Legislator Case Law & Legislation
198614K00053 DK

1986 BTL 53 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BISTANDSLOVEN (ÆNDRING AF KONTANTHJÆLPSREGLER M.V.) NR L 53 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 345

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Betænkning over lovforslag 1986 53 Valid

§ 42. Ifølge AKF vil en sådan regel få betydning for ca. 4.500

mennesker årligt. Det er en kendt sag, at såvel praktiske og

økonomiske som psykologiske barrierer kan overvindes, hvis denne

mulighed foreligger.

Mindretallet tilslutter sig ministerens ændringsforslag om 6 1/2 års

frist for hjælp til flygtninge og om, at unge gravide får hjælp

efter voksentakst, samt ændringsforslagene om forbedring af unge

arbejdsløses vilkår og om ligestillingen af hjemmeboende unge på

henholdsvis kontanthjælp og SU.

Under forudsætning af, at mindretallet får medhold i sine

væsentligste ændringsforslag, vil det stemme for lovforslaget ved

3. behandling.

Et ANDET MINDRETAL (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til VEDTAGELSE med de af mindretallet

stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkeparti har længe argumenteret for, at

skønsprincippet i bistandslovens kontanthjælpsafsnit burde afløses

af et retsprincip. Det nuværende system er præget af stor

uigenemskuelighed og har medført en umyndiggørelse af de borgere,

for hvem det har været nødvendigt at henvende sig på et

bistandskontor. SF finder også, at den model for retsbestemte

ydelser, som lovforslaget indeholder, er rimelig. Imidlertid er

det stadig et grundlæggende problem, at ydelserne er for små, så

kontanthjælpsmodtagere ofte tvinges til at leve på et økonomisk

niveau, som SF finder er uacceptabel lavt. Desuden indeholder

lovforslaget stadig den i 1982 indførte bestemmelse om, at

kontanthjælpsmodtagere efter 9 måneder bliver sat ned på et

særlig lavt beløb - en bestemmelse, der er meningsløs og kun

tjener til at vanskeliggøre kontanthjælpsmodtageres situation.

Ligeledes indeholder forslaget stadig den specielle bestemmelse

for unge, som for SF er klart urimelig. I overensstemmelse med

denne opfattelse har SF bl.a. stillet ændringsforslag om, at disse

to bestemmelser afskaffes, samt at grundydelserne generelt hæves.

Blandt SFs øvrige ændringsforslag skal specielt fremhæves ønsket

om at give kontanthjælpsmodtagere mulighed for selv at kunne

bidrage til at komme ud af deres økonomisk trængte situation ved

at kunne oppebære en indtægt, uden at der sker fuldt fradrag i

kontanthjælpen, samt den særlige socialpolitiske bestemmelse til

brug over for kontanthjælpsmodtagere, der ikke »passer ind i

systemet«, og hvor der er brug for at kunne yde en supplerende

hjælp.

ÆNDRINGSFORSLAG

Til § 1

Af et MINDRETAL (S og SF)

1) I den under NR. 3 foreslåede affattelse af lovens § 37, STK. 2,

ændres i 1. PKT. »2.579 kr.« til: »3.154 kr.«.

2) I den under NR. 3 foreslåede affattelse af lovens § 37, STK. 2,

udgår 2. PKT.

Af SOCIALMINISTEREN, tiltrådt af et FLERTAL (KF, V, RV, CD og KRF)

3) I den under NR. 3 foreslåede affattelse af lovens § 37, STK. 2, 2.

PKT., ændres »1.222 kr.« til: »1.325 kr.«.

4) I den under NR. 3 foreslåede affattelse af lovens § 37, STK. 2,

indsættes som nyt 3. PKT.

»Unge gravide, der har passeret 12. svangerskabsuge, får grundydelse

efter 1. pkt.«.

3. pkt. bliver herefter 4. pkt.

Af et MINDRETAL (S og SF)

5) I den under NR. 3 foreslåede affattelse af lovens § 37, STK. 2,

udgår 3. PKT.

Af SOCIALMINISTEREN, tiltrådt af et FLERTAL (KF, V, RV, CD og KRF)

6) I den under NR. 3 foreslåede affattelse af lovens § 37, STK. 2, 3.

PKT., der bliver 4. pkt., ændres »2.193 kr.« til: »2.269 kr.«.

