1986 BTL 24 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE MILJØ- OG PLANLÆGNINGSLOVE (REGION- OG SEKTORPLANLÆGNING) NR L 24 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 656

§ 6, nr. 17, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.«

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1-3 og 5

Recipientkvalitetsplanlægningen synes efter Folketingets dagsorden af

18. november 1986 på vej til at forsvinde som styringsinstrument i

miljøbeskyttelsen. Indtil denne planlægning overalt er afløst af

mere præcise styringsinstrumenter i miljøbeskyttelsen, er det dog

væsentligt, at en bindende planlægning kan danne grundlag for

retningslinieudlæg efter lands- og regionplanlovens § 7, stk. 1,

nr. 9. Dermed sikres en højere grad af præcision og åbenhed om

forudsætningerne for fastlæggelsen af vandkvalitetsmålsætningerne

i de områder, hvor det i kraft af planlægning skønnes nødvendigt

at skærpe udledningskravene for at opnå miljømæssigt forsvarlig

vandkvalitet.

Til nr. 4

Ændringsforslaget sikrer, at miljøministeren kan gøre den

amtskommunale recipientkvalitetsplan efter § 61 e bindende for

administrationen af loven. Det vil som hidtil indebære, AT

recipientkvalitetsplanen bliver bindende for den kommunale

spildevandsplanlægning, AT amtsrådet skal påse, at der er den

nødvendige overensstemmelse mellem recipientkvalitetsplanen og den

kommunale spildevandsplanlægning, og AT afgørelser, der træffes

efter loven, skal være i overensstemmelse med de af amtsrådet

vedtagne målsætninger m.v.

Ændringer af de målsætninger m.v., der er fastlagt i

recipientkvalitetsplanen, vil kunne ske under iagttagelse af

reglerne i § 64 a, stk. 3.

Ifølge ændringsforslaget vil det være op til miljøministeren at

fastsætte regler, hvis det findes nødvendigt at tillægge

recipientkvalitetsplanen efter § 61 e bindende virkning.

Baggrunden for, at der ikke umiddelbart foreslås regler herom, er,

at ændringsforslaget bryder med lovforslagets hovedprincip om, at

den amtskommunale sektorplanlægning ikke skal have bindende

virkning; og at spørgsmålet om recipientkvalitetsplanen efter § 61

e på trods heraf skal have sådanne virkninger, må vurderes i lyset

af de initiativer, som miljøministeren vil iværksætte på baggrund

af den af Folketinget vedtagne dagsorden under

forespørgselsdebatten den 18. november 1986.

Det må således vurderes, om det på baggrund af disse initiativer vil

være hensigtsmæssigt og forsvarligt at gennemføre en ordning i

overensstemmelse med lovforslagets hovedprincipper, dvs. en

ordning, hvorefter recipientkvalitetsplanen efter § 61 e ikke

tillægges bindende virkninger.

Miljøministeren vil i forbindelse med udarbejdelsen af de nødvendige

initiativer udarbejde en redegørelse til miljø- og

planlægningsudvalget om, hvorvidt der skal fastsættes regler i

medfør af den foreslåede bestemmelse.

Til nr. 6

Ændringsforslaget tilsigter at sikre, at redegørelsens indhold i

videst muligt omfang klarlægger planlægningsgrundlaget, dets

forudsætninger og konsekvenser i forhold til de valgte mål. Derfor

er det utilstrækkeligt blot at angive målsætninger og virkemidler,

såfremt befolkningens muligheder for at bruge planlægningen som et

beslutningsredskab skal sikres. I forlængelse heraf synes det også

bedst stemmende med de nyeste grundsætninger om begrundelsespligt

for forvaltningsafgørelser.

Til nr. 7

Ændringsforslaget forpligter planlægningsmyndigheden til aktivt at

foretage skridt med henblik på at styrke befolkningens muligheder

for at bruge planlægningen som et beslutningsredskab. Disse

elementer bør fremgå direkte af loven.

Til nr. 8

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr.

6.

Til nr. 9

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslaget

under nr. 4.

