1986 LSF 208 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN, LIGNINGSLOVEN OG LOV OM SÆRLIG INDKOMSTSKAT (AKTIEAVANCEBESKATNING VED FRAFLYTNING M.V.) (198612K00208) | DK

Lovforslag som fremsat 1986 208 Valid

§ 1 1986 LSF 208 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN, LIGNINGSLOVEN OG LOV OM SÆRLIG INDKOMSTSKAT (AKTIEAVANCEBESKATNING VED FRAFLYTNING M.V.) Open official source

§ 1

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 371 af 22. juli 1983, som ændret ved lov nr.

565 af 19. december 1985 og § 2 i lov nr. 146 af 19. marts 1986,

foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 6, ændres »ligningslovens § 16 B, stk. 1,» til

»ligningslovens § 16 B«.

2. I § 2 a, stk. 1, ændres »der er hjemmehørende i udlandet« til

»der er eller har været hjemmehørende i udlandet«.

3. § 4, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-4 finder ikke anvendelse på

aktieselskaber, anpartsselskaber og skattepligtige efter

fondsbeskatningsloven. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på de i § 3

nævnte tilfælde eller i de tilfælde, hvor gevinst eller tab på

konvertible obligationer medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst efter kursgevinstlovens § 6,/ § 6, stk. 3,

eller § 7, stk. 7.«

4. I § 5 indsættes som stk. 6

»Stk. 6. Fortjeneste ved afståelse af aktier, der skal medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst efter § 2 a,

forhøjes med 1 pct. for hvert års besiddelsestid, dog mindst 10

pct.«

5. I § 6 indsættes som stk. 9

»Stk. 9. Fortjeneste ved afståelse af aktier, der skal medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst efter § 2 a,

forhøjes med 1 pct. for hvert års besiddelsestid, dog mindst 10

pct.«

6. Efter § 13 indsættes

»§ 13 a. Ophører en persons skattepligt efter kildeskattelovens § 1

som følge af fraflytning, eller bliver en person efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i

en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, skal fortjeneste på

aktier m.v., som den pågældende ejer på tidspunktet for

skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted,

beskattes i samme omfang, som hvis aktierne var afstået på dette

tidspunkt. For aktier omfattet af § 2 gælder dette dog kun, hvis

aktionæren er omfattet af den i § 4, stk. 2 og 3, nævnte

personkreds, eller hvis aktierne blev erhvervet i forbindelse med

omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om

skattefri virksomhedsomdannelse.

Stk. 2. Hvis en person samtidig med ophøret af fuld skattepligt

bliver skattepligtig af erhvervsvirksomhed med fast driftssted her

i landet som nævnt i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d,

gælder reglerne i stk. 1 dog ikke for aktier, som er en del af

denne erhvervsvirksomhed. Tilsvarende gælder, hvis personen efter

flytning af skattemæssigt hjemsted ejer aktier som en del af en

erhvervsmæssig virksomhed med fast driftssted her i landet. Stk. 1

finder derimod tilsvarende anvendelse for ophør af skattepligt

vedrørende aktier, der ejes af en person eller et udenlandsk

selskab m.v. som en del af en erhvervsvirksomhed med fast

driftssted her i landet, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra

d, og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Aktierne anses

for afstået på det tidspunkt, hvor de ophører med at være en del

af en skattepligtig erhvervsvirksomhed som nævnt i 3. pkt. Bliver

aktier skattepligtige som nævnt i 3. pkt., uden at

erhvervsvirksomheden ophører, gælder bestemmelserne i

selskabsskattelovens § 7 tilsvarende for disse aktier.

Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste efter stk. 1

anses aktierne for afstået for et beløb svarende til værdien på

tidspunktet for skattepligtsophøret eller flytningen af

skattemæssigt hjemsted. Tab, der kan fradrages efter lovens

almindelige regler, kan dog kun fradrages i fortjeneste på andre

aktier, der er omfattet af stk. 1.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1-2 gælder kun for personer, der har været

skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1,

litra d, og for selskaber m.v., der har været skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, i en eller flere

perioder på i alt mindst 5 år inden for de seneste 10 år før

skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted.

Reglerne i stk. 1-2 gælder dog også, hvis aktierne er erhvervet

fra den skattepligtiges ægtefælle og denne opfylder betingelserne

i 1. pkt. Reglerne i stk. 1-2 gælder endvidere for aktionærer, der

tidligere har været skattepligtige efter stk. 1-2, men hvor denne

skattepligt er ophævet efter stk. 9. Reglerne i stk. 1-2 gælder

ligeledes for aktionærer, der har erhvervet aktier ved udlæg fra

et dødsbo og er indtrådt i boets skattemæssige stilling vedrørende

disse aktier.

Stk. 5. Amtsskatteinspektoratet, i Københavns og Frederiksberg

kommuner dog skattedirektoratet, kan imod sikkerhed give henstand

med betaling af skatter pålignet efter stk. 1. Henstandsbeløbet

forfalder til betaling, når aktierne afstås eller aktionæren dør.

Henstandsbeløb, der ikke er særlig indkomstskat, fragår i den

slutskat, der indgår i årsopgørelsen efter kildeskattelovens §§

60-62, jf. § 62 A. Der beregnes et tillæg til henstandsbeløbet

fra forfaldstid for skatten pålignet efter stk. 1, indtil

henstandsbeløbet forfalder. Tillægget fastsættes for hvert

kalenderår til den officielle diskonto pr. 1. januar det

pågældende år. Omfatter henstanden en del af et kalenderår,

foretages en forholdsmæssig beregning af tillægget. Tillægget

forfalder til betaling samtidig med henstandsbeløbet. Betales

skatten eller henstandsbeløb med tillæg ikke rettidigt, forrentes

det forfaldne beløb med 1 pct. pr. påbegyndt måned fra

forfaldsdagen at regne. Ministeren for skatter og afgifter

fastsætter nærmere regler om sikkerhedsstillelse for og

indbetaling af henstandsbeløbet. I tilfælde, hvor aktionæren dør,

kan ministeren for skatter og afgifter tillade, at afdødes

ægtefælle indtræder i henstandsordningen på de vilkår, der gjaldt

for afdøde.

Stk. 6. Afgørelser efter stk. 5, 1. pkt., kan påklages til

Statsskattedirektoratet. Klagefristen er 4 uger fra den dag,

afgørelsen er meddelt den skattepligtige. Statsskattedirektoratet

kan dog se bort fra overskridelse af fristen, når omstændighederne

taler derfor. Afgørelser efter dette stykke kan ikke indbringes

for højere administrativ myndighed.

Stk. 7. Ved efterfølgende afståelse af aktier eller ved aktionærens

dødsfald kan den skattepligtige vælge for disse aktier at opgøre

fortjenesten eller tabet på grundlag af afståelsessummen,

henholdsvis handelsværdien, og besiddelsestiden på dette

tidspunkt. Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Ved

beregning af skatten efter 1. pkt. medregnes til afståelsessummen

de udbytter af de afståede aktier, der er udloddet, efter at

skattepligten efter stk. 1 og 2 indtrådte. Dette gælder dog kun,

hvis den danske skat af udbytterne er nedsat efter bestemmelserne

i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med fremmed stat, Færøerne

eller Grønland og udbytterne ikke medregnes til den skattepligtige

indkomst i denne stat. Skat, der efter ligningslovens § 16 A er

betalt af disse udbytter, kan fradrages i den beregnede skat efter

1. pkt. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den skat, der efter

1. pkt. er beregnet af de aktier, udbyttet vedrører. Bliver en

efterfølgende aktieafståelse beskattet efter ligningslovens § 16

B, kan den skattepligtige ikke vælge at opgøre fortjenesten eller

tabet ved afståelsen af disse aktier efter 1. pkt. Skat, der efter

ligningslovens § 16 B er betalt af afståelsessummen for aktier,

kan fradrages i den beregnede skat efter stk. 1. Det gælder dog

kun i det omfang, den betalte skat vedrører den afståelsessum, der

er lagt til grund ved beskatningen efter stk. 1. Fradragsbeløbet

kan ikke overstige den skat, der efter stk. 1 er beregnet af denne

fortjeneste.

Stk. 8. Skat, der er betalt til fremmed stat, til Færøerne eller til

Grønland af fortjeneste ved afståelse af aktier, kan fradrages i

den beregnede skat efter stk. 1 eller stk. 7, i det omfang den

skattepligtige godtgør, at den betalte skat vedrører den

fortjeneste, der er beskattet her i landet. Fradragsbeløbet kan

dog ikke overstige den beregnede danske skat af denne fortjeneste.

Såfremt der med den fremmede stat, med Færøerne eller med Grønland

er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, skal der dog ikke

gives fradrag for et større skattebeløb end det, som denne stat,

Færøerne eller Grønland efter overenskomsten har et ubetinget krav

på at oppebære. I de tilfælde, hvor der sker beskatning efter stk.

