1986 LSF 179 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF SELSKABSSKATTELOVEN, LIGNINGSLOVEN OG LOV OM SÆRLIG INDKOMSTSKAT M.V. (MEDARBEJDERAKTIER M.V.)

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 658 af 22. september 1986, foretages

følgende ændringer

1. I § 31 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, 3. pkt., kan ligningsrådet dog

tillade sambeskatning, selv om et datterselskab udsteder aktier

m.v., der er omfattet af § 7 A i ligningsloven. Sambeskatning kan

dog kun tillades, når det ved udstedelsen af aktierne er betinget,

at aktierne ved afståelse eller ved medarbejderens død

tilbagesælges til selskabet, der i så fald er forpligtet til at

erhverve disse.«

2. I § 31, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: »og

stk. 2«.

§ 1

I LOV OM INDKOMSTBESKATNING AF AKTIESELSKABER M.V., jfr.

lovbekendtgørelse nr. 658 af 22. september 1986 foretages følgende

ændringer

1. I § 31 indsættes efter STK. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, 3. pkt., kan ligningsrådet dog

tillade sambeskatning, selv om et datterselskab udsteder aktier

m.v., der er omfattet af § 7 A i ligningsloven eller af § 16 i lov

om særlig indkomstskat. Sambeskatning kan dog kun tillades, når de

nævnte aktier m.v. højst udgør 5 pct. af selskabets aktiekapital,

eller når det ved udstedelsen af aktierne er betinget, at aktierne

ved afståelse eller ved medarbejderens død tilbagesælges til

selskabet.«.

2. I § 31, STK. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: »og

stk. 2«.

§ 2

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 22. september

1986, som senest ændret ved lov nr. 767 af 12. november 1986,

foretages følgende ændringer

1. I § 7 A ophæves stk. 2, og i stedet indsættes

»Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter kan tillade, at værdien

af udbytteandele eller lignende, som et selskab udlodder til de

ansatte i form af aktier, ikke skal medregnes i de ansattes

skattepligtige indkomst. Indkomstskattefritagelsen omfatter højst

en udlodning på 6.000 kr. årligt til hver ansat. Selskabet kan ved

opgørelsen af sin skattepligtige indkomst fratrække de udloddede

udbytteandele som driftsudgift.

Stk. 3. Afhænder et selskab aktier m.v. af dets egen beholdning til

de ansatte, skal selskabet opgøre en avance eller et tab svarende

til forskellen mellem aktiernes handelsværdi på

afhændelsestidspunktet og den kursværdi, hvortil selskabet har

erhvervet aktierne, efter reglerne i lov om beskatning af

fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

Stk. 4. Selskabet kan, når det afhænder aktier m.v. af dets egen

beholdning til de ansatte, ved opgørelsen af sin skattepligtige

indkomst fratrække forskellen mellem handelsværdien på

afhændelsestidspunktet og den kursværdi, medarbejderne erhverver

aktierne til, som driftsudgift.

Stk. 5. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmere regler

for meddelelse af tilladelse efter stk. 1 og 2.

Stk. 6. Det er en betingelse for meddelelse af tilladelse efter stk.

1, at der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden

over aktierne før 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvor

erhvervelsen har fundet sted.

Stk. 7. Det er en betingelse for meddelelse af tilladelse efter stk.

2, at der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden

over aktierne før 7 år efter udløbet af det kalenderår, hvor

erhvervelsen har fundet sted. Det er endvidere en betingelse, at

de udloddede aktier har mindst samme stemmeværdi som de aktier i

selskabet, der har størst stemmeværdi. Ministeren for skatter og

afgifter kan dog fravige den sidstnævnte betingelse for selskaber,

der står i koncernforbindelse med en fond, jf. aktieselskabslovens

§ 2, stk. 1 og 2.

Stk. 8. Det er en betingelse for meddelelse af tilladelse efter stk.

1 og 2, at ansøgningen er forsynet med en attestation fra

selskabets revisor om rigtigheden af de afgivne oplysninger.

Stk. 9. Ministeren for skatter og afgifter afgiver årligt en

redegørelse til Folketinget om den i stk. 2 omhandlede

medarbejderaktieordning.«

2. I § 16 B, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som 2. og 3. pkt.

»Dette gælder ikke ved afståelse af aktier m.v., der kun kan

tilbagesælges til selskabet efter § 31, stk. 2, i lov om

indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. Det er dog en betingelse

at medarbejderaktionæren ikke er hovedaktionær i selskabet efter §

4, stk. 2-3, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af

aktier m.v.«

§ 2

I LOV OM PåLIGNINGEN AF INDKOMST- OG FORMUESKAT TIL STATEN

(LIGNINGSLOVEN), jfr. lovbekendtgørelse nr. 659 af 22. september

1986, som senest ændret ved lov nr. 767 af 12. november 1986

foretages følgende ændringer

1. I § 7 A ophæves STK. 2, og i stedet indsættes

»Stk. 2. Hvis et selskab har givet de ansatte tilsagn om at erhverve

aktier m.v., finder stk. 1 tilsvarende anvendelse, når den ansatte

erhverver aktien senest 5 år efter, at tilsagnet er givet. Aktien

anses for erhvervet for det beløb, som den er tegnet til eller

erhvervet for, uanset aktiens værdi på tegnings- eller

købstidspunktet.

Stk. 3. Afhænder et selskab aktier m.v. af dets egen beholdning til

de ansatte, skal selskabet opgøre en avance eller et tab, svarende

til forskellen mellem aktiernes handelsværdi på

afhændelsestidspunktet og den kursværdi, hvortil selskabet har

erhvervet aktierne, efter reglerne i lov om beskatning af

fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

Stk. 4. Selskabet kan, når det afhænder aktier m.v. af dets egen

beholdning til de ansatte, ved opgørelsen af sin skattepligtige

indkomst fratrække forskellen mellem handelsværdien på

afhændelsestidspunktet og den kursværdi, medarbejderne erhverver

aktierne til, som driftsudgift.

Stk. 5. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmere regler

for meddelelse af tilladelse efter stk. 1 og 2. Det er dog en

betingelse for meddelelse af tilladelse efter stk. 1 og 2, at der

ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over

aktierne før 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvor

erhvervelsen har fundet sted.«.

2. Efter § 7 J indsættes

»§ 7 K. Beløb, der udbetales efter § 3 i lov om fremme af

overskudsdeling, medregnes ikke ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.«.

3. I § 16 B, STK. 1, indsættes efter 1. PKT. som 2. OG 3. PKT.

»Dette gælder ikke ved afståelse af aktier m.v., der kun kan

tilbagesælges til selskabet efter § 31, stk. 2, i lov om

indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. Det er dog en

betingelse, at medarbejderaktionæren ikke er hovedaktionær i

selskabet efter § 4, stk. 2-3, i lov om beskatning af fortjeneste

ved afståelse af aktier m.v.«.

§ 3

I lov om særlig indkomstskat m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 440 af

22. august 1984, som ændret ved lov nr. 255 af 22. maj 1986,

foretages følgende ændring

I § 16 udgår i stk. 1, 2. pkt., »aktier eller« og i stk. 2 »aktier

og«.

§ 3

I LOV OM SæRLIG INDKOMSTSKAT M.V., jfr. lovbekendtgørelse nr. 440 af

22. august 1984, som ændret ved lov nr. 255 af 22. maj 1986

foretages følgende ændringer

1. I § 16, STK. 1, ændres to steder »200 kr.« til: »6.000 kr.«.

2. I § 16, STK. 2, indsættes efter 1. pkt. som 2. pkt.

»Det er en betingelse for godkendelsen, at der ikke kan ske

overdragelse, pantsætning eller anden råden over aktierne før 7 år

efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet

sted.«. § 4

Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

Lovforslaget er et led i regeringens bestræbelser på at fremme

overskudsdeling.

Lovforslaget går for det første ud på at forbedre mulighederne for

udstedelse af medarbejderaktier og arbejderaktier m.v. i

koncerner, der følger sambeskatningsreglerne for moder- og

datterselskaber.

Lovforslaget går for det andet ud på at give mulighed for at lave

aktietilsagnsordninger efter de regler, der gælder for

medarbejderaktier i ligningslovens § 7 A. For

aktietilsagnsordninger gælder, at der må forløbe op til fem år fra

det tidspunkt, hvor selskabet giver sit tilsagn, til det tidspunkt

hvor medarbejderen køber aktien.

Lovforslaget går for det tredje ud på at indføre skattefrihed for den

præmie, der efter forslag til lov om fremme af overskudsdeling

skal ydes til lønmodtagere, der deltager i en

overskudsdelingsordning.

Lovforslaget går for det fjerde ud på at hæve det beløb, der skatte-

og afgiftsfrit kan udloddes i arbejderaktier eller -obligationer

efter § 16 i lov om særlig indkomstskat.

Lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. er senest ændret ved

lov nr. 335 af 4. juni 1986, jfr. Folketingstidende 1985-86; sp.

10191, 10329, 11885, 12525; Tillæg A, sp. 5689; Tillæg B, sp.

2045, 2257; Tillæg C, sp. 1081. Ligningsloven er senest ændret ved

lov nr. 767 af 12. november 1986, jfr. Folketingstidende 1986-87;

sp. 79, 607, 1817, 1938; Tillæg A, sp. 173; Tillæg B, sp. 215. Lov

om særlig indkomstskat er senest ændret ved lov nr. 255 af 22. maj

1986, jfr. Folketingstidende 1985-86; sp. 9316, 9842, 10776,

10979; Tillæg A, sp. 5409; Tillæg B, sp. 1535; Tillæg C, sp. 535.

Lovforslaget har ikke nævneværdige administrative konsekvenser.

Den foreslåede udvidelse af adgangen til at tegne medarbejderaktier

til favørkurs, skønnes ikke at have større provenumæssig virkning.

Det drejer sig om forslaget om aktietilsagnsordninger samt

forslaget om, at medarbejdere i et sambeskattet selskab kan tegne

medarbejderaktier i det selskab, hvori de er ansat.

Derimod må det antages, at den foreslåede forhøjelse af det beløb,

der afgiftsfrit kan udloddes som udbytteandele i form af aktier

eller obligationer, vil medføre et provenutab.

For det første må det antages, at de beløb, der fremtidig udloddes

fortrinsvis vil ligge under den afgiftsfri grænse på 6.000 kr. pr.

medarbejder. Afgiften, der betales af arbejdsgiverne indbragte i

1984 ca. 2,8 mill. kr. Da arbejdsgiverne kan fradrage

afgiftsbeløbene ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst,

bliver nettoresultatet et provenutab, der kan anslås til omkring

1,4 mill. kr. Lovforslaget vil næppe medføre større ændringer i

dette provenu.

For det andet kan det forventes, at de foreslåede ændringer vil

bevirke, at udstedelsen af medarbejderaktier og -obligationer

forøges, navnlig som følge af den foreslåede forhøjelse af det

afgiftsfri beløb til 6.000 kr.

Hvis man f.eks. tænker sig, at 50.000 medarbejdere omfattes af

ordningen, og der udloddes de maksimale 6.000 kr. pr. medarbejder,

vil det medføre et provenutab på omkring 150 mill. kr. for

indkomståret 1987, som følge af arbejdsgiverens fradragsret.

Statens andel heraf udgør ca. 130 mill. kr.

Værdien af skattefritagelsen for præmier på 25 pct. af beløb på op

til 3.000 kr. årligt, skønnes at være i størrelsesordenen 25 mill.

kr. for indkomståret 1987 under antagelse af, at 50.000

lønmodtagere omfattes af ordningen.

TIL § 1

Efter de gældende regler i § 31 i selskabsskatteloven er det en

betingelse for tilladelse til sambeskatning mellem moder- og

datterselskaber, at samtlige aktier i et datterselskab ejes af

moderselskabet eller af de datterselskaber, der er inddraget under

sambeskatningen eller af disse i forening. Denne regel er til

hinder for, at medarbejdere i et sambeskattet datterselskab kan

tegne aktier i det selskab, hvori de er ansat, hvis

sambeskatningen med moderselskabet skal opretholdes. Medarbejderne

i datterselskabet kan derimod godt tegne aktier i moderselskabet,

uden at adgangen til sambeskatning falder bort.

Efter forslaget skal det være muligt at opnå tilladelse til

sambeskatning, selv om datterselskabet udsteder aktier til sine

medarbejdere. Der kan være tale om medarbejderaktier efter

bestemmelserne i ligningslovens § 7 A og arbejderaktier efter § 16

i lov om særlig indkomstskat.

Datterselskaber, der ønsker sambeskatning med et moderselskab, kan

efter forslaget vælge mellem to måder at udstede medarbejderaktier

m.v. på

1) Selskabet kan enten begrænse aktierne til medarbejderne til at

udgøre højst 5 pct. af aktiekapitalen eller

2) selskabet kan gøre udstedelse af medarbejderaktier m.v. betinget

af, at aktierne ved eventuel afståelse kun må tilbagesælges til

selskabet. Det vil sige, at der ikke må være tale om

omsætningspapirer. Det skal endvidere være en betingelse, at

aktierne ved en medarbejders død skal tilbagesælges til selskabet.

Hvis disse forudsætninger er opfyldt, således at aktierne ikke kan

omsættes frit, er der ingen begrænsninger i hvor stor en andel af

aktiekapitalen, medarbejderaktierne m.v. må udgøre.

TIL § 2

Til nr. 1

Efter de gældende regler i ligningslovens § 7 A kan skatteministeren

(statsskattedirektoratet) tillade, at den ret, som et selskab

giver medarbejderne til at tegne aktier eller andelsbeviser i

selskabet, ikke skal medregnes i medarbejderens skattepligtige

indkomst. Betingelserne for godkendelse er fastlagt i et

cirkulære.

Det foreslås, at denne bestemmelse også skal gælde for

aktietilsagnsordninger. I en aktietilsagnsordning kan der forløbe

en årrække fra det tidspunkt hvor selskabet giver sit tilsagn, til

det tidspunkt, hvor medarbejderen køber aktien. Det foreslås, at

denne periode begrænses til højst fem år. Det er i øvrigt tanken,

at der skal gælde de samme skattemæssige regler for aktietilsagn

som for de eksisterende medarbejderaktier. Det medfører, at

bindingsperioden på 5 år for aktietilsagn skal løbe fra det

faktiske købstidspunkt. Det medfører også, at de regler for

sambeskattede selskaber, der er foreslået i dette lovforslags § 1,

gælder for aktietilsagnsordninger.

Herudover foreslås det, at det præciseres i lovbestemmelsen,

hvorledes skattereglerne er ved salg af medarbejderaktier. Det

foreslås endvidere, at kravet om at medarbejderaktier skal

båndlægges i fem år, lovfæstes.

Til nr. 2

I forslag til lov om fremme af overskudsdeling er der foreslået en

statslig præmie til lønmodtagere, der deltager i en

overskudsdelingsordning. Præmien udgør 25 pct. af beløb på op til

3.000 kr. årligt. I tilknytning til dette lovforslag foreslås en

ny skatteregel.

Det foreslås, at den præmie, som staten betaler til lønmodtagere

efter § 3 i lov om fremme af overskudsdeling, ikke er

skattepligtig.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i ligningslovens § 16 B, stk. 1, skal en

aktionær medregne afståelsessummen for aktier m.v. i sin

skattepligtige indkomst, hvis en aktie afstås til det selskab, som

har udstedt aktien.

Det foreslås, at denne bestemmelse ikke skal gælde for aktier, der

kun må tilbagesælges til selskabet efter denne regel, der er

foreslået i lovforslagets § 1.

Det indebærer, at disse afståelser skal behandles efter reglerne i

aktieavancebeskatningslovens § 2, hvorefter avancen ved

afhændelsen skal medregnes til den skattepligtige indkomst, hvis

aktien afhændes inden tre år efter erhvervelsen. Hvis aktien

afhændes senere end tre år efter erhvervelsen, er en eventuel

avance skattefri.

Bestemmelsen i § 16 B, stk. 1, 1. pkt., skal dog efter forslaget

fortsat gælde, hvis en medarbejderaktionær tillige er

hovedaktionær i selskabet.

TIL § 3

Til nr. 1

Efter de gældende regler om arbejderaktier og arbejderobligationer

kan en arbejdsgiver skatte- og afgiftsfrit udstede for 200 kr.

aktier eller obligationer årligt til hver medarbejder. Hvis

aktiernes eller obligationernes værdi overstiger beløbsgrænsen,

skal arbejdsgiveren for den pågældende arbejdstager betale en

afgift på 50 pct. af det overskydende beløb.

Det skatte- og afgiftsfri beløb på 200 kr. er ikke reguleret siden

bestemmelsens indførelse i 1958.

Det foreslås, at det afgiftsfri beløb sættes op til 6.000 kr.

Forhøjelsen tilstræber dels at kompensere for den lønudvikling,

der er sket i perioden fra 1958 til i dag, dels at forbedre

mulighederne for udstedelse af arbejderaktier og

arbejderobligationer.

Efter gældende praksis skal arbejderaktier og -obligationer

båndlægges i fem år. Det foreslås, at denne båndlæggelse forlænges

til syv år.

TIL § 4

De nye regler skal have virkning fra og med indkomståret 1987.

§ 4

Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 468

Ingen

Nr LSF 179

Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, ligningsloven og lov om særlig indkomstskat m.v. (Medarbejderaktier m.v.)

Fremsat af ministeren for skatter afgifter (Foighel)

den 21. januar 1987

Vedtaget ved tredjebehandling den 4. juni 1987

Lov nr 360 af 10/06/1987