Til nr. 10

Den eksisterende fredningsplanlægning synes ikke at kunne bære at

miste sin bindende virkning. Tværtimod synes behovet for en

intensivering og styrkelse af såvel planlægningsforpligtelsen som

pligten til at efterkomme planresultatet absolut til stede.

Til nr. 11 og 15

Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 6.

Til nr. 12 og 16

Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 7.

Til nr. 13

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslaget

under nr. 10.

Til nr. 14

De samme hensyn som ved vandkvalitets- og fredningsplanlægning gør

sig gældende på råstofområdet, jf. bemærkningerne til

ændringsforslag nr. 1-3 og 5 samt 10.

Til nr. 17

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslaget

under nr. 14.

Til nr. 18 og 26

På baggrund af drøftelse mellem Miljø- og Industriministeriet, de

kommunale organisationer og detailhandelsorganisationerne foreslås

en ændring i lovforslagets §§ 5 og 6.

De foreslåede ændringer udvider regionplanmyndighedernes mulighed for

at fastsætte retningslinjer for den del af den regionale

centerstruktur, der angår detailhandelen.

Ændringerne indebærer, at regionplanmyndighederne skal sætte sig mål

for butiksforsyningen i overensstemmelse med de principper for

udviklingen i regionen, der i øvrigt er fastsat i regionplanerne.

Det vil sige, at amtsrådet gennem sine planlægningsbeføjelser kan

modvirke en centralisering af detailhandelen i store

butiksenheder, når dette strider mod principper i regionplanen om

en decentral struktur. Derved vil de små samfunds butiksforsyning

i et vist omfang kunne værnes.

Med udgangspunkt i målsætningen kan der foretages overvejelser om,

hvorledes de enkelte overordnede centres oplande skal betjenes.

Dette må sammenholdes med overvejelser om den forventede

befolkningsudvikling og detailhandelsefterspørgsel samt

oplysninger om de eksisterende arealer til butiksformål. I denne

planlægning kan der som i kommune- og lokalplanlægningen sondres

mellem dagligvarer og udvalgsvarer, idet disse funktioner normalt

kræver forskellige oplande.

På grundlag af sådanne overvejelser skal der fastsættes

retningslinjer for omfanget af de nye butiksarealer, der samlet

kan etableres i de enkelte centeroplande, hvor arealerne kan

placeres, og, hvis det kan begrundes i den tilstræbte

butiksstruktur, retningslinjer, der fastlægger den maksimale

størrelse af de enkelte detailhandelsenheder af regional

betydning.

Når sådanne regionplanretningslinjer er godkendt af miljøministeren,

vil de i overensstemmelse med rammestyringsprincippet være

bindende for den kommunale planlægning.

Allerede når amtskommunerne har iværksat arbejdet med en

detailhandelsplanlægning efter den foreslåede bestemmelse, vil de

med baggrund heri tillige kunne modsætte sig gennemførelsen af

forslag til kommuneplan(tillæg) og lokalplaner for nye

detailhandelsenheder af regional betydning, såfremt planforslagene

strider mod regionplanlægningen.

Kommunernes Landsforening har ikke officielt udtalt sig om

ændringsforslagene. Der er i ændringsforslagene taget hensyn til

Amtsrådsforeningens henvendelse af 12. december 1986 til

Folketingets miljø- og planlægningsudvalg, jf. miljøministerens

besvarelse af udvalgets spørgsmål nr. 7 den 14. januar 1987. De

samvirkende Købmandsforeninger og Butikshandelens Fællesråd er

enige i ændringsforslagene, men ønsker tillige en i loven fastsat

overgrænse på 3.000 m2 for butikker.

Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger advarer imod en 3.000

m2-grænse, idet der fortsat herhjemme bør være mulighed for både

store og små butikker.

Foreningen er enig i, at butiksudviklingen sker på grundlag af en

planlægning, men finder de foreliggende ændringsforslag

vidtgående. Dansk Organisation af Detailhandelskæder kan ikke

acceptere ændringerne, men peger på yderligere undersøgelser.

