1986 BTL 16 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (SKIBSVÆRFTSAFTALEN) NR L 16 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 161

Bilag

To af udvalgets spørgsmål til industriministeren og ministeren for

skatter og afgifter og disses svar herpå

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse, hvordan værftsaftalens pkt. 4 om godkendelse

vil blive administreret. Eksempelvis om ministeren kan bekræfte,

at »normale« kontraheringer på danske værfter altid vil være

godkendt.

Svar

Det er almindelig praksis, at Industriministeriet skal godkende de

lån, som Danmarks Skibskreditfond yder dels i henhold til

OECD-skibsaftalen og dels i henhold til den traditionelle

hjemmemarkedsfinansieringsordning. Der er ikke med den nye

finansieringsordning tilsigtet en ændring heri. Det kan bekræftes,

at »normale« kontraheringer ved de danske skibsværfter som hidtil

vil blive godkendt.

Spørgsmål

Idet der henvises til Jyllands-Posten den 19. september 1986, hvori

cand. oecon. Niels Blomgren-Hansen fra Handelshøjskolen i

København anfører, at den samfundsøkonomiske virkning af

genindførelsen af den midlertidige leasingordning for skibe vil

betyde et indirekte tilskud til værfter/ redere/ anparthavere på

cirka 1,2 milliarder kroner, ønskes oplyst, om ministeren ud fra

de af Blomgren-Hansen angivne forudsætninger kan bekræfte hans

beregning.

Svar

Indledningsvis må det pointeres, at betragtningerne fra professor

Niels Blomgren-Hansen om skibsværftsaftalens samfundsøkonomiske

virkning ikke omfatter denne aftale generelt, men kun

leasingprojektet fra DMK til 2,3 mia. kr. (5 skibe bygget på

Lindøværftet og udlejet 15 år til rederiet A. P. Møller).

Det er forbundet med store vanskeligheder at vurdere påvirkningen af

de offentlige finanser fra det nævnte leasingprojekt, idet

projektets fordelagtighed ikke skyldes udnyttelse af en enkelt

skatteregel, men udnyttelse af en række skattemæssige

begunstigelser, f.eks. forskudsafskrivning, anvendelse af

etableringskonto- og investeringsfondsmidler og skattefri

kursgevinster samt skibskreditordningen. Endvidere skal de

fremtidige betalingsstrømme i leasingprojektet tilbagediskonteres

til 1986-kroner for at vurdere projektets rentabilitet, og alt

efter, hvilke inflationsforudsætninger og krav til realforrentning

af den investerede kapital der opstilles, kan der findes stærkt

varierende udtryk for projektets påvirkning af de offentlige

finanser.

Blomgren-Hansens beregninger er foretaget på grundlag af de

opstillede budgetter i DMKs projekt.

For at overskueliggøre rentabiliteten i leasingprojektet opdeler

Blomgren-Hansen det driftsøkomiske afkast af leasingprojektet i to

dele. Den ene del vedrører afkastet af selve skibsinvesteringen,

hvor udgifterne til skibskøb sættes op imod de efterfølgende

indtægter i form af leasingydelser fratrukket administration og

lign. Dette afkast er med de opstillede forudsætninger negativt.

Den anden del vedrører afkastet af »overfinansieringen«, som består i

at optage et finanslån i D-mark og anvende låneprovenuet til køb

af højere forrentede danske kroneobligationer. Dette afkast er

positivt, og nettoresultatet af de to opgørelser er, at det

driftsøkonomiske afkast er negativt.

Derefter beregnes det privatøkonomiske afkast af skibsinvesteringen.

Det er på grund af skattenedsættelser mv. positivt. Og det

offentliges afkast, der bliver negativt og derfor kan betegnes som

et tilskud til projektet, opgøres som summen af det

driftsøkonomiske underskud og det privatøkonomiske overskud.

Hvis

- skibsinvesteringen betragtes isoleret (det offentliges afkast af

»overfinansieringen« medtages ikke),

- der anvendes en diskonteringsrentefod på 8 pct. p.a.,

- anpartshavernes indskud kommer alene fra etableringskontomidler,

- de opstillede budgetter i det ikke risikofrie projekt overholdes,

vil det offentlige tilskud ligge i den størrelsesorden, der er nævnt

i spørgsmålet.

Flere forhold kan være medvirkende til at det offentlige tilskud kan

blive mindre end det i beregningerne fremførte.

I beregningerne er det kun det offentlige tilskud af selve

skibsinvesteringen, der medtages, hvorimod det offentliges afkast

af overfinansieringen - som er nødvendig at have med i

leasingprojektet af hensyn til den privatøkonomiske rentabilitet -

ikke betragtes. Da det offentliges afkast af overfinansieringen er

på knap 200 mill. kr. ved en diskonteringsrente på 8 pct.,

reduceres det offentliges tilskud med dette beløb, når det samlede

projekt vurderes.

På grund af projektets relativt lange tidshorisont på 15 år er

vurderingen af projektets rentabilitet stærkt påvirket af, hvilken

diskonteringsrente der anvendes. Jo højere diskonteringsrente, jo

større bliver det driftsøkonomiske underskud og dermed det

offentliges tilskud. Blomgren-Hansen sætter i sine beregninger

diskonteringsrenten til henholdsvis 8 pct. p.a. og 11 pct. p.a. En

diskonteringsrente på f.eks. 8 pct. dækker over en antaget

inflationstakt på 4 pct. årligt og et krav til realforrentningen

af den investerede kapital på 4 pct. p.a.

En del af anpartshaverens indskud i leasingprojektet kommer fra frie

midler og ikke fra etableringskonto- ellr investeringsfondsmidler.

Det offentliges tilskud, når anpartshaverne alene anvender frie

midler, er ved en diskonteringsrentefod på 8 pct. p.a. knap 300

mill. kr. mindre end ved 100 pct.s anvendelse af

etableringskontomidler. Med en begrundet antagelse om, at

halvdelen af indskuddet stammer fra etableringskonti og den anden

halvdel fra frie midler, reduceres det offentlige tilskud med

knapt 150 mill. kr.

Endelig skal det bemærkes, at det ikke er skibsværftsaftalen, der

isoleret betragtet er medvirkende til det offentlige tilskud, idet

der også med de allerede eksisterende ordninger lå et betydeligt

offentligt subsidieelement ved skibsbygning i Danmark.

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter og

industriministeren, som disse har besvaret skriftligt.

Nogle af disse spørgsmål og ministrenes besvarelser heraf er optrykt

som bilag til denne betænkning.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse

uændret.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) kan

ikke medvirke til lovforslagets vedtagelse og henviser i øvrigt

til den begrundelse, som Socialistisk Folkepartis ordfører fremkom

med i forbindelse med 1. behandling af lovforslaget.

Hagen Hagensen (KF) Collet (KF) Stetter (KF) Fogh Rasmussen (V) Skrumsager Skau (V) Bente Juncker (CD) Ove Jensen (FP)

Kofod-Svendsen (KRF) nfmd. Jytte Hilden (S) Hans Hækkerup (S)

Camre (S) Lohmann (S) Stavad (S) fmd. Tastesen (S) Ruth

Olsen (SF) Thoft (SF) Aase Olesen (RV)

Partiet VS havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 16

Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Skibsværftsaftalen)

Nr L 16 1986-87, 1. samling Blad nr 161

Afgivet af skatte- og afgiftsudvalget

Afgivet: 19861029