2, 3. pkt., gives der dog ikke fradrag for skat, som er betalt i

den stat, hvor den skattepligtige er hjemmehørende.

Stk. 9. Får aktionæren på ny skattemæssigt hjemsted her, bortfalder

pligten til at svare skat af fortjeneste på aktier, der ikke er

afstået. Bliver aktionæren skattepligtig til Danmark af

erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet som nævnt i

kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, og selskabsskattelovens §

2, stk. 1, litra a, gælder det samme for aktier, som er en del af

denne erhvervsvirksomhed. Ved senere afståelser opgøres

fortjeneste eller tab på grundlag af den oprindelige

anskaffelsessum og anskaffelsestidspunkt, og fortjenesten eller

tabet behandles efter lovens almindelige regler.

Stk. 10. Er aktierne afstået før den fornyede indtræden af

skattepligt efter stk. 9, uden at der er indgivet selvangivelse i

forbindelse med indtræden af skattepligt efter stk. 1-2 og givet

meddelelse til skattemyndighederne om afståelsen, anses aktierne

for afstået ved fraflytningen.

Stk. 11. Nedsættes skatten efter stk. 7 eller 8, eller bortfalder

pligten til at svare skat efter stk. 9, bortfalder tillægget til

henstandsbeløb efter stk. 5 vedrørende det skattebeløb, der

nedsættes henholdsvis bortfalder. Eventuel for meget betalt skat

tilbagebetales efter anmodning med en rentegodtgørelse på 6 pct.

årligt fra betalingstidspunktet. Rentegodtgørelsen medregnes ikke

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 12. Aktieretter eller tegningsretter, der efter indtræden af

skattepligt efter stk. 1-2 er tildelt den skattepligtige, samt

aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af disse retter, anses ved

skatteberegning efter stk. 7 for erhvervet samtidig med den eller

de moderaktier, som de nævnte retter eller aktier knytter sig til.

Det samme gælder for konvertible obligationer, der er erhvervet

ved udnyttelse af tegningsretter, samt aktier erhvervet ved

konvertering af disse obligationer.

Lovforslag som fremsat 1986 208 Valid

§ 1 1986 LSF 208 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN, LIGNINGSLOVEN OG LOV OM SÆRLIG INDKOMSTSKAT (AKTIEAVANCEBESKATNING VED FRAFLYTNING M.V.) Open official source

§ 1

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 371 af

22. juli 1983, som ændret ved lov nr. 565 af 19. december 1985 og

Lovforslag som fremsat 1986 208 Valid

§ 1 1986 LSF 208 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN, LIGNINGSLOVEN OG LOV OM SÆRLIG INDKOMSTSKAT (AKTIEAVANCEBESKATNING VED FRAFLYTNING M.V.) Open official source

§ 1

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 371 af

22. juli 1983, som ændret ved lov nr. 565 af 19. december 1985 og

Lovforslag som fremsat 1986 208 Valid

§ 1. 1986 LSF 208 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN, LIGNINGSLOVEN OG LOV OM SÆRLIG INDKOMSTSKAT (AKTIEAVANCEBESKATNING VED FRAFLYTNING M.V.) Open official source

§ 1.

Stk. 1-5. - -

Stk. 6. Loven finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor hele afståelsessummen for aktier efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, skal medregnes i den skattepligtige almindelige indkomst.

/--

2. I § 2 A, STK. 1, ændres »der er hjemmehørende i udlandet« til

»der er eller har været hjemmehørende i udlandet«.

--/

Lovforslag som fremsat 1986 208 Valid

§ 2 1986 LSF 208 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN, LIGNINGSLOVEN OG LOV OM SÆRLIG INDKOMSTSKAT (AKTIEAVANCEBESKATNING VED FRAFLYTNING M.V.) Open official source

§ 2

I lov om påligning af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 22. september

1986, som ændret ved § 3 i lov nr. 697 af 17. oktober 1986 og § 4

i lov nr. 767 af 12. november 1986, foretages følgende ændringer

1. § 16 B, stk. 1, affattes således

»Afstår en aktionær eller andelshaver aktier, andelsbeviser og

lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt

tegningsret til sådanne værdipapirer til det selskab, der har

udstedt de pågældende værdipapirer, medregnes afståelsessummen i

den pågældendes skattepligtige almindelige indkomst.«

2. I § 32 D, stk. 2, indsættes efter 3. pkt.

»Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte regler om de samme

forhold i tilfælde, hvor en person efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed

stat, Færøerne eller Grønland.«

Lovforslag som fremsat 1986 208 Valid

§ 2 i lov nr. 146 af 19. marts 1986 foretages følgende ændringer: 1986 LSF 208 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN, LIGNINGSLOVEN OG LOV OM SÆRLIG INDKOMSTSKAT (AKTIEAVANCEBESKATNING VED FRAFLYTNING M.V.) Open official source

§ 2 i lov nr. 146 af 19. marts 1986 foretages følgende ændringer

1. I § 1, STK. 6, ændres »ligningslovens § 16 B, stk. 1,» til

»ligningslovens § 16 B«.

2. I § 2 A, STK. 1, ændres »der er hjemmehørende i udlandet« til

»der er eller har været hjemmehørende i udlandet«.

3. § 4, STK. 5, affattes således

»Stk. 5. Stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-4 finder ikke anvendelse på

aktieselskaber, anpartsselskaber og skattepligtige efter

fondsbeskatningsloven. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på de i § 3

nævnte tilfælde eller i de tilfælde, hvor gevinst eller tab på

konvertible obligationer medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst efter kursgevinstlovens § 6, stk. 3, eller

Lovforslag som fremsat 1986 208 Valid

§ 2 1986 LSF 208 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN, LIGNINGSLOVEN OG LOV OM SÆRLIG INDKOMSTSKAT (AKTIEAVANCEBESKATNING VED FRAFLYTNING M.V.) Open official source

§ 2

I lov om påligning af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 22. september

1986, som ændret ved § 3 i lov nr. 697 af 17. oktober 1986 og § 4

i lov nr. 767 af 12. november 1986 foretages følgende ændringer

1. § 16 B, STK. 1, affattes således

»Afstår en aktionær eller andelshaver aktier, andelsbeviser og

lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt

tegningsret til sådanne værdipapirer til det selskab, der har

udstedt de pågældende værdipapirer, medregnes afståelsessummen i

den pågældendes skattepligtige almindelige indkomst.«.

2. I § 32 D, STK. 2, indsættes efter 3. pkt.

»Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte regler om de samme

forhold i tilfælde, hvor en person efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed

stat, Færøerne eller Grønland.«.

Lovforslag som fremsat 1986 208 Valid

§§ 2 og 2 a, vil efter de almindelige regler skulle beskattes som 1986 LSF 208 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN, LIGNINGSLOVEN OG LOV OM SÆRLIG INDKOMSTSKAT (AKTIEAVANCEBESKATNING VED FRAFLYTNING M.V.) Open official source

§§ 2 og 2 a, vil efter de almindelige regler skulle beskattes som

kapitalindkomst for personer, jf. personskattelovens § 4.

E. Formålet med den foreslåede lovændring er, at der i forbindelse

med fraflytning skal ske beskatning af aktieavancer, der er

optjent, mens aktionæren har været skattepligtig her til landet.

Det foreslås derfor i STK. 4, at det gøres til en betingelse for

beskatning efter de ændrede regler, at aktionæren har haft en

længerevarende tilknytning til Danmark. Såfremt aktionæren ikke

har været skattepligtig her i mindst 5 år inden for de seneste 10

år forud for skattepligtsophøret/hjemstedsflytningen, sker der

ingen beskatning ved fraflytning. Herved undgås, at tilflyttere,

der efter et kort åremål på ny fraflytter landet, bliver beskattet

af en aktieavance, som måske i det væsentligste hidrører fra en

periode, hvor aktionæren ikke var skattepligtig her. Hvis

aktionæren inden for de seneste 10 år både har været fuldt

skattepligtig og begrænset skattepligtig af en erhvervsvirksomhed

med fast driftssted, sammenlægges disse skattepligtsperioder ved

afgørelsen af, om aktionæren har været skattepligtig i mindst 5

år.

På samme måde er det en betingelse for beskatning af udenlandske

selskaber m.v., der har ejet aktier som led i en

erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, at

skattepligten har varet mindst 5 år inden for de seneste 10 år

inden skattepligtsophøret.

For at forhindre omgåelse er det dog foreslået, at fortjeneste på

aktier skal beskattes ved fraflytningen, hvis aktierne er

erhvervet fra ægtefællen, og hvis denne opfylder betingelsen om

længerevarende tilknytning her til landet.

Det er endvidere foreslået, at aktionærer, der ved tilbageflytning

får beskatningen ophævet efter stk. 9, bliver beskattet efter stk.