De foreslåede bestemmelser vil efter Amtsrådsforeningens vurdering

ikke indebære nævneværdige merudgifter for

regionplanmyndighederne.

Bestemmelserne skønnes heller ikke at kunne få større administrative

eller økonomiske konekvenser for statslige myndigheder.

Til nr. 19, 21, 27 og 28

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringsforslagene

under henholdsvis nr. 18 og 26.

Til nr. 20

Lovforslagets § 6, nr. 4, bibeholder tidsfølgeplanlægningen for

byfornyelsen m.v. i hovedstadsområdet. De hensyn, der tilsiger

dette, findes også at gøre sig gældende inden for større byområder

uden for hovedstadsområdet.

Til nr. 22 og 29

Ophævelsen af pligten til alternativ planlægning synes at være i

åbenbar modstrid med lovforslagets hensigter om bredere

borgerdeltagelse i planlægningsprocessen. Navnlig synes det

forhold, at udarbejdelse af alternative planer ikke har været

anvendt ud over de første regionplaner, ikke at kunne begrunde

reglens bortfald, men snarere en indskærpelse af dennes eksistens.

Til nr. 23 og 24

Den ændrede affattelse er en konsekvens af ændringsforslaget under

nr. 22.

Til nr. 25 og 32

Etagearealgrænsen er midlertidig og bortfalder, når de fornødne

retningslinjetillæg er godkendt og indarbejdet i regionplanerne.

Det forekommer imidlertid påkrævet at fastlægge den i

ændringsforslaget angivne begrænsning i arealstørrelsen indtil

videre, idet der må forventes en betydelig vækst i antallet af

lavprisvarehuse og supermarkeder i de kommende par år. Dermed vil

ønskerne om og behovet for at styrke den mindre detailhandel især

i landområderne blive undermineret, således som det eksempelvis er

påpeget af Landsforeningen af Landsbysamfund.

Miljøministerens skrivelse til amtsrådene og Hovedstadsrådet med

anmodning om underretning om eventuelle planforslag med store

detailhandelsenheder synes ikke at kunne udgøre nogen effektiv

sikring, indtil det fornødne plangrundlag er tilvejebragt, navnlig

i betragtning af den gældende opfattelse af

regionplanmyndighedernes kompetence med hensyn til styring af

udviklingen i tilvæksten af større detailhandelsenheder.

Til nr. 30 og 31

Den ændrede affattelse er en konsekvens af ændringsforslaget under

nr. 29.

Til nr. 33

Såfremt bestemmelserne om midlertidig overgrænse for butiksstørrelser

inden for dagligvarehandelen afventer ministerens fastlæggelse af

ikrafttrædelsesbestemmelser, kan bestemmelserne blive værdiløse.

AHLMANN-OHLSEN (KF) FISCHER (KF) OLE BERNT HENRIKSEN (KF) SVEND

ÅGE PETERSEN (KF) TØRNÆS (V) SØNDERBY (V) MAISTED (V)

STEFFENSEN (KRF) fmd. RITT BJERREGAARD (S) CAMRE (S) ERIK

HOLST (S) TOVE LINDBO LARSEN (S) HENNING NIELSEN (S) LØVIG

SIMONSEN (S) ANNE GRETE HOLMSGAARD (SF) LEIF HERMANN (SF)

LONE DYBKJÆR (RV)

Partierne CD, FP og VS havde ikke medlemmer i udvalget.

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder. I forbindelse

hermed har udvalget stillet spørgsmål til miljøministeren, som

denne har besvaret skriftligt og i samråd.

Udvalget har modtasget mundtlige og/eller skriftlige henvendelser

fra

Amtsrådsforeningen i Danmark,

Butikshandelens Fællesråd,

Dansk Organisation af Detailhandelskæder,

Dansk Supermarked A/S,

Danske Arkitekters Landsforbund og Foreningen af Byplanlæggere,

Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, FDB,

Kommunernes Landsforening og

Landsforeningen af Landsbysamfund.

