1986 BTL 106 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AUTOMATISKE REGULERINGSBESTEMMELSER I TILKNYTNING TIL STATENS UDGIFTSBUDGET (ÆNDREDE REGULERINGSBESTEMMELSER) NR L 106 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 322

§ 4, STK. 1, 4. OG 5. PKT., affattes således

»Beløbet udgør i 1986 5.533.689 kr. og reguleres fra 1987 eön gang

årligt med en procentsats, der fastsættes på finansloven for det

pågældende år.«»

Til § 14

Af FINANSMINISTEREN, tiltrådt af et FLERTAL (udvalget med undtagelse

af S og SF)

2) § 14 affattes således

Ȥ 14

I lov om biblioteksafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 505 af 25. juni

1986, foretages følgende ændring

Bilag

FINANSMINISTERIET

4. december 1986

Til finansudvalget

Der vedlægges - i 40 eksemplarer - svar på finansudvalgets spørgsmål

1-10 vedrørende forslag til lov om ændring af automatiske

reguleringsbestemmelser i tilknytning til statens udgiftsbudget (L

nr. 106), jf. bil. nr. 23.59. og 23.60.

PALLE SIMONSEN

/Anders Eldrup

SPØRGSMÅL 1

Der ønskes en redegørelse for de komponenter, der skal indgå i

beregning af tilskudsprocenten.

SVAR

Reguleringsprocenten fastlægges som den forventede gennemsnitlige

prisudvikling fra et finansår til det næste. Reguleringen sker som

hovedregel pr. 1. juli i finansåret.

I vurderingen af prisudviklingen indgår skøn over den forventede

udvikling i priserne på varer og tjenesteydelser, bortset fra

prisændringer som følge af ændringer af skatter og afgifter m.v.

SPØRGSMÅL 2

Hvorledes reguleres pension og SU, og hvori ligger forskellen på

denne regulering og den i lovforslaget foreslåede regulering?

SVAR

Sociale pensioner og SU reguleres fortsat på grundlag af udviklingen

i reguleringspristallet. Lovforslagets reguleringsmetode adskiller

sig på tre væsentlige områder fra ovennævnte regulering.

En regulering på grundlag af udviklingen i reguleringspristallet

indebærer en automatisk reguleringsmekanisme, mens dette ikke er

tilfældet i lovforslaget.

En regulering på grundlag af reguleringspristallet bygger på

historiske prisoplysninger, mens lovforslagets regulering baseres

på den forventede fremtidige prisudvikling. Det

reguleringsprincip, der indføres med lovforslaget, understøtter

dermed overgangen til budgettering i finansårets priser på

finansloven for 1987.

I reguleringspristallet indgår ikke prisændringer, som følger af

reguleringer af afgifter m.v. samt ændringer i energipriserne.

Lovforslagets prisskøn baseres på en vurdering af den forventede

prisudvikling, jf. svaret på spørgsmål 1.

SPØRGSMÅL 3

Med hvor mange procent reguleres pensioner og SU i 1987, og med hvor

mange procent skulle de reguleres, hvis de var omfattet af

lovforslaget?

SVAR

Med den for pensioner og SU gældende reguleringsordning vil den

faktiske procent, hvormed ydelserne på de to områder vil blive

reguleret i 1987, først være endeligt fastlagt, når året er gået,

idet der er tale om en bagudrettet regulering på grundlag af

udviklingen i reguleringspristallet. På finansloven for 1987

budgetteres med udløsning af 1 dyrtidsportion pr. april 1987 og 1

dyrtidsportion pr. oktober 1987 svarende til en stigning på knap 4

pct. fra 1986 til 1987. Reguleringen ifølge lovforslaget svarer

til den forventede gennemsnitlige prisudvikling fra 1986 til 1987,

der skønnes at udgøre godt 3 1/2 pct.

SPØRGSMÅL 4

Hvorledes har de enkelte ministerier været involveret i lovgivningen?

SVAR

Samtlige ministre er blevet anmodet om at gennemgå

ressortlovgivningen med henblik på en kortlægning af resterende

automatiske reguleringsordninger.

Ministerierne har udarbejdet de forslag til regelændringer på de

enkelte ministerområder, som fremgår af lovforslaget.

SPØRGSMÅL 5

Udvalget udbeder sig kommentarer fra Kommunernes Landsforening og

Amtsrådsforeningen til forslaget.

SVAR

Der henvises til vedlagte høringssvar.

Underbilag

KOMMUNERNES LANDSFORENING

30. oktober 1986

Indenrigsministeriet,

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K

Ministeriet har med skrivelse af 23. oktober 1986 (j.nr.

1400-31/1986) fremsendt et forslag til lov om ændring af

automatiske reguleringsbestemmelser i tilknytning til statens

udgiftsbudget og anmodet om landsforeningens bemærkninger senest

mandag den 27. oktober 1986.

Efter forslaget erstattes de automatiske reguleringsordninger af en

årlig regulering, der fastsættes på finansloven. Af bemærkninger

til forslaget fremgår, at formålet er at medvirke til at sikre, at

der ikke sættes gang i en ny inflationær udvikling.

Landsforeningen skal hertil bemærke, at de hidtidige

reguleringsbestemmelser for de generelle tilskud har til formål at

sikre, at byrdefordelingen mellem staten og kommunerne ikke

forrykkes. Det er efter landsforeningens opfattelse vanskeligt at

se, at en mere vilkårlig regulering af betalingerne mellem

offentlige myndigheder kan medvirke til at afdæmpe inflationen.

Den foreslåede regulering på grundlag af den forventede udvikling i

nettoprisindekset er endvidere ikke i overensstemmelse med de

forslag, der fremkom i en rapport vedrørende den kommunale pris-

og lønudvikling, som en arbejdsgruppe nedsat under

Indenrigsministeriet afgav i maj 1986. Af rapporten fremgår

blandt andet, at udgangspunktet for en opgørelse af den kommunale

pris- og lønudvikling må være indeks over de faktiske priser

(inkl. indirekte skatter og afgifter). En afvigelse fra dette

princip vil forrykke byrdefordelingen.

Det fremgår endvidere af forslaget, at tilskud til særlig vanskeligt

stillede kommuner fremover gøres til et rammebelagt og ikke et

lovbundet tilskud. Af bemærkningerne fremgår det, at det har vist

sig, at behovet for tilskud er skiftende fra år til år.

Landsforeningen skal hertil bemærke, at hovedparten af dette tilskud

hidrører fra nogle forhøjelser i forbindelse med ændringer i

udlignings- og tilskudslovgivningen. Således blev tilskuddet

forhøjet med 34,5 mill. kr. (1979-niveau) i 1980, og med 35,7

mill. kr. (1983-niveau) i 1984. Ved begge lejligheder blev

forhøjelsen modregnet i det generelle statstilskud til kommunerne.

I indeværende år mangler ministeriet at fordele ca. 72 mill. kr. og

for 1987 80 mill. kr. Såfremt ministeriet skønner, at der ikke er

et behov for en tilskudspulje af den nuværende størrelse (i 1987

112,2 mill. kr.), vil det være uacceptabelt, hvis de ikkefordelte

midler ikke tilbageføres til kommunerne ved en forhøjelse af det

generelle statstilskud.

I § 21 foreslås det, at den del af det samlede tilskud, der ydes til

de kommuner, hvis andel af indvandrere i forhold til

befolkningstallet m.m. væsentligt overstiger de øvrige

tilskudsmodtagende kommuners, ikke længere fastsættes direkte i

loven. I forbindelse med den store flygtningetilstrømning

overvejer landsforeningen, hvorvidt størrelsen og

tildelingskriterierne for indvandrertilskuddet i tilstrækkelig

grad kompenserer kommunerne for de merudgifter, der følger.

Landsforeningen vil snarest vende tilbage til dette spørgsmål.

På grund af den korte svarfrist har det ikke været muligt at

forelægge forslaget for landsforeningens bestyrelse.

Landsforeningen vil derfor forbeholde sig muligheden for at

fremføre yderligere kommentarer.

EVAN JENSEN

/Peter Gorm Hansen

Underbilag

AMTSRÅDSFORENINGEN I DANMARK

28. oktober 1986

Indenrigsministeriet

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K

Indenrigsministeriet har den 23. oktober 1986 fremsendt udkast af 22.

oktober 1986 til kapitel 1 og 7 til forslag til Lov om ændring af

automatiske reguleringsbestemmelser i tilknytning til statens

udgiftsbudget (Ændrede reguleringsbestemmelser) med anmodning om

eventuelle kommentarer senest mandag den 27. oktober 1986.

