Legislator Case Law & Legislation
198614K00028 DK

1986 BTL 28 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM TILSKUD TIL GRØNLANDS HJEMMESTYRE OG DE GRØNLANDSKE KOMMUNER NR L 28 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 298

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1986 28 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til ministeren for Grønland, som denne har

besvaret skriftligt.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlig henvendelse fra Grønlands

hjemmestyre.

Herefter indstiller et FLERTAL (udvalget med undtagelse af

Socialistisk Folkepartis medlemmer og Steenholdt (Grønl.))

lovforslaget til VEDTAGELSE UÆNDRET.

Et MINDRETAL INDEN FOR FLERTALLET (Socialdemokratiets medlemmer af

udvalget med undtagelse af Preben Lange) ønsker at udtale

følgende

For første gang står Folketinget over for at skulle tage stilling til

et lovforslag fra ministeren for Grønland, som ikke er godkendt og

anbefalet af Grønlands hjemmestyre/ Grønlands Landsting, men kun

taget til efterretning.

Socialdemokratiet finder, at det er en helt urimelig situation at

bringe Folketinget i. Det vidner om manglende smidighed, når

enighed ikke kunne opnås.

Grønlands hjemmestyre har haft foretræde for Folketingets udvalg

angående Grønlandslove, hvor de redegjorde for de divergerende

opfattelser af bloktilskuddets størrelse.

Det er mindretallets opfattelse, at med smidighed fra begge sider

ville det være muligt at nå til enighed.

Mindretallet havde forventet, at ministeren for Grønland havde taget

imod opfordringen til at genforhandle. Men i et samråd afslog

ministeren, til trods for at hjemmestyret havde erklæret sig

villig hertil med god forhandlingsvilje og så betids, at

lovforslaget kunne gennemføres med ikrafttræden den 1. januar

1987.

Yderligere finder mindretallet, at spørgsmålet om finansieringen af

en omlægning af Grønlands energiforsyning til vandkraft burde have

været færdigbehandlet mellem Grønlands hjemmestyre og regeringen;

ikke mindst havde det være naturligt, at regeringen havde tilbudt

at give statsgaranti for lån optaget af hjemmestyret på det

internationale lånemarked, da lånene derved ville blive 3/4-1 pct.

billigere.

Det er således med en vis ulyst, at mindretallet stemmer for disse

lovforslag, men da det forberedende arbejde er så langt fremme, og

da Grønlands Landsting trods modsætningerne ønsker lovforslagene

vedtaget, vil mindretallet stemme for dem.

Mindretallet vil ikke undlade at udtrykke ønsket om, at et manglende

enigt forhandlingsresultat er en engangsforeteelse, således at

kommende forhandlinger om overdragelser til hjemmestyret afsluttes

i enighed.

Et ANDET MINDRETAL INDEN FOR FLERTALLET (Det Radikale Venstres medlem

af udvalget) ønsker at udtale, at mindretallet kan stemme for

lovforslaget, men finder også, at det er en ulykkelig situation,

at der denne gang ikke har kunnet opnås enighed mellem ministeren

for Grønland og Grønlands hjemmestyre/ Grønlands Landsting.

Et TREDJE MINDRETAL INDEN FOR FLERTALLET (Preben Lange (S)) ønsker at

udtale, at det grønlandske hjemmestyre og Landstinget gentagne

gange har behandlet overtagelsen af GTO og boligområdet. I

Grønland hersker der bred politisk enighed om overtagelsen af

disse vigtige områder, hvorfor Siumut anbefaler at stemme for de

foreliggende lovforslag.

Desværre har hjemmestyret måttet konstatere, at der ikke har kunnet

opnås enighed om de økonomiske vilkår for overtagelsen. Dette er

et brud på traditioner om, at hverken Danmark eller Grønland skal

vinde eller tabe på overdragelse af statslige opgaver til

hjemmestyret. Jeg skal derfor på Siumuts vegne give udtryk for

utilfredshed med bloktilskuddenes størrelse, men skal på baggrund

af betydningen af, at GTO og boligområdet overdrages, samtidig

stemme for lovforslaget.

Et MINDRETAL (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) vil

redegøre for sin stilling ved lovforslagets 2. behandling.

Et ANDET MINDRETAL (Steenholdt (Grønl.)) vil ligeledes redegøre for

sin stilling ved lovforslagets 2. behandling.

KAREN THURØE HANSEN (KF) nfmd. IKAST (KF) ALICE BRASK (KF)

STEENHOLDT (GRøNL.) fmd. LENNART LARSON (V) IVAR HANSEN (V)

BIRGITH MOGENSEN (CD) INGER STILLING PEDERSEN (KRF) SØREN

HANSEN (S) ARNE JENSEN (S) SØREN B. JØRGENSEN (S) PREBEN

LANGE (S) TOVE LINDBO LARSEN (S) HENNING NIELSEN (S)

MARGRETE AUKEN (SF) PELLE VOIGT (SF) LONE DYBKJÆR (RV)

Partierne VS og FP havde ikke medlemmer i udvalget.

