1986 LSF 220 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNINGEN AF PENSIONSORDNINGER M.V. OG LOV OM OPKRÆVNING AF INDKOMST- OG FORMUESKAT FOR PERSONER M.V. (KILDESKAT) (OPHÆVELSE I UTIDE M.V. OG EFTERBESKATNING AF FRAFLYTTERE M.V.)

kapitel 1, men som efter § 1, stk. 2, er valgt beskattet efter §

50, og«.

Nr. 5 bliver herefter nr. 7.

14. I § 50, stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 1, nr. 1,» til: »stk. 1,

nr. 1-2.«

15. I § 50, stk. 4, 2. pkt., ændres »stk. 1, nr. 3,» til: »stk. 1,

nr. 4,».

16. § 50, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Andre udbetalinger end nævnt i stk. 4, såsom udbetaling af

kapitalforsikring eller opsparing ved ordningens udløb, udbetaling

af tilbagekøbsværdi ved ophævelse af rente- eller

kapitalforsikring, udbetaling ved ophævelse af en opsparing og

udbetaling af bonus, medregnes ikke ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, jf. dog § 53 og § 56, stk. 2.«

17. I § 53 indsættes som nyt stykke

»Stk. 2. Det samme gælder ved udbetaling af en rateopsparing i

pensionsøjemed, i det omfang ordningen hidrører fra indbetalinger,

der er foretaget, efter at ordningen efter § 1, stk. 2, er valgt

henført til beskatning efter § 50.«

kapitel 1, men som efter § 1, stk. 2, er valgt beskattet efter §

50, og«.

Nr. 5 bliver herefter nr. 6.

12. § 50, STK. 5, affattes således

»Stk. 5. Andre udbetalinger end nævnt i stk. 4, såsom udbetaling af

kapitalforsikring eller opsparing ved ordningens udløb, udbetaling

af tilbagekøbsværdi ved ophævelse af rente- eller

kapitalforsikring, udbetaling ved ophævelse af en opsparing og

udbetaling af bonus, medregnes ikke ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, jf. dog § 53 og § 56, stk. 2.«.

kapitel 1, men som efter § 1, stk. 2, er valgt beskattet efter §

50, og«.

Nr. 5 bliver herefter nr. 6.

--/

§ 1

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 436 af 25. juni 1986, foretages følgende

ændringer

1. I § 1, stk. 1, tilføjes efter »kapitel 2-5«: », jf. dog § 50, stk.

1, nr. 2«.

2. § 1, stk. 2 og 3, affattes således

»Stk. 2. Hvis forsikringens ejer, kontohaveren eller medlemmet af

pensionskassen ikke er fuldt skattepligtig her til landet, kan den

pågældende efter skriftlig aftale med forsikringsselskabet,

pengeinstituttet m.v. eller pensionskassen samt arbejdsgiveren,

såfremt denne bidrager til ordningen, vælge, at en ordning, der

omfattes af § 2, nr. 4, eller §§ 5-13, henføres til beskatning

efter § 50. Reglerne i § 50 gælder herefter for bidrag og præmier,

der forfalder efter aftalens indgåelse, samt for beløb, der efter

aftalens indgåelse indbetales på en rateopsparing eller opsparing

i pensionsøjemed. Udbetalinger, der svarer til sådanne bidrag og

præmier eller indbetalinger, er ligeledes omfattet af § 50.

Stk. 3. Hvis forsikringens ejer eller kontohaveren eller medlemmet

af pensionskassen bliver fuldt skattepligtig her til landet,

ophører valget efter stk. 2 at have virkning for præmier og

bidrag, der forfalder, samt for beløb, der indbetales, efter den

fulde skattepligts indtræden. Det samme gælder for udbetalinger,

der svarer til sådanne præmier og bidrag eller indbetalinger.«

3. I § 12, stk. 1, nr. 1, sidste pkt., indsættes efter

»garantikapital«: », andelskassers beviser for indbetalt

andelskapital«.

4. Efter § 19 indsættes

»§ 19 A. Hvis en persons skattepligt efter kildeskattelovens § 1

ophører som følge af fraflytning til udlandet, skal personens

skattepligtige indkomst for det år, hvori skattepligten ophører,

og de 4 forudgående indkomstår (5-årsperioden) forhøjes efter

reglerne i §§ 19 B og 19 C. Indkomsten forhøjes, når en

arbejdsgiver inden for denne periode har forhøjet tilsagnet eller

indbetalingerne vedrørende en pensionsordning med løbende

udbetalinger, en rateforsikring eller en rateopsparing i

pensionsøjemed, der som led i et ansættelsesforhold er oprettet

for den pågældende person. 1. og 2. pkt. gælder også, når en

person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst

bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

§ 1

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 436 af 25. juni 1986, foretages følgende

ændringer

1. § 1, STK. 2 OG 3, affattes således

»Stk. 2. Hvis forsikringens ejer, kontohaveren eller medlemmet af

pensionskassen ikke er fuldt skattepligtig her til landet, kan den

pågældende efter skriftlig aftale med forsikringsselskabet,

pengeinstituttet m.v. eller pensionskassen samt arbejdsgiveren,

såfremt denne bidrager til ordningen, vælge, at en ordning, der

omfattes af § 2, nr. 4, eller §§ 5-13, henføres til beskatning

efter § 50. Reglerne i § 50 gælder herefter for bidrag og præmier,

der forfalder efter aftalens indgåelse, samt for beløb, der efter

aftalens indgåelse indbetales på en rateopsparing eller opsparing

i pensionsøjemed. Udbetalinger, der svarer til sådanne bidrag og

præmier eller indbetalinger, er ligeledes omfattet af § 50.

Stk. 3. Hvis forsikringens ejer eller kontohaveren eller medlemmet

af pensionskassen bliver fuldt skattepligtig her til landet,

ophører valget efter stk. 2 at have virkning for præmier og

bidrag, der forfalder, samt for beløb, der indbetales, efter den

fulde skattepligts indtræden. Det samme gælder for udbetalinger,

der svarer til sådanne præmier og bidrag eller indbetalinger.«.

2. I § 12, STK. 1, NR. 1, SIDSTE PKT., indsættes efter

»garantikapital«: », andelskassers beviser for indbetalt

andelskapital«.

3. Efter § 19 indsættes

»§ 19 A. Hvis en persons skattepligt efter kildeskattelovens § 1

ophører som følge af fraflytning til udlandet, skal personens

skattepligtige indkomst for det år, hvori skattepligten ophører,

og de 4 forudgående indkomstår (5-årsperioden) forhøjes efter

reglerne i §§ 19 B og 19 C. Indkomsten forhøjes, når en

arbejdsgiver inden for denne periode har forhøjet tilsagnet eller

indbetalingerne vedrørende en pensionsordning med løbende

udbetalinger, en rateforsikring eller en rateopsparing i

pensionsøjemed, der som led i et ansættelsesforhold er oprettet

for den pågældende person. 1. og 2. pkt. gælder også, når en

person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst

bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

§ 1

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 436 af 25. juni 1986, foretages følgende

ændringer

1. § 1, STK. 2 OG 3, affattes således

»Stk. 2. Hvis forsikringens ejer, kontohaveren eller medlemmet af

pensionskassen ikke er fuldt skattepligtig her til landet, kan den

pågældende efter skriftlig aftale med forsikringsselskabet,

pengeinstituttet m.v. eller pensionskassen samt arbejdsgiveren,

såfremt denne bidrager til ordningen, vælge, at en ordning, der

omfattes af § 2, nr. 4, eller §§ 5-13, henføres til beskatning

efter § 50. Reglerne i § 50 gælder herefter for bidrag og præmier,

der forfalder efter aftalens indgåelse, samt for beløb, der efter

aftalens indgåelse indbetales på en rateopsparing eller opsparing

i pensionsøjemed. Udbetalinger, der svarer til sådanne bidrag og

præmier eller indbetalinger, er ligeledes omfattet af § 50.

Stk. 3. Hvis forsikringens ejer eller kontohaveren eller medlemmet

af pensionskassen bliver fuldt skattepligtig her til landet,

ophører valget efter stk. 2 at have virkning for præmier og

bidrag, der forfalder, samt for beløb, der indbetales, efter den

fulde skattepligts indtræden. Det samme gælder for udbetalinger,

der svarer til sådanne præmier og bidrag eller indbetalinger.«.

--/

§ 1. For pensionsordninger m.v., hvis indhold opfylder betingelserne i kapitel 1, gælder reglerne i kapitel 2-5.

Stk. 2. Hvis forsikringens ejer eller medlemmet af pensionskassen ikke er fuldt skattepligtig her til landet, kan den pågældende efter skriftlig aftale med forsikringsselskabet henholdsvis pensionskassen samt arbejdsgiveren, såfremt denne bidrager til ordningen, vælge, at en ordning, der omfattes af § 2, nr. 4, eller §§ 5-11, henføres til beskatning efter § 50. Reglerne i § 50 gælder herefter for bidrag og præmier, der forfalder efter aftalens indgåelse, samt for udbetalinger, der svarer til sådanne bidrag og præmier.

Stk. 3. Hvis forsikringens ejer eller medlemmet af pensionskassen bliver fuldt skattepligtig her til landet, ophører valget efter stk. 2 at have virkning for bidrag og præmier, der forfalder efter den fulde skattepligts indtræden, samt for udbetalinger, der svarer til sådanne bidrag og præmier. - -

/--

2. I § 12, STK. 1, NR. 1, SIDSTE PKT., indsættes efter

»garantikapital«: », andelskassers beviser for indbetalt

andelskapital«.

--/

§ 2

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 1. oktober 1986, som

ændret ved lov nr. 697 af 17. oktober 1986 og lov nr. 111 af 11.

marts 1987, foretages følgende ændringer

1. I § 60, stk. 1, indsættes som litra g og h

»g) Beløb som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 48, stk. 3.

h) Foreløbige skattebeløb som nævnt i pensionsbeskatningslovens §

48, stk. 4.«

2. I § 60, stk. 2, ændres »stk. 1, litra c), d), e) og f)» til: »stk.

1, litra c)-h)».

§ 2

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 1. oktober 1986, som

ændret ved lov nr. 697 af 17. oktober 1986, foretages følgende

ændringer

1. I § 60, STK. 1, indsættes som LITRA H) OG I)

»h) Beløb som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 48, stk. 3.

i) Foreløbige skattebeløb som nævnt i pensionsbeskatningslovens §

48, stk. 4.«.

2. I § 60, STK. 2, ændres »stk. 1, litra c), d), e) og f) til: »stk.

1, litra c)-i)».

§ 2

I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v.

(Kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 1. oktober 1986, som

ændret ved lov nr. 697 af 17. oktober 1986, foretages følgende

ændringer

1. I § 60, STK. 1, indsættes som LITRA H) OG I)

»h) Beløb som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 48, stk. 3.

i) Foreløbige skattebeløb som nævnt i pensionsbeskatningslovens §

48, stk. 4.«.

2. I § 60, STK. 2, ændres »stk. 1, litra c), d), e) og f) til: »stk.

1, litra c)-i)».

--/

§ 3

I lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 573 af 29. august 1986, som ændret ved § 5 i

lov nr. 767 af 12. november 1986, indsættes efter § 5, stk. 1, som

nyt stykke

»Stk. 2. Som renteudgifter betragtes også kapitalværdistigning på

rateopsparing i pensionsøjemed, fra hvilken udbetalingerne er

begyndt, når kapitalværdistigningen er skattepligtig indkomst for

den berettigede efter pensionsbeskatningslovens § 53, stk. 2.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1, 11 og 12, har virkning for ordninger, der på

ikrafttrædelsesdagen eller senere vælges henført til beskatning

efter § 50.

Stk. 3. § 1, nr. 3, har virkning, når skattepligten ophører den 18.

marts 1987 eller senere.

Stk. 4. § 1, nr. 5, 7, 8 og 9, har virkning for ordninger, der

ophæves i utide m.v. den 1. januar 1987 eller senere, jf. dog stk.

6.

Stk. 5. § 1, nr. 6 og 10, har virkning for ordninger, der ophæves i

utide m.v. den 18. marts 1987 eller senere, jf. dog stk. 6.

Stk. 6. Reglen i § 1, nr. 9 og 10, hvorefter forsikringsselskabet,

pengeinstituttet m.v. skal tilbageholde beløb til sikring af

henholdsvis indkomstskattekravet og kravet på tillægsafgift, har

virkning for ordninger, der ophæves i utide m.v. på

ikrafttrædelsesdagen eller senere.

Stk. 7. § 2 har virkning fra og med den 1. januar 1987.

Stk. 8. I bekendtgørelse nr. 75 af 16. marts 1972 om fritagelse for

tillægsskat ophæves § 1, stk. 1, nr. 2, med virkning fra og med

den 18. marts 1987.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

1. Lovforslagets formål

Lovforslaget er et led i aftalen af 19. juni 1985 mellem

regeringspartierne (Det Konservative Folkeparti, Venstre,

Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti), Socialdemokratiet

og Det Radikale Venstre om en skattereform. Det er her nævnt, at

der skal gennemføres regler, der modvirker skatteflugt.

A. For fuldt skattepligtige personer, der overdrager, belåner eller

ophæver en pensionsordning i utide, er der den 10. december 1986 i

lovforslag nr. L 129 fremsat forslag om at afskaffe den særlige

tillægsskatteberegning og erstatte den med en egentlig

indkomstbeskatning af det beløb, der hæves i utide m.v. De omtalte

regler i L 129 har nær tilknytning til de regler, der skal

modvirke skatteflugt. L 129 er derfor indarbejdet i det

foreliggende lovforslag, jf. § 1, nr. 5, 7, 8 og 9.

B. For at modvirke skatteflugt foreslås det, at begrænset

skattepligtige og ikke skattepligtige personer, der ophæver en

pensionsordning i utide m.v., skal betale en særlig tillægsafgift,

jf. § 1, nr. 6 og 10.

C. For at modvirke skatteflugt foreslås det endvidere, at der for

pensionsordninger oprettet i ansættelsesforhold indføres

efterbeskatning af indbetalinger m.v. af en ekstraordinær

størrelse, der er foretaget i årene forud for fraflytning til

udlandet, jf. § 1, nr. 3.

D. Det foreslås, at der skal være adgang til, at rateopsparing og

opsparing i pensionsøjemed, der er omfattet af

pensionsbeskatningslovens §§ 11 A, 12 og 13, kan henføres til

beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 50, når kontohaveren

ikke er fuldt skattepligtig her til landet, jf. § 1, nr. 1, 11 og

12.

E. Det foreslås endelig, at der skal være adgang til, at

kapitalpensions- og rateopsparingsmidler kan anbringes i beviser

for indbetalt andelskapital i en andelskasse, jf. § 1, nr. 2.

Forslaget er en del af L 129.

2. OPHÆVELSE I UTIDE M.V. FOR FULDT SKATTEPLIGTIGE PERSONER

a. Gældende regler

Efter de gældende regler i pensionsbeskatningsloven skal der i

tilfælde, hvor en pensionsordning overdrages, belånes eller

ophæves i utide, betales en afgift. Denne afgift udgør 35 pct. for

udbetalinger, der hidrører fra indbetalinger og rentetilskrivning

m.v., der forfaldt i tiden 1. januar 1972-31. december 1979, og 40

pct. for udbetalinger, der vedrører tiden efter den 31. december

1979.

I medfør af pensionsbeskatningslovens § 48 skal personer, der på

tidspunktet for afgiftspligtens indtræden er fuldt skattepligtige

her til landet, endvidere betale tillægsskat af de udbetalinger,

hvoraf der er beregnet afgift med 35 pct. eller 40 pct.

Reglerne om tillægsskat medfører normalt, at den ophævede

pensionsordning bliver undergivet en samlet beskatning, der svarer

til indkomstskat til stat, amtskommune og kommune i det pågældende

indkomstår. Dette opnås ved, at den afgiftspligtiges

skattepligtige indkomst forhøjes med det beløb, hvoraf der er

beregnet afgift. Den til indkomstforhøjelsen svarende forhøjelse

af indkomstskatten nedsættes med afgiften, og det resterende beløb

udgør tillægsskatten.

Den nævnte forhøjelse af den skattepligtige indkomst indgår alene som

led i beregningen af tillægsskatten. Der er således ikke tale om

en egentlig forhøjelse af den skattepligtige indkomst. Hvis denne

er negativ, finder de sædvanlige regler vedrørende negativ

indkomst derfor anvendelse.

Skattepligtige med negativ indkomst kan som følge heraf benytte et

underskud to gange. Dels til modregning ved

tillægsskatteberegningen, således at der ikke skal betales

tillægsskat, dels til fremførsel af den negative indkomst til de

efterfølgende 5 indkomstår.

Afgiften skal dog erlægges uanset indkomstforholdene, dvs. selv om

den skattepligtige indkomst udviser underskud.

B. FORSLAGETS INDHOLD

For fuldt skattepligtige går lovforslaget ud på at erstatte

tillægsskatteberegningen med en almindelig indkomstbeskatning af

det beløb, hvoraf der beregnes afgift med 35 pct. eller 40 pct.,

når en pensionsordning overdrages, belånes eller ophæves i utide.

Det afgiftspligtige beløb skal efter forslaget på sædvanlig vis

medregnes til den afgiftspligtiges skattepligtige indkomst

(personlig indkomst) for det indkomstår, hvori ordningen hæves

m.v. Afgiften på 35 pct. eller 40 pct. opkræves fortsat, men

fradrages i den afgiftspligtiges slutskat.

For fuldt skattepligtige personer med positiv skattepligtig indkomst,

der ophæver en ordning i utide m.v., medfører forslaget ingen

væsentlige ændringer.

For fuldt skattepligtige personer med negativ skattepligtig indkomst

vil forslaget medføre, at den negative indkomst vil blive

reduceret med det afgiftspligtige beløb. Det er dette reducerede

underskud, som kan fremføres til de efterfølgende 5 indkomstår. Et

underskud kan herved kun benyttes een gang.

Afgiften skal betales, selv om den afgiftspligtiges skattepligtige

indkomst er negativ.

Da den afgiftspligtige ikke både skal betale afgiften på 35 pct.

eller 40 pct. og samtidig få sit underskud reduceret, foreslås

det, at overskydende afgift kan modregnes i den afgiftspligtiges

eller ægtefællens slutskat for de efterfølgende 5 indkomstår.

Eventuel overskydende afgift kan derimod ikke udbetales kontant.

3. OPHÆVELSE I UTIDE M.V. FOR BEGRÆNSET SKATTEPLIGTIGE OG IKKE

SKATTEPLIGTIGE

a. Gældende regler

Efter de gældende regler skal begrænset skattepligtige og ikke

skattepligtige personer ikke betale tillægsskat, men kun afgift

efter pensionsbeskatningsloven, når en pensionsordning belånes,

overdrages eller ophæves i utide. Denne afgift kan ikke kræves

tilbagebetalt eller lempet med henvisning til de

dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået, idet

bestemmelserne heri ikke omfatter sådanne afgifter.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne medfører derimod normalt, at

sumudbetalinger, f.eks. ved ophævelse af en pensionsordning i

utide m.v., kun kan indkomstbeskattes i bopælslandet.

B. FORSLAGETS INDHOLD

For begrænset skattepligtige og ikke skattepligtige personer vil en

indkomstbeskatning af det beløb, der er hævet i utide m.v., ofte

ikke være mulig, idet dobbeltbeskatningsoverenskomsterne som nævnt

ovenfor kan udelukke dette. Forslaget går derfor ud på, at

begrænset skattepligtige og ikke skattepligtige personer ud over

afgiften på 35 pct. eller 40 pct. skal betale en særlig

tillægsafgift, når en dansk pensionsordning ophæves i utide m.v.

Det foreslås, at denne tillægsafgift skal udgøre 20 pct. af beløb,

hvoraf der skal svares afgift med 40 pct., og 25 pct. af beløb,

hvoraf der skal svares afgift med 35 pct. Det samlede

afgiftstilsvar vil således for begrænset skattepligtige og ikke

skattepligtige, der ophæver en dansk pensionsordning i utide m.v.,

udgøre 60 pct. Tillægsafgiften lagt sammen med afgiften kommer

således tilnærmelsesvis til at svare til den beskatning, der

finder sted, når fuldt skattepligtige ophæver en dansk

pensionsordning.

4. EFTERBESKATNING AF SÆRLIGT STORE INDBETALINGER M.V. TIL

PENSIONSORDNINGER OPRETTET I ANSÆTTELSESFORHOLD

a. Gældende regler

Efter de gældende regler er der fuld fradragsret for indbetalinger

til privattegnede pensionsordninger omfattet af

pensionsbeskatningslovens afsnit I.

Fradragsretten for privattegnede ordninger med løbende eller ratevise

udbetalinger er dog undergivet visse begrænsninger. Fradragene

skal således fordeles over 10 år, hvis præmiebetalingsperioden er

mindre end 10 år. Kapitalindskud til private pensionsordninger med

løbende eller ratevise udbetalinger skal ligeledes fordeles over

10 år. Der kan dog altid fradrages op til 25.000 kr. årligt.

Hvis pensionsopspareren har aftalt en indbetalingsperiode på mindst

10 år og ikke overholder indbetalingsforløbet, har den pågældende

fået for store fradrag. De for store fradrag efterbeskattes i

fradragsårene med tillæg af 6 pct. pr. år. Skatteyderen kan dog

vælge helt at ophæve sin ordning afgiftsfrit mod efterbeskatning

af alle fradrag inkl. tillæg.

Forhøjes præmieindbetalingen, anses forhøjelsen for en ny ordning,

som også er omfattet af fordelingsreglen og

efterbeskatningsbestemmelserne. Pristalsregulering af

indbetalingerne kan dog altid fradrages i forfaldsåret.

En person, der har foretaget store indbetalinger på en privat

pensionsordning med løbende eller ratevise udbetalinger, vil

således blive efterbeskattet, hvis denne person få år efter

indbetalingernes påbegyndelse fraflytter Danmark og som konsekvens

heraf ophører med at indbetale på ordningen.

For ordninger, hvor bidragene indbetales af arbejdsgiveren, er der

ikke fradragsret, idet disse bidrag ikke skal medregnes ved

opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst

(bortseelsesretten).

For arbejdsgiverfinansierede ordninger findes der ikke tilsvarende

regler, som gælder for privattegnede ordninger, om fordeling af

fradragsretten (bortseelsesretten) og efterbeskatning. Der er

heller ingen begrænsninger for kapitalindskud og lignende til

disse ordninger.

B. FORSLAGETS INDHOLD

Forslaget går ud på at indføre efterbeskatningsregler for ordninger,

hvor indbetalingerne foretages af arbejdsgiveren. De ordninger,

der foreslås omfattet af efterbeskatningsreglerne, er

pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateforsikringer og

rateopsparing i pensionsøjemed.

Det foreslås, at efterbeskatning skal foretages for det år, hvori

skattepligten ophører, og de sidste 4 år forud herfor

(5-årsperioden), og at kun ekstraordinære forhøjelser af

indbetalingerne efterbeskattes. For hovedaktionærer skal der dog

ske efterbeskatning for det år, hvori skattepligten ophører, og de

sidste 9 år forud herfor (10-årsperioden).

Der skal efter forslaget ske efterbeskatning i alle tilfælde, hvor

indbetalingerne i de anførte perioder er forhøjet ekstraordinært.

Forslaget omfatter således de tilfælde, hvor arbejdstageren

overgår til pensionering i forbindelse med fraflytning til

udlandet og de tilfælde, hvor pensionsordningen ophæves ved

fraflytning, eventuelt mod udbetaling af udtrædelsesgodtgørelse.

Efterbeskatningen omfatter også de tilfælde, hvor arbejdstageren ved

fraflytning overgår til hvilende medlemskab eller får en

forsikring omskrevet til fripolice.

En person, der fraflytter Danmark i forbindelse med opnåelse af

pensionsalder, er begrænset skattepligtig af udbetalinger fra en

pensionsordning med løbende udbetalinger. Danmark vil imidlertid

ofte i henhold til de indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster

være afskåret fra at beskatte udbetalinger fra pensionsordninger

med løbende udbetalinger, når der sker fraflytning, også selv om

der ikke sker nogen beskatning i tilflytningslandet.

Efter lovforslaget skal der også ske efterbeskatning ved fraflytning,

selvom Danmark fortsat kan beskatte de løbende

pensionsudbetalinger, enten fordi der ikke er indgået nogen

dobbeltbeskatningsoverenskomst med tilflytningslandet, eller fordi

dobbeltbeskatningsoverenskomsten giver ret til kildebeskatning.

Der vil dog i disse tilfælde kunne søges om dispensation fra

efterbeskatningsreglerne.

For pensionsordninger, hvor pensionsbidraget udgør en procentdel af

lønnen eller et fast beløb, skal forhøjelser af indbetalingerne i

5-årsperioden eller 10-årsperioden efter forslaget anses for

ekstraordinære, hvis indbetalingerne i det enkelte år overstiger

20 pct. af arbejdstagerens lønindtægt, og forhøjelserne af

procentdelen eller det faste beløb ikke er aftalt forud for de

nævnte perioder eller følger af kollektive aftaler og

vedtægtsændringer. Til lønindtægten medregnes provision, tantieme

eller lignende samt den skattepligtige værdi af naturalydelser

m.v. Endvidere medregnes arbejdsgiverens pensionsindbetalinger.

Arbejdsgiverindbetalinger, der overstiger denne grænse,

efterbeskattes i de år, hvor de for store indbetalinger er

foretaget. Det er hver enkelt arbejdsgivers pensionsindbetalinger,

der skal overholde 20 pct.s grænsen. Har en lønmodtager flere

arbejdsgivere, er der således ikke adgang til at sammenlægge

lønindtægten, før det afgøres, om arbejdsgiverens

pensionsindbetalinger overstiger 20 pct.s grænsen.

For pensionsordninger, hvor det i pensionsaftalen er bestemt, at

arbejdstagerens årlige pensionsydelse skal udgøre et bestemt beløb

eller en bestemt procentdel af arbejdstagerens slutløn

(tilsagnsordninger), foreslås det, at ekstraordinære forhøjelser

af pensionstilsagnet i 5-årsperioden eller 10-årsperioden skal

medføre, at arbejdstagerens indkomst skal forhøjes for det år,

hvor tilsagnet er forhøjet.

Tilsagnsordninger kan være oprettet i et forsikringsselskab og vil da

være tarifmæssigt opbygget, dvs. med faste finansieringsbidrag

beregnet ud fra det enkelte medlems forhold.

Tilsagnsordninger kan også være oprettet i en firmapensionskasse og

kan da være konstrueret som en ikke tarifmæssig ordning, således

at pensionsbidraget er relativt vilkårligt sat. Hvis der i en

sådan pensionskasse opstår et finansieringsbehov, vil dette ofte

blive dækket ved et samlet arbejdsgivertilskud. Indbetalingen kan

derfor ikke henføres til et bestemt medlem af pensionskassen.

For tilsagnsordninger foreslås det derfor, at det beløb, hvormed den

skattepligtige indkomst skal forhøjes, hvis der sker en

ekstraordinær forhøjelse af pensionstilsagnet, skal udgøre den

kapitaliserede værdi af den stedfundne forhøjelse af

pensionstilsagnet. Kapitaliseringen skal foretages ud fra

pensionskassens eller forsikringsselskabets grundlagsrente.

Forhøjelsen foretages for det år, hvor pensionstilsagnet er

forhøjet.

Det foreslås, at der ses bort fra forhøjelser, der er aftalt forud

for 5-årsperioden eller 10-årsperioden. For tilsagnsordninger er

det ikke ualmindeligt, at pensionstilsagnet vokser med

arbejdstagerens anciennitet, lønudvikling og alder.

Det foreslås endvidere, at der ses bort fra forhøjelser af

pensionstilsagnet, der følger af kollektive aftaler og

vedtægtsændringer.

Endelig skal der efter forslaget kun foretages efterbeskatning, i det

omfang pensionstilsagnet i procent af slutlønnen overstiger 2 pct.

gange det antal år, arbejdstageren har været omfattet af

pensionsaftalen. Reglen må ses i sammenhæng med 20 pct.s grænsen,

der er nævnt ovenfor.

De beløb, der efter de foran nævnte regler skal medregnes i

arbejdstagerens skattepligtige indkomst, skal efter forslaget

forhøjes med et tillæg på 6 pct. for hvert år fra udløbet af de

indkomstår, hvori beløbene skal medregnes, og indtil udløbet af

det år, hvori skattepligten ophører. Beløbene er personlig

indkomst.

5. ÆNDRING AF REGLERNE OM HVILKE ORDNINGER DER KAN HENFØRES TIL

BESKATNING EFTER PENSIONSBESKATNINGSLOVENS § 50

a. Gældende regler

Efter de gældende regler er det kun forsikrings- og

pensionskasseordninger omfattet af kapitel 1 i

pensionsbeskatningsloven, der kan henføres til beskatning efter §

50.

Opsparingsordninger omfattet af §§ 11 A, 12 og 13 i

pensionsbeskatningsloven kan derimod ikke henføres til § 50.

For forsikrings- og pensionskasseordninger er det en forudsætning

for, at ordningen kan henføres til § 50, at ejeren af ordningen

eller medlemmet af pensionskassen ikke er fuldt skattepligtig her

til landet og derved ikke har mulighed for ved indkomstopgørelsen

at fratrække præmier m.v.

Når en ordning vælges henført til beskatning efter § 50, medfører

dette, at præmien ikke kan fradrages, at indkomstbeskatningen af

løbende livsbetingede udbetalinger begrænses, og at andre

udbetalinger bliver skatte- og afgiftsfrie.

Hvis en forsikrings- eller pensionskasseordning vælges beskattet

efter § 50, gælder reglerne i denne bestemmelse for bidrag og

præmier, der forfalder, efter at der er truffet aftale om, at

ordningen skal henføres til § 50, samt for udbetalinger, der

svarer til sådanne bidrag og præmier.

B. FORSLAGETS INDHOLD

Lovforslaget går ud på, at der tilvejebringes adgang til, at

opsparing i pensionsøjemed (kapitalpension) og rateopsparing i

pensionsøjemed også skal kunne henføres til § 50, forudsat at

kontoens ejer ikke er fuldt skattepligtig her til landet.

Forslaget skal gøre det muligt at fortsætte de nævnte

opsparingsordninger efter fraflytning til udlandet. Den manglende

fradragsret for indbetalinger efter fraflytning vil ellers normalt

medføre, at opsparingen vil ophøre.

Forslaget indebærer, at det herefter kun er tjenestemandspensioner,

statsunderstøttede pensionsordninger, ATP og indeksordninger, der

efter deres art ikke kan henføres under § 50.

6. EVENTUEL ANBRINGELSE AF KAPITALPENSIONS- OG RATEOPSPARINGSMIDLER I

ANDELSKAPITAL

Lovforslaget tilsigter samtidig at tilvejebringe adgang til, at

midler vedrørende opsparing i pensionsøjemed

(kapitalpensionsmidler) og rateopsparing i pensionsøjemed, der for

50 pct.'s vedkommende kan anbringes i aktier, konvertible

obligationer, investeringsbeviser og sparekassernes beviser for

garantikapital, også skal kunne anbringes i beviser for indbetalt

andelskapital i en andelskasse.

Den foreslåede ligestilling af aktier og sparekassers og

andelskassers beviser for henholdsvis garantikapital og indbetalt

andelskapital er fundet rimelig, efter at andelskasserne ved lov

nr. 154 af 24. april 1985 om ændring af bank- og sparekasseloven i

det alt væsentlige i relation til tilsynslovgivningen er blevet

sidestillet med banker og sparekasser som pengeinstitutter.

7. FORSLAGETS PROVENUMÆSSIGE OG ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER

Forslaget om at erstatte tillægsskatteberegningen for fuldt

skattepligtige personer med en almindelig indkomstbeskatning af

beløb, der udbetales, når pensionsordninger ophæves i utide m.v.,

vil medføre en forøgelse af beskatningsgrundlaget, da underskud

ikke længere både kan modregnes i tillægsskattepligtige beløb og i

almindelig skattepligtig indkomst. Det må imidlertid antages at

merprovenuet af forslaget vil være af meget begrænset størrelse.

Forslaget om en særlig tillægsafgift for begrænset skattepligtige og

ikke skattepligtige personer vil medføre et merprovenu.

Ligeledes vil forslaget om efterbeskatning af særligt store

indbetalinger på arbejdsgiverfinansierede pensionsordninger i de

seneste år før fraflytning medføre et vist merprovenu.

Forslaget om udvidet adgang til beskatning efter

pensionsbeskatningslovens § 50 må ligeledes antages at medføre et

merprovenu, da det vil gøre det muligt at fortsætte opsparingen i

danske pensionsordninger efter fraflytning til udlandet.

Opsparingen vil blive undergivet dansk realrenteafgift.

Den samlede virkning af lovforslaget vil blive et merprovenu, som det

dog ikke er muligt nærmere at angive størrelsen af.

Forslaget om en særlig tillægsafgift for begrænset skattepligtige og

ikke skattepligtige personer vil medføre en vis administrativ

merbelastning.

Forslaget om efterbeskatning af ekstraordinært store

pensionsindbetalinger vil ligeledes medføre en vis administrativ

merbelastning bl.a. i forbindelse med dispensationsreglen.

Merarbejdet påregnes udført inden for de nuværende rammer.

De øvrige dele af forslaget forventes ikke at have mærkbare

administrative konsekvenser.

BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE BESTEMMELSER

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at der skal være adgang til, at opsparing i

pensionsøjemed (kapitalpension) og rateopsparing i pensionsøjemed,

jf. §§ 11 A, 12 og 13, kan henføres til beskatning efter § 50, når

kontoens ejer ikke er fuldt skattepligtig her til landet.

Efter den gældende § 50 er det kun forsikrings- og

pensionskasseordninger omfattet af kapitel 1 i

pensionsbeskatningsloven, der kan henføres til beskatning efter §

50.

Når en pensionsordning vælges henført til beskatning efter lovens §

50, er der ikke længere fradragsret for indbetalingerne til

ordningen efter reglerne i lovens afsnit I. Der var tidligere

fradragsret for indbetalingerne inden for 2.000 kr.s fradraget,

men dette fradrag er bortfaldet med virkning fra og med

indkomståret 1987.

Ved at vælge en pensionsordning henført til beskatning efter lovens §

50 opnås en begrænsning af beskatningen af udbetalingerne. Løbende

livsbetingede udbetalinger skal således kun indkomstbeskattes, for

så vidt angår 70 pct. af udbetalingerne, og kapitaludbetalinger,

herunder rateudbetalinger fra rateforsikringer, er skatte- og

afgiftsfrie. Den reducerede indkomstbeskatning af løbende ydelser

og skatte- og afgiftsfritagelsen for kapitaludbetalinger gælder

dog kun for den del af udbetalingerne, som hidrører fra præmier,

bidrag og indbetalinger, der forfalder henholdsvis indbetales i de

indkomstår, hvor ordningen er valgt beskattet efter lovens § 50.

Det er kun personer, der ikke er fuldt skattepligtige her til landet,

der har mulighed for at vælge en pensionsordning henført til

beskatning efter § 50. Det skyldes, at personer, der ikke er fuldt

skattepligtige, ikke har adgang til at fratrække præmier m.v.

Til nr. 2

Efter bestemmelsen vil der være tilvejebragt adgang til, at midler

vedrørende opsparing i pensionsøjemed (kapitalpensionsmidler) og

rateopsparing i pensionsøjemed ikke blot som hidtil kan anbringes

i aktier, konvertible obligationer, investeringsbeviser og

sparekassernes beviser for garantikapital, men også i

andelskassers beviser for indbetalt andelskapital.

Det er tanken, at der ved bekendtgørelse skal stilles særlige vilkår

for anbringelse af pensionsmidler i andelskassers beviser for

indbetalt andelskapital.

Det vil i lighed med kravene til sparekassernes beviser for

garantikapital blive krævet, at beviserne er omsættelige.

Til nr. 3

Efter den foreslåede bestemmelse indføres der for visse ordninger,

hvor indbetalingerne foretages af arbejdsgiveren,

efterbeskatningsregler i forbindelse med ophør af den fulde

skattepligt ved fraflytning til udlandet.

Med ophør af den fulde skattepligt som følge af fraflytning

sidestilles, at en person efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed

stat, Færøerne eller Grønland. Denne regel finder anvendelse i de

tilfælde, hvor en person både anses for fuldt skattepligtig her

til landet og i en fremmed stat.

De ordninger, der foreslås omfattet af efterbeskatningsreglerne, er

pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateforsikringer og

rateopsparing i pensionsøjemed.

For kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed kan der ikke

indskydes mere end 25.000 kr. pr. år, og indeksordninger kan ikke

mere tegnes. Derfor omfatter lovforslaget ikke disse ordninger.

Det foreslås, at efterbeskatningen også skal omfatte fratrådte

arbejdstagere, der er udtrådt af arbejdsgiverordningen mod

udbetaling af en udtrædelsesgodtgørelse. Reglerne skal også

omfatte tidligere arbejdstagere, der er gået på pension, samt

arbejdstagere, der er blevet hvilende medlemmer af en

pensionskasse eller har fået en forsikring omskrevet til

fripolice. Efterbeskatningsreglerne vil dog for disse kun omfatte

de år indenfor 5-årsperioden eller 10-årsperioden, hvor der af

arbejdsgiveren er foretaget pensionsindbetalinger.

Efterbeskatningsreglerne omfatter ikke tidligere medarbejdere, der

får udbetalt invalidepension.

Den foreslåede § 19 B, stk. 1-4, fastsætter de nærmere regler for

efterbeskatning af arbejdsgiverindbetalinger til ordninger, hvor

det i pensionsaftalen er bestemt, at arbejdsgiverens årlige

indbetalinger skal udgøre en vis procentdel af lønnen eller et

bestemt beløb. Bestemmelsen omfatter kun tarifmæssigt opbyggede

ordninger. Arbejdsgiverens pensionsindbetalinger omfatter både

bidrag, der i pensionsaftalen er betegnet som arbejdsgiverbidrag,

og bidrag der er betegnet som arbejdstagerbidrag eller

medarbejderbidrag m.v.

Det er kun, hvis der er sket ekstraordinære stigninger i

pensionsindbetalingerne i forhold til de pensionsindbetalinger,

der fandt sted i året 5 år forud for skattepligtsophøret, at der

efter forslaget skal ske efterbeskatning. Der ses bort fra

stigninger, der var aftalt forud for 5-årsperioden eller følger af

kollektive aftaler. Der ses tilsvarende bort fra forhøjelser, der

følger af vedtægtsændringer eller ændringer i pensionsregulativer,

når ændringen omfatter mere end 10 personer.

Året 5 år forud for det år, hvori skattepligten ophører, anvendes

således som sammenligningsår.

Efter den foreslåede § 19 B, stk. 5, skal pensionsindbetalingerne

overstige 20 pct. af bruttolønnen, før der skal ske

efterbeskatning. Det er kun beløb, der overstiger 20 pct.s

grænsen, der skal efterbeskattes.

Hvis pensionsordningen er indgået indenfor 5-årsperioden, er der

intet sammenligningsår, og indbetalinger, der overstiger den i den

foreslåede § 19 B, stk. 5, angivne grænse på 20 pct. af

bruttolønnen, skal derfor altid efterbeskattes.

Efter den foreslåede § 19 B, stk. 6, skal beløb, der skal

efterbeskattes, forhøjes med et tillæg på 6 pct. for hvert år fra

udløbet af det indkomstår, hvori beløbet skal medregnes, og indtil

udløbet af fraflytningsåret. De 6 pct. er ikke en renteberegning,

men et tillæg til den skattepligtige indkomst. Tillægget skal som

den øvrige del af forhøjelsen medregnes i den skattepligtige

indkomst for det indkomstår, hvor forhøjelsen af

pensionsindbetalingen udløser efterbeskatning. Tillægget og den

øvrige del af forhøjelsen er personlig indkomst, jf.

personskattelovens §§ 3 og 4.

Den foreslåede § 19 C, stk. 1, fastsætter de nærmere regler for

efterbeskatning af tilsagnsordninger. Den foreslåede bestemmelse

gælder for alle tilsagnsordninger, uanset om de er tarifmæssigt

opbygget, og uanset om arbejdsgiverindbetalingerne eventuelt udgør

en procentdel af lønnen. Det er kun ekstraordinære forhøjelser af

pensionstilsagnet i forhold til tilsagnet 5 år forud for

skattepligtsophøret, der medfører efterbeskatning. Der ses således

efter den foreslåede § 19 C, stk. 2, bort fra stigninger, der er

aftalt forud for 5-årsperioden eller følger af kollektive aftaler.

Der ses tilsvarende bort fra forhøjelser, der følger af

vedtægtsændringer eller ændringer i pensionsregulativer, når

ændringen omfatter mere end 10 personer.

Efterbeskatning skal efter forslaget ske ved, at indkomsten for det

år, hvor den ekstraordinære forhøjelse af tilsagnet er sket,

forhøjes med et beløb, der svarer til den kapitaliserede værdi af

forhøjelsen af pensionstilsagnet. Den kapitaliserede værdi opgøres

ved udgangen af beskatningsåret og beregnes ud fra pensionskassens

eller forsikringsselskabets grundlagsrente.

Efter den foreslåede § 19 C, stk. 4, skal indkomsten kun forhøjes, i

det omfang det forhøjede pensionstilsagn i procent af slutlønnen

overstiger 2 pct. gange det antal år, arbejdstageren har været

omfattet af pensionsaftalen. Det er kun tilsagn, der overstiger

denne grænse, der skal efterbeskattes.

Hvis tilsagnsordningen er indgået indenfor 5-årsperioden, er der

intet sammenligningsår. Tilsagn, der overstiger den i § 19 C, stk.

4, angivne grænse, skal derfor efter den foreslåede § 19 C, stk.

3, altid efterbeskattes.

Der er i § 19 D foreslået en skærpelse af reglerne i §§ 19 A-19 C for

hovedaktionærer. Hvis pensionsindbetalingerne eller

pensionstilsagnet stammer fra et selskab, som fraflytteren på

noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for

skattepligtsophøret har været hovedaktionær i, udvides reglerne om

efterbeskatning m.v. til at gælde for det år, hvori skattepligten

ophører, og de 9 forudgående indkomstår (1o-årsperioden). Bortset

fra forlængelsen af den periode, hvori efterbeskatning m.v. skal

finde sted, er reglerne for hovedaktionærer de samme som for andre

arbejdstagere.

Som hovedaktionærer anses i denne forbindelse personer, der ved

fraflytningen alene eller sammen med de i

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, nævnte personer eller

selskaber m.v. ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller råder

over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi i selskabet.

De personer, der er omfattet af den foreslåede regel for

hovedaktionærer, svarer til de personer, der er skattepligtige af

fortjeneste ved salg af aktier efter aktieavancebeskatningslovens

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 2, 13 og 16, har virkning for ordninger, der på

ikrafttrædelsesdagen eller senere vælges henført til beskatning

efter § 50.

Stk. 3. § 1, nr. 4, har virkning, når skattepligten ophører den 18.

marts 1987 eller senere.

Stk. 4. § 1, nr. 6, 8, 9 og 10, har virkning for ordninger, der

ophæves i utide m.v. den 1. januar 1987 eller senere, jf. dog stk.

6.

Stk. 5. § 1, nr. 7 og 11, har virkning for ordninger, der ophæves i

utide m.v. den 18. marts 1987 eller senere, jf. dog stk. 6.

Stk. 6. Reglen i § 1, nr. 10 og 11, hvorefter forsikringsselskabet,

pengeinstituttet m.v. skal tilbageholde beløb til sikring af

henholdsvis indkomstskattekravet og kravet på tillægsafgift, har

virkning for ordninger, der ophæves i utide m.v. den 1. juli 1987

eller senere.

Stk. 7. § 2 har virkning fra og med den 1. januar 1987.

Stk. 8. I bekendtgørelse nr. 75 af 16. marts 1972 om fritagelse for

tillægsskat ophæves § 1, stk. 1, nr. 2, med virkning fra og med

den 18. marts 1987.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 620

§ 4.

Efter den foreslåede § 19 E, stk. 1, skal amtsskatteinspektoraterne

(skattedirektoraterne) kunne fritage helt eller delvis for

indkomstskattepligten efter §§ 19 A-19 D. Fritagelse skal kun

kunne meddeles i særlige tilfælde.

De tilfælde, hvor der skal kunne meddeles fritagelse, er situationer,

hvor den skattepligtige ikke opnår nogen fordel af de

ekstraordinært forhøjede indbetalinger. Det vil f.eks. være

tilfældet, hvis der sker varig fraflytning, men Danmark fortsat

har beskatningsretten til løbende pensionsudbetalinger.

Efter den foreslåede § 19 C indkomstbeskattes værdien af de

ekstraordinært forhøjede pensionstilsagn. Udtræder arbejdstageren

af ordningen før pensionering, er der imidlertid ikke altid nogen

direkte sammenhæng mellem størrelsen af udtrædelsesgodtgørelsen og

de pensionsrettigheder, som den pågældende går glip af ved

udtræden. I sådanne tilfælde, hvor det forhøjede pensionstilsagn

ikke opretholdes på grund af udtræden, vil der også være grundlag

for at meddele fritagelse.

I tilfælde, hvor der indenfor 5-årsperioden sker skift fra en

arbejdsgiverordning til en anden, skal der ligeledes kunne

meddeles fritagelse. Det skyldes, at disse tilfælde er omfattet af

de foreslåede regler i §§ 19 B og 19 C om arbejdstagere, der

indenfor 5-årsperioden er optaget i en arbejdsgiverfinansieret

pensionsordning.

Endelig skal der også kunne meddeles fritagelse fra

indkomstskattepligten efter §§ 19 A-19 D i andre særlige tilfælde,

f.eks. i tilfælde af udstationering eller lignende.

Efter den foreslåede § 19 E, stk. 2, skal amtsskatteinspektoraternes

(skattedirektoraternes) afgørelser kunne påklages til

Statsskattedirektoratet.

Efter den foreslåede § 19 E, stk. 3, kan Statsskattedirektoratets

afgørelse ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Til nr. 4

Ved lov nr. 148 af 19. marts 1986 blev der i

pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 3, indsat en bestemmelse

om, at der efter ansøgning kan foretages tilbagebetaling af beløb

over 25.000 kr., der er indsat på en kapitalpensionsordning. Efter

bestemmelsen kan ministeren fastsætte særlige vilkår for

tilbagebetalingen eller udbetalingen.

I bekendtgørelse nr. 732 af 17. oktober 1986 om beskatningen af

pensionsordninger m.v. er der kun fastsat et vilkår for

tilbagebetalingen. Det bestemmes således i bekendtgørelsens § 25,

stk. 2, at tilbagebetalingen kan betinges af, at det for meget

indbetalte beløb medtages ved opgørelsen af den skattepligtige

formue fra og med det indkomstår, som tilbagebetalingen vedrører.

Det er fundet hensigtsmæssigt, at vilkåret indsættes i loven.

Vilkåret er derfor indsat i den foreslåede bestemmelse til

pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 2.

Tilbagebetaling skal ske efter ansøgning til skatteforvaltningen i

den kommune, hvor ordningens ejer har bopæl. Efter de foreslåede

bestemmelser i § 21 A, stk. 3 og 4, kan afslag på ansøgninger om

tilbagebetaling ikke indbringes for højere administrativ myndighed

end Statsskattedirektoratet.

Til nr. 5-6

Der er tale om konsekvensændringer.

Til nr. 7

Efter de gældende bestemmelser i § 40 tilfalder 1/3 af afgiften

kommunen og 2/3 staten.

Efter forslaget indsættes der et nyt stk. 3, hvorefter denne regel

ikke skal gælde i de tilfælde, hvor der også skal betales

indkomstskat efter § 48.

Efter forslaget skal afgiften i disse tilfælde tilfalde stat,

amtskommune og kommune efter de regler, der gælder for

indkomstskatter og kirkelige afgifter. Der skal kun foretages en

samlet fordeling af afgift og slutskat mellem stat, amtskommune og

kommune. Afgiften skal ikke fordeles særskilt.

Den foreslåede ændring er nødvendig, idet afgiften efter forslaget

modregnes i den beregnede indkomstskat for den afgiftspligtige

eller dennes ægtefælle, eller eventuelt fremføres i de nærmest

efterfølgende 5 indkomstår.

Til nr. 8

Der er tale om en konsekvensændring.

Til nr. 9

Den foreslåede § 48 indeholder de nærmere regler for den

indkomstbeskatning, der efter forslaget skal erstatte den

hidtidige tillægsskatteberegning.

Det er kun personer, der er fuldt skattepligtige her til landet på

tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, der efter den

foreslåede § 48, stk. 1, vil blive omfattet af

indkomstbeskatningen. Det svarer til den personkreds, der er

omfattet af de gældende tillægsskatteregler.

Det kan forekomme, at en person er fuldt skattepligtig både til

Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Det er

tilfældet, hvis personen bor i udlandet, men har bevaret bopæl her

i landet. I sådanne tilfælde afgøres det på grundlag af den med

den fremmede stat indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomst, i

hvilken af staterne personen skal anses for hjemmehørende.

Det foreslås derfor, at der ikke skal betales indkomstskat af

personer, der er fuldt skattepligtige her til landet, hvis de

pågældende efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i en

fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Disse skal derimod betale

tillægsafgift efter § 48 A.

Efter den foreslåede § 48, stk. 2, omfatter indkomstbeskatningen -

ligesom tillægsbeskatningen kun det beløb, hvoraf der ved

ophævelse af en ordning i utide m.v. skal betales afgift med 35

pct. eller 40 pct. Udbetalinger, hvoraf der ikke skal betales

afgift eller kun en afgift på 25 pct., omfattes således som hidtil

ikke af efterbeskatningsreglerne.

Det beløb, hvoraf der skal beregnes afgift med 35 pct. eller 40 pct.,

skal efter forslaget medregnes ved indkomstopgørelsen for det

indkomstår, hvori afgiftspligten er indtrådt. Det følger af

personskattelovens regler, at beløbet er personlig indkomst, og

det skal derfor medregnes ved opgørelsen af den afgiftspligtiges

skattepligtige almindelige indkomst og personlige indkomst.

Efter den foreslåede § 48, stk. 3, kan afgiftsbeløb kun

tilbagebetales ved, at afgiften modregnes i årets slutskat for den

afgiftspligtige og en eventuel ægtefælle.

Betingelserne for modregning i en ægtefælles slutskat er, at

ægtefællerne er samlevende ved udgangen af det år, hvori ordningen

hæves i utide.

Overstiger afgiften årets slutskatter m.v., kan det overskydende

beløb føres frem til modregning i de nærmest efterfølgende 5 års

slutskat for den afgiftspligtige selv og en eventuel ægtefælle. Er

eventuelle overskydende afgiftsbeløb ikke anvendt til modregning

inden for de 5 år, er modregningsretten gået endeligt tabt.

Efter den foreslåede § 48, stk. 4, skal vedkommende

forsikringsselskab, pengeinstitut m.v., når en pensionsordning

overdrages, belånes eller ophæves i utide, dels tilbageholde

afgiften efter de gældende regler i § 38, dels tilbageholde en

foreløbig skat til sikring af indkomstskattekravet. Der skal

derfor efter forslaget (inkl. afgiften) tilbageholdes i alt 70

pct. af beløb, hvoraf der skal svares afgift med 40 pct. eller 35

pct. De tilbageholdte 70 pct. indbetales til

Statsskattedirektoratet inden 3 måneder efter, at

forsikringsselskabet m.v. har fået kendskab til afgiftspligten. Et

eventuelt for meget indbetalt beløb ud over afgiftsbeløbet vil med

årsopgørelsen blive tilbagebetalt som overskydende skat med

procentgodtgørelse.

Den foreslåede bemyndigelse påtænkes bl.a. anvendt til at pålægge

forsikringsselskabet m.v. pligt til at indberette indeholdte

beløb.

Efter den foreslåede § 48, stk. 5, skal forsikringsselskabet m.v.

betale renter af for sent indbetalte beløb efter stk. 4 efter

samme regler, som gælder for for sent indbetalt afgift.

Forsikringsselskabet m.v. skal endvidere hæfte for betaling af

tilbageholdte beløb efter stk. 4 efter de regler, der gælder om

tilbageholdelse af afgift.

Til nr. 10

Den foreslåede § 48 A indeholder reglerne for den tillægsafgift, der

efter forslaget skal betales af begrænset skattepligtige og ikke

skattepligtige, der ophæver en dansk pensionsordning i utide m.v.

Den særlige tillægsafgift skal endvidere betales af fuldt

skattepligtige, der efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i en

fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Det er en følge af, at

disse personer ikke skal betale indkomstskat efter § 48.

Efter den foreslåede § 48 A, stk. 2, omfatter tillægsafgiften kun det

beløb, hvoraf der ved ophævelse i utide m.v. skal betales afgift

med 35 pct. eller 40 pct. Det svarer til det beløb, hvoraf der

efter den foreslåede § 48, stk. 2, skal betales indkomstskat.

Det foreslås, at tillægsafgiften skal udgøre 25 pct. af beløb, hvoraf

der svares afgift med 35 pct., og 20 pct. af beløb, hvoraf der

svares afgift med 40 pct. Det medfører et samlet afgiftskrav på 60

pct.

Efter den foreslåede § 48 A, stk. 3, skal tillægsafgiften fordeles

mellem stat og kommune efter samme regler, som gælder for den

almindelige afgift.

De foreslåede regler i § 48 A, stk 4 og 5, svarer til de foreslåede

regler i § 48, stk. 4 og 5, bortset fra, at det tilbageholdte

beløb efter stk. 4 ikke er foreløbig skat, men foreløbig

tillægsafgift.

Når der er foreslået ens regler, selv om det samlede afgiftskrav

efter § 48 A kun kan udgøre 60 pct., skyldes det, at

forsikringsselskabet eller pengeinstituttet m.v., der skal

foretage tilbageholdelse, ikke kan afgøre, om der skal betales

indkomstskat efter § 48 eller tillægsafgift efter § 48 A.

Efter den foreslåede § 48 A, stk. 6, skal den tillægsafgiftspligtige

inden den 1. oktober i året efter afgiftspligtens indtræden have

underretning om beregningen af tillægsafgiften. For meget

tilbageholdt foreløbig tillægsafgift skal samtidig tilbagebetales

med tillæg af en skattefri godtgørelse på 6 pct. Beregningen af

tillægsafgiften kan efter den foreslåede § 48 A, stk. 7, påklages

efter reglerne i § 39.

Til nr. 11-12

Der er tale om konsekvensændringer.

TIL § 2

Ændringerne er en konsekvens af de i § 1, nr. 9, foreslåede ændringer

af pensionsbeskatningslovens § 48, stk. 3 og 4, hvorefter der skal

ske modregning af betalt afgift og indeholdt foreløbig skat i den

skattepligtiges slutskat.

Ved udformningen af den foreslåede bestemmelse er der taget højde

for, at der i § 1, nr. 14 og 15, i det forslag, der er fremsat den

18. februar 1987 til ændring af forskellige skattelove

(Skattepligt) (L 207), er medtaget en ændring af kildeskattelovens

§ 12. En opsparing i pensionsøjemed skal opfylde følgende betingelser: 1. Opsparingen skal være påbegyndt før kontohaverens fyldt 60. år i en bank eller sparekasse, der virker her i landet, eller med ministeren for skatter og afgifters godkendelse i en anden institution her i landet. De opsparede midler skal indsættes på indlånskonto i det pågældende pengeinstitut m.v. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter bestemmelser om, at midlerne tillige kan anbringes i værdipapirer eller i andele udstedt af investeringsforeninger (investeringsbeviser). Ministeren for skatter og afgifter fastsætter endvidere bestemmelser om, at midler, der forvaltes af institutioner, som er godkendt efter 1. pkt., tillige kan anbringes i fast ejendom. I forbindelse hermed fastsættes det, at i alt 50 pct. af de opsparede midler skal kunne anbringes i aktier, konvertible obligationer, investeringsbeviser, sparekassernes beviser for garantikapital og, for godkendte institutioners vedkommende, fast ejendom.

/--

3. Efter § 19 indsættes

»§ 19 A. Hvis en persons skattepligt efter kildeskattelovens § 1

ophører som følge af fraflytning til udlandet, skal personens

skattepligtige indkomst for det år, hvori skattepligten ophører,

og de 4 forudgående indkomstår (5-årsperioden) forhøjes efter

reglerne i §§ 19 B og 19 C. Indkomsten forhøjes, når en

arbejdsgiver inden for denne periode har forhøjet tilsagnet eller

indbetalingerne vedrørende en pensionsordning med løbende

udbetalinger, en rateforsikring eller en rateopsparing i

pensionsøjemed, der som led i et ansættelsesforhold er oprettet

for den pågældende person. 1. og 2. pkt. gælder også, når en

person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst

bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

§ 19 B. Hvis det i en pensionsaftale som nævnt i § 19 A er bestemt,

at arbejdsgiverens årlige indbetalinger skal udgøre en vis

procentdel af lønnen, skal indkomsten forhøjes, hvis den

procentdel, der ifølge pensionsaftalen skulle indbetales ved

udgangen af året 5 år forud for det år, hvori skattepligten

ophører, er forhøjet i 5-årsperioden. Indkomsten forhøjes for det

eller de indkomstår, hvori procentdelen er forhøjet. Forhøjelsen

udgør forskellen mellem de indbetalte pensionsbidrag og et beløb,

der svarer til de bidrag, der skulle indbetales, hvis procentdelen

ikke var forhøjet.

Stk. 2. Hvis det i pensionsaftalen er bestemt, at arbejdsgiverens

årlige indbetalinger skal udgøre et bestemt beløb, skal indkomsten

forhøjes med den del af indbetalingerne, der overstiger det beløb,

der ifølge pensionsaftalen skulle indbetales ved udgangen af året

5 år forud for det år, hvori skattepligten ophører. Indkomsten

forhøjes for det eller de indkomstår, hvori

pensionsindbetalingerne er forhøjet.

Stk. 3. Ved anvendelsen af reglerne i stk. 1 og 2 ses der bort fra

de forhøjelser af pensionsindbetalingerne, der er aftalt forud for

5-årsperioden eller følger af kollektive aftaler. Der ses

tilsvarende bort fra forhøjelser, der følger af vedtægtsændringer

eller ændringer i pensionsregulativer, når ændringen omfatter mere

end 10 personer.

Stk. 4. Er en person i løbet af 5-årsperioden blevet optaget i en

pensionsordning som nævnt i stk. 1 eller 2, forhøjes indkomsten

fra og med det indkomstår, hvori optagelsen er sket, med et beløb,

der svarer til de årlige pensionsindbetalinger.

Stk. 5. Indkomsten forhøjes alene efter reglerne i stk. 1-4, i det

omfang pensionsindbetalingerne overstiger 20 pct. af den samlede

lønindtægt fra den pågældende arbejdsgiver. Til lønindtægten

medregnes provision, tantieme eller lignende samt den

skattepligtige værdi af naturalydelser m.v. Endvidere medregnes

arbejdsgiverens pensionsindbetalinger.

Stk. 6. Beløb, der efter stk. 2-5 skal medregnes til den

skattepligtige indkomst, forhøjes med et tillæg på 6 pct. for

hvert år fra udløbet af det indkomstår, hvori beløbet skal

medregnes, og indtil udløbet af det år, hvori skattepligten

ophører.

§ 19 C. Hvis det i en pensionsaftale som nævnt i § 19 A er bestemt,

at en arbejdstagers årlige pensionsydelse skal udgøre et bestemt

beløb eller en bestemt procentdel af slutlønnen, skal indkomsten

forhøjes, såfremt det faste beløb eller procentdelen af

slutlønnen, der var fastsat i pensionsaftalen ved udgangen af året

5 år forud for det år, hvori skattepligten ophører, er forhøjet i

5-årsperioden. Indkomsten forhøjes for det indkomstår, hvori det

faste beløb eller procentdelen er forhøjet, med et beløb, der

svarer til den kapitaliserede værdi af forhøjelsen af

pensionstilsagnet. Den kapitaliserede værdi opgøres ved udgangen

af det pågældende indkomstår og beregnes ud fra grundlagsrenten i

den pensionskasse eller det forsikringsselskab, hvor ordningen er

oprettet.

Stk. 2. Ved anvendelsen af reglerne i stk. 1 ses der bort fra

forhøjelser af pensionstilsagnet, der er aftalt forud for

5-årsperioden eller følger af kollektive aftaler. Der ses

tilsvarende bort fra forhøjelser, der følger af vedtægtsændringer

eller ændringer i pensionsregulativer, når ændringen omfatter mere

end 10 personer.

Stk. 3. Er en person i løbet af 5-årsperioden blevet optaget i en

pensionsordning som nævnt i stk. 1, forhøjes indkomsten for det

år, hvori optagelsen er sket, med et beløb, der svarer til den

kapitaliserede værdi af pensionstilsagnet.

Stk. 4. Indkomsten forhøjes alene efter reglerne i stk. 1-3, i det

omfang pensionstilsagnet i procent af slutlønnen overstiger 2 pct.

gange det antal år, en person har været omfattet af

pensionsaftalen.

Stk. 5. § 19 B, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte regler om,

at pensionskasser og forsikringsselskaber m.v skal medvirke ved

opgørelsen af de beløb, der er nævnt i stk. 1 og 3.

§ 19 D. Hvis en person på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år

forud for skattepligtsophøret, jfr. §§ 19 A-19 C, har været

hovedaktionær i et selskab, gælder reglerne i 3. og 4. pkt. for

pensionsindbetalinger m.v. foretaget af dette selskab. Som

hovedaktionær anses i denne forbindelse en person, der alene eller

sammen med de i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, nævnte

personer eller selskaber m.v. ejer mindst 25 pct. af aktierne

eller mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Reglerne i §§

19 A-19 C finder anvendelse for det år, hvori skattepligten

ophører, og de 9 forudgående indkomstår (10-årsperioden). Udgangen

af året 10 år forud for året, hvori skattepligten ophører, træder

i stedet for udgangen af året 5 år forud for det år, hvori

skattepligten ophører.

Stk. 2. For personer, der på tidspunktet for skattepligtsophøret ejer

anparter i et anpartsselskab, finder stk. 1 tilsvarende

anvendelse.

§ 19 E. Amtsskatteinspektoratet, i Københavns og Frederiksberg

kommuner dog skattedirektoratet, kan helt eller delvis fritage for

indkomstskattepligten efter §§ 19 A-19 D, hvis særlige

omstændigheder taler derfor.

Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan påklages til

Statsskattedirektoratet. Klagefristen er 4 uger fra den dag,

afgørelsen er meddelt den skattepligtige. Statsskattedirektoratet

kan dog se bort fra overskridelse af fristen, når omstændighederne

taler derfor.

Stk. 3. Afgørelser efter stk. 2 kan ikke indbringes for højere

administrativ myndighed.«. 4. § 21 A, STK. 2 OG 3, ophæves og i

stedet indsættes

»Stk. 2. Indbetalinger, der i et indkomstår overstiger beløbsgrænsen

i § 16, stk. 1, kan tilbagebetales eller udbetales, når særlige

omstændigheder taler derfor. Tilbagebetaling eller udbetaling kan

betinges af, at det tilbagebetalte beløb medtages ved opgørelsen

af den skattepligtige formue fra og med det indkomstår, som

tilbagebetalingen vedrører.

Stk. 3. Tilbagebetaling efter stk. 2 sker på begæring af ejeren af

ordningen. Ansøgning om tilbagebetaling indgives til

skatteforvaltningen i den kommune, hvor ejeren har bopæl.

Kommunens afgørelse kan påklages til vedkommende

amtsskatteinspektorat, hvis afgørelser kan indbringes for

Statsskattedirektoratet. I Københavns og Frederiksberg kommuner

kan kommunens afgørelse påklages til Statsskattedirektoratet.

Stk. 4. Afgørelser efter stk. 3 kan ikke indbringes for højere

administrativ myndighed.

Stk. 5. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmere regler

om tilbagebetaling og udbetaling efter stk. 1-3.«.

--/

§ 19 C. Hvis det i en pensionsaftale som nævnt i § 19 A er bestemt,

at en arbejdstagers årlige pensionsydelse skal udgøre et bestemt

beløb eller en bestemt procentdel af slutlønnen, skal indkomsten

forhøjes, såfremt det faste beløb eller procentdelen af

slutlønnen, der var fastsat i pensionsaftalen ved udgangen af året

5 år forud for det år, hvori skattepligten ophører, er forhøjet i

5-årsperioden. Indkomsten forhøjes for det indkomstår, hvori det

faste beløb eller procentdelen er forhøjet, med et beløb, der

svarer til den kapitaliserede værdi af forhøjelsen af

pensionstilsagnet. Den kapitaliserede værdi opgøres ved udgangen

af det pågældende indkomstår og beregnes ud fra grundlagsrenten i

den pensionskasse eller det forsikringsselskab, hvor ordningen er

oprettet.

Stk. 2. Ved anvendelsen af reglerne i stk. 1 ses der bort fra

forhøjelser af pensionstilsagnet, der er aftalt forud for

5-årsperioden eller følger af kollektive aftaler. Der ses

tilsvarende bort fra forhøjelser, der følger af vedtægtsændringer

eller ændringer i pensionsregulativer, når ændringen omfatter mere

end 10 personer.

Stk. 3. Er en person i løbet af 5-årsperioden blevet optaget i en

pensionsordning som nævnt i stk. 1, forhøjes indkomsten for det

år, hvori optagelsen er sket, med et beløb, der svarer til den

kapitaliserede værdi af pensionstilsagnet.

Stk. 4. Indkomsten forhøjes alene efter reglerne i stk. 1-3, i det

omfang pensionstilsagnet i procent af slutlønnen overstiger 2 pct.

gange det antal år, en person har været omfattet af

pensionsaftalen.

Stk. 5. § 19 B, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte regler om,

at pensionskasser og forsikringsselskaber m.v skal medvirke ved

opgørelsen af de beløb, der er nævnt i stk. 1 og 3.

§ 19 D. Hvis en person på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år

forud for skattepligtsophøret, jf. §§ 19 A-19 C, har været

hovedaktionær i et selskab, gælder reglerne i 3. og 4. pkt. for

pensionsindbetalinger m.v. foretaget af dette selskab. Som

hovedaktionær anses i denne forbindelse en person, der alene eller

sammen med de i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, nævnte

personer eller selskaber m.v. ejer mindst 25 pct. af aktierne

eller mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Reglerne i §§

19 A-19 C finder anvendelse for det år, hvori skattepligten

ophører, og de 9 forudgående indkomstår (10-årsperioden). Udgangen

af året 10 år forud for året, hvori skattepligten ophører, træder

i stedet for udgangen af året 5 år forud for det år, hvori

skattepligten ophører.

Stk. 2. For personer, der på noget tidspunkt inden for de seneste 5

år forud for skattepligtsophøret har ejet anparter i et

anpartsselskab, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse.

§ 19 E. Amtsskatteinspektoratet, i Københavns og Frederiksberg

kommuner dog skattedirektoratet, kan helt eller delvis fritage for

indkomstskattepligten efter §§ 19 A-19 D, hvis særlige

omstændigheder taler derfor.

Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan påklages til

Statsskattedirektoratet. Klagefristen er 4 uger fra den dag,

afgørelsen er meddelt den skattepligtige. Statsskattedirektoratet

kan dog se bort fra overskridelse af fristen, når omstændighederne

taler derfor.

Stk. 3. Afgørelser efter stk. 2 kan ikke indbringes for højere

administrativ myndighed.«

5. § 21 A, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 2. Indbetalinger, der i et indkomstår overstiger beløbsgrænsen

i § 16, stk. 1, kan tilbagebetales eller udbetales, når særlige

omstændigheder taler derfor. Tilbagebetaling eller udbetaling kan

betinges af, at det tilbagebetalte beløb medtages ved opgørelsen

af den skattepligtige formue fra og med det indkomstår, som

tilbagebetalingen vedrører.

Stk. 3. Tilbagebetaling efter stk. 2 sker på begæring af ejeren af

ordningen. Ansøgning om tilbagebetaling indgives til

skatteforvaltningen i den kommune, hvor ejeren har bopæl.

Kommunens afgørelse kan påklages til vedkommende

amtsskatteinspektorat, hvis afgørelser kan indbringes for

Statsskattedirektoratet. I Københavns og Frederiksberg kommuner

kan kommunens afgørelse påklages til Statsskattedirektoratet.

Stk. 4. Afgørelser efter stk. 3 kan ikke indbringes for højere

administrativ myndighed.

Stk. 5. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmere regler

om tilbagebetaling og udbetaling efter stk. 1-3.«

6. I § 28, § 29, stk. 1, og § 30, stk. 1, ændres »tillægsskat efter

reglerne i § 48« til: »indkomstskat efter reglerne i § 48 eller

tillægsafgift efter reglerne i § 48 A«.

7. I § 32, stk. 1, indsættes efter »afgift«: »og eventuel

tillægsafgift efter § 48 A«.

8. I § 40 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Skal der ud over afgiften betales indkomstskat efter § 48,

gælder stk. 1 og 2 ikke. I disse tilfælde tilfalder afgiften

staten, amtskommunen og kommunen efter de regler, der gælder for

indkomstskatter og kirkelige afgifter.«

9. I overskriften til kapitel 5 ændres »Tillægsskat« til: »Ophævelse

i utide m.v.«.

10. § 48 affattes således

»§ 48. Personer, der skal betale afgift efter §§ 28 eller 30 af en

kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, samt personer,

der skal betale afgift af en forsikring, der er omfattet af §§ 2,

5 eller 7, eller af en rateforsikring eller rateopsparing i

pensionsøjemed, skal, hvis de pågældende er fuldt skattepligtige

her til landet på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, ud

over afgiften betale indkomstskat efter stk. 2. Der betales dog

ikke indkomstskat, når afgiftspligt indtræder efter § 29, stk. 2,

eller efter at den tidligere ejer af forsikringen eller kontoen er

afgået ved døden. Fuldt skattepligtige personer, som efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er

hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, betaler

heller ikke indkomstskat. Ministeren for skatter og afgifter kan

fastsætte regler om fritagelse for indkomstskat ved tilbagekøb i

særlige tilfælde af en forsikring, der er omfattet af §§ 2, 5

eller 7.

Stk. 2. Det beløb, hvoraf der efter §§ 28-31, jf. §§ 33 A og 34,

beregnes afgift med 40 pct. eller 35 pct., medregnes i den

afgiftspligtiges skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori

afgiftspligten er indtrådt.

Stk. 3. Den afgift, der er nævnt i stk. 2, fradrages i den

afgiftspligtiges slutskat med tillæg af eventuel overført restskat

m.v. for det i stk. 2 nævnte indkomstår. Afgiftsbeløb, der ikke

kan rummes i den afgiftspligtiges slutskat som nævnt i 1. pkt.,

fradrages i slutskat m.v. for den afgiftspligtiges ægtefælle,

forudsat at ægtefællerne er samlevende ved udgangen af

indkomståret. Afgiftsbeløb, der ikke kan rummes i årets slutskat

m.v., fremføres til fradrag i den beregnede slutskat m.v. i de

nærmest efterfølgende 5 indkomstår, idet reglen i 2. pkt. finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Til sikring af skattekravet efter stk. 2 og 3 skal

vedkommende forsikringsselskab, pengeinstitut m.v., ud over afgift

efter § 38, stk. 1, tilbageholde en foreløbig skat, således at der

i alt tilbageholdes 70 pct. af beløb, hvoraf der skal beregnes

afgift med 40 pct. eller 35 pct. Den foreløbige skat skal

indbetales til Statsskattedirektoratet inden den i § 38, stk. 1,

nævnte tidsfrist sammen med afgiftsbeløbet. Den

indkomstskattepligtige skal underrettes om indbetalingen.

Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte nærmere regler om

administrationen af denne bestemmelse.

Stk. 5. Bestemmelserne i § 38, stk. 3 og 4, finder tilsvarende

anvendelse på det forsikringsselskab m.v., der skal tilbageholde

og indbetale foreløbig skat i medfør af stk. 4.«

11. Efter § 48 indsættes

»§ 48 A. Personer, der skal betale afgift efter §§ 28 eller 30 af en

kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, samt personer,

der skal betale afgift af en forsikring, der er omfattet af §§ 2,

5 eller 7, eller af en rateforsikring eller rateopsparing i

pensionsøjemed, skal, hvis de pågældende ikke er fuldt

skattepligtige her til landet på tidspunktet for afgiftspligtens

indtræden, ud over afgiften betale en tillægsafgift efter stk. 2.

Tillægsafgift efter 1. pkt. betales også af fuldt skattepligtige

personer, som efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat,

Færøerne eller Grønland. Der betales dog ikke tillægsafgift, når

afgiftspligt indtræder efter § 29, stk. 2, eller efter at den

tidligere ejer af forsikringen eller kontoen er afgået ved døden.

Stk. 2. Tillægsafgiften udgør 20 pct. af det beløb, hvoraf der efter

§ 19 B. Hvis det i en pensionsaftale som nævnt i § 19 A er bestemt,

at arbejdsgiverens årlige indbetalinger skal udgøre en vis

procentdel af lønnen, skal indkomsten forhøjes, hvis den

procentdel, der ifølge pensionsaftalen skulle indbetales ved

udgangen af året 5 år forud for det år, hvori skattepligten

ophører, er forhøjet i 5-årsperioden. Indkomsten forhøjes for det

eller de indkomstår, hvori procentdelen er forhøjet. Forhøjelsen

udgør forskellen mellem de indbetalte pensionsbidrag og et beløb,

der svarer til de bidrag, der skulle indbetales, hvis procentdelen

ikke var forhøjet.

Stk. 2. Hvis det i pensionsaftalen er bestemt, at arbejdsgiverens

årlige indbetalinger skal udgøre et bestemt beløb, skal indkomsten

forhøjes med den del af indbetalingerne, der overstiger det beløb,

der ifølge pensionsaftalen skulle indbetales ved udgangen af året

5 år forud for det år, hvori skattepligten ophører. Indkomsten

forhøjes for det eller de indkomstår, hvori

pensionsindbetalingerne er forhøjet.

Stk. 3. Ved anvendelsen af reglerne i stk. 1 og 2 ses der bort fra

de forhøjelser af pensionsindbetalingerne, der er aftalt forud for

5-årsperioden eller følger af kollektive aftaler. Der ses

tilsvarende bort fra forhøjelser, der følger af vedtægtsændringer

eller ændringer i pensionsregulativer, når ændringen omfatter mere

end 10 personer.

Stk. 4. Er en person i løbet af 5-årsperioden blevet optaget i en

pensionsordning som nævnt i stk. 1 eller 2, forhøjes indkomsten

fra og med det indkomstår, hvori optagelsen er sket, med et beløb,

der svarer til de årlige pensionsindbetalinger.

Stk. 5. Indkomsten forhøjes alene efter reglerne i stk. 1-4, i det

omfang pensionsindbetalingerne overstiger 20 pct. af den samlede

lønindtægt fra den pågældende arbejdsgiver. Til lønindtægten

medregnes provision, tantieme eller lignende samt den

skattepligtige værdi af naturalydelser m.v. Endvidere medregnes

arbejdsgiverens pensionsindbetalinger.

Stk. 6. Beløb, der efter stk. 2-5 skal medregnes til den

skattepligtige indkomst, forhøjes med et tillæg på 6 pct. for

hvert år fra udløbet af det indkomstår, hvori beløbet skal

medregnes, og indtil udløbet af det år, hvori skattepligten

ophører.

§ 19 C. Hvis det i en pensionsaftale som nævnt i § 19 A er bestemt,

at en arbejdstagers årlige pensionsydelse skal udgøre et bestemt

beløb eller en bestemt procentdel af slutlønnen, skal indkomsten

forhøjes, såfremt det faste beløb eller procentdelen af

slutlønnen, der var fastsat i pensionsaftalen ved udgangen af året

5 år forud for det år, hvori skattepligten ophører, er forhøjet i

5-årsperioden. Indkomsten forhøjes for det indkomstår, hvori det

faste beløb eller procentdelen er forhøjet, med et beløb, der

svarer til den kapitaliserede værdi af forhøjelsen af

pensionstilsagnet. Den kapitaliserede værdi opgøres ved udgangen

af det pågældende indkomstår og beregnes ud fra grundlagsrenten i

den pensionskasse eller det forsikringsselskab, hvor ordningen er

oprettet.

Stk. 2. Ved anvendelsen af reglerne i stk. 1 ses der bort fra

forhøjelser af pensionstilsagnet, der er aftalt forud for

5-årsperioden eller følger af kollektive aftaler. Der ses

tilsvarende bort fra forhøjelser, der følger af vedtægtsændringer

eller ændringer i pensionsregulativer, når ændringen omfatter mere

end 10 personer.

Stk. 3. Er en person i løbet af 5-årsperioden blevet optaget i en

pensionsordning som nævnt i stk. 1, forhøjes indkomsten for det

år, hvori optagelsen er sket, med et beløb, der svarer til den

kapitaliserede værdi af pensionstilsagnet.

Stk. 4. Indkomsten forhøjes alene efter reglerne i stk. 1-3, i det

omfang pensionstilsagnet i procent af slutlønnen overstiger 2 pct.

gange det antal år, en person har været omfattet af

pensionsaftalen.

Stk. 5. § 19 B, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte regler om,

at pensionskasser og forsikringsselskaber m.v skal medvirke ved

opgørelsen af de beløb, der er nævnt i stk. 1 og 3.

§ 19 D. Hvis en person på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år

forud for skattepligtsophøret, jfr. §§ 19 A-19 C, har været

hovedaktionær i et selskab, gælder reglerne i 3. og 4. pkt. for

pensionsindbetalinger m.v. foretaget af dette selskab. Som

hovedaktionær anses i denne forbindelse en person, der alene eller

sammen med de i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, nævnte

personer eller selskaber m.v. ejer mindst 25 pct. af aktierne

eller mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Reglerne i §§

19 A-19 C finder anvendelse for det år, hvori skattepligten

ophører, og de 9 forudgående indkomstår (10-årsperioden). Udgangen

af året 10 år forud for året, hvori skattepligten ophører, træder

i stedet for udgangen af året 5 år forud for det år, hvori

skattepligten ophører.

Stk. 2. For personer, der på tidspunktet for skattepligtsophøret ejer

anparter i et anpartsselskab, finder stk. 1 tilsvarende

anvendelse.

§ 19 E. Amtsskatteinspektoratet, i Københavns og Frederiksberg

kommuner dog skattedirektoratet, kan helt eller delvis fritage for

indkomstskattepligten efter §§ 19 A-19 D, hvis særlige

omstændigheder taler derfor.

Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan påklages til

Statsskattedirektoratet. Klagefristen er 4 uger fra den dag,

afgørelsen er meddelt den skattepligtige. Statsskattedirektoratet

kan dog se bort fra overskridelse af fristen, når omstændighederne

taler derfor.

Stk. 3. Afgørelser efter stk. 2 kan ikke indbringes for højere

administrativ myndighed.«.

4. § 21 A, STK. 2 OG 3, ophæves og i stedet indsættes

»Stk. 2. Indbetalinger, der i et indkomstår overstiger beløbsgrænsen

i § 16, stk. 1, kan tilbagebetales eller udbetales, når særlige

omstændigheder taler derfor. Tilbagebetaling eller udbetaling kan

betinges af, at det tilbagebetalte beløb medtages ved opgørelsen

af den skattepligtige formue fra og med det indkomstår, som

tilbagebetalingen vedrører.

Stk. 3. Tilbagebetaling efter stk. 2 sker på begæring af ejeren af

ordningen. Ansøgning om tilbagebetaling indgives til

skatteforvaltningen i den kommune, hvor ejeren har bopæl.

Kommunens afgørelse kan påklages til vedkommende

amtsskatteinspektorat, hvis afgørelser kan indbringes for

Statsskattedirektoratet. I Københavns og Frederiksberg kommuner

kan kommunens afgørelse påklages til Statsskattedirektoratet.

Stk. 4. Afgørelser efter stk. 3 kan ikke indbringes for højere

administrativ myndighed.

Stk. 5. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmere regler

om tilbagebetaling og udbetaling efter stk. 1-3.«.

5. I § 28, § 29, STK. 1, og § 30, STK. 1, ændres »tillægsskat efter

reglerne i § 48« til: »indkomstskat efter reglerne i § 48 eller

tillægsafgift efter reglerne i § 48 A«.

6. I § 32, STK. 1, indsættes efter »afgift«: »og eventuel

tillægsafgift efter § 48 A«.

7. I § 40 indsættes som STK. 3

»Stk. 3. Skal der ud over afgiften betales indkomstskat efter § 48,

gælder stk. 1 og 2 ikke. I disse tilfælde tilfalder afgiften

staten, amtskommunen og kommunen efter de regler, der gælder for

indkomstskatter og kirkelige afgifter.«.

8. I overskriften til kapitel 5 ændres »Tillægsskat« til: »Ophævelse

i utide m.v.«.

9. § 48 affattes således

»§ 48. Personer, der skal betale afgift efter §§ 28 eller 30 af en

kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, samt personer,

der skal betale afgift af en forsikring, der er omfattet af §§ 2,

5 eller 7, eller af en rateforsikring eller rateopsparing i

pensionsøjemed, skal, hvis de pågældende er fuldt skattepligtige

her til landet på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, ud

over afgiften betale indkomstskat efter stk. 2. Der betales dog

ikke indkomstskat, når afgiftspligt indtræder efter § 29, stk. 2,

eller efter at den tidligere ejer af forsikringen eller kontoen er

afgået ved døden. Fuldt skattepligtige personer, som efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er

hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, betaler

heller ikke indkomstskat. Ministeren for skatter og afgifter kan

fastsætte regler om fritagelse for indkomstskat ved tilbagekøb i

særlige tilfælde af en forsikring, der er omfattet af §§ 2, 5

eller 7.

Stk. 2. Det beløb, hvoraf der efter §§ 28-31, jf. §§ 33 A og 34,

beregnes afgift med 40 pct. eller 35 pct., medregnes i den

afgiftspligtiges skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori

afgiftspligten er indtrådt.

Stk. 3. Den afgift, der er nævnt i stk. 2, fradrages i den

afgiftspligtiges slutskat med tillæg af eventuel overført restskat

m.v. for det i stk. 2 nævnte indkomstår. Afgiftsbeløb, der ikke

kan rummes i den afgiftspligtiges slutskat som nævnt i 1. pkt.,

fradrages i slutskat m.v. for den afgiftspligtiges ægtefælle,

forudsat at ægtefællerne er samlevende ved udgangen af

indkomståret. Afgiftsbeløb, der ikke kan rummes i årets slutskat

m.v., fremføres til fradrag i den beregnede slutskat m.v. i de

nærmest efterfølgende 5 indkomstår, idet reglen i 2. pkt. finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Til sikring af skattekravet efter stk. 2 og 3 skal

vedkommende forsikringsselskab, pengeinstitut m.v., ud over afgift

efter § 38, stk. 1, tilbageholde en foreløbig skat, således at der

i alt tilbageholdes 70 pct. af beløb, hvoraf der skal beregnes

afgift med 40 pct. eller 35 pct. Den foreløbige skat skal

indbetales til Statsskattedirektoratet inden den i § 38, stk. 1,

nævnte tidsfrist sammen med afgiftsbeløbet. Den

indkomstskattepligtige skal underrettes om indbetalingen.

Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte nærmere regler om

administrationen af denne bestemmelse.

Stk. 5. Bestemmelserne i § 38, stk. 3 og 4, finder tilsvarende

anvendelse på det forsikringsselskab m.v., der skal tilbageholde

og indbetale foreløbig skat i medfør af stk. 4.«.

10. Efter § 48 indsættes

»§ 48 A. Personer, der skal betale afgift efter §§ 28 eller 30 af en

kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, samt personer,

der skal betale afgift af en forsikring, der er omfattet af §§ 2,

5 eller 7, eller af en rateforsikring eller rateopsparing i

pensionsøjemed, skal, hvis de pågældende ikke er fuldt

skattepligtige her til landet på tidspunktet for afgiftspligtens

indtræden, ud over afgiften betale en tillægsafgift efter stk. 2.

Tillægsafgift efter 1. pkt. betales også af fuldt skattepligtige

personer, som efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat,

Færøerne eller Grønland. Der betales dog ikke tillægsafgift, når

afgiftspligt indtræder efter § 29, stk. 2, eller efter at den

tidligere ejer af forsikringen eller kontoen er afgået ved døden.

Stk. 2. Tillægsafgiften udgør 20 pct. af det beløb, hvoraf der efter

§ 19 B. Hvis det i en pensionsaftale som nævnt i § 19 A er bestemt,

at arbejdsgiverens årlige indbetalinger skal udgøre en vis

procentdel af lønnen, skal indkomsten forhøjes, hvis den

procentdel, der ifølge pensionsaftalen skulle indbetales ved

udgangen af året 5 år forud for det år, hvori skattepligten

ophører, er forhøjet i 5-årsperioden. Indkomsten forhøjes for det

eller de indkomstår, hvori procentdelen er forhøjet. Forhøjelsen

udgør forskellen mellem de indbetalte pensionsbidrag og et beløb,

der svarer til de bidrag, der skulle indbetales, hvis procentdelen

ikke var forhøjet.

Stk. 2. Hvis det i pensionsaftalen er bestemt, at arbejdsgiverens

årlige indbetalinger skal udgøre et bestemt beløb, skal indkomsten

forhøjes med den del af indbetalingerne, der overstiger det beløb,

der ifølge pensionsaftalen skulle indbetales ved udgangen af året

5 år forud for det år, hvori skattepligten ophører. Indkomsten

forhøjes for det eller de indkomstår, hvori

pensionsindbetalingerne er forhøjet.

Stk. 3. Ved anvendelsen af reglerne i stk. 1 og 2 ses der bort fra

de forhøjelser af pensionsindbetalingerne, der er aftalt forud for

5-årsperioden eller følger af kollektive aftaler. Der ses

tilsvarende bort fra forhøjelser, der følger af vedtægtsændringer

eller ændringer i pensionsregulativer, når ændringen omfatter mere

end 10 personer.

Stk. 4. Er en person i løbet af 5-årsperioden blevet optaget i en

pensionsordning som nævnt i stk. 1 eller 2, forhøjes indkomsten

fra og med det indkomstår, hvori optagelsen er sket, med et beløb,

der svarer til de årlige pensionsindbetalinger.

Stk. 5. Indkomsten forhøjes alene efter reglerne i stk. 1-4, i det

omfang pensionsindbetalingerne overstiger 20 pct. af den samlede

lønindtægt fra den pågældende arbejdsgiver. Til lønindtægten

medregnes provision, tantieme eller lignende samt den

skattepligtige værdi af naturalydelser m.v. Endvidere medregnes

arbejdsgiverens pensionsindbetalinger.

Stk. 6. Beløb, der efter stk. 2-5 skal medregnes til den

skattepligtige indkomst, forhøjes med et tillæg på 6 pct. for

hvert år fra udløbet af det indkomstår, hvori beløbet skal

medregnes, og indtil udløbet af det år, hvori skattepligten

ophører.

§ 21 A. Er der i et indkomstår af ejeren foretaget indbetaling til kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed inden for den i § 16, stk. 1, nævnte beløbsgrænse, og indbetalingen overstiger ejerens personlige indkomst for det pågældende indkomstår, jf. § 18, stk. 2, 3. pkt., betragtes det ikke som en afgiftspligtig udbetaling, hvis det overskydende beløb tilbagebetales. Det samme gælder, hvis indbetalinger, som skal medregnes ved en arbejdstagers indkomstopgørelse efter § 21, 2. pkt., med arbejdsgiverens samtykke udbetales til arbejdstageren. Er der foretaget indbetaling til flere ordninger, kan der fra den enkelte ordning dog højst tilbagebetales eller udbetales et beløb svarende til indbetalingen i det pågældende indkomstår til ordningen.

Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmere regler om tilbagebetaling og udbetaling efter stk. 1.

Stk. 3. Ministeren for skatter og afgifter kan tillade, at indbetalinger, der i et indkomstår overstiger beløbsgrænsen i § 16, stk. 1, tilbagebetales eller udbetales, når særlige omstændigheder taler derfor. Ministeren kan fastsætte særlige vilkår for tilbagebetalingen eller udbetalingen.

/--

5. I § 28, § 29, STK. 1, og § 30, STK. 1, ændres »tillægsskat efter

reglerne i § 48« til: »indkomstskat efter reglerne i § 48 eller

tillægsafgift efter reglerne i § 48 A«.

--/

§§ 28-31, jf. §§ 33 A og 34, beregnes afgift med 40 pct., og 25

pct. af det beløb, hvoraf der efter de samme bestemmelser beregnes

afgift med 35 pct.

Stk. 3. Af tillægsafgiften tilfalder 1/3 den kommune, som er

berettiget til andel i afgiften, jf. § 40, stk. 1 og 2.

Stk. 4. Til sikring af tillægsafgiften efter stk. 2 skal vedkommende

forsikringsselskab, pengeinstitut m.v., ud over afgift efter § 38,

stk. 1, tilbageholde en foreløbig afgift, således at der i alt

tilbageholdes 70 pct. af beløb, hvoraf der skal beregnes afgift

med 40 pct. eller 35 pct. Den foreløbige afgift skal indbetales

til Statsskattedirektoratet inden den i § 38, stk. 1, nævnte

tidsfrist sammen med afgiftsbeløbet. Den tillægsafgiftspligtige

skal underrettes om indbetalingen. Ministeren for skatter og

afgifter kan fastsætte nærmere regler om administrationen af denne

bestemmelse.

Stk. 5. Bestemmelserne i § 38, stk. 3 og 4, finder tilsvarende

anvendelse på det forsikringsselskab m.v., der skal tilbageholde

og indbetale foreløbig afgift i medfør af stk. 4.

Stk. 6. Den tillægsafgiftspligtige skal inden den 1. oktober i året

efter afgiftspligtens indtræden have meddelelse om beregningen af

tillægsafgiften. Beløb, der er tilbageholdt efter stk. 4, og som

overstiger tillægsafgiften, skal inden den i 1. pkt. nævnte

tidsfrist tilbagebetales den tillægsafgiftspligtige. Ved

tilbagebetalingen ydes der den tillægsafgiftspligtige en

godtgørelse på 6 pct. Godtgørelsen er ikke indkomstskattepligtig.

Eventuelt for lidt erlagt tillægsafgift kan inddrives hos den

tillægsafgiftspligtige efter lovgivningens almindelige regler om

inddrivelse af skyldige skatter.

Stk. 7. Bestemmelserne i § 39 finder tilsvarende anvendelse ved

klage over beregningen af tillægsafgiften. Ved klage til

ligningskommissionen regnes 4 ugersfristen fra den dag, den

tillægsafgiftspligtige har fået meddelelse om beregningen af

tillægsafgiften.«

12. I § 50, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer

»2. livsforsikring, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men

hvor forsikringens ejer ved ordningens oprettelse har givet afkald

på beskatning efter reglerne i afsnit I,».

Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5.

13. I § 50, stk. 1, nr. 4, der bliver nr. 5, udgår »og«, og efter nr.

4, der bliver nr. 5, indsættes som nyt nummer

»6. rateopsparing eller opsparing i pensionsøjemed, der omfattes af

§§ 28-31, jf. §§ 33 A og 34, beregnes afgift med 40 pct., og 25

pct. af det beløb, hvoraf der efter de samme bestemmelser beregnes

afgift med 35 pct.

Stk. 3. Af tillægsafgiften tilfalder 1/3 den kommune, som er

berettiget til andel i afgiften, jf. § 40, stk. 1 og 2.

Stk. 4. Til sikring af tillægsafgiften efter stk. 2 skal vedkommende

forsikringsselskab, pengeinstitut m.v., ud over afgift efter § 38,

stk. 1, tilbageholde en foreløbig afgift, således at der i alt

tilbageholdes 70 pct. af beløb, hvoraf der skal beregnes afgift

med 40 pct. eller 35 pct. Den foreløbige afgift skal indbetales

til Statsskattedirektoratet inden den i § 38, stk. 1, nævnte

tidsfrist sammen med afgiftsbeløbet. Den tillægsafgiftspligtige

skal underrettes om indbetalingen. Ministeren for skatter og

afgifter kan fastsætte nærmere regler om administrationen af denne

bestemmelse.

Stk. 5. Bestemmelserne i § 38, stk. 3 og 4, finder tilsvarende

anvendelse på det forsikringsselskab m.v., der skal tilbageholde

og indbetale foreløbig afgift i medfør af stk. 4.

Stk. 6. Den tillægsafgiftspligtige skal inden den 1. oktober i året

efter afgiftspligtens indtræden have meddelelse om beregningen af

tillægsafgiften. Beløb, der er tilbageholdt efter stk. 4, og som

overstiger tillægsafgiften, skal inden den i 1. pkt. nævnte

tidsfrist tilbagebetales den tillægsafgiftspligtige. Ved

tilbagebetalingen ydes der den tillægsafgiftspligtige en

godtgørelse på 6 pct. Godtgørelsen er ikke indkomstskattepligtig.

Eventuelt for lidt erlagt tillægsafgift kan inddrives hos den

tillægsafgiftspligtige efter lovgivningens almindelige regler om

inddrivelse af skyldige skatter.

Stk. 7. Bestemmelserne i § 39 finder tilsvarende anvendelse ved

klage over beregningen af tillægsafgiften. Ved klage til

ligningskommissionen regnes 4 ugersfristen fra den dag, den

tillægsafgiftspligtige har fået meddelelse om beregningen af

tillægsafgiften.«.

11. I § 50, STK. 1, NR. 4, udgår: »og«, og efter NR. 4 indsættes som

nyt nummer

»5. rateopsparing eller opsparing i pensionsøjemed, der omfattes af

§ 28. Ved udbetaling fra en kapitalforsikring i pensionsøjemed og fra en opsparing i pensionsøjemed i tilfælde, der ikke omfattes af §§ 25-27, svares en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb samt tillægsskat efter reglerne i § 48.

§§ 28-31, jf. §§ 33 A og 34, beregnes afgift med 40 pct., og 25

pct. af det beløb, hvoraf der efter de samme bestemmelser beregnes

afgift med 35 pct.

Stk. 3. Af tillægsafgiften tilfalder 1/3 den kommune, som er

berettiget til andel i afgiften, jf. § 40, stk. 1 og 2.

Stk. 4. Til sikring af tillægsafgiften efter stk. 2 skal vedkommende

forsikringsselskab, pengeinstitut m.v., ud over afgift efter § 38,

stk. 1, tilbageholde en foreløbig afgift, således at der i alt

tilbageholdes 70 pct. af beløb, hvoraf der skal beregnes afgift

med 40 pct. eller 35 pct. Den foreløbige afgift skal indbetales

til Statsskattedirektoratet inden den i § 38, stk. 1, nævnte

tidsfrist sammen med afgiftsbeløbet. Den tillægsafgiftspligtige

skal underrettes om indbetalingen. Ministeren for skatter og

afgifter kan fastsætte nærmere regler om administrationen af denne

bestemmelse.

Stk. 5. Bestemmelserne i § 38, stk. 3 og 4, finder tilsvarende

anvendelse på det forsikringsselskab m.v., der skal tilbageholde

og indbetale foreløbig afgift i medfør af stk. 4.

Stk. 6. Den tillægsafgiftspligtige skal inden den 1. oktober i året

efter afgiftspligtens indtræden have meddelelse om beregningen af

tillægsafgiften. Beløb, der er tilbageholdt efter stk. 4, og som

overstiger tillægsafgiften, skal inden den i 1. pkt. nævnte

tidsfrist tilbagebetales den tillægsafgiftspligtige. Ved

tilbagebetalingen ydes der den tillægsafgiftspligtige en

godtgørelse på 6 pct. Godtgørelsen er ikke indkomstskattepligtig.

Eventuelt for lidt erlagt tillægsafgift kan inddrives hos den

tillægsafgiftspligtige efter lovgivningens almindelige regler om

inddrivelse af skyldige skatter.

Stk. 7. Bestemmelserne i § 39 finder tilsvarende anvendelse ved

klage over beregningen af tillægsafgiften. Ved klage til

ligningskommissionen regnes 4 ugersfristen fra den dag, den

tillægsafgiftspligtige har fået meddelelse om beregningen af

tillægsafgiften.«

11. I § 50, STK. 1, NR. 4, udgår: »og«, og efter NR. 4 indsættes som

nyt nummer

»5. rateopsparing eller opsparing i pensionsøjemed, der omfattes af

§ 29. Ved udbetalinger, der ikke omfattes af § 20, fra en pensionsordning med løbende udbetalinger, fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed eller fra en indeksordning svares en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb. Af forsikring, der er omfattet af §§ 2, 5 eller 7, og af rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed svares endvidere tillægsskat efter reglerne i

§ 30. Ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant samt ved andre dispositioner m.v., der medfører, at ordningen ikke længere opfylder betingelserne i kapitel 1, svares en afgift på 40 pct. af det beløb, som på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af fripolice eller lignende. Samme afgift svares ved ændring af udbetalingsvilkårene for en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed efter det aftalte tidspunkt for første udbetaling. Af forsikring, der er omfattet af §§ 2, 5 eller 7, af rateforsikring og rateopsparing i pensionsøjemed og af kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed svares endvidere tillægsskat efter reglerne i

§ 32. Der svares afgift, selv om ejeren af ordningen ikke har været skattepligtig her i landet i den periode, hvor indbetalingerne til ordningen har fundet sted. - -

/--

7. I § 40 indsættes som STK. 3

»Stk. 3. Skal der ud over afgiften betales indkomstskat efter § 48,

gælder stk. 1 og 2 ikke. I disse tilfælde tilfalder afgiften

staten, amtskommunen og kommunen efter de regler, der gælder for

indkomstskatter og kirkelige afgifter.«.

--/

§ 40. Af afgiften tilfalder en tredjedel den kommune, der efter lov om kommunal indkomstskat var den afgiftspligtiges skattekommune for det kalenderår, hvori afgiftspligten indtrådte. Hvis den afgiftspligtige er et dødsbo, tilfalder nævnte tredjedel den kommune, der var afdødes skattekommune for det kalenderår, hvori dødsfaldet er indtruffet. Er efter foranstående bestemmelser ingen kommune berettiget til andelen i afgiften, tilfalder afgiften fuldt ud statskassen.

Stk. 2. Ved tilbagebetaling eller nedsættelse af afgiften eller ved delvis uerholdelighed fordeles reduktionen forholdsmæssigt mellem statskassen og kommunen.

/--

8. I overskriften til kapitel 5 ændres »Tillægsskat« til: »Ophævelse

i utide m.v.«.

9. § 48 affattes således

»§ 48. Personer, der skal betale afgift efter §§ 28 eller 30 af en

kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, samt personer,

der skal betale afgift af en forsikring, der er omfattet af §§ 2,

5 eller 7, eller af en rateforsikring eller rateopsparing i

pensionsøjemed, skal, hvis de pågældende er fuldt skattepligtige

her til landet på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, ud

over afgiften betale indkomstskat efter stk. 2. Der betales dog

ikke indkomstskat, når afgiftspligt indtræder efter § 29, stk. 2,

eller efter at den tidligere ejer af forsikringen eller kontoen er

afgået ved døden. Fuldt skattepligtige personer, som efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er

hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, betaler

heller ikke indkomstskat. Ministeren for skatter og afgifter kan

fastsætte regler om fritagelse for indkomstskat ved tilbagekøb i

særlige tilfælde af en forsikring, der er omfattet af §§ 2, 5

eller 7.

Stk. 2. Det beløb, hvoraf der efter §§ 28-31, jf. §§ 33 A og 34,

beregnes afgift med 40 pct. eller 35 pct., medregnes i den

afgiftspligtiges skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori

afgiftspligten er indtrådt.

Stk. 3. Den afgift, der er nævnt i stk. 2, fradrages i den

afgiftspligtiges slutskat med tillæg af eventuel overført restskat

m.v. for det i stk. 2 nævnte indkomstår. Afgiftsbeløb, der ikke

kan rummes i den afgiftspligtiges slutskat som nævnt i 1. pkt.,

fradrages i slutskat m.v. for den afgiftspligtiges ægtefælle,

forudsat at ægtefællerne er samlevende ved udgangen af

indkomståret. Afgiftsbeløb, der ikke kan rummes i årets slutskat

m.v., fremføres til fradrag i den beregnede slutskat m.v. i de

nærmest efterfølgende 5 indkomstår, idet reglen i 2. pkt. finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Til sikring af skattekravet efter stk. 2 og 3 skal

vedkommende forsikringsselskab, pengeinstitut m.v., ud over afgift

efter § 38, stk. 1, tilbageholde en foreløbig skat, således at der

i alt tilbageholdes 70 pct. af beløb, hvoraf der skal beregnes

afgift med 40 pct. eller 35 pct. Den foreløbige skat skal

indbetales til Statsskattedirektoratet inden den i § 38, stk. 1,

nævnte tidsfrist sammen med afgiftsbeløbet. Den

indkomstskattepligtige skal underrettes om indbetalingen.

Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte nærmere regler om

administrationen af denne bestemmelse.

Stk. 5. Bestemmelserne i § 38, stk. 3 og 4, finder tilsvarende

anvendelse på det forsikringsselskab m.v., der skal tilbageholde

og indbetale foreløbig skat i medfør af stk. 4.«.

--/ Tillægsskat

§ 48. - -

§ 48. - -

/--

6. I § 32, STK. 1, indsættes efter »afgift«: »og eventuel

tillægsafgift efter § 48 A«.

--/

§ 48. Personer, der skal betale afgift efter §§ 28 eller 30 af en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, samt personer, der skal betale afgift af en forsikring, der er omfattet af §§ 2, 5 eller 7, eller af en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, skal, hvis de pågældende er fuldt skattepligtige her i landet på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, ud over afgiften betale tillægsskat efter stk. 2-5. Der betales dog ikke tillægsskat, når afgiftspligt indtræder efter § 29, stk. 2, eller efter, at den tidligere ejer af forsikringen eller kontoen er afgået ved døden. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte regler om fritagelse for tillægsskat ved tilbagekøb i særlige tilfælde af en forsikring, der er omfattet af §§ 2, 5 eller 7.

Stk. 2. Med henblik på beregningen af tillægsskatten forhøjes den afgiftspligtiges skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor afgiftspligten er indtrådt, med det beløb, hvoraf der efter §§ 28-31, jf. §§ 33 A og 34, beregnes afgift med 40 pct. eller 35 pct. Er den afgiftspligtige ikke skatteansat, anses denne for at have en skattepligtig indkomst på 0 kr. Ved beregningen af tillægsskat for en afgiftspligtig, der er samlevende med en ægtefælle, foretages personfradrag kun i det omfang, det ikke er overført til den anden ægtefælle ved den almindelige skatteberegning. Hvis den pågældende kun er fuldt skattepligtig her i landet en del af året, omregnes den skattepligtige indkomst til et helt års indkomst forinden forhøjelsen. Den til indkomstforhøjelsen svarende samlede forhøjelse af indkomstskatterne til staten, amtskommunen og kommunen nedsættes med 40 pct.-afgiften eller 35 pct.-afgiften, og det herefter resterende beløb udgør tillægsskatten.

Stk. 3. Tillægsskatten forfalder til betaling i 3 rater den 1. i hver af månederne september, oktober og november i året efter det år, hvor afgiftspligten er indtrådt, med sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden. Falder sidste rettidige betalingsdag på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Udgør tillægsskatten mindre end 100 kr., opkræves beløbet ikke. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter i øvrigt de nærmere regler for opkrævningen og indbetalingen i statskassen af tillægsskatten.

Stk. 4. Af tillægsskatten tilfalder 1/3 den kommune, som er berettiget til andel i afgiften, jf. § 40. Kommunens andel afregnes af staten samtidig med afregningen efter kildeskattelovens § 64, stk. 3 og 4, af kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter. Ved eventuel nedsættelse af tillægsskatten eller ved delvis uerholdelighed fordeles reduktionen forholdsmæssigt på de statskassen og kommunen tilfaldende andele af tillægsskatten.

Stk. 5. I øvrigt finder reglerne for den almindelige indkomstskat til staten anvendelse, for så vidt de er forenelige med bestemmelserne i denne lov.

/--

10. Efter § 48 indsættes

»§ 48 A. Personer, der skal betale afgift efter §§ 28 eller 30 af en

kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, samt personer,

der skal betale afgift af en forsikring, der er omfattet af §§ 2,

5 eller 7, eller af en rateforsikring eller rateopsparing i

pensionsøjemed, skal, hvis de pågældende ikke er fuldt

skattepligtige her til landet på tidspunktet for afgiftspligtens

indtræden, ud over afgiften betale en tillægsafgift efter stk. 2.

Tillægsafgift efter 1. pkt. betales også af fuldt skattepligtige

personer, som efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat,

Færøerne eller Grønland. Der betales dog ikke tillægsafgift, når

afgiftspligt indtræder efter § 29, stk. 2, eller efter at den

tidligere ejer af forsikringen eller kontoen er afgået ved døden.

Stk. 2. Tillægsafgiften udgør 20 pct. af det beløb, hvoraf der efter

§ 50. Reglerne i stk. 2-8 gælder for: 1. livsforsikring, der ikke omfattes af kapitel 1, 2. pensionskasseordning, der ikke omfattes af kapitel 1, men som opfylder betingelserne i § 3, 3. livsforsikring og pensionskasseordning, der omfattes af §§ 2 eller 5-7, men som efter § 1, stk. 2, er valgt beskattet efter § 50, 4. anden livsforsikring, der omfattes af kapitel 1, men som efter § 1, stk. 2, er valgt beskattet efter § 50, og 5. syge- og ulykkesforsikring, der ejes af den forsikrede. - -

/--

12. § 50, STK. 5, affattes således

»Stk. 5. Andre udbetalinger end nævnt i stk. 4, såsom udbetaling af

kapitalforsikring eller opsparing ved ordningens udløb, udbetaling

af tilbagekøbsværdi ved ophævelse af rente- eller

kapitalforsikring, udbetaling ved ophævelse af en opsparing og

udbetaling af bonus, medregnes ikke ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, jf. dog § 53 og § 56, stk. 2.«.

--/

§ 50. - -

Stk. 5. Andre udbetalinger end de i stk. 4 nævnte, såsom udbetaling af kapitalforsikring ved forsikringens udløb, udbetaling af tilbagekøbsværdi ved ophævelse af rente- eller kapitalforsikring og udbetaling af bonus, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog § 53 og § 56, stk. 2.

/--

§ 59. f) Beløb efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, 2.-4. pkt., og § 13, stk. 1, 3.-4. pkt.

Stk. 2. For personer, der anvender et andet indkomstår end kalenderåret, modregnes de i stk. 1, litra c), d), e) og f) nævnte beløb samt a) foreløbige skattebeløb, som i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, er indeholdt i A-indkomst, b) foreløbige skattebeløb, som i løbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, har skullet indbetales efter § 68. - -

/--

§ 60, stk. 1 og 2.

TIL § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Reglerne i § 1, nr. 1, 11 og 12, om adgang til at henføre

rateopsparing og opsparing i pensionsøjemed til beskatning efter §

50 skal efter forslaget have virkning for sådanne ordninger, der

på ikrafttrædelsesdagen eller senere vælges henført til § 50.

De i § 1, nr. 3, foreslåede regler om efterbeskatning af

ekstraordinært store arbejdsgiverindbetalinger til

pensionsordninger oprettet som led i ansættelsesforhold, skal

efter forslaget have virkning, når skattepligten ophører på datoen

for lovforslagets fremsættelse eller senere.

De i § 1, nr. 5, 7, 8 og 9, foreslåede regler om indkomstskat for

fuldt skattepligtige personer, der ophæver en pensionsordning i

utide m.v., skal efter forslaget have virkning fra den 1. januar

1987. Det er det samme tidspunkt, som blev foreslået for de

tilsvarende regler i L 129. Dette lovforslag blev fremsat den 10.

december 1986.

Reglerne i § 48, stk. 4 og 5, om indeholdelsespligt m.v., som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, skal dog først have virkning

for ordninger, der ophæves i utide m.v. på ikrafttrædelsesdagen

eller senere.

Reglerne i § 2 om ændring af kildeskatteloven, der er en konsekvens

af de foreslåede regler i § 1, nr. 9, skal efter forslaget have

virkning fra den 1. januar 1987.

De i § 1, nr. 6 og 10, foreslåede regler om tillægsafgift for ikke

fuldt skattepligtige personer skal efter forslaget have virkning

for ordninger, der ophæves i utide m.v. på datoen for

lovforslagets fremsættelse eller senere.

Reglerne i § 48 A, stk. 4 og 5, om indeholdelsespligt m.v., som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, skal dog først have virkning

for ordninger, der ophæves i utide m.v. på ikrafttrædelsesdagen

eller senere.

Det foreslås endelig, at § 1, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 75

af 16. marts 1972 ophæves med virkning fra og med den 18. marts

1987. Det skyldes, at der efter denne bestemmelse er adgang til at

fritage for tillægsskat, når tilbagekøbet af en forsikringsordning

sker i forbindelse med, at forsikringens ejer opgiver sin bopæl

her i landet for at tage varigt ophold i udlandet.

BILAG I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget

§ 60. I den slutskat, der for et år udskrives for den skattepligtige, med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter § 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuel skattegodtgørelse som nævnt i § 67 A, stk. 1, modregnes nedennævnte beløb vedrørende samme år: a) Foreløbige skattebeløb, som er indeholdt i A-indkomst, der skal medregnes ved den skattepligtiges ansættelse til slutskat. b) Foreløbige skattebeløb, som har skullet indbetales efter

§ 68. c) Foreløbige skattebeløb, som har skullet betales i henhold til skattebillet. d) De i § 67, stk. 1, 1. pkt., nævnte beløb. e) Beløb, som den skattepligtige har indbetalt i henhold til

Ingen

Nr LSF 220

Forslag til Lov om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. og lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat) (Ophævelse i utide m.v. og efterbeskatning af fraflyttere m.v.)

Fremsat af ministeren for skatter afgifter (Foighel)

den 18. marts 1987

Vedtaget ved tredjebehandling den 22. maj 1987

Lov nr 312 af 25/05/1987