Lovforslaget har to formål. For det første at afskaffe pris- og

lønreguleringen af forskellige tilskud til kommuner, amtskommuner,

Hovedstadsrådet og Den kommunale Momsfond. For amtskommunerne

drejer det sig om udligningstilskud til amtskommuner og

Frederiksberg kommune, afviklings- og overgangstilskud til

Københavns kommune, tilskud til Den kommunale Momsfond samt

statens tilskud til Hovedstadsrådet.

For det andet foreslås, at den automatiske regulering af nettoandelen

(arbejdsvederlaget til alment praktiserende læger, praktiserende

speciallæger, tandlæger m.fl.) i sygesikringshonorarerne

bortfalder, mens omkostningsdelen fortsat kan reguleres automatisk

på grundlag af reguleringspristallet.

For så vidt angår tilskudsdelen foreslås i lovbestemmelserne, at

»tilskuddene reguleres eön gang årligt med en procent, der

fastsættes på finansloven for det pågældende år.« Af

bemærkningerne til lovforslaget ses, at reguleringen skal ske på

grundlag af nettoprisindeksets forventede udvikling. Forslaget

indeholder ikke bestemmelser om efterregulering for den faktisk

konstaterede omkostningsudvikling.

Efter de nuværende regler skal tilskuddene for det kommende år

(f.eks. 1987) udmeldes senest 1. juli året før (dvs. 1986).

Bestemmelsen hænger sammen med, at de kommunale budgetter skal

vedtages inden 1. oktober før budgetåret.

Denne tidsfrist foreslås ophævet, således at tilskudsudmeldingen

bliver foreløbig, og først endelig i forbindelse med finanslovens

vedtagelse i december måned, det vil sige efter, at de kommunale

budgetter skal være vedtaget.

Amtsrådsforeningen ønsker at fastholde et princip om en regulering på

grundlag af de faktisk stedfundne stigninger i priser og

lønninger. Fastholdes princippet ikke, er der risiko for, at den

reale værdi af tilskuddene udhules, således at amterne skal

skattefinansiere et tilskudstab. Amtsrådsforeningen finder, at det

er unødvendigt at indføre en budgetusikkerhed ved først at

fastsætte tilskudsreguleringen i december måned.

Konkret skal Amtsrådsforeningen bemærke, at en ændret regulering af

de statslige tilskud til Hovedstadsrådet, der ikke er i

overensstemmelse med pris- og lønudviklingen for Hovedstadsrådets

udgifter, vil medføre en forøgelse af det amtskommunale tilskud

fra Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter, idet de tre amter

sammen med de to hovedstadskommuner dækker Hovedstadsrådets

underskud.

En ændret og lavere regulering af overgangs- og afviklingstilskuddet

til Københavns kommune vil medføre, at det beløb, der gradvis

lægges over i bloktilskudspuljen, forringes. En ændret og lavere

regulering af tilskuddet til Den kommunale Momsfond er en klar

fravigelse af forudsætningerne for fondens oprettelse og

indebærer, at fondens tilskud til f.eks. Forvaltningshøjskolen kan

blive påvirket.

Ændringen af bestemmelsen i sygesikringsloven om bortfald af den

automatiske regulering af ydernes honorarer vedrører ikke statens

udgiftsbudget.

Amtsrådsforeningen skal gøre opmærksom på, at dyrtidsreguleringen af

lægernes honorarer allerede er ophævet, jf. L 297 af 4. juni 1986.

Nærværende lovforslags § 6 er derfor overflødig, hvis formålet er

at ligestille lægerne med lønmodtagerne for så vidt angår

automatisk regulering af arbejdsindkomsten.

Såfremt lovforslagets § 6 har et andet sigte, bør det fremgå ved et

selvstændigt lovforslag og ved en præcis angivelse af, hvad

formålet med forslaget er.

Amtsrådsforeningen skal derfor i det hele tage afstand fra det

foreliggende udkast til lovforslag.

MED VENLIG HILSEN

Poul Christensen

/Lis Lauritsen

SPØRGSMÅL 6

Hvorledes er arbejdsmarkedets organisationer blevet orienteret om

forslaget, jf. ændringerne i § 15, og hvad har deres reaktioner

været?

SVAR

Arbejdsministeriet har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig

Landsarbejdsnævnets arbejdsudvalg har gennem direktoratet for

arbejdsløshedsforsikringen fået udkast til § 15 til orientering.

Udkastet blev drøftet på arbejdsmarkedsudvalgets møde den 12.

november 1986.

