1986 BTL 8 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KØB PÅ KREDIT NR L 8 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 66

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til justitsministeren

og dennes svar herpå

Spørgsmål 1

Vil f.eks. et stereoanlæg, som i alt koster mere end 2.000 kr., kunne

opdeles i flere køb af enkeltheder, som hver især koster mindre

end 2.000 kr.?

Svar

Spørgsmålet kan besvares bekræftende, såfremt stereoanlægget består

af flere dele, der hver især normalt også vil kunne sælges som en

selvstændig enhed.

Spørgsmål 5

Kan kontoaftaler, der indebærer 10 årlige afdrag a 10 pct. af den til

enhver tid eksisterende saldo (i alt 100 pct.), betragtes som

lovstridige, mens kontoaftaler, der indebærer 12 årlige afdrag a 5

pct. er lovlige?

Svar

Sådanne vilkår vil efter lovforslaget ikke være lovlige. Det kan i

den forbindelse bemærkes, at 10 årlige afdrag på 10 pct. af

restgælden ikke vil medføre en fuldstændig indfrielse af gælden.

Spørgsmål 6

Hvorfor er bemærkningernes formulering »Eksisterende kontoaftaler må

derfor snarest muligt ændres eller suppleres, således at de kommer

i overensstemmelse med loven« ikke medtaget i lovteksten?

Svar

Som det fremgår af bestemmelsen i forslagets § 1, nr. 4, må der efter

lovens ikrafttræden kun anvendes kontoaftaler, der opfylder

vilkårene i § 35 c. Dette medfører f.eks., at en sælger ikke som

betaling må modtage et kontokort, medmindre kontoaftalen opfylder

afdragsvilkårene i § 35 c. For at forklare, hvad dette betyder i

praksis, er det i bemærkningerne forklaret, at det er nødvendigt,

at eksisterende kontoaftaler ændres i overensstemmelse med lovens

krav, hvis de fortsat ønskes anvendt. En sådan forklaring bør ikke

indgå i en lovtekst.

Spørgsmål 12

Vil ministeren foretage en beregning, der viser, hvorledes L 8 virker

sammen med L 5 og L 6, såfremt der indkøbes et forbrugsgode til en

kontantpris på 10.000 kr., sammenholdt med de eksisterende regler?

Svar

Justitsministeriet har i anledning af spørgsmålet indhentet følgende

udtalelse fra finansministeriet

»Som eksempel på et lånefinansieret forbrugskøb med en kontantpris på

10.000 kr. betragtes en afbetalingshandel, hvor restbeløbet

afdrages med lige store ydelser over 24 måneder med en rente på

1,5 pct. pr. måned.

Under de nuværende forhold beregnes følgende

Udbetaling..................... 2.000 kr. Ydelse pr. måned............... 399 kr. Renter i alt................... 1.585 kr. Kreditpris..................... 11.585 kr. Følges lovforslagene L 5, L 6 og L 8, beregnes følgende: Udbetaling..................... 3.000 kr. Ydelse pr. måned............... 349 kr. Renter i alt................... 1.387 kr. Renteafgift i alt.............. 277 kr. Kreditpris..................... 11.664 kr. Stempelafgift.................. 467 kr. Omkostninger i alt............. 12.131 kr.

Forslagene indebærer i eksemplet, at kreditomkostningerne stiger med

i alt ca. 546 kr.

Det er forudsat, at stempelafgiften betales kontant af køber ved

indgåelse af aftalen.«

Spørgsmål 20

Ad svaret på spørgsmål 3

Hvis en kontohaver har ny og gammel gæld og der for den gamle gæld

har eksisteret en ordning, hvorefter 2 måneder om året var

afdragsfri, skal der da ske en særskilt opgørelse for betaling på

ny og gammel gæld i de to måneder? Hvis en kontohaver har haft

valgfrihed med hensyn til, hvilke to måneder der var gældfri, skal

der da ske en særskilt opgørelse for ny og gammel gæld for hver

måned?

Svar

Begge spørgsmål kan besvares bekræftende.

Udvalget har behandlet lovforslaget i flere møder og har herunder

stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/eller skriftlige

henvendelser fra

Butikshandelens Fællesråd,

Danmarks Automobilforhandler Forening,

Dansk Organisation af Detailhandelskæder,

Danske Detailhandelsejede Kontoringe,

Detailhandelens Kreditformidlingsråd,

Forbrugerrådet,

GN Data A/S og

Søsportens Brancheforening.

Der er af justitsministeren og et mindretal stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Nogle af udvalgets spørgsmål er optrykt som bilag til betænkningen

tillige med justitsministerens svar herpå.

Herefter indstiller et flertal (Det Konservative Folkepartis,

Venstres, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes og

Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse med de af justitsministeren under nr. 5 og 8 stillede

ændringsforslag.

