1986 BTL 80 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ØKONOMISK STØTTE TIL POLITISKE PARTIER M.V. (AF SVEND JAKOBSEN (S), KNUD ØSTERGAARD (KF), IVAR HANSEN (V), LILLI GYLDENKILDE (SF) OG OLE VIG JENSEN (RV)) NR L 80 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 329 (rv)
Statutory Text (4 Articles)
§ 8, stk. 6. Udvalget har stillet spørgsmål til
indenrigsministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Udvalget har modtaget skriftlige henvendelser fra
Amtsrådsforeningen i Danmark,
Kommunernes Landsforening og
Medlem af De Grønnes Koordinationsgruppe, Per Christiansen, Otterup.
Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til
de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et FLERTAL (Socialdemokratiets, Det Konservative
Folkepartis, Venstres, Centrum-Demokraternes og Kristeligt
Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til VEDTAGELSE
UæNDRET.
Et MINDRETAL (Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres
medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til VEDTAGELSE og
vil redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag ved
2. behandling.
Et ANDET MINDRETAL (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)
indstiller lovforslaget til FORKASTELSE ved 3. behandling, men har
stillet ændringsforslage nr. 1 og 2.
Ændringsforslag
Af et MINDRETAL (FP)
Til § 7
1) I STK. 2 indsættes efter 1. punktum
»Derudover er det en betingelse, at det pågældende partis
landsorganisation har offentliggjort sit regnskab for det
foregående kalenderår med de specifikationer, som god
regnskabsskik kræver, revideret af en registreret eller
statsautoriseret revisor.«
2) I STK. 2 indsættes i 2. PKT. efter »indsendes«: »eller regnskab
ikke er offentliggjort«.
BEMÆRKNINGER
Til nr. 1 og 2
Efter Fremskridtspartiets opfattelse er det forkert at bruge
statslige midler til at betale til de private foreninger, som de
politiske partier er.
Men hvis disse overhovedet skal have statstilskud, må et mindstekrav
være, at offentligheden har et passende indseende med, hvordan de
pågældende private foreninger drives rent økonomisk. Derfor må
det være et minimumskrav, at offentligheden kan få adgang til et
fyldestgørende årsregnskab for de pågældende partiers
landsorganisationer.
Som det fremgår af udformningen af ændringsforslagene, er man ikke
fra forslagsstillernes side gået så vidt, at man har krævet noget
regnskab offentliggjort for de henved 300 lokalorganisationer, som
jo også får tilskud, såfremt det foreliggende forslag skulle blive
vedtaget af Folketinget.
Når man i første omgang er nøjedes med at få et normalt årsregnskab
fra landsorganisationen for det pågældende parti som krav for, at
det fortsat kan oppebære tilskud, skyldes det, at det i hvert fald
er det enkleste at fremskaffe og et absolut minimum, og der er jo
her ikke tale om bagatelbeløb, men det er jo et tocifret
millionbeløb, som landsorganisationerne for de politiske partier
skal have udbetalt efter det foreliggende lovforslag.
Fremskridtspartiet håber derfor meget, at de foreliggende forslag kan
vinde gehør som et absolut minimumskrav i retning af anstændighed
fra de organisationer, som abonnerer på offentlige penge.
Offentligheden må som modstykke også have indsigt i, hvordan den
pågældende virksomhed overhovedet drives, og derfor må de stillede
ændringsforslag vedtages.
SVEND JAKOBSEN (S) fmd. KNUD ØSTERGAARD (KF) nfmd. IVAR HANSEN
(V) LILLI GYLDENKILDE (SF) OLE VIG JENSEN (RV) TORBEN LUND
(S) J. K. HANSEN (S) ANKER JØRGENSEN (S) SØREN B. JØRGENSEN
(S) NØRGAARD-SØRENSEN (S) AGERSCHOU (SF) EBBA STRANGE (SF)
LONE DYBKJÆR (RV) ANNELISE GOTFREDSEN (KF) HAGEN HAGENSEN (KF) KAREN THURØE HANSEN (KF) BJØRN ELMQUIST (V) BOLLMANN (CD)
DOHRMANN (FP) STEFFENSEN (KRF)
Partiet VS havde ikke medlemmer i udvalget.
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder, hvortil også
Venstresocialisterne har været indbudt til at deltage med samme
rettigheder som private forslagsstillere efter forretningsordenens
Ingen
Nr BTL 80
Betænkning over Forslag til lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v. (Af Svend Jakobsen (S), Knud Østergaard (KF), Ivar Hansen (V), Lilli Gyldenkilde (SF) og Ole Vig Jensen (RV))
Nr L 80 1986-87, 1. samling Blad nr 329
Afgivet af udvalget for forretningsordenen
Afgivet: 19861210