Lønmodtagersiden kunne ikke gå ind for de reguleringsprincipper, der

var lagt til grund i det foreliggende udkast. De fandt, at det

brød med princippet om en regulering af dagpengesatserne i takt

med lønudviklingen på arbejdsmarkedet og i stedet indførte en

regulering, som tenderede mod at gøre dagpengesystemet til en

social ordning.

Lønmodtagersiden fandt endvidere, at satsen for nyuddannede fortsat

bør være knyttet til arbejdsmarkedets mindsteløn - uanset at de

var opmærksomme på, at den foreslåede ordning for øjeblikket var

mere favorabel for de ledige.

Endelig fandt lønmodtagersiden, at bestemmelsen i § 51, stk. 1, 2.

punktum (lovforslagets § 15, nr. 4) ville føre til, at der for

nogle ledige kunne gå urimelig lang tid, uden at der skete en

regulering.

Parterne var enige om, at forslaget ønskedes sendt til udtalelse i

arbejdsudvalget, når det forelå i sin endelige form. Parterne

ønskede endvidere en redegørelse for, hvor langt det eventuelle

lovforslag var nået på mødet i Landsarbejdsnævnet den 4. december

1986.

Der er ikke sket ændringer i § 15 i det fremsatte lovforslag set i

forhold til det tidligere udkast. Lovforslaget er blevet drøftet i

Landsarbejdsnævnets møde den 4. december 1986. Referat herfra

foreligger endnu ikke.

SPØRGSMÅL 7

Hvad er årsagen til, at ændringen af lov om arbejdsformidling og

arbejdsløshedsforsikring ønskes foretaget i forbindelse med denne

lovgivning og ikke som en selvstændig lovændring under

Arbejdsministeriet?

SVAR

Arbejdsministeriet har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig

Ved lovforslaget foreslås den automatiske dyrtidsregulering af en

række ydelser på finanslovens udgiftsbudget afviklet.

Reguleringen af de forskellige ydelser foreslås fremover at skulle

fremgå af det årlige finanslovforslag.

Regeringen har derfor fundet det mest hensigtsmæssigt at fremsætte

ændringsforslagene som eöt fælles lovforslag.

Reguleringen på det årlige finanslovforslag vil - i overensstemmelse

med principperne for overgang til budgettering i løbende priser -

ske på grundlag af den forventede prisudvikling for det kommende

finansår.

I det omfang, der opstår behov for at anlægge en bredere vurdering

ved fastlæggelse af niveauet for enkelte ydelser, vil dette ske

som selvstændige lovændringer i de enkelte love, f.eks. i lov om

arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

SPØRGSMÅL 8

Hvor meget udbetales p.t. til en nyuddannet arbejdsløs i dagpenge, og

hvor meget vil der efter lovforslaget skulle udbetales til en

nyuddannet arbejdsløs?

SVAR

Arbejdsløshedsdagpengene til et nyuddannet ledigt medlem af en

arbejdsløshedskasse udgør for tiden 1.626 kr. for en uge.

Efter lovforslaget vil beløbet fra den 1. juli 1987 udgøre 80 pct. af

højeste dagpenge. Med den nugældende sats for højeste dagpenge på

2.052 kr. om ugen ville beløbet for nyuddannede fra 1. juli 1987

udgøre 1.644 kr. om ugen. Hertil lægges som nævnt i svaret på

spørgsmål 3 en regulering svarende til den forventede

prisudvikling fra 1986 til 1987, der skønnes at udgøre godt 3 1/2

pct.

SPØRGSMÅL 9

Vil det være muligt uafhængigt af gennemførelsen af lovforslaget at

ændre på det grundlag, hvorpå regeringen regulerer de enkelte

love, som ændres gennem forslaget?

SVAR

Den regulering, der gennemføres med lovforslaget, ændrer ikke på

ydelsesniveauet på de enkelte udgiftsområder, men fastlægger alene

den fremtidige prisregulering af disse ydelser.

Lovforslaget hindrer ikke, at det ydelsesniveau, hvorpå reguleringen

finder sted, kan ændres ved lovgivning i de enkelte love.

SPØRGSMÅL 10

I fortsættelse af de under spørgsmål nr. 5 udbedte kommentarer fra

Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen udbedes tillige

Hovedstadsrådets kommentarer til lovforslaget.