Miljøministeren har skriftligt og under et samråd med udvalget

understreget, at ministeriet ved administrationen af de foreslåede

ændringer i reglerne for miljøplanlægningen vil sikre, at både

målsætningen om forenkling og om styrket varetagelse af

miljøhensyn opfyldes. Ministeriets styrelser skal følge

amtskommunernes planlægning og om nødvendigt søge at påvirke

denne. Hvis det ud fra miljøhensyn findes nødvendigt, vil

ministeren fastlægge nærmere angivne forudsætninger for

planlægningen, som amtskommuner og kommuner skal lægge til grund

ved administrationen af lovgivningen. Endelig vil miljøhensynene

blive sikret gennem godkendelse af regionplaner og tillæg hertil.

Miljøministeren har over for udvalget tilkendegivet, at borgere,

virksomheder og interesseorganisationer vil have mulighed for at

rette henvendelse til ministeriet med synspunkter, som er gjort

gældende vedrørende de målsætninger eller ændringer heri, som et

amtsråd offentliggør.

Disse synspunkter vil herefter kunne indgå i den dialog, som

lovforslaget forudsætter finder sted mellem amtsrådet og den

ansvarlige statslige styrelse.

Miljøministeren har endelig oplyst, at han ved den forudsatte

godkendelse af 1. generation af sektorplaner vil sikre, at disse

planer lever op til de forudsatte krav, således at der

tilvejebringes et godt grundlag for den fremtidige temaorienterede

miljøplanlægning.

Miljøministeren har tillige tilkendegivet, at han vil sikre, at

offentligheden bliver inddraget i forbindelse med udarbejdelse af

landsplandirektiver, såfremt offentligheden ikke er blevet

inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af regionplantillæg,

kommuneplantillæg eller lokalplan. Med hensyn til den form,

hvorunder offentlighedens inddragelse kan ske, har ministeren

oplyst, at denne må variere efter forholdene og eksempelvis

tilrettelægges således, at det i forbindelse med Miljøministeriets

høring af de berørte amtskommuner og kommuner pålægges disse at

oplyse offentligheden om direktivforslaget og lade reaktionerne

herpå indgå i deres kommentarer til dette.

Miljøministeren har over for udvalget oplyst, at efter de gældende

regler i miljøbeskyttelsesloven danner

recipientkvalitetsplanlægningen for vandområderne grundlag for

bl.a. spildevandsområdets administration, jf. lovens § 61 e, stk.

4, sammenholdt med bl.a. §§ 21 og 25. De krav, der stilles til

rensning af spildevand, er således fastsat ud fra den belastning

af vandområderne, der er accepteret gennem de målsætninger for

vandområdernes kvalitet, der er fastlagt i

recipientkvalitetsplanlægningen.

De forslag, der er indeholdt i lovforslaget, lægger ikke op til

principielle ændringer i denne administration, jf. bl.a. de

foreslåede § 61 f, stk. 2, og § 64, stk. 2, i den foreslåede nye

affattelse af miljøbeskyttelseslovens kapitel 9.

I modsætning hertil lægges der med regeringens handlingsplan mod

forurening af det danske vandmiljø med næringssalte af januar 1987

op til, at der for større kommunale rensningsanlæg skal fastsættes

generelle grænseværdier for udledning af næringssalte

(minimumskrav), og at særskilte udledninger af industrispildevand

skal renses med den bedste metode, som er teknisk opnåelig og

økonomisk mulig for den pågældende type virksomhed.

Hvis sådanne krav gennemføres, vil recipientkvalitetsplanlægningen

fremover skulle tjene til en vurdering af, om der med henblik på

beskyttelse af særligt sårbare vandområder eller særlige

interesser skal fastsættes mere vidtgående krav, end de generelle

foranstaltninger indeholder. Sådanne skærpede krav må som hidtil

udmøntes ved administrationen af lovgivningen, herunder bl.a. i

spildevandsplanlægningen, vandforsyningsplanlægningen og

vandløbsregulativerne.