Af et MINDRETAL (S og SF)

7) I den under NR. 3 foreslåede affattelse af lovens § 37 indsættes

efter stk. 4 som nyt stykke

»STK. 5. Hvis det sociale udvalg undtagelsesvis skønner, at den

beregnede hjælp efter stk. 2, 3 og 4 er utilstrækkelig til at

forhindre, at pågældendes og familiens forhold i tiltagende grad

vanskeliggøres, kan der ydes et særligt tillæg

1) til udgifter til forsikring i en anerkendt arbejdsløshedskasse

samt dækning af fagforeningskontingent,

2) til andre udgifter, som er absolut nødvendige for at bevare

tilknytningen til arbejdsmarkedet,

3) til udgifter i forbindelse med særlige foranstaltninger med det

sigte at forbedre pågældendes muligheder for at blive

selvforsørgende.«

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.

8) I den under NR. 3 foreslåede affattelse af lovens § 37 affattes

STK. 7, der bliver stk. 8, således

»STK. 7. De beløb, der er nævnt i stk. 2, reguleres hvert år den 1.

oktober med en procent, der svarer til stigningen i

reguleringspristallet for de nærmest forudgående 12 måneder.«

9) I den under NR. 3 foreslåede affattelse af lovens § 38, STK. 1,

affattes 1. PKT. således

»I den beregnede, samlede kontanthjælp, jf. § 37, fradrages

pågældendes og ægtefælles indtægter, idet der dog kan ses bort fra

indtil halvdelen af en enlig forsørgers eller en ægtefælles

arbejdsindtægt.«

Af SOCIALMINISTEREN, tiltrådt af et FLERTAL (KF, V, RV, CD og KRF)

10) I den under NR. 3 foreslåede affattelse af lovens § 38 indsættes

som nyt STK. 4

»Stk. 4. Ved beregningen af hjælpen ses der bort fra halvdelen af den

godtgørelse, som udbetales deltagere i produktionsskoler efter lov

om produktionsskoler, vejledningskurser efter lov om

ungdomsvejledning og visse uddannelsesforanstaltninger og

erhvervsmæssige introduktionskurser for unge efter lov om

arbejdsmarkedsuddannelser.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

Af et MINDRETAL (S og SF)

11) I den under NR. 3 foreslåede affattelse af lovens § 42, STK. 2,

1. PKT., udgår ordene », dog udgør grundydelsen til unge under 23

år altid 2.579 kr. månedlig«.

Af et MINDRETAL (SF)

12) I den under NR. 3 foreslåede affattelse af lovens § 42, STK. 2,

1. PKT., indsættes efter »§ 37,»: »idet der ikke sker fradrag for

ægtefællens indtægter i henhold til § 38, stk. 1,».

Af et MINDRETAL (S og SF)

13) I den under NR. 3 foreslåede affattelse af lovens § 42, STK. 2,

affattes 2. PKT. således

»Bestemmelsen i § 37, stk. 5, finder ikke anvendelse.«

Af SOCIALMINISTEREN, tiltrådt af et FLERTAL (KF, V, RV, CD og KRF)

14) I den under NR. 3 foreslåede affattelse af lovens § 42, STK. 2,

2. PKT., ændres »3. pkt.« til: »4. pkt.«.

Af et MINDRETAL (S og SF)

15) I den under NR. 3 foreslåede affattelse af lovens § 42, STK. 4,

udgår ordene »og dennes familie«.

16) I den under NR. 3 foreslåede affattelse af lovens § 42, STK. 6,

indsættes som 2. PKT.

»Efter inddrivelse skal låntagerens indtægt mindst udgøre et beløb

svarende til det beløb, der udbetales som højeste dagpenge efter §

47 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.«

Af et MINDRETAL (S)

17) I den under NR. 3 foreslåede affattelse af lovens § 42 indsættes

efter stk. 10 som nyt stykke

»STK. 11. Personer, der ikke har afsluttet en uddannelse, hvortil de

har modtaget uddannelsesydelse efter bestemmelserne i § 10, stk. 1

og 2, i lov om arbejdstilbud til ledige, vil i den resterende del

af uddannelsesperioden kunne få hjælp udmålt efter reglerne i stk.

2.«

Af SOCIALMINISTEREN, tiltrådt af et FLERTAL (KF, V, RV, CD og KRF)

18) I den under NR. 5 foreslåede affattelse af lovens § 46 A udgår 2.

