1986 LSF 229 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VÆRNEPLIGTENS OPFYLDELSE VED CIVILT ARBEJDE (VÆRNEPLIGTIGES ADGANG TIL AT NÆGTE MILITÆRTJENESTE)
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
Bilag 1
Nogle spørgsmål fra Folketingets forsvarsudvalg til
forsvarsministeren samt dennes besvarelser heraf
(Forsvarsudvalget, Folketingsåret 1986-87, alm. del - bilag 94)
SPØRGSMÅL 14
På baggrund af tv-udsendelsen »Sådan set« den 11. november 1986
bedes det oplyst, om det er korrekt, at den eneste måde, en
indkaldt værnepligtig kan forlade forsvaret på, er gennem
indlæggelse på militærpsykiatrisk afdeling, hvilket angiveligt
skulle ske med ca. 300 værnepligtige om året.
SVAR
Dette er ikke korrekt.
Langt størsteparten af forsvarets indkaldte værnepligtige gennemfører
den militære uddannelse.
En del af de værnepligtige hjemsendes dog før tiden på grund af
efterkassation. For mødehold 1981-1985 udgjorde de efterkasserede
således 6,5 pct.-7,5 pct. af de mødte værnepligtige, heraf ca. 2
pct. af psykiske årsager. Øvrige årsager er i altovervejende grad
ryg- og benlidelser.
Rigshospitalets Militærpsykiatriske Afdeling undersøger årligt ca.
300 værnepligtige. Der hjemsendes knap 200 pr. år af psykiske
årsager.
SPØRGSMÅL 16
Vil ministeren sikre, at de værnepligtige, som straks efter påbegyndt
aftjenelse af værnepligt fortryder, at de ikke har valgt at blive
militærnægtere, får mulighed for at forlade forsvaret uden derved
at skulle undergives psykiatrisk behandling, som kan forfølge de
pågældende for resten af livet?
Det bedes herunder oplyst, om ministeren f.eks. vil overveje at
gennemføre en måneds fortrydelsesfrist for værnepligtige i
forsvaret, og om ministeren vil sikre, at folk, der af
samvittighedsårsager kommer til den erkendelse, at aftjenelse af
den militære værnepligt er i modstrid med deres samvittighed,
efter at de har lært vilkårene at kende, kan anmode om at blive
overført til militærnægtertjeneste?
SVAR
De værnepligtiges adgang til efter mødet at begære sig overført til
civilt arbejde blev afskaffet som led i regeringens beslutning af
20. marts 1975 om regulering af værnepligtsmassen. Baggrunden
herfor var, at en sådan afgang under uddannelsen ikke alene
betyder, at den pågældende militære enhed mangler værnepligtige,
men ofte tillige, at hele enhedens uddannelsesprogram slås i
stykker. Dette medfører spild af uddannelse såvel for den enkelte
værnepligtige, som ikke fuldfører sin uddannelse, som for den
enhed, han forlader. Disse begrundelser er stadig gældende.
I overensstemmelse med regeringsbeslutningen blev loven om
værnepligtiges opfyldelse ved civilt arbejde ændret ved lov nr.
289 af 10. juni 1976, således at ansøgning om overførelse til
civilt arbejde skal være indsendt inden 4 uger efter
indkaldelsesordrens modtagelse, jf. § 2, stk. 1, i
Indenrigsministeriets lovbekendtgørelse nr. 427 af 30. september
1980.
Ifølge samme lovs § 2, stk. 4, kan indenrigsministeren, når særlige
omstændigheder taler herfor, behandle en ansøgning, uanset at
fristen ikke er overholdt, eller uanset at ansøgeren allerede een
gang har været overført til civilt arbejde. En ansøgning skal dog
altid afvises, når den er indsendt, mens den værnepligtige er til
tjeneste.
De orienteringer, der gives de værnepligtige om mulighederne for at
gøre værnepligtstjeneste ved civilt arbejde, såfremt militær
tjeneste af enhver art er uforenelig med deres samvittighed,
findes fuldt dækkende som baggrund for en samvittighedsmæssig
overvejelse og stillingtagen før mødet.
§ 1
I lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde, jf.
lovbekendtgørelse nr. 427 af 30. september 1980, som ændret ved §
1 i lov nr. 308 af 4. juni 1986, foretages følgende ændring
I § 2, stk. 4, ophæves sidste punktum.
§ 1
I lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde, jf.
lovbekendtgørelse nr. 427 af 30. september 1980, som ændret ved §
1 i lov nr. 308 af 4. juni 1986, foretages følgende ændring
I § 2, STK. 4, ophæves SIDSTE PUNKTUM.
Bilag 2
I dette bilag er optrykt den gældende formulering af den paragraf,
der berøres af lovforslaget
§ 2
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 770
§ 2
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER
I dag er betingelsen for at opnå militærnægterstatus, at den
værnepligtige senest 4 uger efter indkaldelsesordrens modtagelse
skal begære sig overflyttet til civilt arbejde ledsaget af
fornødne oplysninger og dokumentation. En sådan begæring bliver
normalt altid imødekommet. I perioden fra afslutningen af 4-ugers
fristen, til den værnepligtige skal møde på tjenestestedet ved
forsvaret eller civilforsvaret, er det vanskeligere at blive
overflyttet til civilt arbejde, men ansøgninger herom vil, selv om
de er indgivet for sent, i de fleste tilfælde blive imødekommet.
Såfremt en værnepligtig imidlertid indgiver ansøgning om at blive
overflyttet til civilt arbejde efter, at den pågældende er begyndt
at aftjene værnepligten, vil anmodningen altid blive afslået.
Såfremt den pågældende alligevel insisterer på, at
militærtjenesten strider mod hans samvittighed, eller vedkommende
ikke kan indordne sig under de forhold, som gælder for aftjening
af værnepligten ved forsvaret eller civilforsvaret, har
vedkommende kun mulighed for enten at desertere eller at søge at
blive efterkasseret. Såfremt der ikke er legemlige forhold, der
taler for efterkassation - og det vil der normalt ikke være for
den gruppe af værnepligtige, der her er tale om - er den eneste
lovlige vej ud af den militære værnepligt indlæggelse på
Militærpsykiatrisk Afdeling på Rigshospitalet med efterfølgende
kassation.
Ca. 300 værnepligtige undersøges årligt af Rigshospitalets
Militærpsykiatriske Afdeling (se bilag 1), og heraf efterkasseres
ca. 200.
I en kommentar til Ritzau den 26. februar 1987 til disse tal for
indlæggelser af psykiske årsager siger lederen af Rigshospitalets
Militærpsykiatriske Afdeling, Gorm Odden Petersen, bl.a.: »Skønt
2/3 må sendes hjem, er hovedparten ikke syge. Nogle bryder sammen,
når de indser, at de skal omgås våben og skal lære at slå ihjel,
men flertallet bliver slået ud af sociale problemer, de har slæbt
med sig ind i forsvaret. De har klaret sig dårligt i skolen, været
arbejdsløse i længere tid og melder sig frivilligt i håb om, at
forsvaret kan redde dem ud af deres sociale elendighed. Samtidig
har mange en forestilling om, at det hele er fest, farver og gode
kammerater. I virkeligheden er der tale om en krævende uddannelse
med fysiske og teoretiske krav, som mange har svært ved at
håndtere. Så mange unge får et ekstra og unødvendigt hug.«
På denne baggrund foreslår lederen af Rigshospitalets
Militærpsykiatriske Afdeling, at der indføres en introduktionsuge
for nye værnepligtige, og at pædagogikken i militæret
moderniseres, bl.a. ved at gøre de første uger nemmere.
Forslagsstillerne er enige med militærpsykiateren, når denne
foreslår, at forsvarets pædagogik skal moderniseres, men en
afskaffelse af kadaverdisciplinen sker nok ikke blot ved at
indføre en introduktionsuge efterfulgt af nogle uger uden de
stroppeture, der fortsat indgår som et afgørende element i
forsvarets såkaldte pædagogik.
Forslagsstillerne mener heller ikke, det er tilstrækkeligt at indføre
en introduktionsuge, hvorunder de værnepligtige kan begære sig
overflyttet til civilt arbejde. Erfaringerne viser, at ønsket om
overflyttelse til civil værnepligt kommer i hele
værnepligtsforløbet med en bølge 6-8 uger efter indkaldelsen og en
ny efter 4-5 måneder. Forslagsstillerne foreslår derfor, at der
sker en tilbagevenden til den tilstand, der var gældende indtil
lov nr. 289 af 10. juni 1976, hvorefter en begrundet ansøgning om
overflyttelse til civilt arbejde også under aftjening af
værnepligt i forsvaret og civilforsvaret normalt, men ikke altid,
blev imødekommet.
Forslagsstillerne konstaterer, at den bestående praksis, som det også
blev dokumenteret i tv-udsendelsen den 11. november 1986
udarbejdet af en forhenværende værnepligtig i forsvaret, Per Kaae,
og som det fremgår af ovenstående citat fra militærpsykiateren
Gorm Odden Petersen, medfører, at en værnepligtig, som af
samvittigheds- eller andre tungtvejende grunde ønsker at blive
hjemsendt, kun kan opnå dette gennem indlæggelse på
Militærpsykiatrisk Afdeling og med en psykiatrisk diagnose i
hånden som prisen for hjemsendelsen. En diagnose, der - til trods
for at hovedparten efter militærpsykiaterens opfattelse ikke er
syge - kan forfølge den pågældende i resten af hans tilværelse.
Forslagsstillerne gør opmærksom på, at nogle af problemerne med de
mange efterkassationer uden tvivl skyldes meget dårlige
arbejdsforhold i forsvaret, der ofte viser sig helt uden den
smidighed, der er kendetegnet i det civile liv. Et lille eksempel
viser problemerne.
En værnepligtig havde lige fået et barn, da moderen kort efter
fødslen blev alvorligt syg. Den værnepligtige bad sig fri for at
kunne passe mor og barn, men blev det nægtet. Han havde derfor
ikke andet valg, end at lade sig indskrive på Militærpsykiatrisk
Afdeling for ad denne vej at blive efterkasseret og hjemsendt.
Forslagsstillerne finder denne anvendelse af psykiatrien uheldig og
uacceptabel. Med dette forslag ønsker vi atter åbnet op for
muligheden for, at værnepligtige kan fortryde og begære sig
midlertidigt hjemsendt med henblik på at aftjene den resterende
del af tjenestetiden som militærnægtere.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGETS ENKELTE PARAGRAFFER
Til § 1
Formålet med at lade sidste punktum i § 2, stk. 4, udgå er, at
indenrigsministeren herefter vil have mulighed for at behandle
ansøgninger om overflyttelse til militærnægtertjeneste også efter,
at den værnepligtige har påbegyndt aftjeningen af sin værnepligt
ved forsvaret eller civilforsvaret. Forslagsstillerne ønsker denne
mulighed administreret rimelig liberalt og er samtidig indforstået
med, at den værnepligtige midlertidigt hjemsendes for senere at
blive indkaldt til aftjening af den alternative tjeneste.
TIL § 2
Lovændringen bør træde i kraft straks ved bekendtgørelsen i
Lovtidende.
§ 2. Ansøgning om overførelse til civilt arbejde indsendes til
indenrigsministeren ledsaget af fornødne oplysninger og
dokumentation. Ansøgningen skal være indsendt inden 4 uger efter
indkaldelsesordrens modtagelse.
Stk. 2. De værnepligtige skal i forbindelse med indkaldelsesordren
vejledes om adgangen til at blive overført til civilt arbejde og
om reglerne i stk. 1.
Stk. 3. En værnepligtig kan kun een gang blive overført til civilt
arbejde.
Stk. 4. Indenrigsministeren kan, når særlige omstændigheder taler
herfor, behandle en ansøgning, uanset at fristen i stk. 1 ikke er
overholdt, eller uanset at ansøgeren allerede een gang har været
overført til civilt arbejde. En ansøgning skal dog altid afvises,
når den er indsendt, medens den værnepligtige er til tjeneste.
Ingen
Nr LSF 229
Forslag til Lov om ændring af lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde (Værnepligtiges adgang til at nægte militærtjeneste)
Fremsat af Thoft (SF) Albrechtsen (VS)
den 28. april 1987
Vedtaget ved tredjebehandling den 4. juni 1987
Lov nr 394 af 10/06/1987