1986 BTL 5 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT AF RENTER AF FORBRUGSLÅN NR L 5 1986-87, 1. SAMLING BLAD NR 71

Bilag 1

Ministeriet for Skatter og Afgifter

Den 15. oktober 1986

Samrådsnotat vedrørende spørgsmål om skattereformaftalen og

kapitalpension

1. Mogens Lykketoft har under 2. behandlingen af forslag til lov om

afgift af renter af forbrugslån givet udtryk for, at muligheden

for at indbetale afgiften på en kapitalpensionsordning er i strid

med skattereformforliget.

2. Ved skattereformforliget blev det aftalt, at alle skal kunne

tegne kapitalpension for 25.000 kr. årligt og at beløbsgrænsen

skal reguleres årligt.

Endvidere blev det aftalt, at tanken om at indføre adgang til at

oprette ordninger med beskattede indbetalinger og skattefrie

udbetalinger skulle opgives.

3. Den nu aftalte løsning med Det Radikale Venstre om mulighed for at

indbetale afgiftsbeløbet til en pensionsordning herunder en

kapitalpension er ikke i strid med skattereformaftalen.

4. Efter de gældende regler i pensionsbeskatningsloven kan der for et

indkomstår i alt højst anvendes 15/ 20 pct. af arbejdstagerens

samlede lønindtægt hos arbejdsgiveren, dog højst 62.400 kr. årligt

(for 1986 er beløbsgrænsen 80.600).

Hvis grænserne overskrides, skal det for meget indbetalte beløb efter

lovens § 21 indkomstbeskattes hos arbejdstageren, men beløbet

indgår i øvrigt i ordningen.

Det for meget indbetalte beløb kan derfor ikke tilbagebetales, uden

at det medfører afgift og tillægsskat.

Det samme princip er videreført ved skattereformen med den forskel,

at de gældende maksimeringsregler afløses af en fast beløbsgrænse

på 25.000 kr. (reguleret).

Ordene »anvendes til« kapitalpension i lovens § 16 har altid været

fortolket som knyttet til fradragsretten. Ellers ville

bestemmelserne om indkomstbeskatning af for store indbetalinger og

reglen om, at for meget indbetalte beløb indgår i ordningen og

bliver afgiftspligtige ved udbetalingen være uden mening. De nye

regler i lovens § 21 A om tilbagebetaling af for store

indbetalinger i særlige tilfælde skal ses på baggrund af denne

fortolkning. Herefter kan indbetalinger ud over 25.000 kr.'s

grænsen kun tilbagebetales mod bevilling fra ligningskommissionen.

5. Som nævnt blev det aftalt i miniforliget, at der ikke kan

oprettes ordninger med beskattede indbetalinger og skattefrie

udbetalinger.

Afgiftsbeløb der vælges indbetalt på en pensionsordning kan ikke

fradrages, men bliver beskattet på udbetalingstidspunktet.

Miniforlig af 9. oktober 1985 om revision af skattereformaftalen på

pensionsområdet

1. 50.000 kr.'s grænsen opgives. Pensionsindbetalinger og

-udbetalinger påvirker den personlige indkomst.

2. Der gives adgang for alle til at tegne kapitalpension for

25.000 kr. årligt. Fradraget skal dog kunne rummes i egen

personlig indkomst. Beløbsgrænsen reguleres.

3. Der gives adgang til at oprette rateordninger i

pengeinstitutter. Reglerne om fordeling af fradragsretten for

rateforsikringer skal gælde tilsvarende for rateordninger i

pengeinstitutter.

4. Skattereformaftalens adgang til at oprette ordninger med

beskattede penge/ skattefri udbetalinger ophæves.

5. Sumudbetalinger fra livsforsikringer, der efter de gældende

regler er tegnet for beskattede penge (under 2.000 kr.'s

fradraget), er skattefrie. Denne skattefrihed begrænses for

sådanne ordninger med stort opsparingselement.

6. Adgangen til at få udbetalt opsparing fra en pensionskasse i

utide (f.eks. ved stillingsophør) undersøges.

7. Tilsynsreglerne for tilsagnsordninger overvejes af

industriministeren.

8. Den skattemæssige behandling af certifikater i

investeringsforeninger (investeringsselskaber) i »skattelylande«

overvejes i B 50 udvalget. Der er enighed om på baggrund af

udvalgets overvejelser at fjerne adgangen til at placere

kapitalpensionsmidler i de nævnte certifikater.

9. Opfyldningsfradraget i pensionsbeskatningslovens § 18 på 25.000

kr. reguleres.

10. Bidrag ifølge allerede indgåede aftaler om kapitalpension kan

opdeles, så beløb ud over 25.000 kr. kan indsættes på en

rateordning uden fordeling over 10 år.

Udvalgets spørgsmål nr. 91 og 92 til ministeren for skatter og

afgifter

og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 91

Ministeren anmodes om at indhente en vurdering fra Bankforeningen og

Danmarks Sparekasseforening om et skøn over, hvor stor en andel af

de lån, der er ydet til boligformål i pengeinstitutterne, der vil

være omfattet af forbrugsrenteafgiften efter de opstillede

kriterier.

Spørgsmål 92

Ministeren bedes indhente oplysninger fra Bankforeningen og Danmarks

Sparekasseforening, om det ville være praktisk/ teknisk muligt for

pengeinstitutterne at foretage en afgrænsning af, hvilke

pengeinstitutlån der er omfattet af forbrugsrenteafgiften m.h.p.

oplysninger herom til kontohaverne for året 1987 og indberetning

herom til skattemyndighederne fra og med 1987.

Svar

Der henvises til vedlagte skrivelse af 14. oktober 1986 fra Danmarks

Sparekasseforening.

DANMARKS SPAREKASSEFORENING

14. oktober 1986

Skattedepartementet,

Slotsholmsgade 12,

Økonomisk Statistisk afd.

1216 København K

Att.: Kontorchef Flemming Pedersen

Vedrørende forslag til lov om afgift af renter af forbrugslån -

spørgsmål 91 og 92

Vi skal herved afgive følgende svar på de af skatte- og

afgiftsudvalget stillede spørgsmål

Ad spørgsmål 91

Vi skal oplyse, at det er foreningens vurdering, at ca. 35 pct. af

sparekassernes långivning på kassekreditter er gået til egentlige

boligformål. Disse kassekreditter vil ikke være omfattet af lovens

kriterier for afgiftsfri lån.

For øvrige lån til private husstande, som vil være afgiftspligtige

efter lovforslaget, drejer det sig om ca. 20 pct., der er

egentlige boliglån.

På sparekassesektoren som helhed vil der være ca. 125.000 husstande,

som har optaget lån til boligformål, som ikke er omfattet af

lovens kriterier for afgiftsfri lån.

Ad spørgsmål 92

Vi skal oplyse, at det ikke vil være muligt for sparekasserne at

foretage en edb-teknisk registrering, af hvilke lån der vil være

omfattet af forbrugerrenteafgiften.

Vi ser derfor ikke anden løsning, end at den enkelte skatteyder selv

må opgive over for skattemyndighederne, om lånene er omfattet af

forbrugsrenteafgiften. Vi skal endvidere anføre, at lovens

kriterier for afgiftspligtige lån contra ikke-afgiftspligtige lån

vil medføre visse afgrænsningsproblemer, hvor sparekasserne ikke

er i stand til at foretage den endelige vurdering. Denne vurdering

må efter sparekassernes opfattelse foretages af

skattemyndighederne.

Med venlig hilsen

Flemming Steen Pedersen

2

Udvalgets spørgsmål nr. 102 og 106 til ministeren for skatter og

afgifter

og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål 102

Kan ministeren bekræfte, at bistandsmodtagere med renteudgifter på

forbrugslån skal betale renteafgift på trods af, at de ikke kan

»bruge« rentefradraget, da bistandsydelsen er skattefri?

Svar

Hvis en bistandsmodtager har renteudgifter på et forbrugslån, vil

renter heraf, som skal fradrages ved indkomstopgørelsen, tillige

være omfattet af reglerne om afgift af renter af forbrugslån.

Afgiften adskiller sig for så vidt ikke fra andre afgifter, f.eks.

moms, der også skal betales af bistandsmodtagere.

Der kan imidlertid være grund til at nævne, at renteudgifterne først

vil være fradragsberettigede og dermed afgiftspligtige i det

indkomstår, hvori betaling sker, hvis renteudgifter m.v. for

tidligere indkomstår i samme gældsforhold ikke er betalt inden

udgangen af indkomståret, jf. ligningslovens § 5, stk. 7.

Bortset fra det første år, hvori der ikke bliver betalt renter, vil

bistandsmodtagere således ikke have fradragsret for

renteudgifterne, før der er betalingsevne. I den periode, hvor der

ikke er fradragsret for renteudgifterne, vil der heller ikke være

pligt til at betale afgift af disse renteudgifter.

Spørgsmål 106

Har en skatteyder ret til at undlade at opføre et rentefradrag på

selvangivelsen eller at kræve, at skattemyndighederne ser bort fra

et indberettet rentefradrag?

Svar

Efter skattelovgivningens almindelige regler skal der ved ansættelsen

af den skattepligtige indkomst tages hensyn til

fradragsberettigede renteudgifter.

En skattepligtig kan således ikke kræve, at der ses bort fra

indberettede renteudgifter.

Bilag 3

FORENINGEN AF DANSKE LIGNINGSKOMMISSIONER

Den 14. oktober 1986

Skatte- og afgiftsudvalget

Foreningen af danske Ligningskommissioner er blevet gjort bekendt med

de analyser af konsekvenserne for de kommunale

skatteforvaltninger, som Kommunernes Landsforening har udført i

forbindelse med det fremsatte lovforslag nr. 5 om afgifter af

renter af forbrugslån.

Foreningen vil gerne understrege, at man ser med betydelig alvor på

de kommunale skatteforvaltningers mulighed for fuldt ud at leve op

til de krav, som skattereformens gennemførelse stiller. Efter

foreningens opfattelse har landets kommunalbestyrelser - i kraft

af den mangelfulde kompensation fra regeringen af de

administrative merudgifter ved skattereformen - haft vanskeligt

ved at afsætte de fornødne ressourcer til reformens gennemførelse.

Dette indebærer en risiko for forringelse af den ligningsmæssige

indsats.

Foreningen af danske Ligningskommissioner må forudsætte, at der i

forbindelse med en eventuel vedtagelse af lovforslag nr. 5 træffes

de fornødne forholdsregler - herunder gives den fornødne

kompensation til sikring af, at den ressourcemæssigt belastede

situation, skattereformen har bragt skatteforvaltningerne i, ikke

forværres yderligere.

Med venlig hilsen

Else Petersen

/ Mogens Brabrand Jensen

Bilag 4

KOMMUNERNES LANDSFORENING

Den 14. oktober 1986

Skatte- og afgiftsudvalget

Den 7. oktober 1986 fremsatte regeringen i Folketinget en række

lovforslag som elementer i regeringens initiativer til fremme af

opsparing og nedbringelse af gældsætningen.

Nogle af lovforslagene (nr. 5, 7, 9 og 11) forudsætter en medvirken

af de kommunale skatteforvaltninger. Det gælder især lovforslaget

(nr. 5) om afgift på renter af forbrugslån.

I bemærkningerne til lovforslaget er blandt andet anført »at

lovforslaget vil indebære administrative merudgifter, såvel i de

statslige som de kommunale skatteforvaltninger«. Der er ikke i

bemærkningerne anført nogen vurdering af omfanget af de

administrative merudgifter for kommunerne.

I tilknytning til skattereformens vedtagelse i Folketinget foretog

Kommunernes Landsforening sammen med repræsentanter for de

kommunale skatteforvaltninger og skattedepartementet en konkret

vurdering af skattereformens ressourcemæssige konsekvenser for de

kommunale skatteforvaltninger.

Kommunernes Landsforening har af tidsmæssige grunde ikke kunnet

gennemføre en tilsvarende detaljeret gennemgang af de nu for

Folketinget fremsatte lovforslag, men har i vedlagte oversigt

anført de foreløbige skøn, landsforeningen sammen med

repræsentanter for de kommunale skatteforvaltninger og

landsforeningens kommunale skatteudvalg har udarbejdet. Oversigten

vedrører kun lovforslaget om afgift på renter af forbrugslån, som

skønnes at være det mest ressourcekrævende for kommunerne. Det

skal til den vedlagte oversigt bemærkes, at man har forudsat, at

afgiftsgrundlaget i så vid udstrækning som muligt vil blive

dannet maskinelt gennem indberetninger fra pengeinstitutter m.v.

til skatteedb-systemerne.

Det er endvidere forudsat, at der skal foretages en særskilt

opgørelse af forbrugsafgiften og udsendes en særskilt opkrævning

på afgiften.

Endelig er man gået ud fra, at administrationen i videst muligt

omfang vil blive tilrettelagt i sammenhæng med den øvrige

skatteadministration, og at kravene til kontrol af afgiften vil

blive fastlagt under hensyntagen til provenuet og respektere

administrationen af skattereformens gennemførelse.

Hvad angår lån, hvad enten de er optaget før eller efter den 7.

oktober 1986, skal man foreslå, at der pålægges

kreditinstitutioner en oplysningspligt om, hvorledes renterne er

opdelt i afgiftspligtige og afgiftsfrie renter.

For så vidt angår lovforslagene om ændring af lov om

boligsparekontrakter, om uddannelsesopsparing og ændring af

forskellige skatte- og afgiftslove betyder disse lovforslag i et

vist omfang merarbejde i de kommunale skatteforvaltninger.

Merarbejdet, der - som også anført i bemærkningerne til

lovforslagene - ikke i øjebliket kan vurderes, vil næppe nå op på

et niveau svarende til administrationen af forbrugslånsafgiften.

Dette vil dog betyde en yderligere ressourcemæssig belastning af

de kommunale skatteforvaltninger.

Der er over det kommunale bloktilskud for 1987 ydet kommunerne en

delvis kompensation på 50 mill. kr. for de administrative

merudgifter ved skattereformens gennemførelse. Kommunernes

Landsforening er af den opfattelse, at dette beløb ikke kan dække

de faktiske merudgifter, og landsforeningen finder, at de

fremsatte lovforslag giver en så betydelig meradministration i de

kommunale skatteforvaltninger - oven i arbejdet med skattereformen

- at der bør gives kompensation herfor over bloktilskuddet.

I denne anledning skal man udtale, at man gerne stiller sig til

rådighed ved et møde for udvalget med henblik på uddybning af

konsekvenserne for kommunerne af lovforslaget om afgift på renter

af forbrugslån.

Med venlig hilsen

Thorkild Simonsen

/ Peter Gorm Hansen

Opgørelse af meromkostninger ved administration af lovforslaget om

afgift på renter af

forbrugslån for hele landet

§§ 10-13 bliver herefter §§ 11-14.

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1

Efter lovforslaget formindsker et eventuelt rentetilskud til

studielån de værdier, hvormed studielånsrenterne fragår ved

opgørelsen af afgiftsgrundlaget. Da rentetilskuddet ikke er en

renteindtægt, er det ikke fundet rimeligt at modregne

rentetilskuddet i de renteudgifter, som er afgiftsfri.

Til nr. 2

Efter ændringsforslaget friholdes visse renteudgifter vedrørende lån

til anskaffelse af andelsbolig mv. De lån, der giver adgang til

afgiftsfritagelse, vil blive nærmere beskrevet i

Industriministeriets lov om realkreditlignende lån og

andelsboliglån mv.

Afgiftsfritagelsen for renter af lån til køb af andelsboliger mv.

anslås rent skønsmæssigt at medføre et provenutab af

størrelsesordenen 50 mill. kr., målt i forhold til lovforslagets

provenutab.

Til nr. 3 og 5

Efter ændringsforslagene sker der en lempelse af betingelserne for,

at renter af lån optaget før 7. oktober 1986 kan blive afgiftsfri.

Således fritages renter af lån mod sikkerhed i sælgerpantebreve, som

er tinglyst i den afgiftspligtiges eller ægtefællens tidligere

ejendom, fra afgiften.

Endvidere foreslås, at det ikke skal være en betingelse for

afgiftsfritagelse, at lånet er ydet med det fulde beløb med en

samtidig aftalt afvikling. Det er tilstrækkeligt, at der er

indgået skriftlig aftale om lånet og dets afvikling inden den 7.

oktober 1986.

Endelig er kravet om, at ejerpantebreve og skadesløsbreve ved lånets

optagelse skal have mindst samme størrelse som låneprovenuet,

foreslået ophævet.

Reglen om, at afviklingsperioden for lån skal være mindst 8 år, når

sikkerheden består i tinglyst ejerpantebrev eller skadesløsbrev,

skal også gælde for tinglyste sælgerpantebreve.

Det bemærkes, at renter af kassekreditter og andre lån med adgang til

variabel udnyttelse fortsat ikke skal være afgiftsfri.

Der findes ingen statistiske oplysninger, som gør det muligt at

udarbejde et blot nogenlunde underbygget skøn over

ændringsforslagenes provenumæssige virkninger.

Til nr. 4 og 9

Ændringsforslaget under nr. 4 går ud på, at nettorenteudgifter

vedrørende skibsvirksomhed, der er den skattepligtiges bierhverv,

fragår ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget. Ordningen omfatter

alene nettorenteudgifter vedrørende skibe, der efter deres type og

størrelse opfylder betingelserne for at kunne belånes i Danmarks

Skibskreditfond. Renteudgifterne opgøres som anpartshavers andel

af anpartsforetagendets samlede renteudgifter og renteindtægter

ifølge det regnskab, investor årligt modtager.

Ændringsforslaget under nr. 9 er en konsekvens af det samtidig

stillede ændringsforslag til § 3, stk. 4. Forslaget går ud på, at

kapitalafkastet nedsættes med renteudgifterne vedrørende skibet.

Hvis renteudgifterne er lig med eller større end kapitalafkastet,

gives der herefter ikke fradrag for noget kapitalafkast i

afgiftsgrundlaget. Herved undgås, at den afgiftspligtige kan

nedsætte sine renteudgifter både med beregnet kapitalafkast af

skibet og med udgifter til renter af lån optaget i Danmarks

Skibskreditfond.

Til nr. 6 og 7

Efter ændringsforslagene skal grænsen for, hvornår der opkræves

afgift, forhøjes fra 25 kr. til 50 kr. Samtidig foreslås det, at

der bortses fra ørebeløb.

Denne forhøjelse af bundgrænsen for opkrævning af afgiftsbeløb fra 25

kr. til 50 kr. skønnes at medføre, at antallet af husstande, der

skal betale afgift for 1987, falder med ca. 20.000 fra ca. 850.000

til 830.000. Provenuet skønnes at falde med knap 1 mill. kr., målt

i forhold til lovforslaget.

