Legislator Case Law & Legislation
198614K00049 DK

1986 BTL 49 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (BIDRAGSFORHØJELSE M.V.) NR L 49 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 276

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1986 49 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Skriftlige henvendelser er modtaget fra

Dansk Arbejdsgiverforening,

Hotel- og Restaurationspersonalets Forbund og Statsanerkendte

Arbejdsløshedskasse i Danmark,

FTF, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, og

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.

Herefter indstiller et FLERTAL (Det Konservative Folkepartis,

Venstres, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes og

Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til

VEDTAGELSE med de af arbejdsministeren stillede og af flertallet

tiltrådte ændringsforslag.

Flertallet skal anføre, at det princip, som anvendes ved

finansieringen af udgifterne til den foreslåede ophævelse af

efterlønsordningens 70 pct.-sats er det samme, som blev anvendt i

1982, da 60 pct.-satsen blev ophævet.

Flertallet forudsætter, at den foreslåede forhøjelse af

medlemsbidraget med 0,5 gange dagpengenes størrelse alene dækker

den forventede merudgift ved fjernelse af 70 pct.-satsen på 280

mill. kr. som skønnet af arbejdsministeren.

Et MINDRETAL (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) finder det

betænkeligt, at ministeren gentagne gange omgår lovens

bestemmelser, idet Landsarbejdsnævnet ikke får mulighed for at

udtale sig om forslag til love om ændringer af lov om

arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det har i dette tilfælde betydet, at det ikke har været muligt for

udvalget at kontrollere rigtigheden af de forhøjelser, ministeren

foreslår både i selve lovforslaget og i det af ministeren stillede

ændringsforslag.

Mindretallet er af den opfattelse, at lovforslaget er udtryk for, at

regeringen ikke tror på sin egen lov om delpension, idet man måtte

forvente, at en række mennesker ville overgå til denne pension i

stedet for efterløn.

Mindretallet er ikke i tvivl om, at arbejdsministeren bruger denne

lejlighed til at pålægge medlemmerne af A-kasserne en ekstra skat,

idet der ikke er nogen saglig begrundelse for de af ministeren

foreslåede forhøjelser af medlemsbidraget.

Ministeren siger endvidere i bemærkningerne til ændringsforslaget, at

fjernelse af 70 pct.-satsen vil betyde en merudgift for staten på

280 mill. kr. Efter oplysninger fra A-kassernes Samvirke vil den

foreslåede forhøjelse give staten en merindtægt på ca. 344 mill.

kr. Det har ikke under udvalgsarbejdet været muligt at få

regneeksempler frem, som kan dokumentere regeringens foreslåede

forhøjelser, men mindretallet har til et eventuelt udvalgsarbejde

mellem 2. og 3. behandling søgt dette afklaret ved at stille

yderligere spørgsmål.

Det har under udvalgsarbejdet heller ikke været muligt at få

dokumentation for, at en fjernelse af 70 pct.-satsen skulle

medføre de omkostninger, som arbejdsministeren beskriver i

bemærkningerne til ændringsforslagene, idet efterlønsudgifterne

fra ordningens start skulle dækkes efter et nettoudgiftsprincip,

som betød, at arbejdsgiverne og medlemmer af A-kasserne skulle

betale statens merudgifter med henholdsvis 2/3 og 1/3.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at der ingen merudgifter vil

være for staten - snarere tværtimod - idet 70 pct.-satsen på

baggrund af regeringens og Det Radikale Venstres manglende vilje

til at regulere dagpengesatserne har medført, at

efterlønsmodtagere i hobetal har søgt og fået bevilget social

pension på baggrund af deres håbløst lave dagpengesats. Dette er

baggrunden for, at der ved en udregning efter

nettobetalingsprincippet i efterlønsordningen hverken skal betales

for fjernelse af 70 pct.-satsen af arbejdsgivere eller medlemmer.

Mindretallet vil derfor stemme imod ministerens ændringsforslag nr.

3.

For god ordens skyld skal mindretallet oplyse, at det af Det Radikale

Venstre fremførte argument om, at det, flertallet nu gennemfører,

kun er en tro kopi af, hvad den socialdemokratiske regering

gennemførte, da man fjernede 60 pct.-satsen, er en sandhed med

modifikationer. Der havde på daværende tidspunkt ikke været

mulighed for at fjerne 60 pct.-satsen, hvis ikke Det Radikale

Venstre var blevet imødekommet i deres krav om, at det var

medlemmerne og kun medlemmerne, der skulle betale.

Mindretallet vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3.

behandling.

Et ANDET MINDRETAL (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

støtter naturligvis efterlønsordningen. Den mulighed, at 60-årige

kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet og derved få en

overgangsperiode inden pensionisttilværelsen, samtidig med at der

gøres plads for yngre medarbejdere, er en fornuftig ordning - ikke

mindst i en arbejdsløshedstid.

Efter mindretallets mening bør ældre kunne trække sig tilbage

allerede fra 55 års alderen, og mindretallet stiller derfor

ændringsforslag herom. Mindretallet har også hidtil støttet

tankegangen om, at arbejdsgivere og lønmodtagere dækker

nettoudgifterne til efterlønsordningen med henholdsvis 2/3 og 1/3.

Da det beløb, lønmodtagere indbetaler, er steget utrolig meget de

senere år som følge af regeringens og dens støtteparti, Det

Radikale Venstres, ønske om større selvfinansieringsgrad for

arbejdsløshedsforsikringen - hvilket mindretallet er uenig i skal

ske - er der efter mindretallets mening ingen grund til at hæve

beløbet yderligere.

Skulle ændringsforslaget om at nedsætte efterlønsalderen til 55 år

blive vedtaget, vil der blive stillet konsekvensændringsforslag

til 3. behandling.

Mindretallet indstiller lovforslaget til VEDTAGELSE med det af

mindretallet stillede ændringsforslag.

Et TREDJE MINDRETAL (Venstresocialisternes medlem af udvalget)

konstaterer, at regeringen og Det Radikale Venstre har et udtalt

ønske om en større medfinansiering af udgifterne til

arbejdsløshedsforsikringen. Dette princip har bevirket, at de

forsikredes andel af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og

efterløn er steget fra 7,5 pct. i 1982 til ca. 17 pct. i dag.

Eller med andre ord - i 1982, da den borgerlige regering

tiltrådte, betaltes i medlemsbidrag 1.079 kr., medens

medlemsbidraget efter L 49 vil komme op på (8 x 342 =) 2.736 kr. I

samme periode er dagpengene blot blevet reguleret med 2 pct.

Mindretallet finder både princippet og stigningen totalt

uacceptabel og kan ikke medvirke til yderligere stigninger.

Mindretallet ønsker selvfølgelig 70 pct.-satsen i efterlønsordningen

fjernet, men mener ikke, at dette ønske nødvendiggør den af

regeringen foreslåede stigning i medlemsbidraget.

Arbejdsministeren har ikke ønsket at svare på, hvor mange

efterlønsmodtagere den allerede foretagne stigning i perioden

1982-1986 har kunnet bære, da stigningen har været begrundet i, at

de forsikrede og arbejdsgiverne skulle betale en større del af

udgifterne til arbejdsløshedsforsikringen. Da mindretallet ikke

kan acceptere dette synspunkt, stemmer det imod det af

arbejdsministerens ændringsforslag, der forhøjer medlemsbidraget

på grund af fjernelse af 70 pct.-satsen med begrundelse i den

forventede merudgift, som end ikke er dokumenteret. Mindretallet

kan i øvrigt støtte Socialistisk Folkepartis ændringsforslag om

nedsættelse af efterlønsalderen ud fra den barske virkelighed, at

mange ældre er så nedslidte af hårdt eller trivielt arbejde, at de

måtte ønske at forlade arbejdsmarkedet i en alder af 55 år.

Mindretallet vil i øvrigt redegøre for sin stilling til

lovforslaget ved 3. behandling.

ÆNDRINGSFORSLAG

Til § 1

Af

et MINDRETAL (SF)

1) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

»01. I § 75 B, STK. 1, NR. 1, ændres »60 år« til: »55 år«.'

Af

ARBEJDSMINISTEREN tiltrådt af et FLERTAL (KF, V, RV, CD og KRF)

2) Efternr. 3 indsættes som nye numre

»02. § 75 D, STK. 3 og 4, affattes således

»Stk. 3. Fra det tidspunkt, da medlemmets dagpenge vil være ophørt

efter § 55, stk. 1, kan efterlønnen dog højst udgøre 80 pct. af

højeste dagpenge efter § 47. Perioder med delpension efter lov om

delpension ligestilles med perioder med efterløn. Arbejde i

perioder med delpension forlænger ikke den i 1. pkt. nævnte

periode.

Stk. 4. Efterløn, der fra overgangen til den i stk. 3 nævnte periode

ydes med 80 pct. af højeste dagpenge, reguleres efter § 47.«»

»03. § 75 E, STK. 2 og 3, affattes således

»Stk. 2. Fra det tidspunkt, da medlemmets dagpengeret vil være ophørt

efter § 72, stk. 1, kan efterlønnen dog højst udgøre 80 pct. af

højeste dagpenge efter § 70. Perioder med delpension efter lov om

delpension ligestilles med perioder med efterløn. Arbejde i

perioder med delpension forlænger ikke den i 1. pkt. nævnte

periode.

Stk. 3. Efterløn, der fra overgangen til den i stk. 2 nævnte periode

ydes med 80 pct. af højeste dagpenge, reguleres efter § 70.«»

3) I den under NR. 4 foreslåede ændring af lovens § 76, STK. 1, 1.

PKT., ændres »7,50 gange« til: »8 gange«.

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1

Ændringsforslaget indebærer, at medlemmerne opnår ret til efterløn,

når de fylder 55 år.

Til nr. 2 og 3

Ved 1. behandlingen af lovforslaget i Folketinget blev det fra flere

sider tilkendegivet, at efterlønnens laveste sats burde hæves fra

70 pct. til 80 pct. af højeste dagpengebeløb. Regeringen er enig

i, at 70 pct.-satsen bør fjernes under forudsætning af, at

merudgifterne dækkes ved en forhøjelse af medlemsbidraget.

På denne baggrund foreslås det i nr. 2 at fjerne 70 pct.-satsen.

Ændringen forventes at medføre en merudgift på ca. 280 mill. kr.

årligt baseret på et forventet antal efterlønsmodtagere, der

skulle have været på laveste trin, på ca. 25.000.

Ved forhøjelse af laveste sats på 60 pct. til 70 pct. i foråret 1982

skete der en forhøjelse af medlemsbidraget til

arbejdsløshedsforsikringen til dækning af udgifterne. Til dækning

af udgifterne ved fjernelse af 70 pct.-satsen foreslås i nr. 3

tilsvarende en forhøjelse af medlemsbidraget med 0,5 gange

dagpengenes størrelse til 8 gange dagpengenes størrelse.

BO KRISTENSEN (KF) fmd. FLEMMING JENSEN (KF) HOUE (KF) JETTE

THOMSEN (KF) JENS PETER JENSEN (V) TøRNæS (V) BOLLMANN (CD)

KOFOD-SVENDSEN (KRF) JYTTE ANDERSEN (S) BAKHOLT (S) OLE VAGN

CHRISTENSEN (S) SøREN B. JøRGENSEN (S) nfmd. KAJ POULSEN (S)

LILLI GYLDENKILDE (SF) OLE HENRIKSEN (SF) ELISABETH BRUUN

OLESEN (VS) ESTRUP (RV)

Partiet FP havde ikke medlemmer i udvalget.

Betænkning over lovforslag 1986 49 Valid

Nr BTL 49

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (Bidragsforhøjelse m.v.)

Nr L 49 1986-87, 1. samling Blad nr 276

Afgivet af arbejdsmarkedsudvalet

Afgivet: 19861127

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →