1986 BTL 17 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF BENZIN NR L 17 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 81

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter, som

denne har besvaret skriftligt. Nogle af disse besvarelser er

optrykt som bilag til denne betænkning.

Udvalget har endvidere modtaget skriftlig henvendelse fra

Oliebranchens Fællesrepræsentation.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til

de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Det Konservative Folkepartis,

Venstres, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes, Kristeligt

Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget)

lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med

det af mindretallet stillede ændringsforslag.

Mindretallet er tilhængere af, at der i en situation med faldende

energipriser målt i danske kroner sker en forhøjelse af

energiafgifterne, således at tilskyndelsen til energibesparelser

fastholdes. Men de forhøjelser, der skete af benzinafgiften i

december 1985 og marts 1986 har betydet, at prisen for 98 oktan

benzin er på 6,77 kr. literen - 57 øre mere end pr. 1. marts 1985.

På trods heraf har regeringen ikke stillet forslag om en nedsættelse

af benzinafgiften, ligesom regeringen ikke har villet tage

initiativ til en regulering af fradraget for kørsel mellem hjem og

arbejdsplads.

Derimod har regeringen stillet forslag om en nedsættelse af afgiften

på blyfri benzin på 7 øre.

Mindretallet finder, at der er tale om en alt for beskeden

afgiftsnedsættelse og stiller i stedet forslag om en nedsættelse

af afgiften på blyfri benzin med 50 øre literen.

Herved reetableres den forskel i afgift på 75 øre literen, der var

mellem blyholdig og blyfri benzin mellem december 1985 og marts

1986, og som ledte til en hastig stigning i salget af blyfri

benzin, en udvikling, der stoppede brat, da forskellen i afgift

blev reduceret til 25 øre literen som følge af martspakken.

Ændringsforslag

Af et mindretal (S og SF)

Til § 1

»338 øre« ændres til: »295 øre«.

Bemærkninger

Ved ændringsforslaget ændres prisforskellen pr. liter mellem

blyholdig og blyfri benzin fra de foreslåede 32 øre til 75 øre.

Hagen Hagensen (KF) Collet (KF) Agnete Laustsen (KF) Fogh

Rasmussen (V) Skrumsager Skau (V) Bente Juncker (CD) Ove

Jensen (FP) Kofod-Svendsen (KRF) nfmd. Jytte Hilden (S) Hans

Hækkerup (S) Camre (S) Lohmann (S) Stavad (S) fmd. Tastesen

(S) Ruth Olsen (SF) Thoft (SF) Lone Dybkjær (RV)

Partiet VS havde ikke medlemmer i udvalget.

Udvalgets spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter og dennes

svar herpå

Ad alm. del - bilag 255

Vedlagt følger i 80 eksemplarer besvarelse på udvalgets spørgsmål

110-114.

Spørgsmål 110

Ministerens kommentarer udbedes til omstående artikel fra dagbladet

Aktuelt den 6. august 1986. Der ønskes endvidere en oversigt over

salget af blyfri benzin og blandingsbenzin i pct. af det samlede

benzinsalg i Danmark måned for måned fra januar 1986.

Svar

Der har aldrig, som hævdet i avisartiklen, været tale om at etablere

en prisforskel i detailleddet på 75 øre mellem blyfri og

blyholdig benzin.

Folketinget vedtog i december 1985 at indføre en differentiering af

benzinafgiften. Det var hensigten at fritage den blyfri benzin for

afgiftsforhøjelserne, der skulle gennemføres i tre etaper, således

at afgiftsforskellen i januar og februar 1986 ville være 25 øre

pr. liter, i månederne fra og med marts til og med juni 1986 50

øre pr. liter og derefter 75 øre pr. liter. Forskellen i

detailpris måtte forventes at blive mindre, idet blyfri benzin er

dyrere at fremstille end blyholdig benzin.

Det var dengang ikke efter loven muligt at blande de to

benzinkvaliteter på tankstationerne i de såkaldte blandingspumper,

hvor man indtil nu har kunnet tanke benzin med forskelligt

oktantal, og sælge blandingen med en »blandingsafgift«. Sådanne

blandinger skulle beskattes som blyholdig benzin.

Med påskepakken blev disse regler ændret med virkning fra den 1.

april 1986. Afgiftsforskellen blev herefter fastsat til 25 øre pr.

liter, og samtidig blev der åbnet mulighed for, at blandinger af

allerede afgiftsberigtiget blyfri og blyholdig benzin kunne sælges

uden yderligere afgift. Det blev herefter muligt at indrette

blandingspumper, hvorfra der kan tankes henholdsvis blyfri,

blyholdig og en »blylet« blanding af disse to.