PKT.

19) I den under NR. 7 foreslåede affattelse af lovens § 134, STK. 3,

2. PKT., ændres »5 år« til: »6 1/2 år«.

Til § 4

Af et MINDRETAL (S og SF)

20) Stk. 2 udgår.

Af SOCIALMINISTEREN, tiltrådt af et FLERTAL (KF, V, RV, CD og KRF)

21) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke

»STK. 3. For personer, som i tiden fra 1. januar 1987 til 30. juni

1987 modtager hjælp efter de hidtidige regler i §§ 37 og 43, skal

der ved beregningen af hjælpen ses bort fra halvdelen af den

godtgørelse, som udbetales deltagere i produktionsskoler efter lov

om produktionsskoler, vejledningskurser efter lov om

ungdomsvejledning og visse uddannelsesforanstaltninger og

erhvervsmæssige introduktionskurser for unge efter lov om

arbejdsmarkedsuddannelser.«

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1

Ved ændringsforslaget sker en opregulering af grundydelsen, der

omtrentlig svarer til, at den hidtidige underholdsdel kommer op på

90 pct. af folkepensionens grundbeløb - en procentdel, der var

gældende, indtil et folketingsflertal i december 1982 nedsatte

beløbet.

Til nr. 2 og 11

Med ændringsforslagene afskaffes den særlige lave kontanthjælp for

unge, der, efter at den sociale ankestyrelse i en række sager

havde underkendt det såkaldte »sultecirkulære«, blev indføjet i

bistandsloven i 1983.

Til nr. 3

Ved ændringsforslaget forhøjes grundydelsen for unge hjemmeboende

under 23 år, således at beløbet kommer til at svare til

stipendiebeløbet til hjemmeboende efter loven om Statens

Uddannelsesstøtte.

Der foreslås ikke en tilsvarende forhøjelse af grundydelsen for unge

udeboende, idet der til disse ydes et boligtillæg ud over

grundydelsen.

Ændringsforslaget medfører merudgifter på ca. 2 mill. kr. på årsbasis

(ca. 1 mill. kr. i 1987).

Til nr. 4, 14 og 18

Efter ændringsforslagene sikres det, at unge gravide kvinder, som har

passeret 12. svangerskabsuge, får ret til at modtage samme

grundydelse som personer over 23 år.

Til nr. 5, 13 og 20

Ændringsforslagene afskaffer den såkaldte fattighjælpsbestemmelse,

hvorefter bistandsmodtagere efter 9 måneder på almindelig

kontanthjælp overgår til en særlig lav ydelse.

Til nr. 6

Ved ændringsforslaget forhøjes grundydelsen for modtagere af

kontanthjælp efter udløbet af 9 måneders perioden. Den foreslåede

forhøjelse er fastsat på baggrund af prisudviklingen fra 1985.

Grundydelsen er ligesom de øvrige beløb i lovforslaget fastsat i

januar 1987-satser og vil blive reguleret ligesom de øvrige

grundydelser, jf. lovforslagets § 37, stk. 7.

Merudgiften ved ændringsforslaget vil i 1987 blive ca. 15 mill. kr.

(i 2. halvår). På helårsbasis vil merudgiften i 1987 blive ca. 30

mill. kr., men den faktiske merudgift på årsbasis i 1988 og de

følgende år vil afhænge af prisudviklingen og Finansministeriets

forslag til PL-regulering.

Til nr. 7

Formålet med bestemmelsen er at give det sociale udvalg hjemmel til

at yde en supplerende hjælp med særligt socialpolitisk sigte efter

konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

Til nr. 8

Med ændringsforslaget genindføres den i december 1982 afskaffede

dyrtidsregulering af kontanthjælpen.

Til nr. 9

Ved ændringsforslaget genindføres en i 1981 afskaffet bestemmelse, en

bestemmelse, der giver mulighed for, at de pågældende

kontanthjælpsmodtagere selv kan gøre noget for at forbedre deres

økonomiske situation.

Til nr. 10 og 21

Regeringen anser det for uacceptabelt, at der blandt

kontanthjælpsmodtagere med hjælp efter bistandslovens § 37, stk.

4, befinder sig en gruppe af unge i alderen 20-29 år, der på grund

af manglende uddannelse og beskæftigelse er henvist til igennem

længere tid at leve af kontanthjælp.

Arbejdsministeren, undervisningsministeren og socialministeren har

derfor taget initiativ til, at der på forskellig vis

tilrettelægges en aktiverende indsats, der kan bidrage til, at de

unge kommer ud af bistandslovens system.

Sigtet med indsatsen er, at de unge kontanthjælpsmodtagere skal

tilskyndes til at tage imod tilbud om at deltage i et uddannelses-

eller beskæftigelsesprojekt med henblik på udvikling af

færdigheder, der gør det muligt for de unge at komme ind på

arbejdsmarkedet.

Som et centralt led i den øgede indsats over for de unge

kontanthjælpsmodtagere vil der blive udsendt en vejledning til

støtte og inspiration for kommunerne i deres vejledningsindsats

over for de unge. Hensigten er, at kommunerne på denne måde

tilskyndes til at gøre en målrettet og mere intensiv indsats for

at hjælpe de unge ud af den passive kontanthjælpsforsørgelse.

Det vil endvidere blive foreslået, at aldersgrænsen for deltagelse i

en række uddannelses- og beskæftigelsesordninger inden for

Undervisningsministeriets og Arbejdsministeriets område bliver

forhøjet fra 25 til 29 år.

Regeringen finder det endelig af betydning, at de unge

kontanthjælpsmodtagere får en større økonomisk tilskyndelse til at

gå i gang med et uddannelses- eller beskæftigelsesprojekt.

Under deltagelse i erhvervsmæssige introduktionskurser (EIFU-kurser),

vejledningskurser og ved ophold i produktionsskoler udbetales der

en deltagergodtgørelse. Efter bistandslovens regel om fradrag i

kontanthjælpen for indtægter bliver deltagergodtgørelsen

imidlertid fratrukket fuldt ud ved beregningen af hjælpens

størrelse.

Det er således nødvendigt at lempe bistandslovens regel om, at

indtægter skal fradrages i kontanthjælpen, hvis der i økonomisk

henseende skal skabes et større incitament for de unge

kontanthjælpsmodtagere til at deltage i de nævnte former for

uddannelses- og beskæftigelsesprojekter.

Det foreslås derfor ved nærværende ændringsforslag, at der i

bistandslovens fradragsregel indsættes en bestemmelse om, at der

ved beregning af kontanthjælpen skal ses bort fra halvdelen af den

godtgørelse, der ydes deltagere i produktionsskoler,

vejledningskurser og EIFU-kurser.

Til nr. 12

Ændringsforslaget medfører en tilbagevenden til princippet i den

gamle revalideringslov, hvor ægtefællerne hver for sig blev regnet

for selvstændige personer. Det forekommer socialpolitisk

uforståeligt, at en ægtefælle til en revalidend ikke skulle kunne

bidrage til en forbedring af familiens økonomiske situation ved

f.eks. at arbejde mere.

Til nr. 15

Ændringsforslaget medfører, at hjælp til en revalidends familie ikke

skal kunne ydes som lån - en hidtidig praksis, som er i strid med

bistandslovens grundlæggende principper.

Til nr. 16

Ved ændringsforslaget fastslås det, at låntageren skal have en

minimumsindtægt til rådighed efter inddrivelsen. Bestemmelsen er

nødvendiggjort af, at enkelte kommuner har en så hård

inddrivelsespraksis, at en låntager kan risikere at have mindre

til rådighed, end da vedkommende modtog § 42-støtte.

Det skal i øvrigt tilføjes, at det er forslagsstillernes generelle

holdning, at tilbagebetaling af offentlige ydelser ikke bør finde

sted, såfremt skyldneren har en indtægt på dagpengemaksimum eller

derunder.

Til nr. 17

Det er urimeligt, at det maksimale uddannelsesforløb på 2 år under

lov om arbejdstilbud til ledige skal udelukke fra en fuldendelse

af uddannelsen for det store flertal, som ved uddannelsens start

hverken har 8., 9. eller 10. klasse. Mindretallet ønsker derfor,

at de automatisk kan overgå til § 42-hjælp uden særskilt prøvning

- ellers er uddannelsestilbuddet nemlig ikke meget værd.

Til nr. 19

Kommunernes Landsforening har henstillet, at længden af den periode,

i hvilken staten efter lovforslagets § 134, stk. 3, afholder

udgifterne til ydelser efter bistandsloven, ændres fra de

foreslåede 5 år til 6 1/2 år. Landsforeningen henviser til de

økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune og de

administrative fordele ved en forlængelse af perioden.

