1986 BTL 60 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DAGPENGE VED SYGDOM ELLER FØDSEL OG OPHÆVELSE AF LOV OM BEGRÆNSNING AF LØN UNDER SYGDOM (OPHÆVELSE AF KARENSDAG M.V.) NR L 60 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 347

Bilag 1

AMTSRÅDSFORENINGEN I DANMARK

8. december 1986

Socialministeren har den 29. oktober 1986 fremsat forslag til lov om

ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og ophævelse af

lov om begrænsning af løn under sygdom. (Ophævelse af karensdag

m.v.).

Af lovforslagets bemærkninger fremgår, at de kommunale bloktilskud

blev reduceret med knap 450 mill. kr. ved karensdagens indførelse.

Amtsrådsforeningen kan ikke af lovforslagets bemærkninger aflæse,

hvor stor en del af besparelsen der forudsættes at vedrøre den

amtskommunale bloktilskudspulje.

Amtsrådsforeningen skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at den

amtskommunale bloktilskudspulje i forbindelse med karensdagens

indførelse blev nedsat med 115 mill. kr. om året (januar 1982

pris- og lønniveau) og i 1985 med yderligere 60 mill. kr. om året

(1985 pris- og lønniveau). De pågældende tilskudsnedsættelser

fremgår af finansministeriets kommunale spareplan af 5. oktober

1982, bilag 1 vedrørende de amtskommunale områder og aktstykke nr.

358 af 29. juni 1984.

Amtsrådsforeningen må derfor forudsætte, at de tidligere

bloktilskudsbeskæringer tilbageføres i deres helhed og opregnes

til 1987-pris- og lønniveau, når karensdagen ophæves. Endvidere må

Amtsrådsforeningen forudsætte, at udgiftsrammerne for 1987 og 1988

korrigeres svarende hertil.

En enslydende skrivelse er samtidig sendt til socialministeriet og

Folketingets kommunaludvalg.

MED VENLIG HILSEN

Poul Christensen

/Lis Lauritsen

Folketingets socialudvalg

Bilag 2

Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark

København, 8. december 1986

Kvindeligt Arbejderforbund skal i anledning af lovforslag L 60 om

»Ændring af lov om dagpenge ved sygdom, fødsel m.v.« gøre

opmærksom på en problemstilling, der berører ikke kun vore

medlemmer.

Problemet drejer sig om beregningen af dagpenge i forbindelse med

graviditet og fødsel. Dagpengene skal ifølge loven beregnes på

baggrund af sidste års indtægt, dagpengelovens §§ 21 og 23, nr. 3.

I praksis betyder det for mange, at de får mindre i

barseldagpenge, end hvis der havde været tale om dagpenge i

forbindelse med almindelig sygdom. Helt grotesk bliver det, hvis

den pågældende har været arbejdsløs i året før barselsperioden. Et

regnestykke viser, at den pågældende i barselsperioden mister

yderligere kr. 3.765,16, jf. vedlagte eksempel.

Vi ved, at de enkelte kommuner har mulighed for at anvende en skønnet

indtægt, som nævnt i en afgørelse fra Den sociale Ankestyrelse, SM

D-meddelelse nr. 6/ 1986, men kommunerne er kun forpligtede til

dette, såfremt forskellen mellem hidtidig årsindtægt og skønnet

indtægt er mindst 10 pct. (bekendtgørelse nr. 689 af 20. december

1982). Vi oplever kommuner, der ikke anlægger sådanne rimelige

helhedsbetragtninger, men holder sig til love og bekendtgørelser,

hvad man heller ikke kan fortænke dem i. Konsekvensen er, at ankes

sagen, får dagpengekontoret selvfølgelig medhold på baggrund af

love og bekendtgørelser.

Beregningsmåden, og dermed risiko for nedgang, er ikke et nyt

fænomen, men er blevet mere iøjnefaldende nu, hvor barselorloven

er blevet forlænget. Ændringerne og formålet med loven som helhed

er at skabe tryghed for barnet i opvæksten. Det er derfor vigtigt,

at der sikres disse nye familier et ordentligt fundament, således

at de ikke på baggrund af en ganske almindelig barselsituation

skal henvende sig på bistandskontoret og dermed belaste dette

system.

På baggrund af ovenstående skal vi foreslå, at man ved udfærdigelse

af ny vejledning ellr cirkulære i forbindelse med vedtagede

ændringer i Dagpengeloven henstiller til kommunerne, at der ved

barselsituationer ALTID anvendes den mest gunstige beregningsform.

MED VENLIG HILSEN

LILLIAN KNUDSEN

Kvindeligt Arbejderforbund

/Hanne Lokvig

Formanden for Folketingets socialpolitiske udvalg

EKSEMPEL

Lise var ledig i hele 1985 og modtog A-kasse dagpenge med maks.

beløbet kr. 2.010,00 pr. uge. Lise er påny ledig, da hun i maj

1986 går på barsel. Inden barselorloven fik Lise A-kasse dagpenge

med kr. 2.052,00 pr. uge. Da hun overgår til barseldagpenge,

udbetales disse med kr. 1.917,52 pr. uge.

Dagpengene beregnes i henhold til Dagpengelovens §§ 21 og 23

Indtægtsgrundlaget i 1985 udgør kr. 104.520,00 Regulering (§ 23 nr. 2) 6 pct. kr. 6.271,00 ------------------------------------------------------------ Beregningsgrundlag kr. 110.791,00 ------------------------------------------------------------ Dagpengene udgør pr. uge (kr. 110.791,00 : 52 x 90 pct.) kr. 1.917,53

Dette er en nedgang på kr. 134,47 pr. uge, og i hele orlovsperioden

betyder det en nedgang på kr. 3.765,16.

Bilag 3

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING LANDSORGANISATIONEN I DANMARK

København, 14. november 1986

Socialminister Mimi Stilling Jakobsen

I forslag til lov om ændring af dagpenge ved sygdom, Lovforslag nr. L

60, foreslås det, at formanden for dagpengeudvalget bemyndiges til

at træffe afgørelse i klare og oplagte sager, der ikke giver

anledning til tvivl. Denne bemyndigelse skulle ifølge

bemærkningerne til lovforslaget betyde, at udvalget fik frigjort

ressourcer til de øvrige sager.

Dagpengeudvalget består kun af 3 medlemmer. En repræsentant for

Sikringsstyrelsen (formanden), en repræsentant for DA og en fra

LO.

Afgørelser truffet af udvalget er endelige og kan ikke indankes for

anden administrativ myndighed.

Dagpengeudvalget behandler ca. 40 sager hver uge, og dette sker på et

ugentlig møde (fredag formiddag). Det sker ofte, at

dagpengeudvalgets medlemmer ønsker yderligere oplysninger eller

ikke er enige i den af formanden indstillede afgørelse.

Oplagte og klare sager er der meget få af, idet alle sager, før de

kommer i dagpengeudvalget, er behandlet i de respektive kommuner.

Arbejdsmarkedets organisationer bruger selvsagt megen arbejdskraft på

at forberede og deltage i dagpengeudvalgets møder, men det er vor

opfattelse, at dette arbejde i høj grad har været medvirkende til,

at der kun sjældent har været rejst kritik af dagpengeudvalgets

afgørelser og administration. Arbejdsmarkedets organisationer får

gennem udvalgsarbejdet en klar fornemmelse af, hvilke bestemmelser

i Dagpengeloven der giver problemer på arbejdsmarkedet, og det er

vor opfattelse, at det også er i Sikringsstyrelsens interesse at

kunne henvise til, at ALLE sager, der afgøres af dagpengeudvalget,

har været forelagt arbejdsmarkedets parter.

Under henvisning til ovenstående skal vi derfor anmode om, at der

ikke sker ændringer i den bestående forretningsorden for

dagpengeudvalget.

MED VENLIG HILSEN

Steen A. Rasmussen

Dansk Arbejdsgiverforening

Erik Balle

Landsorganisationen i Danmark

TILLÆGSBETÆNKNING

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har

herunder stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har

besvaret i samråd.

Udvalget har modtaget en skriftlig henvendelse fra Dansk

Arbejdsgiverforening.

I tilknytning til socialministerens ændringsforslag udtaler udvalget,

at det lægger vægt på, at Dagpengeudvalgets sagsbehandlingstid

nedbringes mest muligt.

Herefter indstiller UDVALGET lovforslaget til VEDTAGELSE med det af

socialministeren stillede og af udvalget tiltrådte

ændringsforslag.

Til § 1

Af SOCIALMINISTEREN, tiltrådt af UDVALGET

1) I den under NR. 7 foreslåede affattelse af lovens § 14, STK. 4,

udgår ordene »og kan herunder fastsætte regler om, at sager, der

ikke skønnes at frembyde tvivl, kan afgøres af udvalgets formand«.

BEMÆRKNINGER

Det foreslås, at den udtrykkelige bemyndigelse for socialministeren

til at fastsætte regler om, at klare og oplagte sager kan afgøres

af formanden, udgår af bestemmelsen.

Det skal i denne forbindelse fremhæves, at Dagpengeudvalget allerede

efter gældende regler kan bemyndige formanden hertil, såfremt

udvalget måtte ønske det. Udvalget kan herunder lægge vægt på, om

der herved opnås en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling i

disse sager.

AGNETE LAUSTSEN (KF) fmd. KAREN HØJTE JENSEN (KF) LIZZIE

LICHTENBERG (KF) MERETE AARUP (KF) BIRTHE RØNN HORNBECH (V)

HANNE SEVERINSEN (V) BIRGITH MOGENSEN (CD) KOFOD-SVENDSEN (KRF) HANNE ANDERSEN (S) JYTTE ANDERSEN (S) METTE GROES (S)

JOANNA RØNN (S) ERIK B. SMITH (S) nfmd. TAANQUIST (S)

AGERSCHOU (SF) BIRTHE HANSEN (SF) AASE OLESEN (RV)

Partierne VS og FP havde ikke medlemmer i udvalget.

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har besvaret

skriftligt og i samråd.

Skriftlige og/eller mundtlige henvendelser er modtaget fra

Amtsrådsforeningen i Danmark,

Butikshandelens Fællesråd,

Dansk Arbejdsgiverforening,

Danske Husmandsforeninger,

Danske Vognmænd,

De danske Landboforeninger,

Håndværksrådet,

Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark,

Sammenslutningen af Havne- og Købmandsorganisationer i Danmark og

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.

Herefter indstiller et FLERTAL (Det Konservative Folkepartis,

Venstres, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes og

Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til

VEDTAGELSE med de af socialministeren stillede og af flertallet

tiltrådte ændringsforslag.

Ændringsforslagene skal ses på baggrund af bortfaldet af tilskuddet

til nedsættelse af arbejdsgiverbidragene, jf. det af

finansministeren stillede ændringsforslag til finansloven.

Et MINDRETAL (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller

lovforslaget til VEDTAGELSE med det af mindretallet stillede

ændringsforslag, idet det dog skal understreges, at det er en

forudsætning, at kommuner og amtskommuner får de beløb igen, som

deres bloktilskud blev reduceret med i anledning af

karensdagsloven, jf. henvendelsen fra Amtsrådsforeningen til

udvalget, der er medtaget som bilag 1 til betænkningen.

Mindretallet henstiller endvidere, at ministeren imødekommer

forslagene i Kvindeligt Arbejderforbunds henvendelse (jf. bilag 2)

om, at det i cirkulæreform eller ved hjælp af en vejledning

præciseres, at den mest gunstige beregningsform af dagpenge (dvs.

ud fra en skønnet indtægt og ikke 90 pct. af syge- eller

arbejdsløshedsdagpenge) bør bringes i anvendelse i

barselsituationen.

Mindretallet er ikke tilhænger af, at arbejdsgiverperioden forkortes

fra de nuværende 13 uger til de tidligere 5 uger, men foreslår, at

det merprovenu, de 13 ugers arbejdsgiverbidrag indbringer,

anvendes til forbedringer af barselorloven - herunder dækning af

vikarudgifter ved barsel, betaling af fravær ved børns sygdom og

ordentligt arbejdsmiljø for gravide.

Et ANDET MINDRETAL (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

har med stor interesse bemærket, at socialministerens argumenter

for nu at afskaffe karensdagen i meget høj grad svarer til, hvad

Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet og Venstresocialisterne

har sagt i årevis. Som bekendt var indførelse af karensdagen et

led i regeringens efterårsfelttog i 1982 mod det sociale område,

hvor det gik hårdt ud over grupper i befolkningen, der i forvejen

var trængt økonomisk. Med karensdagens ophævelse har regeringen

indledt et tilbagetog, og SF vil gøre sit til, at tilbagetoget

fortsætter.

Socialministeren har fremsat ændringsforslag, der medfører, at

arbejdsgiverperioden forkortes fra 13 uger til 5 uger. Det ser SF

ikke nogen grund til. SF kan altså støtte, at karensdagen

afskaffes, men vil stemme imod ændringsforslagene.

ÆNDRINGSFORSLAG

Til § 1

Af SOCIALMINISTEREN, tiltrådt af et FLERTAL (KF, V, RV, CD og KRF)

1) I den under NR. 1 foreslåede affattelse af lovens § 3, STK. 1,

ændres »13 uger« til: »5 uger«.

2) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

»01. § 3, STK. 3, 1. PKT., affattes således

»Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren indtræder tidligst 3 uger

efter ansættelsen.«»

Af et MINDRETAL (S)

3) I den under NR. 6 foreslåede affattelse af lovens § 14, STK. 4,

udgår ordene »og kan herunder fastsætte regler om, at sager, der

ikke skønnes at frembyde tvivl, kan afgøres af udvalgets formand«.

Af SOCIALMINISTEREN, tiltrådt af et FLERTAL (KF, V, RV, CD og KRF)

4) Efter nr. 8 indsættes som nye numre

»02. I § 23, NR. 4, § 25, STK. 3, NR. 2, § 26, STK. 2, NR. 2, og STK.

5, 3. PKT., ændres »13 uger« til: »5 uger«.

03. I § 25, STK. 2 og STK. 4, ændres »91 uger« til: »99 uger«.'

Til § 3

5) Paragraffen affattes således

Ȥ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1987.

Stk. 2. Den i § 1, nr. 1, foretagne ændring af arbejdsgiverperioden,

samt § 1, nr. 01, 02 og 03, træder dog først i kraft den 1. april

1987. Disse bestemmelser finder anvendelse på sygdomstilfælde, der

indtræffer denne dato eller senere.«

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1

Det foreslås, at arbejdsgiverperioden afkortes fra 13 uger til 5 uger

regnet fra 1. hele fraværsdag, således at der er tale om en

tilbagevenden til den retstilstand, der var gældende før

karensdagens indførelse den 1. april 1983.

Ændringen skønnes at medføre en merudgift for det offentlige på ca.

730 mill. kr. (1987 PL) på årsbasis.

Til nr. 2

I forbindelse med forlængelsen af arbejdsgiverperioden fra 5 til 13

uger den 1. april 1983 blev bestemmelsen ændret således, at retten

til dagpenge fra arbejdsgiveren først indtrådte efter 8 ugers

ansættelse (tidligere 3 uger). Som følge af forslaget om at

genindføre en arbejdsgiverperiode på 5 uger foreslås det, at

arbejdsgiverens pligt til at udbetale dagpenge på ny indtræder

efter 3 ugers ansættelse.

Besparelsen skønnes at blive ca. 100 mill. kr. på årsbasis.

Til nr. 3

Som anført i en henvendelse til udvalget fra LO og Dansk

Arbejdsgiverforening (bilag 3) er der helt klare fordele ved, at

alle sager behandles af Dagpengeudvalget. Det er af afgørende

betydning, at arbejdsmarkedets parter kan indestå for de

afgørelser, der er truffet af udvalget.

Til nr. 4

Forslagene er en konsekvens af, at arbejdsgiverperioden foreslås

ændret. For ikke at stramme varighedsbegrænsningen foreslås det,

at retten til dagpenge fra det sociale udvalg i 91 uger forlænges

til 99 uger.

Til nr. 5

Af hensyn til de nødvendige ændringer i det fælleskommunale

edb-system vedrørende dagpengeordningen foreslås det, at ændringen

af arbejdsgiverperioden først træder i kraft 1. april 1987.

AGNETE LAUSTSEN (KF) fmd. KAREN HØJTE JENSEN (KF) LIZZIE

LICHTENBERG (KF) MERETE AARUP (KF) BIRTHE RØNN HORNBECH (V)

HANNE SEVERINSEN (V) BIRGITH MOGENSEN (CD) KOFOD-SVENDSEN (KRF) HANNE ANDERSEN (S) JYTTE ANDERSEN (S) METTE GROES (S)

JOANNA RØNN (S) ERIK B. SMITH (S) nfmd. TAANQUIST (S)

AGERSCHOU (SF) BIRTHE HANSEN (SF) AASE OLESEN (RV)

Partierne VS og FP havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 60

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og ophævelse af lov om begrænsning af løn under sygdom (Ophævelse af karensdag m.v.)

Nr L 60 1986-87, 1. samling Blad nr 347

Afgivet af socialudvalget

Afgivet: 19861212