Legislator Case Law & Legislation
198614K00002 DK

1986 BTL 2 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF LOV OM TILSKUD TIL ARBEJDSGIVERNES BETALING AF ARBEJDSMARKEDSBIDRAG NR L 2 1986-87, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 1986 2 Valid

Udvalget har behandlet lovforslaget, og herefter indstiller et

FLERTAL (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Det Radikale

Venstres, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis

medlemmer af udvalget) lovforslaget til VEDTAGELSE med de af

arbejdsministeren stillede og af flertallet tiltrådte

ændringsforslag.

Et MINDRETAL (Socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller

lovforslaget til VEDTAGELSE UÆNDRET.

Socialdemokratiet har med glæde modtaget meddelelsen om, at et næsten

enigt Folketing står bag lovforslagets vedtagelse - inklusive den

borgerlige regering.

Allerede da arbejdsgivertilskuddet blev gennemført som led i det

ulykkelige overenskomstindgreb i 1985, advarede Socialdemokratiet

imod dette kostbare og unyttige tilskud. Socialdemokratiet gjorde

også opmærksom på den skadelige virkning, usikkerheden om

ordningen kunne skabe for fremtidige overenskomstsituationer.

Erfaringerne med løntilskud i 1970erne var bestemt ikke positive med

hensyn til deres omkostnings- og prisdæmpende effekt, og intet

tyder på, at virkningen af dette arbejdsgivertilskud har været

bedre.

Socialdemokratiet havde imidlertid håbet, at det sparede provenu

kunne bruges til afhjælpning af den uretfærdige behandling,

efterlønsmodtagerne og dagpengemodtagerne hidtil har fået af det

borgerlige flertal.

Socialdemokratiet har fremsat beslutningsforslag om en regulering på

10 pct. af satserne (B 5). Nettoudgiften hertil kan fuldt ud

finansieres ved afskaffelsen af de generelle arbejdsgivertilskud.

Desværre er det ikke lykkedes at overbevise flertallet om denne

retfærdige anvendelse. I stedet prioriterer de borgerlige andre

lettelser for arbejdsgiverne højere end hensynet til de svageste

grupper.

Et ANDET MINDRETAL (Socialistisk Folkepartis og Venstresocialisternes

medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til VEDTAGELSE

UÆNDRET.

ÆNDRINGSFORSLAG

Af ARBEJDSMINISTEREN, tiltrådt af et FLERTAL (KF, V, RV, CD og KRF)

Til § 1

1) I STK. 1 udgår ordene »1. januar 1987«.

2) Der indsættes som STK. 2

»STK. 2. Der ydes sidste gang tilskud til arbejdsgivernes betaling af

arbejdsmarkedsbidrag med forfaldsdag 1. januar 1987. ATP-bidrag,

der er indbetalt efter 15. december 1986, kan ikke danne grundlag

for beregning af tilskud.«

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1 og 2

Ændringsforslagene er en følge af det mellem regeringen og Det

Radikale Venstre indgåede forlig om finansloven, som betyder, at

arbejdsgivertilskuddet ophæves, men at der udbetales tilskud i 1.

kvartal 1987.

BO KRISTENSEN (KF) fmd. FLEMMING JENSEN (KF) HOUE (KF) JETTE

THOMSEN (KF) JENS PETER JENSEN (V) TØRNÆS (V) BOLLMANN (CD)

KOFOD-SVENDSEN (KRF) JYTTE ANDERSEN (S) BAKHOLT (S) OLE VAGN

CHRISTENSEN (S) SØREN B. JØRGENSEN (S) nfmd. KAJ POULSEN (S)

LILLI GYLDENKILDE (SF) OLE HENRIKSEN (SF) ELISABETH BRUUN

OLESEN (VS) ESTRUP (RV)

Partiet FP havde ikke medlemmer i udvalget.

Betænkning over lovforslag 1986 2 Valid

Nr BTL 2

Betænkning over Forslag til lov om ophævelse af lov om tilskud til arbejdsgivernes betaling af arbejdsmarkedsbidrag

Nr L 2 1986-87, 1. samling

Afgivet af arbejdsmarkedsudvalget

Afgivet: 19861211

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →