1986 BTL 77 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FRIKOMMUNER NR L 77 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 806
Statutory Text (5 Articles)
§ 22, stk. 2, § 23, stk. 1-5, § 27 og § 28, stk. 1 og 2, kan
fraviges og i frikommuneregulativet erstattes af nye regler eller
af de tilsvarende regler i skattestyrelsesloven og i
forretningsordenen for ligningskommissioner uden for København.
Endelig vil frikommuneforsøgene nødvendiggøre en række fravigelser
af teknisk karakter af vurderingslovens § 35, stk. 1 og 2, § 38,
stk. 2, § 39 A, § 40, stk. 1, og af § 42, stk. 1 og 2.
Den mulighed, som det foreslåede stk. 2 åbner for at fastsætte
bestemmelser, hvorefter kommunalbestyrelsens eller
ligningskommissionens afgørelse som 1. klageinstans skal kunne
påklages direkte til Landsskatteretten, er i overensstemmelse med
nr. 8 i det fremsatte lovforslag om skatteansættelse af indkomst
og formue.
Efter ændringsforslaget bortfalder vurderingsformandens nuværende
opgaver som vurderingsformand. De samme gælder vurderingsmændenes
opgaver. Der foreslås derfor i stk. 3, at vurderingsformanden - og
evt. vurderingsmændene - skal kunne pålægges andre opgaver.
De opgaver, som man kan tænke sig skal kunne pålægges
vurderingsformanden og evt. vurderingsmændene efter stk. 3, er
ydelse af bistand til ligningskommissionen eller
kommunalbestyrelsen ved vurdering af ejendomme af særlig karakter.
Vurderingsformanden og vurderingsmændene kan deltage som
tilforordnede i vurderingsarbejdet, og de kan deltage i
evalueringen af frikommuneforsøget.
Ved det foreslåede stk. 4, 1. pkt., skabes der hjemmel for
kommunalbestyrelsen eller ligningskommissionen til at efterprøve
vurdringsansættelser og fordelinger (revision). Den ligeledes i
stk. 4 foreslåede hjemmel for ligningskommissionerne til at
delegere vurderingskompetencen til vurderingssekretariaterne er i
overensstemmelse med den mulighed, som ligningskommissionerne har
for at bemyndige skatteforvaltningen til at træffe afgørelse på
kommissionens vegne.
Det forudsættes, at de afvigende regler, der kan fastsættes efter
stk. 4, ikke i retssikkerhedsmæssig forstand stiller borgerne
ringere end den pågældende lovgivning.
Til nr. 12
Bestemmelsen åbner mulighed for, at omvurdering kan ske løbende, når
der er anledning til det, i stedet for at omvurderinger foretages
eön gang om året. Forsøg efter denne bestemmelse vil sigte på, at
borgerne vil få bedre og hurtigere service, da beregning af egen
lejeværdi og grundskyld hurtigere ajourføres. Samtidig opnås en
bedre ressourceudnyttelse i forvaltningen. Tidspunktet for
ikrafttræden af den skattemæssige virkning eller andre
restvirkninger efter lovgivningen i øvrigt berøres ikke af
forsøget.
Til nr. 13
Ændringen af henvisningen fra stk. 3 til stk. 4 er teknisk.
Indsættelsen af stk. 1 indebærer, at alle kommuner i en
friamtskommune får mulighed for at træffe beslutninger efter
bistandslovens § 42, stk. 2, og § 58, stk. 3, samt efter §§ 14, 16
og 18 i lov om social pension. Der har siden lovforslagets
fremsættelse været forespørgsler om muligheden for at lave forsøg
med revaliderings- og pensionsnævnets kompetence i en
friamtskommune.
Til nr. 14
Baggrunden for ændringsforslaget er, at voksnes deltagelse i
folkeskolens undervisning støder imod de for folkeskolen fastsatte
aldersgrænser. Disse er indeholdt i bestemmelserne i lovens § 19,
stk. 1 og 5. Det fremgår af § 19, stk. 1, at kommunen skal sørge
for undervisning i grundskolen og 10. klasse af børn og unge, der
bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem
optaget i folkeskolen. Det fremgår af gennemførelsescirkulæret til
folkeskoleloven af 1976, afsnit II.18.1., at bestemmelserne i § 19
ikke er til hinder for, at der gives elever, der er fyldt 18 år,
tilladelse til at fortsætte skolegangen eöt eller flere år, eller
at der gives elever, der har opnået dispensation efter § 33, stk.
4, tilladelse til at fortsætte skolegangen efter det fyldte 18.
år.
Bestemmelsen i § 19, stk. 1, må derfor forstås således, at der ikke
er en almindelig adgang til, at voksne over 18 år kan modtage
undervisning i folkeskolen.
Sigtet med en hjemmel til at kunne fravige § 19, stk. 1, er tillige
at kunne fravige det almindelige princip om, at elever skal være
indskrevet i folkeskolen for at kunne følge undervisning i f.eks.
et valgfag.
Formålet med udvidelsen er konkret,
- at det kan godkendes, at undervisning i fritiden efter
folkeskolelovens § 3, stk. 3, også kan tilbydes voksne mod
betaling og med en deltagelse på indtil halvdelen af et holds
deltagerantal, og
- at det kan godkendes, at undervisning i folkeskolens valgfag på
8.-10. klassetrin efter folkeskolelovens § 9 også kan tilbydes
voksne mod betaling og med en deltagelse på indtil halvdelen af et
holds deltagerantal.
Karen Højte Jensen (KF) nfmd. Flemming Jensen (KF) Lizzie
Lichtenberg (KF) Lis Aaltonen (KF) Svend Heiselberg (V) Niels
Anker Kofoed (V) Maisted (V) Steffensen (KRF) Hanne Andersen
(S) Dorte Bennedsen (S) Tove Lindbo Larsen (S) Lerke (S)
Henning Rasmussen (S) fmd. Taanquist (S) Agerschou (SF)
Tommy Dinesen (SF) Ole Vig Jensen (RV)
Partierne CD, FP og VS havde ikke medlemmer i udvalget.
§ 83, stk. 4-6, i lov om miljøbeskyttelse jf. lovbekendtgørelse nr.
85 af 8. marts 1985, som ændret ved lov nr. 329 af 4. juni 1986
og § 17 i lov nr. 925 af 19. december 1986, finder tilsvarende
anvendelse.«»
Af et mindretal (S og SF)
9) Nr. 7 udgår.
Af indenrigsministeren, tiltrådt af udvalget
10) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer
»010. Efter § 29 indsættes i kapitel 11 som ny paragraf
»§ 29 a. Ministeren for offentlige arbejder kan godkende regler for
frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelsen om, hvilke myndigheder
der administrerer, herunder træffer afgørelse, efter § 2, stk. 1
og 2, i lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 368 af
6. august 1985.«»
Af indenrigsministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, RV og KRF)
11) I nr. 8 indsættes efter den foreslåede § 30 a
»§ 30 b. Ministeren for skatter og afgifter kan godkende regler for
frikommuneforsøg, hvorefter vurderingsrådets kompetence og
skyldrådets kompetence som 1. klageinstans efter lov om vurdering
af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 4.
august 1984, overføres til kommunalbestyrelserne eller
ligningskommissionerne, jf. lov om skattemyndighedernes
organisation og om klageadgang m.m. (skattestyrelsesloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 573 af 14. november 1984.
Stk. 2. Godkendes regler for forsøg efter stk. 1, hvorefter
skyldrådets kompetence som 1. klageinstans overføres til
kommunalbestyrelsen eller ligningskommissionen, kan der fastsættes
bestemmelser, hvorefter disses afgørelser enten kan påklages til
skyldrådet som 2. klageinstans eller direkte til
Landsskatteretten.
Stk. 3. Der kan i forbindelse med frikommuneforsøg godkendt efter
stk. 1 pålægges vurderingsformanden og vurderingsmændene andre
opgaver end de i vurderingsloven opregnede.
Stk. 4. Der kan i forbindelse med godkendelse af regler for
frikommuneforsøg fastsættes bestemmelser, hvorefter
kommunalbestyrelsen eller ligningskommissionen kan efterprøve
vurderingsansættelser, fordelinger m.v. Der kan endvidere
fastsættes bestemmelser om fremgangsmåden ved sagsbehandlingen,
der fraviger vurderingslovens regler herom, samt bestemmelser,
hvorefter ligningskommissionen kan bemyndige
vurderingssekretariatet til at træffe afgørelser på kommissionens
vegne.«
Af indenrigsministeren, tiltrådt af udvalget
12) I nr. 8 indsættes efter den foreslåede § 30 a
»§ 30 c. Ministeren for skatter og afgifter kan godkende regler for
frikommuneforsøg, der fraviger reglerne i §§ 2 og 3 i lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.
437 af 14. august 1984.«
13) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer
»011. I § 32, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3« til: »stk. 1
og 4«.'
14) Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer
»012. I § 40 indsættes som stk. 2
»Stk. 2. Undervisningsministeren kan godkende regler for
frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne i § 19, stk. 1 og 5,
og § 40, stk. 1, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr.
541 af 21. august 1986.«»
BEMÆRKNINGER
Til nr. 1
Med ændringsforslaget ophæves kravet om, at frikommuneregulativer
skal behandles to gange i kommunalbestyrelsen.
På en konference, som Indenrigsministeriet netop har afholdt for
frikommunerne, fremsatte et stort antal kommuner ønske om, at
kravet om to behandlinger af frikommuneregulativer i
kommunalbestyrelsen ophæves. Kommunerne fandt ikke, at der, som
det f.eks. er tilfældet for årsbudgetter, er tilstrækkelig
tungtvejende grunde til at opretholde kravet om to behandlinger.
Indenrigsministeriet kan tilslutte sig kommunernes vurdering. Det vil
herefter være op til den enkelte kommunalbestyrelses egen
beslutning, om den ønsker at undergive frikommuneregulativer flere
end eön behandling i kommunalbestyrelsen.
Til nr. 2
For at kunne modtage iværksætterydelse er det efter lov om
arbejdstilbud til ledige, jf. lovbekendtgørelse nr. 535 af 21.
november 1985, som ændret ved § 17 i lov nr. 948 af 23. december
1986, bl.a. en forudsætning, at den ledige ikke er omfattet af
bestemmelserne i lovens § 1, stk. 2, og § 8 om arbejdstilbud eller
uddannelsesydelse til ledige under 25 år. Med den foreslåede
tilføjelse til frikommunelovens § 9 får arbejdsministeren mulighed
for at godkende regulativer for frikommuneforsøg vedrørende
iværksætterydelse til ledige under 25 år.
Til nr. 3
Socialistisk Folkeparti har flere gange fremsat beslutningsforslag om
en frivillig sabbatordning, senest i folketingsåret 1983-84 (2.
samling), jf. Folketingstidende 1983-84 (2. samling),
forhandlingerne sp. 258 og 743 og tillæg A sp. 1035.
I flere kommuner og amtskommuner, der er blevet frikommuner, er der
fra de ansattes side stillet forslag om en frivillig
sabbatordning, der betyder, at de ansatte i op til eöt år får
mulighed for at tage orlov med ret til at vende tilbage til samme
stilling efter sabbatårets udløb.
Fordelen ved dette forslag er bl.a., at mange arbejdsløse får
mulighed for at komme i arbejde i en periode af en vis længde (og
tilmed får et fornuftigt stykke arbejde).
Socialistisk Folkeparti har i indeværende folketingsår fremsat
lovforslag om ændring af frikommuneloven (lovforslag nr. L 172),
således at der skabes mulighed for forsøg med sabbatordninger i
frikommuner.
Ændringsforslaget er indholdsmæssigt identisk med L 172.
Til nr. 4
Det fremgår af bemærkningerne til forslaget til den gældende § 22 i
frikommuneloven, at landbrugsministerens beføjelser alene vil
kunne overføres til en amtskommune, der har status som frikommune.
Ændringsforslaget har til formål at give landbrugsministeren mulighed
for at godkende frikommuneforsøg med overførsel af ministerens
beføjelser til såvel primærkommuner som amtskommuner med status
som frikommuner.
Til nr. 5
Efter landbrugslovens regler er der mulighed for inden for fastsatte
rammer at erhverve eller drive mere end eön landbrugsejendom. På
ejendom nr. 2 er der risiko for, at beboelsesbygningen er i mindre
god stand og kun vedligeholdes sparsomt. Forsøget tager sigte på
at give en frikommune øgede muligheder for, at beboelsesbygningen
kan udstykkes og frasælges til en ejer, der istandsætter og
vedligeholder bygningen til gavn for livet på landet, specielt i
landkommuner.
Regler for forsøg på området kan indeholde bestemmelser om, at der
først kan gives tilladelse til en sådan landbrugsejendom uden
beboelse, når behovet for suppleringsjord for de ejendomme, der
ligger inden for sammenlægningsgrænsen på 1 km, er tilgodeset.
Reglerne kan ligeledes indeholde bestemmelser om, at jorden ved
førstkommende ejerskifte afhændes til sammenlægning med bestående
landbrugsejendomme efter landbrugslovens almindelige regler.
En frikommunes afgørelse kan indankes for landbrugsministeren.
Et forsøg i en primærkommune er ikke til hinder for gennemførelse af
forsøg i amtskommunen, men det amtskommunale forsøg vil da ikke
omfatte den pågældende primærkommune.
Frikommunen vil få pålagt at orientere Landbrugsministeriet om sine
afgørelser, og forsøg vil blive vurderet af både frikommunen og
Landbrugsministeriet.
Forsøg på området vil kun kunne tillades i et begrænset antal
frikommuner.
Der er fremsat ønske fra en frikommune om at overtage
jordbrugskommissionens arbejdsopgaver i forbindelse med
administrationen af visse af reglerne i landbrugsloven.
Jordbrugskommissionerne og de stedlige medlemmer har ved
bekendtgørelser og cirkulærer m.m. fået pålagt visse
arbejdsopgaver i forbindelse med administrationen af
landbrugsloven, herunder at udarbejde indstillinger til
Landbrugsministeriets og Jordlovsudvalgets afgørelser samt at føre
tilsyn.
Disse arbejdsopgaver vil i forbindelse med frikommuneforsøg kunne
overdrages en frikommune i forsøgsperioden, og overdragelsen vil
forudsætte inddragelse af jordbrugskyndiges medvirken.
De nærmere regler for forsøg på området vil blive fastsat i både et
frikommuneregulativ og ved en bekendtgørelse. Da arbejdsopgaverne
ikke er pålagt ved lov, er det ikke nødvendigt at indføre
lovbestemmelser i frikommuneloven for at skabe hjemmel til forsøg
på området, jf. § 3 i frikommuneloven.
Til nr. 6
Ifølge jordfordelingsloven kan sager om jordfordeling rejses af
landbrugsministeren, Jordbrugsdirektoratet og interesserede
lodsejere. Med bestemmelsen kan også frikommuner få adgang til at
rejse jordfordelingssager inden for kommunens område. Da
frikommuneforsøg skal være udgiftsneutrale i forholdet mellem
staten og kommunerne, kan der blive tale om kommunal
medfinansiering, da der er begrænsede statslige midler til
gennemførelse af jordfordelingssager. Kommunal medfinansiering vil
kunne komme på tale, hvor der genemføres mærkbart flere
jordfordelingssager end sædvanligt. I overensstemmelse med
gældende praksis vil kommunal medfinansiering ligeledes komme på
tale, hvor jordomlægningerne hovedsagelig omfatter arealer, der er
eller ved jordfordelingen kommer i kommunalt eje.
Efter de gældende regler i jordfordelingsloven behandles
jordfordelingssager af jorbrugskommissionerne, jf. § 34 i lov om
statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål
m.m. I jordfordelingssager tiltrædes kommissionen af en
byretsdommer beskikket af landbrugsministeren og et medlem, der
repræsenterer realkreditinstitutter og banker og sparekasser,
beskikket af landbrugsministeren efter forhandling med
boligministeren og industriministeren, når der skal afsiges
kendelser. Denne udvidede jordbrugskommission har domstolslignende
kompetence til at afsige inappellable kendelser, der gør indgreb i
komplicerede formueretlige forhold, herunder panthaveres stilling,
og der er i loven hjemmel til tvangsomlægning af jorder tilhørende
lodsejere, der ikke har tilsluttet sig jordfordelingsplanen.
Med ændringsforslaget åbnes der mulighed for frikommuneforsøg, hvor
jordbrugskommissionsmedlemmerne kan erstattes af et tilsvarende
antal medlemmer udpeget af frikommunen, hvorimod byretsdommeren og
det realkreditkyndige medlem fortsat beskikkes af
landbrugsministeren. Der oprettes således en særlig
jordfordelingskommission for frikommunen med selvstændig status i
forhold til kommunalbestyrelsen.
Uanset bestemmelsen i jordfordelingslovens § 1, stk. 3, vil dommeren
og den kreditkyndige sagkyndige være de samme, som er udpeget for
den normale jordbrugskommission for hele amtskommunen.
Der vil i forbindelse med godkendelse af frikommuneforsøg på området
kunne stilles krav om, at et eller flere af de medlemmer, der
udpeges af frikommunen, er jordbrugskyndige.
Jordfordelingssager behandles med Jordbrugsdirektoratet som
sekretariat, og frikommuneforsøg vil fortsætte denne praksis.
Godkendelse af forsøg med kommunalt udpegede medlemmer i en
primærkommune er ikke til hinder for en efterfølgende godkendelse
af forsøg i amtskommunen, men det amtskommunale forsøg vil da ikke
omfatte den pågældende primærkommune, medmindre amtskommunens
jordfordelingsplan også omfatter omlægning af arealer i den
pågældende primærkommune.
Bedømmelse af forsøg på jordfordelingsområdet foretages både af
frikommunen og Jordbrugsdirektoratet.
