1986 BTL 119 BETÆNKNING OVER I. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL PENSION (LETTELSE AF SAMSPILSPROBLEMER M.V.) II. FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (ÆNDRING AF REGLER OM PRAKTISK BISTAND OG OM PLEJEHJEM OG BESKYTTEDE BOLIGER) NR L 119 + L 120 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 957
Statutory Text (5 Articles)
§ 96-institutioner.
AGNETE LAUSTSEN (KF) fmd. KAREN HøJTE JENSEN (KF) LIZZIE
LICHTENBERG (KF) MERETE AARUP (KF) BIRTHE RøNN HORNBECH (V)
HANNE SEVERINSEN (V) BIRGITH MOGENSEN (CD) KOFOD-SVENDSEN (KRF) HANNE ANDERSEN (S) JYTTE ANDERSEN (S) METTE GROES (S)
JOANNA RøNN (S) ERIK B. SMITH (S) nfmd. TAANQUIST (S)
AGERSCHOU (SF) BIRTHE HANSEN (SF) AASE OLESEN (RV)
Partierne FP og VS havde ikke medlemmer i udvalget.
§ 112, stk. 1, nævnte institutioner ikke får inddraget pensionen
efter § 46, stk. 4, i lov om social pension, men får pensionen
udbetalt, og at beboerne i en eller flere af de i § 112, stk. 2,
nævnte institutioner får udbetalt social pension. Der betales
herefter for de ydelser, den enkelte beboer modtager som led i
institutionsopholdet. Amtsrådet underretter Socialstyrelsen om
sådanne ordninger, inden de gennemføres.
Stk. 2. Betalingen for bolig udgør 15 pct. af beboerens indkomst,
medens betaling for varme og el svarer til omkostningerne. For
praktisk bistand og for øvrige ydelser fastsættes betaling for
personer i eget hjem. Betalingen kan modregnes i den sociale
pension.
Stk. 3. Den enkelte beboer skal efter betaling for de samlede ydelser
mindst have et beløb til rådighed, der svarer til beløbet til
personlige fornødenheder efter § 84.
Stk. 4. Hvis det sociale udvalg skønner, at en beboer ikke kan
administrere pensionen, finder reglerne i § 36 i lov om social
pension tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Forslag til revision af reglerne om ydelser og betaling for
disse beboere fremsætes for Folketinget inden udgangen af 1990.«»
BEMÆRKNINGER
Til nr. 1 og 2
Efter ønske fra de kommunale organisationer foreslås det, at der fra
den 1. januar 1989 ikke længere skal kræves betaling for ydelse af
varig hjemmehjælp.
Som følge heraf foreslås det i et samtidig stillet ændringsforslag
til forslag til lov om ændring af lov om social pension. (Lettelse
af samspilsproblemerne m.v.) (L 119), at de særlige regler om
betaling af udgifter til varig hjemmehjælp via persoligt tillæg
udgår.
Ved uændret efterspørgsel efter hjemmehjælp skønnes det, at
ændringsforslagene vil medføre offentlige nettomerudgifter
(nettomindreindtægter) på 51 mill. kr. i 1989 og 54 mill. kr. i
1990 i forhold til de skønnede udgifter i de fremsatte lovforslag.
Heraf kan 3 mill. kr. i 1989 og 6 mill. kr. i 1990 henføres til
pensionister på plejehjem, idet det forventes, at ca. 10 pct. af
plejehjemmene er omfattet af nyordningen, mens det i 1990
forventes, at 20 pct. af plejehjemmene er omfattet af nyordningen.
For pensionister uden for plejehjem kan nettoudgiften opgøres
således
Mill. kr.
Mindreindtægt fra hjemmehjælpsbetaling
317
Mindreudgift til personlige tillæg
269
Nettomerudgift/ -mindreindtægt
48
Skønnet er imidlertid ret usikkert, idet det kan forventes, at
efterspørgslen efter hjemmehjælp vil stige, når betalingen
bortfalder.