Idet der vedlægges en skrivelse af 2. december 1986 fra Kommunernes

Landsforening, udbedes endvidere ministerens kommentarer til

indholdet af denne skrivelse.

SVAR

Hverken Indenrigsministeriet eller Finansministeriet har modtaget

kommentarer til lovforslaget fra Hovedstadsrådet.

Det har, afhængig af de konkrete sammenhænge, varieret noget, om

ændringer i tilskuddet til særlig vanskeligt stillede kommuner

tidligere er blevet modregnet i bloktilskuddet.

Således blev en forhøjelse af tilskuddet på 50 mill. kr. i 1985 samt

den senere fjernelse heraf ikke modregnet. Der kan således ikke

siges at være praksis for, at en eventuel uudnyttet ramme skal

tillægges bloktilskuddet.

Det bemærkes, at reguleringslovforslaget ikke direkte vedrører

spørgsmålet om udmøntningen af tilskuddet til vanskeligt stillede

kommuner.

FINANSMINISTERIET

9. december 1986

Til finansudvalget

Der vedlægges - i 40 eksemplarer - svar på finansudvalgets spørgsmål

11 vedrørende forslag til lov om ændring af automatiske

reguleringsbestemmelser i tilknytning til statens udgiftsbudget (L

nr. 106), jf. bil. nr. 23.61.

Palle Simonsen

/Anders Eldrup

SPØRGSMÅL 11

Der ønskes en nærmere redegørelse for, hvordan den nye

reguleringsmetode kan medvirke til at hindre en inflationær

udvikling.

SVAR

Igennem 1960erne og 1970erne blev der indført mange automatiske pris-

og lønreguleringsordninger i forbindelse med private kontrakter,

på offentlige budgetter etc. Ordningerne medførte, at stigende

inflation automatisk førte til forhøjelse af lønninger, tilskud,

ydelser m.v. Dette fik som oftest en selvforstærkende effekt, hvor

de forøgede omkostninger medførte nye prisstigninger.

Regeringen har lagt vægt på at fjerne de automatiske

reguleringsordninger for herigennem at få dæmpet

inflationsforventningerne og få skabt grundlaget for et samfund

med vedvarende lav inflation.

Lovgivningen fra foråret om bortfald af automatisk regulering af

arbejdsvederlag m.v. var et vigtigt led i denne politik.

Overgangen til budgettering i finansårets forventede pris- og

lønniveau er et andet væsentligt element. Gennem denne ændring af

budgetteringsreglerne har de enkelte ministerier og styrelser fået

en direkte økonomisk tilskyndelse til at placere indkøb m.v. på

områder, hvor prisstigningerne er beskedne.

Afskaffelsen af de automatiske reguleringsordninger på

udgiftsbudgettet er ligeledes et vigtigt instrument til at burde

de ofte selvforstærkende inflationsforventninger. Med de hidtil

gældende automatiske reguleringsordninger ville reguleringen i eöt

finansår afhænge af pris- og lønreguleringen i en forudgående

periode. Den aktuelle regulering af satser m.v. ville efter dette

reguleringssystem typisk være ude af trit med de aktuelle

prisforventninger i det indeværende finansår.

Den foreslåede reguleringsordning indebærer derimod, at reguleringen

i det kommende finansår sker på baggrund af forventningerne om

prisudviklingen i samme periode.

Den inflationsbekæmpende indsats må baseres på en række forskellige

elementer, som tilsammen kan yde et vigtigt bidrag til at dæmpe

inflationsforventningerne og dermed bryde de selvforstærkende

inflations- og omkostningsspiraler.

FINANSMINISTERIET

Til finansudvalget

Vedlagt fremsendes - i 40 eksemplarer - kommentarer til

høringsskrivelser fra Kommunernes Landsforening og

Amtsrådsforeningen vedrørende forslag til lov om ændring af

automatiske reguleringsbestemmelser i tilknytning til statens

udgiftsbudget (L 106).

Palle Simonsen

/Anders Eldrup

I KOMMUNERNES LANDSFORENINGS høringsskrivelse af 30. oktober 1986

fremføres to hovedpunkter.

KL peger først på, at reguleringen af de kommunale specialtilskud bør

ske på grundlag af historiske prisforløb og ikke på grundlag af

den forventede prisudvikling.

Det er regeringens opfattelse, at et fremadrettet indeks bedre sikrer

finanslovsbevillingernes realværdi på det tidspunkt, hvor

bevillingerne forbruges.