Til nr. 7
Med ændringsforslaget får miljøministeren hjemmel til at godkende, at
Roskilde Amtskommune og Københavns og Frederiksberg Kommuner
overtager sagsbehandlings- og tilsynsopgaver på miljøområdet fra
Hovedstadsrådet, uanset at Roskilde Amtskommune og Københavns og
Frederiksberg Kommuner ikke har status som frikommune. Et sådant
forsøg vil blive gennemført af Københavns og Frederiksborg
Amtskommuner, der har frikommunestatus.
Herved opnås, at forsøget kan komme til at dække hele
hovedstadsområdet, således at kompetencefordelingen på
miljøområdet i denne region bliver ensartet. Ved forsøgets ophør
skal der herefter på baggrund af de indhøstede erfaringer tages
stilling til den fremtidige fordeling af miljøopgaver i
hovedstadsområdet.
Til nr. 8
Bestemmelsen giver hjemmel til at godkende frikommuneforsøg, der
fraviger bestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5,
hvorved der i et frikommuneregulativ kan fastsættes generelle krav
til forureningen ved etablering af bestemte virksomheder inden for
bestemte områder. En virksomhed, der er omfattet af regulativet,
kan herefter etablere sig uden at afvente en kapitel
5-godkendelse, idet oplysninger om en virksomheds
forureningsforhold skal indgives samtidig med ansøgning om
byggetilladelse.
Formålet med et sådant forsøg er dels at lette sagsgangen for såvel
kommuner som virksomheder, dels at virksomheder og borgere på
forhånd skal kunne gøre sig bekendt med, hvilke miljøkrav der
stilles.
Regulativet vil indeholde bestemmelser om, præcis hvilke typer af
særligt forurenende virksomheder der er omfattet af forsøget, og
præcis hvilke områder regulativet gælder for. Med henblik på at
sikre, at der ved et sådant forsøg ikke sker miljømæssige
forringelser af omgivelserne, vil der i regulativet endvidere
blive fastsat regler om sagsbehandling, klageadgang, tilsyn og
indgreb over for overtrædelser.
Den foreslåede bestemmelse indeholder desuden hjemmel til i
regulativet at fastsætte straf for overtrædelser.
Til nr. 9
Mindretallet finder, at en klagefrist på 2 uger er utilladelig kort.
Til nr. 10
Bestemmelsen giver hjemmel til, at ministeren for offentlige arbejder
kan godkende forsøg, hvorefter beføjelser, som staten har som
vejbestyrelse for statsvejene, decentraliseres til en
friamtskommune.
Forsøget indebærer, at friamtskommunen får mulighed for at foretage
en samlet prioritering af vedligeholdelsearbejder og mindre
anlægsarbejder for amtsveje og statsveje. Forsøget skal være
udgiftsneutralt i forholdet mellem staten og friamtskommunen.
Staten udbetaler derfor et beløb til friamtskommunen, der svarer
til statens besparelse ved forsøget.
For at sikre gennemførelsen af en overordnet landsdækkende
trafikpolitik, herunder ensartethed og sammenhæng i det
overordnede vejnet, kan ministeren for offentlige arbejder gøre
forsøget betinget af, at Ministeriet for Offentlige Arbejder kan
overtage udførelsen af et hvilket som helst arbejde, herunder
planlægning, i det omfang det er nødvendigt for at sikre
gennemførelsen af en overordnet landsdækkende trafikpolitik.
Suspenderes forsøget for konkrete vedligeholdelses- eller
anlægsaktiviteter, reduceres statens tilskud til amtskommunen
tilsvarende.
Forsøget vil endvidere kunne gøres betinget af, at anlægsarbejder
kræves forelagt til godkendelse forinden iværksættelse.
Forsøget vil endelig kunne gøres betinget af, at statslige
besparelsesinitiativer på vejområdet også slår igennem over for
statens tilskud til friamtskommunen.
Konkrete broarbejder og lign. kan undtages fra forsøget.
Forsøget kan alene godkendes for Københavns Amtskommunes vedkommende.
Til nr. 11
Den foreslåede bestemmelse åbner mulighed for at godkende
frikommuneforsøg, hvorefter vurderingsrådets ansættelser,
afgørelser og fordelinger efter vurderingslovens § 2, stk. 4, § 4,
stk. 1, 3 og 4, § 5, stk. 1, § 6, § 10, stk. 3, § 14, stk. 6, §
17, §§ 30-34, § 38, stk. 2, og § 39, stk. 1, samt skyldrådets
kompetence som 1. klageinstans efter vurderingslovens § 42, stk.
1, pålægges kommunalbestyrelsen eller ligningskommissionen.
Klagebehandlingen kommer herved til at følge den fremgangsmåde,
der kendes fra klager over ligningskommissionernes
skatteansættelse af indkomst og formue, hvorefter klager i 1.
instans indgives til den myndighed, der tidligere har truffet
afgørelse i sagen.
