1986 BTL 77 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FRIKOMMUNER NR L 77 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 806

§ 22, stk. 2, § 23, stk. 1-5, § 27 og § 28, stk. 1 og 2, kan

fraviges og i frikommuneregulativet erstattes af nye regler eller

af de tilsvarende regler i skattestyrelsesloven og i

forretningsordenen for ligningskommissioner uden for København.

Endelig vil frikommuneforsøgene nødvendiggøre en række fravigelser

af teknisk karakter af vurderingslovens § 35, stk. 1 og 2, § 38,

stk. 2, § 39 A, § 40, stk. 1, og af § 42, stk. 1 og 2.

Den mulighed, som det foreslåede stk. 2 åbner for at fastsætte

bestemmelser, hvorefter kommunalbestyrelsens eller

ligningskommissionens afgørelse som 1. klageinstans skal kunne

påklages direkte til Landsskatteretten, er i overensstemmelse med

nr. 8 i det fremsatte lovforslag om skatteansættelse af indkomst

og formue.

Efter ændringsforslaget bortfalder vurderingsformandens nuværende

opgaver som vurderingsformand. De samme gælder vurderingsmændenes

opgaver. Der foreslås derfor i stk. 3, at vurderingsformanden - og

evt. vurderingsmændene - skal kunne pålægges andre opgaver.

De opgaver, som man kan tænke sig skal kunne pålægges

vurderingsformanden og evt. vurderingsmændene efter stk. 3, er

ydelse af bistand til ligningskommissionen eller

kommunalbestyrelsen ved vurdering af ejendomme af særlig karakter.

Vurderingsformanden og vurderingsmændene kan deltage som

tilforordnede i vurderingsarbejdet, og de kan deltage i

evalueringen af frikommuneforsøget.

Ved det foreslåede stk. 4, 1. pkt., skabes der hjemmel for

kommunalbestyrelsen eller ligningskommissionen til at efterprøve

vurdringsansættelser og fordelinger (revision). Den ligeledes i

stk. 4 foreslåede hjemmel for ligningskommissionerne til at

delegere vurderingskompetencen til vurderingssekretariaterne er i

overensstemmelse med den mulighed, som ligningskommissionerne har

for at bemyndige skatteforvaltningen til at træffe afgørelse på

kommissionens vegne.

Det forudsættes, at de afvigende regler, der kan fastsættes efter

stk. 4, ikke i retssikkerhedsmæssig forstand stiller borgerne

ringere end den pågældende lovgivning.

Til nr. 12

Bestemmelsen åbner mulighed for, at omvurdering kan ske løbende, når

der er anledning til det, i stedet for at omvurderinger foretages

eön gang om året. Forsøg efter denne bestemmelse vil sigte på, at

borgerne vil få bedre og hurtigere service, da beregning af egen

lejeværdi og grundskyld hurtigere ajourføres. Samtidig opnås en

bedre ressourceudnyttelse i forvaltningen. Tidspunktet for

ikrafttræden af den skattemæssige virkning eller andre

restvirkninger efter lovgivningen i øvrigt berøres ikke af

forsøget.

Til nr. 13

Ændringen af henvisningen fra stk. 3 til stk. 4 er teknisk.

Indsættelsen af stk. 1 indebærer, at alle kommuner i en

friamtskommune får mulighed for at træffe beslutninger efter

bistandslovens § 42, stk. 2, og § 58, stk. 3, samt efter §§ 14, 16

og 18 i lov om social pension. Der har siden lovforslagets

fremsættelse været forespørgsler om muligheden for at lave forsøg

med revaliderings- og pensionsnævnets kompetence i en

friamtskommune.

Til nr. 14

Baggrunden for ændringsforslaget er, at voksnes deltagelse i

folkeskolens undervisning støder imod de for folkeskolen fastsatte

aldersgrænser. Disse er indeholdt i bestemmelserne i lovens § 19,

stk. 1 og 5. Det fremgår af § 19, stk. 1, at kommunen skal sørge

for undervisning i grundskolen og 10. klasse af børn og unge, der

bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem

optaget i folkeskolen. Det fremgår af gennemførelsescirkulæret til

folkeskoleloven af 1976, afsnit II.18.1., at bestemmelserne i § 19

ikke er til hinder for, at der gives elever, der er fyldt 18 år,

tilladelse til at fortsætte skolegangen eöt eller flere år, eller

at der gives elever, der har opnået dispensation efter § 33, stk.

4, tilladelse til at fortsætte skolegangen efter det fyldte 18.

år.

Bestemmelsen i § 19, stk. 1, må derfor forstås således, at der ikke

er en almindelig adgang til, at voksne over 18 år kan modtage

undervisning i folkeskolen.