KL peger dernæst på, at eventuelle uforbrugte beløb på tilskuddet til

vanskeligt stillede kommuner bør overføres til de generelle

tilskud. Som kommentar hertil kan jeg henvise til mit svar på

spørgsmål 10.

I høringssvar af 28. oktober 1986 har AMTSRåDSFORENINGEN peget på to

hovedsynspunkter.

Foreningen finder det uacceptabelt, at tidspunktet for reguleringen

af særtilskuddene ændres fra 1. juli til december ved finanslovens

vedtagelse.

I det endelige lovforslag har jeg imødekommet dette synspunkt,

således at der ikke sker ændringer af reguleringstidspunktet, som

fortsat er 1. juli som ønsket af Amtsrådsforeningen.

Amtsrådsforeningen peger dernæst på, at en ændring af

reguleringsbestemmelserne for så vidt angår sygesikringsområdet er

overflødig. Jeg er enig med Amtsrådsforeningen i dette synspunkt,

og i det endelige lovforslag indgår derfor ikke bestemmelser om

reguleringen på sygesikringsområdet.

TILLÆGSBETÆNINING

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har

herunder stillet yderligere spørgsmål til finansministeren.

Ministerens besvarelse af de stillede spørgsmål er optrykt i

bilaget til nærværende betænkning.

Herefter indstiller et FLERTAL (udvalget med undtagelse af

Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer)

lovforslaget til VEDTAGELSE i den affattelse, hvori det foreligger

efter 2. behandling.

Et MINDRETAL (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis

medlemmer af udvalget) stiller nedenstående ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger. Mindretallet

henviser i denne forbindelse til finansministerens svar på

udvalgets spørgsmål 3. Mindretallet vil i øvrigt redegøre nærmere

for sin stilling ved lovforslagets 3. behandling.

Ændringsforslag

Af et MINDRETAL (S og SF)

Til kapitel 6

ARBEJDSMINISTERIET

1) KAPITEL 6. ARBEJDSMINISTERIET (§§ 15-17) udgår.

Til § 18

2) Ordene », § 6 den 1. januar 1988 og § 15, nr. 5, den 1. juli

1987.« udgår, og i stedet indsættes: »og § 6 den 1. januar 1988.«

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1

Det er forslagsstillernes opfattelse, at de i lovforslagets kapitel

6. Arbejdsministeriet §§ 15, 16 og 17 omhandlede ydelser fortsat

bør reguleres efter reglerne i den for ydelserne til grund

liggende lovgivning, dvs. reglerne i lov om arbejsformidling og

arbejdsløshedsforsikring m.v. samt lov om arbejdstilbud til

ledige.

Til nr. 2

Ændringen er en konsekvens af, at § 15 udgår.

COLLET (KF) HENNING ANDERSEN (KF) ANNELISE GOTFREDSEN (KF) BO

KRISTENSEN (KF) IVAR HANSEN (V) fmd. FOGH RASMUSSEN (V) ARNE

MELCHIOR (CD) KOFOD-SVENDSEN (KRF) BAADSGAARD (S) CAMRE (S)

nfmd. HELLE DEGN (S) ERENBJERG (S) NØRGAARD-SØRENSEN (S)

ERLING OLSEN (S) INGERLISE KOEFOED (SF) JES LUNDE (SF)

BILGRAV-NIELSEN (RV)

Partierne FP og VS havde ikke medlemmer i udvalget.

§ 5 affattes således

»§ 5. Det i § 2, stk. 3, nævnte grundbeløb udgør i 1987 og følgende

år, efter pristalsreguleringen i juli 1986, 4,91 kr. Grundbeløbet

reguleres fra 1987 eön gang årligt med en procentsats, der

fastsættes på finansloven for det pågældende år.«»

Til § 18

Af

FINANSMINISTEREN, tiltrådt af et FLERTAL (udvalget med undtagelse af

S og SF)

3) § 18 udgår.

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1

Ændringsforslaget skyldes, at det i lovforslag nr. L 106 anførte

beløb på 6.160.000 kr. i henhold til lov nr. 174 af 14. maj 1980 i

1986 rettelig udgør 5.533.689 kr., idet det maksimale tilskud til

den enkelte zoologiske have i henhold til denne lov blev nedsat

fra 4,0 mill. kr. til 3.834.500 kr.

Til nr. 2

Der er tale om en ændring af teknisk karakter, der skyldes en

fejlberegning i den oprindelige opregulering af grundbeløbet.

Til nr. 3

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag til forslag til

lov om ændring af lov nr. 293 af 21. juni 1985 om

beskæftigelsesmuligheder for unge m.v. (L 47). Ændringsforslaget

indebærer, at arbejdsministeren fastsætter det statslige tilskud

til beskæftigelsesprojekter samt tilskuddet til ansættelse i

private virksomheder af ledige under 30 år for et kalenderår ad

gangen.

COLLET (KF) HENNING ANDERSEN (KF) ANNELISE GOTFREDSEN (KF) BO

KRISTENSEN (KF) IVAR HANSEN (V) fmd. FOGH RASMUSSEN (V) ARNE

MELCHIOR (CD) ARNE BJERREGAARD (KRF) BAADSGAARD (S) CAMRE (S)

nfmd. HELLE DEGN (S) ERENBJERG (S) NØRGAARD-SØRENSEN (S)

ERLING OLSEN (S) INGERLISE KOEFOED (SF) JES LUNDE (SF)

BILGRAV-NIELSEN (RV)

Partierne FP og VS havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

FINANSMINISTERIET

København, den 16. december 1986

Til finansudvalget

Der vedlægges - i 40 eksemplarer - svar på finansudvalgets spørgsmål

1-3 af d.d. vedrørende forslag til lov om ændring af automatiske

reguleringsbestemmelser i tilknytning til statens udgiftsbudget (L

nr. 106), jf. bil. nr. 23.74.

PALLE SIMONSEN

/Anders Eldrup

SPØRGSMÅL 1

Vil regeringen fastsætte regler, der automatisk regulerer dagpengenes

højeste beløb i forhold til lønudvikling eller pristalsudvikling?

SVAR

Lovforslaget tilsigter at fjerne de automatiske reguleringsordninger

på udgiftsbudgettet.

I stedet vil reguleringen ske på grundlag af den forventede

prisudvikling, jf. den generelle overgang til budgettering i det

forventede prisniveau for finansåret 1987.

Såfremt der i løbet af finansåret sker ændringer i forhold til den

forventede prisudvikling, vil der ved budgetlægningen for det

følgende finansår ske en justering af budgetteringsgrundlaget

svarende til den ændrede prisudvikling.

I særlovgivningen kan der fastsættes supplerende

reguleringsbestemmelser, f.eks. påtænkes dagpengenes højeste beløb

reguleret under hensyntagen til lønudviklingen.

SPØRGSMÅL 2

Er det ministerens opfattelse, at bemærkningerne til lovforslaget

forpligter i samme grad som reguleringsbestemmelsen anført i

lovteksten?

SVAR

I lovforslagets tekst anføres, at den fremtidige regulering vil ske

med en procent, der fastsættes på finansloven for det pågældende

år. De nærmere retningslinjer fremgår af lovbemærkningerne.

De retningslinjer for den fremtidige regulering af de forskellige

satser på udgiftsbudgettet, som er omtalt i lovforslagets

bemærkninger, vil blive lagt til grund ved den kommende

administration af loven.

SPØRGSMÅL 3

Hvorledes vil ydelserne til de grupper, der er omtalt i lovforslagets

kapitel 6, §§ 15-17, blive reguleret, såfremt §§ 15-17 udtages af

lovforslaget? Vil ydelserne i så fald blive reguleret ligesom

pensioner og SU?

SVAR

ad § 15

Det i nr. 1 omtalte tilskud vil pr. uge, for de første 6 måneder af

tilskudsperioden, blive fastsat svarende til 30 pct., og herefter

20 pct., af en ugeløn ved fuld sædvanlig arbejdstid med den af

Danmarks Statistik offentliggjorte timefortjeneste for alle

arbejdere inden for håndværk og industri i hele landet i nærmest

foregående januar kvartal.

Den nugældende suspension af dyrtidsreguleringen af

arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb har virkning frem til den

1. oktober 1987. Herefter vil reguleringen af dagpengenes højeste

beløb ske den 1. april og den 1. oktober på grundlag af

reguleringspristallet pr. 1. januar og 1. juli.

For nyuddannede vil dagpengene udgøre 9/10 af den aftalte mindsteløn

inden for normallønsområdet.

AD § 16

De særreguleringer, der er indført for visse grupper af efterløns- og

dagpengemodtagere i forbindelse med den omtalte suspension, vil

bortfalde pr. 1. oktober 1987. Dette vil betyde, at de pågældende

vil modtage de aktuelt gældende satser, som vil være lavere end

den omtalte særregulering. Med det aktuelle lovforslag bevares

særreguleringen derimod for de pågældende grupper.

AD § 17

Den omtalte støtte vil blive reguleret svarende til 70 pct. af det

højeste dagpengebeløb pr. 1. oktober det foregående år.

Udvalget har behandlet lovforslaget og i forbindelse hermed stillet

en række spørgsmål til finansministeren, hvis besvarelser er

optrykt i bilaget til nærværende betænkning. Udvalget har tillige

afholdt samråd med finansministeren om lovforslaget.

Der er af finansministeren stillet 3 ændringsforslag, hvorom henvises

til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et FLERTAL (udvalget med undtagelse af

Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer)

lovforslaget til VEDTAGELSE med de af finansministeren stillede

ændringsforslag.

Et MINDRETAL (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller

lovforslaget til FORKASTELSE ved 3. behandling, fordi regeringen

har politiseret en ellers teknisk fornuftig budgetteringsregel ved

at søge den brugt som led i sin nedskæringspolitik på det sociale

område.

Et andet MINDRETAL (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller ligeledes hele lovforslaget til FORKASTELSE ved 3.

behandling med følgende bemærkninger

SF har ikke medvirket til at afskaffe anvendelsen af

reguleringspristallet ved reguleringen af forskellige

arbejdsmarkedsydelser m.v. Med den nye proces, som institueres med

nærværende lovforslag, reguleres ydelsen på mange områder kun en

gang årligt, hvilket kan betyde en yderligere udhuling af

arbejdsløshedsdagpenge, bistandsydelser m.v.

SF finder det endvidere meget betænkeligt, at finansministeren over

denne lovgivning ændrer på grundlaget for beregningen af

dagpengesatsen for nyuddannede, uanset om den foreslåede ordning

kunne synes mere favorabel for de ledige end den hidtidige. En

direkte ændring af et udgangspunkt for beregning af offentlige

ydelser bør foretages af den minister, under hvis ressort ydelsen

henhører.

Der foreligger desuden fra Kommunernes Landsforening bemærkninger om,

at reguleringen af de kommunale specialtilskud bør ske på grundlag

af historiske prisforløb og ikke på grund af den forventede

prisudvikling. Dertil kommer, at Kommunernes Landsforening er

meget betænkelig med hensyn til det kommende reguleringsgrundlag

for tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner.

Finansministeren ses ikke i lovforslaget at have imødekommet disse

indvendinger fra Kommunernes Landsforening.

Lovforslaget indebærer endvidere efter SFs mening et brud med de

demokratiske principper, som Folketinget i øvrigt fungerer under

et ændringsforslag til en lov fremsættes af den minister, til hvis

ressort loven henhører, og behandles i ressortudvalget, der til

forskel fra finansudvalget er åbent for deputationer og andre

henvendelser udefra i forbindelse med et lovforslags behandling.

Med dette lovforslag griber ministeren ind i en hel lang række

lovgivnings- og ministerområder, og lovforslaget skal behandles i

det finansudvalg, der - dets øvrige indsigt ufortalt - næppe kan

siges at have dybere indsigt i hele den omfattende lovgivning, som

forslaget vedrører.

Det skal endeligt bemærkes, at det er beklageligt, at lovforslaget er

fremkommet så tæt på afslutningen af finansåret og den endelige

behandling af finanslovforslaget for 1987, at det ikke har været

muligt at lægge det over i ressortudvalgene til en grundig

behandling.

ÆNDRINGSFORSLAG

Til § 13

Af FINANSMINISTEREN, tiltrådt af et FLERTAL (udvalget med undtagelse

af S og SF)

1) § 13 affattes således

Ȥ 13

I lov nr. 199 af 18. maj 1977 om statstilskud m.v. til zoologiske

haver, som ændret ved lov nr. 174 af 14. maj 1980, lov nr. 198 af

25. maj 1983 og lov nr. 593 af 19. december 1985, foretages

følgende ændring

Ingen

Nr BTL 106

Betænkning over Forslag til lov om ændring af automatiske reguleringsbestemmelser i tilknytning til statens udgiftsbudget (Ændrede reguleringsbestemmelser)

Nr L 106 1986-87, 1. samling Blad nr 322

Afgivet af finansudvalget

Afgivet: 19861210