Frikommuneforsøget vil endvidere indebære, at vurderingslovens regler
om nedsættelse af vurderingsråd, om vederlæggelse af
vurderingsmænd og om vurderingsmænds habilitet i vurderingslovens
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til indenrigsministeren, socialministeren og
ministeren for skatter og afgifter, som disse har besvaret dels
skriftligt, dels i samråd.
Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/ eller skriftlige
henvendelser fra
Amtsborgmesteren i Roskilde Amtskommune,
Danmarks Naturfredningsforening,
Foreningen af Skatteråd og Amtsligningsråd,
Københavns og Frederiksberg Kommuner og
Skyldrådsforeningen.
Der er af indenrigsministeren og af nogle mindretal stillet
ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et »flertal§ (Det Konservative Folkepartis,
Venstres, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis
medlemmer af udvalget) lovforslaget til »vedtagelse§ med de af
indenrigsministeren stillede ændringsforslag.
Et »mindretal§ (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller
lovforslaget til »vedtagelse§ med det af mindretallet stillede og
de af mindretallet tiltrådte ændringsforslag, idet bemærkes, at
mindretallet er imod enkelte af de hjemler, der søges gennemført.
Mindretallet finder imidlertid fortsat, at antallet af banebrydende
forsøg er begrænset, at regeringen bremser forsøg, som den ikke
har politisk sympati for, at de økonomiske begrænsninger er en
hæmsko for en række forsøg, og at sagsbehandlingen af de enkelte
forsøg i en lang række tilfælde er for langsom og for
bureaukratisk.
Der er derfor en alvorlig risiko for, at det samlede
frikommuneprojekt langtfra får den betydning for nytænkning,
omlægning og omstilling på det kommunale område, som var tanken.
Det gælder også, selv om forsøgsperioden er foreslået udvidet med
fire år, så den udløber i 1993.
Der er også grund til at advare imod, at frikommuneprojektet bliver
brugt til at forsinke eller helt afvise ønskelige lovændringer
under henvisning til, at et eller flere forsøg er i gang. Det
gælder eksempelvis ønsket om også at give efterlønsmodtagere
mulighed for, i lighed med pensionister, at få udsat betalingen af
skyldige ejendomsskatter.
Socialdemokratiet finder det forståeligt, at der er et kommunalt
ønske om kun at behandle frikommuneregulativer ved eöt møde i
kommunalbestyrelsen mod de to, der er foreskrevet i dag, men kan
ikke stemme for forslaget herom, bl.a. ud fra den betragtning, at
godkendelse af et frikommuneregulativ betyder, at man for en
flerårig periode indfører en anden lovgivning end den hidtil
gældende og end den, der gælder i resten af landet. Det er derfor
et rimeligt krav, at der skal være to behandlinger også af hensyn
til det ønskelige i at sikre, at befolkningen er orienteret og kan
ytre sig, inden den endelige beslutning træffes.
Lovforslagets nr. 7 om halvering af fristen for at anke visse
zonelovsafgørelser til Miljøankenævnet vender Socialdemokratiet
sig imod. En klagefrist på 2 uger er utilladelig kort.
Af svaret på spørgsmål 12 (L 77-bil. 32) fremgår det, at de
virksomheder, som tænkes omfattet af ændringsforslag nr. 8, er en
lang række stærkt forurenende virksomheder.
Socialdemokratiet finder det ikke forsvarligt, at virksomheder af den
type undtages fra forhåndsgodkendelse, således som det er
foreslået i ændringsforslag nr. 8. Mindretallet finder det desuden
ikke forsvarligt, at ankevejledningen fjernes.
På denne baggrund og på baggrund af, at det er knap et år siden, at
miljøbeskyttelsesloven blev ændret med en anden fordeling af §
5-virksomheder mellem amtskommuner og kommuner til følge, går
Socialdemokratiet imod den foreslåede ændring, idet
Socialdemokratiet blandt andet ønsker at se resultaterne af den
ovennævnte lovændring, før man ønsker nye forsøg.
Socialdemokratiet ønsker klart at understrege, at man tiltræder
ændringsforslag nr. 10 om, at staten kan delegere dele af sine
beføjelser som vejbestyrelse til en friamtskommune under den klare
forudsætning, at ministeren for offentlige arbejder holder sit
løfte om, at forsøget alene godkendes for Københavns Amtskommunes
vedkommende og begrænses til vedligeholdelsesarbejder og mindre
anlægsarbejder.
Socialdemokratiet ønsker også at præcisere, at der ikke med accepten
af dette frikommuneforslag er givet hel eller delvis accept af en
ændret opgavefordeling imellem staten og amtskommunerne på
vejområdet.
