1986 BTL 6 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STEMPELAFGIFT (STEMPELAFGIFT PÅ KONTOKØB OG LEJE AF VISSE FORBRUGSGODER SAMT FORHØJELSE AF STEMPELAFGIFT PÅ VISSE PANTEBREVE M.V.) NR L 6 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 72

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter, som

denne har besvaret dels skriftligt, dels i samråd. Nogle af disse

spørgsmål og ministerens besvarelser heraf er optrykt i et bilag

til denne betænkning.

Skriftlige og/ eller mundtlige henvendelser er modtaget fra

Bandholm Boats,

Butikshandelens Fællesråd,

Danmarks Automobilforhandler Forening,

Danmarks Sparekasseforening,

Dansk Organisation af Detailhandelskæder,

Danske Detailhandelsejede Kontoringe,

Den Danske Bankforening,

Detailhandelens Kreditformidlingsråd,

Fredgaard Radio A/ S,

Radiobanchen/ Rateksa,

Reakkreditrådet og

Søsportens Brancheforening.

Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis,

Venstres, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes og

Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og

udtaler

Den forhøjede stempelafgift er ikke alene en helt uantagelig

afgiftsforhøjelse, men virker også på flere områder uretfærdigt.

Ved køb af en bil til 200.000 kr. med 60.000 kr. i udbetaling vil

renteskatten og den forhøjede stempelafgift forhøje den samlede

udgift til bilen med 17.415 kr.

Hermed er der indført en ny alvorlig bilskat, der vil skabe store

problemer for alle dem, for hvem bilen er et nødvendigt redskab

for at kunne passe sit arbejde.

Et andet område, der også bliver ramt helt urimeligt, er de såkaldte

blandede ejendomme, der af ejerne benyttes både erhvervsmæssigt og

som privat bolig.

Ifølge lovforslaget er erhvervsejendomme, udlejningsejendomme og

ubebyggede grunde ikke omfattet af den forhøjede stempelafgift.

Men ejendomme, der både tjener til bolig for ejeren og benyttes

erhvervsmæssigt, anses for ejerboliger, hvis mere end halvdelen af

etagearealet benyttes privat.

Det betyder, at tusindvis af mindre erhvervsdrivende, der driver

deres forretning fra en såkaldt blandet ejendom, også vil blive

ramt af den forhøjede stempelafgift for den del af ejendommen, der

udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, selv om loven ellers

udtrykkeligt fritager erhvervsejendomme.

Det er helt urimeligt at straffe tusindvis af mennesker, og det er i

øvrigt helt i modstrid med regeringens tilkendegivelse om, at der

skal føres en aktiv erhvervspolitik. Det kan kun tages som et

udtryk for, at de, der har udarbejdet lovforslaget, aldrig

nogensinde har ulejliget sig med at finde ud af, hvad der sker i

det virkelige liv ude i de tusindvis af mindre

erhvervsvirksomheder, som drives fra en blandet ejendom.

Endelig skal det påpeges, at den forhøjede stempelafgift er udformet

således, at den ikke præmierer opsparing, men tværtimod straffer

opsparing, idet loven virker således, at der ved aftale om et køb

til 100.000 kr. med 80.000 kr. i udbetaling betales en afgift på

4.000 kr. eller 20 pct. af restgælden, mens der ved en udbetaling

på 30.000 kr. også betales 4.000 kr. i afgift eller 5,7 pct. af

restgælden.

Hagen Hagensen (KF) Collet (KF) Agnete Laustsen (KF) Fogh

Rasmussen (V) Skrumsager Skau (V) Bente Juncker (CD) Ove

Jensen (FP) Kofod-Svendsen (KRF) nfmd. Jytte Hilden (S) Hans

Hækkerup (S) Camre (S) Lohmann (S) Stavad (S) fmd. Tastesen

(S) Ruth Olsen (SF) Thoft (SF) Lone Dybkjær (RV)

Partiet VS havde ikke medlemmer i udvalget.