Til nr. 8

Efter § 6, stk. 4, skal det beregnede kapitalafkast uden for

virksomhedsordningen nedsættes med renteudgift vedrørende

afgiftsfri prioritetslån efter § 3, stk. 4, nr. 2 og 3.

Ændringsforslaget indeholder en præcisering af, at nedsættelsen af

kapitalafkastet alene skal ske med en forholdsmæssig andel af

disse renteudgifter, når ejendomme både benyttes privat og

erhvervsmæssigt.

Til nr. 10

Efter ændringsforslaget skal der for 1987 gives den afgiftspligtige

adgang til at undgå afgiften ved at indbetale et beløb til en

pensionsordning. Ordningen skal være valgfri.

Pensionsbeløbet skal indbetales til en ordning, der omfattes af

pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Der tænkes herved navnlig på

ordninger med løbende udbetalinger i et livsforsikringsselskab

eller en pensionskasse som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 2,

nr. 4, rateforsikring eller rateopsparing som nævnt i

pensionsbeskatningslovens § 8 og § 11 A eller kapitalpension som

nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 10 og 12.

Indbetalinger til privattegnede pensionsordninger kan efter de

gældende regler fradrages ved opgørelsen af den personlige

indkomst efter pensionsbeskatningslovens § 18. Foretages der

indbetalinger efter de foreslåede regler, er der ingen

fradragsret, og reglerne i § 18 anvendes derfor ikke. Der er ikke

mulighed for at lade en arbejdsgiver indbetale til en

pensionsordning efter de foreslåede regler. En arbejdstager kan

derfor ikke træffe aftale med sin arbejdsgiver om, at denne

indbetaler beløbet på en af de nævnte pensionsordninger.

Ministeren for skatter og afgifter vil i en bekendtgørelse fastsætte

de nærmere regler om ordningen. Det er tanken, at

pensionsbeskatningslovens regler i vid udstrækning skal gælde for

de pensionsordninger, der oprettes efter den foreslåede

bestemmelse. Det gælder f. eks. reglerne om afgift eller

indkomstskat ved udbetaling, reglerne om, at indeståendet er

fritaget for formueskat, og at tilskrivning af renter og bonus mv.

ikke indgår i den skattepligtige indkomst. Ministeren har dog

mulighed for at fravige reglerne i pensionsbeskatningsloven, f.

eks. om aldersbetingelser for at oprette eller hæve indeståendet.

Der vil endvidere være adgang til at indbetale til en

kapitalpensionsordning, selv om indbetalingen overstiger 25.000

kr.'s grænsen, da det kun er fradragsretten, der er begrænset til

dette beløb.

Der er ligeledes en adgang for ministeren til at fastsætte regler om

pensionsopsparingsinstitutternes medvirken ved ordningen. I medfør

af denne bestemmelse kan ministeren f. eks. pålægge

institutionerne at indberette pensionsindbetalingerne til

skattemyndighederne.

Efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 48 kan en

pensionsordning ophæves »i utide«, dvs. inden pensionsalderen

indtræder, mod afgift og tillægsskat. Pensionsordninger efter de

foreslåede regler skal derimod ikke kunne ophæves, før de

aldersgrænser, der fastsættes, er nået. Det er derfor nødvendigt,

at pensionsindbetalinger efter de foreslåede regler holdes adskilt

fra øvrige pensionsmidler, der tilhører den pågældende opsparer.

Der skal således ikke kunne indbetales til en allerede oprettet

pensionsordning for den afgiftspligtige. Efter lovforslagets § 11,

stk. 1, kan ministeren for skatter og afgifter fastsætte nærmere

regler om lovens administration. Denne bestemmelse tænkes anvendt

til også at fastsætte nærmere regler om de foreslåede

indbetalinger til pension, herunder om fremgangsmåden ved den

afgiftspligtiges valg af pensionsindbetaling og kontrollen med

indbetalingen. Det er endvidere tanken at fastsætte regler,

hvorefter pensionsopsparingen ikke kan stilles til sikkerhed for

gæld.

Afkast af de foreslåede pensionsindbetalinger skal omfattes af

realrenteafgiften. For ordninger i livsforsikringsselskaber og

pensionskasser følger det allerede af, at institutioner er

omfattet af afgiftspligten. For ordninger i pengeinstitutter er

det foreslået, at kontohaveren omfattes af

realrenteafgiftspligten.

Ændringsforslaget vil antagelig bevirke, at langt den overvejende del

af de beregnede afgiftsbeløb vil blive indbetalt til en

pensionsordning. Derved vil næsten hele det afgiftsprovenu på ca.

1,5 mia. kr., der er omtalt i bemærkningerne til lovforslaget,

falde bort.

Hagen Hagensen (KF) Collet (KF) Agnete Laustsen (KF) Fogh

Rasmussen (V) Skrumsager Skau (V) Bente Juncker (CD) Ove

Jensen (FP) Kofod-Svendsen (KRF) nfmd. Jytte Hilden (S) Hans

Hækkerup (S) Camre (S) Lohmann (S) Stavad (S) fmd.

Tastesen (S) Ruth Olsen (SF) Thoft (SF) Lone Dybkjær (RV)

Partiet VS havde ikke medlemmer i udvalget.

Nogle af udvalgets spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter

og dennes svar herpå

Spørgsmål 1

Hvor stor en del af det forventede provenu antages at komme fra

a) selvstændige landmænd

b) andre selvstændige.

De til beregningen anførte forudsætninger bedes specificeret i

svaret.

Spørgsmål 63

Hvilke statistiske oplysninger findes vedrørende sammenhængen mellem

nettorenteudgifter ifølge lovforslaget og bruttoindkomst for

personer?

Svar

Det seneste tilgængelige statistiske materiale, hvor der foreligger

oplysninger om bruttoindkomsten og de indkomst- og

fradragskomponenter, der indgår i lovforslagets afgiftsgrundlag,

er selvangivelsesundersøgelsen for indkomståret 1982.

På grundlag af disse oplysninger er det muligt at belyse

afgiftsgrundlaget opgjort som følgende

Samlede renteudgifter

¬ prioritetsrenter

¬ samlede renteindtægter

¬ aktieudbytte

¬ skattegodtgørelse

Nettorenteudgifter

Der findes ikke særskilte oplysninger om størrelsen af

studielånsrenter i indkomststatistikken.

Den ovenfor viste opgørelse af nettoudgifterne er tilnærmelsesvis det

korrekte afgiftsgrundlag for husstande, der ikke er selvstændige

erhvervsdrivende.

I nedenstående oversigt er vist, hvorledes nettorenteudgifterne

fordeler sig efter bruttoindkomstens størrelse for husstande,

ekskl. selvstændige.

Der findes tillige oplysninger i selvangivelsesundersøgelsen om

selvstændige erhvervsdrivendes renteudgifter opdelt på erhvervs-,

prioritets- og andre renteudgifter.

De foreliggende oplysninger viser, at afgiftsgrundlaget for de

selvstændige erhvervsdrivende ligger langt over gennemsnittet for

andre skattepligtige husstande. En nærmere undersøgelse viser, at

årsagen hertil er, at det ligningsmateriale, der ligger til grund

for selvangivelsesundersøgelsen, er mangelfuldt. I mange tilfælde

er opdelingen af renteudgifterne foretaget ret vilkårligt.

Det er således ikke muligt på grundlag af det statistiske materiale

at foretage rimelige skøn over lovforslagets provenuvirkninger for

selvstændige erhvervsdrivende, herunder landbrugere.

Antages det, at selvstændige erhvervsdrivendes afgiftsgrundlag svarer

til afgiftsgrundlaget for andre skattepligtige husstande, kan det

med et yderst usikkert skøn anslås, at afgiften for de

selvstændige erhvervsdrivende vil være i størrelsesordenen 100

mill. kr.

Spørgsmål 2

Er det rigtigt, at alle erhvervsdrivende kan belåne hele

værdistigningen på erhvervsejendomme ved 18. almindelige vurdering

uden at betale afgift?

Svar

Udgangspunktet i virksomhedsskatteloven er, at renteudgifter af gæld

svarende til fuld fremmedfinansiering af erhvervsaktiverne anses

for erhvervsmæssige renteudgifter. Dette udgangspunkt er

videreført i lovforslaget, idet kapitalafkast nedsætter

afgiftsgrundlaget, mens rentekorrektionsbeløb forøger

afgiftsgrundlaget. Er virksomheden ikke fuldt fremmedfinansieret,

f. eks. på grund af en værdistigning på en erhvervsejendom ved 18.

almindelige vurdering, vil kapitalafkastet normalt være positivt

og derfor kunne modregnes i renteudgiften af egentlige

forbrugslån.

Et tilsvarende resultat fremkommer for selvstændige, der ikke

benytter virksomhedsordning, når kapitalafkastet opgøres efter den

skematiske metode i lovforslagets § 6.

Spørgsmålet kan besvares bekræftende, for så vidt værdistigningen

ikke allerede er belånt.

Spørgsmål 3

Hvad bliver for en anpartshaver med højeste marginalskat i 1987

fradragsværdien af et supplerende rentefradrag i et

ejendomsinteressentskab, der i forvejen har belånt 80 pct. af den

aktuelle ejendomsvurdering og kan afskrive efter reglerne for

industribygninger? Betales i dette tilfælde renteafgift af

supplerende låntagning?

Svar

Det i spørgsmålet nævnte eksempel kunne vedrøre en person med en

lønindkomst på 300.000 kr. uden nævneværdige ligningsmæssige

fradrag. Vedkommende deltager i et ejendomsinteressentskab, og

hans andel af ejendommens værdi ved 18. almindelige vurdering

udgjorde 100.000 kr. Ejendommen er belånt op til 80 pct. af

ejendomsværdien, svarende til 80.000 kr. for hans andel.