Sigtet med en hjemmel til at kunne fravige § 19, stk. 1, er tillige

at kunne fravige det almindelige princip om, at elever skal være

indskrevet i folkeskolen for at kunne følge undervisning i f.eks.

et valgfag.

Formålet med udvidelsen er konkret,

- at det kan godkendes, at undervisning i fritiden efter

folkeskolelovens § 3, stk. 3, også kan tilbydes voksne mod

betaling og med en deltagelse på indtil halvdelen af et holds

deltagerantal, og

- at det kan godkendes, at undervisning i folkeskolens valgfag på

8.-10. klassetrin efter folkeskolelovens § 9 også kan tilbydes

voksne mod betaling og med en deltagelse på indtil halvdelen af et

holds deltagerantal.

Karen Højte Jensen (KF) nfmd. Flemming Jensen (KF) Lizzie

Lichtenberg (KF) Lis Aaltonen (KF) Svend Heiselberg (V) Niels

Anker Kofoed (V) Maisted (V) Steffensen (KRF) Hanne Andersen

(S) Dorte Bennedsen (S) Tove Lindbo Larsen (S) Lerke (S)

Henning Rasmussen (S) fmd. Taanquist (S) Agerschou (SF)

Tommy Dinesen (SF) Ole Vig Jensen (RV)

Partierne CD, FP og VS havde ikke medlemmer i udvalget.

§ 83, stk. 4-6, i lov om miljøbeskyttelse jf. lovbekendtgørelse nr.

85 af 8. marts 1985, som ændret ved lov nr. 329 af 4. juni 1986

og § 17 i lov nr. 925 af 19. december 1986, finder tilsvarende

anvendelse.«»

Af et mindretal (S og SF)

9) Nr. 7 udgår.

Af indenrigsministeren, tiltrådt af udvalget

10) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer

»010. Efter § 29 indsættes i kapitel 11 som ny paragraf

Ȥ 29 a. Ministeren for offentlige arbejder kan godkende regler for

frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelsen om, hvilke myndigheder

der administrerer, herunder træffer afgørelse, efter § 2, stk. 1

og 2, i lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 368 af

6. august 1985.«»

Af indenrigsministeren, tiltrådt af et flertal (S, KF, V, RV og KRF)

11) I nr. 8 indsættes efter den foreslåede § 30 a

Ȥ 30 b. Ministeren for skatter og afgifter kan godkende regler for

frikommuneforsøg, hvorefter vurderingsrådets kompetence og

skyldrådets kompetence som 1. klageinstans efter lov om vurdering

af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 4.

august 1984, overføres til kommunalbestyrelserne eller

ligningskommissionerne, jf. lov om skattemyndighedernes

organisation og om klageadgang m.m. (skattestyrelsesloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 573 af 14. november 1984.

Stk. 2. Godkendes regler for forsøg efter stk. 1, hvorefter

skyldrådets kompetence som 1. klageinstans overføres til

kommunalbestyrelsen eller ligningskommissionen, kan der fastsættes

bestemmelser, hvorefter disses afgørelser enten kan påklages til

skyldrådet som 2. klageinstans eller direkte til

Landsskatteretten.

Stk. 3. Der kan i forbindelse med frikommuneforsøg godkendt efter

stk. 1 pålægges vurderingsformanden og vurderingsmændene andre

opgaver end de i vurderingsloven opregnede.

Stk. 4. Der kan i forbindelse med godkendelse af regler for

frikommuneforsøg fastsættes bestemmelser, hvorefter

kommunalbestyrelsen eller ligningskommissionen kan efterprøve

vurderingsansættelser, fordelinger m.v. Der kan endvidere

fastsættes bestemmelser om fremgangsmåden ved sagsbehandlingen,

der fraviger vurderingslovens regler herom, samt bestemmelser,

hvorefter ligningskommissionen kan bemyndige

vurderingssekretariatet til at træffe afgørelser på kommissionens

vegne.«

Af indenrigsministeren, tiltrådt af udvalget

12) I nr. 8 indsættes efter den foreslåede § 30 a

Ȥ 30 c. Ministeren for skatter og afgifter kan godkende regler for

frikommuneforsøg, der fraviger reglerne i §§ 2 og 3 i lov om

vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.

437 af 14. august 1984.«

13) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer

»011. I § 32, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3« til: »stk. 1

og 4«.'

14) Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer

»012. I § 40 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Undervisningsministeren kan godkende regler for

frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne i § 19, stk. 1 og 5,

og § 40, stk. 1, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr.

541 af 21. august 1986.«»

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1

Med ændringsforslaget ophæves kravet om, at frikommuneregulativer

skal behandles to gange i kommunalbestyrelsen.

På en konference, som Indenrigsministeriet netop har afholdt for

frikommunerne, fremsatte et stort antal kommuner ønske om, at

kravet om to behandlinger af frikommuneregulativer i

kommunalbestyrelsen ophæves. Kommunerne fandt ikke, at der, som

det f.eks. er tilfældet for årsbudgetter, er tilstrækkelig

tungtvejende grunde til at opretholde kravet om to behandlinger.

Indenrigsministeriet kan tilslutte sig kommunernes vurdering. Det vil

herefter være op til den enkelte kommunalbestyrelses egen

beslutning, om den ønsker at undergive frikommuneregulativer flere

end eön behandling i kommunalbestyrelsen.

Til nr. 2

For at kunne modtage iværksætterydelse er det efter lov om

arbejdstilbud til ledige, jf. lovbekendtgørelse nr. 535 af 21.

november 1985, som ændret ved § 17 i lov nr. 948 af 23. december

1986, bl.a. en forudsætning, at den ledige ikke er omfattet af

bestemmelserne i lovens § 1, stk. 2, og § 8 om arbejdstilbud eller

uddannelsesydelse til ledige under 25 år. Med den foreslåede

tilføjelse til frikommunelovens § 9 får arbejdsministeren mulighed

for at godkende regulativer for frikommuneforsøg vedrørende

iværksætterydelse til ledige under 25 år.

Til nr. 3

Socialistisk Folkeparti har flere gange fremsat beslutningsforslag om

en frivillig sabbatordning, senest i folketingsåret 1983-84 (2.

samling), jf. Folketingstidende 1983-84 (2. samling),

forhandlingerne sp. 258 og 743 og tillæg A sp. 1035.

I flere kommuner og amtskommuner, der er blevet frikommuner, er der

fra de ansattes side stillet forslag om en frivillig

sabbatordning, der betyder, at de ansatte i op til eöt år får

mulighed for at tage orlov med ret til at vende tilbage til samme

stilling efter sabbatårets udløb.

Fordelen ved dette forslag er bl.a., at mange arbejdsløse får

mulighed for at komme i arbejde i en periode af en vis længde (og

tilmed får et fornuftigt stykke arbejde).

Socialistisk Folkeparti har i indeværende folketingsår fremsat

lovforslag om ændring af frikommuneloven (lovforslag nr. L 172),

således at der skabes mulighed for forsøg med sabbatordninger i

frikommuner.

Ændringsforslaget er indholdsmæssigt identisk med L 172.

Til nr. 4

Det fremgår af bemærkningerne til forslaget til den gældende § 22 i

frikommuneloven, at landbrugsministerens beføjelser alene vil

kunne overføres til en amtskommune, der har status som frikommune.

Ændringsforslaget har til formål at give landbrugsministeren mulighed

for at godkende frikommuneforsøg med overførsel af ministerens

beføjelser til såvel primærkommuner som amtskommuner med status

som frikommuner.

Til nr. 5

Efter landbrugslovens regler er der mulighed for inden for fastsatte

rammer at erhverve eller drive mere end eön landbrugsejendom. På

ejendom nr. 2 er der risiko for, at beboelsesbygningen er i mindre

god stand og kun vedligeholdes sparsomt. Forsøget tager sigte på

at give en frikommune øgede muligheder for, at beboelsesbygningen

kan udstykkes og frasælges til en ejer, der istandsætter og

vedligeholder bygningen til gavn for livet på landet, specielt i

landkommuner.

Regler for forsøg på området kan indeholde bestemmelser om, at der

først kan gives tilladelse til en sådan landbrugsejendom uden

beboelse, når behovet for suppleringsjord for de ejendomme, der

ligger inden for sammenlægningsgrænsen på 1 km, er tilgodeset.

Reglerne kan ligeledes indeholde bestemmelser om, at jorden ved

førstkommende ejerskifte afhændes til sammenlægning med bestående

landbrugsejendomme efter landbrugslovens almindelige regler.

En frikommunes afgørelse kan indankes for landbrugsministeren.

Et forsøg i en primærkommune er ikke til hinder for gennemførelse af

forsøg i amtskommunen, men det amtskommunale forsøg vil da ikke

omfatte den pågældende primærkommune.

Frikommunen vil få pålagt at orientere Landbrugsministeriet om sine

afgørelser, og forsøg vil blive vurderet af både frikommunen og

Landbrugsministeriet.

Forsøg på området vil kun kunne tillades i et begrænset antal

frikommuner.