Den blyfri benzin har nu opnået en markedsandel på ca. 3,5 pct.

Oliebranchen forventer dog, at denne andel hurtigt vil stige, idet

olieselskaberne i løbet af meget kort tid vil påbegynde

markedsføringen af en 50-50-blanding af de to kvaliteter. Samtidig

forventer man, at den blyholdige 92-oktan-benzin hurtigt vil

forsvinde fra markedet, idet de tanke, der hidtil har været

anvendt til salg af 92-oktan-benzin fra blandingspumpe, nu vil

blive anvendt til blyfri benzin. Samtidig er olieselskaberne nu i

gang med også at introducere en blyfri 92-oktan-benzin. Den blyfri

benzin, der hidtil er blevet markedsført, er en 95-oktan-benzin.

Benzin med normalt blyindhold vil herefter de fleste steder kun

kunne fås som superbenzin.

Energistyrelsen har oplyst, at det faktiske salg af blyfri benzin i

årets syv første måneder har udgjort følgende i forhold til det

samlede benzinsalg

Januar 1,3 pct. Februar 2,0 pct. Marts 5,6 pct. April 4,3 pct. Maj 3,3 pct. Juni 3,4 Juli 3,5

Det er ikke muligt at udsondre den del af den blyfri benzin, der

måtte være medgået i blandinger. Det ekstraordinært store salg i

marts kan dels forklares med hamstringer i forbindelse med

påskepakken.

Som det fremgår af indledningen, kan det forventes, at markedsandelen

for den blyfri benzin hurtigt vil stige. For yderligere at fremme

salget af blyfri benzin har regeringen nu foreslået at reducere

afgiften af blyfri benzin med yderligere 7 øre pr. liter.

Imidlertid kan der være grund til at gøre opmærksom på, at det ikke

så meget er afgiftsforskellen, men andre faktorer, der er

bestemmende for den markedsandel, som den blyfri benzin opnår. Det

viser erfaringerne fra Norge og Sverige.

I Norge indførte man som i Danmark en afgiftsdifferentiering pr. 1.

januar 1986. Afgiftsforskellen er 20 n.øre + 20 pct. moms = 24

n.øre = ca. 25,5 d.øre. Markedsandelen for blyfri benzin har

bevæget sig fra stort set nul til nu ca. 17,5 pct., heri

inkluderet den mængde, der medgår til blandinger. Det skønnes, at

omkring halvdelen af salget ligger på ren blyfri benzin, mens

resten medgår i blandinger.

I Sverige er afgiftsdifferentieringen ligeledes indført pr. 1. januar

1986. Afgiftsforskellen er 16 sv.øre = ca. 18 d.øre. Der er ikke

moms på benzin i Sverige. Markedsandelen for blyfri benzin har i

Sverige bevæget sig helt op på 25-30 pct. inkl. den del, der

medgår til blandinger. Det skønnes, at ca. 10 pct. af det samlede

benzinsalg ligger på blyfri benzin, mens resten af forbruget af

blyfri benzin medgår til blandinger. Der er forbud mod import i

Sverige af blyholdig regularbenzin (svarende til vor 92-oktan).

I både Norge og Sverige er afgiftslempelsen for blyfri benzin således

mindre end i Danmark, men alligevel er markedsandelen for blyfri

benzin langt større.

Spørgsmål 111

Med henvisning til reguleringsmekanismen for energiprodukter ønskes

oplysning om prisen for en liter benzin (98 oktan) pr. 1. april

1986 og 1. oktober 1986, beregnet som et gennemsnit af de af

Danmarks Statistik offentliggjorte priser for de foregående 2

måneder. De nævnte priser bedes sammenstillet med den notering,

der er beregnet på grundlag af en råoliepris på 17,5 dollar pr.

tønde og en dollar-kurs på 8,50 kr.

Svar

I forbindelse med energiafgiftsforhøjelsen i marts 1986 blev det

aftalt, at energiafgifterne kunne reguleres efter følgende

retningslinier

». . . . energiafgifter reguleres, når de aktuelle råvarepriser

ændres. Regulering vil første gang kunne finde sted 15. maj 1986

efter nedenstående retningslinier.

Regulering finder sted halvårligt, hvis prisen på benzin (98 oktan)

beregnet pr. 1. oktober og pr. 1. april som et gennemsnit af de af

Danmarks Statistik offentliggjorte priser for de forudgående 2

måneder afviger 10 pct. fra en notering, der er beregnet på

grundlag af en råoliepris på 17,50 dollar pr. tønde og en

dollarkurs på 8,50 kr.

På tilsvarende måde reguleres afgifterne på andre energiprodukter.«

Prisoplysninger om noteringer for 98 oktan benzin, gasolie, fuelolie

og Brentråolie offentliggøres månedligt af Danmarks Statistik i

statistisk månedsoversigt og Konjunkturtendensen i udvalgte lande.

I den seneste udgave af månedsoversigten er offentliggjort prisen

frem til og med juli 1986. Oplysningerne for august og september

1986 offentliggøres første gang den 10. oktober 1986 i

Konjunkturtendenser.

Prisen, der var gældende i august og september 1986, er imidlertid

blevet oplyst af Danmarks Statistik.

Prisen på 98 oktan benzin fob Rotterdam har udviklet sig som følger i

dollar pr. ton og øre pr. liter siden 1. januar 1986.

Januar 229,4 dollars/ ton 154 øre/ liter Februar 175,1 dollars/ ton 113 øre/ liter Marts 157,7 dollars/ ton 99 øre/ liter April 161,3 dollars/ ton 101 øre/ liter Maj 196,1 dollars/ ton 121 øre/ liter Juni 170,3 dollars/ ton 106 øre/ liter Juli 136,4 dollars/ ton 82 øre/ liter August 178,2 dollars/ ton 104 øre/ liter September 181,2 dollars/ ton 105 øre/ liter

Gennemsnitsprisen fob var således for februar-marts 1986 106 øre pr.

liter og for august-september 1986 105 øre pr. liter.

Folketingets skatte- og afgiftsudvalg blev forud for 3.behandlingen

af energiafgiftsforhøjelsen i marts 1986 forelagt en beregning

over, hvilke forbrugerpriser der ville have været gældende,

såfremt en råoliepris på 17,5 dollar og ved en dollarkurs på 8,50

var slået fuldstændig igennem ved den prisstruktur på raffinerede

olieprodukter, der var gældende den 3. marts 1986.

Udvalgets opmærksomhed blev henledt på, at såfremt andre

prisstrukturer blev anvendt, ville man få andre forbrugerpriser

for de enkelte raffinerede olieprodukter, men samme forbrugerpris

for alle varer under et. At prisstrukturen ændrer sig, hænger

bl.a. samen med, at efterspørgslen på de enkelte produkter

varierer.

Under disse og andre forudsætninger blev det beregnet, at

importprisen for 98 oktan benzin ville være 96 øre pr. liter. For

at kunne sammenligne med noteringen fob skal der til denne

tillægges ca. 5 øre pr. liter til fragt, svind, forsikring etc.

Det skal bemærkes, at den forbrugerpris for 98 oktan benzin, der blev

beregnet i marts 1986 på 658 øre pr. liter kun afveg 7 øre fra

prisen umiddelbart efter afgiftsforhøjelsen, der gav en

forbrugerpris pr. 1. april 1986 på 665 øre pr. liter.

Ad udvalgets betænkning af 20. marts 1986 over L 214 (benzinafgift)

Spørgsmål 112

a. Der ønskes ajourført tabel over kursen på US-dollars.

b. Der ønskes en ajourført tabel over udviklingen i

forbrugerpriserne.

Svar

De ønskede oplysninger er givet i vedlagte bilag.

Spørgsmål 113

Der ønskes en oversigt over udviklingen i råolieprisen måned for

måned 1984-86 målt i US-dollar pr. tønde. (Spotmarkedsprisen på

råolie fra Brentfeltet, US-dollar pr. tønde fob).

Svar

Spotmarkedsprisen på råolie fra Brentfeltet har udviklet sig således

i US-dollar pr. tønde fob: Gennemsnit pr. måned US-dollar pr. tønde 1984 1985 1986

Januar 29,33 27,0 22,33

Februar 29,58 28,38 17,50

Marts 28,88 28,13 13,97

April 30,02 27,84 12,27

Maj 29,66 26,65 14,12

Juni 29,79 26,56 11,88

Juli 27,79 26,80 9,59

August 27,92 27,43 13,44

September 28,20 27,77 14,19

Oktober 27,86 28,39

November 27,60 29,81

December 27,08 26,67

Det bemærkes, at der i prisen for 1985 og 1986 er foretaget mindre

justeringer i de gennemsnitlige priser i forhold til det til

udvalget i L 214-spørgsmål 4 oplyste, således at de nu givne

priser fob er sammenlignelige med de af Danmarks Statistik

offentliggjorte priser cif for Brentolie fratrukket 0,35 dollar

pr. tønde i fragt, svind, forsikring m.v.

Spørgsmål 114

Der ønskes oplysninger om benzin- og oliepriserne pr. 1. marts og 1.

oktober hvert af årene 1979-86. (Benzin 98 oktan, fyringsolie).