1 ved fornyet fraflytning. Det gælder, selv om de tidsmæssige

betingelser ikke måtte være opfyldt forud for den seneste

fraflytning. Beskatningen sker i disse tilfælde på grundlag af

aktiernes værdi og ejertid på tidspunktet for den seneste

fraflytning.

Såfremt aktierne er erhvervet fra et dødsbo, der er skattepligtigt i

Danmark, skal der ske beskatning ved fraflytning uanset varigheden

af aktionærens (arvingens) tilknytning til Danmark.

F. Skattepligten udløses efter de foreslåede regler, når aktionærens

fulde skattepligt til Danmark ophører, eller når aktionæren bliver

hjemmehørende i udlandet på grund af fraflytning. Det vil sige, at

skatten beregnes af en kursgevinst, der endnu ikke er realiseret.

Det almindelige princip i skattelovgivningen er, at fortjenester

først beskattes, når de realiseres. De fleste aktionærer vil ikke

uden en alvorlig likviditetsmæssig belastning kunne betale skat af

fortjenesten på aktier, der ikke afstås.

Efter forslagets STK. 5 kan amtsskatteinspektoraterne

(skattedirektoraterne) derfor yde HENSTAND med betalingen af de

pålignede skatter, indtil aktierne afstås og kursgevinsten

realiseres.

Det er en betingelse for henstanden, at der stilles SIKKERHED for

henstandsbeløbet. Dette kan for eksempel ske, ved at aktierne

lægges til sikkerhed eller ved en bankgaranti.

Henstanden vil endvidere blive betinget af, at der indgives

selvangivelse, når aktierne eller en del af disse afstås.

Selvangivelsen skal indgives, hvad enten beskatningen efter stk. 1

fastholdes, eller der begæres omberegning af skatten efter stk. 7

på grundlag af den faktiske afståelsessum og ejertid, jf. punkt H

nedenfor.

Det foreslås, at ministeren for skatter og afgifter fastsætter

nærmere regler om sikkerhedsstillelse og om rettidig indbetaling

m.v. for henstandsbeløbet.

Henstandsbeløb, der ikke er særlig indkomstskat, skal fragå i

årsopgørelsen efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 A. Herved

undgås, at henstandsbeløbet indgår i beregningen af eventuel

restskat og procenttillæg m.v.

Henstandsbeløbet og tillægget (se nedenfor) forfalder, når aktierne

afstås eller aktionæren dør. I de tilfælde, hvor aktionæren dør,

er der dog en dispensationsbestemmelse, hvorefter ministeren kan

tillade, at afdødes ægtefælle succederer i henstandsordningen. Det

vil sige, at ægtefællen indtræder i henstandsordningen på samme

vilkår, som var fastsat for den afdøde aktionær.

Ægtefællen kan ved senere afståelse vælge at få omberegnet skatten

efter stk. 7 eller at fastholde den oprindelige beskatning efter

stk. 1. I begge tilfælde anvendes afdødes oprindelige

anskaffelsessum og anskaffelsestidspunkt. I disse tilfælde

anvendes derfor ikke reglerne i kildeskattelovens § 33 B om

anskaffelsessummen for aktiver erhvervet fra et udenlandsk dødsbo.

Til henstandsbeløbet beregnes et TILLÆG fra det tidspunkt, hvor

henstanden meddeles. Tillægget foreslås udformet således, at der

hvert kalenderår fastsættes en tillægssats, som skal gælde for

hele året. Tillægget udgør den officielle diskonto pr. 1. januar

det pågældende år. Tillægget er ikke fradragsberettiget.

Betales forfaldne henstandsbeløb og tillæg ikke rettidigt, tillægges

de forfaldne beløb renter på 1 pct. pr. påbegyndt måned. Det samme

gælder for forfaldne skattebeløb, der ikke er omfattet af

henstandsordningen. Disse renter er ikke fradragsberettigede.

Hvis skatten af den faktisk konstaterede fortjeneste bliver mindre

end skatten af den beregnede fortjeneste ved fraflytningen (plus

tillæg til henstandsbeløbet), vil aktionæren kunne vælge at få

skatten omberegnet. Hvis fortjenesten beskattes i udlandet

(tilflytningslandet), gives nedslag i den danske beskatning af den

samme fortjeneste. Det gælder, uanset om den danske beskatning

sker på grundlag af den faktiske afståelsessum eller værdien på

fraflytningstidspunktet. Om tillæg til henstandsbeløb i disse

tilfælde se punkt H og I nedenfor.

G. I STK. 6 foreslås det, at amtsskatteinspektoraternes

(skattedirektoraternes) afgørelser vedrørende henstand og

sikkerhedsstillelse kan indbringes for Statsskattedirektoratet

inden for en fire ugers frist. Statsskattedirektoratets afgørelse

kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

H. Det er i STK. 7 foreslået, at aktionæren ved senere afståelse af

aktier kan vælge at få den danske skat omberegnet under hensyn

til den faktiske afståelsessum og den faktiske ejertid for

aktierne.

Det samme gælder ved aktionærens død, hvor boet kan få skatten

opgjort på grundlag af værdien i handel og vandel og den faktiske

ejertid ved selve dødsfaldet.

Bestemmelsen har betydning for de aktionærer, hvis aktier falder i

værdi efter fraflytningen. Bestemmelsen har desuden betydning for

hovedaktionær-aktier, som aktionæren har ejet i mindre end 7 år

ved skattepligtsophøret/ hjemstedsflytningen.

Efter de gældende regler for hovedaktionær-aktier aftrappes den

skattepligtige fortjeneste med 10 pct. pr. år ud over tre års

ejertid, indtil fortjenesten er aftrappet til 50 pct. for

hovedaktionær-aktier, der afstås i det 8. år efter erhvervelsen

eller senere.

Ved at give mulighed for at lægge den faktiske afståelsessum og den

faktiske ejertid til grund ved opgørelsen af den skattepligtige

fortjeneste sikres det, at aktionæren, der beskattes ved

fraflytning, ikke stilles ringere end den aktionær, der afhænder

sine aktier i Danmark.

Aktionæren må vælge mellem beregning af skatten efter stk. 1 eller

efter stk. 7. Valget mellem beskatning efter stk. 1 eller stk. 7

gælder kun for den konkrete aktieafståelse. Aktionæren kan således

ved hver enkelt (del)afståelse af aktier vælge beskatning efter

det regelsæt, der giver det for aktionæren gunstigste resultat.

Såfremt beskatning efter stk. 1 vælges, beregnes skatten på grundlag

af aktiernes værdi på fraflytningstidspunktet og besiddelsestiden

på dette tidspunkt. Ydes der efter stk. 5 henstand med betaling af

skatter, vil der til henstandsbeløbet blive beregnet et tillæg på

diskontoen, jf. punkt F ovenfor.

Vælger aktionæren i stedet at få skatten beregnet efter stk. 7,

beregnes skatten på grundlag af den faktiske afståelsessum og den

faktiske besiddelsestid. Ved skatteberegningen på grundlag af den

faktiske afståelsessum kan ligningsmyndighederne efter de

almindelige regler tilsidesætte den opgjorte fortjeneste, hvis

afståelsen ikke er sket til uafhængig tredjemand og vilkårene

afviger fra normale markedsvilkår.

Ved beskatning efter stk. 7 beregnes der intet tillæg til skatten.

Reglen i stk. 3, om at fradrag for tab kun kan ske i fortjeneste på

andre aktier, der bliver skattepligtig ved fraflytning m.v.,

finder også anvendelse i de tilfælde, hvor aktionæren vælger at

opgøre fortjenesten eller tabet på grundlag af den faktiske

afståelsessum og ejertid for aktierne.

Også de aktionærer, der har betalt de pålignede skatter ved

fraflytningen, kan vælge at få skatten omberegnet på grundlag af

den faktiske afståelsessum og den faktiske besiddelsestid ved

afståelsen.

Samtidig med nærværende lovforslag er fremsat forslag til lov om

ændring af forskellige skattelove (skattepligt). Dette forslag

indeholder bl.a. en udvidelse af den begrænsede skattepligt for

udbytter. Herefter bliver alle udlodninger og afståelsessummer,

der omfattes af ligningslovens §§ 16 A og 16 B, begrænset

skattepligtige til Danmark. Disse udbytter foreslås beskattet med

en 30 pct. brutto-beskatning i Danmark.

Er aktionæren flyttet til et land, der har indgået en

dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, vil Danmark efter

overenskomsten normalt være forpligtet til at reducere sin

beskatning af udbytterne, typisk til 15 pct., men efter nogle

aftaler lavere.