Socialdemokratiet vil ligeledes understrege, at de foreslåede forsøg
på jordlovgivningens område tiltrædes under den forudsætning, at
jordlovskontoret og andre myndigheder effektivt sikrer, at
jordlovgivningen overholdes, bl.a. således at fjerneje forhindres,
og at der ikke skabes nye frijorder.
Videre vil man gerne pege på, at der er opstået en ejendommelig
situation, efter at indenrigsministeren har stillet
ændringsforslag, således at samtlige amtskommuner og Københavns og
Frederiksberg Kommuner kan overtage behandlingen af de fleste
miljøsager fra Hovedstadsrådet. Derved bliver forsøget totalt,
således at forstå, at der ikke er et eneste område, hvor den i
loven fastsatte arbejdsfordeling i hovedstadsområdet i disse
miljøsager er i kraft.
Det rejser spørgsmålet, om man ikke i løbet af relativt kort tid bør
overveje at gøre den nye retstilstand permanent.
Sluttelig vil Socialdemokratiet pege på det uheldige i, at der med
ganske få ugers mellemrum er stillet ændringsforslag om nye
hjemler. Det har medført, at afslutningen af behandlingen af
lovforslaget ustandselig har måttet udskydes, fordi rækkevidden af
de nye hjemler har skullet undersøges ved nye spørgsmål, samråd
m.v., ligesom der har skullet gives mulighed for, at interesserede
grupper har kunnet få foretræde for udvalget. Det ville derfor
være hensigtsmæssigt, hvis fremsættelsen af lovforslag og
ændringsforslag blev tilrettelagt således, at der to eller tre
gange om året efter behov kan vedtages nye hjemler til forsøg, så
behandlingen af frikommuneprojekterne på den måde kan fremmes.
Et »andet mindretal§ (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)
vil ved 2. behandling af lovforslaget stemme for de af
mindretallet stillede samt de af indenrigsministeren stillede og
af mindretallet tiltrådte ændringsforslag, men vil i øvrigt
redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.
Mindretallet bemærker, at det stadig er SFs opfattelse, at
frikommuneprojektet er en god og kreativ ideö, der fortjener al
mulig støtte i forsøget på at finde nye veje, hvorved en kommune
bedre og mere hensigtsmæssigt for borgerne kan løse sine opgaver.
Samtidig må SF desværre konstatere, at frikommuneforsøget i
Danmark har været præget af en noget kaotisk tankegang hos
specielt den tidligere indenrigsminister, men den nuværende
indenrigsminister følger uden de store armsving trøstigt i det
afsatte spor. Det betyder alt i alt, at frikommuneforsøgene får
færre chancer for at udvikle sig perspektivrigt, så de mest
vellykkede kan medføre generelle ændringer i kommunernes
selvforvaltning og opgaveløsning. Der bliver indrulleret ideer i
projektet, som der ikke er grund til at lave forsøg med. Det
drejer sig f.eks. om det tidligere vedtagne forslag om at give
frikommunerne lejlighed til at opkræve afgifter ved bekæmpelse af
muldvarpe samt det nuværende lovforslags bestemmelse om, at
efterlønsmodtagere i en frikommune kan få lån til betaling af
ejendomsskatter. I begge tilfælde er det ikke nødvendigt med
forsøg. Man kan med det samme være enten for eller imod,
konsekvenserne er åbenbare. Der kunne nævnes andre eksempler, men
alt i alt betyder det, at frikommuneforsøget er i gang med at
udvikle sig hulter til bulter. Med til dette indtryk hører, at
visse frikommuneforslag ikke bliver godkendt, fordi der i
regeringen er politisk uvilje imod dem. Det er f.eks. tilfældet
med det forsøg med sabbatordninger for de ansatte, som flere
frikommuner har ønsket.
Det bliver mere og mere åbenbart, at det er en fundamental
fejltagelse, at der ikke generelt er sikret en vurdering af
forsøgene, der foregår i et samspil mellem en central instans og
de enkelte frikommuner. Det bliver meget kompliceret, for ikke at
sige umuligt, at få foretaget en vurdering af de enkelte forsøg,
der kan danne basis for ændringer af lovgivningen. Dermed
risikerer man, at forsøgene i den sidste ende bliver ren
beskæftigelsesterapi.
En række af de ideer, indenrigsministeren i dette lovforslag og
ændringsforslagene har fremsat om forsøg, er SF imod, hvilket i
øvrigt fremgår af betænkningen. Det skyldes hovedsagelig, at de
efter SFs opfattelse er meningsløse og derfor ikke bør fremmes.