Renteudgiften heraf udgør 8.000 kr. årligt. Andelens overskud før

renter udgør 15.000 kr. Vedkommende har ingen nettorenteudgifter i

øvrigt.

Efter lovforslaget opgøres afgiftsgrundlaget således, idet det

forudsættes, at virksomhedsordningen benyttes

Samlede renteudgifter 0 kr. - Kapitalafkast, der med en sats på 10 pct. og et afkastgrundlag på 20.000 kr. udgør 2.000 kr. Afgiftsgrundlag -2.000 kr. Afgift 0 kr. Benytter han ikke virksomhedsordningen, opgøres afgiftsgrundlaget således: Samlet renteudgift 8.000 kr. - Kapitalafkast, der med en sats på 10 pct. udgør 100.000 kr. x 0,1 = 10.000 kr., som nedsættes med prioritetsrenteudgifter i erhvervsejendommen, som her er 8.000 kr., dvs. 2.000 kr. - Prioritetsrenteudgifter 8.000 kr. Afgiftsgrundlag -2.000 kr.

Det forudsættes nu, at interessentskabet optager yderligere banklån

svarende til 20.000 kr. pr. 100.000 kr. andel og udbetaler

låneprovenuet til interessenterne. Interessentskabet får derved

yderligere renteudgifter på 2.000 kr. pr. 100.000 kr. andel. Det

forudsættes videre, at interessenterne anvender låneprovenuet til

køb af forbrugsgoder.

Anvendes virksomhedsordningen, kan afgiftsgrundlaget opgøres således

Samlet renteudgift 0 kr. Kapitalafkast, der med en sats på 10 pct. og et afkastgrundlag på 0 kr. udgør 0 kr. Afgiftsgrundlag 0 kr. Afgift0 kr. Benytter man ikke virksomhedsordningen, opgøres afgiftsgrundlaget således: Samlede renteudgifter 10.000 kr. - Kapitalafkast der ved en sats på 10 pct. udgør 100.000 kr. * 0,1 = 10.000 kr., som nedsættes med prioritetsrenteudgifter i erhvervsejendommen som her er 8.000 kr., dvs. 2.000 kr. - Prioritetsrenteudgifter 8.000 kr.

Afgiftsgrundlag

Der bliver således ikke tale om afgift af den supplerende låntagning.

Skatteværdien af det yderligere rentefradrag bliver for interessenten

i eksemplet ca. 56 pct., når virksomhedsordningen benyttes, da den

supplerende låntagning nedsætter afkastgrundlaget og dermed det

beregnede kapitalafkast.

Benytter vedkommende ikke virksomhedsordningen, bliver skatteværdien

af det yderligere rentefradrag ca. 50 pct.

Spørgsmål 7

Udvalget ønsker tilstillet Statsskattedirektoratets vurdering af de

administrative meromkostninger ved forslagets gennemføelse, dels

for de statslige ligningsmyndigheder og dels for kommunerne.

Svar

Der henvises til vedhæftede svar fra Statsskattedirektoratet.

København, den 11. oktober 1986

STATSSKATTEDIREKTORATET

DIREKTØREN

Til brug for besvarelse af skatte- og afgiftsudvalgets spørgsmål 7

til forslag til lov om afgift af renter af forbrugslån (L. 5) har

skattedepartementet bedt statsskattedirektoratet om en udtalelse.

Jeg er bekendt med pkt. 6 i bemærkningerne til lovforslaget, og det

er ikke muligt på nuværende tidspunkt at skønne præcist, hvor

store administrative merudgifter lovforslaget vil medføre.

Jeg kan oplyse, at afgiften vil nødvendiggøre oprettelsen af et

særskilt register til afgiftsberegning og udskrivning af

opgørelser og opkrævningsmateriale. Dette register skal kunne

kommunikere med det almindelige ligningssystem for at sikre, at

eventuelle ændringer af ligningsgrundlaget medfører en tilsvarende

justering af afgiftsgrundlaget.

Herudover skal der etableres kommunikation til andre registre f. eks.

virksomhedsregisteret.

Merudgifterne vil således hovedsageligt vedrøre edb-planlægning og

systemudvikling, idet den øvrige administration af afgiften i

meget væsentligt omfang kan tilrettelægges efter de samme regler,

som gælder for indkomstskatten.

Et skøn over administrative merudgifter i den kommunale

skatteforvaltning må bero på nærmere forhandlinger med kommunerne.

Hans Westerberg

Spørgsmål 12

Kan ministeren bekræfte, at lån f. eks. på 500.000 kr. optaget til

køb af ny Mercedes, som er sikret ved et ejerpantebrev på

tilsvarende størrelse, er fritaget for afgiften, såfremt

afviklingsperoden er på mindst 8 år? Gør det nogen forskel, om

ejerpantebrevet helt eller delvist ligger uden for den faste

ejendoms værdi i fri handel?

Svar

Efter lovforslagets § 3, stk. 5, jf. stk. 4, nr. 3, er lån, hvor

sikkerheden består i tinglyst ejerpantebrev i fast ejendom, der

tilhører den afgiftspligtige eller dennes ægtefælle, fritaget for

afgiften. Det er dog en betingelse, at lånet er optaget før den 7.

oktober 1986, at det er ydet med det fulde beløb på en gang med

en samtidig aftalt afvikling over en periode på mindst 8 år, og at

ejerpantebrevet ved lånets optagelse havde et pålydende af mindst

samme størrelse som låneprovenuet.

Hvis det i spørgsmålet omtalte lån opfylder disse betingelser, er

renterne afgiftsfri.

Efter lovforslaget skal renter af lån til finansiering af ejerboliger

friholdes fra afgiften. Dette sker ved, at renter af nærmere

angivne prioritetslån fritages fra afgiften. Disse lån omfatter de

omtalte lån mod sikkerhed i tinglyst ejerpantebrev i fast ejendom.

Når man har fritaget renterne af disse lån for afgift, skyldes

det, at låneprovenuet typisk anvendes til boligformål. Når man

ikke har lagt vægt på den konkrete anvendelse af låneprovenuet,

skyldes det, at det er særdeles vanskeligt - for ikke at sige

umuligt - at finde ud af, hvad et givet låneprovenu er anvendt

til.

Spørgsmål 16

Hvordan konstateres det, om afviklingsperioden på

optagelsestidspunktet er 8 år eller derover, da det som hovedregel

ikke fremgår af lånedokumentet, og da afviklingsperioden er meget

afhængig af renteniveauet ved lån med fast ydelse?

Svar

Hvis sikkerheden for lån, der er omfattet af forslagets § 3, stk. 4,

nr. 3, 1. pkt., består i ejerpantebrev eller skadesløsbrev, er det

efter forslagets § 3, stk. 5, 2. pkt., bl.a. en yderligere

betingelse for afgiftsfritagelse, at afviklingen blev aftalt til

en periode af mindst 8 år.

Det er tanken, at oplysning om afviklingsperiode skal gives af den

afgiftspligtige. Skattemyndighederne vil eventuelt kunne

kontrollere den afgiftspligtiges oplysninger ved henvendelse til

långiver.

Ved lån med fast ydelse kan afviklingsperioden være afhængig af

renteniveauet. I disse tilfælde må spørgsmålet om

afgiftsfritagelse afgøres på grundlag af, om det efter lånerenten

ved lånets optagelse kunne påregnes, at afviklingsperioden ville

være 8 år eller derover. Der tages ikke hensyn til efterfølgende

ændringer i renteniveauet.

Spørgsmål 19

Kan ministeren bekræfte, at skattearbitragemuligheden med at optage

lån ultimo 1986 med 6 måneders forudbetalte renter, hvor pengene

placeres med bagudberegnede renter, som således går fra i

forbrugsrenteudgiften i 1987, vil være en oplagt

omgåelsesmulighed, som kan anbefales alle, som har høj indkomst,

og som vil undvige afgiften i 1987?

Svar

Ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget følger man efter lovforslaget

samme regler som for opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Dette gælder også spørgsmålet om, hvornår renteudgifter og

renteindtægter indgår i afgiftsgrundlaget.

Efter ligningslovens § 5 fradrages renteudgifter ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst normalt i det år, hvor renten

forfalder til betaling. Fradraget for renteudgifter, som vedrører

en længere periode end 6 måneder, og som forfalder mere end 6

måneder før udløbet af perioden, fordeles ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst over den periode, renteudgiften vedrører.

Renteindtægter indgår normalt i den skattepligtige indkomst og

afgiftsgrundlaget, når de forfalder til betaling.

Det følger af den netop omtalte bestemmelse, at der i forbindelse med

årsskiftet 1986-87 kan være en vis tilskyndelse til at indgå i

skattemæssigt motiverede dispositioner i forbindelse med f. eks.

ind- og udlån i pengeinstitutter.

Spørgsmålet om den ligningsmæssige bedømmelse af sådanne

konstruktioner henhører under ligningsmyndighederne.

Det kan tilføjes, at Danmarks Nationalbank i anledning af spørgsmålet

har udtalt følgende

»Nationalbanken og pengeinstitutternes organisationer nedsatte i

januar 1986 et udvalg, som i 1986 skulle følge pengeinstitutternes

markedsføring af forbrugslån mv. Som grundlag for udvalgets

vurdering af markedsføringen formuleredes et sæt retningslinier,

som af pengeinstitutternes organisationer er tilstillet samtlige

medlemmer.