TILLÆGBETÆNKNING

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag.

Herefter indstiller et FLERTAL (udvalget med undtagelse af

Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer)

lovforslaget til VEDTAGELSE UÆNDRET.

Et MINDRETAL (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller

lovforslaget til VEDTAGELSE med det af mindretallet tiltrådte

ændringsforslag.

Mindretallet ønsker samtidig at tilføje, at da betænkningen over

lovforslaget blev afgivet, forelå der ingen ændringsforslag. På

dette grundlag udarbejdede Socialdemokratiet sit bidrag til

betænkningen.

Mindretallet fastholder synspunktet om, at regeringen burde have

forhandlet sig til rette med hjemmestyret om bloktilskuddenes

størrelse.

Et ANDET MINDRETAL (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til VEDTAGELSE med det af mindretallet

stillede ændringsforslag.

Mindretallet anser det for fuldstændig uholdbart og i strid med

hjemmestyrets grundforudsætninger om, at overførslen af områder

som boligområdet og GTO til Grønland sker uden en betydelig

forøgelse af tilskuddet til hjemmestyret og de grønlandske

kommuner.

Efter mindretallets opfattelse har mange års dansk forsømmelighed på

boligområdet skabt en helt uholdbar situation. Det gælder i

forhold til de eksisterende boligers vedligeholdelsesstand, den

fortsatte og voksende bolignød samt den helt utilstrækkelige

indsats for at opbygge et huslejebetalingssystem, som har kunnet

fungere. Resultatet er et stort økonomisk efterslæb, som nu i

strid med hjemmestyrets forudsætninger og i modstrid med

hjemmestyrets ønsker uden kompensation overføres til Grønland.

Noget tilsvarende gør sig gældende med hensyn til overførslen af

Grønlands Tekniske Organisation. Her er især udskydelsen af de

store tunge energiinvesteringer en overførsel af problemer til

Grønland på en måde, der må kaldes uanstændig.

At der på denne baggrund for første gang i mange år nu fremlægges en

Grønlandslovgivning for Folketinget uden et enigt

forhandlingsresultat mellem Danmark og Grønland, kan ikke undre.

Regeringen har optrådt på en måde, der mere giver mindelser om de

europæiske kolonimagters svundne magtbrynde, end det sømmer sig

inden for rammerne af rigsfællesskabet og hjemmestyreordningen.

Derfor fremsætter mindretallet ændringsforslag til ministerens

lovforslag, så det uhyre beskedne ønske om 75 mill. kr. ekstra i

tilskud om året, som er fremført fra hjemmestyrets side,

tilgodeses.

Det er mindretallets opfattelse, at selv gennemførelsen af dette

beskedne krav kun i begrænset omfang opvejer det faktiske tab, det

grønlandske samfund nu bliver påført som følge af årtiers dansk

forsømmelighed. Og det burde derfor være en selvfølge, at kravet

imødekommes.

Mindretallet agter desuden særskilt at rejse spørgsmålet om ydelse af

en statsgaranti for Grønland for optagelse af de store nødvendige

lån, den kommende tids store energiinvesteringer kræver.

Disse energiinvesteringer skulle Danmark have foretaget, dersom GTO

ikke var overdraget til Grønland.

ÆNDRINGSFORSLAG

Til § 1

Af et MINDRETAL (SF), tiltrådt af et MINDRETAL (S)

1) I den foreslåede affattelse af lovens § 1 ændres »1.340,2 mill.

kr.« til: »1.415,2 mill. kr.«.

BEMÆRKNINGER

Der henvises til mindretallets indstilling til lovforslaget.

KAREN THURØE HANSEN (KF) nfmd. IKAST (KF) ALICE BRASK (KF)

STEENHOLDT (GRØNL.) fmd. LENNART LARSON (V) IVAR HANSEN (V)

BIRGITH MOGENSEN (CD) INGER STILLING PEDERSEN (KRF) SØREN

HANSEN (S) ARNE JENSEN (S) SØREN B. JØRGENSEN (S) PREBEN

LANGE (S) TOVE LINDBO LARSEN (S) HENNING NIELSEN (S)

MARGRETE AUKEN (SF) PELLE VOIGT (SF) LONE DYBKJÆR (RV)

Partierne VS og FP havde ikke medlemmer i udvalget.

Betænkning over lovforslag 1986 28 Valid

Nr BTL 28

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om tilskud til Grønlands hjemmestyre og de grønlandske kommuner

Nr L 28 1986-87, 1. samling Blad nr 298

Afgivet af udvalget angående Grønlandslove

Afgivet: 19861203

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →