1986 LSF 225 FORSLAG TIL LOV OM FREMSKAFFELSE AF BOLIGER TIL FLYGTNINGE

Kapitel 1

FORMÅL OG OMRÅDE

§ 1. Denne lov har til formål

1) at øge mulighederne for at fremskaffe egnede, varige boliger til

flygtninge,

2) at sikre mulighed for at fremskaffe boliger i alle kommuner, der

findes egnede til bosættelse af flygtninge,

3) at øge mulighederne for at fremskaffe boliger i private

udlejningsejendomme,

4) at forbedre mulighederne for boligmæssig integration mellem

flygtninge og danskere.

Stk. 2. I det omfang det er foreneligt med de i stk. 1 nævnte

formål, skal der ved bosættelsen af flygtninge tilstræbes en

ligelig fordeling af flygtninge mellem kommunerne.

Kapitel 2

KOMMUNERNES FORPLIGTELSE TIL AT STILLE BOLIGER TIL RÅDIGHED FOR

FLYGTNINGE

kapitel 2 har virkning fra den anden kalendermåned efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 2. Ved flygtninge forstås i denne lov personer, der har fået

opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-8.

Stk. 2. Loven finder tillige anvendelse for personer, der har fået

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2.

Stk. 3. Loven finder ligeledes anvendelse for personer, der har fået

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som

følge af tilknytning til en i Danmark fast bosiddende person, når

denne person er kommet til landet efter en af de i stk. 1-2 nævnte

bestemmelser, eller når tilknytningen kan føres tilbage til en

sådan person.

Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse for personer, der har haft

opholdstilladelse i mere end 3 år.

Stk. 5. For husstande bestående af flere personer finder loven

anvendelse, når mindst et husstandsmedlem opfylder de i stk. 1-4

nævnte betingelser.

Kapitel 3

FREMSKAFFELSE AF BOLIGER I PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME

§ 3. Alle kommuner er forpligtede til at stille boliger til rådighed

til bosættelse af flygtninge, jf. dog § 4.

Kapitel 4

STATSSTØTTE TIL ETABLERING AF UNGDOMSBOLIGER FOR FLYGTNINGE OG ANDRE

UNGE I EKSISTERENDE EJENDOMME

§ 4. Boligministeren kan helt eller delvis fritage en kommune for

forpligtelsen til at stille boliger til rådighed i følgende

tilfælde

1) Hvis der skønnes at være boligplaceret flere flygtninge pr. 1.000

indbyggere i kommunen i de senere år end i samtlige kommuner under

eet.

2) Hvis mindst 4 procent af kommunens indbyggere pr. 1. januar 1987

er indvandrere fra 3. lande.

3) Hvis kommunen ikke findes egnet til bosættelse af flygtninge.

4) Hvis der midlertidigt ikke er behov for bosættelse af flygtninge i

kommunen.

Kapitel 5

FORSKELLIGE BESTEMMELSER

§ 5. Kommunerne skal hver måned stille så mange boliger til rådighed,

at der kan boligplaceres een flygtning pr. påbegyndt 7.000

indbyggere.

Stk. 2. Boligministeren kan nedsætte det antal boliger, der skal

stilles til rådighed, hvis der sker en nedgang i behovet.

§ 6. Boligerne skal i en periode på mindst 4 uger stilles til

rådighed for Dansk Flygtningehjælp med henblik på henvisning af en

flygtning eller flygtningefamilie.

Stk. 2. Eventuelt lejetab i forbindelse med anvisningen afholdes af

kommunen.

§ 7. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ejere af private

udlejningsejendomme med mere end 12 beboelseslejligheder skal

stille den første ledige lejlighed til rådighed til udlejning til

en af kommunen anvist flygtning eller flygtningefamilie. I

ejendomme med mere end 50 beboelseslejligheder kan den første,

tredje og femte ledige lejlighed kræves stillet til rådighed.

Stk. 2. Flere ejendomme, der ejes af samme ejer, er opført

kontinuerligt som en samlet bebyggelse og har fælles friareal

eller nogen form for driftsfællesskab, anses for een ejendom.

Stk. 3. Hvis en eller flere lejligheder i ejendommen er udlejet til

flygtninge, nedsættes forpligtelsen til at stille lejligheder til

rådighed tilsvarende.

§ 8. Kommunalbestyrelsens beslutning efter § 7 skal bekendtgøres i

Statstidende og i øvrigt på den måde, der er sædvanlig i kommunen.

Stk. 2. Beslutningen kan tidligst træde i kraft 6 uger efter

bekendtgørelsen i Statstidende.

Stk. 3. Bekendtgørelsen skal indeholde oplysning om, hvornår

beslutningen træder i kraft samt om pligten til at indgive

anmeldelse om ledige lejligheder.

§ 9. Når beslutningen er trådt i kraft, skal udlejeren anmelde ledige

lejligheder, der hidtil har været benyttet til beboelse, til

kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Anmeldelsen skal indgives senest 2 uger efter, at opsigelsen

af lejeaftalen om lejligheden er sket, eller efter at udlejeren på

anden måde er blevet vidende om, at lejligheden er eller vil blive

ledig.

Stk. 3. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om lejlighedens

beliggenhed, størrelse og indretning og om lejens størrelse.

Stk. 4. Senest 2 uger efter, at lejligheden er blevet anmeldt, skal

kommunalbestyrelsen meddele udlejeren, om lejligheden ønskes

stillet til rådighed. Hvis lejligheden ønskes anvendt til

anvisning, kan kommunen anvise en flygtning eller

flygtningefamilie, til hvem udlejeren straks er pligtig til at

udleje lejligheden.

Stk. 5. Hvis kommunalbestyrelsen ikke inden 2 uger fra anmeldelsen

har meddelt, at den ønsker at anvise lejligheden, kan udlejeren

frit udleje lejligheden.

Stk. 6. Eventuelt lejetab i forbindelse med anvisningen afholdes af

kommunen.

§ 10. Udlejeren er ikke pligtig til at stille lejligheder, der agtes

udlejet til en ejendomsfunktionær eller til en boligsøgende, der

allerede har bolig i samme ejendom, til rådighed. Det samme gælder

beboelseslejligheder, der står direkte i forbindelse med et

forretningslokale og udlejes i forbindelse med dette.

Stk. 2. Lejligheder, der lovligt agtes benyttet af ejeren, kan ikke

forlanges stillet til rådighed.

Stk. 3. Udlejeren er ikke pligtig til at udleje til en husstand, der

på indflytningstidspunktet omfatter flere personer end antallet af

beboelsesrum i lejligheden.

Stk. 4. Hvis udlejeren i øvrigt har en særlig grund hertil, kan han

i forbindelse med anmeldelsen anmode om fritagelse for at stille

lejligheden til rådighed. Hvis kommunalbestyrelsen ikke

imødekommer anmodningen, kan boligretten, såfremt den finder

udlejerens begrundelse rimelig, tillade, at et i medfør af

anvisningen indgået lejemål opsiges med 3 måneders varsel.

§ 11. Når udlejeren har opfyldt sin forpligtelse til at stille

lejligheder til rådighed, ophører forpligtelsen til at anmelde

ledige lejligheder.

Stk. 2. Hvis en anmeldt lejlighed afviger væsentligt fra de øvrige

lejligheder i ejendommen og kommunalbestyrelsen inden 2 uger fra

anmeldelsen har meddelt udlejeren, at lejligheden ikke findes

egnet til anvisning, medregnes lejligheden ikke i opgørelsen efter

stk. 1.

§ 12. Kommunalbestyrelsen er berettiget til ved fogedretten at lade

en anvist flygtning eller flygtningefamilie indsætte i lejligheden

samt at lade en lejer, hvis lejemål er indgået i strid med

bestemmelserne i dette kapitel, udsætte af lejligheden.

§ 13. Kommunalbestyrelsen kan til brug for administrationen af

bestemmelserne i dette kapitel afkræve en ejendoms ejer og

administrator alle nødvendige oplysninger vedrørende ejendommen og

de enkelte lejemål.

§ 14. Boligministeren kan på statskassens vegne give tilsagn om

statslån, rentebidrag, afdragsbidrag og garanti til erhvervelse og

eventuel ombygning af enfamilieshuse og andre tilsvarende

ejendomme med henblik på etablering af boliger for unge flygtninge

og andre unge.

Stk. 2. Tilsagn kan i finansåret 1987 gives til etablering af

boliger for i alt 1.000 personer. Uudnyttede tilsagn kan overføres

til finansåret 1988.

Stk. 3. Realkreditinstitutter kan yde indekslån efter samme regler,

som i henhold til lov om indeksregulerede realkreditlån kan ydes

til opførelse af ungdomsboliger efter kapitel 11 i lov om

boligbyggeri.

Stk. 4. Bestemmelserne i kapitel 11 i lov om boligbyggeri finder

anvendelse i det omfang, de er forenelige med denne lov.

§ 15. Tilsagn gives løbende, efterhånden som ansøgningerne indkommer.

§ 16. Ved første udlejning skal mindst 1/3 og højst 2/3 af beboerne

være flygtninge. Denne beboersammensætning skal fastholdes ved

nyudlejninger i de første 2 år efter boligernes ibrugtagning.

§ 17. Kommunernes udgifter til dækning af lejetab, jf. § 6, stk. 2,

og § 9, stk. 6, refunderes af staten. Statsrefusionen udbetales

kvartalsvis bagud.

§ 18. Med bøde straffes den, som

1) i strid med § 9, stk. 1-3, undlader at foretage anmeldelse af en

ledig eller ubeboet lejlighed,

2) i strid med § 9, stk. 4, undlader at udleje til en flygtning, der

er anvist af kommunen,

3) i strid med § 9, stk. 4, udlejer til en anden lejlighedssøgende,

4) lejer en lejlighed vidende om, at udlejeren efter

kommunalbestyrelsens anvisning har pligt til at udleje til en

flygtning.

Stk. 2. Er en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser begået af et

aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan

bødeansvar pålægges selskabet som sådant.

§ 19. En udlejer, der to gange er idømt bødestraf efter denne lov,

kan ved dom frakendes retten til at administrere ejendomme med

udlejede beboelseslejligheder. Det kan ved dommen bestemmes, hvem

der skal administrere hans ejendomme med udlejede

beboelseslejligheder. Frakendelsen kan ske for en periode på

indtil 5 år.

§ 20. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Kommunens pligt til at stille boliger til rådighed efter

§ 21. Forslag om revision af denne lov forelægges for Folketinget i

folketingsåret 1988-89.

§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET 1. INDLEDNING

Opnåelse af egen bolig er et af de helt centrale led i den

integrationsproces, der efter en lang periode i stadig angst og

usikkerhed skal give flygtningene mulighed for at begynde en ny

tilværelse i Danmark.

Erfaringerne viser, at placering i egen, varig bolig bør finde sted

inden for de første 6 måneder efter anerkendelsen som flygtning.

Allerede i efteråret 1985 gjorde Dansk Flygtningehjælp, Kommunernes

Landsforening og Boligselskabernes Landsforening opmærksom på de

vanskeligheder, der er forbundet med fremskaffelsen af det

nødvendige antal boliger til flygtningene.

Det medførte, at der under Boligministeriet blev nedsat et udvalg,

der skulle undersøge mulighederne for en forøgelse af antallet af

boliger, der kan stilles til rådighed for flygtningene.

I januar 1987 fremkom en afsluttende rapport fra udvalget.

Det fremgår af udvalgets rapport, at der er tre hovedproblemer

- Der er først og fremmest store problemer med at fremskaffe det

nødvendige antal boliger.

- For det andet er der meget stor forskel på, hvor mange flygtninge

der er boligplaceret i de enkelte kommuner.

- For det tredje er de boligplacerede flygtninge fordelt meget ujævnt

på de enkelte dele af boligmassen. Flygtningene har især opnået

bolig i det almennyttige byggeri. Kun en beskeden andel har fået

bolig i private udlejningsejendomme.

2. BOLIGBEHOVET

Pr. 1. januar 1987 ventede 5.600 flygtninge på at få egen bolig.

De fleste af disse flygtninge boede i større eller mindre grupper i

Dansk Flygtningehjælps midlertidige indkvarteringsejendomme. Disse

ejendomme er typisk indrettet i nedlagte og nedslidte hoteller,

institutioner og lignende ejendomme, som Dansk Flygtningehjælp har

haft mulighed for at leje.

Dansk Flygtningehjælp kan med de nuværende muligheder skaffe bolig

til ca. 400 flygtninge pr. måned.

Det betyder, at flygtninge, der opnår asyl i begyndelsen af 1987, kan

se frem til et ophold i de midlertidige indkvarteringsejendomme på

gennemsnitligt 14 måneder.

Det siger sig selv, at disse forhold er helt ødelæggende for

mulighederne for at sikre en vellykket indpasning af flygtningene

i samfundet.

I første halvår af 1987 forventes der givet asyl til ca. 2.500

flygtninge.

Det betyder, at der i 1987 skal skaffes boliger til godt 8.000

flygtninge, hvis det skal sikres, at alle opnår egen bolig senest

6 måneder efter anerkendelsen som flygtning.

Dansk Flygtningehjælp har som nævnt hidtil været i stand til at

fremskaffe bolig til ca. 400 flygtninge pr. måned, svarende til

ca. 4.800 om året. Dansk Flygtningehjælps lokale afdelinger melder

imidlertid om stadig stigende vanskeligheder med at skaffe

boliger. Hertil kommer, at Dansk Flygtningehjælp på grund af de

vanskelige forhold i nogle tilfælde har været tvunget til at

anvende boligløsninger, der ikke er tilfredsstillende.

Der er derfor behov for gennemførelse af ordninger, der kan sikre

fremskaffelse af boliger til yderligere ca. 4.000 flygtninge inden

udgangen af 1987.

3. FLYGTNINGENES FORDELING MELLEM KOMMUNERNE

De boligplacerede flygtninge er meget ujævnt fordelt mellem

kommunerne.

Flygtningene er ret jævnt fordelt mellem amterne. Men inden for

amterne er der i de fleste tilfælde en betydelig skævhed i

fordelingen mellem kommunerne.

Problemerne er størst i hovedstadsområdet. Ikke mindre end 73 procent

af de flygtninge, der er boligplaceret i hovedstadsområdet, har

fået bolig i kun 9 kommuner. De 9 kommuner er: København.

Albertslund, Brøndby, Ishøj, Høje-Tåstrup, Farum, Karlebo,

Helsingør og Greve. Det er - med en enkelt undtagelse - de samme

kommuner, som i forvejen har flest andre indvandrere.

Uden for hovedstadsområdet er det karakteristisk, at flygtningene

især er boligplaceret i de kommuner, hvor Dansk Flygtningehjælp

har eller har haft et integrationscenter. I de tilstødende

kommuner er det derimod i de fleste tilfælde kun lykkedes at

boligplacere ganske få flygtninge.

4. FLYGTNINGENES FORDELING MELLEM DE FORSKELLIGE DELE AF BOLIGMASSEN

Af en opgørelse foretaget af Dansk Flygtningehjælp, fremgår det, at

66 procent af de flygtninge, der pr. 1. marts 1986 var

boligplaceret i lejligheder, var bosat i det almennyttige byggeri.

Pr. 1. november 1986 var andelen i det almennyttige byggeri steget

til 70 procent.

5. LOVFORSLAGETS HOVEDPUNKTER

Lovforslaget har til formål at løse de problemer, der er omtalt

ovenfor.

Forslaget indeholder tre hovedpunkter

- Det foreslås, at kommuner, der hidtil har været tilbageholdende med

at modtage flygtninge, pålægges en forpligtelse til at stille

boliger til rådighed til bosættelse af flygtninge.

- Det foreslås, at kommunerne får mulighed for at pålægge ejere af

større udlejningsejendomme at stille den første ledige lejlighed

til rådighed til bosættelse af flygtninge.

- Der foreslås fastsat en ekstraordinær ungdomsboligkvote på 1.000

boligenheder. Kvoten skal anvendes til køb af enfamilieshuse og

lignende ejendomme, der skal indrettes til ungdomsboliger.

Beboerne skal bestå af både flygtninge og danskere.

Da mange flygtninge allerede har ventet længe på at få egen bolig, er

der lagt vægt på at udforme ordningerne således, at der hurtigt

opnås en betydelig effekt.

Forslagsstillerne er opmærksomme på, at der fra mange sider er ydet

en stor indsats for at skaffe boliger til flygtningene. Det gælder

først og fremmest Dansk Flygtningehjælp, der har ydet en stor

indsats under meget vanskelige forhold. Men også mange kommuner og

almennyttige boligafdelinger har medvirket til at løse opgaverne.

Det er ikke meningen, at forslaget skal erstatte denne indsats.

Forslaget skal derimod ses som et supplement til de eksisterende

muligheder.

Der tilstræbes ved forslaget en mere ligelig fordeling af

flygtningene både mellem kommunerne og mellem de enkelte dele af

boligmassen. Det er dog vigtigt at fastholde, at målet kun er en

MERE LIGELIG fordeling. En fuldstændig ligelig fordeling af

flygtningene mellem kommunerne er hverken mulig eller ønskelig.

Bestræbelserne for at opnå en mere ligelig fordeling må ikke

medføre, at boligtilbud afslås, blot fordi der allerede er mange

flygtninge i den pågældende kommune, eller at der boligplaceres

flygtninge i kommuner, der ikke er egnede til bosættelse af

flygtninge.

Der er lagt vægt på, at flygtningene opnår boliger på normale vilkår.

Derved opnås den bedste indpasning af flygtningene i det danske

samfund. Forslagsstillerne tager afstand fra særlige

konstruktioner med fremlejeforhold og midlertidige lejekontrakter,

som det er foreslået af Boligministeriets Flygtningeudvalg.

Flygtningene har krav på samme retsbeskyttelse som andre lejere.

Flygtningene optager ikke mere plads i boligmassen, fordi de opnår

normale lejekontrakter.

Det er ikke hensigten at begunstige flygtningene i forhold til

danskere. Selv efter en gennemførelse af forslaget vil

flygtningene opnå en boligstandard, der er væsentlig ringere end

danskernes gennemsnitlige boligstandard.

Forslagsstillerne er opmærksomme på, at det også for mange danskere

er vanskeligt at opnå tilfredsstillende boligforhold. Det er

derfor af afgørende betydning, at der sker en forøgelse af det

almennyttige boligbyggeri. Da Folketingets flertal imidlertid for

få måneder siden har forkastet et forslag herom, er der ikke

medtaget et sådant forslag i dette lovforslag. SF vil imidlertid

også fremover arbejde for en forøgelse af det almennyttige byggeri

til mindst 12.000 boliger pr. år, således at de lange boligkøer

kan nedbringes.

6. KOMMUNAL FORPLIGTELSE TIL AT STILLE BOLIGER TIL RÅDIGHED FOR

FLYGTNINGE

Efter lovforslagets KAPITEL 2 er alle kommuner som udgangspunkt

forpligtede til at stille boliger til rådighed til bosættelse af

flygtninge.

Boligministeren kan dog fritage visse kommuner for forpligtelsen til

at stille boliger til rådighed.

For det første kan kommuner, der i de senere år har modtaget flere

flygtninge i forhold til indbyggertallet end samtlige kommuner

under eet, fritages. Hvilke kommuner der kan fritages efter denne

bestemmelse, må om nødvendigt bero på et skøn.

For det andet kan der ske fritagelse af kommuner, der har en

indvandrerandel på mindst 4 procent.

For det tredje kan kommuner, der ikke findes egnede til bosættelse af

flygtninge, fritages. Det vil især dreje sig om kommuner, hvor det

vil være vanskeligt for flygtningene at få uddannelse og

beskæftigelse.

For det fjerde kan der ske fritagelse af kommuner, hvor der

midlertidigt ikke er behov for bosættelse af flygtninge. Det vil

typisk dreje sig om kommuner, der ikke ligger inden for en rimelig

afstand fra et af Dansk Flygtningehjælps lokale

integrationscentre. Af hensyn til den praktiske tilrettelæggelse

af integrationsarbejdet vil det ikke være hensigtsmæssigt at

bosætte flygtninge i sådanne kommuner.

Det forudsættes, at fritagelser efter de to sidstnævnte bestemmelser

sker efter samråd med Dansk Flygtningehjælp.

Kommuner, der skal stille boliger til rådighed, skal stille så mange

boliger til rådighed, at der hver måned kan boligplaceres een

flygtning pr. påbegyndt 7.000 indbyggere.

Kommunen har flere muligheder for at fremskaffe boligerne. For det

første kan den bruge kommunens egne beboelsesejendomme. For det

andet kan den beslutte, at ejere af større private

udlejningsejendomme skal stille lejligheder til rådighed efter

lovforslagets kapitel 3. For det tredje kan kommunen i henhold til

lov om boligbyggeri beslutte, at indtil 25 procent af de ledige

lejligheder i almennyttige afdelinger skal stilles til rådighed.

For det fjerde kan kommunen benytte lovforslagets kapitel 4 om køb

af enfamilieshuse, der anvendes til ungdomsboliger for flygtninge

og andre unge.

Boligerne skal efter forslaget stilles til rådighed for Dansk

Flygtningehjælp. Boligerne udlejes til flygtningene på normale

vilkår. Der oprettes en normal lejekontrakt mellem udlejeren og

flygtningen.

Hvis kommuner med et samlet indbyggertal svarende til halvdelen af

hele landets befolkning omfattes af forpligtelsen, vil der kunne

fremskaffes boligtilbud til ca. 400 flygtninge om måneden.

Det forudsættes, at der fortsat vil kunne boligplaceres et betydeligt

antal flygtninge i de kommuner, der ikke vil blive omfattet af

ordningen.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at mange kommuner vil gå mere

aktivt ind i arbejdet med at fremskaffe boliger til flygtningene,

hvis de ved, at også nabokommunerne er forpligtede til at gøre en

indsats.

7. FREMSKAFFELSE AF BOLIGER I PRIVATE UDLEJNINGSEJENDOMME

Efter lovforslagets KAPITEL 3 kan kommunalbestyrelsen beslutte, at

ejere af private udlejningsejendomme skal stille ledige

lejligheder til rådighed for kommunen til bosættelse af

flygtninge.

En sådan ordning vil kunne fungere uden væsentlige problemer i

større, professionelt drevne ejendomme. Ordningen foreslås derfor

begrænset til ejendomme med mere end 12 beboelseslejligheder.

Som hovedregel kan der kun kræves stillet een lejlighed til rådighed

i hver ejendom.

For at gøre det muligt hurtigt at fremskaffe et stort antal

lejligheder, er det den første lejlighed der bliver ledig efter

ordningens indførelse, der skal stilles til rådighed.

I ejendomme med mere end 50 beboelseslejligheder kan

kommunalbestyrelsen kræve, at der stilles indtil 3 ledige

lejligheder til rådighed.

Hvis en eller flere lejligheder i ejendommen allerede er udlejet til

flygtninge, nedsættes udlejerens forpligtelse til at stille

lejligheder til rådighed tilsvarende.

Når ordningen er indført i en kommune, skal ejere af ejendomme, der

er omfattet af ordningen, anmelde alle lejligheder, der bliver

ledige, til kommunen.

Kommunen skal så inden 2 uger meddele udlejeren, om lejligheden

ønskes anvendt til anvisning.

Hvis lejligheden ønskes anvendt til anvisning, er udlejeren pligtig

til at udleje lejligheden til en flygtning eller

flygtningefamilie, der anvises af kommunen.

Der oprettes en normal lejekontrakt mellem udlejeren og flygtningen.

Kommunalbestyrelsen kan naturligvis, hvis den ønsker det, indføre

mindre vidtgående ordninger end fastsat i loven.

Kommunens mulighed for at pålægge udlejerne en egentlig forpligtelse

til at stille ledige lejligheder til rådighed vil formentlig i

mange tilfælde kunne motivere udlejerne til at gå ind i et

frivilligt og uformelt samarbejde med kommunen, således at en

formel anvendelse af lovens regler bliver unødvendig.

8. INDRETNING AF UNGDOMSBOLIGER FOR UNGE FLYGTNINGE OG ANDRE UNGE I

ENFAMILIESHUSE

Efter lovforslagets KAPITEL 4 etableres der en ekstraordinær

ungdomsboligkvote på 1.000 boligenheder.

Denne kvote skal anvendes til køb af enfamilieshuse og andre lignende

ejendomme, der indrettes til ungdomsboliger.

Da det kun vil være nødvendigt med begrænsede ombygninger, vil der

hurtigt kunne fremskaffes et betydeligt antal boliger ad denne

vej.

For at forbedre mulighederne for boligmæssig integration mellem

flygtningene og unge danskere foreslås det, at mindst 1/3 og højst

2/3 af beboerne ved den første udlejning skal være flygtninge.

Denne beboersammensætning skal opretholdes ved nyudlejninger i de

første to år. Derefter kan udlejning af ledige boliger ske efter

de normale regler for ungdomsboliger.

Det er anført i forslaget, at tilsagn om støtte skal gives løbende,

efterhånden som ansøgningerne indkommer. Princippet er altså, at

tilsagnene fordeles efter den rækkefølge, hvori ansøgningerne

indkommer. Formålet er at sikre, at der hurtigst muligt etableres

så mange boliger som muligt. Princippet hindrer ikke, at det

afslås at give tilsagn til projekter, der findes uegnede.

I øvrigt finder de sædvanlige bestemmelser for ungdomsboliger, der

opføres efter lov om boligbyggeri, anvendelse.

Udgifterne til etableringen af boligerne skal således holdes inden

for det rammebeløb, der gælder for ungdomsboliger.

Boligerne finansieres med 85 procent indekslån og 15 procent rente-

og afdragsfrit statslån. Der ydes rentebidrag og afdragsbidrag

efter samme regler som til andre ungdomsboliger.

9. ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Kun forslaget om en ekstraordinær ungdomsboligkvote vil medføre

væsentlige offentlige udgifter.

Hvis der regnes med en gennemsnitlig pris på 250.000 kr. pr.

boligenhed (inkl. ombygningsudgifter), vil det samlede statslån

udgøre 37,5 mill. kr. I de kommende år vil der være begrænsede

udgifter til rentebidrag og afdragsbidrag.

Da den midlertidige indkvartering af flygtningene er meget dyr, vil

en tidligere udplacering af flygtningene til egen bolig medføre

betydelige besparelser.

Det fremgår af rapporten fra Boligministeriets Flygtningeudvalg, at

udgifterne til den midlertidige indkvartering pr. måned pr. person

ligger i størrelsesordenen 2.000-2.600 kr. Heroverfor er udgiften

til en individuel bolig pr. person pr. måned i gennemsnit omkring

1.000 kr.

Gennemsnitligt er der altså en besparelse på omkring 1.300 kr., hver

gang en flygtning opnår egen bolig en måned tidligere end ellers.

Hvis det anslås, at forslaget vil medføre, at 6.000 flygtninge opnår

egen bolig gennemsnitligt 6 måneder tidligere end ellers, vil den

samlede besparelse blive på knap 50 mill. kr.

Ingen

Nr LSF 225

Forslag til Lov om fremskaffelse af boliger til flygtninge

Fremsat af Pelle Voigt (SF) Ingerlise Koefoed (SF) Ruth Olsen (SF) Ebba Strange (SF)

den 7. april 1987