1986 BTL 34 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF STRAFFELOVEN OG RETSPLEJELOVEN (ØKONOMISK KRIMINALITET) NR L 34 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 964
Statutory Text (3 Articles)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/ eller skriftlige
henvendelser fra Stig Andresen og statsautoriseret revisor Otto
Jensen m.fl.
Der er af justitsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises
til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et »flertal§ (udvalget med undtagelse af
Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til »vedtagelse§
med de stillede ændringsforslag.
Et »mindretal§ (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)
finder, at en vedtagelse af lovforslaget ikke på nogen måde vil
begrænse omfanget af den økonomiske kriminalitet, endsige forbedre
ressourceanvendelsen i disse sager. Mindretallet finder endvidere,
at lovforslaget bør afvente en grundig drøftelse af de dele af
erhvervslovgivningen, der skal præciseres, for at de materielle
regler vedrørende økonomisk kriminalitet er anvendelige. Der
henvises i denne sammenhæng til de forslag til
folketingsbeslutning, der af SF den 21. maj 1987 fremsættes
vedrørende ændring af revisorlovgivningen og selskabslovgivningen
(forslag til folketingsbeslutning om revisorers virksomhed (B
165), forslag til folketingsbeslutning om registrerede revisorer
(B 166) og forslag til folketingsbeslutning om
Aktieselskabs-Registret (B 167)). Der henvises endvidere til de
forslag, der samme dag fremsættes om ændring af årsregnskabsloven,
anpartsselskabsloven og aktieselskabsloven (forslag til lov om
ændring af lov om statsautoriserede revisorer (L 241) og forslag
til lov om ændring af lov om visse selskabers aflæggelse af
årsregnskab m.v., lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber,
lov om erhvervsdrivende fonde, lov om fonde og visse foreninger og
lov om banker og sparekasser m.v. (L 242)).
Mindretallet bemærker afslutningsvis, at man er helt indstillet på
drøftelser vedrørende straffe- og retsplejelovgivningen, når
spørgsmålene vedrørende erhvervslovgivningen er afklarede.
På dette grundlag kan mindretallet ikke medvirke til lovforslagets
gennemførelse.
Ændringsforslag
Af »justitsministeren§, tiltrådt af et »flertal§ (udvalget med
undtagelse af SF)
Til § 1
1) »Indledningen§ affattes således
»I borgerlig straffelov, jf. lovbekendtgørelsen nr. 607 af 6.
september 1986, foretages følgende ændringer:».
Til § 2
2) »Indledningen§ affattes således
»I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelsen nr. 567 af 1.
september 1986, foretages følgende ændringer:».
3) Nr. 2 affattes således
»2. I § 721, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§§ 103, stk. 2,»: »131,
stk. 2,».« Til § 3
4) I stk. 1 ændres datoen »1. januar 1987« til: »1. juli 1987«.
BEMÆRKNINGER
Til nr. 1-3
Ændringerne er af rent redaktionel karakter, idet der i det fremsatte
lovforslag er byttet om på lovbekendtgørelseshenvisningerne til
henholdsvis borgerlig straffelov og retsplejeloven og sket en
fejlcitering af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1.
Til nr. 4
En ny ikrafttrædelsesdato er nødvendiggjort, idet den oprindeligt
foreslåede dato er overskredet.
Hagen Hagensen (KF) fmd. Annelise Gotfredsen (KF) Karen Thurøe
Hansen (KF) Grethe Fenger Møller (KF) Bjørn Elmquist (V)
Birthe Rønn Hornbech (V) Birgith Mogensen (CD) Inger Stilling
Pedersen (KRF) Ole Espersen (S) Henning Rasmussen (S)
Korneliusen (S) Torben Lund (S) Lissa Mathiasen (S) Jimmy
Stahr (S) Leif Hermann (SF) Ebba Strange (SF) nfmd. Bernhard
Baunsgaard (RV)
Partierne FP og VS havde ikke medlemmer i udvalget.
Ingen
Nr BTL 34
Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Økonomisk kriminalitet)
Nr L 34 1986-87, 1. samling Blad nr 964
Afgivet af retsudvalget
Afgivet: 19870519