Et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved

3. behandling og ønsker at udtale følgende

Mindretallet finder det i denne situation betænkeligt at anvende lov

om køb på kredit som grundlag for en forbrugsbegrænsning, idet

lovens målgruppe traditionelt har været en personkreds, som

lovgiverne har ønsket at beskytte. Anvendes denne afgrænsning som

grundlag for et økonomisk indgreb, bliver »beskyttelsen« af noget

tvivlsom værdi. Som eksempel på de tilfældigheder, som opstår med

dette udgangspunkt, kan nævnes, at der tidligere i den danske

afbetalingslovgivning var medtaget mindre erhvervsdrivende for så

vidt angår deres indkøb på kredit af materialer m.v. til brug i

deres virksomheder. Udgangspunktet herfor var, at man fandt behov

for også at beskytte disse mindre erhvervsdrivende. Efter at disse

ved en tidligere lovrevision blev unddraget lovens beskyttelse,

undgår de nu også denne del af det økonomiske indgreb, hvorfor det

altså vender sig til en fordel ikke at nyde denne »beskyttelse«.

Ganske vist deler mindretallet regeringens intentioner om at begrænse

forbruget af den fremtidige produktion, idet forbrugsmønsteret er

uhensigtsmæssigt ud fra såvel samlede samfundsbetragtninger som ud

fra indlysende omkostningsbetragtninger for den enkelte forbruger;

men i betragtning af at kontokortbrugere og kreditbrugere i øvrigt

ofte vil være personer, som ikke har mulighed for at opnå lån

gennem pengeinstitutter, men som ikke desto mindre har behov for

indkøb af basale forbrugsgoder som f.eks. møbler og køleskab,

fordi de skal stifte hjem eller venter en familieforøgelse. Et

indgreb mod det lånefinansierede forbrug burde derfor skelne

mellem egentligt luksusforbrug og goder, »der er nødvendige til

opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod«, jf.

formuleringen herom i retsplejelovens § 509.

Dertil kommer, at lovforslaget på mange måder virker helt tilfældigt,

hvilket også er fremgået af en række af justitsministerens

besvarelser af spørgsmål fra udvalget.

Et stereoanlæg, som i alt koster mere end 2.000 kr., vil kunne

opdeles i flere køb af enkeltheder, som hver især koster mindre

end 2.000 kr., hvorved det falder uden for en del af lovforslagets

bestemmelser. En tilsvarende unddragelse af lovforslagets

virkninger vil derimod ikke kunne ske ved køb af andre varer,

f.eks. et køleskab.

En kontoaftale, der indeholder 10 månedlige afdrag årligt a 10 pct.

vil være ulovlig, mens en kontoaftale, der indeholder 12 månedlige

afdrag årligt a 5 pct., derimod ikke er ulovlig, uagtet at den

førstnævnte situation ligger nærmest på regeringens hensigter med

lovforslaget og virker stærkere forbrugsbegrænsende end den

sidstnævnte situation. Oven i købet skal afdraget i de to måneder,

der ellers var afdragsfrie, udelukkende beregnes på grundlag af

køb foretaget efter den 7. oktober, hvilket gør lovforslaget helt

uadministrerbart navnlig i situationer, hvor køberen selv afgør,

hvilke to måneder der ønskes afdragsfrie. I de kontokortaftaler,

hvor der hidtil har været ret til to afdragsfrie måneder, skal der

fremover ske særskilt opgørelse for ny og gammel gæld for hver

måned, hvilket er bekræftet af ministeren i besvarelsen af

spørgsmål nr. 20.

Det fremgår endvidere af ministerens besvarelse af udvalgsspørgsmål

nr. 12, at ved et lånefinansieret forbrugskøb med en kontantpris

på 10.000 kr., afdraget over 24 måneder, vil den samlede

kreditpris stige med i alt 546 kr., men heraf udgør den forøgede

stempelafgift alene 467 kr. Lovforslaget indebærer derfor den

maksimale gene for forbrugerne med den mindst tænkelige effekt. I

det nævnte eksempel er det således alene 79 kr., der hidrører fra

nærværende lovforslag.

Dertil kommer, at stempelafgiften er beregnet på grundlag af den

samlede kreditpris, hvorfor der ikke ligger noget incitament til

eventuelt at foretage udbetaling ud over den pligtige. Der var

således mere fornuft i at anvende retskøbesummen som

beregningsgrundlag, eventuelt under anvendelsen af en højere

stempelafgift.

Mindretallet mener derfor, at der er såvel principielle og sociale

som tekniske indvendinger mod det foreliggende lovforslag.

Trods mindretallets indstilling af lovforslaget til forkastelse har

mindretallet alligevel stillet ændringsforslag om at forpligte

sælgerne til at oplyse om den effektive rente for på den måde at

anvise en mulig måde at opnå en begrænsning i kreditforbruget på,

som i modsætning til nærværende lovforslag samtidig indebærer en

styrkelse af forbrugerne og disses retsstilling.

ÆNDRINGSFORSLAG

Til § 1

Af et mindretal (S og SF)

1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 8, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer

»4) Kreditomkostningerne angivet som en effektiv årlig rente,

beregnet af kontantprisen efter fradrag af udbetalingen og i givet

fald under hensyn til, at der efterhånden sker betaling af

afdrag.«

Nr. 4-5 bliver herefter nr. 5-6.'

2) Nr. 1 affattes således

»1. I § 8 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om

beregningen af kreditomkostningerne som en effektiv årlig rente

samt i det omfang, det betinges af prisudviklingen, ændre

beløbsangivelsen i stk. 1.«»

3) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

»02. I § 32 indsættes efter nr. 3 som nyt nummer

»4) Kreditomkostningerne angivet som en effektiv årlig rente ved

forskellig udnyttelse af kontoen.«

Nr. 4 bliver herefter nr. 5.'

4) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer

»03. I § 32 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvorledes

oplysningspligten i stk. 1, nr. 4, skal opfyldes.«»

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (KF, V, RV, CD og KRF)

5) I den under nr. 4 foreslåede § 35 a indsættes efter stk. 1 som nyt

stykke

»Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder tilsvarende for den tredjemand,

som i henhold til § 1, stk. 2, nr. 2, har finansieret købet.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

Af et mindretal (S og SF)

6) Efter nr. 4 indsættes som nye numre

»04. I § 39, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 8, stk. 1, nr. 3,» til: »§ 8,

stk. 1, nr. 3 og 4,».

05. I § 39, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Er den effektive rente for lavt angivet i oplysninger efter § 8,

stk. 1, nr. 4, kan kreditor ikke kræve højere kreditomkostninger,

end hvad der svarer til den effektive rente, der er angivet.«»

Til § 3

7) I Stk. 1 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Dog fastsættes tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 01, 02, 04

og 05 af justitsministeren.«

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (KF, V, RV, CD og KRF)

8) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke

»Stk. 3. En sælger eller en tredjemand, der indgår eller anvender en

kontoaftale om forbrugerkøb, kan udskyde opkrævningen af de beløb,

køberen skal betale efter § 35 c, til senest den 31. januar 1987.«

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1, 2, 3, 4 og 6

Det foreslås, at der ved køb efter en kontoaftale (§ 32) og ved andre

kreditkøb (§ 8) indføres en pligt for sælger til at oplyse den

effektive rente.

Efter mindretallets mening vil en sådan oplysning i sig selv virke

forbrugsbegrænsende, idet flere undersøgelser har vist, at

forbrugerne ikke er fuldt ud bevidst om, hvor dyrt det faktisk er

at købe på kredit.

Ændringsforslagene vil også modvirke konkurrenceforvridning mellem

pengeinstitutter og andre former for kreditgivning.

Til nr. 5

Efter bestemmelsen i § 35 a må en sælger kun indgå

forbrugerkreditaftaler, hvor kontantprisen overstiger 2.000 kr.,

hvis sælgeren ved overgivelsen er fyldestgjort for mindst 30 pct.

af kontantprisen, og kreditkøbsprisen skal betales inden 3 år.

Sælgeren vil ikke kunne omgå disse krav ved at indgå aftaler med

en tredjemand om, at denne yder kommende købere lån til dækning af

udbetalingen og lån, der indebærer en længere afdragstid.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at et finansieringsselskab eller

lignende, der på grundlag af en aftale med sælgeren yder køberen

lån til hel eller delvis dækning af købesummen, tillige skal

overholde reglerne for udbetaling og afdragstid i § 35 a, stk. 1.

Det betyder navnlig, at der ikke må ydes lån til dækning af de 30

pct. af kontantprisen, og at lånet skal betales tilbage inden 3 år

fra købsaftalens indgåelse.

En tilsidesættelse heraf vil kunne medføre et selvstændigt

strafansvar for finansieringsinstituttet m.v.

Til nr. 7

For at give virksomhederne mulighed for at tilpasse sig de foreslåede

ændringer, hvorefter der indføres en pligt for sælger til at

oplyse den effektive rente ved køb efter en kontoaftale og ved

andre kreditkøb, ændres ikrafttrædelsesbestemmelsen, således at

denne del af loven først sættes i kraft efter en vis periode, der

nærmere bestemmes af justitsministeren.

Til nr. 8

Den yderligere overgangsregel er medtaget for at give firmaer med

kontosalg, der benytter EDB-baserede kontrolsystemer,

tilstrækkelig tid til at ændre disse systemer i overensstemmelse

med de krav, der stilles i § 35 c.

Ændringsbestemmelsen medfører ikke en udskydelse af

ikrafttrædelsestidspunktet for afdragsreglerne for kontoaftaler,

men giver alene de virksomheder, der har behov herfor, mulighed

for at udskyde opkrævningen af udbetaling og afdrag.

Hagen Hagensen (KF) fmd. Annelise Gotfredsen (KF) Collet (KF)

Grethe Fenger Møller (KF) Bjørn Elmquist (V) Birthe Rønn

Hornbech (V) Birgith Mogensen (CD) Kofod-Svendsen (KRF) Ole

Espersen (S) Erik B. Smith (S) Korneliusen (S) Torben Lund

(S) Lissa Mathiasen (S) Jimmy Stahr (S) Leif Hermann (SF)

Ebba Strange (SF) nfmd. Niels Helveg Petersen (RV)

Partierne VS og FP havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 8

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om køb på kredit

Nr L 8 1986-87, 1. samling Blad nr 66

Afgivet af retsudvalget

Afgivet: 19861013