Hvis tilflytningslandet efter sine interne regler ikke beskatter

aktieudbytterne, ville der være mulighed for at omgå den

foreslåede aktieavancebeskatning ved fraflytning på følgende måde

Aktionæren flytter til et land, hvor Danmark efter en

dobbeltbeskatningsoverenskomst er forpligtet til at reducere sin

udbyttebeskatning, og hvor udbytterne ikke beskattes. Herefter

tømmes aktionærens selskab for værdier ved store udlodninger af

lavt beskattede udbytter. Når selskabet er tømt for værdier, og

aktierne derfor har en meget lav værdi, afstås aktierne, og

fraflytningsskatten begæres omberegnet efter stk. 7 på grundlag af

den faktiske afståelsessum.

Det er derfor foreslået, at de seneste 5 års udbytter (dog højst

udbytterne siden fraflytningen) skal medregnes til

afståelsessummen i de tilfælde, hvor udbytterne ikke beskattes i

udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Den danske skat, der er betalt af udbytterne, kan modregnes i

aktieavanceskatten efter samme principper som i ligningslovens §

33. Det vil sige, at aktieavanceskatten reduceres med skatten på

de udbytter, der medregnes ved beregningen af denne skat, men

således at aktieavanceskatten højst kan nedsættes til 0.

Som nævnt ovenfor er det også foreslået, at alle afståelsessummer

omfattet af ligningslovens § 16 B bliver begrænset skattepligtige

i Danmark.

Det betyder, at udenlandske aktionærer bliver begrænset

skattepligtige af hele afståelsessummen, hvis de sælger aktier til

det udstedende selskab eller et holdingselskab hjemmehørende i

Danmark.

I aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 6, er anført, at loven ikke

finder anvendelse i de tilfælde, hvor hele afståelsessummen for

aktier skal indkomstbeskattes efter ligningslovens § 16 B. Det

betyder, at der ikke skal ske aktieavancebeskatning ved denne

aktieafståelse.

En aktionær, der ved fraflytning fra Danmark er blevet beskattet af

den urealiserede fortjeneste på sine aktier, kan efterfølgende

afstå aktierne på sådanne vilkår, at der sker beskatning efter

ligningslovens § 16 B. I disse tilfælde vil der ikke efter stk. 7

kunne ske omberegning af skatten, og den tidligere beskatning

efter stk. 1 fastholdes.

Det er imidlertid foreslået, at der for den skat, som efter

ligningslovens § 16 B er betalt af afståelsessummen for aktier,

kan ske nedslag i aktieavanceskatten efter stk. 1.

Hvis den afståelsessum, der beskattes efter ligningslovens § 16 B, er

højere end den værdi, som er lagt til grund ved beskatningen efter

stk. 1, kan der dog ikke ske nedslag for den del af § 16

B-beskatningen, der vedrører værdistigningen efter fraflytningen.

Nedslagsreglen har endvidere den begrænsning, at fradraget højst

kan være af samme størrelse som den skat, der efter stk. 1 er

beregnet af fortjenesten på disse aktier. Denne nedslagsregel er

udformet på samme måde som den almindelige regel i ligningslovens

Lovforslag som fremsat 1986 208 Valid

§ 2 a-beskatning: 1986 LSF 208 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN, LIGNINGSLOVEN OG LOV OM SÆRLIG INDKOMSTSKAT (AKTIEAVANCEBESKATNING VED FRAFLYTNING M.V.) Open official source

§ 2 a-beskatning

Ved opgørelsen af den fortjeneste, der skal beskattes efter § 2 a,

anvendes kursværdien på lovforslagets fremsættelsesdato i stedet

for den faktiske anskaffelsessum for aktierne. Dette gælder dog

kun, hvis kursværdien er højere end den faktiske anskaffelsessum.

Hvis beskatningen efter § 2 a sker på grundlag af kursværdien på

fremsættelsesdatoen, beskattes forskellen mellem

anskaffelsessummen og kursværdien efter de hidtidige regler. I de

tilfælde, hvor afståelsessummen er mindre end kursværdien, er det

dog forskellen mellem den faktiske afståelsessum og den faktiske

anskaffelsessum, der beskattes efter de hidtidige regler.

Disse overgangsregler gælder kun for aktier, der er erhvervet før

fremsættelsesdatoen, og på betingelse af at det udstedende

selskab (eller forening) har flyttet hjemsted til Danmark inden

denne dato. Det er endvidere en betingelse, at aktierne afstås

efter mindst tre års ejertid.

4. Det foreslås i § 1, nr. 4 og 5, at den skattepligtige fortjeneste

på § 2 a-aktier forhøjes med 1 pct. pr. års ejertid, dog mindst 10

pct. For at undgå tilbagevirkende kraft foreslås det, at den

fortjeneste, der skal forhøjes, udregnes på grundlag af

kursværdien på fremsættelsesdatoen, medmindre den faktiske

anskaffelsessum er højere. Ved opgørelsen af den ejertid, der skal

danne grundlag for forhøjelsen af den skattepligtige fortjeneste,

anses aktierne for anskaffet på fremsættelsesdatoen.

Det er kun ved beregningen af forhøjelsen, at kursværdien og

fremsættelsesdatoen skal anses for anskaffelsessum henholdsvis

anskaffelsestidspunkt. Selve den skattepligtige fortjeneste

opgøres efter de hidtidige regler.

Overgangsreglerne gælder kun for aktier, der er erhvervet inden

lovforslagets fremsættelsesdato.

5. De i § 1, nr. 6, foreslåede regler om aktieavancebeskatning ved

fraflytning (§ 13 a) har virkning for personer, hvis skattepligt

ophører eller skattemæssige hjemsted flyttes på datoen for

lovforslagets fremsættelse eller senere. Reglerne har endvidere

virkning for personer og udenlandske selskaber, hvis begrænsede

skattepligt af en virksomhed med fast driftssted her i landet

ophører på eller efter denne dato.

Den foreslåede § 13 b har virkning for aktier, der overdrages på

eller efter denne dato.

For så vidt angår den foreslåede § 13 c, gælder reglerne for aktier i

dødsboer, hvor dødsfaldet er indtrådt på eller efter denne dato.

6. Ændringerne i ligningsloven (§ 2) og i lov om særlig indkomstskat

(§ 3) foreslås med virkning fra lovforslagets fremsættelsesdato.

Lovforslag som fremsat 1986 208 Valid

§ 2 i lov nr. 146 af 19. marts 1986 foretages følgende ændringer: 1986 LSF 208 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN, LIGNINGSLOVEN OG LOV OM SÆRLIG INDKOMSTSKAT (AKTIEAVANCEBESKATNING VED FRAFLYTNING M.V.) Open official source

§ 2 i lov nr. 146 af 19. marts 1986 foretages følgende ændringer

1. I § 1, STK. 6, ændres »ligningslovens § 16 B, stk. 1,» til

»ligningslovens § 16 B«.

--/

Lovforslag som fremsat 1986 208 Valid

§ 2 a. 1986 LSF 208 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN, LIGNINGSLOVEN OG LOV OM SÆRLIG INDKOMSTSKAT (AKTIEAVANCEBESKATNING VED FRAFLYTNING M.V.) Open official source

§ 2 a.

Stk. 1. Fortjeneste ved afståelse af aktier udstedt af selskaber m.v., der er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, hvis det må antages,

1) at formålet med erhvervelsen eller besiddelsen af aktierne overvejende har været at opnå værdistigning på disse,

2) at virksomheden i selskabet m.v. overvejende har været af finansiel karakter, og

3) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter danske beskatningsregler.

Stk. 2-3 - -

/--

3. § 4, stk. 5, affattes således

Stk. 5. Stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-4 finder ikke anvendelse på

aktieselskaber, anpartsselskaber og skattepligtige efter

fondsbeskatningsloven. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på de i §

3 nævnte tilfælde eller i de tilfælde, hvor gevinst eller tab på

konvertible obligationer medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst efter kursgevinstlovens § 6, stk. 3, eller

Lovforslag som fremsat 1986 208 Valid

§ 2 1986 LSF 208 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN, LIGNINGSLOVEN OG LOV OM SÆRLIG INDKOMSTSKAT (AKTIEAVANCEBESKATNING VED FRAFLYTNING M.V.) Open official source

§ 2

I lov om påligning af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 22. september

1986, som ændret ved § 3 i lov nr. 697 af 17. oktober 1986 og § 4

i lov nr. 767 af 12. november 1986 foretages følgende ændringer

1. § 16 B, STK. 1, affattes således

»Afstår en aktionær eller andelshaver aktier, andelsbeviser og

lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt

tegningsret til sådanne værdipapirer til det selskab, der har

udstedt de pågældende værdipapirer, medregnes afståelsessummen i

den pågældendes skattepligtige almindelige indkomst.«.

--/

Lovforslag som fremsat 1986 208 Valid

§ 2, nr. 1-5 - - 6. Fortjeneste eller tab, der efter § 4 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. skal beskattes som særlig ind 1986 LSF 208 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN, LIGNINGSLOVEN OG LOV OM SÆRLIG INDKOMSTSKAT (AKTIEAVANCEBESKATNING VED FRAFLYTNING M.V.) Open official source

§ 2, nr. 1-5 - - 6. Fortjeneste eller tab, der efter § 4 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. skal beskattes som særlig indkomst. Nr. 7-9 - -

/--

Lovforslag som fremsat 1986 208 Valid

§ 3 1986 LSF 208 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN, LIGNINGSLOVEN OG LOV OM SÆRLIG INDKOMSTSKAT (AKTIEAVANCEBESKATNING VED FRAFLYTNING M.V.) Open official source

§ 3

I lov om særlig indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 440 af 22.

august 1984, som ændret ved lov nr. 255 af 22. maj 1986, foretages

følgende ændringer

1. I § 2, nr. 6, ændres »§ 4« til: »§§ 4 og 13 a-13 c«.

2. I § 14 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Reglerne i stk.1 og 2 finder tilsvarende anvendelse i

tilfælde, hvor en person efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed

stat, Færøerne eller Grønland.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

Lovforslag som fremsat 1986 208 Valid

§ 3 1986 LSF 208 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN, LIGNINGSLOVEN OG LOV OM SÆRLIG INDKOMSTSKAT (AKTIEAVANCEBESKATNING VED FRAFLYTNING M.V.) Open official source

§ 3

I lov om særlig indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 440 af 22.

august 1984, som ændret ved lov nr. 255 af 22. maj 1986 foretages

følgende ændringer

1. I § 2, NR. 6, ændres »§ 4« til: »§§ 4 og 13 a- 13 c«.

2. I § 14 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Reglerne i stk.1 og 2 finder tilsvarende anvendelse i

tilfælde, hvor en person efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed

stat, Færøerne eller Grønland.«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

Lovforslag som fremsat 1986 208 Valid

§ 3 1986 LSF 208 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN, LIGNINGSLOVEN OG LOV OM SÆRLIG INDKOMSTSKAT (AKTIEAVANCEBESKATNING VED FRAFLYTNING M.V.) Open official source

§ 3

I lov om særlig indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 440 af 22.

august 1984, som ændret ved lov nr. 255 af 22. maj 1986 foretages

følgende ændringer

1. I § 2, NR. 6, ændres »§ 4« til: »§§ 4 og 13 a- 13 c.«.

--/

Lovforslag som fremsat 1986 208 Valid

§ 4 1986 LSF 208 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN, LIGNINGSLOVEN OG LOV OM SÆRLIG INDKOMSTSKAT (AKTIEAVANCEBESKATNING VED FRAFLYTNING M.V.) Open official source

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 2, 4 og 5, har virkning for aktier m.v., der afstås

den 18. februar 1987 eller senere.

Stk. 3. For aktier m.v., som er erhvervet før den dato, der er nævnt

i stk. 2, og som afstås 3 år eller mere efter erhvervelsen, og som

er udstedt af selskaber m.v., der har flyttet hjemsted til

Danmark, jf. § 1, nr. 2, inden denne dato, træder kursværdien på

denne dato i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre

denne er højere. Hvis beskatningen herefter sker på grundlag af

kursværdien, beskattes forskellen mellem denne værdi og den

faktiske anskaffelsessum efter reglerne i

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 2-3.

Er afståelsessummen mindre end kursværdien på den dato, der er

nævnt i stk. 2, træder afståelsessummen dog i stedet for denne

værdi.

Stk. 4. Ved beregningen af forhøjelsen af den skattepligtige

fortjeneste efter § 1, nr. 4 og 5, træder for aktier m.v., som er

erhvervet før den dato, der er nævnt i stk. 2, kursværdien på

denne dato i stedet for den faktiske anskaffesessum, medmindre

denne er højere. Ved beregningen af forhøjelsen anses disse aktier

for anskaffet på denne dato.

Stk. 5. § 13 a i aktieavancebeskatningsloven som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 6, har virkning for aktionærer, hvis skattepligt

ophører eller skattemæssige hjemsted flyttes den dato, der er

nævnt i stk. 2, eller senere. § 13/§ 13 b som affattet ved § 1,

nr. 6, har virkning for aktier, der overdrages denne dato eller

senere. § 13 c som affattet ved § 1, nr. 6, har virkning for

aktier m.v. i dødsboer, hvor dødsfaldet er indtrådt på denne dato

eller senere.

Stk. 6. §§ 2 og 3 har virkning fra den dato, der er nævnt i stk. 2.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 563

Lovforslag som fremsat 1986 208 Valid

§ 4 1986 LSF 208 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN, LIGNINGSLOVEN OG LOV OM SÆRLIG INDKOMSTSKAT (AKTIEAVANCEBESKATNING VED FRAFLYTNING M.V.) Open official source

§ 4

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 2, 4 og 5, har virkning for aktier m.v., der afstås

den 18. februar 1987 eller senere.

Stk. 3. For aktier m.v., som er erhvervet før den dato der er nævnt

i stk. 2, og som afstås 3 år eller mere efter erhvervelsen, og som

er udstedt af selskaber m.v., der har flyttet hjemsted til

Danmark, jf. § 1, nr. 2, inden denne dato, træder kursværdien på

denne dato i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre

denne er højere. Hvis beskatningen herefter sker på grundlag af

kursværdien, beskattes forskellen mellem denne værdi og den

faktiske anskaffelsessum efter reglerne i

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 2-3.

Er afståelsessummen mindre end kursværdien på den dato, der er

nævnt i stk. 2, træder afståelsessummen dog i stedet for denne

værdi.

Stk. 4. Ved beregningen af forhøjelsen af den skattepligtige

fortjeneste efter § 1, nr. 4 og 5, træder for aktier m.v., som er

erhvervet før den dato der er nævnt i stk. 2, kursværdien på denne

dato i stedet for den faktiske anskaffesessum, medmindre denne er

højere. Ved beregningen af forhøjelsen anses disse aktier for

anskaffet på denne dato.

Stk. 5. § 13 a i aktieavancebeskatningsloven som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 6, har virkning for aktionærer, hvis skattepligt

ophører eller skattemæssige hjemsted flyttes den dato, der er

nævnt i stk. 2, eller senere. § 13 b som affattet ved § 1, nr. 6,

har virkning for aktier, der overdrages denne dato eller senere. §

13 c som affattet ved § 1, nr. 6, har virkning for aktier m.v. i

dødsboer, hvor dødsfaldet er indtrådt på denne dato eller senere.

Stk.6. §§ 2 og 3 har virkning fra den dato, der er nævnt i stk. 2.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

1. LOVENS FORMÅL

Forslaget er et led i aftalen af 19. juni 1985 mellem

regeringspartierne (Det Konservative Folkeparti, Venstre,

Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti), Socialdemokratiet

og Det Radikale Venstre om en skattereform.

Ifølge denne aftale skal der gennemføres regler, der modvirker

skatteflugt. Det skal ved disse regler tilstræbes, at indtægt, der

optjenes her i landet, også beskattes her. Det skal indgå heri, at

også urealiserede avancer og skattekredit på indtægt, der er

optjent her, bliver beskattet i forbindelse med fraflytning. De

ændrede regler skal tillige begrænse mulighederne for at undgå

beskatning gennem udnyttelse af forskelle i de enkelte landes

skatteregler.

2. Aktieavancebeskatningsloven er senest ændret ved lov nr. 146 af

19. marts 1986, jf. Folketingstidende 1985-86 sp. 3662, 4962, 7776

og 8293, tillæg A sp. 2677, tillæg B sp. 849 og 1075, tillæg C sp.

357.

Ligningsloven er senest ændret ved lov nr. 767 af 12. november 1986,

jf. Folketingstidende 1986-87 sp. 79, 607, 1817 og 1938, tillæg A

sp. 173, tillæg B sp. 215.

Lov om særlig indkomstskat er senest ændret ved lov nr. 255 af 22.

maj 1986, jf. Folketingstidende 1985-86 sp. 9316, 9842, 10776 og

10979, tillæg A sp. 5409, tillæg B sp. 1535, tillæg C sp. 535.

3. DE GÆLDENDE REGLER

Efter de gældende regler er personer og dødsboer, der er fuldt

skattepligtige til Danmark, skattepligtige efter

aktieavancebeskatningslovens § 1. Personer, der ikke er fuldt

skattepligtige, men som ejer aktier gennem et fast driftssted

beliggende her i landet, er ligeledes omfattet af lovens

skattepligtsbestemmelse. Skattepligten omfatter fortjeneste ved

afståelse af såvel danske som udenlandske aktier.

Når en fuldt skattepligtig PERSON opgiver sin bopæl her i landet,

bevares den fulde skattepligt i fire år efter fraflytningen. Hvis

vedkommende bliver fuldt skattepligtig i en fremmed stat, Færøerne

eller Grønland efter reglerne for derboende personer, ophører den

fulde danske skattepligt dog allerede fra tidspunktet for den

udenlandske skattepligts indtræden.

Efter ophøret af den fulde skattepligt vil personen i almindelighed

kunne afhænde sine aktier, uden at der udløses dansk beskatning af

fortjenesten. Kun i de tilfælde, hvor personen driver erhverv

gennem et fast driftssted her i landet, og aktierne ejes som led i

denne erhvervsvirksomhed, vil aktieavancen være omfattet af

aktieavancebeskatningsloven, selv om aktionæren ikke er fuldt

skattepligtig.

Selv om en person er fuldt skattepligtig ved aktieafståelsen, og

aktieavancen derfor er skattepligtig efter

aktieavancebeskatningsloven, er der imidlertid situationer, hvor

fortjenesten ikke kan beskattes i Danmark.

Såfremt en person med bevarelse af den fulde danske skattepligt

flytter til udlandet, Færøerne eller Grønland og ligeledes bliver

fuldt skattepligtig der, vil Danmark ikke kunne beskatte

aktieavancen, hvis aktionæren efter reglerne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver HJEMMEHØRENDE i det

pågældende udland, Færøerne eller Grønland. Det skyldes, at det i

vore dobbeltbeskatningsoverenskomster normalt er bestemt, at

aktieavancer alene kan beskattes i den stat, hvor personen er

hjemmehørende. I de tilfælde, hvor en fuldt skattepligtig person

efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke er hjemmehørende i

Danmark, må Danmark derfor undlade at beskatte en fortjeneste ved

afståelse af aktier, selv om denne er skattepligtig efter

aktieavancebeskatningsloven. Dette gælder, uanset om der faktisk

sker beskatning af fortjenesten i den stat, hvor personen er

hjemmehørende efter overenskomstens regler, eller ej.

Overdragelser af formuegoder, herunder aktier, mellem SAMLEVENDE

ÆGTEFÆLLER udløser efter gældende regler ikke

aktieavancebeskatning, jf. kildeskattelovens §§ 26 A og 26 B. Den

ægtefælle, der får aktierne overdraget, indtræder i den anden

ægtefælles skattemæssige stilling (succederer) vedrørende

aktierne. Det vil bl.a. sige, at den ægtefælle, der modtager

aktierne, ved senere afståelse skal anvende den anden ægtefælles

oprindelige anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum for aktierne

ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste. Herved beskattes

den fortjeneste, der er optjent inden overdragelsen mellem

ægtefællerne, når aktierne afstås til tredjemand.

Hvis den ene ægtefælle er hjemmehørende i udlandet, Færøerne eller

Grønland, vil ægtefællerne ofte ikke blive anset for samlevende.

Ved samlivsophævelse uden separation eller skilsmisse anses

samlivet imidlertid først for ophævet i skattemæssig henseende med

udgangen af det indkomstår, i hvilket ophævelsen af samlivet har

fundet sted, jf. kildeskattelovens § 4, stk. 4. I disse særlige

tilfælde vil der derfor efter gældende regler kunne ske skattefri

overdragelse af aktier til en ægtefælle i udlandet, og der vil

ikke ske beskatning efter aktieavancebeskatningsloven ved senere

afståelse til tredjemand. Det samme er tilfældet, hvis den ene

ægtefælle i øvrigt bliver hjemmehørende i udlandet, og

ægtefællerne på trods heraf kan anses for samlevende.

Efter gældende regler kan fortjeneste ved udlæg fra et DØDSBO af

aktier erhvervet i en persons næring og ved udlæg af

hovedaktionæraktier med mindst 3 års ejertid behandles på to måder

i skattemæssig henseende.

Dødsboet kan vælge at lade fortjenesten ved udlægget beskatte i boet.

Dødsboet kan imidlertid også vælge, at fortjenesten ikke

beskattes. Til gengæld skal udlægsmodtageren ved et senere

videresalg anvende afdødes anskaffelsessum som sin anskaffelsessum

og afdødes anskaffelsestidspunkt som sit anskaffelsestidspunkt.

Arvingen indtræder i afdødes skattemæssige stilling (arvingen

succederer). Reglerne gælder, selv om det udlagte overstiger

udlægsmodtagerens arvelod, således at udlægsmodtageren altså både

køber og arver.

Hvis udlægsmodtageren er hjemmehørende i udlandet, Færøerne eller

Grønland, vil udlægsmodtageren imidlertid ikke blive beskattet i

Danmark, hvis aktierne videresælges, heller ikke selv om de sælges

til danske medarvinger i boet. Hvis medarvingerne sælger aktierne

videre efter at have købt disse af den medarving, der ikke er

hjemmehørende her, vil deres fortjeneste skulle opgøres på

grundlag af den købesum, de har givet den ikke-hjemmehørende

arving, og ikke afdødes oprindelige anskaffelsessum. Fortjenesten,

der er optjent i perioden fra afdødes oprindelige

anskaffelsestidspunkt indtil dødsfaldet og i perioden frem til

udlægstidspunktet, vil i disse tilfælde være helt ubeskattet i

Danmark. Dette er i strid med intentionerne bag den gældende

lovgivning.

4. FORSLAGET

Det foreslås, at der ved skattepligtsophøret i forbindelse med

fraflytning skal foretages en afsluttende ansættelse vedrørende

visse aktieavancer efter samme princip, som allerede gælder for

særlig indkomstskat. Det samme gælder ved flytning af

skattemæssigt hjemsted til et land, hvormed Danmark har en

dobbeltbeskatningsoverenskomst. Der vil mod sikkerhed og betaling

af tillæg kunne ydes henstand med betalingen af de pålignede

skatter, indtil aktierne afstås eller aktionæren dør. Når aktierne

afstås, kan aktionæren vælge at blive beskattet på grundlag af den

faktiske afståelsessum, og der gives nedslag i den danske

beskatning for eventuel udenlandsk beskatning af den samme

fortjeneste. For at forhindre omgåelse af den foreslåede

beskatning ved fraflytning er det foreslået, at aktier, der

overdrages til en skattemæssigt samlevende ægtefælle, der er

hjemmehørende i udlandet, Færøerne eller Grønland, anses for

afstået og dermed omfattes af de almindelige

aktieavancebeskatningsregler. Herudover foreslås, at

skattepligtige dødsboer beskattes ved udlæg af visse aktier til

ægtefæller, arvinger eller legatarer, der ikke er hjemmehørende

her i landet.

Forslaget indeholder desuden en skærpelse af de særlige

beskatningsregler, der gælder for aktier i visse udenlandske

investeringsselskaber.

5. FORSLAGETS ADMINISTRATIVE OG PROVENUMÆSSIGE VIRKNINGER

Der vil være en vis administrativ merbelastning forbundet med den

afsluttende ansættelse ved fraflytning og med henstandsordningen.

Det må antages, at forslaget på kort sigt ikke vil give merprovenu af

betydning. Dette skyldes, at der er mulighed for at få henstand

med betalingen af de pålignede skatter, og at stort set alle

fraflytterne og dødsboerne må forventes at benytte denne mulighed.

Lovforslagets væsentligste formål er imidlertid at imødegå

skattetænkning i forbindelse med fraflytning og med udlæg af

aktier til udenlandske arvinger, og forslaget antages herved at

modvirke ikke ubetydelige provenutab. Herudover må forventes en

mindre provenugevinst som følge af beskatningen af dødsboer og de

aktionærer, der afhænder aktier i udlandet. 6. BEMÆRKNINGER TIL

DE ENKELTE BESTEMMELSER

Til § 1, nr. 1

Ved lov nr. 615 af 19. december 1984 ændredes ligningslovens § 16 B.

Ved tilføjelsen af stk. 2-5 bestemtes, at der ved visse afståelser

af aktier m.v. til holdingselskaber skal ske indkomstbeskatning af

hele afståelsessummen for aktierne i stedet for

aktieavancebeskatning af fortjenesten.

Den foreslåede ændring er af redaktionel karakter og præciserer, at

aktieafståelser, der indkomstbeskattes efter ligningslovens § 16

B, ikke samtidig skal beskattes efter aktieavancebeskatningslovens

almindelige regler.

Det bemærkes, at de regler, der er foreslået i § 1, nr. 6, om

beskatning af urealiserede aktieavancer ved fraflytning m.v., ikke

berøres af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 6. Den

foreslåede aktieavancebeskatning ved fraflytning vil derfor ikke

blive ophævet, hvis aktionæren efter fraflytningen afstår aktierne

til det udstedende selskab eller til et holdingselskab og derved

bliver udbyttebeskattet af hele afståelsessummen efter

ligningslovens § 16 B. Der vil derimod kunne ske fradrag i

aktieavancebeskatningen for udbyttebeskatningen af disse aktier.

Reglerne herom er fastsat i den foreslåede § 13 a, stk. 7, jf.

bemærkningerne til § 1, nr. 6, punkt H nedenfor.

TIL § 1, NR. 2

Aktieavancebeskatningslovens § 2 a omfatter fortjeneste ved afståelse

af aktier m.v. i visse investeringsselskaber og -foreninger, der

er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Efter

denne bestemmelse medregnes fortjeneste ved afståelse af sådanne

aktier til den skattepligtige almindelige indkomst uanset

ejertidens længde.

Imidlertid er det efter gældende regler muligt for selskaber og

investeringsforeninger i Grønland samt foreninger på Færøerne og i

udlandet at flytte til Danmark og derved blive »danske«. Man kan

derfor tænke sig en konstruktion, hvorved beskatning efter § 2 a

kan undgås

En akkumulerende investeringsforening oprettes i et skattely-land.

Foreningen investerer i danske obligationer m.v. og opnår derved,

at ubeskattede renteindtægter på danske obligationer konverteres

til kursgevinster på investeringsbeviserne. Sådanne kursgevinster

indkomstbeskattes som nævnt efter § 2 a uanset ejertidens længde.

Såfremt investeringsforeningen flytter hjemsted til Danmark, er

den ikke længere omfattet af ordlyden i § 2 a (». . . der er

hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland«).

Foreningen kan herefter opløses, og fortjenesten vil efter

aktieavancebeskatningslovens almindelige regler være skattefri,

hvis investor har ejet investeringsbeviset i mindst 3 år. På

tilsvarende måde vil man kunne flytte et investeringsselskab fra

Grønland til Danmark og herefter likvidere selskabet.

Ved den foreslåede ændring udstrækkes § 2 a til at omfatte selskaber

og foreninger, der tidligere har haft hjemsted i lavskatte-lande.

TIL § 1, NR. 3

Bestemmelsen er af redaktionel karakter.

Ved lov nr. 220 af 2. juni 1983 ændredes bl.a.

aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 5. Efter de ændrede regler

gælder hovedaktionærreglerne ikke for selskaber m.v., uanset

størrelsen af selskabets aktiebesiddelse. Det vil sige, at

selskaber, der ikke er næringsaktionærer, altid beskattes efter de

regler, der gælder for almindelige aktionærer.

Den foreslåede affattelse af 1. punktum præciserer, at § 4, 2. pkt.,

der gælder for almindelige aktionærer, også gælder for selskaber

m.v.

Ved kursgevinstloven (lov nr. 532 af 13. december 1985) indførtes

beskatning af kursgevinster på obligationer m.v., hvis pålydende

rente er under et vist niveau (mindsterenten). Disse regler gælder

også for konvertible obligationer, der i øvrigt er omfattet af

aktieavancebeskatningsloven.

Kursgevinstlovens regler gælder dog ikke for konvertible

obligationer, hvis gevinst eller tab medregnes ved opgørelsen af

den skattepligtige almindelige indkomst efter

aktieavancebeskatningsloven. Det vil sige, at kursgevinstlovens

regler omfatter fortjeneste på konvertible obligationer, der efter

aktieavancebeskatningslovens § 4 enten ville være skattefri eller

blive beskattet som særlig indkomst.

Den foreslåede affattelse af 2. punktum præciserer, at fortjeneste på

konvertible obligationer, der beskattes efter kursgevinstloven,

ikke samtidig skal beskattes som særlig indkomst efter

aktieavancebeskatningsloven.

TIL § 1, NR. 4-5

Efter skattereformens ikrafttræden vil det i visse tilfælde kunne

være mere fordelagtigt at investere i et akkumulerende

investeringsselskab i et skattely-land fremfor i en dansk

akkumulerende investeringsforening.

Danske akkumulerende investeringsforeninger beskattes efter

selskabsskatteloven, det vil sige, at foreningens løbende

indtægter beskattes med 50 pct. Fortjeneste på investeringsbeviser

i danske investeringsforeninger vil for almindelige aktionærer

være skattefri efter tre års ejertid. Det typiske § 2

a-investeringsselskab er beliggende i et land, hvor årets

indtægter ikke beskattes eller beskattes meget lavt. Til gengæld

vil fortjeneste på aktier omfattet af § 2 a blive

indkomstbeskattet uanset ejertidens længde.

Efter skattereformens ikrafttræden vil § 2 a-fortjenester blive

beskattet med 50/56 pct. som kapitalindkomst. Dette svarer

nogenlunde til den selskabsskat på 50 pct., som danske

akkumulerende investeringsforeninger betaler. Imidlertid betales

den danske selskabsskat løbende af årets indtægter, hvorimod § 2

a-skatten først betales ved afståelse af aktierne. Herved kan der

være en rentefordel forbundet med investering i de udenlandske

investeringsselskaber. Det vil især være tilfældet, hvis

renteniveauet er højt, aktierne beholdes i en længere årrække, og

beskatningen i udlandet er meget lav.

For at fjerne den fordel, der i disse tilfælde kan være ved at

investere i § 2 a-aktier, foreslås en skærpet beskatning af

fortjeneste på disse aktier.

Efter forslaget forhøjes den skattepligtige fortjeneste på aktier,

der omfattes af § 2 a, med 1 pct. pr. års ejertid, dog mindst med

10 pct. Det vil sige, at fortjeneste på § 2 a-aktier, der afstås

efter mindre end 11 års ejertid, forhøjes med 10 pct., og for

aktier med længere ejertid forhøjes fortjenesten med 1 pct. pr.

år. Det gælder både for almindelige aktier (§ 1, nr. 4) og for

hovedaktionær-aktier (§ 1, nr. 5). Fortjenesten på aktierne

beregnes i øvrigt helt efter lovens almindelige regler.

Den foreslåede procent er fastsat således, at der normalt ikke vil

være nogen skattemæssig fordel ved investering i udenlandske

investeringsselskaber.

Ved fremsættelsen af forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 2 a

i efteråret 1985 gav regeringen udtryk for, at investeringer i

udlandet, der alene eller i overvejende grad har til formål at

undgå dansk beskatning, bør forhindres.

Såfremt der skulle ske væsentlige ændringer i renteniveauet, og der

herefter konstateres en opblussen af interessen for investering i

udenlandske investeringsselskaber, er regeringen indstillet på at

foreslå en ændring i tillægsprocenten, således at disse

investeringer til stadighed vil være uinteressante for danske

investorer.

TIL § 1, NR. 6

(Fraflytning, § 13 a)

A. Efter den foreslåede § 13 a i aktieavancebeskatningsloven

omfatter skattepligten i forbindelse med fraflytning fra Danmark

samme kreds af aktionærer, som er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens øvrige bestemmelser. Skattepligten

udløses, når fortjeneste ved afståelse af aktierne på grund af

ophør af skattepligt eller flytning af skattemæssigt hjemsted ikke

længere kan beskattes efter aktieavancebeskatningsloven. Det kan

enten skyldes, at aktionæren ikke længere er skattepligtig efter

aktieavancebeskatningsloven, eller at Danmark efter reglerne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver afskåret fra at beskatte

fortjenesten.

B. Ifølge STK. 1 beskattes fortjeneste på aktier på samme måde, som

hvis aktierne blev solgt, når en persons fulde skattepligt efter

kildeskattelovens § 1 ophører på grund af fraflytning. Såfremt den

fulde skattepligt ophører på grund af aktionærens dødsfald,

anvendes de almindelige regler. Efter den foreslåede § 13 c

indføres dog særlige regler for danske dødsboers udlæg af aktier

til udenlandske udlægsmodtagere (jf. pkt. N nedenfor).

Hvis en person flytter til udlandet, Færøerne eller Grønland uden at

opgive sin bopæl her, vil den fulde skattepligt fortsætte, så

længe personen har bopæl her i landet. Samtidig vil personen

normalt blive fuldt skattepligtig i tilflytningslandet, når han

får bopæl eller længerevarende ophold deer. Hvis en person således

er fuldt skattepligtig på grund af bopæl både i Danmark og en

fremmed stat (eller Færøerne eller Grønland), og Danmark har

indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat,

vil det efter overenskomstens regler skulle fastslås, i hvilken

stat personen er hjemmehørende. Det vil normalt være den stat,

hvori personen sædvanligvis har ophold, dvs. tilflytningsstaten.

Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne kan kapitalgevinster,

herunder aktieavancer, som hovedregel kun beskattes i den stat,

hvori aktionæren er hjemmehørende. Selv om aktionæren er fuldt

skattepligtig i Danmark efter flytningen af skattemæssigt hjemsted

- og derfor omfattet af aktieavancebeskatningsloven - vil Danmark

efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten være afskåret fra at

beskatte aktieavancen. Det foreslås derfor, at flytning af

skattemæssigt hjemsted på samme måde som ophør af skattepligt på

grund af flytning skal medføre beskatning af den fortjeneste på

aktier, der er optjent indtil tidspunktet for skattepligtsophøret

eller hjemstedsflytningen.

Selskaber kan ikke få ophævet den fulde skattepligt ved at flytte fra

landet. Ved flytning fra Danmark skal selskabet slettes af

Aktieselskabs-Registeret og likvideres, hvorved der sker

aktieavancebeskatning efter de almindelige regler. Efter gældende

regler er det dog muligt for selskaber at flytte hjemsted til

Grønland uden at blive slettet af Aktieselskabs-Registeret. Der er

imidlertid fremsat forslag (L 145) om, at flytning til Grønland

skal sidestilles med opløsning af selskabet m.v., hvorved der skal

ske en afsluttende ansættelse. Tilsvarende gælder, at der skal ske

en afsluttende ansættelse for skattepligtige foreninger og fonde,

der opløses eller overgår til skattefri virksomhed, jf.

fondsbeskatningslovens § 2, stk. 1, og selskabskattelovens § 5.

Der er derfor ikke behov for at lade selskaber m.v. omfatte af den

foreslåede skattepligt ved fraflytning.

Visse aktieavancer er undtaget fra den foreslåede beskatning. De

såkaldte almindelige aktier (minoritetsaktier) kan sælges uden

beskatning af fortjenesten, hvis ejertiden er mindst tre år.

Fortjeneste på sådanne almindelige aktier er ikke omfattet af den

foreslåede beskatning, da aktierne alligevel kan realiseres

skattefrit uden fraflytning.

Skattepligten omfatter således fortjeneste på aktier, hvor

fortjenesten er skattepligtig uanset ejertidens længde. Det drejer

sig om aktier i visse udenlandske investeringsselskaber (§ 2

a-aktier), næringsaktier (§ 3) og hovedaktionæraktier (§ 4).

Fortjeneste ved afståelse af hovedaktionæraktier og

virksomhedsomdannelsesaktier inden for tre års ejertid beskattes

efter § 2 som almindelig indkomst. Også sådanne aktieavancer er

omfattet af lovforslaget.

C. I særlige tilfælde vil aktieavancer være skattepligtige efter

aktieavancebeskatningsloven, selv om aktionæren ikke er fuldt

skattepligtig. Det gælder, hvis aktionæren driver

erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet og ejer

aktierne som led i denne erhvervsvirksomhed. Hvis aktionæren er en

fysisk person, vil erhvervsvirksomheden (og herunder

aktiebesiddelsen) være skattepligtig efter kildeskattelovens § 2,

stk. 1, litra d, og hvis aktionæren er et udenlandsk selskab eller

forening m.v., vil erhvervsvirksomheden være skattepligtig efter

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.

Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne tilkommer beskatningsretten

til fortjeneste på bl.a. aktier, der ejes som led i en virksomhed

med fast driftssted, den stat, hvori det faste driftssted er

beliggende. Det vil sige, at en person eller et selskab, der er

hjemmehørende i udlandet, kan beskattes i Danmark af aktieavancer,

der tilfalder et fast driftssted her.

I disse tilfælde vil Danmark således kunne beskatte aktieavancer også

efter, at aktionærens fulde skattepligt er ophørt eller hjemsted

er flyttet. Det er derfor i STK. 2 foreslået, at der ikke sker

beskatning af avancen ved skattepligtsophøret eller

hjemstedsflytningen på aktier, der ejes som en del af et fast

driftssteds erhvervsvirksomhed her i landet.

Såfremt aktionæren både ejer aktier, der indgår i en

erhvervsvirksomhed med fast driftssted her, og andre aktier, skal

disse andre aktier beskattes efter stk. 1 ved

skattepligtsophøret/hjemstedsflytningen.

Hvis aktionæren ophører med at drive erhvervsvirksomhed gennem det

faste driftssted i Danmark, ophører skattepligten efter

aktieavancebeskatningsloven, og det foreslås derfor, at der på

dette tidspunkt sker beskatning af fortjenesten på de aktier, der

ejes som led i denne erhvervsvirksomhed. Det samme gælder for

aktier, der udgår af det faste driftssteds skattepligtige

virksomhed, f.eks. fordi aktierne overføres til udlandet.

Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmere regler om

selvangivelse og betaling af skat m.v. for personer, der bliver

skattepligtige efter stk. 1-2, jf. forslagets §§ 2-3. Udenlandske

selskaber m.v., der bliver skattepligtige efter stk. 2 ved

opløsning eller ved ophør af skattepligtig virksomhed, skal

undergives en afsluttende ansættelse, jf. selskabsskattelovens §

7. Hvis aktierne ophører med at være en del af en skattepligtig

erhvervsvirksomhed med fast driftssted uden at

erhvervsvirksomheden ophører, foreslås det, at reglerne i

selskabsskattelovens § 7 om afsluttende ansættelse skal gælde

tilsvarende for disse aktier.

D. Det foreslåede STK. 3 fastsætter regler om opgørelsen af den

skattepligtige fortjeneste.

Aktierne anses for afstået på tidspunktet for skattepligtsophøret

eller flytningen af skattemæssigt hjemsted. De aktier, der ejes

som led i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet,

anses for afstået på det tidspunkt, hvor virksomheden ophører

eller aktierne overføres til udlandet.

Ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste benyttes som

afståelsessum værdien af aktierne på tidspunktet for

skattepligtsophøret/hjemstedsflytningen. Værdien opgøres efter

reglerne i Skattedepartementets cirkulære nr. 185 af 17. november

1982 (gaveafgiftscirkulæret).

Aktionæren kan dog ved senere afståelse af aktier vælge at opgøre

fortjenesten efter stk. 7 på grundlag af den faktiske ejertid og

den faktiske afståelsessum for de afståede aktier, jf. punkt H

nedenfor.

I øvrigt anvendes lovens almindelige regler om opgørelse af

fortjeneste og tab ved afståelse af aktier. Tidligere års

realiserede tab, der efter de almindelige regler er

fradragsberettigede, kan fradrages ved opgørelsen af den

urealiserede fortjeneste.

Ved opgørelsen af urealiseret fortjeneste og tab gælder lovens

almindelige regler om tabsfradrag m.v. ligeledes. Det gælder altså

også ved aktieavancebeskatning ved fraflytning, at tab på aktier i

udenlandske investeringsselskaber (§ 2 a-aktier) ikke kan

fradrages, og at tab på andre aktier ikke kan fradrages i § 2

a-fortjenester.

Herudover er der dog foreslået en særlig begrænsning i adgangen til

at overføre urealiserede tab opgjort i forbindelse med

fraflytningen. Efter de almindelige regler kan tab ved afståelse

af hovedaktionær-aktier med mindst 3 års ejertid (dvs. realiseret

tab) fratrækkes i anden skattepligtig særlig indkomst, og - hvis

den særlige indkomst herved bliver negativ - i den skattepligtige

almindelige indkomst. For næringsaktier gælder, at tab fradrages i

den skattepligtige almindelige indkomst.

Såfremt disse regler også gjaldt ved beskatning af urealiserede

aktier ved fraflytning, ville visse aktionærer kunne opnå en

fordel ved at fraflytte og opnå tabsfradrag på aktierne, samtidig

med at aktionæren kunne drive virksomheden videre. For at

forhindre at der kan opnås et sådan tabsfradrag, uden at aktierne

realiseres, er det foreslået, at tab på disse aktier kun kan

fradrages i urealiseret fortjeneste på aktier, der bliver

skattepligtig i forbindelse med fraflytning.

Hvis aktionæren vælger ved senere afståelse af aktier at opgøre den

skattepligtige fortjeneste på grundlag af den faktiske

afståelsessum for aktierne, vil et eventuelt (realiseret) tab

ligeledes alene kunne fradrages i fortjenesten på andre aktier,

der blev skattepligtig i forbindelse med aktionærens fraflytning.

Fortjeneste på aktier, der omfattes af aktieavancebeskatningslovens

Lovforslag som fremsat 1986 208 Valid

§ 4, stk. 1-4 - - 1986 LSF 208 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN, LIGNINGSLOVEN OG LOV OM SÆRLIG INDKOMSTSKAT (AKTIEAVANCEBESKATNING VED FRAFLYTNING M.V.) Open official source

§ 4, stk. 1-4 - -

Stk. 5. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på aktieselskaber og anpartsselskaber og de i § 3 nævnte tilfælde.

/--

Lovforslag som fremsat 1986 208 Valid

§ 7, stk. 7.«. 1986 LSF 208 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN, LIGNINGSLOVEN OG LOV OM SÆRLIG INDKOMSTSKAT (AKTIEAVANCEBESKATNING VED FRAFLYTNING M.V.) Open official source

§ 7, stk. 7.«.

4. I § 5 indsættes som stk. 6

»Stk. 6. Fortjeneste ved afståelse af aktier, der skal medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst efter § 2 a,

forhøjes med 1 pct. for hvert års besiddelsestid dog mindst 10

pct.«.

5. I § 6 indsættes som stk. 9

» Stk. 9. Fortjeneste ved afståelse af aktier, der skal medregnes

ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst efter §

2 a, forhøjes med 1 pct. for hvert års besiddelsestid dog mindst

10 pct.«.