Med ændringsforslaget imødekommes landsforeningens ønske.

Ændringsforslaget medfører, at forskydningen af udgifter fra staten

til kommunerne bliver formindsket. Spørgsmålet om kompensation for

forskydningen i udgifter fra staten til kommunerne og de

kommunaløkonomiske konsekvenser drøftes mellem Kommunernes

Landsforening, Amtsrådsforeningen og Indenrigsministeriet.

AGNETE LAUSTSEN (KF) fmd. KAREN HØJTE JENSEN (KF) LIZZIE

LICHTENBERG (KF) MERETE AARUP (KF) BIRTHE RØNN HORNBECH (V)

HANNE SEVERINSEN (V) BIRGITH MOGENSEN (CD) KOFOD-SVENDSEN (KRF) HANNE ANDERSEN (S) JYTTE ANDERSEN (S) METTE GROES (S)

JOANNA RØNN (S) ERIK B. SMITH (S) nfmd. TAANQUIST (S)

AGERSCHOU (SF) BIRTHE HANSEN (SF) AASE OLESEN (RV)

Partierne VS og FP havde ikke medlemmer i udvalget.

TILLÆGSBETÆNKNING

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har

herunder stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har

besvaret skriftligt og i samråd.

Herefter indstiller et FLERTAL (Det Konservative Folkepartis,

Venstres, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes og

Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til

VEDTAGELSE med de af socialministeren stillede og af udvalget

tiltrådte ændringsforslag.

Et MINDRETAL (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller

lovforslaget til FORKASTELSE, idet Socialdemokratiet ikke har

kunnet få tilslutning ved 2. behandling til sine væsentligste

ændringsforslag, herunder afskaffelse af 9-måneders reglen.

Et ANDET MINDRETAL (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til FORKASTELSE.

ÆNDRINGSFORSLAG

Til § 1

Af SOCIALMINISTEREN, tiltrådt af UDVALGET

1) I den under NR. 3 foreslåede affattelse af lovens § 37, STK. 3,

affattes 3. PKT. således

»For personer, der har fælles husførelse med andre end en ægtefælle,

beregnes boligtillægget som udgangspunkt med lige andele til hver

af parterne.«

2) I den under NR. 3 foreslåede affattelse af lovens § 37, STK. 5,

affattes 4. PKT. således

»Ved beregning af skatten lægges det til grund, at personen alene

beskattes af dagpengebeløbet.«

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1

Det foreslås af administrative grunde, at boligtillægget for

personer, der har fælles husførelse med andre end en ægtefælle,

som udgangspunkt skal beregnes således, at hver part betaler samme

andel af boligudgiften.

Når det angives, at halvdelsreglen er udgangspunkt, ligger heri, at

ligedeling af boligudgifterne kan fraviges i de enkelte tilfælde,

når det sociale udvalg skønner, at en ligedeling vil være

urimelig. Dette vil typisk være tilfældet, hvis parterne har store

boligudgifter og betydelige forskelle i de hidtidige indtægter. I

dette tilfælde vil det være rimeligt at fravige ligedelingen og i

stedet beregne boligtillægget forholdsmæssigt efter de pågældendes

indtægter, før behovet for hjælp er opstået.

Til nr. 2

I den gældende § 37, stk. 2, er »dagpengeloftet« defineret som »det

beløb, som udbetales personer, der får dagpenge efter højeste sats

og ikke har andre indtægter«.

Efter den foreslåede affattelse af § 37, stk. 5, 4. pkt., præciseres

det tilsvarende begreb yderligere, idet det »ved beregning af

skatten lægges til grund, at personerne ikke har andre indtægter

og ikke andre fradrag end personfradraget«.

I forbindelse med ikrafttrædelsen af skattereformen den 1. januar

1987 er der imidlertid indført et 3 pct.s fradrag (§ 8 F i

ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 22. september

1986).

Dette fradrag, der højst kan udgøre 3.200 kr., beregnes af den

personlige indkomst og dermed også af dagpengebeløbet.

Da fradraget således vil blive ydet til enhver dagpengemodtager,

foreslås det præciseret i lovteksten, at fradraget også

medregnes, når skatten af dagpengenes højeste beløb beregnes.