Svar

FORBRUGERPRISERNE (INKL. AFGIFT) HAR UDVIKLET SIG SÅLEDES

--------------------------------------------------------------------- Benzin 98 Fyringsolie Oktan kr./1.000 li kr./liter ter --------------------------------------------------------------------- 01.04.1979 2,99 1.315 01.10.1979 3,92 2.050 01.04.1980 4,62 2.400 01.10.1980 4,73 2.480 01.04.1981 5,29 2.945 01.10.1981 5,61 3.110 01.04.1982 5,66 3.420 01.10.1982 6,58 3.620 01.04.1983 5,77 3.380 01.10.1983 6,39 3.420 01.04.1984 6,24 3.510 01.10.1984 6,34 3.550 01.04.1985 6,42 3.980 01.10.1985 6,23 3.410 01.04.1986 6,65 4.020 01.10.1986 6,82 3.500 03.10.1986 6,77 3.450

ad a)

I nedenstående oversigt er anført kroner pr. 100 enheder for

US-dollars

1984

januar 1.016,44 februar 986,73 marts 951,13 april 970,41 maj 1.006,43 juni 1.006,36 juli 1.040,93 august 1.052,76 september 1.095,70 oktober 1.109,48 november 1.080,10 december 1.111,88 1985 januar 1.132,08 februar 1.178,05 marts 1.182,91 april 1.105,96 maj 1.118,43 juni 1.099,56 juli 1.048,29 august 1.009,90 september 1.030,20 oktober 959,11 november 938,47 december 912,71 1986 januar 895,26 februar 860,79 marts 835,07 april 838,61 maj 824,68 juni 828,28 juli 805,37 august 776,43 september 772,01 7. oktober 758,30 ad b) OVERSIGT OVER UDVIKLINGEN I FORBRUGERPRISERNE (FORBRUGERPRISINDEKS) FOR VISSE ENERGIPRODUKTER 1980 = 100 A = Benzin (* 1) B = Flydende brændsel til opvarmning C = Fjernvarme (* 2) D = EL E = Gas (* 3) F = Forbrugerpriser i alt G = Energipriser i alt (* 4) --------------------------------------------------------------------- A B C D E F G --------------------------------------------------------------------- jan. 1985 131 149 185 140 136 143,5 147,6 feb. 1985 131 154 185 140 137 144,4 141,2 marts 1985 137 165 187 140 137 145,4 154,9 april 1985 139 163 187 140 137 146,0 154,9 maj 1985 142 154 187 140 137 147,0 153,0 juni 1985 141 144 147 140 137 147,0 144,4 juli 1985 139 144 189 140 137 147,4 148,8 aug. 1985 134 141 189 141 137 146,2 146,8 sept. 1985 130 142 189 141 137 147,0 145,9 okt. 1985 129 148 190 141 137 147,4 147,7 nov. 1985 129 149 190 140 136 148,0 147,8 dec. 1985 127 149 190 140 135 147,9 147,2 jan. 1986 127 141 193 143 136 147,5 145,7 feb. 1986 118 128 193 143 133 147,4 138,0 marts 1986 120 126 192 143 125 148,0 138,3 april 1986 142 166 197 165 133 151,8 162,9 maj 1986 144 164 198 164 133 152,9 162,8 juni 1986 143 146 203 164 131 152,7 157,5 juli 1986 140 134 205 164 127 151,7 153,0 aug. 1986 141 142 204 164 124 152,5 155,6

Ad L 17 - bilag 2

Hermed fremsendes i 80 eksemplarer besvarelse på udvalgets spørgsmål

1.

Spørgsmål 1

Ad spørgsmål 34 m.fl., jf. betænkning over L 214, 1985-86, p. 8 og 9.

Der ønskes ajourførte oversigter for de relevante energiprodukter.

Svar

I tabellen er anført en oversigt over afgiftsbelastning efter

energiindhold, såfremt de af regeringen den 7. oktober 1986

foreslåede afgiftsændringer gennemføres.

--------------------------------------------------------------------- Energiprodukt Afgiftsbelastning efter energi indhold kr/GJ --------------------------------------------------------------------- Benzin blyholdig 113,4 Benzin blyfri 103,6 Gas- og dieselolie 51,6 Fuelolie 51,5 Fyringstjære 51,7 Petroleum i tank 53,2 Petroleum i dunk 17,2 Autogas 50,5 Anden flaskegas 50,5 Stenkul (elværkskul) 26,9 Brunkulsbriketter 26,9 Elvarme (* 5) 28,1 Anden elektricitet(* 5) 31,5

OVERSIGT OVER

NUVÆRENDE FORBRUGERPRISER OG BEREGNEDE FORBRUGERPRISER, SÅFREMT DE

FORESLÅEDE AFGIFTER VEDTAGES, OG PRISEN UDEN AFGIFTEN ER UÆNDRET

Ad L 17 - bilag 4

Hermed fremsendes i 80 eksemplarer besvarelse på udvalgets spørgsmål

2-5.

Spørgsmål 2

Ad bilag 1

Mener ministeren, at »salget af blyfri benzin har været

tilfredsstillende« siden gennemførelsen af påskepakken.

Svar

Ja. I betragtning af at olieselskaberne har været i en

etableringsfase med hensyn til udbygning af tankstationernes

mulighed for at sælge blyfri benzin og især blylette blandinger,

finder jeg, at salget alt taget i betragtning har været

tilfredsstillende. Et tilsvarende salg i 1987 vil jeg imidlertid

ikke anse for tilfredsstillende, men salget forventes at stige

mærkbart, især efter at olieselskaberne her i efteråret har

etableret anlæg til salg af blylette blandinger.

Spørgsmål 3

Hvor stor en del af den ramme på 200 mill. kr. til fritagelse af

sikkerhedsudstyr for registreringsafgifter, der blev afsat i

medfør af påskepakken, er blevet anvendt?

Svar

Der foreligger ikke statistik, der kan belyse anvendelsen siden 15.

maj i år af de grupper af sikkerhedsudstyr, der omfattedes af den

yderligere lempelse for registreringsafgiften, der gennemførtes i

medfør af påskepakken.

Der er efter ministeriets opfattelse ikke grund til at antage, at

provenutabet ved den udvidere ordning ikke vil holde sig på det

niveau, der forudsattes i lovforslaget og under dets behandling.

Spørgsmål 4

Ad svar på spørgsmål 1, bilag 3

Der ønskes en oversigt over afgiftsbelastningen for de nævnte

energiprodukter i kr/ GJ før og efter delpakken, efter

martspakken, samt såfremt de af regeringen den 7. oktober 1986

foreslåede afgiftsændringer gennemføres.

Svar

Der henvises til vedhæftede oversigt.

Spørgsmål 5

Der ønskes en forklaring på, hvilke energipolitiske målsætninger der

afspejles i den stærkt varierende afgiftsbelastning på de

forskellige energiprodukter.

Svar

Ved tidligere energiafgiftsforhøjelser har regeringen sigtet mod en

vis balance i de forskellige energiafgiftssatser målt på de

enkelte brændslers energiindhold (brændværdi). Som det fremgår af

svaret på spørgsmål 4, var dette stort set opnået efter

gennemførelsen af december-indgrebet.

Det fremgår endvidere af svaret på spørgsmål 4, at dette princip er

fraveget ved marts-indgrebet og med den nu foreslåede

energiafgiftsforhøjelse, idet disse afgifter har til formål at

udligne det forventeligt midlertidige prisfald, der især har været

på olieprodukter. Dette resulterer således i stærkt varierende

afgiftsbelastninger på de forskellige energiprodukter.

Det energipolitiske sigte er bl.a., at energiafgifterne på de

forskellige opvarmningsformer så vidt muligt er i balance målt på

energiindholdet i brændslet, samt at de energipriser, der må

forventes at gælde på længere sigt, søges opretholdt ved en

yderligere afgiftsforhøjelse, der opfanger midlertidige prisfald.

Disse energipolitiske målsætninger er således afspejlet ved de

tidligere gennemførte og nu foreslåede energiafgiftsforhøjelser.

Ved at fastholde de langsigtede energipriser gennem

afgiftsforhøjelser fastholdes også de energipolitiske målsætninger

om fortsatte energibesparelser og omlægninger af energiforbruget

bort fra importerede brændsler og over til indenlandske og

vedvarende energikilder.

Oversigt

over

afgiftsbelastningen efter energiindhold

(* 1) Benzin og olie til transport.

(* 2) Kul m.v., fuel og fyringstjære afsættes ikke direkte til

forbrugerne. Afgifterne belaster fjernvarme- og kraftværkers

varmeleverencer efter brændselsforbrug.

(* 3) Naturgas, bygas og LPG.

(* 4) Udregnet med vægtfordeling april 1984.

(* 5) Afgifter er omregnet til bruttoenergiforbruget.Der henvises i

øvrigt til vedlagte oversigt.

Nr BTL 17

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om afgift af benzin

Nr L 17 1986-87, 1. samling Blad nr 81

Afgivet af skatte- og afgiftsudvalget

Afgivet: 19861013