Til nr. 3
Ændringen er en konsekvens af, at der ikke skal betales for varig
hjemmehjælp.
Til nr. 4
Som følge af, at der ingen ægtefællebetaling er for ophold i de
plejehjem, der inddrages under nyordningen med udbetaling af
pension til plejehjemsbeboere (§ 85 a), foreslås det, at § 85,
stk. 3, ophæves med virkning fra den 1. januar 1989.
Der bliver hermed ligestilling mellem personer med ægtefæller i
plejehjem, der kommer ind under ordningen i § 85 a, og plejehjem,
hvor betalingsordningen efter § 84 opretholdes.
Under alle omstændigheder falder ægtefællebetalingen væk.
Det er ikke muligt på grundlag af de eksisterende statistiske kilder
at oplyse, hvor mange ægtefæller der betaler for deres ægtefælles
ophold i plejehjem, eller hvor meget denne betaling udgør.
Af de kommunale regnskaber fremgår det, hvor stort et beløb der i alt
indgår som betaling for ophold i plejehjem. Beløbet er imidlertid
ikke opdelt på betaling fra plejehjemsbeboere og betaling fra
ægtefæller til plejehjemsbeboere.
Til nr. 5
Ved ændringsforslaget indføres en regel vedrørende §
112-institutionerne svarende til den af ministeren foreslåede
vedrørende de almindelige kommunale plejehjem, således at pension
kan udbetales mod, at den enkelte beboer betaler for de ydelser,
vedkommende modtager som led i opholdet. Endvidere bemyndiges
socialministeren til at lade denne bestemmelse finde anvendelse på
Udvalget har behandlet lovforslagene i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Udvalget har endvidere modtaget skriftlige henvendelser fra
Amtsrådsforeningen i Danmark,
Det Centrale Handicapråd,
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, FTF,
Kommunernes Landsforening,
Socialborgmesteren i København og
Rådmændene i Odense, Ålborg og Århus.
Der er af socialministeren og nogle mindretal stillet
ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Udvalget har under behandlingen af lovforslagene drøftet, i hvilket
omfang man kan tage hensyn til individualprincippet ved
udformningen af bestemmelserne om personlige tillæg.
Udvalget har imidlertid måttet konstatere, at det på nuværende
tidspunkt er vanskeligt at ændre på bestemmelsernes udformning.
Disse vanskeligheder er begrundet i den gradvise ikrafttræden af
lovforslaget, den forestående ændring af socialindkomstbegrebet
samt det forhold, at man endnu ikke har fået udformet de bebudede
bindende bestemmelser om tildeling af varmehjælp.
Ovennævnte vanskeligheder gør det endvidere ikke muligt at overskue
de økonomiske konsekvenser af indførelsen af individualprincippet.
I udvalget er der imidlertid enighed om, at man skal tilstræbe en
gradvis tilnærmelse til individualprincippet, når det drejer sig
om individuelle personlige ydelser som f.eks. medicintilskud,
hvorimod man må fastholde husstandsprincippet når ydelserne kommer
den samlede husstand til gode, som f.eks. varmehjælp og
boligydelse.
Under udvalgets behandling af det under II nævnte lovforslag har man
endvidere drøftet, hvorvidt pensionister på § 112, stk.
1-institutioner og pensionister på særlige plejehjem efter § 112,
stk. 2, efter amtsrådets beslutning skal inddrages under
bestemmelsen om udbetaling af pension.
Beboere på § 112, stk. 1-institutioner er såvel personer, der har
behov for vedvarende socialpædagogisk omsorg og pleje som
personer, der er under optræning til at klare en mere selvstændig
tilværelse uden for institutionen. Beboere på § 112, stk.
2-institutioner er dels yngre fysisk handicappede, dels personer
med lidelser, der forudsætter en bestemt indretning af
plejehjemmet.
Ministeren har i en række svar til udvalget tilkendegivet, at det
ikke vil være hensigtsmæssigt at lade den nu foreslåede
forsøgsordning omfatte disse institutioner.
Denne tilkendegivelse skal imidlertid ikke opfattes som en principiel
afvisning af, at ordningen skal omfatte disse institutioner, men
blot således, at ministeren finder det hensigtsmæssigt at afvente
erfaringerne med ordningens funktion i den foreslåede 2-års
periode, inden § 112-institutionerne inddrages under ordningen,
fordi det umiddelbart kan være vanskeligt at vurdere, hvordan en
beboer på en § 112-institution vil blive stillet efter den
foreslåede ordning.
Beboerne på § 112-institutionerne modtager i dag en række
serviceydelser betalt over institutionernes drift, som ikke kendes
på § 79-institutionerne.
Ved en automatisk overføring af den nyordning, der er foreslået for §
79-institutionerne, til § 112-institutionerne, hvorefter
pensionisten i princippet skal betale for alle ydelser, kan det
således ikke udelukkes, at der kan blive tale om en nedgang i
beboernes mulighed for aktiviteter.
Det er således alene de forskelligartede forhold, der gør sig
gældende for § 112-institutionerne i forhold til §
79-institutionerne, der er baggrund for ministerens opfattelse af,
at § 112-institutionernes inddragelse under ordningen bør afvente
dels erfaringerne fra forsøgsperioden, dels en nærmere
undersøgelse af de særlige forhold for § 112-institutionerne.
Ministeren har endvidere oplyst over for udvalget, at der er taget
initiativ til nærmere undersøgelse af, hvordan §
112-institutionerne eventuelt kan inddrages i ordningen, og hvor
store disse merudgifter vil være.
Et MINDRETAL (Det Konservative Folkepartis, Venstres,
Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller herefter lovforslagene til VEDTAGELSE med de
af socialministeren stillede ændringsforslag.
Mindretallet ønsker især at fremhæve, at der endelig er taget hul på
afhjælpning af samspilsproblemet. Problemet har været kendt i
mange år og er behandlet i en række betænkninger og rapporter fra
forskellige udvalg.
Det forhold, at selv små ekstra indtægter har bevirket øget
skattebetaling og aftrapning af sociale ydelser i et sådant
omfang, at ekstraindtægten er blevet opslugt, og i værste fald
mere end det, har virket både urimeligt og uforståeligt for
pensionisterne.
Mindretallet har derfor med tilfredshed noteret sig, at de nye regler
vil gøre det mærkbart for pensionisterne, at det har kunnet betale
sig at spare op til pensionisttilværelsen. Hensynet til de
kommende pensionister er imidlertid også en del af lovforslagene,
idet det nu er gjort klart, at der såvel set i forhold til
regeringens opsparingspolitik som i forhold til pensionsydelserne
er økonomiske gevinster forbundet med at spare op.
Det bør fremhæves, at en væsentlig nydannelse ved det under I nævnte
forslag er, at de forskellige pensionsydelser, personlige tillæg,
pensionstillæg og grundbeløb skal aftrappes i forlængelse af
hinanden. Logisk nok sker det således, at de mest subsidiære eller
med andre ord mest behovsbestemte ydelser aftrappes først. Dette
er i modsætning til i dag, hvor de forskellige ydelser kan blive
aftrappet samtidigt og uafhængigt af hinanden og bevirke de kendte
aftrapningsprocenter på langt over 100.
Hertil kommer, at ydelserne efter dette forslag altid skal aftrappes,
dvs. at en ydelse ikke længere helt kan bortfalde ved en
overskridelse af en bestemt indtægtsgrænse.
Mindretallet finder på denne baggrund, at dette forslag er udtryk for
et meget betydeligt fremskridt både for de nuværende pensionister,
folkepensionister såvel som førtidspensionister, og for fremtidens
pensionister og deres vilje til at spare op til en bedre alderdom.
Ved det under II nævnte lovforslag bryder man gennem reglen om stop
for opførelse af plejehjem og beskyttede boliger og sammenholdt
med boligministerens forslag til lov om boliger for ældre og
personer med handicap med tanken om at opføre ældreboliger som
institutioner.
De nuværende plejehjem og beskyttede boliger kan drives videre som
hidtil. Men med den foreslåede § 85 a lægges der op til en større
handlefrihed for plejehjemsbeboerne. Efter kommunalbestyrelsens
beslutning kan beboerne i et eller flere plejehjem få deres
sociale pension udbetalt. Til gengæld skal de betale for de
enkelte ydelser, de får i plejehjemmet, og have adgang til at
vælge nogle af ydelserne fra.
Ordningen, der foreløbig skal gælde i 1989 og 1990, betyder, at de
fleste beboere får et væsentligt større beløb til fri rådighed end
det nuværende beløb til personlige fornødenheder.
Gennem en afskaffelse af reglen i § 85, stk. 3, om en ægtefælles
betaling for den anden ægtefælles plejehjemsophold, skaber man i
forsøgsperioden ligestilling mellem ægtefæller til beboere i
plejehjem med pensionsudbetaling og ægtefæller til beboere i
plejehjem, hvor den hidtidige ordning opretholdes.
Endelig afskaffes den nuværende indtægtsafhængige betaling for
hjemmehjælp. Hermed bortfalder en af kilderne til
samspilsproblemer, og samtidig imødekommes et stærkt ønske fra
kommunal side om administrative lettelser.
Et ANDET MINDRETAL (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget)
indstiller lovforslagene til VEDTAGELSE med de af socialministeren
og det af mindretallet stillede ændringsforslag.
Mindretallet er naturligvis tilfreds med, at socialministeren har
valgt at stille de ændringsforslag, som Socialdemokratiet
oprindeligt foreslog om, at betaling for varig hjemmehjælp skal
være gratis.
Socialdemokratiet finder, at de to lovforslag med de stillede
ændringsforslag indeholder en række positive elementer, og er især
tilfreds med, at samspilsproblemerne på denne måde mindskes.
Mindretallet finder endvidere at det er fornuftigt, at man gennem
forsøg søger at få afskaffet lommepengebegrebet på plejehjemmene,
ligesom det er positivt, at der nu er enighed om at gøre anvist
varig hjemmehjælp gratis.
Mindretallet er tilfreds med, at der i udvalget er en principiel
tilslutning til, at også § 112-institutionerne efter nærmere
undersøgelse skal kunne omfattes af en ordning med udbetaling af
pension og dermed afskaffelse af lommepengebegrebet.
Mindretallet er imidlertid ikke enig i de betænkeligheder,
socialministeren har givet udtryk for, og har derfor stillet
ændringsforslag, hvorefter amtsrådet skal kunne træffe beslutning
om, at disse institutioner skal kunne omfattes af
forsøgsordningen, da mindretallet finder, at især de unge fysisk
handicappede bør kunne få udbetalt deres pension.
Mindretallet gør endvidere opmærksom på, at Socialdemokratiet ved
tidligere forslag har søgt at få gennemført bl.a. ovenstående
principper, og Socialdemokratiet kan derfor stemme for
lovforslagene ved 3. behandling.
Det er imidlertid vigtigt at slå fast, at Socialdemokratiet vil
arbejde for at fremrykke løsningen af samspilsproblemerne, ligesom
Socialdemokratiet finder det helt urimeligt, at der bruges 1,7
mia. kr. til den bedst stillede halvdel af pensionistgruppen,
medens den anden halvdel af pensionistgruppen, der ikke har eller
kun i beskedent omfang har indtægter ved siden af pensionen, intet
får. For Socialdemokratiet er det vigtigt, at også denne
pensionsgruppe får en forbedret pension.
Socialdemokratiet vil i øvrigt justere sine egne
pensionsreformforslag i overensstemmelse med det, der nu vedtages
af Folketinget.
Et TREDJE MINDRETAL (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)
finder, at vedtagelsen af lovforslagene vil fjerne nogle
urimeligheder overfor en gruppe af pensionister, hvilket
mindretallet er enig i.
Men der er fortsat den store gruppe af pensionister uden indtægt ved
siden af folkepensionen, som ikke får gavn af lovforslagene. Denne
gruppe har ganske vist fået en vis velstandsregulering, men efter
mindretallets opfattelse er denne helt utilstrækkelig. Der bør
afsættes betydelig større beløb til sikring af en ordentlig
levestandard.
Mindretallet er enig i, at man må stræbe mod at fjerne
lommepengebegrebet på plejehjemmene, og finder, at ministerens
initiativ på dette område er godt. På den anden side finder
mindretallet det ikke velbegrundet, at man ikke inddrager §
112-institutionerne under denne forsøgsordning.
Det fremgår af ministerens svar, at det ikke kan udelukkes, at der
kan blive tale om en nedgang i beboernes aktiviteter. Mindretallet
vil i den forbindelse understrege, at der ved udformningen af
ændringsforslag til det under II nævnte forslag er søgt taget
højde herfor, jf. den foreslåede § 119, stk. 3.
Mindretallet finder endvidere, at indførelsen af gratis varig
hjemmehjælp kan medvirke til en mere smidig og hensigtsmæssig
udnyttelse af hjemmehjælpen til gavn for pensionisterne.
Mindretallet indstiller hermed lovforslagene til VEDTAGELSE med de
stillede ændringsforslag.
Et FJERDE MINDRETAL (Det Radikale Venstres medlem af udvalget)
indstiller lovforslagene til VEDTAGELSE med de af socialministeren
stillede ændringsforslag.
Mindretallet konstaterer, at aftrapningsmodellen for de personlige
tillæg bygger på den forudsætning, at der fastsættes bindende
regler for tildeling af varmehjælp. På baggrund af mange tidligere
forgæves forsøg på at udforme retsbestemt tilskud til
pensionisters varmeudgifter må mindretallet understrege, at det
ikke med tilslutningen til lovforslagene på forhånd har accepteret
udformningen af de bindende regler og deres økonomiske
konsekvenser.
Mindretallet skal endvidere bemærke, at det har meddelt regeringen,
at provenutabet ved afskaffelse af betaling for varig hjemmehjælp
(ca. 50 mill. kr. på årsbasis) så vidt muligt bør kompenseres ved
ændringer inden for den samlede ældrepakke eller anden lovgivning,
der vedrører pensionister. Mindretallet kan altså ikke acceptere
besparelser på andre områder (som f.eks. børne- eller
handicapområdet) med henvisning til dette ændringsforslag.
ÆNDRINGSFORSLAG
til
I. Forslag til lov om ændring af lov om social pension
(Lettelse af samspilsproblemer m.v.)
Til § 1
Af
socialministeren, tiltrådt af UDVALGET
1) I den under NR. 1 foreslåede affattelse af § 17 udgår STK. 2.
Stk. 3. og 4 bliver hereftter stk. 2 og 3.
2) I den under NR. 1 foreslåede affattelse af § 17 udgår i STK. 3, 1.
PKT., der bliver stk. 2, 1. pkt., ordet »kan«.
3) I den under NR. 1 foreslåede affattelse af § 17, STK. 4, der
bliver stk. 3, ændres »1-3« til: »1 og 2«.
4) I de under NR. 2 foreslåede affattelse af § 19, STK. 3, ændres
»stk. 1-3« til: »stk. 1 og 2«.
Af
et MINDRETAL (SF)
5) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer
»01. I § 27, STK. 1, indsættes efter »personligt arbejde«: »og
formueindtægt« (2 steder).
Af
socialministeren, tiltrådt af UDVALGET
6) I NR. 3 ændres »Nr. 6 og 7 bliver herefter nr. 4 og 5« til: »Nr. 6
bliver herefter nr. 4«.
7) I den under NR. 5 foreslåede ændring af § 29, STK. 1, 1. PKT.,
ændres »§ 17, stk. 1-3,» til: »§ 17, stk. 1 og 2,».
8) NR. 6 affattes således
»6. I § 29, STK. 1, 3. PKT., ændres »nr. 3-5« til: »nr. 3«, og »nr.
6,» ændres til: »nr. 4,».«
9) NR. 7 affattes således
»7. § 29, STK. 2, affattes således
»Stk. 2. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af
pensionstillæg med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 7, der med
virkning fra 1. januar 1989 bliver nr. 4.«»
10) I det under NR. 9 foreslåede § 31, STK. 3, ændres »§ 17, stk.
1-3« til: »§ 17, stk. 1 og 2«.
11) NR. 10 affattes således
»10. I § 31, STK. 3, der bliver stk. 4, ændres »nr. 14« til: »nr.
15«, der med virkning fra 1. januar 1989 bliver nr. 12.'
12) NR. 11 og 12 udgår.
13) NR. 13 udgår.
Af
et MINDRETAL (SF)
14) I det under NR. 14 foreslåede § 49, STK. 1, NR. 2, ændres »35.600
kr.« til: »51.900 kr.«
Af
SOCIALMINISTEREN, tiltrådt af UDVALGET
15) I NR. 15 ændres
»Nr. 8-15 bliver herefter nr. 9-16.
Nr. 8-16 bliver med virkning fra 1. januar 1989 til nr. 5-13.« til
»Nr. 8-14 bliver herefter nr. 9-15.
Nr. 8-15 bliver med virkning fra 1. januar 1989 til nr. 5-12.«
16) NR. 16 affattes således
»16. I § 49, STK. 1, NR. 14, der bliver nr. 15, og som med virkning
fra 1. januar 1989 bliver nr. 12, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.'
17) I den under NR. 17 foreslåede ændring af § 49, STK. 3, ændres
»stk. 1 og 4« til: »stk. 1 og 3«.
18) I den under NR. 18 foreslåede affattelse af § 49, STK. 5 og STK.
8, 1. PKT., ændres »9-14, 16« til: »9-15«.
19) I den under NR. 18 foreslåede affattelse af § 49, STK. 6 og STK.
8, 2. PKT., ændres », 8 og 15« til: »og 8«.
20) I NR. 18 ændres »nr. 1-16 bliver med virkning fra 1. januar 1989
til nr. 1-13« til: »nr. 1-15 bliver med virkning fra 1. januar
1989 til nr. 1-12«.
Til § 2
21) I STK. 1, 2. PKT., udgår »§ 17, stk. 2, som affattet ved § 1, nr.
1, samt«.
22) I STK. 1, 2. PKT., ændres », 10, 11, 12, 14 og 16« til: »og 14«.
23) I STK. 2 ændres »6.100 kr.« til: »7.400 kr.«.
BEMÆRKNINGER
Til nr. 1, 3, 4, 7, 10, 13, 17 og 21
Som konsekvens af de samtidig stillede ændringsforslag til forslag
til lov om ændring af lov om social bistand. (Ændring af regler om
praktisk bistand og om plejehjem og beskyttede boliger) (L 120),
hvorefter der ikke skal kræves betaling for ydelse af varig
hjemmehjælp, foreslås det, at de særlige regler om betaling for
disse udgifter via personlige tillæg udgår af nærværende
lovforslag.
I forhold til det fremsatte lovforslag indebærer ændringsforslagene
en besparelse på 269 mill. kr. fra 1989 og fremover, idet
ændringsforslagene indebærer afskaffelse af de personlige tillæg
til betaling af hjemmehjælp.
Totalt indebærer den samtidige afskaffelse af såvel
hjemmehjælpsbetalingen som de personlige tillæg til dækning af
hjemmehjælpsbetalingen imidlertid en merudgift for pensionister
uden for plejehjem på 48 mill. kr. i forhold til reglerne i de
fremsatte lovforslag.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de samtidig stillede
ændringsforslag til L 120.
Til nr. 2
For at undgå enhver tvivl om, hvorledes personlige tillæg til dækning
af varmeudgifter skal ydes og beregnes, foreslås det, at ordet
»kan« udgår. Det ønskes hermed præciseret, at der ikke ud over de
regler, der fastsættes af socialministeren i henhold til
bemyndigelsesbestemmelsen, skal kunne foretages en skønsmæssig
vurdering af kommunerne i de enkelte sager, dog bortset fra
eventuel hjælp efter lovforslagets § 17, stk. 4, der bliver stk.
3.
Til nr. 5
Ved ændringsforslaget ændres grundlaget for opgørelsen af indtægten
for folkepensionister mellem 67 og 70 år, således at også
formueindtægt medregnes.
Til nr. 6, 8, 9, 11, 12, 15, 16, 18-20 og 22
Ændringsforslagene indeholder alene konsekvensrettelser som følge af
vedtagelsen af forslag til lov om ændring af pensionsloven.
(Ophævelse af visse samordningsbestemmelser) (L 81).
Til nr. 14
Efter de nugældende regler begynder indtægtsreguleringen for
folkepensionister, når arbejdsindtægten overstiger et beløb på
54.800 kr. Denne grænse forøges med ændringsforslaget til ca.
80.000 kr. (Efter 1. januar 1989 gælder grænsen for alle
pensionister og for alle indtægter).
Til nr. 23
Som følge af lovforslaget om ændring af pensionsloven. (Forhøjelse af
pensionstillægget) (L 218), der blev vedtaget af Folketinget den
2. april 1987, er det indtægtsinterval, hvori tillægget aftrappes,
blevet forlænget.
Som det fremgår af besvarelsen af udvalgets spørgsmål nr. 21,
medfører dette i relation til lovforslaget, at grundbeløbet ikke
som tilsigtet påbegyndes aftrappet i umiddelbar forlængelse af
pensionstillægget.
Forhøjelsen af pensionstillægget på grund af velstandsreguleringen
medfører, at aftrapningen af tillægget afsluttes ved
ekstraindtægter på 66.140 kr. årligt.
Efter lovforslaget skal grundbeløbet påbegyndes aftrappet ved
ekstraindtægter på 64.200 kr. årligt.
Det foreslås, at denne indtægtsgrænse forhøjes til 66.200 kr. årligt.
Det sikres hermed, at grundbeløbet efter forhøjelsen af
pensionstillægget fortsat vil blive aftrappet i forlængelse af
tillægget.
Ændringsforslaget skønnes at medføre merudgifter på ca. 20 mill. kr.
årligt i forhold til lovforslagets merudgifter.
ÆNDRINGSFORSLAG
til
II. Forslag til lov om ændring af lov om social bistand
(Ændring af regler om praktisk bistand og om plejehjem og beskyttede
boliger)
Til § 1
Af
socialministeren, tiltrådt af UDVALGET
1) NR. 3 affattes således
»3. § 55, STK. 1, affattes således
»Ydes der varig hjemmehjælp, kræves der ikke betaling.«»
2) NR. 4 udgår.
3) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer
»01. I § 56, STK. 2, udgår ordene »med betaling efter«, og i stedet
indsættes: »med anvendelse af«.'
4) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer
»02. I § 85 ophæves STK. 3.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.«
Af
et MINDRETAL (S og SF)
5) Efter nr. 7 indsættes som nye numre
»03. I § 96, STK. 3, indsættes som nyt 2. PKT.
»Socialministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelsen i § 119
skal finde anvendelse.«
04. § 119 affattes således
»§ 119. Amtsrådet kan beslutte, at beboerne i en eller flere af de i
Ingen
Nr BTL 119
Betænkning over I. Forslag til lov om ændring af lov om social pension (Lettelse af samspilsproblemer m.v.) II. Forslag til lov om ændring af lov om social bistand (Ændring af regler om praktisk bistand og om plejehjem og beskyttede boliger)
Nr L 119 + L 120 1986-87, 1. samling Blad nr 957
Afgivet af socialudvalget
Afgivet: 19870519