Retningslinierne vedrører først og fremmest markedsføring af lån til

egentlige forbrugsformål, men indeholder tillige en passus om, at

»Der må ikke markedsføres finansielle konstruktioner, som er

skattemæssigt motiverede. Dette gælder såvel udlåns- som

indlånsforretninger, f. eks. ved ændringer i hidtidige

bogføringstidspunkter for renteindtægter og renteudgifter«.

Da såvel skattereformen som den af regeringen foreslåede afgift på

renter af forbrugslån vil kunne indebære en tilskyndelse til

tidsmæssig forskydning af tilskrivningen af renteindtægter og

renteudgifter mellem 1986 og 1987, er Nationalbanken og

pengeinstitutternes organistioner indstillet på at erindre om den

ovenfor citerede regel og specielt henstille, at

pengeinstitutterne ikke afviger fra sædvanlig bogføringspraksis

ved debitering af udlånsrente. Den præcise formulering af

henstillingen må selvsagt afvente den endelige udformning af

afgiftsloven.'

Spørgsmål 20

»Ministeren oplyste under 1. behandling, at regeringen ønsker en

rentesænkning, men at det private lånefinansierede forbrug ikke må

øges som følge heraf, hvorfor det er nødvendigt at gøre dette

dyrere.

Skal det forstås således, at regeringen i den nærmeste fremtid

forventer et rentefald, som vil neutralisere den stigning i

omkostningerne ved låntagning, som 20 pct.-afgiften vil medføre?»

Svar

Regeringen ønsker en rentesænkning for at stimulere

erhvervsinvesteringerne. Målet er, at investeringerne skal udgøre

en større del - og forbruget omvendt en mindre del - af

produktionsresultatet. Og det er i denne henseende et problem, at

et rentefald må forventes både at øge investeringerne og det

private forbrug.

Det er usikkert, hvor meget indgrebene kan få renten til at falde.

Hvis der forudsættes et rentefald på ca. 2 procentenheder fra

niveauet i oktober 1986 (ca. 11 pct.), vil niveauet ultimo 1987

blive ca. 9 pct. Om en sådan renteudvikling kan realiseres, vil

ikke blot afhænge af, om de foreslåede indgreb gennemføres, men

også af den samfundsøkonomiske udvikling i øvrigt, herunder ikke

mindst af udfaldet af de forestående overenskomstforhandlinger.

Forbrugslåneafgiften svarer til en forhøjelse af før-skat renten på

godt 4 procentenheder (f. eks. fra 11 til 15 pct.), og til en

forøgelse af efter-skat renten på ca. 2 procentenheder (f. eks.

fra 51/2 til 71/2 pct.). Forudsættes et rentefald på 2

procentenheder oveni, bliver slutresultatet en før-skat rente på

13 pct. og en efter-skat rente på 6 1/2 pct.

Det bemærkes, at forbrugslåneafgiften under alle omstændigheder vil

bevirke, at investeringerne ved et fremtidigt rentefald vil kunne

vokse, samtidig med at forbruget holdes nede.

Spørgsmål 31

Hvilke administrative vanskeligheder vil der være ved at opgøre

samlede renteudgifter pr. 7. oktober 1986?

Svar

Ved besvarelsen af spørgsmålet er det lagt til grund, at en opgørelse

af renteudgifterne eller gælden pr. 7. oktober 1986 skal benyttes

til at fritage renter af lån optaget før den 7. oktober 1986 fra

afgift, således at alene renter af lån optaget den 7. oktober 1986

eller senere skal belægges med afgift, medmindre de af andre

grunde friholdes.

Om de administrative problemer ved en sondring mellem gamle og nye

lån bemærkes

a. For kassekreditter, kontoordninger og lignende konti med adgang

til variabel udnyttelse kan opdelingen ikke praktiseres på en

rimelig og hensigtsmæssig måde.

Hvis man vælger at betragte kontoens saldo pr. 7. oktober 1986 som

udtryk for det gamle lån, vil det give aldeles tilfældige

resultater, idet der ikke er nogen sammenhæng mellem saldoen på en

tilfældig dato og kontohaverens planlagte kreditbehov dækket af

kreditten.

Hvis man i stedet valgte at betragte den maksimale trækningsret, der

var aftalt før 7. oktober 1986, som det gamle lån, kunne det også

give meget tilfældige resultater. Det skyldes, at mange

kontohavere utvivlsomt kører med et regelmæssigt og accepteret

overtræk på en kassekredit, mens omvendt mange andre formentlig

har opnået kredittilsagn væsentligt udover deres aktuelle behov.

Uanset hvordan man ville opgøre gammel gæld på en kassekredit eller

lignende, ville det således medføre helt tilfældige virkninger.

Yderligere ville der hyppigt ikke være aftalt noget afdrag eller

nedsættelse af kreditmaksimum i fremtiden. Det betyder, at

friholdelse for afgiften af gammel kassekreditgæld ville medføre,

at man i en meget lang årrække ville give kontohaveren en

afgiftsfri kreditmulighed.

Hvis en kassekredit både har været brugt erhvervsmæssigt og privat,

bliver det i praksis umuligt at opdele fremtidige renteudgifter

mellem erhvervsmæssige og private renter.

b. For faste lån, det vil her sige lån ydet på en gang og med en

forud aftalt afviklingsperiode, er det i princippet muligt at

foretage en opdeling i gammel og ny gæld.

Når sondringen ikke kan praktiseres rimeligt og forsvarligt for

variable lån, vil det i sig selv være udtryk for tilfældighed at

praktisere sondringen for faste lån. For mange låntagere vil det

være helt tilfældigt, om de har valgt at dække et konkret

lånebehov ved et fast lån eller ved oprettelse eller forhøjelse af

en kassekredit.

For gamle faste lån bør det naturligvis være en forudsætning for en

eventuel afgiftsfritagelse, at løbetiden for lånet ikke

efterfølgende forlænges. En sådan ændring af låneaftalen bør i

givet fald anses for optagelse af nyt lån. Det vil dog være

overordentlig vanskeligt at håndhæve en sådan regel, idet

pengeinstitut og kontohaver som udgangspunkt kan have fælles

interesse i rent faktisk at lade lånet løbe længere end oprindelig

aftalt.

Selv om det for faste lån er principielt muligt at sondre mellem

gamle og nye, må det befrygtes, at det ikke i alle tilfælde vil

være muligt for de afgiftspligtige i foråret 1988 at foretage

denne sondring. For eksempel vil en bil, købt den 6. oktober 1986,

men først leveret på kredit den 10. oktober, kunne give anledning

til overvejelser.

c. Hvis renter af alle lån, der er optaget før den 7. oktober 1986,

skal fritages for afgift, opstår der et særligt problem for

erhvervsdrivende m.fl.

For erhvervsdrivende, der ikke benytter virksomhedsordningen, opstår

problemet ved, at renter af gamle lån fritages for afgift samtidig

med, at afgiftsgrundlaget nedsættes med et beregnet kapitalafkast

af virksomhedens fysiske erhvervsaktiver. Det skematiske

kapitalafkast beregnes med det formål at friholde erhvervsrenter

for afgift, hvad enten de vedrører gamle eller nye lån. Den

skematiske model anvendes, fordi man ikke kan sondre mellem

erhvervsmæssige og private lån. Til gengæld forudsætter den

skematiske model, at man behandler nye og gamle lån ens. Hvis man

fritager gamle lån for afgift og bibeholder lovforslagets regler

om kapitalafkast, får den erhvervsdrivende i realiteten dobbelt

fradrag ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget.

Hvis det drejer sig om en person, der har finansieret køb af en

obligationspost med et gammelt lån, vil der ligeledes blive tale

om dobbelt fradrag, fordi de samlede renteudgifter vil blive

nedsat både med obligationsrenteindtægterne og med renteudgiften

vedrørende det gamle lån.

Hvis det drejer sig om en erhvervsdrivende, der benytter

virksomhedsordningen, bliver der tilsvarende mulighed for at opnå

dobbelt fradrag. Efter virksomhedsskatteloven er det normalt uden

større betydning, om gæld indgår i virksomheden eller forbliver i

privatdelen. Fritages renter af gammel gæld for afgiften, vil man

kunne opnå det dobbelte fradrag ved at placere al gammel gæld i

privatdelen.

Herved forøges virksomhedens egenkapital og dermed det beregnede

kapitalafkast. Afgiftsgrundlaget nedsættes både med dette højere

kapitalafkast og med renteudgiften af den »gamle« gæld.

Problemet kan belyses ved et forenklet eksempel, der vedrører en

erhvervsdrivende, der ikke benytter virksomhedsordningen.

Den erhvervsdrivende har før den 7. oktober 1986 optaget lån på

400.000 kr. Renterne heraf udgør 10 pct. årligt.

Den erhvervsdrivende har ligeledes før 7. oktober 1986 anskaffet en

maskine til 400.000 kr.

Efter 7. oktober 1986 optager den erhvervsdrivende lån på 400.000 kr.

med rente på 10 pct. årligt og køber en lystbåd til 400.000 kr.

1) Efter lovforslaget beregnes afgiftsgrundlaget således

Renteudgift 10 pct. af 800.000

kr. = 80.000 kr. - Beregnet kapitalafkast af maskinen (sats 10 pct.) 10 pct. af 400.000 kr. = -40.000 kr. Afgiftsgrundlag 40.000 kr. Afgift 8.000 kr. 2) Hvis gamle lån fritages, bliver afgiftsgrundlaget i stedet: Gamle lån 400.0000 kr. Renteudgift 10 pct. af 400.000 kr. (det nye lån til køb af lystbåd) = 40.000 kr. - Beregnet kapitalafkast af maskinen (sats 10 pct.)10 pct. af 400.000 kr. = -40.000 kr. Afgiftsgrundlag 0 kr. Afgift 0 kr.

