1986 BTL 113 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OMARBEJDSSKADEFORSIKRING (FORHØJELSE AF VISSE AF LOVENS ERSTATNINGSYDELSER M.V.) NR L 113 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 602

Bilag

SOCIALMINISTERIET

13. februar 1987

Kommissorium

Arbejdsskadeforsikringsloven trådte i kraft den 1. april 1978 som

afløser af den indtil da gældende ulykkesforsikringslov.

På baggrund af de gennem snart 10 år indvundne erfaringer med loven

nedsættes et udvalg, der skal foretage en detaljeret gennemgang af

arbejdsskadeforsikringsloven med henblik på at stille forslag om,

på hvilke områder der er behov for ændringer i loven.

Det forudsættes, at udvalget bl.a. tager følgende spørgsmål op til

overvejelse

1. hvorvidt et barn, der har pådraget sig en sygdom som følge af

forældrenes arbejde, bør omfattes af arbejdsskadeforsikringsloven.

Dette spørgsmål forventes behandlet forlods af udvalget,

2. hvorvidt reglerne i arbejdsskadeforsikringsloven om erstatning for

erhvervsbetingede sygdomme bør udskilles i en særlig lov.

Arbejdsskadeforsikringsloven er på dette område i ikke ringe grad

baseret på det gamle ulykkesbegreb og bærer - også administrativt

- præg af, at erhvervssygdomsbegrebet er blevet presset ind under

en model, der ikke altid passer i denne henseende,

3. hvorvidt der bør foretages en tilnærmelse til

erstatningsansvarsloven, såvel i henseende til denne lovs

erstatningsformer (altid kapitalerstatning) som til lovens

erstatningsarter (indførelse i arbejdsskadeforsikringsloven af

f.eks. erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og for svie og

smerte),

4. hvorvidt der bør foretages ændringer i størrelsen af lovens

erstatninger,

5. hvorvidt der er grundlag for at gennemføre en yderligere

præmiedifferentiering inden for arbejdsskadeforsikringen med

henblik på at virke som en økonomisk tilskyndelse til et bedre

arbejdsmiljø. Udvalget kan på denne baggrund komme med forslag til

den nærmere udformning af bestemmelserne og administrationen af et

sådant forebyggende forsikringssystem på arbejdsmiljøområdet.

Udvalgets opmærksomhed henledes i denne forbindelse på betænkning

om forsikringsselskabernes administration af

arbejdsskadeforsikringen (1077-1986), særligt side 39-41.

Udvalgets overvejelser er ikke begrænset til de nævnte spørgsmål,

idet også andre spørgsmål inden for arbejdsskadeforsikringen kan

behandles af udvalget. Der kan eksempelvis peges på spørgsmålet om

ændrede regler for tilfælde, hvor skadelidte dør, inden

arbejdsskadesagen er afgjort.

Udvalget er berettiget til i fornødent omfang at nedsætte underudvalg

til behandling af særlige spørgsmål, f.eks. spørgsmålet om

præmiedifferentiering. Der kan i sådant udvalgsarbejde deltage

sagkyndige, der ikke er medlemmer af selve udvalget. Der kan

ligeledes nedsættes underudvalg hovedsagelig bestående af

sagkyndige læger, f.eks. med henblik på en udredning vedrørende

fosterskader, til udvalget.

Udvalgsarbejdet vedrørende forsikrings- og erstatningsforhold for det

levende fødte barn forventes afsluttet 1. januar 1988, mens det

samlede udvalgsarbejde forventes afsluttet 1. juli 1988.

Udvalget sammensættes af repræsentanter for LO, DA,

forsikringsselskaberne, Sikringsstyrelsen, Arbejdsministeriet,

Industriministeriet/ Forsikringstilsynet og Socialministeriet og

har følgende sammensætning

Udvalgets formand er afdelingschef Tut Loft, Sikringsstyrelsen.

Udvalgets sekretariatsforretninger varetages af Sikringsstyrelsen med

bistand af Socialministeriet. Udvalgets sekretariat har følgende

sammensætning

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har besvaret

skriftligt og i samråd. Under udvalgets behandling af lovforslaget

har socialministeren til orientering fremsendt kommissoriet for

det udvalg, der skal foretage en detaljeret gennemgang af

arbejdsskadeforsikringsloven med henblik på at stille forslag om,

på hvilke områder der er behov for ændringer i loven.

Kommissoriet er optrykt som bilag til betænkningen.

Socialministeren har oplyst, at Sikringsstyrelsen vil blive opfordret

til i forbindelse med hver revision af erhvervssygdomslisten at

redegøre for, hvilke overvejelser der i denne anledning har fundet

sted i erhvervssygdomsudvalget.

Der er af socialministeren og et mindretal stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til bemærkningerne.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlig og/ eller skriftlig

henvendelse fra Landsforeningen for Arbejdsskadede og fra

Socialarbejdernes Fællesudvalg.

Herefter indstiller et FLERTAL (udvalget med undtagelse af

Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer)

lovforslaget til VEDTAGELSE med de af socialministeren stillede

ændringsforslag.

Et MINDRETAL (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller

lovforslaget til VEDTAGELSE med de af socialministeren og

mindretallet stillede ændringsforslag.

Mindretallet har fundet det hensigtsmæssigt gennem ændringsforslag

til lovforslaget at søge indarbejdet de helt nødvendige ændringer

af loven, som mindretallet ikke finder kan afvente en behandling i

det udvalg, der skal gennemgå arbejdsskadeforsikringsloven. Nogle

af disse ændringsforslag er tidligere blevet behandlet af

Folketinget, idet Socialdemokratiet i efteråret 1986 fremsatte

forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadeforsikring (L

44).

Siden arbejdsskadeforsikringsloven blev gennemført i 1978, har det

vist sig, at loven på en række områder ikke længere fungerer

tilfredsstillende. Udviklingen i antallet af arbejdsbetingede

lidelser har været eksplosiv, og den forringede

beskæftigelsessituation har medvirket til, at skadelidte, der har

en resterhvervsevne, ikke har mulighed for at udnytte denne.

Erfaringerne viser, at den, der udsættes for en arbejdsskade, i mange

tilfælde oplever en psykisk og økonomisk nedtur på grund af

usikkerheden om de fremtidige forhold, indtil sagen er afgjort,

hvilket ofte kan vare flere år. Disse forhold medfører, at selv

personer, der er særdeles velmotiverede for at gå ind i en

omskoling eller en revalidering, opgiver et sådant forløb på grund

af økonomiske, personlige og/ eller psykiske problemer.

Mindretallet mener, at reglerne ved beregning af erstatning for

erhvervsevnetab bør ændres fundamentalt, bl.a. således at den 25

pct.s »selvrisiko«, der findes i den nugældende lov, falder bort.

Mindretallet finder, der bør foretages en helhedsvurdering af den

skadelidtes situation, således at der ydes fuld erstatning for det

faktisk lidte indtægtstab, også selv om der findes en teoretisk

resterhvervsevne, som i praksis ikke kan udnyttes.

Erstatningen bør efter mindretallets opfattelse kunne udbetales fra

skadesdatoen, eventuelt ved udbetaling af forskud på erstatningen.

Herved opnås, at omskoling eller revalidering kan iværksættes

omgående, og det undgås, at hjælp til underhold under omskolings-/

revalideringsperioden skal udmåles efter bistandslovens regler,

der f.eks. kan medføre modregning for ægtefællens indkomst og

under alle omstændigheder medfører nedgang i leveniveau.

Der skal efter mindretallets mening indføres to nye ydelser i

arbejdsskadeloven, nemlig erstatning for andet tab som følge af

skader og godtgørelse for svie og smerte.

Begge bestemmelser er overført fra lov om erstatningsansvar og har

samme indhold som i nævnte lov.

Bestemmelserne er generelle, men sigter først og fremmest mod ansatte

i særlige institutioner, f.eks. institutioner for handicappede

eller psykiatriske sygehuse, hvor de ansatte i særlig grad er

udsat for vold fra klienternes side.

Ved at indføje disse bestemmelser i arbejdsskadeloven undgås en

kriminalisering af forholdet, idet hovedreglen er, at der skal

indgives politianmeldelse i de tilfælde, hvor erstatningen ellers

skulle være ydet efter lov om erstatning fra staten til ofre for

forbrydelser. Politianmeldelse er uheldig af pædagogiske og

behandlingsmæssige grunde.

Mindretallet er tilfreds med, at man kan forvente en hurtig afklaring

på spørgsmålet om, hvorledes loven kan omfatte børn, der pådrager

sig en sygdom som følge af forældrenes arbejde.

Mindretallet finder ikke, at menerstatningen og erstatningen til

efterladte giver en rimelig kompensation for de ulemper, den

skadelidte eller de efterladte påføres.

Udgifterne ved lov om arbejdsskadeforsikring påhviler i princippet

arbejdsgiverne. De merudgifter, der følger af mindretallets

ændringsforslag, skal ligeledes afholdes af disse og skal også

opfattes som et økonomisk incitament for arbejdsgiverne til at

forbedre arbejdsmiljøet og dermed forebygge forekomsten af

arbejdsskader.

Et ANDET MINDRETAL (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

har taget til efterretning, at ministeren agter at nedsætte et

udvalg, der skal gennemgå arbejdsskadeforsikringsloven og komme

med forslag til ændringer.

I udvalgets kommissorium har ministeren på forhånd bedt udvalget om

at tage en række spørgsmål op og har samtidig tilkendegivet, at

udvalgets arbejde ikke er begrænset til disse emner. Spørgsmål

inden for hele arbejdsskadeforsikringsområdet kan behandles af

udvalget.

Mindretallet er tilfreds med, at der nu omsider tages et om end

beskedent skridt til at løse de i årevis omtalte problemer inden

for arbejdsskadeforsikringsområdet ved nedsættelse af dette

udvalg. Man kan altid nære tvivl om, hvorvidt der ved en

udvalgsnedsættelse blot er tale om en forsinkelsesmanøvre, hvilket

man heller ikke kan se helt bort fra i dette tilfælde. Men det er

med tilfredshed, at mindretallet konstaterer, at Folketingets

socialudvalg har formået ministeren til en opstramning af

tidsfristerne for udvalgsarbejdet. Problemerne vedrørende

forsikrings- og erstatningsforhold for børn skal således være

belyst inden udgangen af 1987, mens det øvrige arbejde skal være

færdigt inden sommeren 1988. Det generelle problem ved

udvalgsarbejde består dog stadig, nemlig at løsning af påtrængende

problemer bliver udskudt med henvisning til, at der sidder et

udvalg og studerer. På den måde er det gennem årene lykkedes mange

ministre og embedsmænd at skaffe sig periodevis fred. Det er efter

mindretallets opfattelse uacceptabelt. Et udvalgsarbejde må ikke

forsinke nødvendige aktuelle initiativer, der i forvejen er

dækkende belyst.

I overensstemmelse med denne opfattelse har mindretallet stillet en

række ændringsforslag, der vedrører spørgsmål, det ikke er

nødvendigt at få afklaret via et udvalgsarbejde.

Det drejer sig blandt andet om, at især ansatte på døgninstitutioner

skal kunne få erstattet tab, de på grund af deres særlige

arbejdsforhold ellers ikke får erstattet, og at der i princippet

skal ydes fuld erstatning for indtægtstab ved tab af erhvervsevne.

I øvrigt er det med tilfredshed, at mindretallet konstaterer, at

ministeren i princippet har tilsluttet sig to af mindretallets

oprindelige ændringsforslag, der medfører, at praktikanter på en

arbejdsplads inddrages under loven, samt at det forhindres, at

folk falder for varighedsbegrænsningen for modtagelse af

sygedagpenge, mens de venter på en afgørelse i Sikringsstyrelsen.

Med disse bemærkninger indstiller mindretallet lovforslaget til

VEDTAGELSE med de af mindretallet og socialministeren stillede

ændringsforslag.

ÆNDRINGSFORSLAG

Til § 1

Af SOCIALMINISTEREN, tiltrådt af UDVALGET: 1) Før nr. 1 indsættes

som nyt nummer

»01. I § 4 indsættes som nyt STK. 2

»Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang

loven skal gælde for uddannelsessøgende, der opholder sig på en

arbejdsplads som led i uddannelsen.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.'

Af et MINDRETAL (S og SF)

2) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

»02. I § 24 indsættes efter nr. 1 som nye numre

»2) andet tab som følge af skader,

3) godtgørelse for svie og smerte,».

Nr. 2-5 bliver herefter nr. 4-7.«

Af SOCIALMINISTEREN, tiltrådt af UDVALGET

3) Efter nr. 2 indsættes som nye numre

»03. I § 26, STK. 1, ændres »3 år« til: »2 år«.

04. I § 26 indsættes som nyt STK. 3

»Stk. 3. Forskud på erstatning kan udbetales i tiden, indtil

erstatningsspørgsmålet afgøres endeligt.«»

Af et MINDRETAL (S og SF)

4) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

»05. Efter § 26 indsættes som ny paragraf

»§ 26 a. Godtgørelse for svie og smerte udgør for tiden fra skadens

indtræden, indtil skadelidtes helbredstilstand er blevet

stationær, 100 kr. for hver dag, den skadelidte er sengeliggende,

og 50 kr. for hver dag, den skadelidte er syg uden at være

sengeliggende. Der kan i særlige tilfælde ydes godtgørelse for

svie og smerte, selv om skadelidte ikke er syg. Overstiger

godtgørelse 15.000 kr., kan de beløb, der er nævnt i 1. pkt.,

fraviges.«»

5) NR. 3 affattes således

»3. I § 27 affattes STK. 4 således

»Stk. 4. Ved fuldstændigt tab af erhvervsevne svarer den årlige

ydelse til skadelidtes årsløn, jf. § 37, og ved nedsættelse af

erhvervsevnen fastsættes ydelsen under hensyn til den faktiske

mulighed for at udnytte resterhvervsevnen.«»

6) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer

»06. I § 27, STK. 5, ændres »tidspunktet for afgørelsen« til

»arbejdsskadens indtræden«.'

7) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer

»07. I § 28, STK. 3, ændres »13.000 kr.« til: »26.000 kr.« (3

steder).'

8) Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer

»08. I § 38, STK. 1, ændres »§§ 28, 30 og 37, stk. 3-5« til: »§§ 26

a, 28, 30 og 37, stk. 3-5«.'

Til § 2

9) I STK. 2 ændres »indtræffer« til: »er anmeldt, men ikke afgjort af

Sikringsstyrelsen første gang, jf. § 53,».

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1

Det foreslås, at uddannelsessøgende, der som obligatorisk led i

gennemførelsen af uddannelsen opholder sig på en arbejdsplads som

praktikanter eller lignende uden at være ansat deör, sikres mod

følgerne af en arbejdsskade.

Forslaget er begrundet i, at uddannelsessøgende på arbejdspladsen

arbejder sammen med de ansatte medarbejdere og derfor bør have en

tilsvarende dækning mod følgerne af en arbejdsskade.

Det bemærkes, at praktikanter, der enten direkte erstatter anden

arbejdskraft eller på anden måde bidrager til arbejdspladsens

produktion i ikke uvæsentligt omfang, er dækket af

arbejdsskadeforsikringsloven.

Det bemærkes endvidere, at en række praktikantordninger herudover

allerede er dækket af forskellige specialregler uden for

arbejdsskadeforsikringsloven, men at ydelserne efter disse

specialregler følger arbejdsskadeforsikringslovens ydelser.

Til nr. 2, 4 og 8

Ved ændringsforslagene indføres to nye ydelser i arbejdsskadeloven,

nemlig erstatning for andet tab som følge af skader og godtgørelse

for svie og smerte.

Begge bestemmelser er overført fra lov om erstatningsansvar og har

samme indhold som i nævnte lov.

Bestemmelserne er generelle, men sigter først og fremmest mod ansatte

i særlige institutioner, f.eks. institutioner for handicappede

eller psykiatriske sygehuse, hvor de ansatte i særlig grad er

udsat for vold fra klienternes side.

Ved at indføje disse bestemmelser i arbejdsskadeloven undgås en

kriminalisering af forholdet, idet hovedreglen er, at der skal

indgives politianmelselse i de tilfælde, hvor erstatningen ellers

skulle være ydet efter lov om erstatning fra staten til ofre for

forbrydelser. Politianmeldelse er naturligvis uheldig af

pædagogiske og behandlingsmæssige grunde og sker da heller ikke.

Det betyder, at ansatte på f.eks. døgninstitutioner lider et tab, de

ikke får erstattet. De foreslåede ændringer skal afhjælpe dette

forhold.

Til nr. 3

Det foreslås, at lovens § 26 ændres således, at afgørelse om

erstatning skal træffes senest inden 2 år efter arbejdsskadens

indtræden mod nu 3 år. Der opnås hermed harmoni mellem

arbejdsskadeforsikringsloven og sygedagpengelovens regler om

varighedsbegrænsning, hvorefter dagpenge normalt ikke kan

udbetales i mere end 2 år.

Samtidig foreslås det at lovfæste den hidtidige praksis, hvorefter

forsikringsselskaberne efter henstilling fra Sikringsstyrelsen

udbetaler forskud på en forventet erstatning. Herved understreges

skadelidtes muligheder for at opnå ydelser, selv om

erstatningsspørgsmålet endnu ikke er endeligt afgjort. Forskud kan

således udbetales, når skaden er anerkendt, og når det skønnes

sandsynligt, at der tilkendes erstatning. Forskuddet kan ydes i

både perioden inden udløbet af 2 års-fristen og efter denne frist

i de tilfælde, hvor endelig afgørelse af erstatningsspørgsmålet

undtagelsesvis ikke er sket, fordi den pågældendes tilstand ikke

er stationær.

Med de to forslag sikres det, at der normalt kan udbetales dagpenge

under forudsætning af, at dagpengelovens betingelser er opfyldt,

og/ eller forskud på erstatning under behandlingen af en

arbejdsskadesag.

Til nr. 5

Med ændringsforslaget ændres lovforslagets regler om, at den løbende

ydelse ved fuldstændigt tab af erhvervsevne højst kan udgøre 4/5

af skadelidtes årsløn. Samtidig ophæves lovens regler om

fastsættelse af erstatning i forhold til det procentvise tab af

erhvervsevne, idet der i højere grad skal tages hensyn til de

faktiske muligheder for at udnytte en eventuel resterhvervsevne.

Til nr. 6

For at sikre den skadelidte et overblik over sin økonomiske situation

og motivere vedkommende til at indgå i et omskolings- eller

revalideringsforløb foreslås erstatningen eller eventuelt forskud

herpå udbetalt allerede fra tidspunktet for arbejdsskadens

indtræden.

Til nr. 7

Ved ændringsforslaget fordobles erstatning for varigt men, således at

der i højere grad gives en rimelig kompensation for de ulemper,

den skadelidte påføres.

Til nr. 9

Den gruppe af personer, der begunstiges ved ændringsforslaget,

udvides til at omfatte alle de personer, der har en verserende sag

i Sikringsstyrelsen, og hvis sag ikke er afgjort første gang af

Sikringsstyrelsen.

Af administrative grunde omfatter den fremrykkede ikrafttrædelse ikke

revisionssager samt sager, der er rejst eller kan rejses for Den

Sociale Ankestyrelse, jf. § 54.

AGNETE LAUSTSEN (KF) fmd. KAREN HøJTE JENSEN (KF) LIZZIE

LICHTENBERG (KF) MERETE AARUP (KF) BIRTHE RøNN HORNBECH (V)

HANNE SEVERINSEN (V) BIRGITH MOGENSEN (CD) KOFOD-SVENDSEN (KRF) HANNE ANDERSEN (S) JYTTE ANDERSEN (S) METTE GROES (S)

JOANNA RØNN (S) ERIK B. SMITH (S) nfmd. TAANQUIST (S)

AGERSCHOU (SF) BIRTHE HANSEN (SF) AASE OLESEN (RV)

Partierne FP og VS havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 113

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov omarbejdsskadeforsikring (Forhøjelse af visse af lovens erstatningsydelser m.v.)

Nr L 113 1986-87, 1. samling Blad nr 602

Afgivet af socialudvalget

Afgivet: 19870306