AGNETE LAUSTSEN (KF) fmd. KAREN HØJTE JENSEN (KF) LIZZIE

LICHTENBERG (KF) MERETE AARUP (KF) BIRTHE RØNN HORNBECH (V)

HANNE SEVERINSEN (V) BIRGITH MOGENSEN (CD) KOFOD-SVENDSEN (KRF) HANNE ANDERSEN (S) JYTTE ANDERSEN (S) METTE GROES (S)

JOANNA RØNN (S) ERIK B. SMITH (S) nfmd. TAANQUIST (S)

AGERSCHOU (SF) BIRTHE HANSEN (SF) AASE OLESEN (RV)

Partierne VS og FP havde ikke medlemmer i udvalget.

Betænkning over lovforslag 1986 53 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har besvaret

skriftligt og i samråd.

Nogle af disse spørgsmål og besvarelser samt andre bilag fra

udvalgsarbejdet vil blive udsendt som et bilagshæfte til

betænkningen.

Skriftlige og/eller mundtlige henvendelser er modtaget fra

Dansk Socialrådgiverforening,

Foreningen for Folkehøjskoler,

Kommunernes Landsforening,

Københavns Magistrat, 3. afd.,

Mødrehjælpen af 1983,

Partiet Fælles Kurs og

Sammenslutningen af Sociale Udvalg.

Arbejdsministeren har oplyst følgende over for udvalget

Som nævnt under 1. behandling af lovforslaget har det været overvejet

totalt at fritage modtagere af kontanthjælp for at betale

medlemsbidrag til arbejdsløshedsforsikringen.

Ifølge bekendtgørelse udstedt i henhold til

arbejdsløshedsforsikringsloven er arbejsløshedskassemedlemmer, der

er ledige og tilmeldt som arbejdssøgende, og hvis ret til dagpenge

er udtømt, fritaget for betaling af medlemsbidrag til

arbejdsløshedsforsikringen. Fritagelsen gælder for 3 måneder inden

for hvert regnskabsår.

En fuldstændig fritagelse er opgivet, fordi der herved ville være

risiko for, at der vil opstå en helt ny gruppe

arbejdsløshedskassemedlemmer, der i en længere periode vil være

fritaget for at betale medlemsbidrag. Forsikringsprincippet i

arbejdsløshedsforsikringsordningen ville på denne måde blive

udhulet, og modtagere af kontanthjælp ville få en lettere adgang

til arbejdsløshedsdagpenge end personer, der har arbejde.

Endvidere ville en udvidelse af omfanget af fritagelser stride mod de

regelforenklingsbestræbelser, der udfoldes på

arbejdsløshedsforsikringsområdet. Regelsættet om

arbejdsløshedsforsikringen er meget omfattende og overordentligt

kompliceret. De mange særregler og undtagelser er en væsentlig

årsag til fejludbetalinger i kasserne.

Regelforenklingshensyn tilsiger derfor snarere at begrænse sådanne

særlige ordninger.

Endelig er det således, at også modtagere af arbejdsløshedsdagpenge

betaler medlemsbidraget.

Hertil kommer problemer med byrdefordelingen, idet udgifter til

kontanthjælp afholdes af kommunerne og staten med 50 pct. fra

hver, mens medlemsbidragene skal finansiere en vis del af

udgifterne til arbejdsløshedsforsikringen, herunder sammen med

arbejdsgiverbidrag fuldt ud udgiften til efterløn. Det betyder, at

medlemsbidrag for øvrige medlemmer af arbejdsløshedskasserne i

princippet bør stige, hvis modtagere af kontanthjælp fuldstændig

skal fritages for at betale medlemsbidrag.

Arbejdsministeren har imidlertid givet tilsagn om at undersøge

muligheden for, at der for kontanthjælpsmodtagere kan gøres en

undtagelse fra reglen i arbejdsløshedsforsikringsloven om, at ret

til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en A-kasse.

Resultatet af undersøgelsen vil blive meddelt Socialudvalget. Hvis

det er muligt, vil arbejdsministeren fremsætte lovforslag om en

sådan undtagelse fra 1 års kravet med henblik på vedtagelse inden

den 1. juni 1987.

Herefter indstiller et FLERTAL (Det Konservative Folkepartis,

Venstres, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes og

Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til

VEDTAGELSE med de af socialministeren stillede og af flertallet

tiltrådte ændringsforslag.

Flertallet ønsker at fremhæve, at lovforslagets grundydelser til unge

er fastsat under hensyn til stipendiebeløbene efter den gældende

lov om Statens Uddannelsesstøtte.

Undervisningsministeriet overvejer imidlertid for tiden en omlægning

af reglerne om Statens Uddannelsesstøtte.

Flertallet har noteret sig, at socialministeren vil være indstillet

på at tage lovforslagets § 37, stk. 2, 2. pkt., (ungetaksterne) op

til vurdering, så snart der er skabt klarhed om, hvordan reglerne

for Statens Uddannelsesstøtte bliver for fremtiden.

Et MINDRETAL INDEN FOR FLERTALLET (Det Radikale Venstres medlem af

udvalget) vil arbejde på, at der - samtidig med at en SU-reform

træder i kraft - indføres ensartede ydelser for unge i alderen

18-22 år. Ydelsen bør såvel i bistandssystemet som i

uddannelsessystemet være baseret på en ensartet grundydelse

suppleret med boligtillæg og eventuelt andre tillæg, som måtte

blive resultatet af SU-reformen.

En ensartet ydelse for unge skal bane vej for en ungdomsløn, der ikke

gør skel mellem de grupper af unge, der skal modtage støtte fra

det offentlige, og som tillader de unge selv at tjene et vist

beløb ud over støtten.

Et MINDRETAL (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) ønsker at

understrege, at det for Socialdemokratiet er helt afgørende, at

ingen stilles ringere efter lovforslaget end efter gældende lov.

Af kontanthjælpsrapporten fremgår det, at 26 pct. af de enlige

kontanthjælpsmodtagere uden børn gik ned i hjælp de første 9

måneder.

Efter de 9 måneder fik 23 pct. nedsat deres hjælp. For alle familier

uden børn fik 30 pct. et fald på mellem 2 og 19 pct. svarende til

gennemsnitlig 260 kr. månedlig. Uanset den lille forbedring på 76

kr. månedlig i varig hjælp vil der givet fortsat være situationer,

hvor klienter stilles ringere efter lovforslaget, end de er i dag.

Mindretallet tilslutter sig derfor en regulering af satserne, så de

bliver i overensstemmelse med en tilnærmet pristalsregulering.

Mindretallet er modstander af »ungereglen«, som det finder langtfra

kan dække udgifterne for de pågældende - ej heller efter

tilnærmelsen af de unge hjemmeboendes situation til SU-taksten.

Mindretallet finder det helt urimeligt, at der ikke i lovforslaget er

givet mulighed for som et retsgode at kunne få sit fagforenings-

og arbejdsløshedskontingent betalt. Mindretallet er opmærksom på,

at der også er andre situationer, hvor lovforslaget ikke slår til.

Det gælder f.eks., hvor en familie er psykisk og økonomisk slidt

ned efter lang tids arbejdsløshed og lang tids modtagelse af

offentlig hjælp. Al tilgængelig forskning om de langvarige

bistandshjælpsmodtagere viser, at det er altafgørende, at der

sættes massivt ind for at undgå social deroute, håbløshed og

passivitet.

Mindretallet finder det derfor nødvendigt, at der i lovforslaget

indføjes en bestemmelse, der gennem et rådighedsbeløb sætter

kommunen (det sociale udvalg) i stand til at hjælpe i disse eller

lignende tilfælde.

Mindretallet er fortsat modstander af 9 måneders reglen og finder det

uværdigt og urimeligt, at bistandsklienter skal kunne klare sig

med et så beskedent beløb, særlig da der ikke er nogen mulighed

for at komme op på den »høje« takst igen.

Det er mindretallets opfattelse, at § 42 er en af de vigtigste

paragraffer i bistandsloven. Mindretallet har noteret sig

ministerens imødekommenhed med hensyn til at udvide personkredsen

til også at rumme andre end de fysisk og psykisk handicappede og

imødeser en vejledning, der redegør herfor.

Mindretallet ønsker gennemført en regel om, at der skal ses bort fra

halvdelen af en ægtefælles indtægt, når der udbetales hjælp efter

Betænkning over lovforslag 1986 53 Valid

Nr BTL 53

Betænkning over Forslag til lov om ændring af bistandsloven (Ændring af kontanthjælpsregler m.v.)

Nr L 53 1986-87, 1. samling Blad nr 345

Afgivet af socialudvalget

Afgivet: 19861212

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →