1986 BTL 66 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SKATTEKONTROLLOVEN (OPLYSNINGSPLIGT FOR VISSE B-INDKOMSTER OG OPLYSINGSPLIGT OG SKATTEMÆSSIGE REGNSKABSKRAV FOR VISSE FONDE OG FORENINGER M.V.) NR L 66 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 333

Bilag 1

Et af udvalgets spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter og

dennes svar herpå

SPØRGSMÅL 14

Vil skattemyndighederne efter lovforslagets vedtagelse kunne anmode

arbejdsgivere om at oplyse skattefri godtgørelser for rejse- og

befordringsudgifter, fordelt på de enkelte lønmodtagere?

SVAR

Skattemyndighederne har efter de gældende regler i skattekontrolloven

mulighed for at kræve, at erhvervsdrivende indsender

regnskabsmateriale med bilag og andre dokumenter, der kan have

betydning for skatteligningen. Endvidere kan skattemyndighederne

gennemgå regnskabsmaterialet på stedet.

Det er tanken at fastsætte regler i mindstekravsbekendtgørelsen om,

at de skattefri godtgørelser skal føres på en særskilt konto i

arbejdsgiverens bogholderi.

Der vil således efter lovforslaget og den nævnte ændring af

mindstekravsbekendtgørelsen være mulighed for, at

skattemyndighederne kan få oplysning om de skattefri godtgørelser,

en arbejdsgiver har udbetalt. Det vil fremgå af det enkelte bilag,

hvilke ansatte der har modtaget godtgørelserne.

Med hjemmel i skattekontrollovens § 3 kan der i

mindstekravsbekendtgørelsen fastsættes regler om, at

arbejdsgiveren i sin bogføring skal specificere udbetalinger af

skattefri godtgørelser til den enkelte modtager. En sådan

specifikation skal på anmodning indsendes til skattemyndighederne.

Det tilføjes, at mindstekravsbekendtgørelsen udstedes af ministeren

for skatter og afgifter efter indstilling fra Ligningsrådet.

Det stillede spørgsmål kan således besvares bekræftende.

Bilag 2

En af de henvendelser, udvalget har modtaget, samt kommentaren hertil

fra ministeren for skatter og afgifter

Skatteinspektørforeningen i Danmark

18. november 1986

NOTAT VEDRØRENDE LOV OM AFGIFT AF RENTER AF FORBRUGSLÅN

Fremsendes i relation til Folketingets igangværende behandling af

skattekontrolloven

Med det formål at opnå den mest rationelle administration af

ovennævnte lov skal skatteinspektørforeningen tillade sig følgende

bemærkninger:.

Lov om afgift af renter af forbrugslån, der er vedtaget af

Folketinget den 17. oktober 1986, indeholder en række

administrative konsekvenser specielt for de kommunale

skattemyndigheder. De afgiftspligtige - dvs. personer, der er

skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, skal sammen med

selvangivelsen for indkomståret 1987 indsende opgørelse over

afgiftsgrundlaget, jf. lovens § 9.

Den administrative byrde, der følger af opgørelsen af

afgiftsgrundlaget, kan med relativt få justeringer af

skattekontrolloven reduceres betydeligt.

Efterfølgende skematiske opstilling viser hvorledes oplysningerne

vedrørende afgiftsgrundlaget kan behandles maskinelt.

- Samlede renteudgifter

- overføres fra selvangivelsen og/eller rentekontrolordningen. -

Rentekorrektionsbeløb, virksomhedsskattelovens § 11

- overføres fra selvangivelsen og virksomhedsskatteordningen. - De

samlede renteindtægter

- overføres fra selvangivelsen og/eller rentekontrolordningen - De

samlede aktieudbytter

- overføres fra selvangivelsen. - Skattegodtgørelsen

- overføres fra selvangivelsen. - Beregnet kapitalafkast, jf.

virksomhedsskattelovens § 7

- overføres fra selvangivelsen og virksomhedsskatteordningen. -

Beregnet kapitalafkast, fysiske erhvervsaktiver

- Nyt felt på selvangivelsen for 1987. - Renteudgifter vedr.

studielån

- overføres fra rentekontrolordningen (justering af

skattekontrollovens § 8 P). - Renter af lån, der er ydet af

realkreditinstitutter og lign.

- overføres fra rentekontrolordningen (justering af

skattekontrollovens § 8 P). - Renter af andre lån med tinglyst

pant eller anden sikkerhed i tinglyst sælgerpantebrev i fast

ejendom.

- kan overføres fra rentekontrolordningen såfremt § 8 P og 8 Q

justeres.

- Renter af byggelån

- overføres fra rentekontrolordningen (justering af

skattekontrolloves § 8 P).

- Nettorenteudgifter af skibsvirksomhed.

- overføres fra selvangivelsen.

Ovenstående forslag til løsning af de administrative byrder bygger

på, at den afgiftspligtige ikke selv skal opgøre og indsende

afgiftsgrundlaget.

Med en ralativ beskeden justering af skattekontrollovens § 8 P og 8 Q

og enkelte nye felter på selvangivelsen er det muligt af opgøre

grundlaget maskinelt og derved lette den kommunale

skatteadministration.

Ændringerne af skattekontrollovens § 8 P og 8 Q skal i den

forbindelse indeholde lånetype og en dato for låneaftalen og kan

medbringes i den behandling af skattekontrolloven, der forestår

omkring lovens § 7 (oplysningspligt vedrørende løn m.m.).

Skatteinspektørforeningen stiller sig i øvrigt til rådighed ved

uddybende samtale, såfremt det anses for hensigtmæssigt.

Venlig hilsen

B. BRAUN

KOMMENTARER

I skrivelse af 18. november 1986 har Skatteinspektørforeningen i

Danmark henvendt sig til udvalget om kontrollen med renteafgiften.

Skatteinspektørforeningen foreslår skattekontrolloven ændret således,

at bl.a. pengeinstitutter i videre omfang pålægges at indberette

oplysninger til skattemyndighederne til brug ved beregning af

renteafgiften.

Det er foreningens opfattelse, at det med beskedne justeringer af

skattekontrollovens § 8 P og § 8 Q og enkelte nye felter på

selvangivelsen vil være muligt for skattemyndighederne at beregne

renteafgiften maskinelt.

Henvendelsen har været forelagt Statsskattedirektoratet, der har

udtalt følgende

»Statsskattedirektoratets overvejelser om, hvorledes oplysningerne

fra skatteyderne skal tilvejebringes, er endnu ikke afsluttet.

Skatteinspektørforeningens forslag vil naturligvis indgå heri.

Med hensyn til penge- og realkreditinstitutternes indberetninger skal

man i øvrigt bemærke, at der formentlig ikke er nogen mulighed for

at indarbejde de nye specifikationer i EDB-systemerne så hurtigt,

at det vil være muligt at bringe de foreslåede regler til

anvendelse ved indberetningerne for 1987, selv om den fornødne

lovhjemmel tilvejebringes forinden.«

Selv med en udvidet indberetningspligt for pengeinstitutter m.v. vil

det ikke altid være muligt at foretage en maskinel beregning af

renteafgiften. Dette skyldes, at der ved visse låneforhold må

tages konkret stilling til, om betingelserne for afgiftsfrihed er

opfyldt. Sådanne afgørelser må træffes af ligningsmyndigheden og

ikke af et pengeinstitut.

En eventuel udvidelse af indberetningspligten efter

rentekontrolordningen bør kun gennemføres efter nærmere drøftelse

med pengeinstitutterne m.v. Dertil kommer, at det som anført af

Statsskattedirektoratet ikke vil være praktisk muligt at

gennemføre en udvidelse allerede fra 1987.

Det kan tilføjes, at Skatteinspektørforeningens forslag vil indgå i

de fortsatte overvejelser omkring kontrollen med renteafgiften.

Skattedepartementet vil tage kontakt til pengeinstitutterne for at

drøfte de tekniske muligheder for en yderligere udvidelse af

rentekontrolordningen.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter, som

denne har besvaret dels skriftligt, dels i samråd.

Et af spørgsmålene og ministerens svar herpå er optrykt som bilag til

betænkningen.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige

henvendelser fra

Kommunernes Landsforening,

Pedersen, Erik, skattedirektør, Århus,

Skatteinspektørforeningen i Danmark og

Spang-Thomsen, V., statsaut. revisor, Tåstrup.

En af disse henvendelser og ministerens kommentar hertil er optrykt

som et bilag til denne betænkning.

Der er af ministeren for skatter og afgifter og af flere mindretal

stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende

bemærkninger.

Et flertal (Socialdemokratiets, Det Konservative Folkepartis,

Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Kristeligt

Folkepartis medlemmer af udvalget) ønsker at udtale følgende

Udvalget har modtaget ministerens redegørelse om, at kontrollen med

udbetalingerne af de skattefri godtgørelser skal foregå ved

kontrol hos den virksomhed, der har foretaget udbetalingen.

Det bør i stedet efter anmodning kunne pålægges arbejdsgiverne som en

pligt at afgive oplysninger om skattefrie rejser og

befordringsgodtgørelser, der er udbetalt vedrørende de enkelte

ansatte.

Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets medlemmer af

udvalget) udtaler endvidere følgende

Mindretallet stiller ændringsforslag om, at ligningsmyndighederne

skal have indberetning fra alle kreditgivere, til hvilket formål

udlån har fundet sted, rubriceret som forbrugslån, erhvervslån,

boliglån og studielån. Dette er en følge af den af Folketinget

vedtagne lov om afgift af renter af forbrugslån.

Hvis ikke kreditgiverne pålægges denne indberetningspligt, vil

arbejdet for ligningsmyndighederne blive alt for byrdefuldt og

være til skade for administrationen af skattereformen og i værste

fald føre til kaos med ligningsmyndighedernes kontrolarbejde.

Mindretallet må forudsætte, at kreditgiverne nødvendigvis må

kende afgrænsningen i forhold til de forskellige låneformål efter

regler, der opstilles af ministeren. Se i øvrigt henvendelsen fra

skatteinspektørforeningen og ministerens svar herpå, der er

optrykt som bilag.

Mindretallet mener også, at det er helt afgørende af hensyn til et

godt samarbejde med ligningsmyndighederne i andre lande, at en

dansk arbejdsgiver opgiver, hvad han udbetaler i løn til en i

udlandet ansat person. Mindretallet tilslutter sig derfor

ministerens ændringsforslag herom. Af kontrolmæssige grunde er det

også af stor betydning for de danske ligningsmyndigheder fremdeles

at have kendskab til provisioner og honorarer, der udbetales til

mere eller mindre fiktive selskaber i udlandet, dvs. selskaber,

der ejes eller domineres af den udbetalende virksomhed. Erfaringer

fra forskellige revisionssager har vist, at der ved sådanne

transaktioner forekommer »snyd« i et væsentligt omfang.

Herefter indstiller et MINDRETAL (Socialdemokratiets og Socialistisk

Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til VEDTAGELSE med

de af ministeren for skatter og afgifter og det af

Socialemokratiet stillede ændringsforslag.

Et ANDET MINDRETAL (Det Konservative Folkepartis, Venstres,

Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til VEDTAGELSE med de af

ministeren for skatter og afgifter stillede ændringsforslag.

Et TREDJE MINDRETAL (Det Radikale Venstres medlem af udvalget) har

stillet et ændringsforslag og vil i øvrigt redegøre for sin

stilling ved lovforslagets 2. behandling.

Et FJERDE MINDRETAL (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til FORKASTELSE ved 3. behandling.

ÆNDRINGSFORSLAG

Til § 1

Af MINISTEREN FOR SKATTER OG AFGIFTER, tiltrådt af et FLERTAL

(udvalget med undtagelse af RV og FP)

1) I det under NR. 7 foreslåede § 7, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »B-indkomst«: »eller særlig indkomst«, og efter

nr. 4 indsættes

»5) Beløb, som efter deres art er omfattet af nr. 1, når modtageren

af beløbet ikke er skattepligtig her i landet, jf.

kildeskattelovens §§ 1 og 2.

6) Honorar, provision og andet vederlag for personlig arbejds- eller

tjenesteydelse, når modtageren ikke er skattepligtig her i landet

og vederlaget ikke er erhvervet ved selvstændig

erhvervsvirksomhed. Nr. 3, 2. pkt., finder tilsvarende

anvendelse.«

2) NR. 10 affattes således

»10. I § 7, STK. 6, der bliver stk. 9, ophæves 1. og 2. PKT., og i

stedet indsættes

»Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte nærmere regler om

afgivelse af oplysninger efter stk. 1, 2, 4 og 6-8, herunder lempe

oplysningspligten.«

Af et MINDRETAL (RV)

3) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer

»01. I § 7 indsættes efter stk. 6, der bliver stk. 9, som nyt stykke

»Stk. 10. Enhver udbetaling af skattefri rejse- og

befordringsgodgørelse, jf. ligningslovens § 9, stk. 5, 2. pkt.,

skal for hver enkelt modtager posteres på en særskilt konto eller

lignende. Arbejdsgiveren skal efter anmodning indsende de fornødne

oplysninger om den nævnte konto m.v. med tilhørende bilag til

skattemyndighederne.«»

Af et MINDRTAL (S), tiltrådt af et MINDRETAL (SF)

4) Efter nr. 11 indsættes som nyt nummer

»01. I § 8 P, STK. 2, indsættes efter nr. 7 som nyt nummer

»8) oplysninger om, hvorvidt de pågældende renteudgifter indgår i

afgiftsgrundlaget som renteudgifter, hvoraf der skal svares

renteafgift, jf. § 3 i lov om afgifter af renter af forbrugslån.«»

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1

Med den foreslåede ændring af § 7, stk. 1, nr. 3, præciseres det, at

oplysningspligten også omfatter vederlag for personlige arbejds-

og tjensteydelser, der er særlig indkomst for modtageren. Efter

forslaget er der i overensstemmelse med de gældende regler f.eks.

oplysningspligt for arbejdsgivers udbetaling af

fratrædelsesgodtgørelse eller jubilæumsgratiale som nævnt i § 2,

nr. 9-10, i lov om særlig indkomstskat m.v. samt for arbejdsgivers

betaling af vederlag for påtagelse af konkurrenceklausul som nævnt

i § 2, nr. 14, i den nævnte lov.

Efter de foreslåede tilføjelser nr. 5 og 6 i § 7, stk. 1, er der også

oplysningspligt vedrørende løn m.v. som nævnt i nr. 1 og vederlag

som nævnt i nr. 3, når beløbet udbetales til en person, der ikke

er skattepligtig i Danmark. Modtagere af de i nr. 2 nævnte beløb

er altid skattepligtige i Danmark.

Oplysningspligt efter den foreslåede nr. 5 omfatter løn m.v., som en

dansk virksomhed udbetaler til ansatte i udlandet, som ikke er

skattepligtige i Danmark. Udføres arbejdet i Danmark, er beløbet

skattepligtig A-indkomst og skal indberettes efter nr. 1.

Oplysningspligten efter den foreslåede nr. 6 omfatter principielt

samme vederlag, som omfattes af nr. 3. Dog er det efter nr. 6 en

betingelse for oplysningspligt, at vederlaget ikke er erhvervet

ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Det afgørende er i denne forbindelse, om beløbsmodtageren ville være

selvstændig erhvervsdrivende efter danske regler, hvis den

pågældende var skattepligtig i Danmark.

Herefter er der ikke oplysningspligt vedrørende en dansk virksomheds

udgifter i udlandet til f.eks. restaurationsbesøg, hyrevognskørsel

eller vederlag til f.eks. selvstændige håndværkere. Derimod vil

der efter nr. 6 være oplysningspligt vedrørende vederlag til

udenlandske fotomodeller, kunstnere, foredragsholdere, forfattere,

komponister, konsulenter, tolke, fotografer, designere,

sportsudøvere m.v., der ikke er selvstændige erhvervsdrivende.

Formålet med ændringsforslaget er at styrke de danske muligheder for

at udveksle skattemæssige oplysninger med lande, som Danmark har

indgået udvekslingsaftale med. Endvidere forbedres

ligningsmyndighedernes muligheder for at kontrollere, om

skattepligt i Danmark er indtrådt eller ophørt.

Til nr. 2

Som en konsekvens af den foreslåede udvidelse af oplysningspligten

foreslås det, at ministerens kompetence til at lempe

oplysningspligten ligeledes udvides.

Fritagelse for oplysningspligt kan f.eks. tænkes, hvis løn eller

andet vederlag, der udbetales til udenlandske modtagere i

udlandet, efter fremmed lovgivning skal oplyses til skattevæsenet

i modtagerens hjemland.

Endvidere er der foretaget en redaktionel ændring, idet der generelt

henvises til stk. 2. Herefter kan der fastsættes regler om, hvilke

oplysninger der ud over navn og adresse skal afgives om modtagere,

der ikke har CPR-nr.

Ændringsforslaget forventes kun at få ubetydelige administrative

konsekvenser og må antages at give en lille provenugevinst.

Til nr. 3

For at lette administrationen skal oplysning om ovennævnte konto m.v.

med tilhørende bilag kun efter anmodning fremsendes til

skattemyndighederne, men ved teksten i ændringsforslaget er det

udtrykkelig pålagt arbejdsgiverne at postere udbetalinger af

skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse på en særskilt konto

for hver enkelt modtager.

Til nr. 4

Ved lov nr. 340 af 4. juni 1986 blev der gennemført en udvidelse af

rentekontrolordningen, idet pengeinstitutter og

realkreditinstitutter m.v. fra 1987 bl.a. skal indberette

renteudgifter. Herefter vil det for skattemyndighederne være

muligt at foretage en maskinel kontrol af renteudgifterne i

selvangivelsen og at foretage en maskinel udsøgning af

renteudgifter, der ikke er korrekte.

Som følge af lov nr. 698 af 17. oktober 1986 om afgift af renter af

forbrugslån vil skattemydighederne imidlertid have meget

vanskeligt ved umiddelbart at vurdere, om visse typer af

renteudgifter skal indgå i afgiftsgrundlaget som renteudgifter,

hvoraf der skal svares renteafgift.

Mindretallet er af den opfattelse, at den pågældende udlåner har de

bedste forudsætninger for at oplyse, under hvilke vilkår og med

hvilket formål de pågældende lån er ydet og dermed for at give sin

vurdering til skattemyndighederne af, hvorvidt de pågældende

renteudgifter er omfattet af renteafgiften.

Udlåners oplysninger som foreslået vil efter mindretallets opfattelse

medvirke til en betydelig lettelse af skattemyndighedernes kontrol

med renteafgiften.

HAGEN HAGENSEN (KF) COLLET (KF) STETTER (KF) FOGH RASMUSSEN (V) SKRUMSAGER SKAU (V) BENTE JUNCKER (CD) DAMGAARD NIELSEN (FP) KOFOD-SVENDSEN (KRF) nfmd. JYTTE HILDEN (S) HANS HÆKKERUP (S) CAMRE (S) LOHMANN (S) STAVAD (S) fmd. TASTESEN (S) RUTH

OLSEN (SF) THOFT (SF) BERNHARD BAUNSGAARD (RV)

Partiet VS havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 66

Betænkning over Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven (Oplysningspligt for visse B-indkomster og oplysingspligt og skattemæssige regnskabskrav for visse fonde og foreninger m.v.)

Nr L 66 1986-87, 1. samling Blad nr 333

Afgivet af skatte- og afgiftsudvalget

Afgivet: 19861210