I

Nogle af udvalgets spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter

og dennes svar herpå

Spørgsmål 8 og 9

Kan ministeren bekræfte, at jo større en kontant udbetaling der

præsteres, jo større bliver afgiften målt i procent af

afbetalingsbeløbet?

Finder ministeren dette i overensstemmelse med ønsket om at øge

størrelsen af udbetalingen?

Svar

Stempelafgiften ved kontrakt om køb på kredit, herunder

afbetalingskontrakter, skal efter lovforslaget, ligesom det er

tilfældet efter de gældende regler, beregnes af vederlaget.

Ved vederlaget forstås det fulde vederlag, dvs. inkl.

kreditomkostningerne. Hvis en kreditkøbekontrakt vedrørende løsøre

og skibe som nævnt i lovforslagets § 41 A, stk. 2, er udformet

således, at vederlaget eller en del heraf forfalder til betaling

senere end 3 måneder efter dokumentets oprettelse, er det uden

betydning for stempelafgiftsberegningen, om en større eller mindre

del af beløbet erlægges som en kontant udbetaling.

Udbetales eksempelvis et beløb på 50.000 kr. af et samlet vederlag på

100.000 kr. kontant, er stempelafgiften målt i procent af

restbeløbet (50.000 kr.) naturligvis større end hvor den kontante

udbetaling kun er på 30.000 kr. og restbeløbet er på 70.000 kr.

En større udbetaling vil i almindelighed reducere de samlede

kreditomkostninger og dermed også det vederlag, der skal beregnes

stempel af. Jeg finder derfor, at forslaget harmonerer med et

ønske om en større udbetaling.

Spørgsmål 25

ad bilag 15, spørgsmål 8 og 9

Er det virkelig rigtigt, at indgås en aftale om et køb til 100.000

kr. med 80.000 kr. i udbetaling, betales en afgift på 4.000 kr.

eller 20 pct. af restgælden, mens der ved en udbetaling på 30.000

kr. også betales 4.000 kr. i afgift eller 5,7 pct. af restgælden?

Svar

Det er korrekt, at det efter den foreslåede § 41 A er uden betydning

for beregningen af stempelafgiften, om en større eller mindre del

af det samlede vederlag erlægges som kontant udbetaling, hvis en

del af vederlaget forfalder til betaling senere end 3 måneder

efter dokumentets oprettelse.

Forslaget er udformet i overensstemmelse med det almindelige princip

i stempelloven om, at afgiften skal beregnes af det fulde

vederlag, uanset hvordan dette erlægges.

Det kan eksempelvis nævnes, at skødestemplet ved overdragelse af fast

ejendom beregnes af købesummen, og at det er uden betydning for

beregningen af dette stempel, hvor stor en del der betales

kontant.

Spørgsmål 2

Der ønskes en udførlig redegørelse for, hvordan der skelnes mellem

ejerpantebreve udstedt til privat henholdsvis erhvervsmæssigt

formål, og hvorledes skattemyndighederne forventes at

tilrettelægge kontrollen hermed.

Svar

Efter den foreslåede bestemmelse i § 57 A skelnes mellem de

pantedokumenter, der er ejerpantebreve, og andre pantebreve,

herunder skadesløsbreve.

For ejerpantebreve i ejerboliger, biler og lystbåde foreslås, at

disse altid skal stemples med høj afgiftssats, 4 pct. Dog, såfremt

ejerpantebrevet tjener til sikkerhed for et byggelån, kan den

forhøjede stempelafgift godtgøres på betingelse af, at pantebrevet

aflyses senest 2 år efter oprettelsen. Denne særstilling for

ejerpantebreve skyldes, at disse forholdsvis let kan vandre fra

det ene retsforhold til det næste, f.eks. først udstedt med

henblik på erhvervsmæssig finansiering og dernæst til brug for

almindeligt forbrugslån - uden at der pålægges yderligere

stempelafgift.

For direkte pantebreve, herunder skadesløsbreve, i ejerboliger er

mulighederne for, at de kan vandre (anvendes stempelfrit i andre

retsforhold), ikke umiddelbart til stede. Disse dokumenter

foreslås derfor fortsat stemplet til den lave sats (1,5 pct.),

hvis det dokumenteres efter nærmere fastsatte regler, at de tjener

til sikkerhed for et lån, der udelukkende skal anvendes i

låntagerens erhvervsvirksomhed.

Dokumentationen tænkes tilvejebragt ved, at udstederne (pantsætterne)

i dokumentet erklærer, at pantebrevet tjener til sikkerhed for et

erhvervslån i virksomheden, samtidig med at der gives oplysning om

det moms-nr. eller SE-nr., som er tildelt virksomheden. For at

sikre disse oplysningers rigtighed kan det som yderligere

betingelse for at give adgang til den »lave« stempelafgift

overvejes, at pantsætteren får sine oplysninger attesteret af

långiver.

Dette vil svare til pengeinstitutternes i dag gældende pligter til

bekræftelse af håndpantsætningserklæringer vedrørende byggelån,

jf. lovens § 65, stk. 5, om disse erklæringers stempelfrihed.

Kontrollen med stempling efter den korrekte stempelsats påhviler

først og fremmest stempelmyndighederne og tinglysningskontorerne.

En udformning af f.eks. dokumentets forside med udhævelse af

erklæringer om og eventuelt bekræftelsen på, at der foreligger

pant for erhvervslån, kan gøre det enkelt at konstatere, til

hvilken sats der skal stemples. Er der tvivl, eller dokumentet

stemplet for lavt, må det anholdes, dvs. tilbageholdes og

indsendes til stempelmyndigheden, dvs. statsamtet, indtil tvivlen

er afklaret og korrekt stempel er betalt.

Spørgsmål 3

Ifølge lovforslagets bemærkninger anses en bolig som en ejerbolig,

hvis mere end halvdelen af etagearealet benyttes privat. Hvorfor

er der anvendt denne definition, og hvad taler for at ændre

definitionen af ejerbolig i forhold til den tidligere anvendte

definition?

Svar

Den i lovforslaget anvendte definition på ejerboliger adskiller sig

ikke fra, hvad bemærkningerne uddyber herom.

Ejerboliger er: ejendomme til helårsbeboelse, enten til brug for

ejeren eller opført med salg for øje, samt fritidshuse.

Ejendomme, der har blandet benyttelse (både privat og

erhvervsmæssig), anses for ejerboliger, hvis bygningsarealet

overvejende er bestemt til ejerens private brug, og den i

bemærkningerne anvendte formulering »hvis mere end halvdelen af

etagearealet benyttes privat« adskiller sig ikke herfra.

Inden for skattelovgivningen anvendes ved blandede ejendomme en

grænse på 25 pct., således at en erhvervsmæssig benyttelse på 25

pct. eller mere medfører, at der skal foretages en fordeling af

ejendomsværdien på den erhvervsmæssige og den private del.

Ved stemplingen af dokumenter med pant i ejerboliger har man valgt en

definition af ejerboliger i overensstemmelse med

realkreditlovgivningens kriterier. Dette hænger bl.a. sammen med,

at realkreditinstitutter og pengeinstitutter som långivere og

tinglysningskontorerne som kontrolmyndigheder for den korrekte

stempling af pantebreve normalt må antages at være mere fortrolige

med realkreditlovens kriterier end med de skattemæssige kriterier.

Spørgsmål 7

Hvorledes vil ministeren forhindre, at personer bosiddende i Danmark

opretter kontoordninger i udlandet, typisk grænselandet syd for

den dansk/ vesttyske grænse?

Svar

Efter stempellovens regler er et dokument kun stempelpligtigt, når 1)

parterne i det retsforhold, som dokumentet vedrører, er

hjemmehørende her i landet eller 2) en af parterne er

hjemmehørende her i landet og dokumentet er underskrevet her af en

af parterne.

Er den ene part udlænding, kan man derfor undgå at betale stempel ved

at lade dokumentet underskrive f.eks. i Vesttyskland.

Ved kontoordninger vil de gældende regler føre til, at den skriftligt

oprettede kontoaftale vil blive stempelpligtig, medmindre køberen

(kontohaveren) rejser ud af landet for at underskrive kontoaftalen

og kreditor (sælgeren eller kontoorganisationen) har bopæl i

udlandet.