Handlingsplanens gennemførelse vil ikke afhænge af, om de gældende

regler om recipientkvalitetsplanlægning m.v. eller de i

lovforslaget foreslåede bestemmelser lægges til grund for

arbejdet.

Derimod vil det som oplyst under punkt 5.2. i regeringens

handlingsplan være nødvendigt at ændre miljøbeskyttelsesloven,

hvis der i almindelighed skal gennemføres skærpede krav til

udledning af næringssalte fra godkendte virksomheder.

Forureningen af de åbne havområder skal undgås. Udledning af

forurenende stoffer må ikke medføre, at der sker ændringer af det

naturlige miljø i disse områder. Udledning af forurenende stoffer

til kystvandene må ikke føre til påvirkning af åbne havområder.

Ved vurdering af tilstandene i havområderne må der tages hensyn

til de ændringer, som fremkaldes af naturlige årsager.

Dette vil i praksis betyde, at de åbne havomåder bør have den

vandkvalitet, der for de øvrige områder svarer til

»naturvidenskabelige referenceområder«.

I regeringens redegørelse af 2. marts 1987 om en samlet strategi på

marginaljordsområdet fremgår det af punkt 4, at strategiens

gennemførelse bør ske på grundlag af den amtskommunale og

kommunale planlægning, og at den vil kunne ske inden for de

eksisterende plansystemer.

I Skov- og Naturstyrelsens notat af 26. februar 1987 om »Strategi for

marginale jorder og miljømæssige interesseområder« gennemgås under

punkt 3.5. særlige initiativer med hensyn til fysisk planlægning.

Det er her forudsat, at de i lovforslaget foreslåede ændringer

gennemføres.

Marginaljordsstrategiens gennemførelse vil imidlertid ikke afhænge

af, om den eksisterende miljø- og planlægningslovgivning lægges

til grund for arbejdet, eller om denne ændres som foreslået i

lovforslaget.

Der er af miljøministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et FLERTAL (Socialdemokratiets, Det Konservative

Folkepartis, Venstres, Det Radikale Venstres og Kristeligt

Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til VEDTAGELSE med

de af miljøministeren stillede og af flertallet tiltrådte

ændringsforslag.

Et MINDRETAL (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) ønsker

at fastslå, at sektorplanlægningen skal udgøre et klart og

demokratisk tilblevet beslutningsgrundlag for administrationen af

enkeltafgørelser og den generelle gennemførelse af regionplanerne.

Derfor kan mindretallet tiltræde, at fremgangsmåden i forbindelse

med planlægningens tilblivelse gøres så overskuelig som mulig.

Godkendelser fra statslige myndigheder kan derfor uden problemer

ophæves, også fordi de statslige sektorintereser kan tilgodeses

gennem fastlæggelse af bindende forudsætninger for planlægningen.

Mindretallet finder det imidlertid overvejende betænkeligt, ar

kravene til karakteren af sektorplanlægningen svækkes. At dette er

tilfældet, fremgår klart af lovforslaget i og med, at kravene om,

at sektorplanlægningen skal være i overensstemmelse med

regionplanlægningen, ophæves. Dette er uheldigt i flere henseender

og ikke mindst i forhold til befolkningens tilbøjelighed og

motivering til at deltage i diskussionen om planlægningens mål og

indhold. Videre forekommer det inkonsekvent, at planlægningen

alligevel skal danne grundlaget for formulering af bindende

retningslinier i regionplanerne.

Disse mere principielle overvejelser suppleres af det forhold, at de

kommende års betydelige forandringer i natur- og miljøpolitikken

som følge af handlingsplanen for vandmiljøet og

strategiredegørelsen for anvendelsen af de marginale jorder vil

kræve klarhed og konsekvens i planlægningen. Lovforslagets

eventuelle gennemførelse vil efter Socialistisk Folkepartis

opfattelse svække planlægningens egnethed som instrument ved

realiseringen af målsætningerne i de kommende natur- og

miljøindsatser. I så henseende forekommer miljøministerens

ændringsforslag til lovforslagets § 1 ikke tilstrækkeligt, men

nærmere som en bekræftelse af, at ømfindtlige problemer i det

mindste skal kunne sikres ved bindende planlægning.

Endelig synes lovforslaget forhastet i den forstand, at ministeren

endnu ikke har fuldt overblik over 1. generationsplanlægningen på

frednings- og råstofområdet, der først kan forventes tilvejebragt

i løbet af 1987. Forslaget savner således et grundlæggende element

i den saglige argumentation: en generel evaluering af

sektorplanerne og disses sammenhæng med og gennemslag i

regionplanerne.

Mindretallet indstiller derfor lovforslaget til VEDTAGELSE med de af

mindretallet stillede ændringsforslag.

ÆNDRINGSFORSLAG

Til § 1

Af et MINDRETAL (SF)

1) NR. 5 affattes således

»5. I § 25, STK. 1, indsættes efter »§ 61 e«: »jf. § 64, stk. 3,».«

2) I den under NR. 7 foreslåede affattelse af § 61 F, STK. 2, ændres

»forudsætninger fastsat efter § 64, stk. 2« til: »planlægningen

efter § 61 e, jf. § 64, stk. 3«.

3) I den under NR. 7 foreslåede affattelse af § 61 F, STK. 3, udgår

»og forudsætninger nævnt i stk. 2«, og efter »§ 61 e« indsættes

», jf. § 64, stk. 3,».

Af

MILJØMINISTEREN, tiltrådt af et FLERTAL (S, KF, V, RV og KRF)

4) I den under NR. 7 foreslåede affattelse af § 64, STK. 2, tilføjes

som nyt 3. PKT.

»Miljøministeren kan endvidere fastsætte regler om, at planlægningen

efter § 61 e skal lægges til grund ved administrationen af loven,

herunder at afgørelser efter loven ikke må stride mod de af

amtsrådet vedtagne målsætninger m.v.«

Af et MINDRETAL (SF)

5) I den under NR. 7 foreslåede affattelse af § 64 indsættes efter

stk. 2 som nyt STK. 3

»Stk. 3. Planlægningen efter § 61 e skal lægges til grund ved

administrationen af loven, og afgørelser efter loven må ikke

stride mod de af amtsrådet vedtagne målsætninger m.v.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

6) I det under NR. 7 foreslåede § 64 A, STK. 1, affattes 2. PKT.

således

»Amtsrådet skal i denne forbindelse tilkendegive, hvilke mål

amtsrådet vil søge at opnå gennem planlægningen, hvorledes målene

agtes opfyldt, og hvilke forudsætninger af økonomisk og

miljømæssig karakter der er lagt til grund herfor.«

7) Det under NR. 7 foreslåede § 64 A, STK. 4, affattes således

»Stk. 4. I forbindelse med offentliggørelsen udarbejder amtsrådet

materiale, der er egnet som grundlag for vurderingen af

planlægningens målsætninger, forudsætninger og virkninger. Dette

materiale gøres sammen med planlægningen til genstand for en aktiv

inddragelse af borgerne i planlægningen. Miljøministeren

fastsætter nærmere regler for offentliggørelsen.«

8) Det under NR. 8 foreslåede § 65, STK. 4, affattes således

»Stk. 4. Såfremt afgørelsen strider mod de af amtsrådet vedtagne

målsætninger m.v. for planlægningen efter §§ 62 og 63, jf. § 64 a,

stk. 1, 2. pkt., skal afgørelsen indeholde oplysninger herom.«

Af

MILJØMINISTEREN, tiltrådt af et FLERTAL (S, KF, V, RV og KRF)

9) I det under NR. 8 foreslåede § 65, STK. 4, indsættes efter ordet

»dette«: », jf. dog § 64, stk. 2, 3. pkt.«

Af et MINDRETAL (SF)

Til § 3

10) I den under NR. 2 foreslåede affattelse af § 36, STK. 2,

indsættes efter 1. pkt. som nyt 2. PKT.

»Miljøministeren fastlægger regler om, at planlægningen efter stk. 1

skal lægges til grund ved administrationen af loven, herunder at

afgørelser efter loven ikke må stride mod de af amtsrådet vedtagne

målsætninger m.v.«

2. og 3. pkt. bliver herefter 3. og 4. pkt.

11) Det under NR. 2 foreslåede § 37, STK. 1, 2. PKT., affattes

således

»Amtsrådet skal i denne forbindelse tilkendegive, hvilke mål

amtsrådet vil forsøge at opnå gennem planlægningen, hvorledes

målene agtes opfyldt, samt de forudsætninger af økonomisk og

miljømæssig karakter, der er lagt til grund herfor.«

12) Det under NR. 2 foreslåede § 37, STK. 4, affattes således

»Stk. 4. I forbindelse med offentliggørelsen udarbejder amtsrådet

materiale, der er egnet som grundlag for vurderingen af

planlægningens målsætninger, forudsætninger og virkninger. Dette

materiale gøres sammen med planlægningen til genstand for en aktiv

inddragelse af borgerne i planlægningen. Miljøministeren

fastlægger nærmere regler for offentliggørelsen.«

13) I det under NR. 5 foreslåede § 45, STK. 3, indsættes efter

»dette«: », jf. dog § 36, stk. 2, 2. pkt.«

Til § 4

14) I det under NR. 2 foreslåede § 5, STK. 3, tilføjes efter 1. pkt.

som nyt 2. PKT.

»Miljøministeren fastsætter regler om, at planlægningen efter § 5,

stk. 2, skal lægges til grund ved administrationen af loven,

herunder at afgørelser efter loven ikke må stride mod de af

amtsrådet vedtagne målsætninger m.v.«

2. og 3. pkt. bliver herefter 3. og 4. pkt.

15) Det under NR. 4 foreslåede § 5 A, STK. 1, 2. PKT., affattes

således

»Amtsrådet skal i denne forbindelse tilkendegive, hvilke mål

amtsrådet vil forsøge at opnå gennem planlægningen, hvorledes

målene agtes opfyldt, samt de forudsætninger af økonomisk og

miljømæssig karakter, der er lagt til grund herfor.«

16) Det under NR. 4 foreslåede § 5 A, STK. 4, affattes således

»Stk. 4. I forbindelse med offentliggørelsen udarbejder amtsrådet

materiale, der er egnet som grundlag for vurderingen af

planlægningens målsætninger, forudsætninger og virkninger. Dette

materiale gøres sammen med planlægningen til genstand for en aktiv

inddragelse af borgerne i planlægningen. Miljøministeren

fastsætter nærmere regler for offentliggørelsen.«

17) I det under NR. 6 foreslåede § 11, STK. 2, 2. PKT., indsættes

efter »dette«: », jf. dog § 5, stk. 3, 2. pkt.«

Til § 5

Af

MILJØMINISTEREN, tiltrådt af et FLERTAL (S, KF, V, RV og KRF)

18) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

»01. I § 7, STK. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer

»3) detailhandelsstrukturen i regionen, herunder omfanget og

beliggenheden af arealer til butiksformål og den maksimale

størrelse af de enkelte butiksvirksomheder inden for de forudsatte

detailhandelsoplande,».«

Nr. 3-10 bliver herefter nr. 4-11.

19) NR. 3 OG 4 affattes således

»3. § 7, STK. 1, NR. 9, der bliver nr. 10, affattes således

»10) kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande,».

4. I § 7, STK. 1, indsættes efter nr. 9, der bliver nr. 10, som nyt

nummer

»11) anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne,».

Nr. 10 bliver herefter nr. 12.«

Af et MINDRETAL (SF)

20) NR. 5 affattes således

»5. I § 7, STK. 1, NR. 10, der bliver nr. 12, indsættes efter

»rækkefølge for byfornyelsen«: »i byer med over 150.000

indbyggere«.'

Af

MILJØMINISTEREN, tiltrådt af et FLERTAL (S, KF, V, RV og KRF)

21) NR. 5 affattes således

»5. I § 7, STK. 1, NR. 10, der bliver nr. 12, udgår »herunder en

rækkefølge for byfornyelsen«.'

Af et MINDRETAL (SF)

22) NR. 11 affattes således

»11. § 12 affattes således

»§ 12. Amtsrådet udarbejder alternative skitser til et

regionplanforslag og en redegørelse for skitsernes forudsætninger.

Stk. 2. Regionplanskitserne og redegørelsen offentliggøres af

amtsrådet og tilsendes kommunalbestyrelserne og miljøministeren

samt de myndigheder og virksomheder, fra hvem amtsrådet har

modtaget oplysninger efter § 11.

Stk. 3. Amtsrådet og kommunalbestyrelserne skal forestå en

oplysningsvirksomhed med det formål at fremkalde en offentlig

debat om regionplanlægningens målsætninger og nærmere indhold.

Stk. 4. Et forslag til regionplan kan tidligst vedtages efter

forløbet af 6 måneder fra skitsernes offentliggørelse.«»

23) I den under NR. 16 foreslåede affattelse af § 17, STK. 2, ændres

»13-15« til: »12-15«, og »§ 13« ændres til: »§§ 12 og 13«.

24) I den under NR. 16 foreslåede affattelse af § 17, STK. 3, ændres

»§ 13« til: »§§ 12 og 13«.

25) I NR. 17 indsættes efter den foreslåede § 18 a

»§ 18 b. Der må ikke tilvejebringes kommune- og lokalplaner, som

tillader salg af dagligvarer i butiksvirksomheder med et

etageareal på mere end 3.000 m2.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 påses af amtsrådet.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 bortfalder i en amtskommune,

når der er godkendt retningslinjer efter § 7, stk. 1, nr. 3.«

Til § 6

Af

MILJØMINISTEREN, tiltrådt af et FLERTAL (S, KF, V, RV og KRF)

26) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 2, STK. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer

»4) detailhandelsstrukturen i regionen, herunder omfanget og

beliggenheden af arealer til butiksformål og den maksimale

størrelse af de enkelte butiksvirksomheder inden for de forudsatte

detailhandelsoplande,».

Nr. 4-10 bliver herefter nr. 5-11.«

27) NR. 2 og 3 affattes således

»2. § 2, STK. 1, NR. 10, der bliver nr. 11, affattes således

»11) kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande,».

3) I § 2, STK. 1, indsættes efter nr. 10, der bliver nr. 11

»12) anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne.«»

28) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer

»02. I § 2, STK. 3, NR. 3, der bliver nr. 2, ændres »stk. 1, nr. 4«

til: »stk. 1, nr. 5«.'

Af et MINDRETAL (SF)

29) NR. 9 udgår.

30) I den under NR. 14 foreslåede affattelse af § 9, STK. 2, ændres

»§§ 2-4, 6 og 7« til: »§§ 2-7«, og »§ 6« ændres til: »§§ 5 og 6«.

31) I den under NR. 14 foreslåede affattelse af § 9, STK. 3, ændres

»§ 6« til: »§§ 5 og 6«.

32) I NR. 17 indsættes efter den foreslåede § 18 a

»§ 18 b. Der må ikke tilvejebringes kommune- og lokalplaner, som

tillader salg af dagligvarer i butiksvirksomheder med et

etageareal på mere end 3.000 m2.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 påses af Hovedstadsrådet.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 bortfalder, når der er

godkendte retningslinjer efter § 2, stk. 1, nr. 4.«

Til § 7

33) Efter stk. 1 indsættes som nyt STK. 2

»Stk. 2. § 18 b i lov om lands- og regionplanlægning, jf. § 5, nr.

17, og § 18 b i lov om regionplanlægning i hovedstadsområdet, jf.

Ingen

Nr BTL 24

Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige miljø- og planlægningslove (Region- og sektorplanlægning)

Nr L 24 1986-87, 1. samling Blad nr 656

Afgivet af miljø- og planlægningsudvalget

Afgivet: 19870401