1986 BTL 23 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF CIVILFORSVARSLOVEN (ÆNDRING AF BESTEMMELSEN OM GODKENDELSE AF CIVILFORSVARSPLANER) NR L 23 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 301

§ 18, stk. 2-kommunerne, når det drejer sig om at have besat de

stillinger for ledende personel, som nødvendigvis må være besat,

for at indsatsen kan gøres. Det fremgår også, at man i den

gennemsnitlige kommune kun har besat 56 pct. af disse stillinger

for ledende personel. Der må derfor være kommuner, hvor langt

under halvdelen af personalet i disse nødvendige grupper er fundet

og uddannet.

Der kan nævnes en række andre tal, der viser, at der er store

forskelle i den lokale indsats. Endvidere er der tal, som viser,

at vi i Danmark i dag er meget langt fra at have en rimelig

beskyttelse af civilbefolkningen, hvis der kommer en krig, og at

der er store forskelle fra område til område.

Socialdemokratiet frygter, at den foreslåede bestemmelse, der kun

giver indenrigsministeren mulighed for at gribe ind, hvor

»væsentlige beredskabsmæssige hensyn gør det nødvendigt« vil føre

til endnu større forskelle end i dag. Der er også god grund til at

frygte, at ændringen mange steder vil blive opfattet som et signal

fra ministeren og Folketingsflertallet om, at

civilforsvarsopgaverne igen kan nedprioriteres.

Der er efter Socialdemokratiets opfattelse tværtimod et behov for, at

indsatsen for civilbefolkningens beskyttelse i krig øges. Der er

alvorligt forsømte områder, også efter udløbet af

civilforsvarsforliget med udgangen af 1987.

Et ANDET MINDRETAL (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

ønsker at udtale følgende

Beføjelsen til, at der i kommunerne kan tages beslutning om det

kommunale civilforsvar, finder Socialistisk Folkeparti rigtig.

Men det sikrer ministerens lovforslag ikke i tilstrækkeligt omfang,

hvorfor Socialistisk Folkeparti har stillet ændringsforslag til

det foreslåede § 17, stk. 2.

Socialistisk Folkeparti går ind for, at der overalt i landet

etableres en civil beskyttelse, der til enhver tid kan være til

hjælp for befolkningen ved fredstidskatastrofer.

Mindretallet indstiller derfor lovforslaget til VEDTAGELSE med det af

mindretallet stillede ændringsforslag.

ÆNDRINGSFORSLAG

Af

et MINDRETAL (SF)

Til § 1

1) I det under NR. 2 foreslåede § 17, STK. 2, udgår 2. og 3. PKT.

BEMÆRKNINGER

Ændringsforslaget har til formål at sikre kommunalbestyrelsens

handlefrihed i det tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen sætter

hensynet til civilbefolkningens sikkerhed over sammenkoblingen med

totalforsvaret.

KAREN HøJTE JENSEN (KF) nfmd. FLEMMING JENSEN (KF) LIZZIE

LICHTENBERG (KF) LIS AALTONEN (KF) SVEND HEISELBERG (V) NIELS

ANKER KOFOED (V) MAISTED (V) STEFFENSEN (KRF) HANNE ANDERSEN

(S) DORTE BENNEDSEN (S) TOVE LINDBO LARSEN (S) LERKE (S)

HENNING RASMUSSEN (S) fmd. TAANQUIST (S) AGERSCHOU (SF)

TOMMY DINESEN (SF) OLE VIG JENSEN (RV)

Partierne CD, VS og FP havde ikke medlemmer i udvalget.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til indenrigsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til

de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et FLERTAL (Det Konservative Folkepartis,

Venstres, Det Radikale Venstres og Kristeligt Folkepartis

medlemmer af udvalget) lovforslaget til VEDTAGELSE UÆNDRET.

Et MINDRETAL (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller

lovforslaget til FORKASTELSE ved 3. behandling.

Socialdemokratiet anser det for en stærk belastning af forliget

mellem 6 partier om en klar forbedring af civilbefolkningens

beskyttelse i krig, at regeringen uden nogen forudgående drøftelse

med forligspartierne fremsætter lovforslag, der alvorligt svækker

indenrigsministerens muligheder for at gribe ind over for

kommuner, der ikke fuldt ud lever op til deres forpligtelser.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der sker »en

betydelig indskrænkning af indenrigsministerens beføjelser i

forhold til den gældende godkendelsesbestemmelse.

Indenrigsministerens mulighed for indgreb vil være begrænset til

særlige situationer, hvor væsentlige beredskabsmæssige hensyn gør

det nødvendigt. Ud over disse situationer vil indenrigsministeren

herefter ikke kunne gribe ind i en kommunalbestyrelses

beslutninger på dette område.«

Det er denne betydelige svækkelse af indenrigsministerens muligheder

for at gribe ind, Socialdemokratiet vender sig imod.

De gældende bestemmelser blev gennemført i 1982 af et stort flertal i

Folketinget, fordi der var enighed om, at det var meget nødvendigt

med en øget kommunal indsats i beskyttelsen af civilbefolkningen.

Denne enighed understreges af den treårige aftale mellem

regeringspartierne, Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet om

en systematisk opbygning af det samlede civilforsvar.

Der er ingen tvivl om, at et stort antal kommuner gør et godt arbejde

for at forbedre den lokale indsats for civilbefolkningens

beskyttelse mod følgerne af en krig, men det gælder ikke overalt.

Det fremgår f.eks. af den seneste beretning om civilforsvaret

(1985), at der er betydelige afvigelser fra kommune til kommune i

Ingen

Nr BTL 23

Betænkning over Forslag til lov om ændring af civilforsvarsloven (Ændring af bestemmelsen om godkendelse af civilforsvarsplaner)

Nr L 23 1986-87, 1. samling Blad nr 301

Afgivet af kommunaludvalget

Afgivet: 19861204