Hvor kontoaftalen indgås med sælgeren, vil der næppe være nogen

større omgåelsesmuligheder, fordi sælgeren i de fleste tilfælde

vil have bopæl her i landet.

Hvor kontoaftalen indgås med en kontoorganisation, kan kontoaftalen

blive fritaget for stempelafgift, hvis organisationen må betragtes

som hjemmehørende i udlandet og køberen underskriver aftalen i

udlandet.

Selv om en stempelafgift på 4 pct. ud fra en umiddelbar betragtning

kan være en tilskyndelse til, at kontoaftaler i fremtiden i højere

grad vil blive indgået med udenlandske kontoorganisationer, vil

det i praksis nok ikke ske i væsentligt omfang. Den typiske

kontohaver vil næppe rejse til udlandet for at skrive en

kontoaftale under.

Det er ikke hensigten at indføre regler, der specielt skal forhindre,

at der oprettes kontoordninger i udlandet. Den væsentligste

begrundelse herfor er, at der i så fald nemt kan opstå det

problem, at der skal betales afgift til to lande.

Spørgsmål 22

Kan man oprette kontrakter i udlandet og bruge disse i Danmark eller

f.eks. i en af de tværnationale virksomheder?

Svar

Oprettes en kontrakt i udlandet, og er den stempelfri, fordi kun en

af parterne er hjemmehørende i Danmark, er dette ikke til hinder

for, at den som kontrakt oprettet her i landet vil kunne anvendes

både i Danmark og i »tværnationale virksomheder«.

Med hensyn til stempelpligten for dokumenter, der oprettes i

udlandet, henvises til besvarelsen af spørgsmål 7.

Bilag II

Henvendelse til udvalget fra Danmarks Automobilforhandler Forening

Danmarks Automobilforhandler Forening

Organisation for automobildetailsalg og automobilreparation

Den 10. oktober 1986

Til Folketingets skatte- og afgiftsudvalg

Vedrørende: Lovforslag nr. L 6 om ændring af lov om stempelafgift

En forhøjelse af stempelafgiften med over 10.000 procent for nye

biler fra 0,1 pct til 4,0 pct. ved salg af personbiler er

chokerende og helt urimelig.

Lovforslagets uhyrlige afgiftsforhøjelser er vist nedenfor

--------------------------------------------------------------------- Ny person- Brugt per bil sonbil kr. kr. --------------------------------------------------------------------- Pris 130.000 65.000 Stempelafgiftfør 7. oktober 1986 51 65 efter 7. oktober 1986 5.200 2.600 --------------------------------------------------------------------- En stempelafgift på 4 pct. af vederlaget ved køb af personbil med minimumsudbetaling er samtidig en »straf« over for bilkøbere, der ved anskaffelsen præsterer en udbetaling (opsparing). Eksempel: --------------------------------------------------------------------- Ny person- Brugt per bil sonbil kr. kr. --------------------------------------------------------------------- Pris 130.000 65.000 Udbetaling 26.000 13.000 At afdrage 104.000 52.000 Stempelafgift efter forslaget 5.200 2.600 Heraf stempelafgift af udbetalingen 1.040 520

Danmarks Automobilforhandler Forening protesterer derfor kraftigt mod

den i lovforslagets § 1, nr. 3, foreslåede forhøjelse af

stempelafgiften til 4 pct. for prsonbiler, der efter lovforslaget

ikke kan rubriceres som andet end en ny bilskat, uagtet bilerne i

finansåret 1986 giver staten et totalprovenu på over 25 mia kr.

Med venlig hilsen

Knud Thybo

formand

/P. E. Nedergaard

adm. direktør

Ingen

Nr BTL 6

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om stempelafgift (Stempelafgift på kontokøb og leje af visse forbrugsgoder samt forhøjelse af stempelafgift på visse pantebreve m.v.)

Nr L 6 1986-87, 1. samling Blad nr 72

Afgivet af skatte- og afgiftsudvalget

Afgivet: 19861013