Andre forslag er SF på samme vis betænkelig ved, men vil ikke
modstætte sig, selv om SF mener at kunne forudsige resultaterne
allerede på nuværende tidspunkt.
Ændringsforslag
Til § 1
Af »indenrigsministeren§, tiltrådt af et »flertal (KF, V, RV og KRF)
1) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer
»01. I § 5 ophæves stk. 2.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.«
Af »indenrigsministeren§, tiltrådt af »udvalget§
2) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer
»02. I § 9 indsættes som 2. pkt.
»Frikommuneprojekter vedrørende iværksætterydelse kan godkendes, selv
om den ledige ikke er fyldt 25 år.«»
Af et »mindretal§ (SF), tiltrådt af et »mindretal§ (S)
3) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer
»03. Efter § 10 indsættes i »kapitel§ 3 som ny paragraf
»§ 10 a. Arbejdsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,
hvorefter en frikommune kan tilbyde ansatte i kommunen, der er
dagpengeberettigede medlemmer af en arbejdsløshedskasse, orlov med
arbejdsløshedsdagpenge. Det kan dog ikke som betingelse stilles,
at de pågældende står til rådighed for arbejdsmarkedet i
orlovsperioden. De stillinger, der herved bliver ledige, besættes
i orlovsperioden med arbejdsløse med ret til
arbejdsløshedsdagpenge.«»
Af »indenrigsministeren§, tiltrådt af et »flertal§ (S, KF, V, RV og
KRF)
4) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer
»04. I § 22, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »landbrugsejendom,»
»således at landbrugsministerens kompetence efter §§ 4 og 7 a
overføres til en kommune eller amtskommune, der har status som
frikommune, ».«
5) Efter nr. 5 indsættes som nye numre
»05. I § 22, stk. 1, indsættes som nr. 3
»3) hvilke myndigheder, der administrerer, herunder træffer
afgørelse i henhold til lovens § 7, stk. 3, og § 8, stk. 5 og 6,
vedrørende beboelsesbygning på en landbrugsejendom, og i
forbindelse hermed fravige reglerne i § 7, stk. 1, og § 8, stk. 3,
således at en frikommune kan opnå bemyndigelse til at tillade en
landbrugsejendom uden beboelsesbygning på nærmere vilkår.«
06. I § 22, stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 4 og 7 a« til: »§ 4, § 7,
stk. 1, § 7 a og § 8, stk. 3,».«
Af indenrigsministeren, tiltrådt af udvalget
6) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer
»07. Efter § 23 indsættes i kapitel 9 som ny paragraf
»§ 23 a. Landbrugsministeren kan godkende regler for
frikommuneforsøg, der fraviger reglerne i § 1, stk. 2 og 3, i lov
om jordfordeling mellem landejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.
63 af 14. februar 1983, om, hvem der kan rejse og behandle
jordfordelingssager.«»
7) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer
»08. I § 24 indsættes som stk. 2
»Stk. 2. Miljøministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,
hvorefter tillige Roskilde Amtskommune og Københavns og
Frederiksberg Kommuner får mulighed for at gennemføre forsøg som
nævnt i stk. 1, nr. 5-8.«»
Af indenrigsministeren, tiltådt af et flertal (KF, V, RV og KRF)
8) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer
»09. Efter § 24 indsættes som ny paragraf
»§ 24 a. Miljøministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,
der fraviger bestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om
godkendelse m.v. af særligt forurenende virksomheder m.v., således
at der gennemføres regler om, at visse typer af særligt
forurenende virksomheder m.v. kan etableres og drives i bestemte
områder i overensstemmelse med bestemmelser i et kommunalt
regulativ.
Stk. 2. Miljøministeren kan i forbindelse hermed godkende regler om,
1) at afgørelser efter et kommunalt regulativ ikke kan indbringes for
anden administrativ myndighed,
2) kommunalbestyrelsens adgang til at opkræve gebyrer for tilsyn med
de virksomheder, der er omfattet af et kommunalt regulativ, og
3) i hvilket omfang miljøbeskyttelseslovens bestemmelser i øvrigt
skal finde anvendelse på de virksomheder, der er omfattet af et
kommunalt regulativ.
Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af stk. 1 og 2, kan der
fastsættes straf af bøde. Det kan endvidere fastsættes, at
straffen kan stige til hæfte eller fængsel indtil 1 år, hvis
overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og
hvis der ved overtrædelsen er
1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor eller
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv
eller andre, herunder ved besparelser.
Ingen
Nr BTL 77
Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om frikommuner
Nr L 77 1986-87, 1. samling Blad nr 806
Afgivet af kommunaludvalget
Afgivet: 19870430