Lånet til køb af lystbåden bliver således ikke afgiftsbelagt.

Hvis gamle lån fritages for afgift, betyder det i virkeligheden, at

den samlede masse af erhvervsaktiver hos de selvstændige

erhvervsdrivende pr. 7. oktober 1986, som det også fremgår af

eksemplet, efterfølgende vil kunne danne grundlag for privat

lånefinansieret forbrug uden afgift.

Skulle man undgå dette problem, måtte det forudsætte, at man for

gamle lån skulle følge pengestrømmen for at se, om de blev anvendt

erhvervsmæssigt eller privat. Dette er ikke muligt.

I de ovenstående punkter er der beskrevet en række problemer af

teknisk karakter, som vil opstå, hvis man skal sondre mellem gamle

og nye lån.

Hvert af disse problemer er betydelige, og nogle synes uløselige og

taler i sig selv helt afgørende imod at forsøge sig med en sådan

sondring.

Selv om man så bort fra, at man står over for at skulle gennemføre en

skattereform, måtte man nære de allerstørste betænkeligheder ved

at pålægge skattemyndighederne en opgave, der som den her

omhandlede må anses for umulig at løse. Når hertil kommer, at

afgiften af renter af forbrugslån skal gennemføres samtidig med

gennemførelsen af skattereformen, vil resultatet blive, at der

pålægges skattemyndighederne opgaver af et omfang og en karakter,

som de ikke vil have mulighed for at løse på en blot nogenlunde

forsvarlig måde.

En sådan opgave vil således kunne få fatale følger for

skattereformens gennemførelse.

Spørgsmål 49

Der ønskes en oversigt over det antal skatteydere, der skal betale

renteafgift, opdelt på beløbsintervaller på 500 kr.

Spørgsmål 50

Der ønskes oplysning om antallet af skatteydere, der forventes at få

en nettorenteudgift på under 10.000 kr.

Svar

Afgiften skønnes at fordele sig således for de ca. 850.000 husstande,

der forventes at skulle svare afgift vedrørende 1987

--------------------------------------------------------------------- Afgift Antal husstande Afgift kr. i alt (1.000) pc.t mill. kr. --------------------------------------------------------------------- 25-500 260 31 55 500-1.000 165 19 120 1.000- 1.500 110 13 130 1.500- 2.000 80 9 135 2.000- 2.500 45 5 100 2.500- 3.000 35 4 100 3.000- 3.500 30 4 100 3.500- 4.000 30 4 110 4.000- 5.000 35 4 155 5.000-10.000 50 6 325 Over 10.000 10 1 170 --------------------------------------------------------------------- I alt 850 100 1.500

Af tabellen fremgår det, at antallet af husstande med en afgift under

2.000 kr., og dermed nettorenteudgifter under 10.000 kr., udgør

ca. 615.000.

Spørgsmål 9

Der ønskes beregnet de økonomiske konsekvenser ved bilkøb for to

funktionærer, der begge anvender en bil til 150.000 kr. til kørsel

i arbejdsgivers tjeneste og har samme kørselsforbrug - forudsat at

den ene selv ejer bilen, mens den anden har bilen til rådighed fra

virksomheden.

Særskilt ønskes belyst renteafgiftens virkninger på de to

situationer.

Spørgsmål 30

Der bedes ved et par eksempler (et køleskab og en lille bil) belyst,

hvad forslaget vil koste »den lille mand«, når han »er tvunget«

til at købe på afbetaling, herunder ønskes oplyst kontantpris,

afbetalingspris, lånetid og afgiftens størrelse.

Spørgsmål 52

Hvor meget vil prisen på en personbil stige med en slutseddelsum på

200.000 kr., en udbetaling på 60.000 kr. og resten lånt på

købekontrakt, såfremt hele kartoffelpakken vedtages?

Svar

I vedlagte eksempler 1-4 er de ønskede beregninger foretaget.

Det er i eksemplerne 1-3 vedrørende spørgsmål 9 og 30 forudsat, at

køberen kun kan præstere en udbetaling svarende til det gældende

udbetalingskrav på 20 pct. af kontantprisen. Den foreslåede

forøgede udbetaling forudsættes tilvejebragt gennem et lån, der

forrentes og afdrages på samme måde som restkøbesummen.

I alle eksemplerne er betalingsperioden fastsat til 36 måneder såvel

efter gældende regler som efter de foreslåede regler.

Eksempel 1. (spørgsmål 30)

ANSKAFFELSE AF KØLESKAB PÅ AFBETALING

--------------------------------------------------------------------- kr. --------------------------------------------------------------------- 1 Kontantpris 6.000 6.000 2 Udbetaling (20 pct./ 30 pct.) 1.200 1.800 3 Restsum (1)-(2) 4.800 4.200 4 Stempelafgift (0 pct./ 4 pct.)*(1) 0 300 5 Lån til udbetaling (2)-1.200 0 600 6 I alt til finansiering 4.800 5.100 7 Betalingsperiode 36 mdr. 36 mdr. 8 Rente 1,8 pct. pr. md. 1,8 pct. pr. md 9 Samlet rentebetaling 1.765 1.875 10 Kreditkøbspris (inkl. stempelafgift) (1)+(4)+(9) 7.765 8.175 11 Skattebesparelse vedr. renteudgifter (9)x0,5 880 940 12 Forbrugsrenteafgift (0,2x(9)) 0 375 13 Samlet udgift (10)¬(11)+(12) 6.885 7.610 Stigning i alt 725 Stigning pr. måned i afbetalingsperioden 20 Eksempel 2. (spørgsmål 30) ANSKAFFELSE AF LILLE BIL PÅ AFBETALING 1 Kontantpris 75.000 75.000 2 Udbetaling (20 pct./ 30 pct.) 15.000 22.500 3 Restsum (1)-(2) 60.000 52.500 4 Stempelafgift (0,1 pct./ 4 pct.)x(1) 45 3.500 5 Lån til udbetaling (2)-15.000 0 7.500 6 I alt til finansiering (3)+(4)+(5) 60.045 63.500 7 Betalingsperiode 36 mdr. 36 mdr. 8 Rente 1,2 pct. pr. md. 1,2 pct. pr. md. 9 Samlet rentebetaling 14.255 15.075 10 Kreditkøbspris (inkl. stempelafgift) (1)+(4)+(9) 89.300 93.575 11 Skattebesparelse vedr. renteudgifter (9)x,5 7.125 7.535 12 Forbrugsrenteafgift (0,2*(9)) 0 3.015 13 Samlet udgift (10)¬(11)+(12) 82.175 89.055 Stigning i alt - 6.880 Stigning pr. måned i afbetalingsperioden - 191 Eksempel 3. (spørgsmål 9) ANSKAFFELSE AF EN BIL TIL 150.000 KR. PÅ AFBETALING --------------------------------------------------------------------- Gældende regler Nye regler kr. --------------------------------------------------------------------- 1 Kontantpris 150.000 150.000 2 Udbetaling (20 pct./ 30 pct.) 30.000 45.000 3 Restsum (1)-(2) 120.000 105.000 4 Stempelafgift (0,1 pct./ 4 pct.)x(1) 80 6.995 5 Lån til udbetaling (2)-30.000 0 15.000 6 I alt til finansiering (3)+(4)+(5) 120.080 126.995 7 Betalingsperiode 36 mdr. 36 mdr. 8 Rente 1,2 pct. pr. md. 1,2 pct. pr. md. 9 Samlet rentebetaling 28.505 30.150 10 Kreditkøbspris (inkl. stempelafgift) (1)+(4)+(9) 178.585 187.145 11 Skattebesparelse vedr. renteudgifter (9)x0,5 14.255 15.075 12 Forbrugsrenteafgift (0,2x(9)) 0 6.030 13 Samlet udgift (10)¬(11)+(12) 164.330 178.100 Stigning i alt - 13.770 Stigning pr. måned i afbetalingsperioden - 382 Ovenstående virkning af renteafgiften gælder for funktionæren, der selv ejer bilen. Såfremt det er virksomheden, der ejer bilen, berøres denne ikke af renteafgiften, idet erhvervsmæssige renter er fritaget. Hvis virksomheden finansierer bilkøbet over virksomhedens kassekredit i et pengeinstitut, skal der heller ikke betales stempelafgift. Eksempel 4. (spørgsmål 52) ANSKAFFELSE AF BIL TIL 200.000 KR. PÅ AFBETALING --------------------------------------------------------------------- Gældende regler Nye regler kr. --------------------------------------------------------------------- 1 Kontantpris 200.000 200.000 2 Udbetaling (20 pct./ 30 pct.) 60.000 60.000 3 Restsum (1)-(2) 140.000 140.000 4 Stempelafgift (0,1 pct./ 4 pct.)x(1) 100 9.330 5 Lån til udbetaling (2)-60.000 0 0 6 I alt til finansiering (3)+(4)+(5) 140.100 149.330 7 Betalingsperiode 36 mdr. 36 mdr. 8 Rente 1,2 pct. pr. md. 1,2 pct. pr. md. 9 Samlet rentebetaling 33.260 35.450 10 Kreditkøbspris (inkl. stempelafgift) (1)+(4)+(9) 233.360 244.780 11 Skattebesparelse vedr. renteudgifter (9)x0,5 16.630 17.725 12 Forbrugsrenteafgift (0,2x(9)) 0 7.090 13 Samlet udgift (10)-(11)+(12) 216.730 234.145 Stigning i alt - 17.415 Stigning pr. måned i afbetalingsperioden - 484

Spørgsmål 32

Hvorfor vil det ikke være muligt at lade afgiften alene omfatte

væksten i de private forbrugslån i 1987 (altså »nye« forbrugslån;

der ønskes en beskrivelse af problemerne ved denne opdeling (nye/

gamle lån) f.s.a. lønmodtagere, selvstændige under V.O.,

selvstændige uden for V.O.)?

Svar

En løsning som den i spørgsmålet måtte kunne gå ud på, at man for

1986 opgjorde de samlede forbrugsrenter og derefter i 1987 og de

følgende år friholdt forbrugsrenter på et beløb svarende til

1986-forbrugsrenterne. Rentetilvæksten i 1987 og senere ville

herefter være at betragte som renter af nye lån.

Denne løsning kræver, at der foretages en opgørelse af de samlede

forbrugsrenteudgifter for 1986, selv om der ikke skal betales

afgift af dette beløb.

Hvis hele 1986-forbrugsrenten skulle anvendes som

sammenligningsgrundlag, ville det medføre en stærk tilskyndelse

til at optage lån hurtigst muligt efter lovforslagets

fremsættelse, da man herved ville opnå en lavere

forbrugsrenteafgift i 1987.

Det vil endvidere kunne virke uforståeligt for de afgiftspligtige, at

den, der har optaget sit lån i januar 1986 (eller før) er bedre

stillet i afgiftsmæssig henseende end den, der har optaget lån på

et senere tidspunkt i 1986. (Dette skyldes, at størrelsen af

renteudgifterne i 1986 bl.a. afhænger af, hvornår lånet er

optaget. Jo større forbrugsrenteudgift i 1986, jo mindre afgift i

1987).

Dertil kommer, at tilfældige udsving i renteniveauet i opadgående

eller nedadgående retning i 1987 og senere i forhold til 1986 vil

påvirke afgiftens størrelse.

Ud over de nævnte tilfældigheder vil ordningen blive næsten umulig at

administrere, idet forbrugsrenterne i 1986 ikke kan adskilles fra

erhvervsmæssige renter, fordi virksomhedsordningen først indføres

fra 1987.

Herudover gælder, at den erhvervsdrivende også under denne løsning i

realiteten vil få dobbelt fradrag i det omfang den

erhvervsdrivende har fysiske erhvervsaktiver. Det samme gælder for

dem, der måske som led i et skattetænkningsarrangement har købt en

større obligationsbeholdning for lånte midler. Der henvises i

denne forbindelse til besvarelsen af spørgsmål 31.

Spørgsmål 38

Vil ministeren indhente forslag fra Danmarks Sparekasseforening til

løsning af de på side 3 i notatet til bilag 12 skitserede

problemer?

Svar

Sparekasseforeningen berører i henvendelsen til udvalget spørgsmålet

om at fritage renter af gamle lån fra afgiften.

Som det fremgår af svaret på spørgsmål 31, mener ministeriet ikke, at

det er muligt at fritage gamle lån fra afgiften.

I Sparekasseforeningens henvendelse er der da heller ikke anvist

løsninger på de problemer, der omtales i svaret på spørgsmål 31.

Dette gælder således problemet med selvstændiges muligheder for at

få dobbelt fradrag ved opgørelse af afgiftsgrundlaget.

Hvis der fremkommer forslag til løsning af problemerne, vil man se på

disse forslag.

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har

herunder stillet spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter,

som denne har besvaret skriftligt og i et samråd.

Ministerens notat i forbindelse med samrådet samt teksten til det

såkaldte miniforlig af 9. oktober 1985 om revision af

skattereformaftalen på pensionsområdet og besvarelsen af 4 af

udvalgets skriftlige spørgsmål er medtaget som bilag til

tillægsbetænkningen.

Herudover er som bilag medtaget to skriftlige henvendelser fra

henholdsvis Foreningen af Danske Ligningskommissioner og

Kommunernes Landsforening, som udvalget har modtaget efter

afgivelsen af betænkning over lovforslaget.

Udvalget har desuden modtaget følgende skriftlige henvendelser

A/ B Strandgården II, Solrød Strand,

Horster, Steen, cand. scient. pol., Hellerup,

Jegstrup, Anders, Værløse,

Juul, Egon, Brøndby,

Lundberg, Per, Herlev,

Persson, Erik, Morud, og

Ruby, Karen og Johannes, Holstebro.

Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis,

Venstres, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes og

Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse med de af ministeren for skatter og afgifter stillede

og af mindretallet tiltrådte ændringsforslag.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse, idet man særligt

beklager, at ændringsforslag om ligestilling af ejeres og lejeres

boliglån og om en højere bagatelgrænse blev nedstemt ved 2.

behandling.

Mindretallet konstaterer, at man betragter den af ministeren

postulerede adgang til at indskyde renteafgiftsbeløb på

kapitalpensions- og kapitalsopsparingskonti ud over 25.000 kr.

årligt som værende i strid med miniforliget af 9. oktober 1985 og

derved et brud på skattereformaftalen.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis og Fremskridtspartiets

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Ændringsforslag

Af

ministeren for skatter og afgifter, tiltrådt af et mindretal (KF, V,

RV, CD og KRF)

Til § 3

1) I stk. 4 affattes nr. 4 således

»4) nettorenteudgifter ved selvstændig skibsvirksomhed, der er den

skattepligtiges bierhverv, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr.

10, hvis virksomheden opfylder betingelserne for optagelse af lån

i Danmarks Skibskreditfond.«

Til § 6

2) I stk. 5 ændres »renteudgifter« til: »nettorenteudgifter.«

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1 og 2

Ændringsforslagene går ud på at tydeliggøre, at det er

nettorenteudgifterne ved selvstændig skibsvirksomhed, som skal

fragå ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget.

Som det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslag nr. 4 og 9 i

udvalgets betænkning over lovforslaget, skal nettorenteudgifter

vedrørende skibsvirksomhed, der er den skattepligtiges bierhverv,

fragå ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget. Ordningen omfatter

alene nettorenteudgifter vedrørende skibe, der efter deres type og

størrelse opfylder betingelserne for at kunne belånes i Danmarks

Skibskreditfond. Nettorenteudgifterne opgøres som anpartshavers

andel af anpartsforetagendets samlede renteudgifter og

renteindtægter ifølge det regnskab, investor årligt modtager.

Hagen Hagensen (KF) Collet (KF) Agnete Laustsen (KF) Fogh

Rasmussen (V) Skrumsager Skau (V) Bente Juncker (CD) Ove

Jensen (FP) Kofod-Svendsen (KRF) nfmd. Jytte Hilden (S) Hans

Hækkerup (S) Camre (S) Lohmann (S) Stavad (S) fmd. Tastesen

(S) Ruth Olsen (SF) Thoft (SF) Lone Dybkjær (RV)

Partiet VS havde ikke medlemmer i udvalget.

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til ministeren for skatter og afgifter og

justitsministeren, som disse har besvaret dels skriftligt, dels i

samråd. En række af disse spørgsmål og ministeren for skatter og

afgifters besvarelse heraf er optrykt i et bilag til denne

betænkning.

Skriftlige og/ eller mundtlige henvendelser er modtaget fra

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation,

Andersen, Bent, Bagsværd,

Assurandør-Societetet,

Automobil-Importørernes Sammenslutning,

Bachmann, Steen, kontorchef, Ballerup,

Bolig-, Motor- og Hjælpemiddeludvalget,

Borbjerg Sparekasse,

Burmeister & Wain Skibsværft A/ S,

Carl Bro-Gruppen A/ S,

Centralforeningen for Danske Assurandører,

CO-METAL,

Danmarks Aktive Handelsrejsende,

Danmarks Rederiforening,

Danmarks Sparekasseforening,

Dansk Ejendomsmæglerforening,

Danske Investeringsforeningers Fællesrepræsentation,

De danske Landboforeninger,

Den Danske Bankforening,

DJØF,

Erhvervenes Skattesekretariat,

Erhvervssprogligt Forbund,

Forenede Danske Ejendomshandlere/ -mæglere,

Foreningen af Danske Ejendomsformidlere,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Global Finans,

GS Finansadministration,

HK,

Hyllested, Preben, Sønderborg,

Håndværksrådet,

Kjærgaard, C. J., Hellerup,

Kousgaard, P., Hellerup,

Kristensen, Ulla Blok, Ringkøbing amt,

Landsforeningen af Vanføre,

Moltke-Leth & Svejstrup, advokatfirma,

Nielsen, Henning, Langå,

Nordjyllands Revisionskontor A/ S,

O.V.E.,

Petersen, Erik Damgaard, lærer, Kolding,

Rederiforeningen,

Skibsværftsforeningen,

Tjenestemændenes Fællesudvalg og

Vejlby Landbrugsskole.

Der er af ministeren for skatter og afgifter stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Det Konservative Folkepartis,

Venstres, Det Radikale Venstres, Centrum-Demokraternes og

Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til

vedtagelse med de af ministeren for skatter og afgifter stillede

ændringsforslag.

Et andet mindretal (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved. 3. behandling.

Mindretallet er enig i behovet for indgreb mod lånefinansieret

overforbrug, men ønsker indgrebet rettet mod alle långivende

virksomheder i stedet for mod den enkelte låntager.

Mindretallet er af den opfattelse, at den af regeringen valgte metode

rummer en uacceptabel vilkårlighed i den indbyrdes behandling af

borgere med samme reelle gældsstiftelse til bolig- eller

forbrugsformål. Dette gælder uanset enkelte positive

ændringsforslag fra regeringen om afgrænsningen af gamle

boligrelaterede lån, der er fremkommet som resultat af

udvalgsarbejdet.

Mindretallet er til det yderste betænkelig ved lovforslagets negative

administrative konsekvens for skattereformens praktiske

gennemførelse og de misbrug af virksomhedsordningen, der gives

mulighed for gennem f. eks. ejendomsinteressentskaber, og skal

stærkt beklage, at regeringen og Det Radikale Venstre hermed

forvrider det regelsæt, der er aftalt mellem

skattereformpartierne.

Mindretallet mener sammenfattende, at lovforslaget skaber utålelig

vilkårlighed og administrativt rod. Det sidste forstærkes ved den

senest indføjede etårige pensionsordning med flere hundrede

tusinde indbetalinger på mellem 51 kr. og 1.000 kr.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget)

udtaler

Mindretallet er principielt positiv over for, at det offentlige

holder op med at give tilskud til renter af forbrugsgæld. Disse

»tilskud« gives i dag via rentefradragsretten på selvangivelsen,

og regeringen vil med lovforslaget i virkeligheden reducere disse

fradrags værdi i forhold til det aftalte i skattereformen.

Mindretallet finder imidlertid, at regeringen i sit udspil har

valgt en helt uacceptabel model, der rummer så mange momenter af

tilfældighed og så mange skævheder, at den må forkastes.

Mindretallet har forsøgt at bidrage konstruktivt til at løse disse

problemer efter principper, der ville fritage renter vedrørende

gæld optaget før den 7. oktober 1986 til gengæld for en stramning

af reglerne for modregning af renteindtægter mv.

Mindretallet udbad sig ministerens kommentarer hertil, men modtog

først svar på forespørgslen kl. 21.45 mandag den 13. oktober, 45

minutter før betænkningsafgivelsen.

Tilsvarende har ministeren jf. det optrykte svar på spørgsmål 38 ikke

villet efterkomme et ønske om at indhente forslag til løsning af

problemerne udefra. Mindretallet skal meget stærkt beklage dette.

Forligsaftalen mellem regeringen og Det Radikale Venstre løser ikke

problemerne. Ni tiendedele af de skævheder, der er blevet

dokumenteret i udvalgsarbejdet, består fortsat

- indgrebet vil ramme meget tilfældigt og urimeligt i titusindvis af

situationer,

- lejere bliver fortsat stillet ringere end ejere,

- selvstændige erhvervsdrivende går helt fri af indgrebet og kan

reelt fortsætte med at optage forbrugslån uden afgift, og

- personer med rørlig nettoformue er heller ikke på nogen måde

omfattet af de forbrugsbegrænsende foranstaltninger.

Disse forhold har det med de givne arbejdsforhold ikke været muligt

at rette op på i det foreliggende lovforslag, og mindretallet vil

derfor som alternativ pege på de af SF fremsatte forslag nr. L

38-43 og B 8, som førstebehandles i Folketinget tirsdag den 14.

oktober.

Mindretallet vil til 2. behandling uden for betænkningen stille

ændringsforslag om, at lån med kommunegaranti til indskud i

lejligheder fritages for afgift, og ændringsforslag, der sikrer,

at lejere, indehavere af andelsboliger og husejere stilles lige

med hensyn til lån til finansiering af egen bolig.

Mindretallet vil i øvrigt redegøre for sin stilling ved 2.

behandling.

Et fjerde mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og

udtaler

Renteskatten vil medføre, at især lønmodtagere og skatteydere med

store private renteudgifter vil blive udsat for en ny voldsom

skatteplyndring.

Renteskatten, der sammen med skattereformen træder i kraft den 1.

januar 1987, nedsætter tilsammen rentefradragets skatteværdi fra

ca. 70 til 30 pct.

Altså mere end en halvering af den hidtil gældende rentefradragsret.

Selv om de skatte- og afgiftsforhøjelser, som firkløverregeringen i

hele sin regeringsperiode har gennemført, har voldt store

problemer for både skatteydere og hele samfundsøkonomien, så er

det angreb, man nu retter mod rentefradragsretten, en langt mere

alvorlig sag.

Efter at fradragsretten for betalte skatter blev afskaffet i 1967,

har rentefradraget været skatteydernes eneste værn imod den totale

skatteplyndring.

Med den nye renteskat har firkløverregeringen givet de socialistiske

partier en god anledning til at fortsætte deres angreb mod

rentefradragsretten, og med forslaget her er vejen åbnet for en

total afskaffelse af rentefradragsretten over en årrække, hvormed

der er givet grønt lys for den totale skatteplyndring.

Det er ikke det private forbrug, men derimod det offentlige forbrug,

der er alt for stort, og derfor er det naturligvis det offentlige

forbrug, der skal formindskes ved at gennemføre offentlige

besparelser. De skattelettelser, som så kan gennemføres, vil

nedsætte omkostningsniveauet og forbedre konkurrenceevnen, hvorved

vi kan producere og eksportere os ud af

betalingsbalanceunderskuddet.

Ændringsforslag

Af

ministeren for skatter og afgifter, tiltrådt af et mindretal (KF, V,

RV, CD og KRF)

Til § 3

1) I stk. 4, nr. 1, udgår »med fradrag af rentetilskud til disse«.

2) I stk. 4, nr. 2, ændres »jf. § 2 i lov om lån mod pant i fast

ejendom for ikke-realkreditinstitutter« til: »jf. §§ 2 og 9 i lov

om realkreditlignende lån og andelsboliglån mv.«.

3) Stk. 4, nr. 3, affattes således

»3) renter af andre end de under nr. 1 og 2 nævnte lån, for så vidt

der er tale om lån mod sikkerhed i tinglyst pant i fast ejendom,

der tilhører den afgiftspligtige eller dennes ægtefælle, eller mod

sikkerhed i tinglyste sælgerpantebreve i fast ejendom, der

tidligere har tilhørt den afgiftspligtige eller dennes ægtefælle.

Endvidere medregnes i afgiftsårene 1987-89 renter af byggelån

omfattet af § 62, stk. 5, i lov om stempelafgift. Renter af

kassekreditter eller andre lån med adgang til variabel udnyttelse

er ikke omfattet af bestemmelsen i 1. pkt.«

4) I stk. 4 indsættes som nyt nr. 4

»4) renteudgifter ved selvstændig skibsvirksomhed, der er den

skattepligtiges bierhverv, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr.

10, og hvor betingelserne for optagelse af lån i Danmarks

Skibskreditfond er opfyldt.«

5) Stk. 5 affattes således

»Stk. 5. Nedsættelse af afgiftsgrundlaget efter stk. 4, nr. 3, er

betinget af, at aftalen om udstedelse af pantebrev eller

låneaftalen er indgået skriftligt før den 7. oktober 1986, og af,

at der inden dette tidspunkt er indgået skriftlig aftale om lånets

afvikling. Hvis sikkerheden består i tinglyst ejerpantebrev,

skadesløsbrev eller sælgerpantebrev, er det endvidere efter stk.

4, nr. 3, 1. pkt., en betingelse, at afviklingen blev aftalt over

en periode på mindst 8 år.«

6) I stk. 7 ændres »25« til: »50«.

7) Efter stk. 7 indsættes som nyt stk. 8

»Stk. 8. Ved beregningen af afgiftsbeløbet bortses fra ørebeløb.«

Til § 6

8) I stk. 4 indsættes som nyt 2. pkt.

»§ 5, stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«.

2. pkt. bliver herefter 3. pkt.

9) Efter stk. 4 indsættes som nyt stk. 5

»Stk. 5. Det efter stk. 3 beregnede kapitalafkast nedsættes med

renteudgifter efter § 3, stk. 4, nr. 4. Kapitalafkastet kan dog

ikke nedsættes til et lavere beløb end 0 kr.«

Ny paragraf

10) Efter § 9 indsættes som ny paragraf

»§ 10. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter regler,

hvorefter de afgiftspligtige for 1987 kan vælge inden for visse

frister at indbetale det afgiftsbeløb, der er beregnet for det

nævnte afgiftsår, til en pensionsordning, der omfattes af

pensionsbeskatningslovens kapitel 1. I så fald bortfalder pligten

til at betale afgiften. Indbetalingen kan ikke fradrages ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Udbetalingerne

behandles efter reglerne i pensionsbeskatningsloven om beskatning

af udbetalinger fra ordninger af den pågældende art. Der

fastsættes en periode, inden for hvilken ordningen ikke kan hæves

eller overføres til en anden pensionsordning. I øvrigt omfattes

pensionsordningerne af reglerne i pensionsbeskatningsloven i det

omfang, reglerne er forenelige med denne bestemmelse.

Pensionsbeskatningslovens krav til ordningerne, herunder

aldersbetingelserne, kan dog fraviges. Ministeren for skatter og

afgifter kan fastsætte regler for livsforsikringselskabers,

pensionskassers og pengeinstitutters medvirken ved ordningen.

Kontohavere, der indbetaler til konti i pengeinstitutter, er

afgiftspligtige efter realrenteafgiftsloven.«

Ingen

Nr BTL 5

Betænkning over Forslag til lov om afgift af renter af forbrugslån

Nr L 5 1986-87, 1. samling Blad nr 71

Afgivet af skatte- og afgiftsudvalget

Afgivet: 19861013