Der er fremsat ønske fra en frikommune om at overtage

jordbrugskommissionens arbejdsopgaver i forbindelse med

administrationen af visse af reglerne i landbrugsloven.

Jordbrugskommissionerne og de stedlige medlemmer har ved

bekendtgørelser og cirkulærer m.m. fået pålagt visse

arbejdsopgaver i forbindelse med administrationen af

landbrugsloven, herunder at udarbejde indstillinger til

Landbrugsministeriets og Jordlovsudvalgets afgørelser samt at føre

tilsyn.

Disse arbejdsopgaver vil i forbindelse med frikommuneforsøg kunne

overdrages en frikommune i forsøgsperioden, og overdragelsen vil

forudsætte inddragelse af jordbrugskyndiges medvirken.

De nærmere regler for forsøg på området vil blive fastsat i både et

frikommuneregulativ og ved en bekendtgørelse. Da arbejdsopgaverne

ikke er pålagt ved lov, er det ikke nødvendigt at indføre

lovbestemmelser i frikommuneloven for at skabe hjemmel til forsøg

på området, jf. § 3 i frikommuneloven.

Til nr. 6

Ifølge jordfordelingsloven kan sager om jordfordeling rejses af

landbrugsministeren, Jordbrugsdirektoratet og interesserede

lodsejere. Med bestemmelsen kan også frikommuner få adgang til at

rejse jordfordelingssager inden for kommunens område. Da

frikommuneforsøg skal være udgiftsneutrale i forholdet mellem

staten og kommunerne, kan der blive tale om kommunal

medfinansiering, da der er begrænsede statslige midler til

gennemførelse af jordfordelingssager. Kommunal medfinansiering vil

kunne komme på tale, hvor der genemføres mærkbart flere

jordfordelingssager end sædvanligt. I overensstemmelse med

gældende praksis vil kommunal medfinansiering ligeledes komme på

tale, hvor jordomlægningerne hovedsagelig omfatter arealer, der er

eller ved jordfordelingen kommer i kommunalt eje.

Efter de gældende regler i jordfordelingsloven behandles

jordfordelingssager af jorbrugskommissionerne, jf. § 34 i lov om

statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål

m.m. I jordfordelingssager tiltrædes kommissionen af en

byretsdommer beskikket af landbrugsministeren og et medlem, der

repræsenterer realkreditinstitutter og banker og sparekasser,

beskikket af landbrugsministeren efter forhandling med

boligministeren og industriministeren, når der skal afsiges

kendelser. Denne udvidede jordbrugskommission har domstolslignende

kompetence til at afsige inappellable kendelser, der gør indgreb i

komplicerede formueretlige forhold, herunder panthaveres stilling,

og der er i loven hjemmel til tvangsomlægning af jorder tilhørende

lodsejere, der ikke har tilsluttet sig jordfordelingsplanen.

Med ændringsforslaget åbnes der mulighed for frikommuneforsøg, hvor

jordbrugskommissionsmedlemmerne kan erstattes af et tilsvarende

antal medlemmer udpeget af frikommunen, hvorimod byretsdommeren og

det realkreditkyndige medlem fortsat beskikkes af

landbrugsministeren. Der oprettes således en særlig

jordfordelingskommission for frikommunen med selvstændig status i

forhold til kommunalbestyrelsen.

Uanset bestemmelsen i jordfordelingslovens § 1, stk. 3, vil dommeren

og den kreditkyndige sagkyndige være de samme, som er udpeget for

den normale jordbrugskommission for hele amtskommunen.

Der vil i forbindelse med godkendelse af frikommuneforsøg på området

kunne stilles krav om, at et eller flere af de medlemmer, der

udpeges af frikommunen, er jordbrugskyndige.

Jordfordelingssager behandles med Jordbrugsdirektoratet som

sekretariat, og frikommuneforsøg vil fortsætte denne praksis.

Godkendelse af forsøg med kommunalt udpegede medlemmer i en

primærkommune er ikke til hinder for en efterfølgende godkendelse

af forsøg i amtskommunen, men det amtskommunale forsøg vil da ikke

omfatte den pågældende primærkommune, medmindre amtskommunens

jordfordelingsplan også omfatter omlægning af arealer i den

pågældende primærkommune.

Bedømmelse af forsøg på jordfordelingsområdet foretages både af

frikommunen og Jordbrugsdirektoratet.

Til nr. 7

Med ændringsforslaget får miljøministeren hjemmel til at godkende, at

Roskilde Amtskommune og Københavns og Frederiksberg Kommuner

overtager sagsbehandlings- og tilsynsopgaver på miljøområdet fra

Hovedstadsrådet, uanset at Roskilde Amtskommune og Københavns og

Frederiksberg Kommuner ikke har status som frikommune. Et sådant

forsøg vil blive gennemført af Københavns og Frederiksborg

Amtskommuner, der har frikommunestatus.

Herved opnås, at forsøget kan komme til at dække hele

hovedstadsområdet, således at kompetencefordelingen på

miljøområdet i denne region bliver ensartet. Ved forsøgets ophør

skal der herefter på baggrund af de indhøstede erfaringer tages

stilling til den fremtidige fordeling af miljøopgaver i

hovedstadsområdet.

Til nr. 8

Bestemmelsen giver hjemmel til at godkende frikommuneforsøg, der

fraviger bestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5,

hvorved der i et frikommuneregulativ kan fastsættes generelle krav

til forureningen ved etablering af bestemte virksomheder inden for

bestemte områder. En virksomhed, der er omfattet af regulativet,

kan herefter etablere sig uden at afvente en kapitel

5-godkendelse, idet oplysninger om en virksomheds

forureningsforhold skal indgives samtidig med ansøgning om

byggetilladelse.

Formålet med et sådant forsøg er dels at lette sagsgangen for såvel

kommuner som virksomheder, dels at virksomheder og borgere på

forhånd skal kunne gøre sig bekendt med, hvilke miljøkrav der

stilles.

Regulativet vil indeholde bestemmelser om, præcis hvilke typer af

særligt forurenende virksomheder der er omfattet af forsøget, og

præcis hvilke områder regulativet gælder for. Med henblik på at

sikre, at der ved et sådant forsøg ikke sker miljømæssige

forringelser af omgivelserne, vil der i regulativet endvidere

blive fastsat regler om sagsbehandling, klageadgang, tilsyn og

indgreb over for overtrædelser.

Den foreslåede bestemmelse indeholder desuden hjemmel til i

regulativet at fastsætte straf for overtrædelser.

Til nr. 9

Mindretallet finder, at en klagefrist på 2 uger er utilladelig kort.

Til nr. 10

Bestemmelsen giver hjemmel til, at ministeren for offentlige arbejder

kan godkende forsøg, hvorefter beføjelser, som staten har som

vejbestyrelse for statsvejene, decentraliseres til en

friamtskommune.

Forsøget indebærer, at friamtskommunen får mulighed for at foretage

en samlet prioritering af vedligeholdelsearbejder og mindre

anlægsarbejder for amtsveje og statsveje. Forsøget skal være

udgiftsneutralt i forholdet mellem staten og friamtskommunen.

Staten udbetaler derfor et beløb til friamtskommunen, der svarer

til statens besparelse ved forsøget.

For at sikre gennemførelsen af en overordnet landsdækkende

trafikpolitik, herunder ensartethed og sammenhæng i det

overordnede vejnet, kan ministeren for offentlige arbejder gøre

forsøget betinget af, at Ministeriet for Offentlige Arbejder kan

overtage udførelsen af et hvilket som helst arbejde, herunder

planlægning, i det omfang det er nødvendigt for at sikre

gennemførelsen af en overordnet landsdækkende trafikpolitik.

Suspenderes forsøget for konkrete vedligeholdelses- eller

anlægsaktiviteter, reduceres statens tilskud til amtskommunen

tilsvarende.

Forsøget vil endvidere kunne gøres betinget af, at anlægsarbejder

kræves forelagt til godkendelse forinden iværksættelse.

Forsøget vil endelig kunne gøres betinget af, at statslige

besparelsesinitiativer på vejområdet også slår igennem over for

statens tilskud til friamtskommunen.

Konkrete broarbejder og lign. kan undtages fra forsøget.

Forsøget kan alene godkendes for Københavns Amtskommunes vedkommende.

Til nr. 11

Den foreslåede bestemmelse åbner mulighed for at godkende

frikommuneforsøg, hvorefter vurderingsrådets ansættelser,

afgørelser og fordelinger efter vurderingslovens § 2, stk. 4, § 4,

stk. 1, 3 og 4, § 5, stk. 1, § 6, § 10, stk. 3, § 14, stk. 6, §

17, §§ 30-34, § 38, stk. 2, og § 39, stk. 1, samt skyldrådets

kompetence som 1. klageinstans efter vurderingslovens § 42, stk.

1, pålægges kommunalbestyrelsen eller ligningskommissionen.

Klagebehandlingen kommer herved til at følge den fremgangsmåde,

der kendes fra klager over ligningskommissionernes

skatteansættelse af indkomst og formue, hvorefter klager i 1.

instans indgives til den myndighed, der tidligere har truffet

afgørelse i sagen.

Frikommuneforsøget vil endvidere indebære, at vurderingslovens regler

om nedsættelse af vurderingsråd, om vederlæggelse af

vurderingsmænd og om vurderingsmænds habilitet i vurderingslovens

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til indenrigsministeren, socialministeren og

ministeren for skatter og afgifter, som disse har besvaret dels

skriftligt, dels i samråd.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/ eller skriftlige

henvendelser fra

Amtsborgmesteren i Roskilde Amtskommune,

Danmarks Naturfredningsforening,

Foreningen af Skatteråd og Amtsligningsråd,

Københavns og Frederiksberg Kommuner og

Skyldrådsforeningen.

Der er af indenrigsministeren og af nogle mindretal stillet

ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et »flertal§ (Det Konservative Folkepartis,

Venstres, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis

medlemmer af udvalget) lovforslaget til »vedtagelse§ med de af

indenrigsministeren stillede ændringsforslag.

Et »mindretal§ (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller

lovforslaget til »vedtagelse§ med det af mindretallet stillede og

de af mindretallet tiltrådte ændringsforslag, idet bemærkes, at

mindretallet er imod enkelte af de hjemler, der søges gennemført.

Mindretallet finder imidlertid fortsat, at antallet af banebrydende

forsøg er begrænset, at regeringen bremser forsøg, som den ikke

har politisk sympati for, at de økonomiske begrænsninger er en

hæmsko for en række forsøg, og at sagsbehandlingen af de enkelte

forsøg i en lang række tilfælde er for langsom og for

bureaukratisk.

Der er derfor en alvorlig risiko for, at det samlede

frikommuneprojekt langtfra får den betydning for nytænkning,

omlægning og omstilling på det kommunale område, som var tanken.

Det gælder også, selv om forsøgsperioden er foreslået udvidet med

fire år, så den udløber i 1993.

Der er også grund til at advare imod, at frikommuneprojektet bliver

brugt til at forsinke eller helt afvise ønskelige lovændringer

under henvisning til, at et eller flere forsøg er i gang. Det

gælder eksempelvis ønsket om også at give efterlønsmodtagere

mulighed for, i lighed med pensionister, at få udsat betalingen af

skyldige ejendomsskatter.

Socialdemokratiet finder det forståeligt, at der er et kommunalt

ønske om kun at behandle frikommuneregulativer ved eöt møde i

kommunalbestyrelsen mod de to, der er foreskrevet i dag, men kan

ikke stemme for forslaget herom, bl.a. ud fra den betragtning, at

godkendelse af et frikommuneregulativ betyder, at man for en

flerårig periode indfører en anden lovgivning end den hidtil

gældende og end den, der gælder i resten af landet. Det er derfor

et rimeligt krav, at der skal være to behandlinger også af hensyn

til det ønskelige i at sikre, at befolkningen er orienteret og kan

ytre sig, inden den endelige beslutning træffes.

Lovforslagets nr. 7 om halvering af fristen for at anke visse

zonelovsafgørelser til Miljøankenævnet vender Socialdemokratiet

sig imod. En klagefrist på 2 uger er utilladelig kort.

Af svaret på spørgsmål 12 (L 77-bil. 32) fremgår det, at de

virksomheder, som tænkes omfattet af ændringsforslag nr. 8, er en

lang række stærkt forurenende virksomheder.

Socialdemokratiet finder det ikke forsvarligt, at virksomheder af den

type undtages fra forhåndsgodkendelse, således som det er

foreslået i ændringsforslag nr. 8. Mindretallet finder det desuden

ikke forsvarligt, at ankevejledningen fjernes.

På denne baggrund og på baggrund af, at det er knap et år siden, at

miljøbeskyttelsesloven blev ændret med en anden fordeling af §

5-virksomheder mellem amtskommuner og kommuner til følge, går

Socialdemokratiet imod den foreslåede ændring, idet

Socialdemokratiet blandt andet ønsker at se resultaterne af den

ovennævnte lovændring, før man ønsker nye forsøg.

Socialdemokratiet ønsker klart at understrege, at man tiltræder

ændringsforslag nr. 10 om, at staten kan delegere dele af sine

beføjelser som vejbestyrelse til en friamtskommune under den klare

forudsætning, at ministeren for offentlige arbejder holder sit

løfte om, at forsøget alene godkendes for Københavns Amtskommunes

vedkommende og begrænses til vedligeholdelsesarbejder og mindre

anlægsarbejder.

Socialdemokratiet ønsker også at præcisere, at der ikke med accepten

af dette frikommuneforslag er givet hel eller delvis accept af en

ændret opgavefordeling imellem staten og amtskommunerne på

vejområdet.

Socialdemokratiet vil ligeledes understrege, at de foreslåede forsøg

på jordlovgivningens område tiltrædes under den forudsætning, at

jordlovskontoret og andre myndigheder effektivt sikrer, at

jordlovgivningen overholdes, bl.a. således at fjerneje forhindres,

og at der ikke skabes nye frijorder.

Videre vil man gerne pege på, at der er opstået en ejendommelig

situation, efter at indenrigsministeren har stillet

ændringsforslag, således at samtlige amtskommuner og Københavns og

Frederiksberg Kommuner kan overtage behandlingen af de fleste

miljøsager fra Hovedstadsrådet. Derved bliver forsøget totalt,

således at forstå, at der ikke er et eneste område, hvor den i

loven fastsatte arbejdsfordeling i hovedstadsområdet i disse

miljøsager er i kraft.

Det rejser spørgsmålet, om man ikke i løbet af relativt kort tid bør

overveje at gøre den nye retstilstand permanent.

Sluttelig vil Socialdemokratiet pege på det uheldige i, at der med

ganske få ugers mellemrum er stillet ændringsforslag om nye

hjemler. Det har medført, at afslutningen af behandlingen af

lovforslaget ustandselig har måttet udskydes, fordi rækkevidden af

de nye hjemler har skullet undersøges ved nye spørgsmål, samråd

m.v., ligesom der har skullet gives mulighed for, at interesserede

grupper har kunnet få foretræde for udvalget. Det ville derfor

være hensigtsmæssigt, hvis fremsættelsen af lovforslag og

ændringsforslag blev tilrettelagt således, at der to eller tre

gange om året efter behov kan vedtages nye hjemler til forsøg, så

behandlingen af frikommuneprojekterne på den måde kan fremmes.

Et »andet mindretal§ (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

vil ved 2. behandling af lovforslaget stemme for de af

mindretallet stillede samt de af indenrigsministeren stillede og

af mindretallet tiltrådte ændringsforslag, men vil i øvrigt

redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.

Mindretallet bemærker, at det stadig er SFs opfattelse, at

frikommuneprojektet er en god og kreativ ideö, der fortjener al

mulig støtte i forsøget på at finde nye veje, hvorved en kommune

bedre og mere hensigtsmæssigt for borgerne kan løse sine opgaver.

Samtidig må SF desværre konstatere, at frikommuneforsøget i

Danmark har været præget af en noget kaotisk tankegang hos

specielt den tidligere indenrigsminister, men den nuværende

indenrigsminister følger uden de store armsving trøstigt i det

afsatte spor. Det betyder alt i alt, at frikommuneforsøgene får

færre chancer for at udvikle sig perspektivrigt, så de mest

vellykkede kan medføre generelle ændringer i kommunernes

selvforvaltning og opgaveløsning. Der bliver indrulleret ideer i

projektet, som der ikke er grund til at lave forsøg med. Det

drejer sig f.eks. om det tidligere vedtagne forslag om at give

frikommunerne lejlighed til at opkræve afgifter ved bekæmpelse af

muldvarpe samt det nuværende lovforslags bestemmelse om, at

efterlønsmodtagere i en frikommune kan få lån til betaling af

ejendomsskatter. I begge tilfælde er det ikke nødvendigt med

forsøg. Man kan med det samme være enten for eller imod,

konsekvenserne er åbenbare. Der kunne nævnes andre eksempler, men

alt i alt betyder det, at frikommuneforsøget er i gang med at

udvikle sig hulter til bulter. Med til dette indtryk hører, at

visse frikommuneforslag ikke bliver godkendt, fordi der i

regeringen er politisk uvilje imod dem. Det er f.eks. tilfældet

med det forsøg med sabbatordninger for de ansatte, som flere

frikommuner har ønsket.

Det bliver mere og mere åbenbart, at det er en fundamental

fejltagelse, at der ikke generelt er sikret en vurdering af

forsøgene, der foregår i et samspil mellem en central instans og

de enkelte frikommuner. Det bliver meget kompliceret, for ikke at

sige umuligt, at få foretaget en vurdering af de enkelte forsøg,

der kan danne basis for ændringer af lovgivningen. Dermed

risikerer man, at forsøgene i den sidste ende bliver ren

beskæftigelsesterapi.

En række af de ideer, indenrigsministeren i dette lovforslag og

ændringsforslagene har fremsat om forsøg, er SF imod, hvilket i

øvrigt fremgår af betænkningen. Det skyldes hovedsagelig, at de

efter SFs opfattelse er meningsløse og derfor ikke bør fremmes.

Andre forslag er SF på samme vis betænkelig ved, men vil ikke

modstætte sig, selv om SF mener at kunne forudsige resultaterne

allerede på nuværende tidspunkt.

Ændringsforslag

Til § 1

Af »indenrigsministeren§, tiltrådt af et »flertal (KF, V, RV og KRF)

1) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 5 ophæves stk. 2.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.«

Af »indenrigsministeren§, tiltrådt af »udvalget§

2) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

»02. I § 9 indsættes som 2. pkt.

»Frikommuneprojekter vedrørende iværksætterydelse kan godkendes, selv

om den ledige ikke er fyldt 25 år.«»

Af et »mindretal§ (SF), tiltrådt af et »mindretal§ (S)

3) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer

»03. Efter § 10 indsættes i »kapitel§ 3 som ny paragraf

»§ 10 a. Arbejdsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,

hvorefter en frikommune kan tilbyde ansatte i kommunen, der er

dagpengeberettigede medlemmer af en arbejdsløshedskasse, orlov med

arbejdsløshedsdagpenge. Det kan dog ikke som betingelse stilles,

at de pågældende står til rådighed for arbejdsmarkedet i

orlovsperioden. De stillinger, der herved bliver ledige, besættes

i orlovsperioden med arbejdsløse med ret til

arbejdsløshedsdagpenge.«»

Af »indenrigsministeren§, tiltrådt af et »flertal§ (S, KF, V, RV og

KRF)

4) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer

»04. I § 22, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »landbrugsejendom,»

»således at landbrugsministerens kompetence efter §§ 4 og 7 a

overføres til en kommune eller amtskommune, der har status som

frikommune, ».«

5) Efter nr. 5 indsættes som nye numre

»05. I § 22, stk. 1, indsættes som nr. 3

»3) hvilke myndigheder, der administrerer, herunder træffer

afgørelse i henhold til lovens § 7, stk. 3, og § 8, stk. 5 og 6,

vedrørende beboelsesbygning på en landbrugsejendom, og i

forbindelse hermed fravige reglerne i § 7, stk. 1, og § 8, stk. 3,

således at en frikommune kan opnå bemyndigelse til at tillade en

landbrugsejendom uden beboelsesbygning på nærmere vilkår.«

06. I § 22, stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 4 og 7 a« til: »§ 4, § 7,

stk. 1, § 7 a og § 8, stk. 3,».«

Af indenrigsministeren, tiltrådt af udvalget

6) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer

»07. Efter § 23 indsættes i kapitel 9 som ny paragraf

Ȥ 23 a. Landbrugsministeren kan godkende regler for

frikommuneforsøg, der fraviger reglerne i § 1, stk. 2 og 3, i lov

om jordfordeling mellem landejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.

63 af 14. februar 1983, om, hvem der kan rejse og behandle

jordfordelingssager.«»

7) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer

»08. I § 24 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Miljøministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,

hvorefter tillige Roskilde Amtskommune og Københavns og

Frederiksberg Kommuner får mulighed for at gennemføre forsøg som

nævnt i stk. 1, nr. 5-8.«»

Af indenrigsministeren, tiltådt af et flertal (KF, V, RV og KRF)

8) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer

»09. Efter § 24 indsættes som ny paragraf

»§ 24 a. Miljøministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg,

der fraviger bestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om

godkendelse m.v. af særligt forurenende virksomheder m.v., således

at der gennemføres regler om, at visse typer af særligt

forurenende virksomheder m.v. kan etableres og drives i bestemte

områder i overensstemmelse med bestemmelser i et kommunalt

regulativ.

Stk. 2. Miljøministeren kan i forbindelse hermed godkende regler om,

1) at afgørelser efter et kommunalt regulativ ikke kan indbringes for

anden administrativ myndighed,

2) kommunalbestyrelsens adgang til at opkræve gebyrer for tilsyn med

de virksomheder, der er omfattet af et kommunalt regulativ, og

3) i hvilket omfang miljøbeskyttelseslovens bestemmelser i øvrigt

skal finde anvendelse på de virksomheder, der er omfattet af et

kommunalt regulativ.

Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af stk. 1 og 2, kan der

fastsættes straf af bøde. Det kan endvidere fastsættes, at

straffen kan stige til hæfte eller fængsel indtil 1 år, hvis

overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og

hvis der ved overtrædelsen er

1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv

eller andre, herunder ved besparelser.

Ingen

Nr BTL 77

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om frikommuner

Nr L 77 1986-87, 1. samling Blad nr 806

Afgivet af kommunaludvalget

Afgivet: 19870430