1986 LSF 170 FORSLAG TIL LOV OM VALG TIL FOLKETINGET

Kapitel 1

Valgret og valgbarhed

Kapitel 1

VALGRET OG VALGBARHED

Kapitel 1. Valgret og valgbarhed I.

Valgret og valgbarhedKapitel 2. Valgkredse og afstemningsområder.

Mandaternes stedlige fordeling II. ValglisterKapitel 3.

Partier, der har ret til at deltage i folketingsvalg III.

Valgkredse og valgbestyrelser. Mandaternes fordeling

§ 1. Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, er

fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, medmindre vedkommende er

umyndiggjort.

§ 1. Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, er

fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, medmindre vedkommende er

umyndiggjort.

Kapitel 2

Valgkredse og afstemningsområder. Stedlig mandatfordeling

Kapitel 2

VALGKREDSE OG AFSTEMNINGSOMRÅDER. STEDLIG MANDATFORDELING

§ 2. Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til

tjeneste uden for riget, og ægtefæller, der samlever med disse

personer, anses for at have fast bopæl i riget.

Stk. 2. Følgende personer, der midlertidigt har taget ophold i

udlandet, og ægtefæller, der samlever med disse personer, anses

ligeledes for at have fast bopæl i riget

1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat

af en dansk offentlig myndighed eller en herværende privat

virksomhed eller forening.

2) Personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en international

organisation, hvoraf Danmark er medlem.

3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en

dansk hjælpeorganisation.

4) Personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed.

5) Personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde.

6) Personer, der opholder sig i udlandet, og som i henseende til

tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de personer,

der er nævnt i nr. 1-5.

§ 2. Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til

tjeneste uden for riget, og ægtefæller, der samlever med disse

personer, anses for at have fast bopæl i riget.

Stk. 2. Følgende personer, der midlertidigt har taget ophold i

udlandet, og ægtefæller, der samlever med disse personer, anses

ligeledes for at have fast bopæl i riget

1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat

af en dansk offentlig myndighed eller en herværende privat

virksomhed eller forening.

2) Personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en international

organisation, hvoraf Danmark er medlem.

3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en

dansk hjælpeorganisation.

4) Personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed.

5) Personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde.

6) Personer, der opholder sig i udlandet, og som i henseende til

tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de personer,

der er nævnt i nr. 1-5.

§ 2 er dog foretaget enkelte ændringer af rent sproglig karakter.

TIL § 4

Bestemmelsen i § 4, stk. 1, om valgbarhed svarer til gældende lovs §

4. Bestemmelsen i § 4, stk. 2, om opstilling uanset indsigelser om

manglende valgbarhed svarer til § 26 i den gældende lov.

TIL § 5

Bestemmelsen om, at ingen kan opstilles uden selv at have anmeldt sig

til valg, svarer til § 24 i den gældende lov. Medlemskab af

Folketinget er ikke - i modsætning til medlemskab af kommunale råd

- et borgerligt ombud.

TIL § 6

Bestemmelsen om valgperioden m.v. og om udskrivning af nyvalg svarer

til bestemmelserne i gældende lovs §§ 75 og 77.

TIL KAPITEL 2. VALGKREDSE OG AFSTEMNINGSOMRÅDER. STEDLIG

MANDATFORDELING

Til § 7

Bestemmelsen om, hvor mange medlemmer der i alt vælges til

Folketinget og hvor mange heraf på Færøerne og i Grønland, samt

at der for disse dele af riget fastsættes regler om valget ved

særlige love, svarer til gældende lovs § 17, stk. 1 og stk. 9.

Bestemmelsen om, at såvel Færøerne som Grønland udgør særlige

valgområder, er udgået som overflødig.

TIL § 8

Bestemmelsen om landets inddeling i valgmæssig henseende (valgkredse)

svarer til gældende lovs § 17, stk. 2-3. Der er dog foreslået en

sproglig forenkling/ modernisering derved, AT betegnelsen

»områder« er erstattet af betegnelsen »landsdele«, AT betegnelsen

»hovedstadens område« er erstattet af betegnelsen

»København-Frederiksberg« samt AT begrebet »opstillingskredsens

valgsted« er udgået og erstattet af »kredskommune«. Dette begreb

er for opstillingskredse, der består af flere kommuner,

betegnelsen for den kommune, hvor opstillingskredsens fælles

funktioner udføres. Kredskommunens borgmester er derfor født

formand for valgbestyrelsen, jf. lovforslagets § 24.

Endvidere er indenrigsministerens bemyndigelse til at foretage mindre

ændringer i valgkredsfortegnelsen ikke mere kædet sammen med

ændringer i den kommunale inddeling. Denne sammenkædning er dels

overflødig (mindre ændringer i kommunernes grænser medfører

automatisk ændringer i andre inddelinger, der er baseret på

kommuner/ amtskommuner), dels utilstrækkelig, idet den ikke, som

den foreslåede bestemmelse, giver den ønskelige og nødvendige

hjemmel til at foretage mindre ændringer i opstillingskredsenes

grænser i kommuner, der omfatter flere opstillingskredse.

Indenrigsministeriets årlige fællesbekendtgørelse om ændringer i

landets inddeling i kommuner og amtskommuner vil derfor for

fremtiden kun komme til at indeholde et særligt afsnit om

ændringer i folketingsvalgkredsene, såfremt der sker mindre

ændringer i opstillingskredsenes grænser i de (store) kommuner,

der omfatter flere opstillingskredse, eller andre mindre

ændringer, der ikke er knyttet til den kommunale inddeling.

TIL § 9

Bestemmelsen om afstemningsområder svarer indholdsmæssigt til

bestemmelsen i gældende lovs § 28. Formuleringen foreslås dog

ændret, således at det kommer til at fremgå, at det er den

almindelige regel, at en kommune er inddelt i flere

afstemningsområder, mens det er undtagelsen, at en kommune kun

udgør eet afstemningsområde. Dette svarer til de faktiske forhold.

Ved folketingsvalget i januar 1984 var der i alt 1954

afstemningsområder. De hidtidige bestemmelser om, at 10 pct. af

vælgerne i kommunen og 25 pct. af vælgerne i afstemningsområdet

kan forlange kommunen opdelt i afstemningsområder, henholdsvis kan

forhindre nedlæggelse af et afstemningsområde, foreslås på denne

baggrund ophævet.

TIL § 10

Bestemmelsen om beregningerne vedrørende den stedlige mandatfordeling

svarer til gældende lovs § 17, stk. 4-8, med de sproglige

ændringer, der er nævnt ovenfor i bemærkningerne til § 8. I stk. 2

er for en ordens skyld indsat en bestemmelse om lodtrækning i

tilfælde af, at to eller flere brøker er lige store.

TIL KAPITEL 3. PARTIER, DER HAR RET TIL AT DELTAGE I FOLKETINGSVALG

Til § 11

Bestemmelsen om, hvilke partier der har ret til at deltage i

folketingsvalg, svarer til § 23, stk. 1, i den gældende

folketingsvalglov. De nærmere regler om partianmeldelse er dog

udskilt til en selvstændig paragraf (§ 12). Endvidere er

bestemmelsen om, at Folketingets formand, når valg er udskrevet,

skal meddele indenrigsministeren, hvilke af Folketingets partier

der er berettiget til at deltage i folketingsvalg, udgået, idet

den må anses for overflødig.

I § 11, stk. 3, fastslås, at de partier, der har ret til at deltage i

folketingsvalg, benævnes opstillingsberettigede partier.

TIL § 12

Bestemmelsen om, hvilke krav der stilles til partianmeldelse, svarer

til § 23, stk. 2-5, i den gældende lov. Det foreslås dog, at

vælgererklæringerne for fremtiden skal indeholde oplysning om

vælgerens personnummer i stedet for som hidtil fødselsdato. De

nærmere regler om, hvilke partinavne der ikke kan godkendes for et

nyt parti, er udskilt til en særlig paragraf (§ 13). Endvidere er

fristen for partianmeldelse rykket 4 timer frem (fra kl. 16 til

kl. 12). Reglerne om fornyelse af en formulargodkendelse er

formuleret i overensstemmelse med Indenrigsministeriets praksis på

området.

Det bemærkes, at »særlige forhold« bl.a. kan foreligge, hvis der kun

har manglet få vælgererklæringer til at foretage partianmeldelse.

Vælgererklæringerne tilintetgøres af indenrigsministeren, når

partianmeldelsen er udløbet, dvs. når der har været afholdt

folketingsvalg, uden at partiet har opnået repræsentation, dog

tidligst 1 år efter partianmeldelsen. Hvis partiet opnår

repræsentation i Folketinget inden 1 år efter partianmeldelsen,

anses denne ligeledes for at være udløbet. Spørgsmålet om, hvornår

partianmeldelsen udløber, har ikke blot betydning for det

pågældende partis adgang til at deltage i folketingsvalg, men også

for, hvornår vælgererklæringerne skal tilintetgøres og for, hvilke

vælgererklæringer der ikke kan medregnes ved anmeldelsen af nye

partier.

TIL § 13

Bestemmelsen om, hvilke partinavne der ikke kan godkendes for nye

partier, svarer stort set til de hidtidige bestemmelser i § 23,

stk. 4, 3.-5. pkt., og den praksis Indenrigsministeriet har fulgt

ved anvendelsen af disse bestemmelser. I § 13, stk. 2, er dog

fastslået det princip, at navne på partier, som deltog i sidste

valg uden at opnå repræsentation, kun kan godkendes for de

pågældende partier. Tilsvarende gælder for så vidt angår danske

Europa-Parlamentspartier.

Til § 13, stk. 1, nr. 3, bemærkes, at et navn kan give anledning til

forveksling med et andet parti, ikke blot når navnet har lighed

med navnet på et andet parti, men også ved lighed med et andet

partis officielle eller uofficielle bogstavbetegnelse.

Partinavne, der kan optages i Indenrigsministeriets

partinavneregister, kan ikke (tillige) optages i

foreningsregistret, der er oprettet i medfør af lov nr. 100 af 31.

marts 1926.

TIL § 14

Bestemmelsen om tildeling af bogstavbetegnelser til

opstillingsberettigede partier svarer til den gældende bestemmelse

i § 23, stk. 6.

TIL KAPITEL 4. VALGLISTER OG VALGKORT. VALGRETSNÆVNET

Til § 15

Bestemmelsen, der svarer til gældende lovs § 5, indeholder den

almindelige regel om optagelse på valglisten, der går ud på, at

vælgerne optages på valglisten i den kommune, hvor de er optaget i

folkeregistret, og dermed den kommune, hvor de har fast bopæl. Der

forekommer dog tilfælde, hvor der ikke er sammenfald mellem

folkeregister- og bopælskommune, og i så fald optages vælgeren på

valglisten i den kommune, hvor vedkommende er optaget i

folkeregistret. Det drejer sig f.eks. om visse grupper af

værnepligtige og søfolk samt personer uden fast bopæl. Det er

derfor mest dækkende at anføre, at vælgeren skal optages på

valglisten i den kommune, hvor vælgeren er tilmeldt

folkeregistret, fremfor i den kommune, hvor vælgeren har fast

bopæl. Bestemmelsen er udformet i overensstemmelse hermed.

Bestemmelsen i gældende lovs § 6 om optagelse på valglisten i seneste

bopælskommune af personer, der opholder sig på områder i Grønland

uden for den kommunale inddeling, foreslås ophævet, idet de

pågældende for fremtiden foreslås optaget på folketingsvalglisten

i Grønland. Dette forudsætter, at der gennemføres en ændring af

den grønlandske folketingsvalglov. Bestemmelsen i § 6 må derfor

opretholdes indtil det er sket.

TIL § 16

Bestemmelsen indeholder de særlige regler om optagelse på valglisten

af vælgere, der er omfattet af valglovens § 2 (såvel i gældende

lov, som i lovforslaget), dvs. visse udlandsdanskere, herunder

diplomater m.fl. De bestemmelser, der svarer til § 16, indeholdes

i gældende lovs §§ 7 og 8. I forhold til gældende lov indeholder §

16 den realitetsændring, at diplomater m.fl., omfattet af § 2,

stk. 1, for fremtiden skal optages på valglisten i den kommune,

hvor de sidst har været tilmeldt folkeregistret, og ikke på

valglisten i Københavns Kommune som efter gældende lov.

Herefter kommer der til at gælde samme regler om »valglistekommunen«

for diplomater m.fl. og de udlandsdanskere, der er omfattet af §

2, stk. 2. Der vil fortsat være den forskel, at diplomater m.fl.

forbliver optaget på valglisten i medfør af § 16, så længe de

opholder sig i udlandet, uanset opholdets varighed, mens optagelse

på valglisten af de udlandsdanskere, der er omfattet af § 2, stk.

2, sker for 2 år ad gangen, men med adgang til forlængelse,

såfremt de pågældende fortsat må anses for at have bevaret fast

bopæl her i riget, uanset det midlertidige ophold i udlandet.

I øvrigt foreslås, at de detaljerede regler om behandlingen af sager

om optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af § 2, for

fremtiden fastsættes af indenrigsministeren i administrative

forskrifter. Bestemmelsen om, at anmodning om optagelse på

valglisten skal indgives på en særlig formular, der foreskrives

(er godkendt) af indenrigsministeren, er dog bibeholdt i

lovteksten for at markere, at kun anmodninger, der opfylder dette

formkrav, vil blive taget under realitetsbehandling. For § 2, stk.

1-vælgere har det ikke hidtil i loven været foreskrevet, at

anmodningen skulle indgives på en særlig formular. I praksis

anvendes imidlertid i disse tilfælde en blanket (formular), som

Udenrigsministeriet har udarbejdet i samarbejde med

Indenrigsministeriet. Denne formular foreslås nu lovhjemlet og

gjort obligatorisk.

TIL § 17

Bestemmelserne om Valgretsnævnets opgaver og sammensætning svarer

indholdsmæssigt til gældende lovs §§ 9 og 10.

De inhabilitetsregler, der hidtil har været fastsat i gældende lovs §

9, stk. 2, foreslås ophævet, idet Valgretsnævnet i denne henseende

nu er omfattet af reglerne i forvaltningsloven (lov nr. 571 af 19.

december 1985), herunder denne lovs regler om speciel inhabilitet.

Beskrivelsen af Valgretsnævnets kompetence/ opgaver, jf. § 16, stk.

2, er forenklet i forhold til beskrivelsen i gældende lovs § 10,

stk. 1. Valgretsnævnets opgaver vedrører i alt væsentligt sager om

optagelse på valglisten af vælgere omfattet af § 2, stk. 2, der

har opholdt sig mere end 4 år i udlandet. I relation til § 2, stk.

1 - vælgere (diplomater m.fl.), kan der stort set kun komme til at

foreligge en sag for Valgretsnævnet, såfremt der måtte være tvivl

om, hvorvidt en af de i § 2, stk. 1, nævnte ægtefæller SAMLEVER

med en vælger, der er nævnt i § 2, stk. 1. I den tid

Valgretsnævnet hidtil har fungeret (siden 1980), har der ikke for

Valgretsnævnet foreligget sager om optagelse på valglisten af

vælgere, de er omfattet af § 2, stk. 1.

TIL §§ 18-20

Bestemmelserne om udarbejdelse af valglister og udsendelse af

valgkort svarer til §§ 12-14 i gældende lov. Det foreslås dog, at

vælgerens »navn« og ikke som hidtil »fulde navn« skal anføres på

valglisten. I øvrigt er bestemmelserne præciseret på forskellige

punkter. I relation til 18.-dagsreglen anføres udtrykkeligt, at

vælgeren ikke blot skal have anmeldt flytning til folkeregistret,

men også rent faktisk skal være flyttet. Det angives ligeledes

udtrykkeligt, at vælgere, der flytter eller anmelder flytning

senere end 18.-dagen, skal forblive optaget på valglisten under

den hidtidige bopæl. Endelig angives det udtrykkeligt, at vælgere

omfattet af § 2 kun optages på valglisten, såfremt der er truffet

afgørelse herom senest 18.-dagen før valgdagen.

Med hensyn til udsendelse af valgkort fastslås i overensstemmelse med

gældende praksis, at valgkort kun skal udsendes til de vælgere,

der - foruden at være optaget på valglisten - er tilmeldt

folkeregistret. Det betyder bl.a., at vælgere, der opholder sig i

udlandet (§ 2-vælgere), ikke får valgkort. Vælgere, der ikke har

adresse i kommunen, men fortsat står tilmeldt folkeregistret, får

efter praksis heller ikke valgkort, hvilket i de fleste tilfælde

er en konsekvens af, at de pågældende vælgeres adresse ikke er

folkeregistret bekendt.

TIL § 21

Bestemmelsen, hvorefter indenrigsministeren senest 10 dage før valget

i landets dagblade skal bekendtgøre dag og tid for valget samt

udsendelsen af valgkort, træder i stedet for bestemmelserne i §§

15 og 30 i den gældende lov. Efter § 15 skal kommunalbestyrelserne

senest 10 dage før valget i de stedlige dagblade m.v. bekendtgøre

udsendelsen af valgkort, medens valgbestyrelsen efter § 30 senest

ugedagen før valget i de stedlige dagblade m.v. skal bekendtgøre

dag og klokkeslæt for afstemningen.

TIL § 22

Bestemmelsen i § 22, stk. 1, om behandling af indsigelser vedrørende

valgkort m.v. svarer til gældende lovs bestemmelse i § 16.

Bestemmelsen i § 22, stk. 2, om kommunalbestyrelsens pligt til af

egen drift at berigtige valglisten i visse tilfælde, svarer til

gældende (ulovbestemte) retstilstand. En tilsvarende bestemmelse

blev indsat i den kommunale valglov ved en lovændring i 1985.

TIL KAPITEL 5. VALGBESTYRELSER, VALGSTYRERE OG TILFORORDNEDE VÆLGERE

Til § 23

Bestemmelsen i § 23, stk. 1, fastslår, at der, senest når valg er

udskrevet, skal vælges en valgbestyrelse for hver

opstillingskreds, dog således at der kun skal vælges een fælles

valgbestyrelse i kommuner, der omfatter flere opstillingskredse

(Københavns Kommune omfatter 16 opstillingskredse, Frederiksberg

3, Gentofte 2, Odense 3, Århus 4 og Aalborg 3 opstillingskredse,

hvoraf den ene tillige omfatter Hals og Aabybro Kommuner). Efter

de gældende regler i folketingsvalglovens §§ 18 og 20 skal der

vælges en valgbestyrelse for hver opstillingskreds, også i de

kommuner der omfatter flere opstillingskredse. Forslaget om een

fælles valgbestyrelse for alle opstillingskredse i disse kommuner

vil medføre en væsentlig forenkling og er i øvrigt en naturlig

konsekvens af, at den administrative betjening af

valgbestyrelserne i disse kommuner er fælles, samt at fintællingen

rent faktisk foregår centralt, også for opstillingskredsene i

Aalborg. Hertil kommer, at der også i de 6 store kommuner kun

vælges een valgbestyrelse ved kommunevalg.

Kapitel 3

Partier, der har ret til at deltage i folketingsvalg

Kapitel 3

PARTIER, DER HAR RET TIL AT DELTAGE I

folketingsvalg

§ 3. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.

§ 3. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.

Kapitel 4

Valglister og valgkort. Valgretsnævnet

Kapitel 4

VALGLISTER OG VALGKORT. VALGRETSNæVNET

Kapitel 4. Valglister og valgkort. Valgretsnævnet IV. Valgpartier og

valgkandidater

§ 4. Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret efter § 1,

jf. § 2, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i

almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem

af Folketinget, jf. grundlovens §§ 30 og 33.

Stk. 2. En person kan dog altid opstille til valg uanset indsigelser

om manglende valgbarhed.

§ 4. Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret efter § 1,

jf. § 2, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i

almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem

af Folketinget, jf. grundlovens §§ 30 og 33.

Stk. 2. En person kan dog altid opstille til valg uanset indsigelser

om manglende valgbarhed.

Kapitel 5

Valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere

Valgbestyrelser

Kapitel 5

VALGBESTYRELSER, VALGSTYRERE OG TILFORORDNEDE VÆLGERE

Valgbestyrelser

Kapitel 5.Valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere V.

Valget

§ 5. Ingen kan opstilles til valg uden selv at have anmeldt sig som

kandidat til valget.

§ 5. Ingen kan opstilles til valg uden selv at have anmeldt sig som

kandidat til valget.

Kapitel 6

KANDIDATER TIL VALGET

Kapitel 6.Kandidater til valget VI. Brevstemmeafgivning

§ 6. Folketingets medlemmer vælges for 4 år. De bestående

folketingsmandater bortfalder dog, når nyvalg har fundet sted, jf.

grundlovens § 32.

Stk. 2. Valg til Folketinget udskrives ved kongeligt åbent brev til

afholdelse samme dag i hele riget. På Færøerne og i Grønland kan

det overlades til rigsombudsmanden at fastsætte en anden dag for

valgets afholdelse.

§ 6. Folketingets medlemmer vælges for 4 år. De bestående

folketingsmandater bortfalder dog, når nyvalg har fundet sted, jf.

grundlovens § 32.

Stk. 2. Valg til Folketinget udskrives ved kongeligt åbent brev til

afholdelse samme dag i hele riget. På Færøerne og i Grønland kan

det overlades til rigsombudsmanden at fastsætte en anden dag for

valgets afholdelse.

Kapitel 7

Afstemning på valgdagen

Kapitel 7

AFSTEMNING På VALGDAGEN

Kapitel 7. Afstemning på valgdagen VII. Folkeafstemninger

§ 7. Til Folketinget vælges i alt 179 medlemmer, heraf 2 medlemmer på

Færøerne og 2 medlemmer i Grønland.

Stk. 2. Regler om valget på Færøerne og i Grønland fastsættes ved

særlige love.

§ 7. Til Folketinget vælges i alt 179 medlemmer, heraf 2 medlemmer på

Færøerne og 2 medlemmer i Grønland.

Stk. 2. Regler om valget på Færøerne og i Grønland fastsættes ved

særlige love.

Kapitel 8

Brevstemmeafgivning

Brevstemmeafgivning her i landet

Kapitel 8

BREVSTEMMEAFGIVNING

Brevstemmeafgivning her i landet

Kapitel 8.Brevstemmeafgivning VIII.Almindelige bestemmelser om valg

og folkeafstemninger

§ 8. Landet er inddelt i 3 landsdele: København-Frederiksberg, Øerne

og Jylland.

Stk. 2. Landsdelene er inddelt i stor- og amtskredse, jf. bilaget til

loven (valgkredsfortegnelsen). København-Frederiksberg består af 3

storkredse. Øerne og Jylland består af hver 7 amtskredse.

Stk. 3. Stor- og amtskredsene er inddelt i opstillingskredse, jf.

valgkredsfortegnelsen. En opstillingskreds består af en eller

flere kommuner eller af en del af en kommune. For

opstillingskredse, der består af flere kommuner, udføres de fælles

funktioner i den kommune, der i valgkredsfortegnelsen er angivet

som kredskommune.

Stk. 4. Indenrigsministeren kan ved bekendtgørelse foretage mindre

ændringer i valgkredsfortegnelsen.

§ 8. Landet er inddelt i 3 landsdele: København-Frederiksberg, Øerne

og Jylland.

Stk. 2. Landsdelene er inddelt i stor- og amtskredse, jf. bilaget

til loven (valgkredsfortegnelsen). København-Frederiksberg består

af 3 storkredse. Øerne og Jylland består af hver 7 amtskredse.

Stk. 3. Stor- og amtskredsene er inddelt i opstillingskredse, jf.

valgkredsfortegnelsen. En opstillingskreds består af en eller

flere kommuner eller af en del af en kommune. For

opstillingskredse, der består af flere kommuner, udføres de fælles

funktioner i den kommune, der i valgkredsfortegnelsen er angivet

som kredskommune.

Stk. 4. Indenrigsministeren kan ved bekendtgørelse foretage mindre

ændringer i valgkredsfortegnelsen.

Kapitel 9

Opgørelse af afstemningen i opstillingskredsen

Kapitel 9

OPGØRELSE AF AFSTEMNINGEN I OPSTILLINGSKREDSEN

Kapitel 9. Opgørelse af afstemningen i opstillingskredsen IX.

Vederlag og pension m.v. for Folketingets medlemmer

§ 9. Hver kommune eller del af en kommune i en opstillingskreds er

inddelt i afstemningsområder. En kommune eller del af en kommune

kan dog udgøre eet afstemningsområde. Kommunalbestyrelsen træffer

beslutning om oprettelse, ændring eller nedlæggelse af

afstemningsområder.

§ 9. Hver kommune eller del af en kommune i en opstillingskreds er

inddelt i afstemningsområder. En kommune eller del af en kommune

kan dog udgøre eet afstemningsområde. Kommunalbestyrelsen træffer

beslutning om oprettelse, ændring eller nedlæggelse af

afstemningsområder.

Kapitel 10

Valgets opgørelse

Kapitel 10

VALGETS OPGØRELSE

Kapitel 10. Valgets opgørelse X. Vederlag og pension m.v. for

Folketingets formand

§ 10. Af landets 175 mandater er 135 kredsmandater og 40

tillægsmandater. Fordelingen af mandaterne på landsdele og på

stor- og amtskredse fastsættes og bekendtgøres af

indenrigsministeren efter offentliggørelsen af folketallet pr. 1.

januar 1985, 1990, 1995 osv., og fordelingen gælder derefter for

de følgende valg.

Stk. 2. Fordelingen foretages på grundlag af forholdstal, der for

hver landsdel og hver stor- og amtskreds beregnes som summen af

landsdelens, henholdsvis stor- og amtskredsens: 1) folketal, 2)

vælgertal ved sidste folketingsvalg og 3) areal i kvadratkilometer

multipliceret med 20. Hvis de mandattal, der fremkommer ved

fordelingen, ikke er hele tal og derfor tilsammen ikke giver det

fornødne antal mandater, når brøkerne bortkastes, forhøjes de

største brøker, indtil antallet er nået (den største brøks

metode). Er to eller flere brøker lige store, foretages

lodtrækning.

Stk. 3. Efter beregningsmetoden i stk. 2 fordeles først de 175

mandater på de 3 landsdele. Derefter fordeles på tilsvarende måde

de 135 kredsmandater på landsdelene. Endelig fordeles

kredsmandaterne på de enkelte stor- og amtskredse inden for

landsdelen.

Stk. 4. Hvis der ved beregningen efter stk. 3 ikke tilfalder

Bornholms amtskreds mindst 2 kredsmandater, foretages en fornyet

fordeling af kredsmandaterne, hvor der forlods tillægges Bornholms

amtskreds 2 kredsmandater. De resterende 133 kredsmandater

fordeles endeligt på de øvrige stor- og amtskredse som angivet i

stk. 3.

Stk. 5. Antallet af tillægsmandater, der skal tilfalde hver

landsdel, beregnes som forskellen mellem det samlede mandattal i

landsdelen og antallet af kredsmandater i landsdelen.

§ 10. Af landets 175 mandater er 135 kredsmandater og 40

tillægsmandater. Fordelingen af mandaterne på landsdele og på

stor- og amtskredse fastsættes og bekendtgøres af

indenrigsministeren efter offentliggørelsen af folketallet pr. 1.

januar 1985, 1990, 1995 osv., og fordelingen gælder derefter for

de følgende valg.

Stk. 2. Fordelingen foretages på grundlag af forholdstal, der for

hver landsdel og hver stor- og amtskreds beregnes som summen af

landsdelens, henholdsvis stor- og amtskredsens: 1) folketal, 2)

vælgertal ved sidste folketingsvalg og 3) areal i kvadratkilometer

multipliceret med 20. Hvis de mandattal, der fremkommer ved

fordelingen, ikke er hele tal og derfor tilsammen ikke giver det

fornødne antal mandater, når brøkerne bortkastes, forhøjes de

største brøker, indtil antallet er nået (den største brøks

metode). Er to eller flere brøker lige store, foretages

lodtrækning.

Stk. 3. Efter beregningsmetoden i stk. 2 fordeles først de 175

mandater på de 3 landsdele. Derefter fordeles på tilsvarende måde

de 135 kredsmandater på landsdelene. Endelig fordeles

kredsmandaterne på de enkelte stor- og amtskredse inden for

landsdelen.

Stk. 4. Hvis der ved beregningen efter stk. 3 ikke tilfalder

Bornholms amtskreds mindst 2 kredsmandater, foretages en fornyet

fordeling af kredsmandaterne, hvor der forlods tillægges Bornholms

amtskreds 2 kredsmandater. De resterende 133 kredsmandater

fordeles endeligt på de øvrige stor- og amtskredse som angivet i

stk. 3.

Stk. 5. Antallet af tillægsmandater, der skal tilfalde hver

landsdel, beregnes som forskellen mellem det samlede mandattal i

landsdelen og antallet af kredsmandater i landsdelen.

Kapitel 11

Folketingets godkendelse af valget

Kapitel 11

FOLKETINGETS GODKENDELSE AF VALGET

Kapitel 11. Folketingets godkendelse af valget

§ 11. De partier, der ved sidste folketingsvalg har opnået

repræsentation i Folketinget og fortsat er repræsenteret i dette,

har ret til at deltage i folketingsvalg.

Stk. 2. Ret til at deltage i folketingsvalg har endvidere nye

partier, der er anmeldt for indenrigsministeren efter reglerne i §

12.

Stk. 3. Partier, der har ret til at deltage i folketingsvalg,

benævnes i det følgende opstillingsberettigede partier.

§ 11. De partier, der ved sidste folketingsvalg har opnået

repræsentation i Folketinget og fortsat er repræsenteret i dette,

har ret til at deltage i folketingsvalg.

Stk. 2. Ret til at deltage i folketingsvalg har endvidere nye

partier, der er anmeldt for indenrigsministeren efter reglerne i §

12.

Stk. 3. Partier, der har ret til at deltage i folketingsvalg,

benævnes i det følgende opstillingsberettigede partier.

Kapitel 12

Folkeafstemninger

Kapitel 12

FOLKEAFSTEMNINGER

Kapitel 12. Folkeafstemninger

§ 12. Nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg, skal

anmeldes for indenrigsministeren senest kl. 12 femten dage før

valgdagen. Med anmeldelsen skal følge erklæringer fra et antal

vælgere, der mindst svarer til 1/175 af samtlige gyldige stemmer

ved det sidst afholdte folketingsvalg. Ved anmeldelse fra det

tyske mindretals parti kræves ikkevælgererklæringer.

Stk. 2. Vælgererklæringerne skal afgives på en formular, der

forinden skal godkendes af indenrigsministeren. Godkendelsen

gælder i 2 år regnet fra godkendelsens dato. Indenrigsministeren

kan forny godkendelsen, hvis der på grundlag af den sidst

godkendte formular er foretaget partianmeldelse. Hvis dette ikke

er sket, kan godkendelsen kun fornys, såfremt særlige forhold

taler derfor. I forbindelse med godkendelse af formularen afgør

indenrigsministeren, om navnet på det nye parti kan godkendes, jf.

§ 12. Nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg, skal

anmeldes for indenrigsministeren senest kl. 12 femten dage før

valgdagen. Med anmeldelsen skal følge erklæringer fra et antal

vælgere, der mindst svarer til 1/175 af samtlige gyldige stemmer

ved det sidst afholdte folketingsvalg. Ved anmeldelse fra det

tyske mindretals parti kræves ikke vælgererklæringer.

Stk. 2. Vælgererklæringerne skal afgives på en formular, der

forinden skal godkendes af indenrigsministeren. Godkendelsen

gælder i 2 år regnet fra godkendelsens dato. Indenrigsministeren

kan forny godkendelsen, hvis der på grundlag af den sidst

godkendte formular er foretaget partianmeldelse. Hvis dette ikke

er sket, kan godkendelsen kun fornys, såfremt særlige forhold

taler derfor. I forbindelse med godkendelse af formularen afgør

indenrigsministeren, om navnet på det nye parti kan godkendes, jf.

Kapitel 13

Forskellige bestemmelser

Kapitel 13

FORSKELLIGE BESTEMMELSER

Kapitel 13. Forskellige bestemmelser

§ 13. Godkendelsen af partinavnet gælder i samme tidsrum som

godkendelsen af formularen.

Stk. 3. Vælgererklæringerne skal for at kunne medregnes være udfyldt

med tydelig angivelse af vælgerens navn, personnummer og bopæl

samt være underskrevet og dateret af vælgeren personligt.

Erklæringerne skal endvidere være forsynet med en attestation fra

kommunens folkeregister om, at vælgeren ved erklæringens afgivelse

opfylder betingelserne for valgret til Folketinget.

Stk. 4. En vælgererklæring medregnes dog ikke, såfremt den

1) er afgivet 1 år eller mere før anmeldelsen af partiet, jf. stk. 1,

eller

2) er afgivet af en vælger, der allerede har afgivet erklæring for et

parti, der er anmeldt efter stk. 1.

Stk. 5. En anmeldelse af et parti er gyldig indtil afholdelse af

førstkommende folketingsvalg, dog mindst i 1 år fra anmeldelsens

dato.

Stk. 6. Indenrigsministeren skal opbevare vælgererklæringerne, så

længe anmeldelsen gælder, og derefter tilintetgøre dem.

§ 13. Et nyt parti kan ikke få godkendt et navn, som

1) benyttes af et opstillingsberettiget parti eller er godkendt af

indenrigsministeren for et nyt parti, jf. § 12, stk. 2,

2) benyttes af et dansk parti, der har ret til at deltage i valg til

Europa-Parlamentet eller er godkendt af indenrigsministeren for et

nyt parti efter lov om valg af danske repræsentanter til

Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers Forsamling), eller

3) kan give anledning til, at partiet forveksles med et af de

partier, der er nævnt i nr. 1 og 2 eller i stk. 2.

Stk. 2. Navnet på et parti, der har deltaget i sidste folketingsvalg

uden at opnå repræsentation, kan kun godkendes for det pågældende

parti. Tilsvarende gælder for navnet på et dansk parti, der har

deltaget i sidste valg til Europa-Parlamentet uden at opnå

repræsentation.

Stk. 3. Partinavne, der godkendes af indenrigsministeren i

forbindelse med formulargodkendelser, jf. § 12, stk. 2, indføres i

et register, der føres af indenrigsministeren.

§ 13. Godkendelsen af partinavnet gælder i samme tidsrum som

godkendelsen af formularen.

Stk. 3. Vælgererklæringerne skal for at kunne medregnes være udfyldt

med tydelig angivelse af vælgerens navn, personnummer og bopæl

samt være underskrevet og dateret af vælgeren personligt.

Erklæringerne skal endvidere være forsynet med en attestation fra

kommunens folkeregister om, at vælgeren ved erklæringens afgivelse

opfylder betingelserne for valgret til Folketinget.

Stk. 4. En vælgererklæring medregnes dog ikke, såfremt den

1) er afgivet 1 år eller mere før anmeldelsen af partiet, jf. stk. 1,

eller

2) er afgivet af en vælger, der allerede har afgivet erklæring for et

parti, der er anmeldt efter stk. 1.

Stk. 5. En anmeldelse af et parti er gyldig indtil afholdelse af

førstkommende folketingsvalg, dog mindst i 1 år fra anmeldelsens

dato.

Stk. 6. Indenrigsministeren skal opbevare vælgererklæringerne, så

længe anmeldelsen gælder, og derefter tilintetgøre dem.

§ 13. Et nyt parti kan ikke få godkendt et navn, som

1) benyttes af et opstillingsberettiget parti, eller er godkendt af

indenrigsministeren for et nyt parti, jf. § 12, stk. 2,

2) benyttes af et dansk parti, der har ret til at deltage i valg til

Europa-Parlamentet, eller er godkendt af indenrigsministeren for

et nyt parti efter lov om valg af danske repræsentanter til

Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers Forsamling), eller

3) kan give anledning til, at partiet forveksles med et af de

partier, der er nævnt i nr. 1 og 2 eller i stk. 2.

Stk. 2. Navnet på et parti, der har deltaget i sidste folketingsvalg

uden at opnå repræsentation, kan kun godkendes for det pågældende

parti. Tilsvarende gælder for navnet på et dansk parti, der har

deltaget i sidste valg til Europa-Parlamentet uden at opnå

repræsentation.

Stk. 3. Partinavne, der godkendes af indenrigsministeren i

forbindelse med formulargodkendelser, jf. § 12, stk. 2, indføres i

et register, der føres af indenrigsministeren.

Kapitel 14

Vederlag og pension m.v. for Folketingets medlemmer

Kapitel 14

VEDERLAG OG PENSION M.V. FOR FOLKETINGETS MEDLEMMER

Kapitel 14. Vederlag og pension m.v. for Folketingets medlemmer

§ 14. Indenrigsministeren tildeler de opstillingsberettigede partier

en bogstavbetegnelse, som partierne skal opføres med på

stemmesedlerne. Ved tildelingen skal der tages hensyn til, at

partierne så vidt muligt bevarer de bogstavbetegnelser, de har

haft ved tidligere valg.

Stk. 2. Snarest muligt efter udløbet af fristen i § 12, stk. 1,

bekendtgør indenrigsministeren i Statstidende, hvilke partier der

er opstillingsberettigede, samt de bogstavbetegnelser, der er

tildelt disse partier.

§ 14. Indenrigsministeren tildeler de opstillingsberettigede partier

en bogstavbetegnelse, som partierne skal opføres med på

stemmesedlerne. Ved tildelingen skal der tages hensyn til, at

partierne så vidt muligt bevarer de bogstavbetegnelser, de har

haft ved tidligere valg.

Stk. 2. Snarest muligt efter udløbet af fristen i § 12, stk. 1,

bekendtgør indenrigsministeren i Statstidende, hvilke partier der

er opstillingsberettigede, samt de bogstavbetegnelser, der er

tildelt disse partier.

Kapitel 15

Vederlag og pension m.v. for Folketingets

formand

Kapitel 15

VEDERLAG OG PENSION M.V. FOR FOLKETINGETS

formand

Kapitel 15. Vederlag og pension m.v. for Folketingets formand.

§ 15. Vælgerne skal optages på valglisten i den kommune, hvor de er

tilmeldt folkeregistret, jf. dog § 16.

§ 15. Vælgerne skal optages på valglisten i den kommune, hvor de er

tilmeldt folkeregistret, jf. dog § 16.

Kapitel 16

Ikrafttrædelses-, ændrings- og overgangsbestemmelser

Kapitel 16

IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSER

§ 16. Vælgere, der er omfattet af § 2, skal efter anmodning optages

på valglisten i den kommune, hvor de sidst har været tilmeldt

folkeregistret. Anmodning skal indgives til kommunalbestyrelsen på

en formular, der er godkendt af indenrigsministeren.

Stk. 2. Vælgere, der har haft ophold i udlandet i mere end 4 år, og

som ikke er omfattet af § 2, stk. 1, kan kun optages på

valglisten, såfremt Valgretsnævnet i hvert enkelt tilfælde anser

betingelserne i § 2, stk. 2, for at være opfyldt. Hvis der i

øvrigt er tvivl om, hvorvidt en vælger er omfattet af § 2, kan

vælgeren kun optages på valglisten, såfremt Valgretsnævnet i hvert

enkelt tilfælde anser betingelserne i § 2 for at være opfyldt.

Stk. 3. Afgørelser om optagelse på valglisten af vælgere, der er

omfattet af § 2, stk. 2, gælder i 2 år fra afgørelsens dato. Hvis

vælgeren inden udløbet af denne periode indgiver anmodning om

fornyet optagelse på valglisten, forlænges perioden, indtil der er

truffet afgørelse.

Stk. 4. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om optagelse

på valglisten af vælgere, der er omfattet af § 2.

§ 16. Vælgere, der er omfattet af § 2, skal efter anmodning optages

på valglisten i den kommune, hvor de sidst har været tilmeldt

folkeregistret. Anmodning skal indgives til kommunalbestyrelsen på

en formular, der er godkendt af indenrigsministeren.

Stk. 2. Vælgere, der har haft ophold i udlandet i mere end 4 år, og

som ikke er omfattet af § 2, stk. 1, kan kun optages på

valglisten, såfremt Valgretsnævnet i hvert enkelt tilfælde anser

betingelserne i § 2, stk. 2, for at være opfyldt. Hvis der i

øvrigt er tvivl om, hvorvidt en vælger er omfattet af § 2, kan

vælgeren kun optages på valglisten, såfremt Valgretsnævnet i hvert

enkelt tilfælde anser betingelserne i § 2 for at være opfyldt.

Stk. 3. Afgørelser om optagelse på valglisten af vælgere, der er

omfattet af § 2, stk. 2, gælder i 2 år fra afgørelsens dato. Hvis

vælgeren inden udløbet af denne periode indgiver anmodning om

fornyet optagelse på valglisten, forlænges perioden, indtil der er

truffet afgørelse.

Stk. 4. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om optagelse

på valglisten af vælgere, der er omfattet af § 2.

§ 17. Indenrigsministeren nedsætter et valgretsnævn, der træffer

afgørelse om optagelse på valglisten efter § 16, stk. 2.

Stk. 2. Valgretsnævnet består af en formand og 2 andre medlemmer.

Formanden skal være dommer, og det ene af de andre medlemmer skal

være kyndig i statsforfatningsret. Der udpeges efter samme regler

en stedfortræder for formanden og hvert af de to andre medlemmer.

Stk. 3. Indenrigsministeren fastsætter nævnets forretningsorden.

Stk. 4. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

§ 17. Indenrigsministeren nedsætter et valgretsnævn, der træffer

afgørelse om optagelse på valglisten efter § 16, stk. 2.

Stk. 2. Valgretsnævnet består af en formand og 2 andre medlemmer.

Formanden skal være dommer, og det ene af de andre medlemmer skal

være kyndig i statsforfatningsret. Der udpeges efter samme regler

en stedfortræder for formanden og hvert af de to andre medlemmer.

Stk. 3. Indenrigsministeren fastsætter nævnets forretningsorden.

Stk. 4. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

§ 18. Når valg er udskrevet, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en

valgliste over kommunens vælgere, jf. §§ 15 og 16. Valglisten

skal udarbejdes for hvert afstemningsområde i kommunen.

Stk. 2. På valglisten skal optages de vælgere, der senest 18.-dagen

før valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest denne dag har

anmeldt flytningen til kommunens folkeregister.

Stk. 3. Vælgere, der senest 18.-dagen før valgdagen er flyttet inden

for kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til

kommunens folkeregister, skal optages på valglisten under den nye

bopæl.

Stk. 4. Vælgere, der senere end 18.-dagen før valgdagen er flyttet

til en anden kommune eller inden for kommunen, eller som senere

end denne dag har anmeldt flytning, skal forblive optaget på

valglisten under den hidtidige bopæl.

Stk. 5. Vælgere, der er omfattet af § 2, skal optages på valglisten,

hvis der er truffet afgørelse herom senest 18.-dagen før

valgdagen.

§ 18. Når valg er udskrevet, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en

valgliste over kommunens vælgere, jf. §§ 15 og 16. Valglisten

skal udarbejdes for hvert afstemningsområde i kommunen.

Stk. 2. På valglisten skal optages de vælgere, der senest 18.-dagen

før valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest denne dag har

anmeldt flytningen til kommunens folkeregister.

Stk. 3. Vælgere, der senest 18.-dagen før valgdagen er flyttet inden

for kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til

kommunens folkeregister, skal optages på valglisten under den nye

bopæl.

Stk. 4. Vælgere, der senere end 18.-dagen før valgdagen er flyttet

til en anden kommune eller inden for kommunen, eller som senere

end denne dag har anmeldt flytning, skal forblive optaget på

valglisten under den hidtidige bopæl.

Stk. 5. Vælgere, der er omfattet af § 2, skal optages på valglisten,

hvis der er truffet afgørelse herom senest 18.-dagen før

valgdagen.

§ 19. Valglisterne udarbejdes på grundlag af oplysningerne i det

centrale personregister (CPR).

Stk. 2. Valglisterne skal indeholde vælgernes navn, fødselsdato og

bopæl samt løbe-nr. og en rubrik til afmærkning.

Stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om

udarbejdelsen af valglisterne samt disses indretning.

§ 19. Valglisterne udarbejdes på grundlag af oplysningerne i det

centrale personregister (CPR).

Stk. 2. Valglisterne skal indeholde vælgernes navn, fødselsdato og

bopæl, samt løbe-nr. og en rubrik til afmærkning.

Stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om

udarbejdelsen af valglisterne samt disses indretning.

§ 20. Så snart valglisten er udarbejdet, udsender kommunalbestyrelsen

valgkort til de vælgere, der er opført på valglisten og tilmeldt

folkeregistret. Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens

navn og adresse, nummer på valglisten samt om afstemningsstedets

beliggenhed og dag og tid for afstemningen.

§ 20. Så snart valglisten er udarbejdet, udsender kommunalbestyrelsen

valgkort til de vælgere, der er opført på valglisten og tilmeldt

folkeregistret. Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens

navn og adresse, nummer på valglisten samt om afstemningsstedets

beliggenhed og dag og tid for afstemningen.

§ 21. Senest 10 dage før valgdagen skal indenrigsministeren i landets

dagblade bekendtgøre dag og tid for afstemningen. Samtidig skal

det bekendtgøres, at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne,

og at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller

modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over

for kommunalbestyrelsen.

§ 21. Senest 10 dage før valgdagen skal indenrigsministeren i landets

dagblade bekendtgøre dag og tid for afstemningen. Samtidig skal

det bekendtgøres, at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne,

og at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller

modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over

for kommunalbestyrelsen.

§ 22. Kommunalbestyrelsen skal straks behandle de indsigelser, der er

nævnt i § 21, samt i givet fald berigtige fejlene ved udfærdigelse

af nye valgkort og ved rettelser i valglisten. Sådanne rettelser

kan foretages til og med valgdagen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere til og med valgdagen

berigtige valglisten, hvis kommunen modtager meddelelse om

fraflytning til udlandet, dødsfald, umyndiggørelse, ophævelse af

umyndiggørelse eller erhvervelse, henholdsvis fortabelse, af dansk

indfødsret.

§ 22. Kommunalbestyrelsen skal straks behandle de indsigelser, der er

nævnt i § 21, samt i givet fald berigtige fejlene ved udfærdigelse

af nye valgkort og ved rettelser i valglisten. Sådanne rettelser

kan foretages til og med valgdagen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere til og med valgdagen

berigtige valglisten, hvis kommunen modtager meddelelse om

fraflytning til udlandet, dødsfald, umyndiggørelse, ophævelse af

umyndiggørelse eller erhvervelse, henholdsvis fortabelse, af dansk

indfødsret.

§ 23. Senest når valg er udskrevet, vælges en valgbestyrelse for hver

opstillingskreds. I kommuner, der omfatter flere

opstillingskredse, vælges een valgbestyrelse, der er fælles for

alle opstillingskredse i kommunen.

Stk. 2. Valgbestyrelsen modtager kandidatanmeldelser og

tilvejebringer stemmesedler og opslag. Valgbestyrelsen forestår

endvidere den endelige opgørelse af afstemningen i

opstillingskredsen.

Stk. 3. Medlemmerne af valgbestyrelsen vælges af kommunalbestyrelsen

ved forholdstalsvalg. Den gruppe i kommunalbestyrelsen, der har

valgt et medlem, udpeger tillige en stedfortræder. Borgmesteren er

medlem af valgbestyrelsen, i Københavns Kommune den borgmester,

under hvem sager vedrørende offentlige valg og afstemninger er

henlagt. Øvrige medlemmer samt stedfortrædere vælges blandt

kommunalbestyrelsens medlemmer, i Københavns Kommune blandt

Borgerrepræsentationens eller Magistratens medlemmer.

§ 23. Senest når valg er udskrevet, vælges en valgbestyrelse for hver

opstillingskreds. I kommuner, der omfatter flere

opstillingskredse, vælges een valgbestyrelse, der er fælles for

alle opstillingskredse i kommunen.

Stk. 2. Valgbestyrelsen modtager kandidatanmeldelser og

tilvejebringer stemmesedler og opslag. Valgbestyrelsen forestår

endvidere den endelige opgørelse af afstemningen i

opstillingskredsen.

Stk. 3. Medlemmerne af valgbestyrelsen vælges af kommunalbestyrelsen

ved forholdstalsvalg. Den gruppe i kommunalbestyrelsen, der har

valgt et medlem, udpeger tillige en stedfortræder. Borgmesteren er

medlem af valgbestyrelsen, i Københavns Kommune den borgmester

under hvem sager vedrørende offentlige valg og afstemninger er

henlagt. Øvrige medlemmer samt stedfortrædere vælges blandt

kommunalbestyrelsens medlemmer, i Københavns Kommune blandt

Borgerrepræsentationens eller Magistratens medlemmer.

§ 23, stk. 2, indeholder en kort beskrivelse af valgbestyrelsens

opgaver, svarende til de nutidige forhold. Valgbestyrelsen

varetager herefter de opgaver, der nødvendigvis skal varetages for

opstillingskredsen som helhed (tilvejebringelse af stemmesedler og

opslag, modtagelse af kandidatanmeldelser, fintælling.)

Udviklingen har således medført, at det generelle ansvar for

forberedelsen af valget, som i den gældende valglov er henlagt til

valgbestyrelsen, rent faktisk påhviler kommunalbestyrelsen, når

det drejer sig om opgaver, der kan/ skal løses for hver kommune

for sig. Af gældende lov fremgår ikke udtrykkeligt, at

valgbestyrelsen skal tilvejebringe de opslag, der skal være i

stemmelokalerne om partierne og de opstillede kandidater. Det

fremgår nu udtrykkeligt af forslaget til § 23, stk. 2.

I § 23, stk. 3, fastslås, at valgbestyrelsens medlemmer skal vælges

ved forholdstalsvalg. Det fremgår ikke klart af den gældende

valglov. Endvidere fastslås udtrykkeligt, at den gruppe, der har

valgt et medlem, tillige udpeger en stedfortræder. Dette fremgår

heller ikke klart af gældende lov. Borgmesteren er som hidtil født

medlem af valgbestyrelsen. I følge § 25, stk. 2, i loven om

kommunernes styrelse regnes borgmesterens plads som den ene af de

pladser, der kan tilkomme den gruppe i kommunalbestyrelsen,

hvortil borgmesteren hører, og den fragår derfor i det antal

pladser, som denne gruppe skal besætte. Een valgbestyrelse, også i

de store kommuner, der omfatter flere opstillingskredse, muliggør

en generel regel om, at borgmesteren skal være medlem af

valgbestyrelsen, også for så vidt angår Københavns Kommune. Øvrige

medlemmer af valgbestyrelsen samt stedfortrædere skal vælges

blandt kommunalbestyrelsens medlemmer, i Københavns Kommune blandt

Magistratens eller Borgerrepræsentationens medlemmer. Med een

valgbestyrelse i de store kommuner er der ikke behov for at

videreføre den hidtidige regel om, at

ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer kan vælges som medlemmer af

valgbestyrelserne, såfremt der skal vælges flere medlemmer til

disse, end der er medlemmer i kommunalbestyrelsen, ligesom

særreglerne for Københavns og Frederiksberg Kommuner i gældende

lovs § 20 kan ophæves.

TIL § 24

Bestemmelsen, der indeholder reglerne om, hvor mange medlemmer hver

kommunalbestyrelse skal vælge til valgbestyrelsen i

opstillingskredse, der består af flere kommuner, svarer til

gældende lovs § 18, stk. 1. Det har dog været nødvendigt at

foreslå en særlig bestemmelse for Aalborg, således at der også for

opstillingskredsene i Aalborg Kommune, inklusive Hals og Aabybro

Kommuner, kun bliver een valgbestyrelse.

Bestemmelserne i § 24, jf. § 25, medfører, at en valgbestyrelse højst

vil komme til at bestå af 12 medlemmer, idet 6 er det største

antal kommuner i een opstillingskreds, og idet hver kommune når

der er mere end 3 kommuner i opstillingskredsen - skal vælge 2

medlemmer til valgbestyrelsen. Formandskabet for valgbestyrelsen

varetages som efter de gældende regler af borgmesteren i den

kommune, hvor opstillingskredsens valgsted er beliggende, jf.

gældende lovs § 18, stk. 1, nu kredskommunen.

TIL § 25

Bestemmelsen indeholder reglerne om antallet af medlemmer samt om

varetagelsen af formandskabet i valgbestyrelsen i de kommuner, der

udgør een opstillingskreds eller omfatter flere opstillingskredse.

Medlemstallet i valgbestyrelsen svarer til de gældende regler, jf.

gældende lovs § 18, stk. 1, og § 20, stk. 1, bortset fra, at

valgbestyrelsen i de 6 store kommuner nu er fælles for alle

opstillingskredse i kommunen. Bestemmelsen om, at borgmesteren er

formand for valgbestyrelsen, svarer til gældende regler/ praksis.

I Frederiksberg Kommune har borgmesteren dog ikke hidtil varetaget

formandshvervet for en valgbestyrelse, mens alle borgmestrene i

Københavns Kommune sædvanligvis har varetaget et formandshverv.

TIL § 26

Bestemmelsen, der indeholder regler om valg af næstformand for

valgbestyrelsen, er ny i forhold til gældende lov. Rækkevidden af

bestemmelsen i gældende lovs § 18, stk. 1, 7. pkt., hvorefter

næstformanden for vedkommende kommunalbestyrelse indtræder som

stedfortræder for kommunalbestyrelsens formand, såfremt denne har

forfald, er uklar, og bestemmelsen finder ikke anvendelse i

kommuner, der omfatter flere opstillingskredse.

I betragtning af de særlige opgaver og beføjelser, der er henlagt til

valgbestyrelsens formand, jf. nedenfor i bemærkningerne til § 28

samt til kapitel 6, er det vigtigt, at det på forhånd er afklaret,

hvem der i givet fald skal træde i formandens sted. Det foreslås

derfor i § 26, at kommunalbestyrelsen (i kredskommunen) vælger en

næstformand for valgbestyrelsen blandt sine medlemmer af

valgbestyrelsen.

TIL § 27

Bestemmelsen om, at kandidater til valget i vedkommende stor- eller

amtskreds ikke kan vælges til medlem af valgbestyrelsen, svarer

til gældende lovs § 18, stk. 4, der blev indsat i

folketingsvalgloven ved en lovændring i 1980. Det foreslås, at

kommunalbestyrelsen i tilfælde af borgmesterens generelle

inhabilitet som medlem af valgbestyrelsen, af sin midte vælger en

person, de indtræder i valgbestyrelsen i borgmesterens sted.

Hidtil har det været fastsat, at viceborgmesteren i sådanne

tilfælde skulle indtræde i borgmesterens sted, jf. ovenfor i

bemærkningerne til § 26.

TIL § 28

Bestemmelsen, der indeholder reglerne om de opgaver, der påhviler

valgbestyrelsens formand, samt om valgbogen svarer til gældende

lovs § 19, stk. 2 og 3, og § 21. Beskrivelsen af valgbogens

indhold er dog væsentligt afkortet, idet indenrigsministeren

fastsætter regler om valgbogens indhold og udformning, hvilket

svarer til bestemmelsen i gældende lovs § 78. Det er i øvrigt

udtrykkeligt anført at der i kommuner, der omfatter flere

opstillingskredse, skal føres en valgbog for hver opstillingskreds

(uanset at der kun er een fælles valgbestyrelse).

TIL § 29

Bestemmelsen, der indeholder reglerne om valg af valgstyrere, svarer

til gældende lovs § 29, stk 2-3, med nedennævnte undtagelser.

Der stilles ikke mere krav om, at nogle af valgstyrerne skal vælges

blandt kommunalbestyrelsens medlemmer, selv om det i mange

tilfælde vil være formålstjenligt.

Det fastslås, at formændene for valgstyrerne vælges ved

forholdstalsvalg. Efter gældende lov er det uklart, om hver

valgstyrerformand skal vælges ved flertalsvalg, eller om de skal

vælges under eet ved forholdstalsvalg. Spørgsmålet om, hvor de

enkelte valgstyrere skal gøre tjeneste, afgøres i mangel af

enighed af kommunalbestyrelsen ved almindelig flertalsafgørelse.

Personer, der er opstillet til valget, kan vælges til valgstyrere.

Dette er udtrykkeligt nævnt i gældende lovs § 29, stk. 2. Det er

dog ikke nødvendigt at fastslå dette i selve lovteksten, da det

følger af almindelige lovfortolkningsprincipper

(modsætningsslutning fra reglerne om, at kandidater ikke kan være

medlemmer af valgbestyrelsen, jf. lovforslagets § 27).

Det foreslås, at den »valgbog«, valgstyrerne skal føre, for fremtiden

benævnes »afstemningsbog« for at undgå forveksling med

valgbestyrelsens valgbog. Det foreslås, at indenrigsministeren

fastsætter regler om afstemningsbogens indhold og udformning,

hvilket svarer til praksis. Den hidtidige bestemmelse om, at

afstemningsbogen skal stadfæstes af kommunalbestyrelsen, foreslås

ophævet, da den må anses for overflødig.

TIL § 30

Bestemmelsen, der indeholder reglerne om de tilforordnede vælgere,

svarer til gældende lovs § 33, stk. 2. Selv om det nu alene nævnes

i lovteksten, at valg af tilforordnede vælgere sker ved

forholdstalsvalg, er der ikke noget i vejen for, at de - her som

andetsteds hvor forholdstalsvalgsmåden er foreskrevet udpeges i

enighed af kommunalbestyrelsen. Med hensyn til »tjenestestedet«

for de enkelte tilforordnede vælgere bemærkes, at afgørelse herom,

i mangel af enighed, træffes af kommunalbestyrelsen ved almindelig

flertalsafgørelse. Det samme gælder vedrørende valgstyrernes

»tjenestested«, jf. bemærkningerne ovenfor til § 29.

Personer, der er opstillet til valget, kan vælges til tilforordnede

vælgere. Om begrundelsen for, at dette ikke mere foreslås anført

udtrykkeligt i lovteksten, henvises til bemærkningerne ovenfor til

§ 24. Til valgbestyrelsen for opstillingskredse, der består af flere

kommuner, vælger hver kommunalbestyrelse følgende antal medlemmer

1) I opstillingskredse, der består af 2 kommuner, 4 medlemmer.

2) I opstillingskredse, der består af 3 kommuner, 3 medlemmer, jf.

dog stk. 2.

3) I opstillingskredse, der består af 4 kommuner eller derover, 2

medlemmer.

Stk. 2. Valgbestyrelsen for Nordjyllands amtskreds 5.

opstillingskreds er tillige valgbestyrelse for 6. og 7.

opstillingskreds, jf. bilaget til loven. Aalborg byråd vælger 5

medlemmer til valgbestyrelsen. De øvrige kommunalbestyrelser

vælger hver 2 medlemmer.

Stk. 3. Borgmesteren i kredskommunen, jf. bilaget til loven, er

formand for valgbestyrelsen.

§ 24, stk. 2. Borgmesteren er formand for valgbestyrelsen.

§ 24. Til valgbestyrelsen for opstillingskredse, der består af flere

kommuner, vælger hver kommunalbestyrelse følgende antal medlemmer

1) I opstillingskredse, der består af 2 kommuner, 4 medlemmer.

2) I opstillingskredse, der består af 3 kommuner, 3 medlemmer, jf.

dog stk. 2.

3) I opstillingskredse, der består af 4 kommuner eller derover, 2

medlemmer.

Stk. 2. Valgbestyrelsen for Nordjyllands amtskreds 5.

opstillingskreds er tillige valgbestyrelse for 6. og 7.

opstillingskreds, jf. bilaget til loven. Aalborg byråd vælger 5

medlemmer til valgbestyrelsen. De øvrige kommunalbestyrelser

vælger hver 2 medlemmer.

Stk. 3. Borgmesteren i kredskommunen, jf. bilaget til loven, er

formand for valgbestyrelsen.

§ 24, stk. 2. Borgmesteren er formand for valgbestyrelsen.

§ 25. Til valgbestyrelsen for opstillingskredse, der består af een

kommune eller af en del af en kommune, vælges 5 medlemmer, jf. dog

§ 25. Til valgbestyrelsen for opstillingskredse, der består af een

kommune eller af en del af en kommune, vælges 5 medlemmer, jf. dog

§ 26. Kommunalbestyrelsen vælger blandt valgbestyrelsens medlemmer en

næstformand for valgbestyrelsen. I opstillingskredse, der består

af flere kommuner, vælges næstformanden af kommunalbestyrelsen i

kredskommunen blandt dennes medlemmer af valgbestyrelsen.

Næstformanden varetager formandshvervet, hvis formanden har

forfald.

§ 26. Kommunalbestyrelsen vælger blandt valgbestyrelsens medlemmer en

næstformand for valgbestyrelsen. I opstillingskredse, der består

af flere kommuner, vælges næstformanden af kommunalbestyrelsen i

kredskommunen blandt dennes medlemmer af valgbestyrelsen.

Næstformanden varetager formandshvervet, hvis formanden har

forfald.

§ 27. Ingen, der er opstillet som kandidat i stor- eller amtskredsen,

kan vælges som medlem eller stedfortræder til valgbestyrelsen.

Stk. 2. Hvis borgmesteren er opstillet som kandidat i stor- eller

amtskredsen, vælger kommunalbestyrelsen blandt sine medlemmer en

person, der indtræder i valgbestyrelsen i borgmesterens sted.

§ 27. Ingen, der er opstillet som kandidat i stor- eller amtskredsen,

kan vælges som medlem eller stedfortræder til valgbestyrelsen.

Stk. 2. Hvis borgmesteren er opstillet som kandidat i stor- eller

amtskredsen, vælger kommunalbestyrelsen blandt sine medlemmer en

person, der indtræder i valgbestyrelsen i borgmesterens sted.

§ 28. Valgbestyrelsens formand forbereder, indkalder og leder

valgbestyrelsens møder. Valgbestyrelsens afgørelser træffes ved

stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme

udslaget.

Stk. 2. Valgbestyrelsens formand træffer afgørelse i alle spørgsmål,

der ikke giver anledning til tvivl.

Stk. 3. Valgbestyrelsen fører en valgbog, hvori indføres alle

væsentlige oplysninger om afstemningen i opstillingskredsen samt

resultatet heraf. I kommuner, der omfatter flere

opstillingskredse, skal valgbestyrelsen føre en valgbog for hver

opstillingskreds i kommunen. Indenrigsministeren fastsætter regler

om valgbogens indhold og udformning.

Valgstyrere

§ 28. Valgbestyrelsens formand forbereder, indkalder og leder

valgbestyrelsens møder. Valgbestyrelsens afgørelser træffes ved

stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme

udslaget.

Stk. 2. Valgbestyrelsens formand træffer afgørelse i alle spørgsmål,

der ikke giver anledning til tvivl.

Stk. 3. Valgbestyrelsen fører en valgbog, hvori indføres alle

væsentlige oplysninger om afstemningen i opstillingskredsen samt

resultatet heraf. I kommuner, der omfatter flere

opstillingskredse, skal valgbestyrelsen føre en valgbog for hver

opstillingskreds i kommunen. Indenrigsministeren fastsætter regler

om valgbogens indhold og udformning.

VALGSTYRERE

§ 29. Senest når valg er udskrevet, vælger kommunalbestyrelsen for

hvert afstemningsområde mindst 5 og højst 9 valgstyrere til at

forestå afstemningen og stemmeoptællingen på afstemningsstedet.

Stk. 2. Valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg under eet blandt de

vælgere, der har bopæl i kommunen.

Stk. 3. Blandt valgstyrerne vælger kommunalbestyrelsen en formand

for valgstyrerne for hvert afstemningsområde. Formændene vælges

ved forholdstalsvalg.

Stk. 4. Valgstyrerne fører en afstemningsbog, hvori indføres alle

væsentlige oplysninger om afstemningen i afstemningsområdet samt

resultatet heraf. Indenrigsministeren fastsætter regler om

afstemningsbogens indhold og udformning.

Tilforordnede vælgere

§ 29. Senest når valg er udskrevet, vælger kommunalbestyrelsen for

hvert afstemningsområde mindst 5 og højst 9 valgstyrere til at

forestå afstemningen og stemmeoptællingen på afstemningsstedet.

Stk. 2. Valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg under eet blandt de

vælgere, der har bopæl i kommunen.

Stk. 3. Blandt valgstyrerne vælger kommunalbestyrelsen en formand

for valgstyrerne for hvert afstemningsområde. Formændene vælges

ved forholdstalsvalg.

Stk. 4. Valgstyrerne fører en afstemningsbog, hvori indføres alle

væsentlige oplysninger om afstemningen i afstemningsområdet samt

resultatet heraf. Indenrigsministeren fastsætter regler om

afstemningsbogens indhold og udformning.

TILFORORDNEDE VÆLGERE

§ 29.

TIL § 31

Bestemmelsen i § 31, stk. 1, om, at hvervet som valgstyrer eller

tilforordnet vælger er et borgerligt ombud, svarer til de gældende

regler i § 29, stk. 3, og § 33, stk. 2. Af reglerne i den

kommunale styrelseslov følger, at et kommunalbestyrelsesmedlem er

pligtig at påtage sig hvervet som medlem af valgbestyrelsen.

Bestemmelsen i § 31, stk. 3, om diæter svarer til gældende lovs § 29,

stk. 4. Det foreslås dog, at der skal ydes diæter ikke blot for

virksomhed på valgdagen, men for virksomhed i forbindelse med

valget, f.eks. gennemgang af brevstemmer dagen før valgdagen

(valgstyrere) og deltagelse i fintællingen dagen efter valgdagen

(tilforordnede vælgere).

Det er obligatorisk for kommunalbestyrelsen at yde diæter til de

pågældende, også i Københavns Kommune. I øvrigt ydes diæterne

efter reglerne i § 16 i lov om kommunernes styrelse. Der er ikke

hjemmel til at yde erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Der kan

ikke ydes diæter til en borgmester eller medlemmerne af

magistraten i de kommuner, der har oprettet en magistrat med

hjemmel i § 64 i lov om kommunernes styrelse.

TIL KAPITEL 6. KANDIDATER TIL VALGET

Til §§ 32-33

Bestemmelserne indeholder reglerne om kandidatanmeldelser, herunder

om fristen herfor (kl. 12 elleve dage før valget) og om form- og

indholdskrav til anmeldelsen. I forhold til den gældende lov, hvor

de tilsvarende bestemmelser findes i § 24 og § 25, stk. 1-3,

indeholder de foreslåede bestemmelser den væsentlige ændring, at

der ikke mere kræves stillere for kandidater, der opstiller for

partier. I stedet kræves udtrykkelig efterfølgende godkendelse af

kandidaten fra partiet, jf. nedenfor i bemærkningerne til § 37.

Kandidaterne skal dog fortsat i anmeldelsen angive navnet på en

vælger, som valgbestyrelsen ud over kandidaten kan rette

henvendelse til vedrørende kandidatanmeldelsen. For kandidater

uden for partierne foreslås stillerantallet forhøjet fra mindst 25

og højst 50 til mindst 150 og højst 200. Det krævede antal

stillere kommer herved til at svare til det antal stillere, der

højst kan kræves ved amtsrådsvalg samt ved kommunalbestyrelsesvalg

i Københavns Kommune.

Det foreslås, at kandidatanmeldelser for fremtiden SKAL indgives på

en formular, der er godkendt af indenrigsministeren. Hermed

lovfæstes den gældende praksis vedrørende anvendelse af en

formular, hvilket allerede er sket i relation til kommunale valg,

hvor kandidatlister skal indgives på en af indenrigsministeren

foreskreven formular. Reglerne om kandidaternes navne på

stemmesedlerne foreslås endvidere ændret, således at kandidaterne

for fremtiden kan få anført mellemnavne, anmeldt til

folkeregistret (ægtefællens mellemnavn eller efternavn), samt eget

efternavn, som mellemnavn på stemmesedlen uden parentes. Efter de

gældende regler har sådanne mellemnavne (som kandidaten er kendt

under i videre kredse) kun kunnet anføres på stemmesedlen i en

parentes. Den hidtidige adgang til at blive opført med et navn i

parentes, som kandidaten er »kendt under i videre kredse«, men som

ikke er anført på kandidatens dåbs- eller fødselsattest, eller som

der ikke er opnået tilladelse til at føre, foreslås derfor

ophævet. Endvidere foreslås, at kandidaterne skal have adgang til

at benytte mellemnavn, herunder et mellemnavn anmeldt til

folkeregistret, som »efternavn« på stemmesedlerne.

Vedrørende fornavne foreslås, at kandidater kan anføres på

stemmesedlen med et kaldenavn, der er afledet af fornavnet, (Grete

i stedet for Margrete, Hanne i stedet for Johanne, Sussi i stedet

for Susanne osv.). Det forudsættes, at spørgsmålet om, hvorvidt et

kaldenavn er afledet af fornavnet, vurderes lempeligt, samt at

kandidater, der tidligere har været opført på stemmesedlen med et

bestemt kaldenavn, i eller uden for parentes, fortsat skal kunne

opføres på stemmesedlen med dette kaldenavn (uden parentes).

Herudover foreslås som noget nyt i forhold til gældende lov, at

stillernes personnumre skal anføres på kandidatanmeldelsen i

stedet for fødselsdato. Begrundelsen for dette forslag er, at der

herved bliver mulighed for hurtigere at kontrollere, om stillerne

opfylder lovens betingelser, dvs. er vælgere i opstillingskredsen

og ikke samtidig er stillere for andre kandidater uden for

partierne. Bestemmelserne om stillerne har for fremtiden alene

betydning for kandidater, der opstiller uden for partierne jf.

ovenfor.

Endelig bemærkes, at fristen for kandidatanmeldelse er rykket 4 TIMER

frem, fra kl. 16 elleve dage før valget til kl. 12 elleve dage før

valget. Forslaget er en konsekvens af, at frister i valgloven med

klokkeslæt foreslås fastsat til kl. 12, medmindre afgørende

praktiske hensyn taler herimod.

TIL § 34

Bestemmelsen, der indeholder reglerne om kandidatens adgang til at

tilbagekalde en indgivet kandidatanmeldelse og om, at stillerne

ikke kan tilbagekalde deres anbefaling, svarer til den gældende

bestemmelse i § 25, stk. 6, bortset fra, at fristen for

tilbagekaldelse af kandidatanmeldelsen er rykket 3 DAGE FREM fra

kl. 12 otte dage før valget til kl. 12 elleve dage før valget.

Fristen for tilbagetrækning af en kandidatanmeldelse bliver

herefter den samme som sidste frist for indlevering af

kandidatanmeldelser til valgbestyrelsens formand.

TIL § 35

Bestemmelsen, der indeholder reglerne om valgbestyrelsens

undersøgelse af de rettidigt indleverede kandidatanmeldelser,

svarer til bestemmelserne i gældende lovs § 19, stk. 1, 2. pkt.,

og § 25, stk. 4. Som hidtil skal valgbestyrelsen først og fremmest

undersøge, om anmeldelsen indeholder de foreskrevne oplysninger om

kandidaten m.v. For så vidt angår kandidater uden for partierne

skal tillige undersøges, om anmeldelsen er underskrevet af det

fornødne antal stillere med angivelse af navn, bopæl og

personnummer, og at disse opfylder lovens betingelser, jf. ovenfor

i bemærkningerne til § 33. Valgbestyrelsen skal ligeledes påse, om

kandidatens ønske om navneangivelse på stemmesedlen opfylder

lovens bestemmelser herom. Hvis de nævnte krav ikke er opfyldt,

skal kandidatanmeldelsen erklæres ugyldig. Valgbestyrelsen skal

ikke afgøre, om kandidaten opfylder valgbarhedsbetingelserne.

Ifølge grundlovens § 33 er det Folketinget, der afgør dette

spørgsmål.

TIL § 36

Bestemmelserne i § 36, stk. 1 og 2, om valgbestyrelsens indberetning

til statsamtmanden om de kandidater, der gyldigt har anmeldt sig

til valg i opstillingskredsen, svarer til gældende lovs § 19, stk.

1, 1. og 2. pkt. Reglerne i gældende lovs § 22, stk. 2, om

indberetning til henholdsvis Københavns Magistrat og Frederiksberg

Kommunalbestyrelse, kan derimod ophæves som følge af forslaget om

kun een valgbestyrelse i Københavns og Frederiksberg Kommuner, jf.

bemærkningerne til § 23 og § 25 ovenfor. Samtidig foreslås, at

formanden for valgbestyrelsen i Frederiksberg Kommune for

fremtiden varetager »statsamtmandsfunktionerne« for 3. storkreds.

Bestemmelsen i § 36, stk. 3, om statsamtmandens udarbejdelse af en

fortegnelse over de opstillede kandidater i amtskredsen svarer til

gældende lovs § 22, stk. 1. Bestemmelserne i § 36, stk. 4 og 5, om

tilvejebringelse af grundlaget for stemmesedlerne i

opstillingskredsene i storkredsene er en konsekvens af overgangen

til een valgbestyrelse i Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Bestemmelsen om, at statsamtmanden, henholdsvis formændene for

valgbestyrelserne i Københavns og Frederiksberg Kommuner, afgør

tvivlsspørgsmål om kandidaternes navne på stemmesedlerne svarer

til gældende praksis.

TIL § 37

Bestemmelsen indholder de regler om partiernes godkendelse af

kandidaterne, der træder i stedet for det hidtidige stillerkrav. I

forhold til de hidtil gældende bestemmelser om partiernes

godkendelse af kandidater, jf. gældende lovs § 25, stk. 5, 1.-4.

pkt., indeholder forslaget til § 37 følgende ændringer

- fristen for meddelelsen om godkendelse er rykket 4 timer frem, fra

kl. 16 til kl 12 otte dage før valget,

- kandidater, der ikke godkendes, kan ikke opstilles til valget,

heller ikke som kandidater uden for partierne,

- giver partiet ingen meddelelse om, hvilke kandidater det kan

godkende, kan der ikke opstilles kandidater for partiet til valget

i den pågældende stor- eller amtskreds,

- partiets godkendelse af en kandidat kan begrænses til een (eller

flere) bestemt(e) opstillingskreds(e). Derimod kan partiet ikke

godkende en kandidat for en opstillingskreds, hvor kandidaten ikke

selv har anmeldt sig,

- meddelelsen fra partiet skal indeholde oplysning om kandidatens

navn, bopæl og personnummer.

For amtskredsene skal meddelelse om, hvilke kandidater partiet kan

godkende, gives til statsamtmanden, for 1. og 2. storkreds til

formanden for valgbestyrelsen i Københavns Kommune (den

borgmester, hvorunder sager om offentlige valg og afstemninger er

henlagt) og for 3. storkreds til formanden for valgbestyrelsen i

Frederiksberg Kommune (borgmesteren i Frederiksberg Kommune). De

nævnte myndigheder modtager ligeledes inden nævnte frist (kl. 12

otte dage før valget) anmeldelse om partiliste og nominering, jf.

bemærkningerne nedenfor til § 41.

TIL §§ 38-41

Bestemmelserne indeholder reglerne om opstillingsformer samt om

anmeldelse af partiliste og nominering. I gældende lov findes de

tilsvarende bestemmelser i § 25, stk. 5, 5.-7. pkt. I forhold til

de gældende regler indeholder de foreslåede bestemmelser den

ændring, at anmeldelse af partiliste kun kan ske, såfremt partiet

alene har kredsvis opstilling i vedkommende stor- eller amtskreds.

Den hidtidige adgang til at anmelde partiliste også ved sideordnet

opstilling foreslås således ophævet. Partiliste og sideordnet

opstilling tjener modsatrettede formål, hvorfor det er

uhensigtsmæssigt med en kombination. Hertil kommer, at forslaget

medfører en væsentlig forenkling af reglerne om opstillingsformer

mv. Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med forslaget til en

væsentlig forenkling af reglerne om kandidatudvælgelse, når der er

anmeldt partiliste, jf. bemærkningerne nedenfor til § 82.

I øvrigt fastslås i §§ 39 og 40 retsvirkningerne af henholdsvis

kredsvis opstilling, evt. kombineret med partiliste, og sideordnet

opstilling, evt. kombineret med nominering. Med hensyn til fristen

for anmeldelse af partiliste eller nominering, samt til hvilke

myndigheder disse anmeldelser skal gives, henvises til

bemærkningerne ovenfor til § 37.

TIL § 42

Bestemmelsen, der indeholder reglerne om statsamtmandens meddelelse

til valgbestyrelserne om de opstillede kandidater, svarer til

gældende lovs § 22, stk. 1, 2.-4. pkt. Dog er udeladt bestemmelsen

om, at partiernes bogstavbetegnelser skal angives, idet disse må

forudsættes valgbestyrelsen bekendt, jf. forslaget til § 14,

hvorefter indenrigsministeren i Statstidende bekendtgør de

bogstavbetegnelser, som partierne skal opføres med på

stemmesedlerne. Der er dog ikke hermed tilsigtet nogen ændring af

indholdet i statsamtmandens meddelelse.

I forslaget til § 42 indeholdes i øvrigt de ændringer, der følger af

forslaget om, at kandidater for partierne udtrykkeligt skal

godkendes af partierne, jf. bemærkningerne ovenfor til § 37.

TIL § 43

Bestemmelsen i § 43, stk. 1, om hvornår og på hvilket grundlag

valgbestyrelsen skal tilvejebringe stemmesedler, svarer til

gældende lovs § 19, stk. 1, 4. pkt., med de ændringer, der følger

af forslaget om kun een valgbestyrelse i Københavns og

Frederiksberg Kommuner. Samtidig er lovfæstet, at forpligtelsen

til at tilvejebringe de opslag, der skal være i stemmelokalerne,

jf. lovforslagets § 45, stk. 3, påhviler valgbestyrelserne.

Bestemmelserne i § 43, stk. 2 og 3, indeholder de væsentligste regler

om stemmesedlernes indhold, herunder om partiernes og

kandidaternes rækkefølge på stemmesedlerne. Disse bestemmelser

svarer til gældende lovs § 32. De detaljerede bestemmelser om

stemmesedlens typografiske udformning m.v. foreslås dog udtaget af

lovteksten og for fremtiden fastsat i administrative forskrifter,

udstedt af indenrigsministeren, jf. lovforslagets § 43, stk. 4. I

øvrigt forudsættes ikke gennemført ændringer i stemmesedlernes

hidtidige udformning.

TIL § 44

Bestemmelsen fastslår, at valgbestyrelsen i god tid inden

afstemningens begyndelse skal aflevere det fornødne antal

stemmesedler og opslag til kommunalbestyrelsen. Forpligtelsen til

at udbringe stemmesedler og opslag til de enkelte

afstemningssteder påhviler således kommunalbestyrelsen, jf.

lovforslagets § 45, stk. 4. Bestemmelsen svarer til gældende

praksis, men det har hidtil været forudsat, f.eks. i

Indenrigsministeriets generelle valgcirkulære, at denne

forpligtelse påhvilede valgbestyrelsen.

TIL KAPITEL 7. AFSTEMNING På VALGDAGEN

Til § 45

Bestemmelsen, der indeholder reglerne om stemmelokaler, stemmerum

m.v. og om forberedelse af afstemningen på afstemningsstedet,

svarer til gældende lovs § 19, stk. 5, § 31 og § 35, stk. 1.

Gældende lovs detaljerede bestemmelser om indretningen af

stemmerummet, der stammer fra 1901-valgloven, gentages dog ikke,

idet det blot er anført, at stemmerummet skal være forsynet med

det fornødne udstyr til stemmeafgivning. Heraf følger bl.a., at

kommunalbestyrelsen bestemmer, hvilken skriftfarve der skal være i

skriveredskabet (sort, grøn, blå eller rød), idet det naturligvis

er en forudsætning, at skriveredskabet skal være egnet

(skriftfarven skal gøre afkrydsningen iøjnefaldende, må ikke kunne

smitte af, skriveredskabet skal være nemt at anvende). Det

foreslås, at kommunalbestyrelsen skal have adgang til at anvende

stemmekasser, der forsegles (med kraftig tape), og ikke alene

stemmekasser, der låses.

I § 45, stk. 4, fastslås, at kommunalbestyrelsen i øvrigt skal sørge

for, at der på hvert afstemningssted er truffet de fornødne

forberedelser til afstemningen, herunder at valgstyrerne og de

tilforordnede vælgere er gjort bekendt med deres opgaver. Denne

bestemmelse er ny i forhold til gældende lov, men svarer til

gældende praksis. »Fornødne forberedelser« betyder f.eks. i

øvrigt, at stemmerum skal være opstillet, og at stemmekasser,

valglister, stemmesedler og brevstemmer skal være bragt til

afstemningsstedet.

Lovfæstelse af kommunalbestyrelsens ansvar på dette område medfører,

at en række af gældende lovs detaljerede bestemmelser om,

hvorledes opgaverne på afstemningsstedet varetages, kan ophæves.

Nærmere regler om udførelse af opgaverne på afstemningsstedet kan

for fremtiden fastsættes af kommunalbestyrelsen.

TIL § 46

Bestemmelsen, der indeholder reglerne om tidsrummet for afstemningen

og om forevisning af de tomme stemmekasser inden afstemningens

begyndelse, svarer med sproglige ændringer til gældende lovs § 34,

stk. 1. Reglen om, at nøglen til stemmekassen skal afleveres til

valglisteføreren, foreslås dog ophævet, idet kommunalbestyrelsen

selv kan fastsætte regler herom, jf. ovenfor i bemærkningerne til

§ 30. Senest når valg er udskrevet, vælger kommunalbestyrelsen et

antal tilforordnede vælgere til at bistå ved valget. De

tilforordnede vælgere vælges ved forholdstalsvalg under eet blandt

de vælgere, der har bopæl i kommunen. Fælles bestemmelser

§ 30. Senest når valg er udskrevet, vælger kommunalbestyrelsen et

antal tilforordnede vælgere til at bistå ved valget. De

tilforordnede vælgere vælges ved forholdstalsvalg under eet blandt

de vælgere, der har bopæl i kommunen. FÆLLES BESTEMMELSER

§ 31. Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som

valgstyrer eller tilforordnet vælger.

Stk. 2. Valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne og de tilforordnede

vælgere har pligt til at udføre de hverv, der påhviler dem,

medmindre de har forfald. Hvis et medlem af valgbestyrelsen har

forfald, indtræder den pågældendes stedfortræder i

valgbestyrelsen. Hvis en valgstyrer har forfald, udpeger

kommunalbestyrelsen en ny valgstyrer.

Stk. 3. Der ydes diæter til valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne

og de tilforordnede vælgere for deres virksomhed i forbindelse med

valget. Diæterne ydes efter reglerne i lov om kommunernes

styrelse. Kapitel 6

Kandidater til valget

§ 31. Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som

valgstyrer eller tilforordnet vælger.

Stk. 2. Valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne og de tilforordnede

vælgere har pligt til at udføre de hverv, der påhviler dem,

medmindre de har forfald. Hvis et medlem af valgbestyrelsen har

forfald, indtræder den pågældendes stedfortræder i

valgbestyrelsen. Hvis en valgstyrer har forfald, udpeger

kommunalbestyrelsen en ny valgstyrer.

Stk. 3. Der ydes diæter til valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne

og de tilforordnede vælgere for deres virksomhed i forbindelse med

valget. Diæterne ydes efter reglerne i lov om kommunernes

styrelse.

§ 32. En person, der vil anmelde sig som kandidat til valg i en

opstillingskreds, kan enten opstille som kandidat for et

opstillingsberettiget parti eller som kandidat uden for partierne.

En kandidat, der vil opstille for et parti, skal godkendes af

partiet. En kandidat, der opstiller uden for partierne, skal

anbefales af mindst 150 og højst 200 af opstillingskredsens

vælgere som stillere.

Stk. 2. Ingen kan være kandidat i mere end een stor- eller

amtskreds. Ingen kan være kandidat for mere end eet parti eller

kandidat for et parti og samtidig kandidat uden for partierne.

Valg af en kandidat, der har handlet i strid hermed, er ugyldigt.

Stk. 3. Den, der som stiller anbefaler flere kandidater, kan ikke

anses som stiller for nogen af kandidaterne.

Kandidatanmeldelse og partiernes godkendelse

§ 32. En person, der vil anmelde sig som kandidat til valg i en

opstillingskreds, kan enten opstille som kandidat for et

opstillingsberettiget parti eller som kandidat uden for partierne.

En kandidat, der vil opstille for et parti, skal godkendes af

partiet. En kandidat, der opstiller uden for partierne, skal

anbefales af mindst 150 og højst 200 af opstillingskredsens

vælgere som stillere.

Stk. 2. Ingen kan være kandidat i mere end een stor- eller

amtskreds. Ingen kan være kandidat for mere end eet parti eller

kandidat for et parti og samtidig kandidat uden for partierne.

Valg af en kandidat, der har handlet i strid hermed, er ugyldigt.

Stk. 3. Den, der som stiller anbefaler flere kandidater, kan ikke

anses som stiller for nogen af kandidaterne.

KANDIDATANMELDELSE OG PARTIERNES GODKENDELSE

§ 33. Senest kl. 12 elleve dage før valgdagen skal anmeldelser om

kandidater være indleveret til formanden for opstillingskredsens

valgbestyrelse. Anmeldelsen skal ske på en formular, der er

godkendt af indenrigsministeren.

Stk. 2. Anmeldelsen skal være underskrevet af kandidaten og

indeholde oplysning om kandidatens fulde navn, personnummer,

stilling og bopæl. Hvis kandidaten ikke ønsker sig anført på

stemmesedlen med sit fulde navn, skal det angives, hvordan navnet

ønskes anført. Kandidatens efternavn eller mellemnavn samt mindst

eet fornavn eller forbogstav skal altid anføres. Kun mellem- og

efternavne, som kandidaten er berettiget til at føre efter

navneloven, eller mellemnavne, som er anmeldt til folkeregistret,

kan anføres på stemmesedlen. I stedet for fornavnet kan anføres et

kaldenavn, der er afledet af fornavnet. I anmeldelsen skal

endvidere angives navn og bopæl på en vælger i opstillingskredsen,

som valgbestyrelsen ud over kandidaten kan rette henvendelse til,

hvis anmeldelsen er mangelfuld.

Stk. 3. Kandidater, der vil opstille for et parti, skal angive dette

i anmeldelsen.

Stk. 4. Kandidater, der opstiller uden for partierne, skal angive

dette i anmeldelsen. Anmeldelsen skal endvidere være underskrevet

af kandidatens stillere og indeholde oplysning om hver enkelt

stillers navn, personnummer og bopæl. Oplysningerne om stillernes

navne og bopæl er offentligt tilgængelige.

Stk. 5. Den, der indleverer en kandidatanmeldelse, har ret til at få

kvittering for indleveringen med angivelse af tidspunktet.

§ 33. Senest kl. 12 elleve dage før valgdagen skal anmeldelser om

kandidater være indleveret til formanden for opstillingskredsens

valgbestyrelse. Anmeldelsen skal ske på en formular, der er

godkendt af indenrigsministeren.

Stk. 2. Anmeldelsen skal være underskrevet af kandidaten og

indeholde oplysning om kandidatens fulde navn, personnummer,

stilling og bopæl. Hvis kandidaten ikke ønsker sig anført på

stemmesedlen med sit fulde navn, skal det angives, hvordan navnet

ønskes anført. Kandidatens efternavn eller mellemnavn samt mindst

eet fornavn eller forbogstav skal altid anføres. Kun mellem- og

efternavne, som kandidaten er berettiget til at føre efter

navneloven, eller mellemnavne, som er anmeldt til folkeregistret,

kan anføres på stemmesedlen. I stedet for fornavnet kan anføres et

kaldenavn, der er afledet af fornavnet. I anmeldelsen skal

endvidere angives navn og bopæl på en vælger i opstillingskredsen,

som valgbestyrelsen ud over kandidaten kan rette henvendelse til,

hvis anmeldelsen er mangelfuld.

Stk. 3. Kandidater, der vil opstille for et parti, skal angive dette

i anmeldelsen.

Stk. 4. Kandidater, der opstiller uden for partierne, skal angive

dette i anmeldelsen. Anmeldelsen skal endvidere være underskrevet

af kandidatens stillere og indeholde oplysning om hver enkelt

stillers navn, personnummer og bopæl. Oplysningerne om stillernes

navne og bopæl er offentligt tilgængelige.

Stk. 5. Den, der indleverer en kandidatanmeldelse, har ret til at få

kvittering for indleveringen med angivelse af tidspunktet.

§ 34. En kandidat kan tilbagekalde en indgivet kandidatanmeldelse

over for formanden for opstillingskredsens valgbestyrelse senest

kl. 12 elleve dage før valgdagen. En vælger, der som stiller har

anbefalet en kandidat, kan ikke tilbagekalde anbefalingen, efter

at kandidatanmeldelsen er indleveret til formanden for

opstillingskredsens valgbestyrelse.

§ 34. En kandidat kan tilbagekalde en indgivet kandidatanmeldelse

over for formanden for opstillingskredsens valgbestyrelse senest

kl. 12 elleve dagen før valgdagen. En vælger, der som stiller har

anbefalet en kandidat, kan ikke tilbagekalde anbefalingen, efter

at kandidatanmeldelsen er indleveret til formanden for

opstillingskredsens valgbestyrelse.

§ 34, stk. 2, at holde middagslukning (fra kl. 13-15) i kommuner

med under 6000 indbyggere, ophæves for at opnå en ligelig og

ensartet betjening af vælgerne over hele landet.

TIL § 47

Bestemmelsen, der indeholder reglerne om udøvelse af valgret (på

valgdagen) ved personligt fremmøde, om aflevering af valgkort og

udlevering af stemmeseddel, svarer til gældende lovs § 35, stk. 3,

1. pkt., og stk. 4. Det foreslås dog udtrykkeligt anført, at

vælgerens identitet SKAL fastslås, hvis der er tvivl om denne.

Endvidere foreslås, at valglisteføreren får en almindelig adgang

til at udspørge vælgeren om navn, bopæl og fødselsdag. Det er ikke

fundet nødvendigt at gentage den hidtidige bestemmelse om, at

stemmesedlen ved udleveringen ikke må være sammenfoldet.

TIL § 48

Bestemmelsen, der indeholder reglerne om den almindelige

fremgangsmåde ved stemmeafgivningen, svarer til reglerne i

gældende lovs § 35, stk. 5-9. Den hidtidige regel i § 35, stk. 6,

om at ingen samtidig kan stemme for flere partiers kandidater

eller for mere end een kandidat uden for partierne er dog ikke

medtaget, da den vedrører spørgsmålet om stemmesedlers gyldighed,

og reglerne herom indeholdes i kapitel 9, jf. bemærkningerne

nedenfor til § 69. Den hidtidige regel i § 35, stk. 8, om, at det

er stemmemodtageren forbudt at gøre sig bekendt med, hvorledes en

vælger har stemt, er heller ikke medtaget, da den indeholdes i

bestemmelsen om, at vælgeren skal sammenfolde stemmesedlen, så

ingen kan se, hvordan der er stemt, samt at vælgeren selv skal

lægge stemmesedlen i stemmekassen.

TIL § 49

Bestemmelsen, der indeholder reglerne om hjælp til stemmeafgivning,

svarer med sproglige ændringer til gældende lovs § 35, stk. 10.

Det er dog udtrykkeligt fastsat, at hjælp til stemmeafgivningen

skal ydes af 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere, samt at

det er en betingelse for hjælp til selve afkrydsningen, at

vælgeren overfor dem, der yder hjælp, umiddelbart og utvetydigt

kan tilkendegive, hvordan vedkommende ønsker at stemme. Det svarer

stort set til gældende fortolkning af de nuværende regler, men det

foreslås, at reglernes præcise indhold kommer til at fremgå

direkte af lovteksten.

TIL §§ 50 OG 51

Bestemmelserne indholder regler om særlige beføjelser og

forpligtelser for de personer, der forestår afstemningen.

Bestemmelsen i § 50 om valgstyrernes beføjelser til at opretholde

ro og orden i stemmelokalet, herunder påse, at der ikke foregår

valgagitation, svarer til reglerne i gældende lovs § 35, stk. 3.

Reglen om kandidaternes eller deres repræsentanters særlige ret

til at opholde sig i stemmelokalet foreslås dog ophævet som

overflødig. Bestemmelserne i § 51 om forbud mod påvirkning af den

enkelte vælgers stemmeafgivning, om tavshedspligt samt om, at

uvedkommende ikke må føre systematisk kontrol med, at vælgerne

møder og afgiver stemme, svarer til gældende lovs § 81, stk. 1 og

stk. 3. Hverken efter gældende lov eller forslaget til § 51 er det

lovligt at udfærdige erklæringer om, at bestemte vælgere har været

til stede og har afgivet stemme, heller ikke efter vælgerens egen

begæring.

TIL § 52

Bestemmelsen indeholder reglerne om, hvad der skal foretages efter at

afstemningen er afsluttet, men inden stemmeoptællingen påbegyndes.

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 36, stk. 1, dog at det

yderligere er præciseret, at der skal ske optælling af de ikke

udleverede stemmesedler samt af de stemmesedler, der er

tilbageleveret ved ombytning. De detaljerede bestemmelser i

gældende lovs § 36, stk. 2, om, at valglisteføreren skal

underskrive valglisten og at nøglerne til stemmekasserne samt

valgmaterialet skal overgives til valgstyrerne, foreslås ophævet.

Regler herom kan i fornødent omfang indeholdes i bestemmelser

fastsat af kommunalbestyrelsen, jf. bemærkningerne ovenfor til §

45. Bestemmelsen om, at stemmematerialet under behørigt opsyn skal

bringes til det sted, hvor stemmeoptællingen foregår, må betragtes

som et levn fra den tid, hvor der var et særligt

slutningsstemmested, hvor også stemmeoptællingen for alle

afstemningssteder i afstemningsområdet foregik. Bestemmelsen er

derfor ikke medtaget i forslaget til § 52.

TIL KAPITEL 8. BREVSTEMMEAFGIVNING

Til §§ 53-56

Bestemmelserne indeholder de særlige regler om brevstemmeafgivning

her i landet. I gældende lov findes de tilsvarende bestemmelser i

§ 35. Umiddelbart efter udløbet af fristen for kandidaters anmeldelse

skal valgbestyrelsen undersøge, om de rettidigt indleverede

kandidatanmeldelser er gyldige. Hvis valgbestyrelsen finder, at en

kandidatanmeldelse på grund af væsentlige mangler må erklæres

ugyldig, skal valgbestyrelsen straks meddele dette til kandidaten

eller til den vælger, der er anført i anmeldelsen. Senest 12 timer

efter afgivelsen af meddelelsen kan der indleveres en ny

anmeldelse af kandidaten eller foretages en afhjælpning af

manglerne. Valgbestyrelsens formand træffer herefter afgørelse om

anmeldelsens gyldighed. Afgørelsen indføres i valgbogen, og en

udskrift heraf sendes til kandidaten.

§ 35. Umiddelbart efter udløbet af fristen for kandidaters anmeldelse

skal valgbestyrelsen undersøge, om de rettidigt indleverede

kandidatanmeldelser er gyldige. Hvis valgbestyrelsen finder, at en

kandidatanmeldelse på grund af væsentlige mangler må erklæres

ugyldig, skal valgbestyrelsen straks meddele dette til kandidaten

eller til den vælger, der er anført i anmeldelsen. Senest 12 timer

efter afgivelsen af meddelelsen kan der indleveres en ny

anmeldelse af kandidaten eller foretages en afhjælpning af

manglerne. Valgbestyrelsens formand træffer herefter afgørelse om

anmeldelsens gyldighed. Afgørelsen indføres i valgbogen, og en

udskrift heraf sendes til kandidaten.

§ 36. Valgbestyrelserne inden for amtskredsen skal straks efter

gennemgangen af kandidatanmeldelserne skriftligt indberette til

statsamtmanden, hvilke kandidater der gyldigt har anmeldt sig til

valg i opstillingskredsen. Indberetningen skal indeholde de

oplysninger, der er nævnt i § 33, stk. 2, 1. og 2. pkt., samt

oplysning om, hvilket parti kandidaten vil opstille for, eller om

kandidaten opstiller uden for partierne.

Stk. 2. Valgbestyrelsen i Københavns Kommune skal straks efter

gennemgangen af kandidatanmeldelserne skriftligt indberette til

formanden for valgbestyrelsen i Frederiksberg Kommune, hvilke

kandidater der gyldigt har anmeldt sig til valg i de

opstillingskredse i Københavns Kommune, der hører til 3.

storkreds. Indberetningen skal indeholde de oplysninger, der er

nævnt i stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3. Statsamtmanden udarbejder en fortegnelse over de kandidater,

der er opstillet i amtskredsen. Fortegnelsen udarbejdes på

grundlag af indberetningerne fra valgbestyrelserne samt

meddelelser og anmeldelser fra partierne efter §§ 37 og 41.

Fortegnelsen sendes til valgbestyrelserne til brug ved

tilvejebringelse af stemmesedler i de enkelte opstillingskredse,

jf. §§ 42 og 43. Statsamtmanden afgør, hvordan et kandidatnavn

skal anføres på stemmesedlen, såfremt dette er anført forskelligt

i indberetningerne fra valgbestyrelserne.

Stk. 4. Formanden for valgbestyrelsen i Københavns Kommune

udarbejder en fortegnelse over de kandidater, der er opstillet i

1. og 2. storkreds. Fortegnelsen udarbejdes på grundlag af de

gyldige kandidatanmeldelser i opstillingskredsene i 1. og 2.

storkreds samt meddelelser og anmeldelser fra partierne efter §§

37 og 41. Fortegnelsen anvendes ved tilvejebringelse af

stemmesedler i opstillingskredsene i 1. og 2. storkreds, jf. § 43.

Formanden for valgbestyrelsen i Københavns Kommune afgør, hvordan

et kandidatnavn skal anføres på stemmesedlen, såfremt dette er

anført forskelligt i kandidatanmeldelserne.

Stk. 5. Formanden for valgbestyrelsen i Frederiksberg Kommune

udarbejder en fortegnelse over de kandidater, der er opstillet i

3. storkreds. Fortegnelsen udarbejdes på grundlag af

indberetningen fra valgbestyrelsen i Københavns Kommune, de

gyldige kandidatanmeldelser i opstillingskredsene i Frederiksberg

Kommune samt meddelelser og anmeldelser fra partierne efter §§ 37

og 41. Fortegnelsen anvendes ved tilvejebringelse af stemmesedler

i opstillingskredsene i 3. storkreds, jf. §§ 42 og 43. Formanden

for valgbestyrelsen i Frederiksberg Kommune afgør, hvordan et

kandidatnavn skal anføres på stemmesedlen, såfremt dette er anført

forskelligt i indberetningen og kandidatanmeldelserne.

§ 36. Valgbestyrelserne inden for amtskredsen skal straks efter

gennemgangen af kandidatanmeldelserne skriftligt indberette til

statsamtmanden, hvilke kandidater der gyldigt har anmeldt sig til

valg i opstillingskredsen. Indberetningen skal indeholde de

oplysninger, der er nævnt i § 33, stk. 2, 1. og 2. pkt., samt

oplysning om, hvilket parti kandidaten vil opstille for, eller om

kandidaten opstiller uden for partierne.

Stk. 2. Valgbestyrelsen i Københavns Kommune skal straks efter

gennemgangen af kandidatanmeldelserne skriftligt indberette til

formanden for valgbestyrelsen i Frederiksberg Kommune, hvilke

kandidater der gyldigt har anmeldt sig til valg i de

opstillingskredse i Københavns Kommune, der hører til 3.

storkreds. Indberetningen skal indeholde de oplysninger, der er

nævnt i stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3. Statsamtmanden udarbejder en fortegnelse over de kandidater,

der er opstillet i amtskredsen. Fortegnelsen udarbejdes på

grundlag af indberetningerne fra valgbestyrelserne samt

meddelelser og anmeldelser fra partierne efter §§ 37 og 41.

Fortegnelsen sendes til valgbestyrelserne til brug ved

tilvejebringelse af stemmesedler i de enkelte opstillingskredse,

jf. §§ 42 og 43. Statsamtmanden afgør, hvordan et kandidatnavn

skal anføres på stemmesedlen, såfremt dette er anført forskelligt

i indberetningerne fra valgbestyrelserne.

Stk. 4. Formanden for valgbestyrelsen i Københavns Kommune

udarbejder en fortegnelse over de kandidater, der er opstillet i

1. og 2. storkreds. Fortegnelsen udarbejdes på grundlag af de

gyldige kandidatanmeldelser i opstillingskredsene i 1. og 2.

storkreds samt meddelelser og anmeldelser fra partierne efter §§

37 og 41. Fortegnelsen anvendes ved tilvejebringelse af

stemmesedler i opstillingskredsene i 1. og 2. storkreds, jf. § 43.

Formanden for valgbestyrelsen i Københavns Kommune afgør, hvordan

et kandidatnavn skal anføres på stemmesedlen, såfremt dette er

anført forskelligt i kandidatanmeldelserne.

Stk. 5. Formanden for valgbestyrelsen i Frederiksberg Kommune

udarbejder en fortegnelse over de kandidater, der er opstillet i

3. storkreds. Fortegnelsen udarbejdes på grundlag af

indberetningen fra valgbestyrelsen i Københavns Kommune, de

gyldige kandidatanmeldelser i opstillingskredsene i Frederiksberg

Kommune samt meddelelser og anmeldelser fra partierne efter §§ 37

og 41. Fortegnelsen anvendes ved tilvejebringelse af stemmesedler

i opstillingskredsene i 3. storkreds, jf. §§ 42 og 43. Formanden

for valgbestyrelsen i Frederiksberg Kommune afgør, hvordan et

kandidatnavn skal anføres på stemmesedlen, såfremt dette er anført

forskelligt i indberetningen og kandidatanmeldelserne.

§ 37. Senest kl. 12 otte dage før valgdagen skal de

opstillingsberettigede partier for hver stor- eller amtskreds

skriftligt meddele, hvilke kandidater partiet kan godkende i de

enkelte opstillingskredse. Kandidater, der ikke godkendes af

vedkommende parti, kan ikke opstille til valget. Hvis meddelelse

ikke gives, kan ingen kandidater opstilles for partiet i den

pågældende stor- eller amtskreds.

Stk. 2. Meddelelsen skal for amtskredsene gives til statsamtmanden,

for 1. og 2. storkreds til formanden for valgbestyrelsen i

Københavns Kommune og for 3. storkreds til formanden for

valgbestyrelsen i Frederiksberg Kommune.

Stk. 3. Meddelelsen skal for hver godkendt kandidat indeholde

oplysning om kandidatens navn, personnummer og bopæl.

Opstillingsformer, partiliste og nominering

§ 37. Senest kl. 12 otte dage før valgdagen skal de

opstillingsberettigede partier for hver stor- eller amtskreds

skriftligt meddele, hvilke kandidater partiet kan godkende i de

enkelte opstillingskredse. Kandidater, der ikke godkendes af

vedkommende parti, kan ikke opstille til valget. Hvis meddelelse

ikke gives, kan ingen kandidater opstilles for partiet i den

pågældende stor- eller amtskreds.

Stk. 2. Meddelelsen skal for amtskredsene gives til statsamtmanden,

for 1. og 2. storkreds til formanden for valgbestyrelsen i

Københavns Kommune og for 3. storkreds til formanden for

valgbestyrelsen i Frederiksberg Kommune.

Stk. 3. Meddelelsen skal for hver godkendt kandidat indeholde

oplysning om kandidatens navn, personnummer og bopæl.

OPSTILLINGSFORMER, PARTILISTE OG NOMINERING

§ 38. Kandidater, der opstiller for et parti, kan være opstillet

enten kredsvis eller sideordnet.

§ 38. Kandidater, der opstiller for et parti, kan være opstillet

enten kredsvis eller sideordnet.

§ 39. Ved kredsvis opstilling opstilles een kandidat for partiet i

opstillingskredsen.

Stk. 2. Kandidaten anføres først på stemmesedlen. Derefter anføres

de øvrige kandidater i stor- eller amtskredsen i alfabetisk

rækkefølge. Har partiet anmeldt en bestemt rækkefølge for

kandidaterne (partiliste), jf. § 41, stk. 1, anføres de øvrige

kandidater dog i partilistens rækkefølge.

Stk. 3. Ved kredsvis opstilling tilfalder alle partistemmer i

opstillingskredsen partiets kandidat i opstillingskredsen, jf. §

73, stk. 5.

Stk. 4. Ved kredsvis opstilling er kandidaterne valgt i rækkefølge

efter stemmetallenes størrelse, jf. § 81. Er der anmeldt

partiliste, er kandidaterne dog valgt i den rækkefølge, der er

angivet i § 82.

§ 39. Ved kredsvis opstilling opstilles een kandidat for partiet i

opstillingskredsen.

Stk. 2. Kandidaten anføres først på stemmesedlen. Derefter anføres

de øvrige kandidater i stor- eller amtskredsen i alfabetisk

rækkefølge. Har partiet anmeldt en bestemt rækkefølge for

kandidaterne (partiliste), jf. § 41, stk. 1, anføres de øvrige

kandidater dog i partilistens rækkefølge.

Stk. 3. Ved kredsvis opstilling tilfalder alle partistemmer i

opstillingskredsen partiets kandidat i opstillingskredsen, jf. §

73, stk. 5.

Stk. 4. Ved kredsvis opstilling er kandidaterne valgt i rækkefølge

efter stemmetallenes størrelse, jf. § 81. Er der anmeldt

partiliste, er kandidaterne dog valgt i den rækkefølge, der er

angivet i § 82.

§ 40. Ved sideordnet opstilling opstilles flere kandidater for

partiet i opstillingskredsen.

Stk. 2. Kandidaterne anføres i alfabetisk rækkefølge på

stemmesedlen. Partiet kan dog anmelde, at en bestemt kandidat

anføres først på stemmesedlen (nominering), jf. § 41, stk. 2.

Efter opstillingskredsens kandidater anføres eventuelle øvrige

kandidater i stor- eller amtskredsen i alfabetisk rækkefølge.

Stk. 3. Ved sideordnet opstilling fordeles partistemmerne i

opstillingskredsen mellem partiets kandidater i opstillingskredsen

i forhold til deres personlige stemmetal i opstillingskredsen, jf.

§ 40. Ved sideordnet opstilling opstilles flere kandidater for

partiet i opstillingskredsen.

Stk. 2. Kandidaterne anføres i alfabetisk rækkefølge på

stemmesedlen. Partiet kan dog anmelde, at en bestemt kandidat

anføres først på stemmesedlen (nominering), jf. § 41, stk. 2.

Efter opstillingskredsens kandidater anføres eventuelle øvrige

kandidater i stor- eller amtskredsen i alfabetisk rækkefølge.

Stk. 3. Ved sideordnet opstilling fordeles partistemmerne i

opstillingskredsen mellem partiets kandidater i opstillingskredsen

i forhold til deres personlige stemmetal i opstillingskredsen, jf.

§ 41. Senest kl. 12 otte dage før valgdagen kan et parti, der alene

har kredsvis opstilling inden for stor- eller amtskredsen, anmelde

partiliste for alle partiets kandidater i stor- eller amtskredsen.

Stk. 2. Inden for den frist, der er anført i stk. 1, kan et parti,

der har sideordnet opstilling i en eller flere opstillingskredse,

anmelde en nomineret kandidat i den eller de pågældende

opstillingskredse.

Stk. 3. Anmeldelser efter stk. 1 og 2 skal ske skriftligt til de

myndigheder, der er nævnt i § 37, stk. 2.

Stemmesedler

§ 41. Senest kl. 12 otte dage før valgdagen kan et parti, der alene

har kredsvis opstilling inden for stor- eller amtskredsen, anmelde

partiliste for alle partiets kandidater i stor- eller amtskredsen.

Stk. 2. Inden for den frist, der er anført i stk. 1, kan et parti,

der har sideordnet opstilling i en eller flere opstillingskredse,

anmelde en nomineret kandidat i den eller de pågældende

opstillingskredse.

Stk. 3. Anmeldelser efter stk. 1 og 2 skal ske skriftligt til de

myndigheder, der er nævnt i § 37, stk. 2.

STEMMESEDLER

§ 42. Statsamtmanden skal snarest muligt efter udløbet af fristen i §

37, jf. § 41, meddele valgbestyrelsen i hver opstillingskreds,

hvilke kandidater der af vedkommende parti er godkendt som

partiets kandidater inden for amtskredsen. I meddelelsen angives

det, hvilket parti kandidaterne opstiller for. Navnene på et

partis kandidater anføres i alfabetisk rækkefølge med angivelse

af, i hvilken eller hvilke opstillingskredse de enkelte kandidater

er opstillet, samt i hvilken eller hvilke opstillingskredse de

enkelte kandidater er nomineret, jf. § 41, stk. 2. Hvis der er

anmeldt partiliste, anføres kandidaternes navne dog i den

rækkefølge, som er angivet på partilisten, jf. § 41, stk. 1.

Endvidere angives, hvilke kandidater der opstiller uden for

partierne, samt hvilke kandidater der ikke er godkendt af et

parti, og som derfor ikke kan opstilles.

Stk. 2. Formanden for valgbestyrelsen i Frederiksberg Kommune

meddeler efter reglerne i stk. 1 valgbestyrelsen i Københavns

Kommune, hvilke kandidater der er opstillet i 3. storkreds.

§ 42. Statsamtmanden skal snarest muligt efter udløbet af fristen i §

37, jf. § 41, meddele valgbestyrelsen i hver opstillingskreds,

hvilke kandidater der af vedkommende parti er godkendt som

partiets kandidater inden for amtskredsen. I meddelelsen angives

det, hvilket parti kandidaterne opstiller for. Navnene på et

partis kandidater anføres i alfabetisk rækkefølge med angivelse

af, i hvilken eller hvilke opstillingskredse de enkelte kandidater

er opstillet, samt i hvilken eller hvilke opstillingskredse de

enkelte kandidater er nomineret, jf. § 41, stk. 2. Hvis der er

anmeldt partiliste, anføres kandidaternes navne dog i den

rækkefølge, som er angivet på partilisten, jf. § 41, stk. 1.

Endvidere angives, hvilke kandidater der opstiller uden for

partierne, samt hvilke kandidater der ikke er godkendt af et

parti, og som derfor ikke kan opstilles.

Stk. 2. Formanden for valgbestyrelsen i Frederiksberg Kommune

meddeler efter reglerne i stk. 1 valgbestyrelsen i Københavns

Kommune, hvilke kandidater der er opstillet i 3. storkreds.

§ 43. Så snart valgbestyrelsen fra statsamtmanden har modtaget

meddelelsen efter § 42, stk. 1, tilvejebringer den stemmesedler

til brug ved afstemningen i opstillingskredsen samt opslag, jf. §

45, stk. 3. Inden for storkredsene tilvejebringer valgbestyrelsen

stemmesedler og opslag på grundlag af de fortegnelser, der er

nævnt i § 36, stk. 4 og 5. Dog tilvejebringes stemmesedler og

opslag til brug ved afstemningen i de opstillingskredse i

Københavns Kommune, der hører til 3. storkreds, på grundlag af

den meddelelse, der er nævnt i § 42, stk. 2.

Stk. 2. Stemmesedlen skal indeholde navnene og bogstavbetegnelserne

på samtlige partier, der har kandidater opstillet i stor- eller

amtskredsen. Partierne anføres i alfabetisk rækkefølge efter

bogstavbetegnelsen.

Stk. 3. Stemmesedlen skal endvidere indeholde navnene på samtlige

kandidater, der er opstillet i stor- eller amtskredsen.

Kandidater, der opstiller for et parti, anføres samlet i et

særskilt felt for det pågældende parti og i den rækkefølge, der er

angivet i § 39, stk. 2, og § 40, stk. 2. Kandidater, der opstiller

uden for partierne, anføres til sidst i et særskilt felt for disse

og i alfabetisk rækkefølge, dog således at kandidater opstillet i

opstillingskredsen anføres først.

Stk. 4. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om

stemmesedlernes indhold og udformning.

§ 43. Så snart valgbestyrelsen fra statsamtmanden har modtaget

meddelelsen efter § 42, stk. 1, tilvejebringer den stemmesedler

til brug ved afstemningen i opstillingskredsen samt opslag, jf. §

45, stk. 3. Inden for storkredsene tilvejebringer valgbestyrelsen

stemmesedler og opslag på grundlag af de fortegnelser, der er

nævnt i § 36, stk. 4 og 5. Dog tilvejebringes stemmesedler og

opslag til brug ved afstemningen i de opstillingskredse i

Københavns Kommune, der hører til 3. storkreds, på grundlag af

den meddelelse, der er nævnt i § 42, stk. 2.

Stk. 2. Stemmesedlen skal indeholde navnene og bogstavbetegnelserne

på samtlige partier, der har kandidater opstillet i stor- eller

amtskredsen. Partierne anføres i alfabetisk rækkefølge efter

bogstavbetegnelsen.

Stk. 3. Stemmesedlen skal endvidere indeholde navnene på samtlige

kandidater, der er opstillet i stor- eller amtskredsen.

Kandidater, der opstiller for et parti, anføres samlet i et

særskilt felt for det pågældende parti og i den rækkefølge, der er

angivet i § 39, stk. 2, og § 40, stk. 2. Kandidater, der opstiller

uden for partierne, anføres til sidst i et særskilt felt for disse

og i alfabetisk rækkefølge, dog således at kandidater opstillet i

opstillingskredsen anføres først.

Stk. 4. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om

stemmesedlernes indhold og udformning.

§ 44. Valgbestyrelsen sørger for, at det nødvendige antal

stemmesedler og opslag er afleveret til kommunalbestyrelsen i god

tid inden afstemningens begyndelse.

§ 44. Valgbestyrelsen sørger for, at det nødvendige antal

stemmesedler og opslag er afleveret til kommunalbestyrelsen i god

tid inden afstemningens begyndelse.

§ 45. I hvert afstemningsområde foregår afstemningen på eet

afstemningssted.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sørger for lokaler til afstemningen samt

for det fornødne antal stemmerum og stemmekasser. Stemmerum skal

være indrettet således, at der kan afgives stemme, uden at andre

kan se, hvorledes vælgeren stemmer. Stemmerum skal være forsynet

med det fornødne udstyr til stemmeafgivning. Stemmekasser skal

være indrettet således, at ingen stemmeseddel kan tages ud, uden

at stemmekassen åbnes. Stemmekasser skal kunne låses eller

forsegles.

Stk. 3. I stemmelokalerne skal der være opslag, der angiver samtlige

partiers og kandidaters navne i den rækkefølge, hvori de er anført

på stemmesedlen. For partierne skal tillige angives

bogstavbetegnelserne.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen sørger i øvrigt for, at der på hvert

afstemningssted er truffet de fornødne forberedelser til

afstemningen, herunder at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere

er gjort bekendt med deres opgaver på valgdagen.

§ 45. I hvert afstemningsområde foregår afstemningen på eet

afstemningssted.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sørger for lokaler til afstemningen samt

for det fornødne antal stemmerum og stemmekasser. Stemmerum skal

være indrettet således, at der kan afgives stemme, uden at andre

kan se, hvorledes vælgeren stemmer. Stemmerum skal være forsynet

med det fornødne udstyr til stemmeafgivning. Stemmekasser skal

være indrettet således, at ingen stemmeseddel kan tages ud, uden

at stemmekassen åbnes. Stemmekasser skal kunne låses eller

forsegles.

Stk. 3. I stemmelokalerne skal der være opslag, der angiver samtlige

partiers og kandidaters navne i den rækkefølge, hvori de er anført

på stemmesedlen. For partierne skal tillige angives

bogstavbetegnelserne.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen sørger i øvrigt for, at der på hvert

afstemningssted er truffet de fornødne forberedelser til

afstemningen, herunder at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere

er gjort bekendt med deres opgaver på valgdagen.

§ 45. Det foreslås, at den hidtidige adgang til, jf. gældende lovs

§ 46. Afstemningen begynder kl. 9 og fortsætter til kl. 20, og så

længe der endnu derefter indfinder sig vælgere for at stemme.

Afstemningen sluttes, når ingen vælger tilkendegiver at ville

stemme, uanset at der gives opfordring hertil.

Stk. 2. Inden stemmeafgivningens begyndelse skal tilforordnede

vælgere vise de tilstedeværende, at stemmekasserne er tomme.

Derefter skal kasserne straks låses eller forsegles.

§ 46. Afstemningen begynder kl. 9 og fortsætter til kl. 20, og så

længe der endnu derefter indfinder sig vælgere for at stemme.

Afstemningen sluttes, når ingen vælger tilkendegiver at ville

stemme, uanset at der gives opfordring hertil.

Stk. 2. Inden stemmeafgivningens begyndelse skal tilforordnede

vælgere vise de tilstedeværende, at stemmekasserne er tomme.

Derefter skal kasserne straks låses eller forsegles.

§ 47. Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet.

Vælgeren skal inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort til

valglisteføreren. Har en vælger ikke medbragt valgkort, udskrives

et valgkort. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning

om navn, bopæl og fødselsdato. Hvis der er tvivl om en vælgers

identitet, skal denne fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af

dokumentation herfor. Derefter, og når valglisteføreren har

afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres en stemmeseddel

til vælgeren.

§ 47. Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet.

Vælgeren skal inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort til

valglisteføreren. Har en vælger ikke medbragt valgkort, udskrives

et valgkort. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning

om navn, bopæl og fødselsdato. Hvis der er tvivl om en vælgers

identitet, skal denne fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af

dokumentation herfor. Derefter, og når valglisteføreren har

afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres en stemmeseddel

til vælgeren.

§ 48. Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må

være til stede. På stemmesedlen sætter vælgeren et kryds ved et

partinavn eller et kandidatnavn.

Stk. 2. En vælger kan få ombyttet sin stemmeseddel, hvis den er

fejlagtigt afkrydset eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig.

Ombytning kan ikke ske, efter at stemmesedlen er lagt i

stemmekassen.

Stk. 3. Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren

stemmesedlen, således at ingen kan se, hvordan der er stemt.

Derefter lægger vælgeren stemmesedlen i stemmekassen i overværelse

af en tilforordnet vælger.

§ 48. Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må

være til stede. På stemmesedlen sætter vælgeren et kryds ved et

partinavn eller et kandidatnavn.

Stk. 2. En vælger kan få ombyttet sin stemmeseddel, hvis den er

fejlagtigt afkrydset eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig.

Ombytning kan ikke ske, efter at stemmesedlen er lagt i

stemmekassen.

Stk. 3. Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren

stemmesedlen, således at ingen kan se, hvordan der er stemt.

Derefter lægger vælgeren stemmesedlen i stemmekassen i overværelse

af en tilforordnet vælger.

§ 49. Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller

lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller

stemmerummet eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den

foreskrevne måde, jf. § 48, kan forlange fornøden hjælp til

stemmeafgivningen, jf. dog stk. 3. Der kan herved ske de

nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, herunder

gives adgang til at foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for

stemmelokalet.

Stk. 2. Hjælp til stemmeafgivning ydes af 2 valgstyrere eller

tilforordnede vælgere. En blind eller svagsynet vælger kan dog

forlange hjælp af en person, der er udpeget af vælgeren selv.

Stk. 3. Hjælp til afkrydsning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt

vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan

tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren

ønsker at stemme.

§ 49. Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller

lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller

stemmerummet eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den

foreskrevne måde, jf. § 48, kan forlange fornøden hjælp til

stemmeafgivningen, jf. dog stk. 3. Der kan herved ske de

nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, herunder

gives adgang til at foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for

stemmelokalet.

Stk. 2. Hjælp til stemmeafgivning ydes af 2 valgstyrere eller

tilforordnede vælgere. En blind eller svagsynet vælger kan dog

forlange hjælp af en person, der er udpeget af vælgeren selv.

Stk. 3. Hjælp til afkrydsning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt

vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan

tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren

ønsker at stemme.

§ 50. Valgstyrerne kan bestemme, at der i stemmelokalet foruden de

personer, som forestår afstemningen, kun må opholde sig vælgere,

der skal afgive stemme. Endvidere kan valgstyrerne begrænse

antallet af tilstedeværende vælgere, når ordensmæssige hensyn

kræver det. Valgstyrerne påser, at vælgerne ikke udsættes for

valgagitation i valglokalerne eller andre steder i umiddelbar

tilknytning hertil. De tilstedeværende skal i øvrigt rette sig

efter valgstyrernes anvisninger.

§ 50. Valgstyrerne kan bestemme, at der i stemmelokalet foruden de

personer, som forestår afstemningen, kun må opholde sig vælgere,

der skal afgive stemme. Endvidere kan valgstyrerne begrænse

antallet af tilstedeværende vælgere, når ordensmæssige hensyn

kræver det. Valgstyrerne påser, at vælgerne ikke udsættes for

valgagitation i valglokalerne eller andre steder i umiddelbar

tilknytning hertil. De tilstedeværende skal i øvrigt rette sig

efter valgstyrernes anvisninger.

§ 51. De personer, der forestår afstemningen, må ikke under

afstemningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til,

hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De

må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har været til

stede for at afgive stemme, eller i øvrigt oplyse forhold

vedrørende en vælgers stemmeafgivning.

Stk. 2. Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, at

vælgerne møder og afgiver stemme.

§ 51. De personer, der forestår afstemningen, må ikke under

afstemningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til,

hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De

må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har været til

stede for at afgive stemme, eller i øvrigt oplyse forhold

vedrørende en vælgers stemmeafgivning.

Stk. 2. Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, at

vælgerne møder og afgiver stemme.

§ 52. Når afstemningen er afsluttet, og før stemmeoptællingen

påbegyndes, optælles og sammenbindes i særskilte pakker de

stemmesedler, der ikke er udleveret, og de stemmesedler, der er

tilbageleveret ved ombytning. Derefter foretages stemmeoptælling i

overensstemmelse med reglerne i §§ 68-70.

§ 52. Når afstemningen er afsluttet, og før stemmeoptællingen

påbegyndes, optælles og sammenbindes i særskilte pakker de

stemmesedler, der ikke er udleveret, og de stemmesedler, der er

tilbageleveret ved ombytning. Derefter foretages stemmeoptælling i

overensstemmelse med reglerne i §§ 68-70.

§ 53. Enhver vælger, der er forhindret i at møde frem til

afstemningen på valgdagen, kan brevstemme på ethvert folkeregister

her i landet.

§ 53. Enhver vælger, der er forhindret i at møde frem til

afstemningen på valgdagen, kan brevstemme på ethvert folkeregister

her i landet.

§ 54. Vælgere, der er indlagt på eller optaget i følgende

institutioner, kan brevstemme i institutionen

1) Sygehuse.

2) Plejehjem, herunder særlige plejehjem, og beskyttede boliger, der

drives efter reglerne i bistandsloven.

3) Daghjem, institutioner for voksne personer med vidtgående fysiske

eller psykiske handicap, der drives efter reglerne i

bistandsloven, samt døgninstitutioner for voksne, der drives efter

nævnte lovs forsøgsbestemmelser. Kommunalbestyrelsen kan dog

beslutte, at der ikke skal foretages brevstemmeafgivning på et

daghjem, eller at brevstemmeafgivning i en institution i stedet

skal ske efter reglerne i stk. 3 om brevstemmeafgivning i hjemmet.

Stk. 2. Vælgere, der er indsat i en af kriminalforsorgens anstalter

eller arresthuse, kan brevstemme i institutionen.

Stk. 3. Vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed

ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet, kan brevstemme i

hjemmet, medmindre de har mulighed for at stemme i en af de

institutioner, der er nævnt i stk. 1. Anmodning om at brevstemme i

hjemmet skal indgives senest kl. 18 tolv dage før valgdagen.

Anmodningen skal indgives til folkeregistret i opholdskommunen.

Stk. 4. Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende øer, der ikke

udgør et selvstændigt afstemningsområde, kan brevstemme på øen.

§ 54. Vælgere, der er indlagt på eller optaget i følgende

institutioner, kan brevstemme i institutionen

1) Sygehuse.

2) Plejehjem, herunder særlige plejehjem, og beskyttede boliger, der

drives efter reglerne i bistandsloven.

3) Daghjem, institutioner for voksne personer med vidtgående fysiske

eller psykiske handicap, der drives efter reglerne i

bistandsloven, samt døgninstitutioner for voksne, der drives efter

nævnte lovs forsøgsbestemmelser. Kommunalbestyrelsen kan dog

beslutte, at der ikke skal foretages brevstemmeafgivning på et

daghjem, eller at brevstemmeafgivning i en institution i stedet

skal ske efter reglerne i stk. 3 om brevstemmeafgivning i hjemmet.

Stk. 2. Vælgere, der er indsat i en af kriminalforsorgens anstalter

eller arresthuse, kan brevstemme i institutionen.

Stk. 3. Vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed

ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet, kan brevstemme i

hjemmet, medmindre de har mulighed for at stemme i en af de

institutioner, der er nævnt i stk. 1. Anmodning om at brevstemme i

hjemmet skal indgives senest kl. 18 tolv dage før valgdagen.

Anmodningen skal indgives til folkeregistret i opholdskommunen.

Stk. 4. Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende øer, der ikke

udgør et selvstændigt afstemningsområde, kan brevstemme på øen.

§ 55. Brevstemmer efter § 54, stk. 1-3, skal afgives til 2

stemmemodtagere, der er ansat i kommunens forvaltning eller på

institutionen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. På de institutioner, der er nævnt i § 54, stk. 1, nr. 2 og

3, kan kun den ene af stemmemodtagerne være ansat på

institutionen.

Stk. 3. På de øer, der er nævnt i § 54, stk. 4, udpeger

kommunalbestyrelsen en eller flere vælgere til at fungere som

brevstemmemodtagere.

§ 55. Brevstemmer efter § 54, stk. 1-3, skal afgives til 2

stemmemodtagere, der er ansat i kommunens forvaltning eller på

institutionen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. På de institutioner, der er nævnt i § 54, stk. 1, nr. 2 og

3, kan kun den ene af stemmemodtagerne være ansat på

institutionen.

Stk. 3. På de øer, der er nævnt i § 54, stk. 4, udpeger

kommunalbestyrelsen en eller flere vælgere til at fungere som

brevstemmemodtagere.

§§ 55-55 b samt i § 56, stk. 1.

I forhold til de gældende regler foreslås den ændring, at alle

vælgere, der er indlagt på/ optaget i en af de institutioner, hvor

der foranstaltes brevstemmeafgivning, skal have adgang til at

brevstemme på institutionen, uanset om de er i stand til at møde

frem på afstemningsstedet på valgdagen. Endvidere foreslås, at

daghjem, der drives efter reglerne i bistandslovens § 74, stk. 1,

1. pkt., bliver omfattet af reglerne om brevstemmeafgivning på

institution. Tilsvarende foreslås for institutioner for voksne,

der drives efter bistandslovens § 138 b.

Herudover foreslås, at kommunalbestyrelsen skal have adgang til at

bestemme, at der på enkelte bestemte institutioner i stedet for

brevstemmeafgivning efter institutionsreglerne skal ske

brevstemmeafgivning efter reglerne om stemmeafgivning i hjemmet.

Betegnelserne på de sociale institutioner, hvor der foregår

brevstemmeafgivning, er bragt i overensstemmelse med betegnelserne

i bistandsloven.

I øvrigt bemærkes, at bestemmelsen om, at anmodning om

brevstemmeafgivning i hjemmet skal indgives på en særlig formular,

er udtaget af lovteksten. En bestemmelse om anvendelse af en

formular agtes i stedet optaget i de administrative forskrifter om

brevstemmeafgivning, der skal fastsættes i henhold til

lovforslagets § 63, jf. nærmere nedenfor om bemærkningerne til

denne bestemmelse.

Endelig foreslås, at der ved institutionsafstemning altid skal

medvirke 2 brevstemmemodtagere. Ved brevstemmeafgivning på

plejehjem o.lign. kan kun den ene af stemmemodtagerne være ansat

på institutionen. Formålet med disse forslag er at styrke

retssikkerheden ved brevstemmeafgivning på institutioner.

TIL §§ 57-59

Disse bestemmelser indeholder de særlige regler om

brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland og i udlandet samt på

danske skibe i udenrigsfart og danske havanlæg. I forhold til

gældende lov, hvor de tilsvarende bestemmelser indeholdes i §§ 55

c-d, § 56, stk. 2 og 3, samt §§ 63-64, foreslås den ændring, at

adgangen til at brevstemme på danske skibe i indenrigsfart samt på

fyr(skibe) ophæves. Endvidere foreslås, at danske havanlæg, jf.

lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg, udtrykkeligt

bliver omfattet af reglerne om brevstemmeafgivning.

Formuleringen af den hidtidige 3-måneders frist for

brevstemmeafgivning de nævnte steder foreslås ændret således, at

den afspejler realiteten i fristbestemmelsen. Realiteten (»kan

tidligst stemme 3 måneder før valgdagen«) er, at vælgeren kan

afgive brevstemme på et hvilket som helst tidspunkt, men at

brevstemmer afgivet tidligere end 3 måneder før valget ikke tages

i betragtning. Det bemærkes, at brevstemmeafgivning på danske

havanlæg på dansk område (søterritorium, kontinentalsokkelområde)

efter forslaget skal finde sted inden for den almindelige 3-ugers

frist.

TIL § 60

Det foreslås, at de nærmere bestemmelser om brevstemmematerialet

udgår af lovteksten. Brevstemmematerialets udformning og indhold

bestemmes herefter af indenrigsministeren, der i øvrigt som hidtil

skal tilvejebringe brevstemmematerialet.

Det foreslås, at danske skibe i udenrigsfart og danske havanlæg uden

for dansk område skal have en ubetinget pligt til at medføre

brevstemmemateriale. Det er nødvendigt, for at søfolk m.fl. kan

udnytte deres ret til at brevstemme til enhver tid.

TIL §§ 61-63

Bestemmelserne indeholder de vigtigste regler om fremgangsmåden ved

brevstemmeafgivning. I gældende lovs §§ 58-59 indeholdes

yderligere detaljerede regler om fremgangsmåden ved

brevstemmeafgivning. De mere detaljerede regler foreslås optaget i

administrative forskrifter udfærdiget af indenrigsministeren, jf.

lovforslagets § 63, hvorefter der i øvrigt kan fastsættes regler

om, hvorledes brevstemmeafgivningen tilrettelægges på de

forskellige brevstemmesteder.

I lovforslagets § 62 er optaget regler om, at en stemmemodtager ikke

må give nogen vælger råd eller vejledning om, hvilket parti eller

hvilken kandidat vælgeren bør stemme på, og om, at uvedkommende

ikke må føre systematisk kontrol med, at vælgere afgiver

brevstemme.

I gældende lov er tilsvarende bestemmelser optaget i § 81, men

vedrører kun (udtrykkeligt) afstemningen på afstemningsstedet på

valgdagen. For at styrke retssikkerheden i forbindelse med

brevstemmeafgivning foreslås det udtrykkeligt angivet, at disse

»forbudsbestemmelser« også vedrører brevstemmeafgivning.

TIL §§ 64-67

Bestemmelserne om modtagelse og kontrol af brevstemmer svarer med

enkelte ændringer til reglerne i gældende lovs §§ 60-62.

Ændringerne går ud på, AT den hidtidige brevstemmebog, hvori hver

enkelt modtagen brevstemme skal optegnes, erstattes af en

protokol, hvor der foretages en mere summarisk angivelse af antal

modtagne og videresendte brevstemmer, AT det udtrykkeligt er

anført, at brevstemmer afgivet tidligere end de relevante frister

(hhv. 3 uger og 3 måneder før valgdagen) ikke kommer i

betragtning, samt AT pligten til at udskrive valgkort for hver

brevstemme, der tages i betragtning, ophæves. Sidstnævnte forslag

indebærer, at følgebrevene i stedet kan anvendes til den fornødne

kontrol af antallet af vælgere, der har afgivet stemme på

valgdagen, sammenholdt med antallet af udleverede stemmesedler.

Endelig foreslås, at det i tilfælde, hvor en vælger har afgivet 2

eller flere brevstemmer, altid skal være den sidst afgivne

brevstemme, der tages i betragtning. En væsentlig del af

begrundelsen for adgangen til at afgive stemme på valgdagen uanset

tidligere afgiven brevstemme vil hermed være bortfaldet. Hertil

kommer, at denne adgang, der blev indført i 1980, kun udnyttes i

yderst beskedent omfang, men at adgangen, i det omfang den

udnyttes, kræver en relativt omfattende kontrol. Adgangen til at

afgive stemme på valgdagen uanset tidligere afgiven brevstemme

foreslås derfor ophævet.

TIL KAPITEL 9. OPGØRELSE AF AFSTEMNINGEN I OPSTILLINGSKREDSEN

Til § 68

Bestemmelsen, der indeholder reglerne om stemmeoptællingen på

afstemningsstedet, når afstemningen er afsluttet, svarer til

gældende lovs § 37, stk. 1 og 2. Bestemmelsen er dog mindre

detaljeret. Til gengæld er indføjet regler om optælling af

brevstemmer som henholdsvis stemmer for et parti og stemmer for en

kandidat uden for partierne. De nærmere regler om

stemmeoptællingens tilrettelæggelse og gennemførelse forudsættes

fastsat i kommunalbestyrelsens vejledning/ instruks til

valgstyrerne, jf. bemærkningerne ovenfor til § 45. Endvidere vil

Indenrigsministeriets generelle valgcirkulære indeholde vejledning

herom.

TIL § 69

Bestemmelsen indeholder reglerne om bedømmelse af stemmesedler. De

enkelte ugyldighedsgrunde for stemmesedler afgivet på

afstemningsstedet er opregnet i § 69, stk. 1. Reglerne svarer til

gældende lovs § 37, stk. 3. Ugyldighedsgrundene for

brevstemmesedler findes i § 69, stk. 2. Disse regler er i den

gældende lov placeret i § 62. De to sæt regler har imidlertid nær

sammenhæng og foreslås derfor placeret samlet og formuleret så

ensartet som muligt.

Det foreslås udtrykkeligt anført (i § 69, stk. 1, nr. 1, og stk. 2,

nr. 1), at stemmesedler er ugyldige, når de er blanke. Det har

tidligere givet anledning til diskussion, om blanke stemmesedler

skulle anses for gyldige eller ugyldige.

Ugyldighedsgrundene for brevstemmesedler i den gældende lov foreslås

suppleret med en regel om, at brevstemmesedler også er ugyldige,

når der er givet stemmesedlen et særpræg (§ 69, stk. 2, nr. 6).

Denne regel, som gælder for stemmesedler afgivet på

afstemningsstedet, bør også gælde for brevstemmesedler.

Efter den gældende lov medfører særpræg kun ugyldighed, når dette er

påført stemmesedlen med forsæt. Afgørelsen af, hvorvidt dette er

tilfældet, er imidlertid ofte vanskelig. Det foreslås derfor, at

kravet om forsæt udgår af lovteksten.

Den gældende lov opregner en række eksempler på, hvordan en

stemmeseddel kan gives et særpræg (»når der på stemmesedlen findes

skrevet, tegnet eller på anden måde anbragt noget, hvorved det

findes forsætligt tilkendegivet, hvem den stemmende er«). Det

foreslås, at disse eksempler udgår af lovteksten, idet de

naturligt kan opregnes i det generelle valgcirkulære, eller evt.

optages i de administrative forskrifter om bedømmelse af

stemmesedler, som indenrigsministeren kan udfærdige i henhold til

forslaget til § 69, stk. 4.

TIL §§ 70-71

Bestemmelserne indeholder reglerne om afslutningen af

stemmeoptællingen på afstemningsstederne og meddelelse af

resultatet heraf til valgbestyrelsens formand. Endvidere reglerne

om indberetning fra valgbestyrelsens formand af resultatet af

stemmeoptællingen i opstillingskredsen til indenrigsministeren på

valgaftenen. Bestemmelserne svarer med sproglige ændringer til de

gældende regler i § 38.

Ved overgang til een fælles valgbestyrelse i de store kommuner, der

omfatter flere opstillingskredse, kan der opstå rent praktiske

problemer, såfremt resultaterne fra samtlige afstemningssteder i

alle opstillingskredse skal indberettes til formanden for

valgbestyrelsen med henblik på, at denne derefter indberetter

resultatet af stemmeoptællingen i hver opstillingskreds til

indenrigsministeren. I § 70, stk. 2, foreslås derfor optaget en

bestemmelse om, at formanden for valgbestyrelsen i disse kommuner

kan bestemme, at de nævnte meddelelser fra de enkelte

afstemningssteder skal gives til en af formændene for valgstyrerne

i hver opstillingskreds.

Denne delegationsbestemmelse tager navnlig sigte på Københavns

Kommune, hvor der er i alt 55 afstemningssteder fordelt på 16

opstillingskredse.

TIL § 72

Bestemmelsen indeholder reglerne om tidspunktet og stedet for den

endelige opgørelse af resultatet af stemmeafgivningen i

opstillingskredsen. Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 39,

stk. 1, bortset fra, at det er fastsat, at det er

kommunalbestyrelsen og ikke vedkommende medlem af valgbestyrelsen,

der skal sørge for, at valgmaterialet fra de enkelte

afstemningssteder er til stede på fintællingsstedet.

Det foreslås udtrykkeligt nævnt i lovteksten (§ 72, stk. 1), at den

endelige opgørelse af stemmeafgivningens resultat benævnes

fintælling.

Efter gældende lovs § 40, stk. 3, har hver af de opstillede

kandidater ret til selv tillige med to af ham til formanden for

valgbestyrelsen opgivne vælgere at overvære opgørelsen af

afstemningens udfald. Denne regel, hvorefter fintællingen kun kan

overværes af kandidaterne og 2 særligt udpegede vælgere for hver

kandidat, er i modstrid med den tilsvarende regel i den kommunale

valglov, hvorefter fintællingen er offentlig.

Valglovene bør have samme regler på dette område, uanset at

fintællingen ved kommunale valg har større offentlig interesse end

ved folketingsvalg, idet førstnævnte fintælling umiddelbart

resulterer i, at de valgte kandidater kan udpeges, medens dette

ved folketingsvalg ikke lader sig gøre på grundlag af fintællingen

i de enkelte opstillingskredse. Offentlig adgang til fintællingen

er endvidere i overensstemmelse med det almindelige princip i

valgloven om, at offentligheden skal kunne kontrollere

optællingen. I § 72, stk. 1, er det derfor fastsat, at

fintællingen er offentlig.

Af sikkerhedsmæssige grunde bør valgbestyrelsen i øvrigt sørge for at

afskærme den del af lokalet, hvor fintællingen foretages. Dette

behøver dog ikke fremgå af lovteksten.

TIL § 73

Bestemmelsen indeholder de nærmere regler om fintællingen, som i

gældende lov findes i § 39, stk. 2-4.

I gældende lovs § 39, stk. 3, er det fastsat, at valgbestyrelsen

»samtidig (med fintællingen) eller ved en ny optælling« skal

optælle de personlige stemmer og partistemmerne. Denne formulering

stammer fra lov nr. 145 af 30. april 1980, hvor der blev indført

hjemmel til, at fintællingen og optællingen af personlige stemmer

kunne foregå samtidig. Det må imidlertid anses for rimeligt altid

at lade fintællingen ske gennem eller som et produkt af

optællingen af de personlige stemmer og partistemmerne. Dette

fremgår af forslaget til § 73, stk. 1, jf. stk. 2.

Bestemmelserne i § 73, stk. 3-5, om opgørelsen af personlige stemmer

og fordelingen af partistemmerne på kandidaterne svarer, med

sproglige ændringer, til gældende lovs § 39, stk. 3. Der er dog

indføjet regler om henførelse af brevstemmer som partistemmer,

henholdsvis personlige stemmer. For en ordens skyld er indføjet en

bestemmelse om, at der skal foretages lodtrækning ved

indenrigsministerens foranstaltning (rent praktisk af Danmarks

Statistik), såfremt to eller flere sideordnet opstillede

kandidater er lige berettiget til en partistemme.

Det bemærkes, at bestemmelsen om, at »Andre partistemmer«, når der er

anmeldt partiliste, tillægges den kandidat, der er anmeldt som nr.

1 på partilisten, ikke vil have nogen betydning for

kandidatudvælgelsen, såfremt de nye regler i lovforslagets § 82,

om kandidatudvælgelse når partiliste er anmeldt, gennemføres.

Efter disse regler vil der kun forekomme spring i partilisten,

såfremt en kandidat umiddelbart har opnået fordelingstallet. Da

»Andre partistemmer« imidlertid indgår i beregningen af

fordelingstallet, jf. § 82, kan der ikke ses bort fra dem ved

kandidatudvælgelsesproceduren, hvorfor de må tillægges en bestemt

kandidat. I modsat fald ville fordelingstallet ikke være udtryk

for det laveste stemmetal, som altid vil give ret til et mandat.

TIL § 74

Bestemmelsen, der indeholder reglerne om afslutningen af arbejdet

efter fintællingen, svarer med sproglige ændringer til de gældende

bestemmelser i § 40, stk. 1 og 2. Bestemmelsen i gældende lovs §

40, stk. 1, om, hvornår stemmesedler og valgkort skal

tilintetgøres, foreslås dog placeret i kapitel 13 sammen med de

øvrige kassationsregler, jf. bemærkningerne nedenfor til § 104,

hvoraf nærmere fremgår, hvilke ændringer der i øvrigt foreslås i

opbevarings- og kassationsreglerne.

TIL KAPITEL 10. VALGETS OPGØRELSE

Til § 75

Bestemmelsen, der svarer til gældende lovs § 42, stk. 1, fastslår, at

den samlede opgørele af valget foretages på grundlag af

valgbøgerne. Den samlede opgørelse af valget forudsættes som

hidtil foretaget af Danmarks Statistik på indenrigsministerens

vegne.

TIL §§ 76-82

Bestemmelsen indeholder reglerne om kredsmandaternes fordeling, om

tillægsmandaternes fordeling på partier, om fordeling af

partiernes tillægsmandater på landsdele, om fordeling af

partiernes tillægsmandater på stor- og amtskredse samt om

kandidatudvælgelsen. Reglerne svarer - med sproglige ændringer -

til gældende lovs § 42, stk. 2, og §§ 43 og 44, bortset fra

reglerne om kandidatudvælgelse, når der er anmeldt partiliste.

Ifølge forslaget til § 82 skal kandidatudvælgelsen, når der er

anmeldt partiliste, ske efter følgende regler: Der udregnes efter

de hidtidige regler et fordelingstal for partiet i stor- eller

amtskredsen. Har en kandidat opnået et stemmetal (personlige

stemmer og tillagte partistemmer), der er lig med eller større end

fordelingstallet, er den pågældende valgt til medlem af

Folketinget. Har flere kandidater opnået fordelingstallet, er

kandidaterne valgt i partilistens rækkefølge. Opnås det ikke

herved at få besat alle de mandater, der er tilfaldet partiet,

anses de resterende kandidater for valgt i partilistens rækkefølge

i det antal, hvori partiet endnu er berettiget til mandater. Har

ingen af kandidaterne opnået fordelingstallet, erklæres

kandidaterne for valgt i partilistens rækkefølge i det antal,

hvori der er tilfaldet partiet mandater i stor- eller amtskredsen.

Det er således kun kandidater, der umiddelbart opnår

fordelingstallet, der vil kunne foretage spring i partilisten

(»sprænge listen«).

Dette forslag til ændrede regler om kandidatudvælgelse, når der er

anmeldt partiliste, er identisk med et forslag, som Folketingets

kommunaludvalg drøftede i folketingsåret 1982/ 83 i forbindelse

med behandlingen af et lovforslag om tydeliggørelse af

folketingsvalglovens regler om kandidatudvælgelse, når der er

anmeldt partiliste.

TIL §§ 83 OG 84

Bestemmelserne, der fastslår, at der udfærdiges valgbreve for de

valgte kandidater, og at de ikke-valgte kandidater opføres på en

stedfortræderliste, svarer til gældende lovs § 49 og § 50, stk. 1,

1. pkt. De nærmere regler om rækkefølgen på stedfortræderlisten

findes i lovforslagets § 85, jf. bemærkningerne nedenfor til denne

bestemmelse. Den hidtidige bestemmelse i § 49, stk. 2, hvorefter

der også skal tilstilles valgbrev til den valgte, selvom der kan

rejses tvivl om vedkommendes valgbarhed, er dog udgået af

lovteksten som overflødig.

I øvrigt bemærkes, at valgbrevenes funktion alene er at godtgøre, at

modtageren af valgbrevet er berettiget til at give møde ved

Folketingets sammentræden efter valget. Derefter er det

Folketinget, der afgør gyldigheden af sine medlemmers valg, jf.

grundlovens § 33. Dersom det efter indenrigsministerens udstedelse

af valgbreve, men inden Folketingets sammentræden dokumenteres, at

det talmæssige grundlag for Indenrigsministeriets opgørelse har

været forkert, er indenrigsministeren forpligtet til at lade

foretage en ny opgørelse af, hvilke kandidater der er valgt under

hensyn til det korrigerede stemmetal. Dersom den nye opgørelse

viser, at andre kandidater er valgt, er indenrigsministeren

forpligtet til at tilbagekalde valgbrevene fra den eller de

kandidater, der i henhold til den korrigerede opgørelse ikke er

valgt. Dersom indenrigsministeren ikke foretog denne korrektion,

ville der være uoverensstemmelse mellem på den ene side det

foreliggende stemmetal og på den anden side de af

indenrigsministeren udstedte valgbreve. Denne uoverensstemmelse

ville endvidere indebære, at det ikke var de kandidater, som

ifølge stemmetallene skulle være valgt, der kom til at tage

stilling til valgets gyldighed.

I § 84, stk. 2, er optaget en bestemmelse om de særlige beregninger,

der i visse tilfælde skal foretages særskilt til brug for

stedfortræderlisten.

TIL § 85

Bestemmelsen, der indeholder reglerne om udarbejdelsen og

opstillingen af stedfortræderlisten, svarer til de gældende regler

i § 50, med de konsekvensændringer, der følger af forslaget i § 82

til nye regler om kandidatudvælgelse, når der har været anmeldt

partiliste. For at gøre reglerne mere forståelige er den hidtidige

formulering i § 50, stk. 2, om » . . . rækkefølge, der i henhold

til bestemmelserne i § 44, nr. 4, angiver deres berettigelse til

at få tillægsmandat tildelt, hvis der var tilfaldet partiet

tillægsmandat eller flere sådanne, end partiet opnåede ved valget«

erstattet af en formulering, der direkte henviser til, at det er

størrelsen af nærmere angivne kvotienter, der er afgørende for

rækkefølgen.

TIL § 86

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 53.

TIL KAPITEL 11. FOLKETINGETS GODKENDELSE AF VALGET

Til § 87

Bestemmelsen fastslår i stk. 1, at Folketinget afgør gyldigheden af

kandidaternes valg. Stk. 2 indeholder en udtrykkelig bestemmelse

om, at Folketinget kan pålægge indenrigsministeren at foretage nye

beregninger og opgørelser m.v. Denne bestemmelse svarer til den

gældende retstilstand. I stk. 3 fastslås herudover, at Folketinget

kan pålægge valgbestyrelserne at foretage en fornyet gennemgang og

opgørelse af det materiale eller dele heraf, der har været

benyttet ved folketingsvalget. Det antages, at Folketinget ikke

har en sådan beføjelse efter gældende ret. Bestemmelserne i § 87

svarer i øvrigt til gældende lovs § 54, stk. 2.

TIL § 88

Bestemmelsen, der fastslår, at enhver vælger kan klage over

folketingsvalg, svarer til gældende lovs § 75, stk. 2.

TIL §§ 89-91

Bestemmelsen beskriver retsvirkningerne af, at Folketinget træffer

afgørelse om, at afstemningen i en opstillingskreds er ugyldig,

eller at en valgt kandidat ikke er valgbar. Bestemmelserne svarer

til gældende lovs § 54, stk. 1 og 3. Det foreslås dog anført, at

stedfortræderen indtræder efter de almindelige

stedfortræderregler, hvis Folketinget træffer afgørelse om, at en

valgt kandidat ikke er valgbar. I gældende lovs § 54, stk. 3, er

alene bestemt, at Folketinget træffer afgørelse om, hvad der skal

foretages, hvis valget er faldet på en ikke-valgbar person.

TIL §§ 92-93

Reglerne om stedfortrædernes indtræden i Folketinget svarer til

gældende lovs §§ 51 og 52, og reglerne om gyldighedsperioden for

valg ved udfyldningsvalg svarer til § 76. Det har dog ikke hidtil

udtrykkeligt været anført i valgloven, at muligheden af at afholde

udfyldningsvalg skal indgå i Folketingets overvejelser, såfremt

der ingen stedfortræder findes. Spørgsmålet om afholdelse af

udfyldningsvalg har ikke hidtil haft praktisk betydning. Der

foreslås derfor ikke fastsat nærmere regler herom. I givet fald må

Folketinget derfor træffe en særlig beslutning, fmtl. i form af en

lov, om afholdelse af udfyldningsvalg.

TIL KAPITEL 12. FOLKEAFSTEMNINGER

Til §§ 94 og 95

Bestemmelserne indeholder reglerne om, hvilke folkeafstemninger, der

skal afholdes efter reglerne i valgloven, om den procedure, der

skal følges, når et lovforslag eller en stadfæstet lov skal til

folkeafstemning, om tidsfristerne herfor m.v. Herudover er det

fastsat (i § 95, stk. 3), at folkeafstemning foregår i de samme

afstemningsområder som valg til Folketinget.

Bestemmelserne svarer til gældende lovs §§ 66 og 67 samt § 69, stk.

1. Det bemærkes, at folkeafstemning i anledning af

grundlovsændring ikke er omfattet af valglovens bestemmelser om

folkeafstemninger, hverken efter gældende lov eller lovforslaget.

TIL §§ 96 OG 97

Bestemmelserne indeholder reglerne om valgret, valglister og valgkort

m.v. ved folkeafstemninger samt reglerne om valgbestyrelser,

valgstyrere m.v. Reglerne består i det store og hele af

henvisninger til de tilsvarende bestemmelser om folketingsvalg.

Valgbestyrelsernes opgaver er dog mere begrænsede ved

folkeafstemninger, idet der ikke skal modtages

kandidatanmeldelser, ligesom valgbogen ved folkeafstemninger er

mere begrænset end ved folketingsvalg. Bestemmelserne svarer til

gældende lovs § 68 og § 69, stk. 1.

TIL § 98

Bestemmelsen, der svarer til gældende lovs § 70, stk. 2, fastslår, at

der på stemmesedlen skal være trykt ordene »Ja« og »Nej« klart

adskilt. De nærmere regler om udformningen af stemmesedlen

foreslås fastsat ved administrative forskrifter, jf.

bemærkningerne til § 43 om det tilsvarende forslag for

stemmesedler ved folketingsvalg. I sådanne forskrifter vil det

evt. kunne fastsættes, at stemmesedlen skal indeholde rubrikker

til afkrydsning.

TIL § 99

Bestemmelsen fastslår i stk. 1, at afstemningen på afstemningsdagen

finder sted i overensstemmelse med reglerne i kapitel 7 for

folketingsvalg. Der er dog fastsat en særlig regel om, hvorledes

vælgeren afgiver sin stemme ved folkeafstemninger, jf. stk. 2. I

stk. 3 findes særlige regler om afstemning om 2 eller flere

lovforslag eller love på samme dag. Reglen om at vælgeren skal

modtage stemmesedler til samtlige afstemninger indebærer, at det

pålægges den vælger, der ikke ønsker at afgive stemme om alle

lovforslag m.v., at stemme blankt vedrørende disse lovforslag. En

tilsvarende bestemmelse findes i gældende lovs § 71, stk. 4.

Bestemmelserne i forslaget til § 99 svarer til bestemmelserne i

gældende lovs §§ 69-71

TIL § 100

Bestemmelsen indeholder reglerne om brevstemmeafgivning, der, bortset

fra reglen om brevstemmesedlen, består i en henvisning til

reglerne om brevstemmafgivning ved folketingsvalg. I gældende lov

findes reglerne om brevstemmeafgivning i § 72.

TIL § 101

Bestemmelsen fastslår i stk. 1, at afslutningen af afstemningen på

afstemningsstedet, stemmeoptælling og indberetning til

indenrigsministeren foregår efter reglerne i lovens kapitel 9 for

folketingsvalg med de ændringer, der følger af folkeafstemningens

karakter. I stk. 2 er fastsat de særlige ugyldighedsregler der

gælder for stemmesedler ved folkeafstemninger. Reglerne herom

findes i gældende lov i § 73, stk. 2. I den gældende lov er det

udtrykkeligt anført, at »understregning eller overstregning af den

stemmesedlen påtrykte tekst i forbindelse med et kryds på

stemmesedlen anses ikke som særpræg«. Det skyldes, at det ved

folkeafstemning kan være nærliggende for en vælger at understrege

eller overstrege den påtrykte tekst for at markere sin holdning

stærkere. Denne bestemmelse er ikke medtaget i forslaget til §

101, stk. 2. Der er dog ikke herved tilsigtet nogen

realitetsændring, idet de nødvendige bestemmelser herom kan indgå

i de administrative forskrifter om bedømmelse af stemmesedler, som

indenrigsminsteren kan udfærdige efter forelæggelse for

Folketingets udvalg til valgs prøvelse, jf. forslaget til § 101,

stk. 3.

Derimod er der tilsigtet en realitetsændring med forslaget til § 101,

stk. 2, nr. 2, hvorefter en stemmeseddel er ugyldig, når den ikke

er afkrydset på den foreskrevne måde.

I Indenrigsministeriets cirkulærer om folkeafstemninger er det siden

1972 generelt tilkendegivet, at en stemmeseddel, der er mærket med

ordet »Ja« eller »Nej« i stedet for et kryds, ikke bør anses for

ugyldig, hvis der ikke hersker nogen tvivl om, for hvilket

alternativ vælgeren har villet stemme. Denne opfattelse har fået

tilslutning i en betænkning af 4. juni 1982, afgivet af et udvalg,

som indenrigsministeren havde nedsat bestående af medlemmer fra de

i Folketinget repræsenterede partier.

Denne tilkendegivelse har imidlertid givet anledning til betydelig

usikkerhed for valgbestyrelsernes stillingtagen til stemmesedlers

gyldighed, bl.a. fordi der kan rejses tvivl om vælgerens

tilkendegivelse i nogle af disse tilfælde, herunder i hvert fald

ved en dobbeltnegation (nej ud for nej). Dette er baggrunden for

at det foreslås, at en stemmeseddel er ugyldig, når den ikke er

afkrydset i overensstemmelse med § 99, stk. 2.

TIL § 102

Bestemmelsen, der fastslår, at indenrigsministeren opgør resultatet

og bekendtgør dette i Statstidende, svarer til den gældende lovs §

74, bortset fra at det i den foreslåede bestemmelse udtrykkeligt

er anført, at indenrigsministeren opgør resultatet af

folkeafstemningen. På samme måde som ved folketingsvalg foretager

Danmarks Statistik opgørelsen af resultatet på

indenrigsministerens vegne, jf. bemærkningerne til § 75.

Det bemærkes, at Folketinget ikke afgør spørgsmålet om

folkeafstemningens gyldighed. Bekendtgørelsen af resultatet af

folkeafstemningen skal derfor ikke afvente Folketingets

stillingtagen til evt. klager over afstemningen, jf.

bemærkningerne nedenfor til § 103.

TIL § 103

Efter denne bestemmelse kan enhver vælger klage over

folkeafstemningen. Klager skal indgives gennem

Indenrigsministeriet til Folketinget senest ugedagen efter

afstemningen. En tilsvarende regel findes i den gældende lovs §

73, stk. 3.

TIL KAPITEL 13. FORSKELLIGE BESTEMMELSER

Til § 104

Bestemmelsen indeholder reglerne om opbevaring og kassation af

valgmateriale. I stk. 1 fastslås, at det valgmateriale, som

valgbestyrelsen har modtaget, skal opbevares af

kommunalbestyrelsen (i opstillingskredse, der består af flere

kommuner, af kommunalbestyrelsen i kredskommunen). Dette er en

ændring i forhold til den gældende lovs § 40, hvorefter

valglisterne skal tilbageleveres til de enkelte kommuner. Dette er

imidlertid overflødigt, da valglisterne skal tilintetgøres.

Gældende lovs § 40 er et levn fra tiden før 1980, hvor kommunerne

til stadighed skulle have valglister i beredskab. I stk. 2

fastslås hvilket valgmateriale, kommunalbestyrelsen skal opbevare.

I stk. 3 indeholdes reglerne om kassation af valgmateriale.

Forslaget til § 104 angiver udtømmende reglerne om opbevaring og

kassation af valgmateriale, mens gældende lovs § 21, sidste pkt.,

og § 40, stk. 1, sidste pkt., alene indeholder regler om

opbevaring af valgbestyrelsens valgbog, henholdsvis om kassation

af stemmesedler og valgkort. De foreslåede regler i § 104 svarer

til de regler, der er optaget i et bilag til Indenrigsministeriets

bekendtgørelse nr. 201 af 29. april 1981 om kassation i

kommunernes arkiver. Bekendtgørelsen er udstedt i henhold til §

62, stk. 2, i den kommunale styrelseslov.

TIL § 105

Bestemmelsen, der indeholder reglerne om afholdelse af udgifterne ved

folketingsvalg og folkeafstemninger, svarer til gældende lovs §

82. De udgifter, som forskudsvis afholdes af kredskommunen, skal

refunderes af de øvrige kommuner i opstillingskredsen. Efter den

gældende lov skal de enkelte kommuners bidrag indsendes til

formanden for valgbestyrelsen senest 14 dage efter, at

kommunalbestyrelsen har modtaget underretning om beløbets

størrelse. Denne bestemmelse foreslås ophævet som overflødig. I §

105 er endvidere optaget en bestemmelse om afholdelse af

udgifterne til brevstemmemateriale og til porto til forsendelse af

brevstemmer. Bestemmelserne svarer til gældende ret.

Til illustration af størrelsesordenen af udgifterne ved afholdelse af

folketingsvalg og folkeafstemninger kan oplyses, at kommunernes

udgifter ved EF-folkeafstemningen den 27. februar 1986

skønsmæssigt blev opgjort til 38 mill. kr. Det drejede sig om

udgifter til valgkort, herunder porto, til diæter til valgstyrere

og tilforordnede vælgere, til stemmesedler, opslag, annoncer,

opstilling og nedtagning af stemmelokale-udstyr m.v. Ved

folketingsvalg er udgifterne større bl.a. fordi stemmesedlerne er

mere omfangsrige og derfor dyrere.

TIL § 106

Bestemmelsen indeholder hjemmel til at straffe med bøde eller hæfte

den, der overtræder nærmere angivne bestemmelser i loven. I § 64,

stk. 5, i gældende lov findes en bestemmelse, hvorefter en

skibsfører kan straffes med bøde, hvis han undlader at iværksætte

afstemning om bord på skibet efter at være blevet bekendt med, at

der skal afholdes valg eller folkeafstemning, og i § 81, stk. 2,

findes en bestemmelse om straf af bøde eller hæfte for medlemmer

af valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede, som påvirker

vælgernes stemmeafgivning eller giver oplysning om en vælgers

stemmeafgivning. Endvidere findes i § 81, stk. 3, en regel om

straf af bøde for systematisk kontrol med, at vælgerne møder og

afgiver stemme.

Ved fastsættelse af den fælles strafferamme til bøde ELLER hæfte er

ikke tilsigtet nogen skærpelse i forhold til gældende lov. I den

gældende lov findes i § 79 en generel regel om bødestraf for

pligtforsømmelser. Denne regel er ikke medtaget i lovforslaget.

I stk. 2 foreslås indføjet en hjemmel til at fastsætte bødestraf i

administrative forskrifter, der udstedes i medfør af loven. En

sådan hjemmel findes ikke i gældende lov, og der har hidtil ikke

været behov herfor. Henskydelsen af visse regler til

administrative forskrifter, herunder regler om tilrettelæggelse og

gennemførelse af brevstemmeafgivning, kan imidlertid medføre behov

for en sådan hjemmel.

Det bemærkes, at gældende lovs § 80 bestemmer, at ingen vælger, som

har afgivet stemme ved folketingsvalg eller ved folkeafstemning,

skal være pligtig for retten i nogen sag at opgive, hvorledes han

har stemt. På grund af princippet om hemmelig stemmeafgivning er

dette en selvfølgelighed, og det foreslås derfor, at reglen udgår

som overflødig.

TIL § 107

Efter denne bestemmelse kan justitsministeren fastsætte regler til

sikring af, at der ikke udøves valgagitation på en måde, der

forstyrrer den offentlige orden. Bestemmelsen svarer til gældende

lovs § 82 a. Det foreslås, at hjemlen gøres generel, således at

forskrifterne kan fastsættes een gang for alle. Efter gældende lov

skal sådanne regler fastsættes forud for hvert folketingsvalg.

TIL KAPITEL 14. VEDERLAG OG PENSION M.V. FOR FOLKETINGETS MEDLEMMER

Til §§ 108-119

Bestemmelserne er identiske med bestemmelserne i gældende lovs §§

83-94 med de ændringer, der følger af en ændret nummerering af de

pågældende paragraffer.

TIL KAPITEL 15. VEDERLAG OG PENSION M.V. FOR FOLKETINGETS FORMAND

Til §§ 120-125

Bestemmelserne er identiske med bestemmelserne i gældende lovs §§

95-100 med de ændringer, der følger af en ændret nummerering af de

pågældende paragraffer .

TIL KAPITEL 16. IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSER

Til § 126

Det foreslås, at tidspunktet for lovforslagets ikrafttræden,

henholdsvis ophævelse af den gældende folketingsvalglov,

fastsættes af indenrigsministeren. Det er herved forudsat, at

næste folketingsvalg, der senest skal afholdes den 10. januar

1988, fuldtud afholdes efter reglerne i den gældende

folketingsvalglov.

Forslaget om, at ministeren i forbindelse med fastsættelse af

tidspunktet for lovforslagets ikrafttræden kan bestemme, at

bestemmelser i lovforslaget træder i kraft på forskellige

tidspunkter, henholdsvis at bestemmelserne i den gældende lov

ophæves på forskellige tidspunkter, tager navnlig sigte på

reglerne om optagelse på valglisten af personer ansat i den danske

stat, der er beordret til tjeneste i udlandet, og af personer, der

opholder sig i Grønland på områder uden for den kommunale

inddeling, jf. bemærkningerne til §§ 15-16.

§ 56. Brevstemmeafgivning her i landet kan finde sted de sidste 3

uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen.

Brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland og i udlandet

§ 56. Brevstemmeafgivning her i landet kan finde sted de sidste 3

uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen.

BREVSTEMMEAFGIVNING På FÆRØERNE, I GRØNLAND OG I UDLANDET

§ 57. Vælgere, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland, kan

brevstemme på de færøske eller grønlandske folkeregistre eller hos

en stemmemodtager, der er udpeget af indenrigsministeren.

Stk. 2. Vælgere, der opholder sig i udlandet, kan brevstemme på en

dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation eller hos en

stemmemodtager, der er udpeget af indenrigsministeren.

Stk. 3. Brevstemmer, der er afgivet mere end 3 måneder før

valgdagen, kommer ikke i betragtning.

Stk. 4. Når valg til Folketinget er udskrevet, sørger

indenrigsministeren for, at de danske repræsentationer og andre

stemmemodtagere i udlandet bliver underrettet herom.

Brevstemmeafgivning på danske skibe i udenrigsfart og danske havanlæg

§ 57. Vælgere, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland, kan

brevstemme på de færøske eller grønlandske folkeregistre eller hos

en stemmemodtager, der er udpeget af indenrigsministeren.

Stk. 2. Vælgere, der opholder sig i udlandet, kan brevstemme på en

dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation eller hos en

stemmemodtager, der er udpeget af indenrigsministeren.

Stk. 3. Brevstemmer, der er afgivet mere end 3 måneder før

valgdagen, kommer ikke i betragtning.

Stk. 4. Når valg til Folketinget er udskrevet, sørger

indenrigsministeren for, at de danske repræsentationer og andre

stemmemodtagere i udlandet bliver underrettet herom.

BREVSTEMMEAFGIVNING På DANSKE SKIBE I UDENRIGSFART OG DANSKE HAVANLÆG

§ 58. Søfolk og passagerer på danske skibe i udenrigsfart samt

personer, der er ansat på danske havanlæg, kan brevstemme på

skibet eller havanlægget. Skibsføreren eller den, som skibsføreren

har udpeget, henholdsvis havanlæggets chef eller den, som chefen

har udpeget, fungerer som stemmemodtager.

Stk. 2. Brevstemmer, der er afgivet mere end 3 måneder før

valgdagen, kommer ikke i betragtning, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. Søfolk på danske skibe i udenrigsfart og deres medsejlende

ægtefæller kan afgive brevstemme på skibet fra dagen efter et

folketingsvalg med gyldighed for førstkommende folketingsvalg.

Stk. 4. På danske havanlæg på dansk område kan brevstemmeafgivning

finde sted de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest næstsidste

søgnedag før valgdagen.

§ 58. Søfolk og passagerer på danske skibe i udenrigsfart samt

personer, der er ansat på danske havanlæg, kan brevstemme på

skibet eller havanlægget. Skibsføreren eller den, som skibsføreren

har udpeget, henholdsvis havanlæggets chef eller den, som chefen

har udpeget, fungerer som stemmemodtager.

Stk. 2. Brevstemmer, der er afgivet mere end 3 måneder før

valgdagen, kommer ikke i betragtning, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. Søfolk på danske skibe i udenrigsfart og deres medsejlende

ægtefæller kan afgive brevstemme på skibet fra dagen efter et

folketingsvalg med gyldighed for førstkommende folketingsvalg.

Stk. 4. På danske havanlæg på dansk område kan brevstemmeafgivning

finde sted de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest næstsidste

søgnedag før valgdagen.

§ 59. Når valg til Folketinget er udskrevet, sørger

indenrigsministeren for, at skibsførere på danske skibe i

udenrigsfart og chefer på danske havanlæg bliver underrettet

herom.

Stk. 2. Så snart skibsføreren på et dansk skib i udenrigsfart bliver

bekendt med, at der er udskrevet valg til Folketinget, skal

skibsføreren sørge for, at der straks foretages

brevstemmeafgivning om bord. Gennemførelse af brevstemmeafgivning

kan dog undlades, hvis brevstemmerne selv ved anvendelse af

hurtigste forsendelsesmåde ikke kan påregnes at komme frem inden

afstemningens begyndelse på valgdagen, eller hvis tvingende og

uopsættelige skibsforretninger er til hinder herfor. Tilsvarende

regler gælder for danske havanlæg.

Brevstemmematerialet

§ 59. Når valg til Folketinget er udskrevet, sørger

indenrigsministeren for, at skibsførere på danske skibe i

udenrigsfart og chefer på danske havanlæg bliver underrettet

herom.

Stk. 2. Så snart skibsføreren på et dansk skib i udenrigsfart bliver

bekendt med, at der er udskrevet valg til Folketinget, skal

skibsføreren sørge for, at der straks foretages

brevstemmeafgivning om bord. Gennemførelse af brevstemmeafgivning

kan dog undlades, hvis brevstemmerne selv ved anvendelse af

hurtigste forsendelsesmåde ikke kan påregnes at komme frem inden

afstemningens begyndelse på valgdagen, eller hvis tvingende og

uopsættelige skibsforretninger er til hinder herfor. Tilsvarende

regler gælder for danske havanlæg.

BREVSTEMMEMATERIALET

§ 60. Brevstemmematerialet består af stemmeseddel, konvolut,

følgebrev og yderkuvert. Indenrigsministeren bestemmer

brevstemmematerialets nærmere indhold og udformning.

Stk. 2. Indenrigsministeren tilvejebringer brevstemmematerialet.

Brevstemmematerialet skal til enhver tid findes på folkeregistrene

og de danske repræsentationer i udlandet samt om bord i danske

skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg uden for dansk område.

Fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning

§ 60. Brevstemmematerialet består af stemmeseddel, konvolut,

følgebrev og yderkuvert. Indenrigsministeren bestemmer

brevstemmematerialets nærmere indhold og udformning.

Stk. 2. Indenrigsministeren tilvejebringer brevstemmematerialet.

Brevstemmematerialet skal til enhver tid findes på folkeregistrene

og de danske repræsentationer i udlandet samt om bord i danske

skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg uden for dansk område.

FREMGANGSMÅDEN VED BREVSTEMMEAFGIVNING

§ 61. Vælgere, der ønsker at brevstemme, skal vise fornøden

legitimation til brevstemmemodtageren. Herefter udleveres

brevstemmematerialet, jf. § 60.

Stk. 2. På stemmesedlen anføres navnet eller bogstavbetegnelsen for

et parti, der har kandidater opstillet i den stor- eller

amtskreds, hvor vælgeren er optaget på valglisten. Ønsker vælgeren

at stemme på en bestemt kandidat, der er opstillet i den

pågældende stor- eller amtskreds, anføres navnet på kandidaten,

eventuelt med tilføjelse af partinavnet eller bogstavbetegnelsen.

Stk. 3. Vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre og

lægger den i konvolutten. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet

og underskriver dette i overværelse af stemmemodtageren, der

attesterer stemmeafgivningen.

Stk. 4. Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen

eller udfylde og underskrive følgebrevet, skal stemmemodtageren

yde den fornødne hjælp, jf. dog stk. 5. Er der ydet hjælp, skal

dette fremgå af følgebrevet.

Stk. 5. Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt

vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp, utvetydigt kan

tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren

ønsker at stemme.

Stk. 6. Konvolutten med stemmeseddel samt følgebrevet lægges i

yderkuverten, der sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune,

hvor vælgeren er optaget på valglisten. På yderkuverten skal

angives vælgerens navn, fødselsdato og bopæl.

§ 61. Vælgere, der ønsker at brevstemme, skal vise fornøden

legitimation til brevstemmemodtageren. Herefter udleveres

brevstemmematerialet, jf. § 60.

Stk. 2. På stemmesedlen anføres navnet eller bogstavbetegnelsen for

et parti, der har kandidater opstillet i den stor- eller

amtskreds, hvor vælgeren er optaget på valglisten. Ønsker vælgeren

at stemme på en bestemt kandidat, der er opstillet i den

pågældende stor- eller amtskreds, anføres navnet på kandidaten,

eventuelt med tilføjelse af partinavnet eller bogstavbetegnelsen.

Stk. 3. Vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre og

lægger den i konvolutten. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet

og underskriver dette i overværelse af stemmemodtageren, der

attesterer stemmeafgivningen.

Stk. 4. Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen,

eller udfylde og underskrive følgebrevet, skal stemmemodtageren

yde den fornødne hjælp, jf. dog stk. 5. Er der ydet hjælp, skal

dette fremgå af følgebrevet.

Stk. 5. Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt

vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp, utvetydigt kan

tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren

ønsker at stemme.

Stk. 6. Konvolutten med stemmeseddel samt følgebrevet lægges i

yderkuverten, der sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune,

hvor vælgeren er optaget på valglisten. På yderkuverten skal

angives vælgerens navn, fødselsdato og bopæl.

§ 62. Stemmemodtagere må ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen

give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti

eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over

for uvedkommende oplyse, om en vælger har afgivet brevstemme eller

i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.

Stk. 2. Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, om

vælgere afgiver brevstemme.

§ 62 med bøde eller hæfte.

Stk. 2. I regler, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf

af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

§ 62. Stemmemodtagere må ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen

give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti

eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over

for uvedkommende oplyse, om en vælger har afgivet brevstemme eller

i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.

Stk. 2. Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, om

vælgere afgiver brevstemme.

§ 62 med bøde eller hæfte.

Stk. 2. I regler, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf

af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

§ 63. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om

tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning samt om

fremgangsmåden ved afgivelse af brevstemme.

Modtagelse og kontrol af brevstemmer

§ 63. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om

tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning samt om

fremgangsmåden ved afgivelse af brevstemme.

MODTAGELSE OG KONTROL AF BREVSTEMMER

§ 64. Kommunalbestyrelsen anfører tidspunktet for modtagelsen af en

brevstemme på yderkuverten. I en protokol anføres det antal

brevstemmer, der modtages, og datoen for modtagelsen samt det

antal brevstemmer, der videresendes til andre kommuner, jf. stk.

2, og datoen herfor. Indenrigsministeren fastsætter regler om

protokollens indhold og udformning.

Stk. 2. Hvis afsenderen efter sin bopælsangivelse på yderkuverten

har bopæl i en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen straks

videresende brevstemmen til den pågældende kommune.

Stk. 3. Når valg er udskrevet, sørger kommunalbestyrelsen for, at

brevstemmer fra vælgere, der har afgivet brevstemme inden valgets

udskrivelse og senere anmeldt flytning til en anden kommune,

bliver sendt til den nye bopælskommune.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen samler og opgør antallet af brevstemmer

for hvert afstemningsområde i kommunen, hvor afsenderne efter

deres bopælsangivelse på yderkuverterne er optaget på valglisten.

Kommunalbestyrelsen sørger for, at brevstemmerne inden

afstemningens begyndelse er afleveret til valgstyrerne på

afstemningsstedet i det pågældende afstemningsområde.

§ 64. Kommunalbestyrelsen anfører tidspunktet for modtagelsen af en

brevstemme på yderkuverten. I en protokol anføres det antal

brevstemmer, der modtages, og datoen for modtagelsen, samt det

antal brevstemmer, der videresendes til andre kommuner, jf. stk.

2, og datoen herfor. Indenrigsministeren fastsætter regler om

protokollens indhold og udformning.

Stk. 2. Hvis afsenderen efter sin bopælsangivelse på yderkuverten

har bopæl i en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen straks

videresende brevstemmen til den pågældende kommune.

Stk. 3. Når valg er udskrevet, sørger kommunalbestyrelsen for, at

brevstemmer fra vælgere, der har afgivet brevstemme inden valgets

udskrivelse og senere anmeldt flytning til en anden kommune,

bliver sendt til den nye bopælskommune.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen samler og opgør antallet af brevstemmer

for hvert afstemningsområde i kommunen, hvor afsenderne efter

deres bopælsangivelse på yderkuverterne er optaget på valglisten.

Kommunalbestyrelsen sørger for, at brevstemmerne inden

afstemningens begyndelse er afleveret til valgstyrerne på

afstemningsstedet i det pågældende afstemningsområde.

§ 65. Valgstyrerne gennemgår brevstemmerne, om nødvendigt dagen før

valgdagen. Yderkuverterne åbnes, og det undersøges, om

brevstemmerne kan komme i betragtning.

Stk. 2. En brevstemme kan ikke komme i betragtning, såfremt

1) afsenderen ikke er opført på valglisten,

2) afsenderen er død inden valgdagen,

3) yderkuverten indeholder andet eller mere end eet følgebrev og een

konvolut,

4) der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, som

indenrigsministeren har tilvejebragt,

5) den foreskrevne fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningen ikke har

været fulgt, eller

6) brevstemmen ikke er afgivet inden for de frister, der er nævnt i §

56, § 57, stk. 3, og § 58, stk. 2-4.

Stk. 3. Er der fra samme vælger modtaget mere end een brevstemme,

der kan komme i betragtning, kommer den sidst afgivne brevstemme i

betragtning.

§ 65. Valgstyrerne gennemgår brevstemmerne, om nødvendigt dagen før

valgdagen. Yderkuverterne åbnes, og det undersøges, om

brevstemmerne kan komme i betragtning.

Stk. 2. En brevstemme kan ikke komme i betragtning, såfremt

1) afsenderen ikke er opført på valglisten,

2) afsenderen er død inden valgdagen,

3) yderkuverten indeholder andet eller mere end eet følgebrev og een

konvolut,

4) der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, som

indenrigsministeren har tilvejebragt,

5) den foreskrevne fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningen ikke har

været fulgt, eller

6) brevstemmen ikke er afgivet inden for de frister, der er nævnt i §

56, § 57, stk. 3, og § 58, stk. 2-4.

Stk. 3. Er der fra samme vælger modtaget mere end een brevstemme,

der kan komme i betragtning, kommer den sidst afgivne brevstemme i

betragtning.

§ 66. Når en brevstemme kan komme i betragtning, sættes et mærke ved

vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har afgivet

brevstemme. Den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i

yderkuverten og opbevares, indtil afstemningen er afsluttet.

Derefter tages konvolutterne ud af yderkuverterne og lægges i en

af stemmekasserne. Konvolutterne åbnes først i forbindelse med

stemmeoptællingen.

Stk. 2. Når en brevstemme ikke kan komme i betragtning, anføres

årsagen hertil på yderkuverten, og den uåbnede konvolut og

følgebrevet lægges på ny i yderkuverten.

Stk. 3. Brevstemmer, der modtages af valgstyrerne efter

afstemningens begyndelse, påtegnes om modtagelsestidspunktet og

kommer ikke i betragtning.

§ 66. Når en brevstemme kan komme i betragtning, sættes et mærke ved

vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har afgivet

brevstemme. Den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i

yderkuverten og opbevares, indtil afstemningen er afsluttet.

Derefter tages konvolutterne ud af yderkuverterne og lægges i en

af stemmekasserne. Konvolutterne åbnes først i forbindelse med

stemmeoptællingen.

Stk. 2. Når en brevstemme ikke kan komme i betragtning, anføres

årsagen hertil på yderkuverten, og den uåbnede konvolut og

følgebrevet lægges på ny i yderkuverten.

Stk. 3. Brevstemmer, der modtages af valgstyrerne efter

afstemningens begyndelse, påtegnes om modtagelsestidspunktet og

kommer ikke i betragtning.

§ 67. En vælger, der har afgivet en brevstemme, der er taget i

betragtning, kan ikke stemme ved afstemningen på valgdagen.

§ 67. En vælger, der har afgivet en brevstemme, der er taget i

betragtning, kan ikke stemme ved afstemningen på valgdagen.

§ 68. Når afstemningen er afsluttet, foretager valgstyrerne og de

tilforordnede vælgere stemmeoptælling på afstemningsstedet.

Stemmeoptællingen er offentlig. Det optælles, hvor mange stemmer

der ved afstemningen er afgivet for hvert af partierne og for hver

kandidat uden for partierne.

Stk. 2. En stemme er afgivet for det parti, inden for hvis felt på

stemmesedlen vælgeren har sat kryds. En brevstemme er afgivet for

det parti, hvis navn eller bogstavbetegnelse vælgeren har anført

på brevstemmesedlen. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført

navnet på en kandidat, der opstiller for et parti, anses stemmen

for afgivet for partiet.

Stk. 3. En stemme er afgivet for den kandidat uden for partierne, ud

for hvem vælgeren har sat kryds på stemmesedlen. En brevstemme er

afgivet for den kandidat uden for partierne, hvis navn vælgeren

har anført på brevstemmesedlen.

§ 68. Når afstemningen er afsluttet, foretager valgstyrerne og de

tilforordnede vælgere stemmeoptælling på afstemningsstedet.

Stemmeoptællingen er offentlig. Det optælles, hvor mange stemmer

der ved afstemningen er afgivet for hvert af partierne og for hver

kandidat uden for partierne.

Stk. 2. En stemme er afgivet for det parti, inden for hvis felt på

stemmesedlen vælgeren har sat kryds. En brevstemme er afgivet for

det parti, hvis navn eller bogstavbetegnelse vælgeren har anført

på brevstemmesedlen. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført

navnet på en kandidat, der opstiller for et parti, anses stemmen

for afgivet for partiet.

Stk. 3. En stemme er afgivet for den kandidat uden for partierne, ud

for hvem vælgeren har sat kryds på stemmesedlen. En brevstemme er

afgivet for den kandidat uden for partierne, hvis navn vælgeren

har anført på brevstemmesedlen.

§ 69. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig,

såfremt

1) den er blank,

2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller

hvilken kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin

stemme,

3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på

afstemningsstedet, eller

4) der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 2. En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt

1) den er blank,

2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller

hvilken kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin

stemme,

3) der på stemmesedlen alene er anført navnet på en kandidat, som

ikke er opstillet i den stor- eller amtskreds, hvor vælgeren er

optaget på valglisten, eller alene navnet på et parti, der ikke

har opstillet kandidater i den pågældende stor- eller amtskreds,

4) en konvolut indeholder andet eller mere end een stemmeseddel,

5) det må antages, at stemmesedlen ikke er tilvejebragt af

indenrigsministeren, eller

6) der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 3. Valgstyrerne anfører i afstemningsbogen, hvor mange

stemmesedler de har anset for ugyldige og grundene hertil.

Stk. 4. Indenrigsministeren kan efter forelæggelse for Folketingets

udvalg til valgs prøvelse fastsætte nærmere regler om bedømmelse

af stemmesedler, herunder brevstemmesedler.

§ 69. En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig,

såfremt

1) den er blank,

2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller

hvilken kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin

stemme,

3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på

afstemningsstedet, eller

4) der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 2. En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt

1) den er blank,

2) det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller

hvilken kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin

stemme,

3) der på stemmesedlen alene er anført navnet på en kandidat, som

ikke er opstillet i den stor- eller amtskreds, hvor vælgeren er

optaget på valglisten, eller alene navnet på et parti, der ikke

har opstillet kandidater i den pågældende stor- eller amtskreds,

4) en konvolut indeholder andet eller mere end een stemmeseddel,

5) det må antages, at stemmesedlen ikke er tilvejebragt af

indenrigsministeren, eller

6) der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 3. Valgstyrerne anfører i afstemningsbogen, hvor mange

stemmesedler de har anset for ugyldige og grundene hertil.

Stk. 4. Indenrigsministeren kan efter forelæggelse for Folketingets

udvalg til valgs prøvelse fastsætte nærmere regler om bedømmelse

af stemmesedler, herunder brevstemmesedler.

§ 70. Når stemmeoptællingen er afsluttet, indføres resultatet i

afstemningsbogen, der underskrives af valgstyrerne, og resultatet

meddeles de tilstedeværende. Formanden for valgstyrerne skal

straks meddele resultatet til formanden for valgbestyrelsen. I

kommuner, der omfatter flere opstillingskredse, kan formanden for

valgbestyrelsen bestemme, at meddelelsen skal gives til en af

formændene for valgstyrerne i hver opstillingskreds.

§ 70. Når stemmeoptællingen er afsluttet, indføres resultatet i

afstemningsbogen, der underskrives af valgstyrerne, og resultatet

meddeles de tilstedeværende. Formanden for valgstyrerne skal

straks meddele resultatet til formanden for valgbestyrelsen. I

kommuner, der omfatter flere opstillingskredse, kan formanden for

valgbestyrelsen bestemme, at meddelelsen skal gives til en af

formændene for valgstyrerne i hver opstillingskreds.

§ 71. Når formanden for valgbestyrelsen har modtaget indberetninger

fra samtlige afstemningssteder i opstillingskredsen, sammentælles

de indberettede stemmetal. Straks herefter indberettes det til

indenrigsministeren, hvor mange stemmer der i hele

opstillingskredsen er afgivet for hvert parti og for hver kandidat

uden for partierne. Indenrigsministeren bestemmer den nærmere

fremgangsmåde ved indberetningen.

§ 71. Når formanden for valgbestyrelsen har modtaget indberetninger

fra samtlige afstemningssteder i opstillingskredsen, sammentælles

de indberettede stemmetal. Straks herefter indberettes det til

indenrigsministeren, hvor mange stemmer der i hele

opstillingskredsen er afgivet for hvert parti og for hver kandidat

uden for partierne. Indenrigsministeren bestemmer den nærmere

fremgangsmåde ved indberetningen.

§ 72. Senest dagen efter at afstemningen har fundet sted, samles

valgbestyrelsen til endelig opgørelse af resultatet af

stemmeafgivningen i opstillingskredsen (fintælling). I

opstillingskredse, der består af flere kommuner, samles

valgbestyrelsen i kredskommunen. Fintællingen er offentlig.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sørger for, at afstemningsbøgerne, de

benyttede valglister og valgkort samt stemmesedlerne og

brevstemmematerialet er til stede ved fintællingen.

Kommunalbestyrelsen opbevarer en kopi af afstemningsbøgerne.

§ 72. Senest dagen efter at afstemningen har fundet sted, samles

valgbestyrelsen til endelig opgørelse af resultatet af

stemmeafgivningen i opstillingskredsen (fintælling). I

opstillingskredse, der består af flere kommuner, samles

valgbestyrelsen i kredskommunen. Fintællingen er offentlig.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sørger for, at afstemningsbøgerne, de

benyttede valglister og valgkort samt stemmesedlerne og

brevstemmematerialet er til stede ved fintællingen.

Kommunalbestyrelsen opbevarer en kopi af afstemningsbøgerne.

§ 73, stk. 5.

Stk. 4. Ved sideordnet opstilling er kandidaterne valgt i rækkefølge

efter stemmetallenes størrelse, jf. § 81.

§ 73. For hvert afstemningsområde foretager valgbestyrelsen en ny

optælling og bedømmelse af de afgivne stemmesedler efter reglerne

i §§ 68 og 69. Resultaterne af optællingerne indføres i valgbogen.

Derefter opgøres, hvor mange stemmer der i hele opstillingskredsen

er tilfaldet hvert parti og hver kandidat uden for partierne.

Resultatet indføres i valgbogen og meddeles de tilstedeværende.

Stk. 2. Der foretages samtidig en opgørelse for hele

opstillingskredsen af, hvorledes de afgivne stemmer skal fordeles

på hver enkelt kandidat, jf. stk. 3-5.

Stk. 3. Har vælgeren sat kryds ud for navnet på en kandidat eller

såvel ud for navnet på en kandidat som ud for navnet på det parti,

kandidaten er opstillet for, anses stemmesedlen som afgivet for

kandidaten (personlig stemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren

på brevstemmesedlen har anført navnet på en kandidat eller såvel

navnet på en kandidat som navnet eller bogstavbetegnelsen for det

parti, kandidaten er opstillet for.

Stk. 4. Har vælgeren sat kryds ud for navnet på et parti eller inden

for partifeltet på en sådan måde, at det ikke med sikkerhed

fremgår, hvilken af partiets kandidater vælgeren har villet give

sin stemme, anses stemmesedlen som afgivet for partiet

(partistemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på

brevstemmesedlen har anført navnet eller bogstavbetegnelsen for et

parti eller navnene på flere kandidater, der er opstillet for

samme parti i stor- eller amtskredsen.

Stk. 5. Ved kredsvis opstilling tilfalder partistemmerne efter stk.

4 partiets kandidat i opstillingskredsen. Ved sideordnet

opstilling fordeles partistemmerne mellem partiets kandidater i

opstillingskredsen i forhold til deres personlige stemmetal, jf.

stk. 3. Er to eller flere kandidater lige berettiget til en

partistemme, foretages lodtrækning ved indenrigsministerens

foranstaltning. Hvis der i opstillingskredsen ikke er opstillet

nogen kandidat for partiet, tilfalder partistemmerne ikke nogen

kandidat, men opføres særskilt som »Andre partistemmer«. Har der

været anmeldt partiliste, tillægges disse stemmer dog den

kandidat, der er anmeldt som partilistens første kandidat i stor-

eller amtskredsen.

Stk. 6. Resultatet af opgørelsen indføres i valgbogen og meddeles de

tilstedeværende.

§ 73, stk. 5.

Stk. 4. Ved sideordnet opstilling er kandidaterne valgt i rækkefølge

efter stemmetallenes størrelse, jf. § 81.

§ 73. For hvert afstemningsområde foretager valgbestyrelsen en ny

optælling og bedømmelse af de afgivne stemmesedler efter reglerne

i §§ 68 og 69. Resultaterne af optællingerne indføres i valgbogen.

Derefter opgøres, hvor mange stemmer der i hele opstillingskredsen

er tilfaldet hvert parti og hver kandidat uden for partierne.

Resultatet indføres i valgbogen og meddeles de tilstedeværende.

Stk. 2. Der foretages samtidig en opgørelse for hele

opstillingskredsen af, hvorledes de afgivne stemmer skal fordeles

på hver enkelt kandidat, jf. stk. 3-5.

Stk. 3. Har vælgeren sat kryds ud for navnet på en kandidat eller

såvel ud for navnet på en kandidat som ud for navnet på det parti,

kandidaten er opstillet for, anses stemmesedlen som afgivet for

kandidaten (personlig stemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren

på brevstemmesedlen har anført navnet på en kandidat eller såvel

navnet på en kandidat som navnet eller bogstavbetegnelsen for det

parti, kandidaten er opstillet for.

Stk. 4. Har vælgeren sat kryds ud for navnet på et parti eller inden

for partifeltet på en sådan måde, at det ikke med sikkerhed

fremgår, hvilken af partiets kandidater vælgeren har villet give

sin stemme, anses stemmesedlen som afgivet for partiet

(partistemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på

brevstemmesedlen har anført navnet eller bogstavbetegnelsen for et

parti eller navnene på flere kandidater, der er opstillet for

samme parti i stor- eller amtskredsen.

Stk. 5. Ved kredsvis opstilling tilfalder partistemmerne efter stk.

4 partiets kandidat i opstillingskredsen. Ved sideordnet

opstilling fordeles partistemmerne mellem partiets kandidater i

opstillingskredsen i forhold til deres personlige stemmetal, jf.

stk. 3. Er to eller flere kandidater lige berettiget til en

partistemme, foretages lodtrækning ved indenrigsministerens

foranstaltning. Hvis der i opstillingskredsen ikke er opstillet

nogen kandidat for partiet, tilfalder partistemmerne ikke nogen

kandidat, men opføres særskilt som »Andre partistemmer«. Har der

været anmeldt partiliste, tillægges disse stemmer dog den

kandidat, der er anmeldt som partilistens første kandidat i stor-

eller amtskredsen.

Stk. 6. Resultatet af opgørelsen indføres i valgbogen og meddeles de

tilstedeværende.

§ 74. Valgbogen underskrives af hele valgbestyrelsen. I særskilte

pakker sammenbindes

1) de stemmesedler, der ikke er udleveret,

2) de stemmesedler, der er tilbageleveret ved ombytning,

3) de afgivne blanke og andre ugyldige stemmesedler,

4) de gyldige stemmesedler, således at de personlige stemmer for hver

kandidat og partistemmerne for hvert parti samles i pakker for

sig, og

5) brevstemmematerialet.

Stk. 2. Hver pakke påtegnes om indholdet og forsegles. Pakkerne samt

valgbogen, afstemningsbøgerne, valgkortene og valglisterne

opbevares som nævnt i § 104.

Stk. 3. Senest dagen efter opgørelsen sender formanden for

valgbestyrelsen en kopi af valgbogen til indenrigsministeren.

Kopien skal være attesteret af formanden.

§ 74. Valgbogen underskrives af hele valgbestyrelsen. I særskilte

pakker sammenbindes

1) de stemmesedler, der ikke er udleveret,

2) de stemmesedler, der er tilbageleveret ved ombytning,

3) de afgivne blanke og andre ugyldige stemmesedler,

4) de gyldige stemmesedler, således at de personlige stemmer for hver

kandidat og partistemmerne for hvert parti samles i pakker for sig

og

5) brevstemmematerialet.

Stk. 2. Hver pakke påtegnes om indholdet og forsegles. Pakkerne samt

valgbogen, afstemningsbøgerne, valgkortene og valglisterne

opbevares som nævnt i § 104.

Stk. 3. Senest dagen efter opgørelsen sender formanden for

valgbestyrelsen en kopi af valgbogen til indenrigsministeren.

Kopien skal være attesteret af formanden.

§ 75. Når indenrigsministeren har modtaget de attesterede kopier af

valgbøgerne, foretages den samlede opgørelse af valget på grundlag

heraf.

Kredsmandaternes fordeling

§ 75. Når indenrigsministeren har modtaget de attesterede kopier af

valgbøgerne, foretages den samlede opgørelse af valget på grundlag

heraf.

KREDSMANDATERNES FORDELING

§ 76. For hvert parti sammentælles de stemmer, der er tilfaldet

partiet i samtlige opstillingskredse i stor- eller amtskredsen.

Ligeledes sammentælles de stemmer, der er tilfaldet hver kandidat

uden for partierne.

Stk. 2. Hvert stemmetal, der fremkommer ved sammentællingen, jf.

stk. 1, divideres med 1,4-3-5-7 osv., indtil der er foretaget et

så stort antal divisioner som det antal mandater, der højst kan

ventes at tilfalde partiet eller kandidaten uden for partierne.

Det parti eller den kandidat uden for partierne, der har den

største af de fremkomne kvotienter, får det første mandat i stor-

eller amtskredsen. Den næststørste kvotient giver ret til det

andet mandat og så fremdeles, indtil alle stor- eller amtskredsens

kredsmandater er fordelt mellem partierne og kandidaterne uden for

partierne. Er to eller flere kvotienter lige store, foretages

lodtrækning.

Tillægsmandaternes fordeling på partier

§ 76. For hvert parti sammentælles de stemmer, der er tilfaldet

partiet i samtlige opstillingskredse i stor- eller amtskredsen.

Ligeledes sammentælles de stemmer, der er tilfaldet hver kandidat

uden for partierne.

Stk. 2. Hvert stemmetal, der fremkommer ved sammentællingen, jf.

stk. 1, divideres med 1,4-3-5-7 osv., indtil der er foretaget et

så stort antal divisioner som det antal mandater, der højst kan

ventes at tilfalde partiet eller kandidaten uden for partierne.

Det parti eller den kandidat uden for partierne, der har den

største af de fremkomne kvotienter, får det første mandat i stor-

eller amtskredsen. Den næststørste kvotient giver ret til det

andet mandat, og så fremdeles, indtil alle stor- eller

amtskredsens kredsmandater er fordelt mellem partierne og

kandidaterne uden for partierne. Er to eller flere kvotienter lige

store, foretages lodtrækning.

TILLÆGSMANDATERNES FORDELING På PARTIER

§ 77. Tillægsmandaterne fordeles blandt partier, der enten

1) har opnået mindst eet kredsmandat, eller

2) inden for hver af to af de tre landsdele, der er nævnt i § 8, stk.

1, har opnået mindst lige så mange stemmer som det gennemsnitlige

antal gyldige stemmer, der i landsdelen er afgivet pr.

kredsmandat, eller

3) i hele landet har opnået mindst 2 pct. af de afgivne gyldige

stemmer.

Stk. 2. Det opgøres, hvor mange stemmer der i hele landet er

tilfaldet hvert af de partier, der er berettiget til

tillægsmandater efter stk. 1. Det samlede stemmetal for disse

partier divideres med tallet 175 med fradrag af det antal

kredsmandater, der måtte være tilfaldet kandidater uden for

partierne. Med det tal, der herved fremkommer, divideres hvert af

partiernes stemmetal. De herved fremkomne kvotienter angiver, hvor

mange mandater hvert parti i forhold til stemmetal er berettiget

til. Hvis disse kvotienter ikke er hele tal og derfor tilsammen

ikke giver det hele antal mandater, når brøkerne bortkastes,

forhøjes de største brøker, indtil antallet er nået (den største

brøks metode). Er to eller flere brøker lige store, foretages

lodtrækning.

Stk. 3. Hvis ingen partier har opnået flere kredsmandater end det

samlede mandattal, som partiet i forhold til sit stemmetal er

berettiget til, jf. stk. 2, er fordelingen i stk. 2 endelig. Det

antal tillægsmandater, der tilkommer de enkelte partier, beregnes

herefter som forskellen mellem partiets samlede mandattal og dets

kredsmandater.

Stk. 4. Hvis et parti har opnået flere kredsmandater end det samlede

mandattal, som partiet i forhold til sit stemmetal er berettiget

til, jf. stk. 2, foretages en ny beregning. Ved denne beregning

ses bort fra partier, som har opnået et antal kredsmandater lig

med eller større end det samlede mandattal, som de er berettiget

til i forhold til deres stemmetal. For de partier, der herefter

kommer i betragtning, sker fordelingen af mandaterne efter

tilsvarende regler som i stk. 2, og antallet af tillægsmandater,

der tilfalder de enkelte partier, beregnes som anført i stk. 3.

Stk. 5. Hvis et parti efter den fornyede beregning har opnået flere

mandater end det mandattal, som partiet i forhold til sit

stemmetal er berettiget til, jf. stk. 2, får partiet tildelt det

mandattal, som er beregnet i henhold til stk. 2. Der foretages en

ny fordeling af de resterende mandater på de øvrige partier efter

tilsvarende regler som i stk. 2 og 3.

Fordeling af partiernes tillægsmandater på landsdele

§ 77. Tillægsmandaterne fordeles blandt partier, der enten

1) har opnået mindst eet kredsmandat, eller

2) inden for hver af to af de tre landsdele, der er nævnt i § 8, stk.

1, har opnået mindst lige så mange stemmer som det gennemsnitlige

antal gyldige stemmer, der i landsdelen er afgivet pr.

kredsmandat, eller

3) i hele landet har opnået mindst 2 pct. af de afgivne gyldige

stemmer.

Stk. 2. Det opgøres, hvor mange stemmer der i hele landet er

tilfaldet hvert af de partier, der er berettiget til

tillægsmandater efter stk. 1. Det samlede stemmetal for disse

partier divideres med tallet 175 med fradrag af det antal

kredsmandater, der måtte være tilfaldet kandidater uden for

partierne. Med det tal, der herved fremkommer, divideres hvert af

partiernes stemmetal. De herved fremkomne kvotienter angiver, hvor

mange mandater hvert parti i forhold til stemmetal er berettiget

til. Hvis disse kvotienter ikke er hele tal og derfor tilsammen

ikke giver det hele antal mandater, når brøkerne bortkastes,

forhøjes de største brøker, indtil antallet er nået (den største

brøks metode). Er to eller flere brøker lige store, foretages

lodtrækning.

Stk. 3. Hvis ingen partier har opnået flere kredsmandater end det

samlede mandattal, som partiet i forhold til sit stemmetal er

berettiget til, jf. stk. 2, er fordelingen i stk. 2 endelig. Det

antal tillægsmandater, der tilkommer de enkelte partier, beregnes

herefter som forskellen mellem partiets samlede mandattal og dets

kredsmandater.

Stk. 4. Hvis et parti har opnået flere kredsmandater end det samlede

mandattal, som partiet i forhold til sit stemmetal er berettiget

til, jf. stk. 2, foretages en ny beregning. Ved denne beregning

ses bort fra partier, som har opnået et antal kredsmandater lig

med eller større end det samlede mandattal, som de er berettiget

til i forhold til deres stemmetal. For de partier, der herefter

kommer i betragtning, sker fordelingen af mandaterne efter

tilsvarende regler som i stk. 2, og antallet af tillægsmandater,

der tilfalder de enkelte partier, beregnes som anført i stk. 3.

Stk. 5. Hvis et parti efter den fornyede beregning har opnået flere

mandater end det mandattal, som partiet i forhold til sit

stemmetal er berettiget til, jf. stk. 2, får partiet tildelt det

mandattal, som er beregnet i henhold til stk. 2. Der foretages en

ny fordeling af de resterende mandater på de øvrige partier efter

tilsvarende regler som i stk. 2 og 3.

FORDELING AF PARTIERNES TILLÆGSMANDATER På LANDSDELE

§ 78. For hvert af de partier, der ifølge § 77 skal have

tillægsmandater, opgøres, hvor mange stemmer partiet har fået i

hver af de 3 landsdele.

Stk. 2. Hvert af disse stemmetal divideres med tallene 1-3-5-7 osv.

Derefter udelades så mange af de største kvotienter, som svarer

til det antal kredsmandater, som partiet har fået i landsdelen

ifølge § 76.

Stk. 3. Den landsdel og det parti, der herefter har den største

kvotient, får det første tillægsmandat. Den landsdel og det parti,

der har den næststørste kvotient, får det næste tillægsmandat og

så fremdeles. Når en landsdel eller et parti har fået det antal

tillægsmandater, som den eller det skal have, jf. §§ 10 og 77,

kommer landsdelen eller partiet ikke videre i betragtning.

Fordelingen fortsættes for de andre landsdele og for de øvrige

partier, indtil samtlige tillægsmandater er fordelt. Hvis et

parti, der ikke har fået stemmer i alle 3 landsdele, ved denne

fordeling ikke kan få tildelt de tillægsmandater, som partiet er

berettiget til, skal disse forlods tildeles partiet i de

landsdele, hvor der er afgivet stemmer for det.

Fordeling af partiernes tillægsmandater på stor- og amtskredse

§ 78. For hvert af de partier, der ifølge § 77 skal have

tillægsmandater, opgøres, hvor mange stemmer partiet har fået i

hver af de 3 landsdele.

Stk. 2. Hvert af disse stemmetal divideres med tallene 1-3-5-7 osv.

Derefter udelades så mange af de største kvotienter, som svarer

til det antal kredsmandater, som partiet har fået i landsdelen

ifølge § 76.

Stk. 3. Den landsdel og det parti, der herefter har den største

kvotient, får det første tillægsmandat. Den landsdel og det parti,

der har den næststørste kvotient, får det næste tillægsmandat og

så fremdeles. Når en landsdel eller et parti har fået det antal

tillægsmandater, som den eller det skal have, jf. §§ 10 og 77,

kommer landsdelen eller partiet ikke videre i betragtning.

Fordelingen fortsættes for de andre landsdele og for de øvrige

partier, indtil samtlige tillægsmandater er fordelt. Hvis et

parti, der ikke har fået stemmer i alle 3 landsdele, ved denne

fordeling ikke kan få tildelt de tillægsmandater, som partiet er

berettiget til, skal disse forlods tildeles partiet i de

landsdele, hvor der er afgivet stemmer for det.

FORDELING AF PARTIERNES TILLÆGSMANDATER På STOR- OG AMTSKREDSE

§ 79. Inden for den eller de landsdele, hvor et parti har fået

tillægsmandater ifølge § 78, divideres partiets stemmetal i de

enkelte stor- eller amtskredse med tallene 1- 4-7-10 osv. I hver

stor- eller amtskreds udelades derefter så mange af de største

kvotienter, som svarer til det antal kredsmandater, som partiet

har fået i stor- eller amtskredsen.

Stk. 2. Den stor- eller amtskreds, der herefter har den største

kvotient, får det første tillægsmandat. Det næste tillægsmandat

tilfalder den stor- eller amtskreds, der har den næststørste

kvotient, og så fremdeles, indtil det antal tillægsmandater, som

partiet har fået i landsdelen, er fordelt.

Stk. 3. Er ved fordelingen af tillægsmandaterne på landsdele eller

på stor- og amtskredse to eller flere kvotienter lige store,

foretages lodtrækning.

Kandidatudvælgelsen § 80. På grundlag af optællingen af kandidaternes

stemmetal i de enkelte opstillingskredse, jf. § 73, stk. 3-5,

opgøres det, hvilke af partiernes kandidater der har opnået valg.

Stk. 2. For hver stor- og amtskreds sammentælles det antal stemmer,

hver kandidat har fået, herunder de partistemmer, der er tilfaldet

kandidaten, jf. § 73, stk. 5.

§ 79. Inden for den eller de landsdele, hvor et parti har fået

tillægsmandater ifølge § 78, divideres partiets stemmetal i de

enkelte stor- eller amtskredse med tallene 1- 4-7-10 osv. I hver

stor- eller amtskreds udelades derefter så mange af de største

kvotienter, som svarer til det antal kredsmandater, som partiet

har fået i stor- eller amtskredsen.

Stk. 2. Den stor- eller amtskreds, der herefter har den største

kvotient, får det første tillægsmandat. Det næste tillægsmandat

tilfalder den stor- eller amtskreds, der har den næststørste

kvotient, og så fremdeles, indtil det antal tillægsmandater, som

partiet har fået i landsdelen, er fordelt.

Stk. 3. Er ved fordelingen af tillægsmandaterne på landsdele eller

på stor- og amtskredse to eller flere kvotienter lige store,

foretages lodtrækning.

KANDIDATUDVÆLGELSEN

§ 80. På grundlag af optællingen af kandidaternes stemmetal i de

enkelte opstillingskredse, jf. § 73, stk. 3-5, opgøres det, hvilke

af partiernes kandidater der har opnået valg.

Stk. 2. For hver stor- og amtskreds sammentælles det antal stemmer,

hver kandidat har fået, herunder de partistemmer der er tilfaldet

kandidaten, jf. § 73, stk. 5.

§ 81. Kandidaterne er valgt i rækkefølge efter stemmetallenes

størrelse i det antal, hvori der er tilfaldet partiet mandater i

stor- eller amtskredsen, jf. dog § 82. I tilfælde af stemmelighed

foretages lodtrækning.

§ 81. Kandidaterne er valgt i rækkefølge efter stemmetallenes

størrelse i det antal, hvori der er tilfaldet partiet mandater i

stor- eller amtskredsen, jf. dog § 82. I tilfælde af stemmelighed

foretages lodtrækning.

§ 82. Hvis et parti har anmeldt partiliste i stor- eller amtskredsen,

jf. § 41, stk. 1, foretages opgørelsen af, hvilke kandidater der

er valgt, på følgende måde

1) Partiets samlede antal stemmer i stor- eller amtskredsen, jf. §

76, stk. 1, divideres med et tal, der er een større end det antal

kreds- og tillægsmandater, der er tilfaldet partiet i stor- eller

amtskredsen. Det derved fremkomne tal forhøjes, uanset om det er

et helt tal, til det næste hele tal. Dette tal er herefter

partiets fordelingstal i stor- eller amtskredsen.

2) Har en kandidat efter sammentællingen i § 80, stk. 2, opnået et

stemmetal i stor- eller amtskredsen, der er lig med eller større

end fordelingstallet, er den pågældende valgt. Har flere

kandidater opnået fordelingstallet, er de pågældende valgt i

partilistens rækkefølge.

3) Opnås det ikke herved at få besat de mandater, der er tilfaldet

partiet i stor- eller amtskredsen, er de øvrige kandidater valgt i

partilistens rækkefølge i det antal, hvori partiet endnu er

berettiget til mandater.

4) Har ingen af kandidaterne opnået fordelingstallet, er kandidaterne

valgt i partilistens rækkefølge i det antal, hvori der er

tilfaldet partiet mandater i stor- eller amtskredsen.

Valgbreve og stedfortræderliste

§ 82. Hvis et parti har anmeldt partiliste i stor- eller amtskredsen,

jf. § 41, stk. 1, foretages opgørelsen af, hvilke kandidater der

er valgt, på følgende måde

1) Partiets samlede antal stemmer i stor- eller amtskredsen, jf. §

76, stk. 1, divideres med et tal, der er een større end det antal

kreds- og tillægsmandater, der er tilfaldet partiet i stor- eller

amtskredsen. Det derved fremkomne tal forhøjes, uanset om det er

et helt tal, til det næste hele tal. Dette tal er herefter

partiets fordelingstal i stor- eller amtskredsen.

2) Har en kandidat efter sammentællingen i § 80, stk. 2, opnået et

stemmetal i stor- eller amtskredsen, der er lig med eller større

end fordelingstallet, er den pågældende valgt. Har flere

kandidater opnået fordelingstallet, er de pågældende valgt i

partilistens rækkefølge.

3) Opnås det ikke herved at få besat de mandater, der er tilfaldet

partiet i stor- eller amtskredsen, er de øvrige kandidater valgt i

partilistens rækkefølge i det antal, hvori partiet endnu er

berettiget til mandater.

4) Har ingen af kandidaterne opnået fordelingstallet, er kandidaterne

valgt i partilistens rækkefølge i det antal, hvori der er

tilfaldet partiet mandater i stor- eller amtskredsen.

VALGBREVE OG STEDFORTRÆDERLISTE

§ 83. Indenrigsministeren udfærdiger valgbreve for de kandidater, der

er valgt, dog med forbehold af Folketingets godkendelse af

valgene.

§ 83. Indenrigsministeren udfærdiger valgbreve for de kandidater, der

er valgt, dog med forbehold af Folketingets godkendelse af

valgene.

§ 84. Indenrigsministeren udarbejder en stedfortræderliste. På listen

opføres de kandidater, der ikke er valgt, men som er berettiget

til at indtræde i Folketinget som stedfortrædere, jf. § 92.

Stk. 2. For et parti, der ikke har fået tillægsmandater, foretages

til brug for stedfortræderlisten tilsvarende beregninger som nævnt

i § 79.

§ 84. Indenrigsministeren udarbejder en stedfortræderliste. På listen

opføres de kandidater, der ikke er valgt, men som er berettiget

til at indtræde i Folketinget som stedfortrædere, jf. § 92.

Stk. 2. For et parti, der ikke har fået tillægsmandater, foretages

til brug for stedfortræderlisten tilsvarende beregninger som nævnt

i § 79.

§ 85. Stedfortræderlisten udarbejdes særskilt for hver landsdel og

for hvert parti inden for landsdelen. Inden for hver landsdel

opføres for hvert parti de enkelte stor- eller amtskredse i

rækkefølge efter størrelsen af de kvotienter, der er beregnet

efter § 79 og § 84, stk. 2, og som ikke har givet tillægsmandat.

Den stor- eller amtskreds, der har den største af de nævnte

kvotienter, opføres først. Derefter opføres den stor- eller

amtskreds, der har den næststørste kvotient, og så fremdeles.

Stk. 2. For hver stor- eller amtskreds opføres kandidaterne på

stedfortræderlisten i den rækkefølge, hvori de som stedfortrædere

er berettiget til at indtræde i Folketinget. Den kandidat, der har

fået det største antal stemmer uden at blive valgt, opføres først.

Derefter opføres den kandidat, der har fået det næststørste antal

stemmer, og så fremdeles, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Har partiliste været anmeldt, bestemmes rækkefølgen på

stedfortræderlisten af den rækkefølge, hvori de kandidater, der

ikke er valgt, er opført på partilisten.

§ 85. Stedfortræderlisten udarbejdes særskilt for hver landsdel og

for hvert parti inden for landsdelen. Inden for hver landsdel

opføres for hvert parti de enkelte stor- eller amtskredse i

rækkefølge efter størrelsen af de kvotienter, der er beregnet

efter § 79 og § 84, stk. 2, og som ikke har givet tillægsmandat.

Den stor- eller amtskreds, der har den største af de nævnte

kvotienter, opføres først. Derefter opføres den stor- eller

amtskreds, der har den næststørste kvotient, og så fremdeles.

Stk. 2. For hver stor- eller amtskreds opføres kandidaterne på

stedfortræderlisten i den rækkefølge, hvori de som stedfortrædere

er berettiget til at indtræde i Folketinget. Den kandidat, der har

fået det største antal stemmer uden at blive valgt, opføres først.

Derefter opføres den kandidat, der har fået det næststørste antal

stemmer, og så fremdeles, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Har partiliste været anmeldt, bestemmes rækkefølgen på

stedfortræderlisten af den rækkefølge, hvori de kandidater, der

ikke er valgt, er opført på partilisten.

§ 86. Indenrigsministeren sender til Folketinget ved dets

sammentræden: 1) De kopier af valgbøgerne, der er modtaget fra

opstillingskredsenes valgbestyrelser, jf. § 74, stk. 3.

2) Beregningerne af kreds- og tillægsmandaternes fordeling, jf. §§

76-79.

3) Opgørelsen af, hvilke kandidater der er valgt, jf. §§ 76 og 80-82.

4) Stedfortræderlisten, jf. §§ 84 og 85.

§ 86. Indenrigsministeren sender til Folketinget ved dets

sammentræden

1) De kopier af valgbøgerne, der er modtaget fra opstillingskredsenes

valgbestyrelser, jf. § 74, stk. 3.

2) Beregningerne af kreds- og tillægsmandaternes fordeling, jf. §§

76-79.

3) Opgørelsen af, hvilke kandidater der er valgt, jf. §§ 76 og 80-82.

4) Stedfortræderlisten, jf. §§ 84 og 85.

§ 87. Folketinget afgør gyldigheden af kandidaternes valg.

Stk. 2. Folketinget afgør, om de beregninger og opgørelser, som

indenrigsministeren har foretaget, kan godkendes, eller om

indenrigsministeren skal foretage nye beregninger eller

opgørelser. Folketinget kan endvidere pålægge indenrigsministeren

at indhente stemmemateriale m.v. til Folketinget.

Stk. 3. Folketinget kan pålægge valgbestyrelserne at foretage en

fornyet gennemgang og opgørelse af det materiale eller dele heraf,

der har været benyttet ved folketingsvalget, jf. § 72, stk. 2.

§ 87. Folketinget afgør gyldigheden af kandidaternes valg.

Stk. 2. Folketinget afgør, om de beregninger og opgørelser, som

indenrigsministeren har foretaget, kan godkendes, eller om

indenrigsministeren skal foretage nye beregninger eller

opgørelser. Folketinget kan endvidere pålægge indenrigsministeren

at indhente stemmemateriale m.v. til Folketinget.

Stk. 3. Folketinget kan pålægge valgbestyrelserne at foretage en

fornyet gennemgang og opgørelse af det materiale eller dele heraf,

der har været benyttet ved folketingsvalget, jf. § 72, stk. 2.

§ 88. Enhver vælger kan klage over folketingsvalg. Klager skal stiles

til Folketinget og sendes til indenrigsministeren. Klager skal

være indenrigsministeren i hænde senest ugedagen efter valgdagen.

§ 88. Enhver vælger kan klage over folketingsvalg. Klager skal stiles

til Folketinget og sendes til indenrigsministeren. Klager skal

være indenrigsministeren i hænde senest ugedagen efter valgdagen.

§ 89. Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at afstemningen i en

opstillingskreds er ugyldig, udsættes godkendelsen af

kandidaternes valg i stor- eller amtskredsen. Kandidaterne i stor-

eller amtskredsen anses dog foreløbig som lovligt valgte.

Godkendelsen af samtlige tillægsmandater har i så fald foreløbig

gyldighed.

§ 89. Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at afstemningen i en

opstillingskreds er ugyldig, udsættes godkendelsen af

kandidaternes valg i stor- eller amtskredsen. Kandidaterne i stor-

eller amtskredsen anses dog foreløbig som lovligt valgte.

Godkendelsen af samtlige tillægsmandater har i så fald foreløbig

gyldighed.

§ 90. Folketinget afgør, i hvilket omfang og på hvilken måde omvalg

skal afholdes. Ved omvalg kan kun de personer, der havde valgret

og var optaget på valglisten på den almindelige valgdag, afgive

stemme.

Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter og bekendtgør dagen for

afholdelsen af omvalg.

Stk. 3. Når omvalg har fundet sted, foretages fornødne nye

beregninger og opgørelser.

Stk. 4. Gyldighedsperioden for omvalg følger gyldighedsperioden for

valgene på den almindelige valgdag.

§ 90. Folketinget afgør, i hvilket omfang og på hvilken måde omvalg

skal afholdes. Ved omvalg kan kun de personer, der havde valgret

og var optaget på valglisten på den almindelige valgdag, afgive

stemme.

Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter og bekendtgør dagen for

afholdelsen af omvalg.

Stk. 3. Når omvalg har fundet sted, foretages fornødne nye

beregninger og opgørelser.

Stk. 4. Gyldighedsperioden for omvalg følger gyldighedsperioden for

valgene på den almindelige valgdag.

§ 91. Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at en valgt kandidat

ikke er valgbar, indtræder den pågældendes stedfortræder, jf. §

92.

§ 91. Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at en valgt kandidat

ikke er valgbar, indtræder den pågældendes stedfortræder, jf. §

92.

§ 92. En stedfortræder indtræder i Folketinget, når et

folketingsmedlem ophører med at være medlem, og i øvrigt efter de

regler herom, der er fastsat i Folketingets forretningsorden.

Stk. 2. Hvis et parti ikke har stedfortrædere til at besætte et

ledigt mandat i en stor- eller amtskreds, overføres mandatet til

den stor- eller amtskreds inden for landsdelen, som er nærmest

berettiget til mandatet, jf. § 85, stk. 2.

Stk. 3. Er der ikke i landsdelen nogen stedfortræder for partiet,

overføres mandatet til den stor- eller amtskreds inden for de to

andre landsdele under eet, hvor partiet i henhold til

beregningerne i §§ 79 og 84, stk. 2, har den største kvotient, der

ikke har givet tillægsmandat. Mandatet overføres til den landsdel,

hvor denne stor- eller amtskreds ligger.

Stk. 4. Hvis der ikke efter reglerne i stk. 1-3 er nogen

stedfortræder, afgør Folketinget, om der skal afholdes

udfyldningsvalg, jf. § 93.

§ 92. En stedfortræder indtræder i Folketinget, når et

folketingsmedlem ophører med at være medlem, og i øvrigt efter de

regler herom, der er fastsat i Folketingets forretningsorden.

Stk. 2. Hvis et parti ikke har stedfortrædere til at besætte et

ledigt mandat i en stor- eller amtskreds, overføres mandatet til

den stor- eller amtskreds inden for landsdelen, som er nærmest

berettiget til mandatet, jf. § 85, stk. 2.

Stk. 3. Er der ikke i landsdelen nogen stedfortræder for partiet,

overføres mandatet til den stor- eller amtskreds inden for de to

andre landsdele under eet, hvor partiet i henhold til

beregningerne i §§ 79 og 84, stk. 2, har den største kvotient, der

ikke har givet tillægsmandat. Mandatet overføres til den landsdel,

hvor denne stor- eller amtskreds ligger.

Stk. 4. Hvis der ikke efter reglerne i stk. 1-3 er nogen

stedfortræder, afgør Folketinget, om der skal afholdes

udfyldningsvalg, jf. § 93.

§ 93. Hvis der er afholdt udfyldningsvalg, gælder valget af det nye

medlem for den resterende del af gyldighedsperioden for valgene på

den almindelige valgdag.

§ 93. Hvis der er afholdt udfyldningsvalg, gælder valget af det nye

medlem for den resterende del af gyldighedsperioden for valgene på

den almindelige valgdag.

§ 94. Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på

folkeafstemninger, der afholdes efter grundlovens § 20, stk. 2, §

29, stk. 2, og § 42.

§ 94. Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på

folkeafstemninger, der afholdes efter grundlovens § 20, stk. 2, §

29, stk. 2, og § 42.

§ 95. Meddelelse om, at der skal afholdes folkeafstemning om et

lovforslag eller en stadfæstet lov, gives af Folketingets formand

til statsministeren og indenrigsministeren.

Stk. 2. Statsministeren bekendtgør lovforslaget eller loven i

Statstidende med meddelelse om, hvilken dag folkeafstemning finder

sted. Folkeafstemning efter grundlovens § 20, stk. 2, og § 42 skal

afholdes tidligst 12 og senest 18 søgnedage efter bekendtgørelsen.

Stk. 3. Folkeafstemning foregår i de samme afstemningsområder som

valg til Folketinget.

§ 95. Meddelelse om, at der skal afholdes folkeafstemning om et

lovforslag eller en stadfæstet lov, gives af Folketingets formand

til statsministeren og indenrigsministeren.

Stk. 2. Statsministeren bekendtgør lovforslaget eller loven i

Statstidende med meddelelse om, hvilken dag folkeafstemning finder

sted. Folkeafstemning efter grundlovens § 20, stk. 2, og § 42 skal

afholdes tidligst 12 og senest 18 søgnedage efter bekendtgørelsen.

Stk. 3. Folkeafstemning foregår i de samme afstemningsområder som

valg til Folketinget.

§ 96. Enhver, der har valgret til Folketinget og er optaget på

valglisten, har ret til at deltage i folkeafstemninger.

Stk. 2. Når dagen for en folkeafstemning er fastsat, skal

kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over kommunens vælgere

og udsende valgkort i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4

for folketingsvalg.

Stk. 3. Senest 10 dage før folkeafstemningen bekendtgør

indenrigsministeren dag og tid for afstemningen samt udsendelsen

af valgkort i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 for

folketingsvalg.

§ 96. Enhver, der har valgret til Folketinget og er optaget på

valglisten, har ret til at deltage i folkeafstemninger.

Stk. 2. Når dagen for en folkeafstemning er fastsat, skal

kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over kommunens vælgere

og udsende valgkort i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4

for folketingsvalg.

Stk. 3. Senest 10 dage før folkeafstemningen bekendtgør

indenrigsministeren dag og tid for afstemningen samt udsendelsen

af valgkort i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 for

folketingsvalg.

§ 97. Senest når dagen for en folkeafstemning er fastsat, vælges

valgbestyrelse, valgstyrere og tilforordnede vælgere i

overensstemmelse med reglerne i kapitel 5 for folketingsvalg og

med de opgaver, der er nævnt i dette kapitel, dog med de

ændringer, der følger af afstemningens karakter.

Stk. 2. Ved folkeafstemninger fører valgbestyrelsen og valgstyrerne

en særlig valgbog, henholdsvis afstemningsbog

(indberetningsskemaer). Indenrigsministeren fastsætter regler om

indberetningsskemaernes indhold og udformning.

§ 97. Senest når dagen for en folkeafstemning er fastsat, vælges

valgbestyrelse, valgstyrere og tilforordnede vælgere i

overensstemmelse med reglerne i kapitel 5 for folketingsvalg og

med de opgaver, der er nævnt i dette kapitel, dog med de

ændringer, der følger af afstemningens karakter.

Stk. 2. Ved folkeafstemninger fører valgbestyrelsen og valgstyrerne

en særlig valgbog, henholdsvis afstemningsbog,

(indberetningsskemaer). Indenrigsministeren fastsætter regler om

indberetningsskemaernes indhold og udformning.

§ 98. På stemmesedlerne ved folkeafstemninger skal klart adskilt være

trykt ordene »Ja« og »Nej«.

Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om

stemmesedlernes indhold og udformning.

§ 98. På stemmesedlerne ved folkeafstemninger skal klart adskilt være

trykt ordene »Ja« og »Nej«.

Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om

stemmesedlernes indhold og udformning.

§ 99. Afstemningen på afstemningsdagen finder sted i overensstemmelse

med reglerne i kapitel 7 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Ved stemmeafgivningen sætter vælgere, der stemmer for

lovforslaget eller loven, et kryds ved ordet »Ja« på stemmesedlen,

mens vælgere, der stemmer imod, sætter et kryds ved ordet »Nej«.

Ved opslag i stemmerummet skal der gives vælgerne vejledning

herom.

Stk. 3. Hvis der samme dag afholdes afstemning om to eller flere

lovforslag eller love, skal der på hvert afstemningssted findes

særskilte stemmekasser til brug for hver afstemning. Vælgeren skal

modtage en stemmeseddel til hver afstemning. Vælgeren skal tage

samtlige stemmesedler med ind i stemmerummet og efter

stemmeafgivning lægge dem i de pågældende stemmekasser.

§ 99. Afstemningen på afstemningsdagen finder sted i overensstemmelse

med reglerne i kapitel 7 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Ved stemmeafgivningen sætter vælgere, der stemmer for

lovforslaget eller loven, et kryds ved ordet »Ja« på stemmesedlen,

mens vælgere, der stemmer imod, sætter et kryds ved ordet »Nej«.

Ved opslag i stemmerummet skal der gives vælgerne vejledning

herom.

Stk. 3. Hvis der samme dag afholdes afstemning om to eller flere

lovforslag eller love, skal der på hvert afstemningssted findes

særskilte stemmekasser til brug for hver afstemning. Vælgeren skal

modtage en stemmeseddel til hver afstemning. Vælgeren skal tage

samtlige stemmesedler med ind i stemmerummet og efter

stemmeafgivning lægge dem i de pågældende stemmekasser.

§ 100. Ved folkeafstemning kan der brevstemmes i overensstemmelse med

reglerne i kapitel 8 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. På brevstemmesedlerne skal klart adskilt være trykt ordene

»Ja« og »Nej«.

Stk. 3. Stemmeafgivningen foregår som angivet i § 99, stk. 2.

§ 100. Ved folkeafstemning kan der brevstemmes i overensstemmelse med

reglerne i kapitel 8 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. På brevstemmesedlerne skal klart adskilt være trykt ordene

»Ja« og »Nej«.

Stk. 3. Stemmeafgivningen foregår som angivet i § 99, stk. 2.

§ 101. Afslutningen af afstemningen på afstemningsstedet, den

foreløbige og endelige optælling af stemmerne og indberetningen

til indenrigsministeren om afstemningen sker i overensstemmelse

med reglerne i kapitel 9 for folketingsvalg med de ændringer, der

følger af afstemningens karakter, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. En stemmeseddel, herunder en brevstemmeseddel, er ugyldig,

såfremt

1) den er blank,

2) den ikke er afkrydset i overensstemmelse med § 99, stk. 2,

3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på

afstemningsstedet,

4) det må antages, at brevstemmesedlen ikke er tilvejebragt af

indenrigsministeren,

5) en konvolut ved brevstemmeafgivning indeholder andet eller mere

end een stemmeseddel, eller

6) der er givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 3. Indenrigsministeren kan efter forelæggelse for Folketingets

udvalg til valgs prøvelse fastsætte nærmere regler om bedømmelse

af stemmesedler.

§ 101. Afslutningen af afstemningen på afstemningsstedet, den

foreløbige og endelige optælling af stemmerne og indberetningen

til indenrigsministeren om afstemningen sker i overensstemmelse

med reglerne i kapitel 9 for folketingsvalg med de ændringer, der

følger af afstemningens karakter, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. En stemmeseddel, herunder en brevstemmeseddel, er ugyldig,

såfremt

1) den er blank,

2) den ikke er afkrydset i overensstemmelse med § 99, stk. 2,

3) det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på

afstemningsstedet,

4) det må antages, at brevstemmesedlen ikke er tilvejebragt af

indenrigsministeren,

5) en konvolut ved brevstemmeafgivning indeholder andet eller mere

end een stemmeseddel, eller

6) der et givet stemmesedlen et særpræg.

Stk. 3. Indenrigsministeren kan efter forelæggelse for Folketingets

udvalg til valgs prøvelse fastsætte nærmere regler om bedømmelse

af stemmesedler.

§ 102. Indenrigsministeren opgør resultatet af folkeafstemningen og

bekendtgør dette i Statstidende.

§ 102. Indenrigsministeren opgør resultatet af folkeafstemningen og

bekendtgør dette i Statstidende.

§ 103. Enhver vælger kan klage over folkeafstemninger. Klager skal

stiles til Folketinget og sendes til indenrigsministeren. Klager

skal være indenrigsministeren i hænde senest ugedagen efter

afstemningen.

§ 103. Enhver vælger kan klage over folkeafstemninger. Klager skal

stiles til Folketinget og sendes til indenrigsministeren. Klager

skal være indenrigsministeren i hænde senest ugedagen efter

afstemningen.

§ 104. Valgbogen, afstemningsbøgerne, valglisterne, valgkortene,

stemmesedlerne samt øvrigt valgmateriale, som valgbestyrelsen har

modtaget i forbindelse med folketingsvalg eller folkeafstemninger,

opbevares af kommunalbestyrelsen. I opstillingskredse, der består

af flere kommuner, opbevares valgmaterialet af kommunalbestyrelsen

i kredskommunen.

Stk. 2. Hver kommunalbestyrelse opbevarer en kopi af

afstemningsbøgerne samt øvrigt valgmateriale, som

kommunalbestyrelsen har modtaget.

Stk. 3. Valglisterne, valgkortene, stemmesedlerne samt kopierne af

afstemningsbøgerne skal tilintetgøres, når klagefristen er

udløbet, jf. §§ 88 og 103, og eventuelle klager over valget er

endeligt afgjort. Øvrigt valgmateriale skal opbevares som fastsat

efter lov om kommunernes styrelse.

§ 104. Valgbogen, afstemningsbøgerne, valglisterne, valgkortene,

stemmesedlerne samt øvrigt valgmateriale, som valgbestyrelsen har

modtaget i forbindelse med folketingsvalg eller folkeafstemninger,

opbevares af kommunalbestyrelsen. I opstillingskredse, der består

af flere kommuner, opbevares valgmaterialet af kommunalbestyrelsen

i kredskommunen.

Stk. 2. Hver kommunalbestyrelse opbevarer en kopi af

afstemningsbøgerne samt øvrigt valgmateriale, som

kommunalbestyrelsen har modtaget.

Stk. 3. Valglisterne, valgkortene, stemmesedlerne samt kopierne af

afstemningsbøgerne skal tilintetgøres, når klagefristen er

udløbet, jf. §§ 88 og 103, og eventuelle klager over valget er

endeligt afgjort. Øvrigt valgmateriale skal opbevares som fastsat

efter lov om kommunernes styrelse.

§ 105. Udgifterne ved folketingsvalg og folkeafstemninger afholdes

af kommunerne, jf. dog stk. 2 og 3. Udgifter, der forskudsvis er

afholdt af kredskommunen, fordeles af valgbestyrelsens formand på

opstillingskredsens kommuner i forhold til det senest

offentliggjorte folketal.

Stk. 2. Udgifterne til brevstemmematerialet afholdes af statskassen.

Stk. 3. Udgifter til porto til forsendelse af brevstemmer afholdes

af den myndighed, institution, skib eller havanlæg, som

stemmemodtageren repræsenterer.

§ 105. Udgifterne ved folketingsvalg og folkeafstemninger afholdes

af kommunerne, jf. dog stk. 2 og 3. Udgifter, der forskudsvis er

afholdt af kredskommunen, fordeles af valgbestyrelsens formand på

opstillingskredsens kommuner i forhold til det senest

offentliggjorte folketal.

Stk. 2. Udgifterne til brevstemmematerialet afholdes af statskassen.

Stk. 3. Udgifter til porto til forsendelse af brevstemmer afholdes

af den myndighed, institution, skib eller havanlæg, som

stemmemodtageren repræsenterer.

§ 106. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige

lovgivning, straffes den, der overtræder § 51, § 59, stk. 2, eller

§ 106. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige

lovgivning straffes den, der overtræder § 51, § 59, stk. 2, eller

§ 107. Justitsministeren kan fastsætte regler til sikring af, at der

ikke på eller ud til offentlig vej eller plads udøves

valgagitation på en måde, der forstyrrer den offentlige orden. I

reglerne kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af

bestemmelser i reglerne.

AFSNIT II

VEDERLAG OG PENSION M.V.

§ 107. Justitsministeren kan fastsætte regler til sikring af, at der

ikke på eller ud til offentlig vej eller plads udøves

valgagitation på en måde, der forstyrrer den offentlige orden. I

reglerne kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af

bestemmelser i reglerne.

AFSNIT II

VEDERLAG OG PENSION M.V.

§ 108. Der tilkommer Folketingets medlemmer et vederlag, der består

af et grundvederlag og et tillæg som erstatning for de med hvervet

som folketingsmedlem forbundne omkostninger (omkostningstillæg).

Grundvederlaget udgør samme beløb som den til enhver tid gældende

løn for en statstjenestemand på skalatrin 49, inkl. generelt

tillæg. Omkostningstillægget, der ikke medregnes til den

skattepligtige indkomst, udgør pr. 1. oktober 1986 som grundbeløb

12.512 kr. årligt for de medlemmer, der har bopæl i København

eller inden for en afstand af 45 km fra Københavns Hovedbanegård,

16.930 kr. årligt for de medlemmer, der har bopæl i de sjællandske

amter (således som disse var afgrænset pr. 1. november 1969) ud

over 45 km fra Københavns Hovedbanegård, 31.398 kr. årligt for de

øvrige medlemmer og herudover for de på Færøerne og i Grønland

valgte medlemmer 4.808 kr.

Stk. 2. De i stk. 1 fastsatte grundbeløb for omkostningstillægget

forhøjes med 114 pct. Herudover forhøjes eller nedsættes

grundbeløbene for hver fulde 3 points' udsving ud over 151 i

reguleringspristallet for juli 1986 og senere med 4,5 pct.

Eventuelle overskydende points henstår til næste regulering.

Reguleringer sker på grundlag af reguleringspristallet for januar

og juli for tidsrummene henholdsvis 1. april-30. september og 1.

oktober-31. marts.

Stk. 3. Ethvert folketingsmedlem er forpligtet til at modtage det i

stk. 1, jfr. stk. 2, fastsatte vederlag.

§ 108. Der tilkommer Folketingets medlemmer et vederlag, der består

af et grundvederlag og et tillæg som erstatning for de med hvervet

som folketingsmedlem forbundne omkostninger (omkostningstillæg).

Grundvederlaget udgør samme beløb som den til enhver tid gældende

løn for en statstjenestemand på skalatrin 49, inkl. generelt

tillæg. Omkostningstillægget, der ikke medregnes til den

skattepligtige indkomst, udgør pr. 1. oktober 1986 som grundbeløb

12.512 kr. årligt for de medlemmer, der har bopæl i København

eller inden for en afstand af 45 km fra Københavns Hovedbanegård,

16.930 kr. årligt for de medlemmer, der har bopæl i de sjællandske

amter (således som disse var afgrænset pr. 1. november 1969) ud

over 45 km fra Københavns Hovedbanegård, 31.398 kr. årligt for de

øvrige medlemmer og herudover for de på Færøerne og i Grønland

valgte medlemmer 4.808 kr.

Stk. 2. De i stk. 1 fastsatte grundbeløb for omkostningstillægget

forhøjes med 114 pct. Herudover forhøjes eller nedsættes

grundbeløbene for hver fulde 3 points' udsving ud over 151 i

reguleringspristallet for juli 1986 og senere med 4,5 pct.

Eventuelle overskydende points henstår til næste regulering.

Reguleringer sker på grundlag af reguleringspristallet for januar

og juli for tidsrummene henholdsvis 1. april-30. september og 1.

oktober-31. marts.

Stk. 3. Ethvert folketingsmedlem er forpligtet til at modtage det i

stk. 1, jfr. stk. 2, fastsatte vederlag.

§ 109. Et ordinært medlem oppebærer vederlag fra den dag, han er

valgt, eller, hvis han er indtrådt i anledning af et andet medlems

død eller endelige udtræden af Folketinget, fra dagen efter, at

det hidtidige medlem er afgået ved døden eller udtrådt af

Folketinget, og indtil udgangen af den måned, hvori det ordinære

medlem ophører at være medlem af Tinget.

Stk. 2. Et ordinært medlem, hvis medlemskab ophører ved et

folketingsvalg, eller som på grund af sygdom udtræder af

Folketinget, oppebærer herudover grundvederlag (eftervederlag),

der ydes i en periode på 1 måned for hvert hele år, den pågældende

sammenlagt har været medlem af Folketinget eller repræsentant i

Europa-Parlamentet, idet en medlemsperiode, hvori den pågældende

samtidig har været medlem af Folketinget og af Europa-Parlamentet,

kun medregnes een gang. Eftervederlaget ydes mindst i 6 måneder og

højst i 12 måneder. I ganske særlige tilfælde, hvor den

pågældendes helbredsmæssige, økonomiske eller sociale forhold i

øvrigt taler derfor, kan der dog ved beslutning af Folketingets

præsidium bevilges eftervederlag i yderligere indtil 12 måneder.

Medlemsperioder i Europa-Parlamentet, der tidligere har været

medregnet ved fastsættelse af perioden for eftervederlag i henhold

til lov om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i

Europa-Parlamentet, medregnes ikke ved fastsættelsen af perioden

som nævnt i 1. og 2. punktum. Eftervederlag kan ikke oppebæres for

perioder, hvori den pågældende oppebærer grundvederlag i henhold

til lov om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i

Europa-Parlamentet.

Stk. 3. Et ordinært medlem, der på grund af sygdom, midlertidig

udsendelse i offentligt hverv til udlandet eller tilsvarende

udsendelse til Færøerne eller Grønland begærer og får bevilget

orlov, bevarer retten til vederlag og pensionsanciennitet i

orlovsperioden.

Stk. 4. Et ordinært kvindeligt medlem, der begærer og får bevilget

orlov på grund af graviditet og fødsel, bevarer retten til

vederlag og pensionsanciennitet i orlovsperioden.

Stk. 5. Et ordinært mandligt medlem, der begærer og får bevilget

barselorlov i indtil 14 dage regnet fra sit barns modtagelse i

hjemmet og yderligere i en periode på indtil 10 uger regnet fra

udløbet af 14 uger efter barnets fødsel, bevarer retten til

vederlag og pensionsanciennitet i orlovsperioderne. For

sidstnævnte periodes vedkommende er det dog en forudsætning, at

moderen har dagpengegivende indtægt, jf. lov om dagpenge ved

sygdom eller fødsel, og at hun for samme periode giver afkald på

dagpenge.

Stk. 6. Et adoptionssøgende ordinært medlem, der begærer og får

bevilget orlov i indtil 24 uger efter modtagelsen af barnet efter

bestemmelse fra de adoptionsundersøgende myndigheder om, at

pågældende skal være fraværende fra arbejdet i forbindelse med

modtagelsen, bevarer retten til vederlag og pensionsanciennitet i

orlovsperioden. Såfremt adoption søges sammen med en ægtefælle, er

det dog en forudsætning, at ægtefællen har dagpengegivende

indtægt, jf. lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, og at

ægtefællen giver afkald på dagpenge for den periode, for hvilken

der søges om orlov.

Stk. 7. Et ordinært medlem, der tillige er medlem af Færøernes

Lagting eller Grønlands Landsting, og som på grund af midlertidigt

fravær som følge af deltagelse i Lagtingets henholdsvis

Landstingets møder og i udvalgsmøder i umiddelbar tilslutning

dertil begærer og får bevilget orlov, bevarer retten til vederlag

og pensionsanciennitet i orlovsperioden.

Stk. 8. Et ordinært medlem, der af andre grunde end de stk. 3-7

nævnte begærer og får bevilget orlov, kan ikke oppebære vederlag i

orlovsperioden, ligesom denne periode ikke medtages ved

beregningen af pensionsanciennitet.

Stk. 9. Et midlertidigt medlem, der er indtrådt i anledning af et

medlems orlov, oppebærer vederlag og opnår pensionsanciennitet fra

den dag, Folketinget har besluttet at indkalde ham, dog tidligst

fra den dag, da den nævnte orlov begynder at løbe, og indtil den

dag, det midlertidige medlemskab ophører.

Stk. 10. Et midlertidigt medlem, der begærer og får bevilget orlov,

oppebærer ikke vederlag og opnår ikke pensionsanciennitet i

orlovsperioden.

§ 109. Et ordinært medlem oppebærer vederlag fra den dag, han er

valgt, eller, hvis han er indtrådt i anledning af et andet medlems

død eller endelige udtræden af Folketinget, fra dagen efter, at

det hidtidige medlem er afgået ved døden eller udtrådt af

Folketinget, og indtil udgangen af den måned, hvori det ordinære

medlem ophører at være medlem af Tinget.

Stk. 2. Et ordinært medlem, hvis medlemskab ophører ved et

folketingsvalg, eller som på grund af sygdom udtræder af

Folketinget, oppebærer herudover grundvederlag (eftervederlag),

der ydes i en periode på 1 måned for hvert hele år, den pågældende

sammenlagt har været medlem af Folketinget eller repræsentant i

Europa-Parlamentet, idet en medlemsperiode, hvori den pågældende

samtidig har været medlem af Folketinget og af Europa-Parlamentet,

kun medregnes een gang. Eftervederlaget ydes mindst i 6 måneder og

højst i 12 måneder. I ganske særlige tilfælde, hvor den

pågældendes helbredsmæssige, økonomiske eller sociale forhold i

øvrigt taler derfor, kan der dog ved beslutning af Folketingets

præsidium bevilges eftervederlag i ydeligere indtil 12 måneder.

Medlemsperioder i Europa-Parlamentet, der tidligere har været

medregnet ved fastsættelse af perioden for eftervederlag i henhold

til lov om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i

Europa-Parlamentet, medregnes ikke ved fastsættelsen af perioden

som nævnt i 1. og 2. punktum. Eftervederlag kan ikke oppebæres for

perioder, hvori den pågældende oppebærer grundvederlag i henhold

til lov om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i

Europa-Parlamentet.

Stk. 3. Et ordinært medlem, der på grund af sygdom, midlertidig

udsendelse i offentligt hverv til udlandet eller tilsvarende

udsendelse til Færøerne eller Grønland begærer og får bevilget

orlov, bevarer retten til vederlag og pensionsanciennitet i

orlovsperioden.

Stk. 4. Et ordinært kvindeligt medlem, der begærer og får bevilget

orlov på grund af graviditet og fødsel, bevarer retten til

vederlag og pensionsanciennitet i orlovsperioden.

Stk. 5. Et ordinært mandligt medlem, der begærer og får bevilget

barselorlov i indtil 14 dage regnet fra sit barns modtagelse i

hjemmet og yderligere i en periode på indtil 10 uger regnet fra

udløbet af 14 uger efter barnets fødsel, bevarer retten til

vederlag og pensionsanciennitet i orlovsperioderne. For

sidstnævnte periodes vedkommende er det dog en forudsætning, at

moderen har dagpengegivende indtægt, jf. lov om dagpenge ved

sygdom eller fødsel, og at hun for samme periode giver afkald på

dagpenge.

Stk. 6. Et adoptionssøgende ordinært medlem, der begærer og får

bevilget orlov i indtil 24 uger efter modtagelsen af barnet efter

bestemmelse fra de adoptionsundersøgende myndigheder om, at

pågældende skal være fraværende fra arbejdet i forbindelse med

modtagelsen, bevarer retten til vederlag og pensionsanciennitet i

orlovsperioden. Såfremt adoption søges sammen med en ægtefælle, er

det dog en forudsætning, at ægtefællen har dagpengegivende

indtægt, jf. lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, og at

ægtefællen giver afkald på dagpenge for den periode, for hvilken

der søges om orlov.

Stk. 7. Et ordinært medlem, der tillige er medlem af Færøernes

Lagting eller Grønlands Landsting, og som på grund af midlertidigt

fravær som følge af deltagelse i Lagtingets henholdsvis

Landstingets møder og i udvalgsmøder i umiddelbar tilslutning

dertil begærer og får bevilget orlov, bevarer retten til vederlag

og pensionsanciennitet i orlovsperioden.

Stk. 8. Et ordinært medlem, der af andre grunde end de stk. 3-7

nævnte begærer og får bevilget orlov, kan ikke oppebære vederlag i

orlovsperioden, ligesom denne periode ikke medtages ved

beregningen af pensionsanciennitet.

Stk. 9. Et midlertidigt medlem, der er indtrådt i anledning af et

medlems orlov, oppebærer vederlag og opnår pensionsanciennitet fra

den dag, Folketinget har besluttet at indkalde ham, dog tidligst

fra den dag, da den nævnte orlov begynder at løbe, og indtil den

dag, det midlertidige medlemskab ophører.

Stk. 10. Et midlertidigt medlem, der begærer og får bevilget orlov,

oppebærer ikke vederlag og opnår ikke pensionsanciennitet i

orlovsperioden.

§ 110. Et folketingsmedlem er berettiget til egenpension, når han i

een eller flere perioder har været medlem af Folketinget i mindst

1 år. Pensionen ydes fra udløbet af det tidsrum, for hvilket der

er udbetalt grundvederlag, såfremt den pågældende på dette

tidspunkt er fyldt 60 år, og ellers fra den dag, da han opnår

denne alder. I ganske særlige tilfælde, hvor den pågældendes

helbredsmæssige, økonomiske eller sociale forhold i øvrigt taler

derfor, kan der dog ved beslutning af Folketingets præsidium

bevilges et tidligere medlem, der ikke er fyldt 60 år, en pension,

hvis størrelse fastsættes i det enkelte tilfælde.

Stk. 2. Egenpensionen udgør for hvert fulde medlemsår 5 pct. af den

højeste egenpension til enhver tid for en statstjenestemand på

skalatrin 49. Højeste egenpension opnås efter 20 års medlemstid.

Stk. 3. Et pensioneret folketingsmedlem, der på ny bliver medlem af

Folketinget, oppebærer ikke pension i den periode, for hvilken der

udbetales grundvederlag. Pension kan ej heller oppebæres i

perioder, hvori den pågældende oppebærer grundvederlag i henhold

til lov om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i

Europa-Parlamentet.

§ 110. Et folketingsmedlem er berettiget til egenpension, når han i

een eller flere perioder har været medlem af Folketinget i mindst

1 år. Pensionen ydes fra udløbet af det tidsrum, for hvilket der

er udbetalt grundvederlag, såfremt den pågældende på dette

tidspunkt er fyldt 60 år, og ellers fra den dag, da han opnår

denne alder. I ganske særlige tilfælde, hvor den pågældendes

helbredsmæssige, økonomiske eller sociale forhold i øvrigt taler

derfor, kan der dog ved beslutning af Folketingets præsidium

bevilges et tidligere medlem, der ikke er fyldt 60 år, en pension,

hvis størrelse fastsættes i det enkelte tilfælde.

Stk. 2. Egenpensionen udgør for hvert fulde medlemsår 5 pct. af den

højeste egenpension til enhver tid for en statstjenestemand på

skalatrin 49. Højeste egenpension opnås efter 20 års medlemstid.

Stk. 3. Et pensioneret folketingsmedlem, der på ny bliver medlem af

Folketinget, oppebærer ikke pension i den periode, for hvilken der

udbetales grundvederlag. Pension kan ej heller oppebæres i

perioder, hvori den pågældende oppebærer grundvederlag i henhold

til lov om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i

Europa-Parlamentet.

§ 111. Ægtefællen efter et folketingsmedlem, der afgår ved døden

efter i een eller flere perioder at have været medlem af

Folketinget i mindst 1 år, har, uanset om folketingsmedlemmet ved

sin død var pensionsberettiget, og uanset om den pågældende på

dette tidspunkt var ophørt at være medlem af Folketinget, ret til

ægtefællepension, medmindre ægteskabet er indgået efter afdødes

fyldte 60. år eller på dødslejet, eller efter at afdødes

medlemskab af Folketinget var ophørt.

Stk. 2. Ægtefællepensionen udgør for hvert fulde medlemsår 5 pct. af

den højeste ægtefællepension til enhver tid efter en

statstjenestemand på skalatrin 49. Højeste ægtefællepension opnås

på grundlag af 20 års medlemstid.

Stk. 3. Såfremt den afdøde ægtefælles alder efter fradrag af det

antal år, ægteskabet har varet, overstiger den længstlevende

ægtefælles alder ved førstafdødes død med mere end 10 år,

nedsættes ægtefællepensionen efter stk. 2 med 2 pct. for hvert år,

forskellen overstiger 10 år.

Stk. 4. Ægtefællepensionen ydes, når ægtefællen fremsætter anmodning

derom. Såfremt anmodningen er modtaget inden 3 måneder fra

dødsfaldet, ydes pensionen fra dagen efter dette og ellers fra den

1. i den efter ansøgningens modtagelse følgende måned. Pensionen

kan dog tidligst ydes fra dagen efter den sidste dag, for hvilken

der er eller vil blive udbetalt grundvederlag eller efterindtægt.

Stk. 5. Retten til ægtefællepension berøres ikke af, at separation

har fundet sted. Med hensyn til bevarelse af retten til

ægtefællepension i tilfælde af skilsmisse finder de for statens

tjenestemænd gældende regler tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Såfremt et folketingsmedlems efterlevende ægtefælle efter

foranstående regler er berettiget til mere end een

ægtefællepension fra Folketinget, sker der kun udbetaling af den

ægtefællepension, der er størst.

§ 111. Ægtefællen efter et folketingsmedlem, der afgår ved døden

efter i een eller flere perioder at have været medlem af

Folketinget i mindst 1 år, har uanset om folketingsmedlemmet ved

sin død var pensionsberettiget, og uanset om den pågældende på

dette tidspunkt var ophørt at være medlem af Folketinget, ret til

ægtefællepension, medmindre ægteskabet er indgået efter afdødes

fyldte 60. år eller på dødslejet, eller efter at afdødes

medlemskab af Folketinget var ophørt.

Stk. 2. Ægtefællepensionen udgør for hvert fulde medlemsår 5 pct. af

den højeste ægtefællepension til enhver tid efter en

statstjenestemand på skalatrin 49. Højeste ægtefællepension opnås

på grundlag af 20 års medlemstid.

Stk. 3. Såfremt den afdøde ægtefælles alder efter fradrag af det

antal år, ægteskabet har varet, overstiger den længstlevende

ægtefælles alder ved førstafdødes død med mere end 10 år,

nedsættes ægtefællepensionen efter stk. 2 med 2 pct. for hvert år,

forskellen overstiger 10 år.

Stk. 4. Ægtefællepensionen ydes, når ægtefællen fremsætter anmodning

derom. Såfremt anmodningen er modtaget inden 3 måneder fra

dødsfaldet, ydes pensionen fra dagen efter dette og ellers fra den

1. i den efter ansøgningens modtagelse følgende måned. Pensionen

kan dog tidligst ydes fra dagen efter den sidste dag, for hvilken

der er eller vil blive udbetalt grundvederlag eller efterindtægt.

Stk. 5. Retten til ægtefællepension berøres ikke af, at separation

har fundet sted. Med hensyn til bevarelse af retten til

ægtefællepension i tilfælde af skilsmisse finder de for statens

tjenestemænd gældende regler tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Såfremt et folketingsmedlems efterlevende ægtefælle efter

foranstående regler er berettiget til mere end een

ægtefællepension fra Folketinget, sker der kun udbetaling af den

ægtefællepension, der er størst.

§ 112. Bestemmelserne i loven om tjenestemandspension § 8, jf. § 2,

stk. 2, samt § 11, stk. 2, og § 12, stk. 2, finder tilsvarende

anvendelse for egenpensioner og ægtefællepensioner i henhold til

nærværende lov. For ægtefællepension gælder dog bestemmelsen i

nærværende lovs § 111, stk. 3.

§ 112. Bestemmelserne i loven om tjenestemandspension § 8, jf. § 2,

stk. 2, samt § 11, stk. 2, og § 12, stk. 2, finder tilsvarende

anvendelse for egenpensioner og ægtefællepensioner i henhold til

nærværende lov. For ægtefællepension gælder dog bestemmelsen i

nærværende lovs § 111, stk. 3.

§ 113. Med hensyn til børnepensionstillæg og børnepension finder

bestemmelserne i kapitel 4 i loven om tjenestemandspension

tilsvarende anvendelse. Børnepensionstillæg eller børnepensioner

ydes dog ikke efter nærværende lov i det omfang, sådanne

pensionsbeløb kommer til udbetaling på grundlag af et

folketingsmedlems ansættelse i statstjenestemandsstilling eller

anden stilling af den i § 118, stk. 3, nævnte art.

§ 113. Med hensyn til børnepensionstillæg og børnepension finder

bestemmelserne i kapitel 4 i loven om tjenestemandspension

tilsvarende anvendelse. Børnepensionstillæg eller børnepensioner

ydes dog ikke efter nærværende lov i det omfang, sådanne

pensionsbeløb kommer til udbetaling på grundlag af et

folketingsmedlems ansættelse i statstjenestemandsstilling eller

anden stilling af den i § 118, stk. 3, nævnte art.

§ 114. Ved beregningen af de i §§ 110-113 omhandlede pensioner m.v.

sidestilles medlemsperioder i Europa-Parlamentet med

medlemsperioder i Folketinget, dog således at perioder, hvori den

pågældende samtidig har været medlem af Folketinget og af

Europa-Parlamentet, kun medregnes een gang. Pensionen beregnes og

udbetales af Folketinget, såfremt den pågældendes medlemstid i

Folketinget er længere end medlemstiden i Europa-Parlamentet, og

ellers af Finansministeriet, jf. lov om vederlag og pension m.v.

for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet.

§ 114. Ved beregningen af de i §§ 110-113 omhandlede pensioner m.v.

sidestilles medlemsperioder i Europa-Parlamentet med

medlemsperioder i Folketinget, dog således at perioder, hvori den

pågældende samtidig har været medlem af Folketinget og af

Europa-Parlamentet, kun medregnes een gang. Pensionen beregnes og

udbetales af Folketinget, såfremt den pågældendes medlemstid i

Folketinget er længere end medlemstiden i Europa-Parlamentet, og

ellers af Finansministeriet, jf. lov om vederlag og pension m.v.

for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet.

§ 115. Med hensyn til efterindtægt finder bestemmelserne i kapitel 6

i loven om tjenestemandspension tilsvarende anvendelse, dog

således at det i § 108, stk. 1, 2. pkt., nævnte grundvederlag

træder i stedet for den i tjenestemandspensionslovens kapitel 6

omtalte lønning og lønningsindtægt.

§ 115. Med hensyn til efterindtægt finder bestemmelserne i kapitel 6

i loven om tjenestemandspension tilsvarende anvendelse, dog

således at det i § 108, stk. 1, 2. pkt., nævnte grundvederlag

træder i stedet for den i tjenestemandspensionslovens kapitel 6

omtalte lønning og lønningsindtægt.

§ 116. Bestemmelserne om regulering af pensioner og efterindtægt i §

27, stk. 1 og 2, i loven om tjenestemandspension finder

tilsvarende anvendelse ved regulering af pensioner og efterindtægt

i henhold til nærværende lov.

§ 116. Bestemmelserne om regulering af pensioner og efterindtægt i §

27, stk. 1 og 2, i loven om tjenestemandspension finder

tilsvarende anvendelse ved regulering af pensioner og efterindtægt

i henhold til nærværende lov.

§ 117. Med hensyn til samordning med pensioner efter den sociale

lovgivning finder kapitel 9 i loven om tjenestemandspension

tilsvarende anvendelse, dog således at det i nævnte lovs § 29

fastsatte fradrag for hvert medlemsår udgør 1/20 af det højeste

fradrag på 74 pct. af folkepensionens grundbeløb.

Stk. 2. I de i § 118 omhandlede tilfælde foretages fradrag i henhold

til nærværende paragraf, stk. 1, dog kun i det omfang, fradrag i

overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 i loven om

tjenestemandspension ikke allerede er foretaget ved beregningen af

den pension, der ydes samtidig med pension fra Folketinget.

§ 117. Med hensyn til samordning med pensioner efter den sociale

lovgivning finder kapitel 9 i loven om tjenestemandspension

tilsvarende anvendelse, dog således at det i nævnte lovs § 29

fastsatte fradrag for hvert medlemsår udgør 1/20 af det højeste

fradrag på 74 pct. af folkepensionens grundbeløb.

Stk. 2. I de i § 118 omhandlede tilfælde foretages fradrag i henhold

til nærværende paragraf, stk. 1, dog kun i det omfang, fradrag i

overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 i loven om

tjenestemandspension ikke allerede er foretaget ved beregningen af

den pension, der ydes samtidig med pension fra Folketinget.

§ 118. De i lovgivningen eller i særlige vedtægter indeholdte

bestemmelser om, at en tjenestemand ikke kan indtage anden med

pensionsret forbunden stilling, er ikke til hinder for, at en

tjenestemand med bevarelse af sin tjenestemandsstilling opnår

pensionsret som folketingsmedlem.

Stk. 2. Egenpension og ægtefællepension i henhold til nærværende lov

udbetales med de i stk. 3 og 4 nævnte begrænsninger, uanset om der

i øvrigt tilkommer den pågældende løn eller pension fra

statskassen, og skal være uden indflydelse på retten til at

oppebære sådan løn eller pension. Det samme gælder, såfremt den

pågældende oppebærer løn eller pension fra en stilling i

folkeskolen eller folkekirken eller fra en stilling i en kommune,

et koncessioneret selskab, anden offentlig virksomhed eller fra en

statsunderstøttet pensionskasse.

Stk. 3. Tilkommer der et folketingsmedlem egenpension fra en

statstjenestemandsstilling eller fra en stilling i folkeskolen,

folkekirken, en kommune, et koncessioneret selskab, anden

offentlig virksomhed eller fra en statsunderstøttet pensionskasse,

kan den samlede egenpension, der herefter ville tilkomme den

pågældende, ikke overstige den højeste egenpension, der kan opnås

i henhold til lov om tjenestemandspension, og egenpensionen fra

Folketinget nedsættes i så fald med det overskydende beløb. Det

samme gælder pension, der udbetales af Europa-Parlamentet til et

tidligere medlem af dette. Tilkommer der et pensioneret

folketingsmedlem løn fra en stilling, der berettiger til pension

som angivet i 1. pkt., kan den samlede løn og pension ikke

overstige den højeste pensionsgivende tjenestemandsløn, og

pensionen fra Folketinget nedsættes i så fald som angivet i 1.

pkt., dog således at lønnen træder i stedet for pensionen ved

beregningen.

Stk. 4. Såfremt en efterlevende ægtefælle efter et folketingsmedlem

har krav på ægtefællepension hidrørende fra afdødes ansættelse i

en statstjenestemandsstilling eller i en stilling i folkeskolen,

folkekirken, anden offentlig virksomhed eller fra en

statsunderstøttet pensionskasse, kan den samlede ægtefællepension,

der herefter vil tilkomme den pågældende, ikke overstige den

højeste ægtefællepension, der kan opnås i henhold til lov om

tjenestemandspension, og ægtefællepensionen fra Folketinget

nedsættes i så fald med det overskydende beløb. Det samme gælder

ægtefællepension, der udbetales af Europa-Parlamentet på grundlag

af afdødes medlemskab af dette.

Stk. 5. I de i stk. 3 og 4 omtalte tilfælde beregnes nedsættelsen af

folketingspensionen ud fra de på beregningstidspunktet gældende

grundbeløb for de lønninger og pensioner, der indgår i

beregningen, og til det således beregnede nedsatte grundbeløb for

folketingspensionen ydes pristalsbestemte og andre pensionstillæg

efter de til enhver tid herom gældende

tjenestemandspensionsregler. Hvis der i beregningen indgår

lønninger og pensioner, der reguleres på anden måde end

tjenestemandslønninger og -pensioner, nedsættes løn- eller

pensionsbeløbet med et beløb svarende til den på

beregningstidspunktet gældende regulering på tjenestemandsområdet,

og det således nedsatte løn- eller pensionsbeløb indgår herefter

ved beregningen af nedsættelsen af folketingspensionen i stedet

for ovennævnte grundbeløb.

§ 118. De i lovgivningen eller i særlige vedtægter indeholdte

bestemmelser om, at en tjenestemand ikke kan indtage anden med

pensionsret forbunden stilling, er ikke til hinder for, at en

tjenestemand med bevarelse af sin tjenestemandsstilling opnår

pensionsret som folketingsmedlem.

Stk. 2. Egenpension og ægtefællepension i henhold til nærværende lov

udbetales med de i stk. 3 og 4 nævnte begrænsninger, uanset om der

i øvrigt tilkommer den pågældende løn eller pension fra

statskassen, og skal være uden indflydelse på retten til at

oppebære sådan løn eller pension. Det samme gælder, såfremt den

pågældende oppebærer løn eller pension fra en stilling i

folkeskolen eller folkekirken eller fra en stilling i en kommune,

et koncessioneret selskab, anden offentlig virksomhed eller fra en

statsunderstøttet pensionskasse.

Stk. 3. Tilkommer der et folketingsmedlem egenpension fra en

statstjenestemandsstilling eller fra en stilling i folkeskolen,

folkekirken, en kommune, et koncessioneret selskab, anden

offentlig virksomhed eller fra en statsunderstøttet pensionskasse,

kan den samlede egenpension, der herefter ville tilkomme den

pågældende, ikke overstige den højeste egenpension, der kan opnås

i henhold til lov om tjenestemandspension, og egenpensionen fra

Folketinget nedsættes i så fald med det overskydende beløb. Det

samme gælder pension, der udbetales af Europa-Parlamentet til et

tidligere medlem af dette. Tilkommer der et pensioneret

folketingsmedlem løn fra en stilling, der berettiger til pension

som angivet i 1. pkt., kan den samlede løn og pension ikke

overstige den højeste pensionsgivende tjenestemandsløn, og

pensionen fra Folketinget nedsættes i så fald som angivet i 1.

pkt., dog således at lønnen træder i stedet for pensionen ved

beregningen.

Stk. 4. Såfremt en efterlevende ægtefælle efter et folketingsmedlem

har krav på ægtefællepension hidrørende fra afdødes ansættelse i

en statstjenestemandsstilling eller i en stilling i folkeskolen,

folkekirken, anden offentlig virksomhed eller fra en

statsunderstøttet pensionskasse, kan den samlede ægtefællepension,

der herefter vil tilkomme den pågældende, ikke overstige den

højeste ægtefællepension, der kan opnås i henhold til lov om

tjenestemandspension, og ægtefællepensionen fra Folketinget

nedsættes i så fald med det overskydende beløb. Det samme gælder

ægtefællepension, der udbetales af Europa-Parlamentet på grundlag

af afdødes medlemskab af dette.

Stk. 5. I de i stk. 3 og 4 omtalte tilfælde beregnes nedsættelsen af

folketingspensionen ud fra de på beregningstidspunktet gældende

grundbeløb for de lønninger og pensioner, der indgår i

beregningen, og til det således beregnede nedsatte grundbeløb for

folketingspensionen ydes pristalsbestemte og andre pensionstillæg

efter de til enhver tid herom gældende

tjenestemandspensionsregler. Hvis der i beregningen indgår

lønninger og pensioner, der reguleres på anden måde end

tjenestemandslønninger og -pensioner, nedsættes løn- eller

pensionsbeløbet med et beløb svarende til den på

beregningstidspunktet gældende regulering på tjenestemandsområdet,

og det således nedsatte løn- eller pensionsbeløb indgår herefter

ved beregningen af nedsættelsen af folketingspensionen i stedet

for ovennævnte grundbeløb.

§ 119. Folketingets præsidium er berettiget til efter anmodning at

tilstå forhenværende rigsdagsmedlemmer, der inden 1. april 1946 er

ophørt med at være medlemmer af Rigsdagen, og enker efter sådanne

en årlig ydelse, hvis størrelse fastsættes af præsidiet.

§ 119. Folketingets præsidium er berettiget til efter anmodning at

tilstå forhenværende rigsdagsmedlemmer, der inden 1. april 1946 er

ophørt med at være medlemmer af Rigsdagen, og enker efter sådanne

en årlig ydelse, hvis størrelse fastsættes af præsidiet.

§ 120. Der tilkommer Folketingets formand vederlag efter samme

regler, som gælder for vederlag til ministre.

Stk. 2. Vederlaget kan ikke oppebæres samtidig med løn, ventepenge

eller pension, der hidrører fra stilling som minister eller

tjenestemand.

§ 120. Der tilkommer Folketingets formand vederlag efter samme

regler, som gælder om vederlag for ministre.

Stk. 2. Vederlaget kan ikke oppebæres samtidig med løn, ventepenge

eller pension, der hidrører fra stilling som minister eller

tjenestemand.

§ 121. Folketingets formand har ret til ventepenge efter samme

regler, som gælder for ministre.

Stk. 2. Ventepenge kan ikke oppebæres samtidig med vederlag,

ventepenge eller pension, der hidrører fra ministerstilling, og ej

heller samtidig med pension, der hidrører fra ansættelse i

tjenestemandsstilling.

§ 121. Folketingets formand har ret til ventepenge efter samme

regler, som gælder for ministre.

Stk. 2. Ventepenge kan ikke oppebæres samtidig med vederlag,

ventepenge eller pension, der hidrører fra ministerstilling, og ej

heller samtidig med pension, der hidrører fra ansættelse i

tjenestemandsstilling.

§ 122. Folketingets formand har ret til pension efter samme regler,

som gælder for ministre.

Stk. 2. Såfremt en pensionsnydende formand udnævnes til minister,

bortfalder formandspensionen.

Stk. 3. For den, der både har været formand og minister, fastsættes

der een pension, og pensionsalderen er de sammenlagte

funktionstider.

§ 122. Folketingets formand har ret til pension efter samme regler,

som gælder for ministre.

Stk. 2. Såfremt en pensionsnydende formand udnævnes til minister,

bortfalder formandspensionen.

Stk. 3. For den, der både har været formand og minister, fastsættes

der een pension, og pensionsalderen er de sammenlagte

funktionstider.

§ 123. Den efterlevende ægtefælle efter en formand for Folketinget

har ret til pension efter samme regler, som gælder for en

ministers efterlevende ægtefælle.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 122, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Ægtefællepension efter stk. 1 og 2 kan i forbindelse med

ægtefællepension, der hidrører fra tjenestemandsstilling, ikke

overstige den højeste ægtefællepension, der kan opnås i henhold

til loven om tjenestemandspension.

§ 123. Den efterlevende ægtefælle efter en formand for Folketinget

har ret til pension efter samme regler, som gælder for en

ministers efterlevende ægtefælle.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 122, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Ægtefællepension efter stk. 1 og 2 kan i forbindelse med

ægtefællepension, der hidrører fra tjenestemandsstilling, ikke

overstige den højeste ægtefællepension, der kan opnås i henhold

til loven om tjenestemandspension.

§ 124. Besidder en formand for Folketinget ved sin tiltræden hverv i

offentlige eller private virksomheders, foretagenders eller

institutioners tjeneste, vil disse være at fratræde. Såfremt

varetagelsen af sådanne hverv efter formandens skøn ikke kan

berede vanskeligheder i udførelsen af hans pligter som formand og

han ønsker at bevare et eller flere af disse, skal han straks

skriftligt tilstille et af Folketinget nedsat udvalg meddelelse

herom. Udvalget kan inden forløbet af 14 dage efter meddelelsens

modtagelse nægte formanden tilladelse til at bevare sådanne hverv.

Efter forløbet af dette tidsrum meddeler formanden Folketinget,

hvilke hverv han har tilladelse til at varetage.

Stk. 2. Formanden må i sin formandstid ikke overtage noget nyt hverv

af den i stk. 1 nævnte art.

§ 124. Besidder en formand for Folketinget ved sin tiltræden hverv i

offentlige eller private virksomheders, foretagenders eller

institutioners tjeneste, vil disse være at fratræde. Såfremt

varetagelsen af sådanne hverv efter formandens skøn ikke kan

berede vanskeligheder i udførelsen af hans pligter som formand og

han ønsker at bevare noget af disse, skal han straks skriftligt

tilstille et af Folketinget nedsat udvalg meddelelse herom.

Udvalget kan inden forløbet af 14 dage efter meddelelsens

modtagelse nægte formanden tilladelse til at bevare sådanne hverv.

Efter forløbet af dette tidsrum meddeler formanden Folketinget,

hvilke hverv han har tilladelse til at varetage.

Stk. 2. Formanden må i sin formandstid ikke overtage noget nyt hverv

af den i stk. 1 nævnte art.

§ 125. Vælges en tjenestemand til formand for Folketinget, kan den af

ham hidtil beklædte tjenestemandsstilling holdes besat ved

konstitution for hans funktionstid, hvis det skønnes forsvarligt

af hensyn til stillingens tarv, og for så vidt og så længe

konstitution i stillingen overhovedet er tilladt. Statsministeren

skal herom give meddelelse til det i § 124 omhandlede udvalg,

hvorefter der forholdes i overensstemmelse med nævnte paragrafs

stk. 1, dog at den i 4. punktum omhandlede meddelelse afgives af

statsministeren gennem Folketingets formand.

AFSNIT III

IKRAFTTRÆDEN

§ 125. Vælges en tjenestemand til formand for Folketinget, kan den af

ham hidtil beklædte tjenestemandsstilling holdes besat ved

konstitution for hans funktionstid, hvis det skønnes forsvarligt

af hensyn til stillingens tarv, og for så vidt og så længe

konstitution i stillingen overhovedet er tilladt. Statsministeren

skal herom give meddelelse til det i § 124 omhandlede udvalg,

hvorefter der forholdes i overensstemmelse med nævnte paragrafs

stk. 1, dog at den i 4. punktum omhandlede meddelelse afgives af

statsministeren gennem Folketingets formand.

AFSNIT III.

IKRAFTTRÆDEN

§ 126. Loven træder i kraft den 1. juli 1988. § 127 træder dog i

kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 418

af 22. september 1980, som ændret senest ved denne lov, ophæves

den 1. juli 1988. § 6 er dog ikke omfattet af bestemmelsen i 1.

pkt.

Stk. 3. Lovens kapitel 14 gælder ikke for folketingsmedlemmer, hvis

hele medlemstid ligger forud for den 1. oktober 1986, samt sådanne

medlemmers efterladte. Med hensyn til pensioner på grundlag af

medlemskab som nævnt i 1. pkt. finder de hidtil gældende regler

fortsat anvendelse.

§ 126. Indenrigsministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttræden. Ministeren kan herunder bestemme, at bestemmelser i

loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter tidspunktet for ophævelse af

lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 22.

september 1980, som ændret senest ved lov nr. 311 af 4. juni 1986.

Ministeren kan herunder bestemme, at bestemmelserne i loven

ophæves på forskellige tidspunkter.

Stk. 3. De forskrifter, der er udstedt efter lov om valg til

Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 22. september 1980,

som ændret senest ved lov nr. 311 af 4. juni 1986, forbliver i

kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt efter

denne lov.

§ 127. I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 418

af 22. september 1980, som ændret senest ved lov nr. 311 af 4.

juni 1986, foretages følgende ændringer

1. § 22, stk. 1, 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes

»Snarest muligt efter udløbet af den for disse anmeldelser fastsatte

frist gives der valgbestyrelsen i hver opstillingskreds meddelelse

om, hvilke kandidater der af vedkommende parti er godkendt som

partiets kandidater inden for amtskredsen. I meddelelsen angives

det, hvilket parti kandidaterne opstiller for. Endvidere angives,

hvilke kandidater der opstiller uden for partierne, samt hvilke

kandidater der ikke er godkendt af et parti, og som derfor ikke

kan opstilles.«

4.-5. pkt. bliver herefter 6.-7. pkt.

2. § 24 affattes således

Ȥ 24. En person, der vil anmelde sig som kandidat til valg i en

opstillingskreds, kan enten opstille som kandidat for et parti,

der er berettiget til deltagelse i folketingsvalg, eller som

kandidat uden for partierne. En kandidat, der vil opstille for et

parti, skal godkendes af partiet. En kandidat, der opstiller uden

for partierne, skal anbefales af mindst 25 og højst 50 af

opstillingskredsens vælgere som stillere.

Stk. 2. Den, der som stiller anbefaler flere kandidater, kan ikke

anses som stiller for nogen af kandidaterne.«

3. § 25, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes

»Skriftlig anmeldelse om kandidaten skal indleveres til formanden for

opstillingskredsens valgbestyrelse, jf. §§ 18-20, senest kl. 16

elleve dage før valget finder sted.

Stk. 2. Anmeldelsen skal være underskrevet af kandidaten og

indeholde oplysning om kandidatens fulde navn, personnummer,

stilling og bopæl. Hvis kandidaten ikke ønsker sig anført på

stemmesedlen med sit fulde navn, skal det angives, på hvilken måde

navnet ønskes anført. Kandidatens efternavn samt mindst eet

fornavn eller forbogstav skal dog altid anføres. Er en kandidat i

videre kredse kendt under et navn, der ikke er optaget på dåbs-

eller fødselsattest, eller som der ikke er opnået tilladelse til

at føre, kan dette navn anføres på stemmesedlen i en parentes

efter kandidatens fornavn eller efternavn. I anmeldelsen skal

endvidere angives navn og bopæl på en vælger i opstillingskredsen,

som valgbestyrelsen ud over kandidaten kan rette henvendelse til,

hvis anmeldelsen er mangelfuld.

Stk. 3. Kandidater, der vil opstille for et parti, skal angive dette

i anmeldelsen.

Stk. 4. Kandidater, der opstiller uden for partierne, skal angive

dette i anmeldelsen. Anmeldelsen skal endvidere være underskrevet

af kandidatens stillere og indeholde oplysning om hver enkelt

stillers navn, fødselsdato og bopæl. Oplysningerne om stillernes

navn og bopæl er offentligt tilgængelige.

Stk. 5. Den, der indleverer en kandidatanmeldelse, har ret til at få

kvittering for indleveringen med angivelse af tidspunktet.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 6-8.

4. § 25, stk. 5, 1.-4. pkt., affattes således

»Senest kl. 16 otte dage før valgdagen skal partiet for hver

amtskreds (storkreds) skriftligt meddele, hvilke kandidater

partiet kan godkende i de enkelte opstillingskredse. Meddelelsen

skal for hver godkendt kandidat indeholde oplysning om kandidatens

navn, personnummer og bopæl. Kandidater, der ikke godkendes af

vedkommende parti, kan ikke opstille til valget. Hvis meddelelse

ikke gives, kan ingen kandidater opstilles for partiet i den

pågældende amtskreds (storkreds).« § 128. For nye partier, der

indgiver partianmeldelse efter lovens ikrafttræden, anvendes de

hidtil gældende regler om vælgererklæringer, såfremt disse er

afgivet på en formular, der er godkendt af indenrigsministeren

inden for de seneste 2 år før lovens ikrafttræden.

§ 129. Vælgere, der er omfattet af § 2, stk. 1, og som inden lovens

ikrafttræden har indgivet anmodning om at blive optaget på

valglisten, optages på valglisten i Københavns Kommune efter de

hidtil gældende regler.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, at vælgere, der

er omfattet af stk. 1, efter anmodning kan optages på valglisten

efter reglerne i § 16, stk. 1.

Bilag

FORTEGNELSE OVER FOLKETINGSVALGKREDSE

A. København-Frederiksberg

A = Storkredse

B = Opstillingskredse i storkredsen

C = Del af kommunen i opstillingskredsen

A

1. Søndre Storkreds

B

2 Christianshavnskredsen

C

Den del af København, som begrænses af havneløbet, Kalvebodstrand,

kommunegrænsen, Røde Mellemvej, Peder Lykkes Vej, Tingvej,

Amagerbrogade, Christmas Møllers Plads, Christianshavns Voldgrav

til en linje nord for Margretheholm og ud i Øresund, samt

søforterne.

B

3 Rådhuskredsen

C

Den del af København, som begrænses af havneløbet, Dybbølsbroens

forlængelse, Dybbølsbroen, Vestbanen, Vesterbrogade, Skt. Jørgens

Alle, Gl. Kongevej, kommunegrænsen, Peblinge- og Sortedamssøen til

Fredensbro, Sølvgade, Øster Voldgade, Kystbanen og Marmorvej.

B

4 Sundbykredsen

C

Den del af København, som begrænses af Italiensvej, Kastrupvej, Tycho

Brahes Alle, Amagerbrogade, Tingvej, Peder Lykkes Vej og Røde

Mellemvej.

B

5 Blågårdskredsen

C

Den del af København, som begrænses af Peblinge- og Sortedamssøen,

Østerbrogade, Trianglen, Øster Alle, Nørre Alle, Skt. Hans Torv,

Guldbergsgade, Møllegade, Nørrebrogade, Kapelvej, Rantzausgade,

Brohusgade og kommunegrænsen.

B

9 Amagerbrokredsen

C

Den del af København, som begrænses af Italiensvej, Kastrupvej, Tycho

Brahes Alle, Amagerbrogade, Christmas Møllers Plads,

Christianshavns Voldgrav til en linje nord for Margretheholm og ud

i Øresund.

A

2. Østre Storkreds

B

1 Ryvangskredsen

C

Den del af København, som begrænses af Kystbanen, Østerbrogade,

Jagtvej, Tagensvej og Hareskovbanen.

B

6 Østbanekredsen

C

Den del af København, som begrænses af Sortedamssøen, Sølvgade, Øster

Voldgade, Kystbanen, Ndr. Frihavnsgade, Trianglen og Østerbrogade.

b

7 Husumkredsen

C

Den del af København, som begrænses af Slotsherrensvej, Husumvej,

Tølløsevej, Frederikssundsvej, Sokkelundsvej, Utterslev Torv,

Skoleholdervej, Støvnæs Alle, Rådvadsvej, Mosesvinget og

Horsebakken til kommunegrænsen.

B

10 Østerbrokredsen

C

Den del af København, som begrænses af Marmorvej, Ndr. Frihavnsgade,

Trianglen, Øster Alle, Jagtvej, Østerbrogade, Kystbanen og

kommunegrænsen.

B

11 Nørrebrokredsen

C

Den del af København, som begrænses af Jagtvej, Tagensvej,

Hareskovbanen, Nørrebrogade, Møllegade, Guldbergsgade, Skt. Hans

Torv og Nørre Alle.

B

12 Bispeengkredsen

C

Den del af København, som begrænses af Godthåbsvej, Bellahøjvej,

Frederikssundsvej, Nørrebrogade, Kapelvej, Rantzausgade,

Brohusgade og kommunegrænsen.

B

15 Bispebjergkredsen

C

Den del af København, som begrænses af Hareskovbanen,

Frederikssundsvej, Sokkelundsvej, Utterslev Torv, Skoleholdervej,

Støvnæs Alle, Rådvadsvej, Mosesvinget og Horsebakken til

kommunegrænsen.

B

16 Brønshøjkredsen

C

Den del af København, som begrænses af Roskildevej, kommunegrænsen,

Godthåbsvej, Bellahøjvej, Frederikssundsvej, Tølløsevej, Husumvej

og Slotsherrensvej.

A

3. Vestre Storkreds

B

8 Valbykredsen

C

Den del af København, som begrænses af Roskildevej, kommunegrænsen,

Søndre Fasanvej, Toftegårds Alle, Toftegårds Plads og Gammel Køge

Landevej.

B

13 Vesterbrokredsen

C

Den del af København, som begrænses af Gl. Kongevej, Skt. Jørgens

Alle, Vesterbrogade, Vestbanen, Enghavevej, Kingosgade og

kommunegrænsen.

B

14 Enghavekredsen

C

Den del af København, som begrænses af Gammel Køge Landevej,

Toftegårds Plads, Toftegårds Alle, Søndre Fasanvej,

kommunegrænsen, Kingosgade, Enghavevej, Vestbanen, Dybbølsbro og

dennes forlængelse samt havneløbet og Kalvebodstrand.

B

1 Gl. Kongevejkredsen (Frederiksberg)

C

Den del af Frederiksberg, som mod nord og vest begrænses af

Vodroffsvej, Forchhammersvej, H. C. Ørsteds Vej, Thorvaldsensvej,

Bulowsvej, Grundtvigsvej, Falkoner Alle, Allegade og Pile Alle.

B

2 Slotskredsen (Frederiksberg)

C

Den del af Frederiksberg, som mod nord og øst begrænses af Pile Alle,

Allegade, Falkoner Alle, Godthåbsvej, Nordre Fasanvej, Nyelandsvej

og Femte Juni Plads.

B

3 Falkonerkredsen (Frederiksberg)

C

Den del af Frederiksberg, som mod syd begrænses af Vodroffsvej,

Forchhammersvej, H.C. Ørsteds Vej, Thorvaldsensvej, Bulowsvej,

Grundtvigsvej, Falkoner Alle, Godthåbsvej, Nordre Fasanvej,

Nyelandsvej og Femte Juni Plads.

Bemærkning: Grænsen er midtlinjen af den angivne gade, vej osv.

B. Øerne

A = Amtskredse

B = Opstillingskredse i amtskredsen

C = Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

A

1. Københavns Amtskreds

B

1 Gentoftekredsen

C

Den del af Gentofte Kommune, der ligger vest for en linje fra

kommunegrænsen gennem Lyngbyvej, Bernstorffsvej, Femvejen og

Vilvordevej og derfra mod nordvest ad klampenborgvej til

kommunegrænsen.

B

2 Lyngbykredsen

C

»Lyngby-Tårbæk,§ Søllerød

B

3 Ballerupkredsen

C

»Ballerup,§ Ledøje-Smørum, Værløse

B

4 Glostrupkredsen

C

Albertslund, »Glostrup,§ Høje Tåstrup, Ishøj, Vallensbæk

B

5 Hellerupkredsen

C

Den del af Gentofte Kommune, der ligger øst for en linje fra

kommunegrænsen gennem Lyngbyvej, Bernstorffsvej, Femvejen og

Vilvordevej og herfra mod nordvest ad Klampenborgvej til

kommunegrænsen

B

6 Gladsaxekredsen

C

Gladsaxe

B

7 Hvidoverkredsen

C

Brøndby, »Hvidover§

B

8 Amagerkredsen

C

Dragør, »Tårnby§

B

9 Rødoverkredsen

C

Herlev, »Rødover§

A

2. Frederiksborg Amtskreds

B

1 Helsingørkredsen

C

Helsingør

B

2 Fredensborgkredsen

C

Birkerød, »Fredensborg-Humlebæk,§ Græsted-Gilleleje, Hørsholm,

Karlebo

B

3 Hillerødkredsen

C

Allerød, Farum, »Hillerød,§ Slangerup, Stenløse, Øl-stykke

B

4 Frederiksværk

C

Frederikssund, »Frederiksværk,§ Helsinge, Hundested, Jægerspris,

Skibby, Skævinge

A

3. Roskilde Amtskreds

B

1 Roskildekredsen

C

Gundsø, »Roskilde§

B

2 Køgekredsen

C

Greve, »Køge§, Solrød, Vallø

B

3 Lejrekredsen

C

Bramsnæs, Hvalsø, »Lejre,§ Ramsø, Skovbo

A

4. Vestsjællands Amtskreds

B

1 Holbækkredsen

C

»Holbæk,§ Jernløse, Tornved, Tølløse

B

2 Nykøbingkredsen

C

Bjergsted, Dragsholm, »Nykøbing-Rørvig,§ Svinninge, Trundholm

B

3 Kalundborgkredsen

C

Gørlev, Hvidebæk, Høng, »Kalundborg§

B

4 Ringstedkredsen

C

Dianalund, Haslev, »Ringsted,§ Stenlille

B

5 Sorøkredsen

C

Fuglebjerg, Hashøj, Skælskør, »Sorø§

B

6 Slagelsekredsen

C

Korsør, »Slagelse§

A

5. Storstrøms Amtskreds

B

1 Præstøkredsen

C

Fakse, Fladså, »Præstø,§ Rønnede, Stevns

B

2 Næstvedkredsen

C

Holmegård, »Næstved,§ Suså

B

3 Vordingborgkredsen

C

Langebæk, Møn, »Vordingborg§

B

4 Nakskovkredsen

C

Højreby, »Nakskov,§ Ravnsborg, Rudbjerg

B

5 Mariebokredsen

C

Holeby, »Maribo,§ Nysted, Rødby, Sakskøbing

B

»Nykøbing F.,§ Nørre Alslev, Stubbekøbing, Sydfalster

A

6. Borholms Amtskreds

B

1 Rønnekredsen

C

Hasle, »Rønne§

B

2 Aakirkebykredsen

C

Allinge-Gudhjem, Christiansø, Nexø, »Aakirkeby§

A

7. Fyns Amtskreds

B

1 Odense Østkredsen

C

Den del af Odense Kommune, der fra kommunens nordgrænse begrænses mod

vest og nordvest af Odense Kanal og havnebassin II til Toldbodkaj,

mod vest af en linje vest om den gamle havnetoldbod, mod syd af

Buchwaldsgade, mod sydvest og vest af Thomas B. Thriges Gade, mod

sydvest af Torvegade, Albani Torv og Albanigade, mod vest af

Hjallelsevej til Munkerisvej, mod syd af denne til Ørbækvej og mod

sydvest af denne og Over Holluf Vej, Fraugdevej og Ørbækvej til

kommunens sydøstgrænse.

B

2 Odense Vestkredsen

C

Den del af Odense Kommune, der fra kommunens nordgrænse begrænses mod

øst, sydøst, nor og nordøst af 1. kreds til begyndelsen af

Vestergade ved Thomas B. Thriges Gade, mod sydøst og syd af

Vestergade, Vesterbro og Middelfartvej til statsbanelinjen mod

Middelfart og mod sydøst af denne til kommunens sydvestgrænse.

B

3 Odense Sydkredsen

C

Den øvrige del af Odense Kommune.

B

4 Kertemindekredsen

C

»Kerteminde,§ Langeskov, Munkebo, Ullerslev, Årslev

B

5 Middelfartkredsen

C

Assens, Ejby, Glamsbjerg, »Middelfart,§ Nørre Aaby

B

6 Otterupkredsen

C

Bogense, »Otterup, Søndersø, Tommerup, Vissenbjerg, Aarup

B

7 Nyborgkredsen

C

Egebjerg, Gudme, »Nyborg,§ Ryslinge, Ørbæk

B

8 Svendborgkredsen

C

Rudkøbing, »Svendborg,§ Sydlangeland, Tranekær

B

9 Faaborgkredsen

C

Broby, »Faaborg,§ Haarby, Marstal, Ringe, Ærøskøbing.

C. Jylland

A

8. Sønderjyllands Amtskreds

B

1 Haderslevkredsen

C

Christiansfeld, »Haderslev§

B

2 Aabenraakredsen

C

Lundtofte, Rødekro, »Aabenraa§

B

3 Sønderborgkredsen

C

Broager, Gråsten, »Sønderborg§

B

4 Augustenborgkredsen

C

»Augustenborg,§ Nordborg, Sundeved, Sydals

B

5 Tønderkredsen

C

Bredebro, Højer, Skærbæk, »Tønder§

B

6 Løgumklosterkredsen

C

Bov, »Løgumkloster,§ Nørre Rangstrup, Tinglev

B

7 Røddingkredsen

C

Gram, »Rødding,§ Vojens

A

9. Ribe Amtskreds

B

1 Vardekredsen

C

Blaabjerg, Blåvandshuk, »Varde,§ Ølgod

B

2 Esbjergkredsen

C »Esbjerg,§ Fanø

B

3 Ribekredsen

C

Bramming, Helle, »Ribe§

B

4 Grindstedkredsen

C

Billund, Brørup, »Grindsted,§ Holsted, Vejen

A

10. Vejle Amtskreds

B

1 Fredericiakredsen

C

Børkop, »Fredericia§

B

2 Koldingkredsen

C

»Kolding,§ Lunderskov, Vamdrup

B

3 Vejlekredsen

C

Jelling, »Vejle§

B

5 Givekredsen

C

Brædstrup, Egtved, »Give,§ Nørre Snede

B

5 Juelsmindekredsen

C

Hedensted, »Juelsminde,§ Tørring-Uldum

B

6 Horsenskredsen

C

Gedved, »Horsens§

A

11. Ringkøbing Amtskreds

B

1 Ringkøbingkredsen

C

Holmsland, Lemvig, »Ringkøbing,§ Thyborøn-Harboør, Trehøje,

Ulfborg-Vemb

B

2 Holstebrokredsen

C

Avlum-Haderup, »Holstebro,§ Struer, Thyholm, Vinderup

B

3 Herningkredsen

C

»Herning,§ Ikast

B

4 Skjernkredsen

C

Brande, Egvad, »Skjern,§ Videbæk, Aaskov

A

12. Århus Amtskreds

B

1 Århus Østkredsen

C

Den del af Århus Kommunes bykerne, som mod nord begrænses af en linje

løbende mod vest fra Århus Bugt syd for Trøjborgvej og

Katrinebjergvej til Langelandsgade, drejende mod syd langs

Langelandsgades vestside, nord om Møllevejen, videre mod syd langs

Mønsgades og Thorvaldsensgades vestside til Århus Å, følgende

denne til Åby sogns grænseskæring ved Viby og Langenæs sogne,

fortsættende i nordøstlig retning langs banelinjen til

Absalonsgade og derfra videre ad Absalonsgade, Frederiks Alle, Ole

Rømers Gade, Brammersgade, Marselisborg Alle og Jægergårdsgade til

Århus Bugt. Endvider den del af Århus kommune, der omfatter Egå,

Ellevang, Hjorthøj, Risskov, Skødstrup og Vejlby Sogne.

B

2 Århus Nordkredsen

C

Den del af Århus Kommune, der mod syd gølger Århus 1. kreds' (del af

bykernen) nordgrænse fra Århus Bugt indtil Åby Sogn, fortsættende

i en linje i nordlig retning langs østsiden af Åby, Hasle, Tilst

og Kasted sognegrænser til kommunegrænsen, og som mod nord og øst

begrænses af en linje løbende fra Århus Bugt langs Risskov og

Vejlby Sognes syd- og vestgrænser, Ellevang Sogns vestgrænse,

videre mod nord langs Egå og Hjortshøj Sognes vestgrænser.

B

3 Århus Sydkredsen

C

Den del af Århus Kommune, som mod nord følger Århus 1. kreds' (del af

bykernen) sydgrænse fra Århus Bugt indtil Åby Sogns grænseskæring

ved Viby og Langenæs Sogne, fortsættende i en linje mod syd,

løbende langs Viby Sogns østgrænse og Fredens Sogns nord-, øst- og

sydgrænse og derfra langs Viby og Ravnsbjerg Sognes sydgrænse,

videre langs Kolt Sogns sydgrænse til kommunegrænsen. Endvidere en

del af vitved Sogn (Fastrup Ejerlav).

B

4 Århus Vestkredsen

C

Den øvrige del af Århus Kommune omfattende Fredens Sogn samt Borum,

Brabrand, Framlev, Fårup, Gellerup, Harlev, Hasle, Kasted, Kolt,

Lyngby, Ormslev, Ravnsbjerg, Sabro, Skjoldhøj, Tilst, Viby, Åby og

Årslev Sogne.

B

5 Mariagerkredsen

C

Langå, »Mariager,§ Nørhald, Purhus, Sønderhald.

B

6 Randerskredsen

C

Randers

B

7 Hammelkredsen

C

Galten, Hadsten, »Hammel,§ Hinnerup, Rosenholm, Rønde

B

8 Grenaakredsen

C

Ebeltoft, »Grenaa,§ Midt Djurs, Nørre Djurs, Rougsø

B

9 Skanderborgkredsen

C

Hørning, Odder, Samsø, »Skanderborg§

B

10 Silkeborgkredsen

C

Gjern, Ry, »Silkeborg,§ Them

A

13. Viborg Amtskreds

B

1 Thistedkredsen

C

Hanstholm, Sydthy, »Thisted§

B

2 Morsøkredsen

C

Morsø

B

3 Skivekredsen

C

Fjends, Sallingsund, »Skive,§ Spøttrup, Sundsøre

B

4 Viborgkredsen

C

Møldrup, Tjele, »Viborg,§ Aalestrup

B

5 Kjellerupkredsen

C

Bjerringbro, Hvorslev, Karup, »Kjellerup§

A

14. Nordjyllands Amtskreds

B

1 Frederikshavnkredsen

C

»Frederikshavn,§ Læsø, Skagen

B

2 Sæbykredsen

C

Brønderslev, Dronninglund, »Sæby§

B

3 Hjørringskredsen

C

Hirtshals, »Hjørring,§ Sindal

B

4 Fjerritslevkredsen

C

Brovst, »Fjerritslev,§ Løkken-Vrå, Pandrup

B

5 Aalborg Nordkredsen

C

Den nord for Limfjorden beliggende del af »Aalborg§ Kommune.

Endvidere Hals og Aabybro Kommuner

B

6 Aalborg Vestkredsen

C

Den syd for Limfjorden beliggende del af Aalborg Kommune, som ligger

vest for en linje gennem Østerågade og Boulevarden og derfra

følgende statsbanelinjen mod syd til kommunegrænsen.

Endvidere Egholm.

B

7 Aalborg Østkredsen

C

Den syd for Limfjorden beliggende del af Aalborg Kommune, som ligger

øst for en linje gennem Østerågade og Boulevarden og derfra

følgende statsbanelinje mod syd til kommunegrænsen.

B

8 Hobrokredsen

C

Arden, Hadsund, »Hobro,§ Sejlflod, Skørping

B

9 Aarskredsen

C

Farsø, Løgstør, Nibe, Nørager, Støvring, »Aars§

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 450

AFSNIT I

FOLKETINGSVALG OG FOLKE

AFSTEMNINGER

Bilag

FORTEGNELSE OVER FOLKETINGSVALGKREDSE

A. København-Frederiksberg

Storkredse

1. Søndre storkreds

Opstillingskredse i storkredsen

2 Christianshavnskredsen

Del af kommunen i opstillingskredsen

Den del af København, som begrænses af havneløbet, Kalvebodstrand,

kommunegrænsen, Røde Mellemvej, Peder Lykkes Vej, Tingvej,

Amagerbrogade, Christmas Møllers Plads, Christianshavns Voldgrav

til en linje nord for Margretheholm og ud i Øresund, samt

søforterne.

Opstillingskredse i storkredsen

3 Rådhuskredsen

Del af kommunen i opstillingskredsen

Den del af København, som begrænses af havneløbet, Dybbølsbroens

forlængelse, Dybbølsbroen, Vestbanen, Vesterbrogade, Skt. Jørgens

Alle, Gl. Kongevej, kommunegrænsen, Peblinge- og Sortedamssøen til

Fredensbro, Sølvgade, Øster Voldgade, Kystbanen og Marmorvej.

Opstillingskredse i storkredsen

4 Sundbymredsen

Del af kommunen i opstillingskredsen

Den del af Københavns, som begrænses af Italiensvej, Kastrupvej,

Tycho Brahes Alle, Amagerbrogade, Tingvej, Peder Lykkes Vej og

Røde Mellemvej.

Opstillingskredse i storkredsen

5 Blågårdskredsen

Del af kommunen i opstillingskredsen

Den del af København, som begrænses af Peblinge- og Sortedamssøen,

Østerbrogade, Tringlen, Øster Alle, Nørre Alle, Skt. Hans Torv,

Guldbergsgade, Møllegade, Nørrebrogade, Kapelvej, Rantzausgade,

Brohusgade og kommunegrænsen.

Opstillingskredse i storkredsen

9 Amagerbrokredsen

Del af kommunen i opstillingskredsen

Den del af København, som begrænses af Italiensvej, Kastrupvej, Tycho

Brahes Alle, Amagerbrogade, Christmas Møllers Plads,

ChristianshavnsVoldgrav til en linje nord for Margretheholm og ud

i Øresund.

Storkredse

2. Østre storkreds

Opstillingskredse i storkredsen

1 Ryvangskredsen

Del af kommunen i opstillingskredsen

Den del af København, som begrænses af Kystbanen, Østerbrogade,

Jagtvej, Tagensvej og Hareskovbanen.

Opstillingskredse i storkredsen

6 Østbanekredsen

Del af kommunen i opstillingskredsen

Den del af København, som begrænses af Sortedamssøen, Sølvgade, Øster

Voldgade, Kystbanen, Ndr. Frihavnsgade, Trianglen og Østerbrogade.

Opstillingskredse i storkredsen

7 Husumkredsen

Del af kommunen i opstillingskredsen

Den del af København, som begrænses af Slotsherrensvej, Husumvej,

Tølløsevej, Frederikssundsvej, Sokkelundsvej, Utterslev Torv,

Skoleholdervej, Støvnæs Alle, Rådvadsvej, Mosesvinget og

Horsebakken til kommunegrænsen.

Opstillingskredse i storkredsen

10 Østerbrokredsen

Del af kommunen i opstillingskredsen

Den del af København, som begrænses af Marmorvej, Ndr. Frihavnsgade,

Trianglen, Øster Alle, Jagtvej, Østerbrogade, Kystbanen og

kommunegrænsen.

Opstillingskredse i storkredsen

11 Nørrebrokredsen

Del af kommunen i opstillingskredsen

Den del af København, som begrænses af Jagtvej, Tagensvej,

Hareskovbanen, Nørrebrogade, Møllegade, Guldbergsgade, Skt. Hans

Torv og Nørre Alle.

Opstillingskredse i storkredsen

12 Bispeengkredsen

Del af kommunen i opstillingskredsen

Den del af København, som begrænses af Godthåbsvej, Bellahøjvej,

Frederikssundsvej, Nørrebrogade, Kapelvej, Rantzausgade,

Brohusgade og kommunegrænsen.

Opstillingskredse i storkredsen

15 Bispebjergkredsen

Del af kommunen i opstillingskredsen

Den del af København, som begrænses af Hareskovbanen,

Frederikssundsvej, Sokkelundsvej, Utterslev Torv, Skoleholdervej,

Støvnæs Alle, Rådvadsvej, Mosesvinget og Horsebakken til

kommunegrænsen.

Opstillingskredsen i storkredsen

16 Brønshøjkredsen

Del af kommunen i opstillingskredsen

Den del af København, som begrænses af Roskildevej, kommunegrænsen,

Godthåbsvej, Bellahøjvej, Frederikssundsvej, Tølløsevej, Husumvej

og Slotsherrensvej.

Storkredse

3. Vestre storkreds

Opstillingskrede i storkredsen

8 Valbykredsen

Del af kommunen i opstillingskredsen

Den del af Københavns, som begrænses af Roskildevej, kommunegrænsen,

Søndre Fasanvej, Toftegårds Alle, Toftegårds Plads og Gammel Køge

Landevej.

Opstillingskredse i storkredsen

13 Vesterbrokredsen

Del af kommunen i opstillingskredsen

Den del af København, som begrænses af Gl. Kongevej, Skt. Jørgens

Alle, Vesterbrogade, Vestbanen, Enghavevej, Kingosgade og

kommunegrænsen.

Opstillingskredse i storkredsen

14 Enghavekredsen

Del af kommunen i opstillingskredsen

Den del af København, som begrænses af Gammel Køge Landevej,

Toftegårds Plads, Toftegårds Alle, Søndre Fasanvej,

kommunegrænsen, Kingosgade, Enghavevej, Vestbanen, Dybbølsbro og

dennes forlængelse samt havneløbet og Kalvebodstrand.

Opstillingskredse i storkredsen

1 Gl. Kongevejkredsen (Frederiksberg)

Del af kommunen i opstillingskredsen

Den del af Frederiksberg, som mod nord og vest begrænses af

Vodroffsvej, Forchhammersvej, H.C. Ørsteds Vej, Thorvaldsensvej,

Bülowsvej, Grundtvigsvej, Falkoner Alle, Allegade og Pile Alle.

Opstillingskredse i storkredsen

2 Slotskredsen (Frederiksberg)

Del af kommunen i opstillingskredsen

Den del af Frederiksberg, som mod nord og øst begrænses af Pile Alle,

Allegade, Falkoner Alle, Godthåbsvej, Nordre Fasanvej, Nyelandsvej

og Femte Juni Plads.

Opstillingskredse i storkredsen

3 Falkonerkredsen (Frederiksberg)

Del af kommunen i opstillingskredsen

Den del af Frederiksberg, som mod syd begrænses af Vodroffsvej,

Forchhammersvej, H.C. Ørsteds Vej, Thorvaldsensvej, Bülowsvej,

Grundtvigsvej, Falkoner Alle, Godthåbsvej, Nordre Fasanvej,

Nyelandsvej og Femte Juni Plads.

(* 1) Grænsen

B. Øerne

Amtskredse

1. Københavns amtskreds

Opstillingskredse i amtskredsen

1 Gentoftekredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret.

Den del af Gentofte Kommune, der ligger vest for en linje fra

kommunegrænsen gennem Lyngbyvej, Bernstorffsvej, Femvejen og

Vilvordevej, og derfra mod nordvest ad Klampenborgvej til

kommunegrænsen.

Opstillingskredse i amtskredsen

2 Lyngbykredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

LYNGBY-TAARBÆK, Søllerød

Opstillingskredse i amtskredsen

3 Ballerupkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

BALLERUP, Ledøje-Smørum, Værløse

Opstillingskredse i amtskredsen

4 Glostrupkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Albertslund, GLOSTRUP, Høje Tåstrup, Ishøj, Vallensbæk

Opstillingskredse i amtskredsen

5 Hellerupkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Den del af Gentofte Kommune, der ligger øst for en linje fra

kommunegrænsen gennem Lyngbyvej, Bernstorffsvej, Femvejen og

Vilvordevej og herfra mod nordvest af Klampenborgvej til

kommunegrænsen

Opstillingskredse i amtskredsen

6 Gladsaxekredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Gladsaxe

Opstillingskredse i amtskredsen

7 Hvidovrekredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Brøndby, HVIDOVRE

Opstillingskredse i amtskredsen

8 Amagerkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Dragør, TÅRNBY

Opstillingskredse i amtskredsen

9 Rødovrekredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Herlev, RØDOVRE

Amtskredse

2. Frederiksborg amtskreds

Opstillingskredse i amtskredsen

1. Helsingørkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Helsingør

Opstillingskredse i amtskredsen

2 Fredensborgkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Birkerød, FREDENSBORG-HUMLEBÆK, Græsted-Gilleleje, Hørsholm, Karlebo

Opstillingskredse i amtskredsen

3 Hillerødkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommuner er kursiveret

Allerød, Farum, HILLERØD, Slangerup, Stenløse, Øl-stykke

Opstillingskredse i amtskredsen

4 Frederiksværkkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Frederikssund, FREDERIKSVÆRK, Helsinge, Hundested, Jægerspris,

Skibby, Skævinge

Amtskredse

3. Roskilde amtskreds

Opstillingskredse i amtskredsen

1 Roskildekredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Gundsø, ROSKILDE

Opstillingskredse i amtskredsen

2 Køgekredsen

Kommune, kommer eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Greve, KØGE, Solrød, Vallø

Opstillingskredse i amtskredsen

3 Lejrekredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen,

Kredskommunen er kursiveret

Bramsnæs, Hvalsø, LEJRE, Ramsø, Skovbo

Amtskredse

4. Vestsjællands amtskreds

Opstillingskredse i amtskredsen

1 Holbækkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

HOLBÆK, Jernløse, Tornved, Tølløse

Opstillingskredse i amtskredsen

2 Nykøbingkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Bjergsted, Dragsholm, NYKØBING-RØRVIG, Svinninge, Trudholm

Opstillingskredse i amtskredsen

3 Kalundborgkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Gørlev, Hvidebæk, Høng, KALUNDBORG

Opstillingskredse i amtskredsen

4 Ringstedkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Dianalund, Haslev, RINGSTED, Stenlille

Opstillingskredse i amtskredsen

5 Sorøkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Fuglebjerg, Hashøj, Skælskør, SORØ

Opstillingskredse i amtskredsen

6 Slagelsekredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Korsør, SLAGELSE

Amtskredse

5. Storstrøms amtskreds

Opstillingskredse i amtskredsen

1 Præstøkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Fakse, Fladså, PRÆSTØ, Rønnede, Stevns

Opstillingskredse i amtskredsen

2 Næstvedkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Holmegård, NÆSTVED, Suså

Opstillingskredse i amtskredsen

3 Vordingborgkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Langebæk, Møn, VORDINGBORG

Opstillingskredse i amtskredsen

4 Nakskovkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Højreby, NAKSKOV, Ravnsborg, Rudbjerg

Opstillingskredse i amtskredsen

5 Maribokredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Holeby, MARIBO, Nysted, Rødby, Sakskøbing

Opstillingskredse i amtskredsen

6 Nykøbingkredsen

NYKØBING F., Nørre Alslev, Stubbekøbing, Sydfalster

Amtskredse

6. Bornholms amtskreds

Opstillingskredse i amtskredsen

1 Rønnekredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Hasle, RØNNE

Opstillingskredse i amtskredsen

2 Aakirkebykredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Allinge-Gudhjem, Christiansø, Nexø, AAKIRKEBY

Amtskredse

7. Fyns amtskreds

Opstillingskredse i amtskredsen

1 Odense Østkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Den del af Odense Kommune, der fra kommunens nordgrænse begrænses mod

vest og nordvest af Odense Kanal og havnebassin II til Toldbodkaj,

mod vest af en linje vest om den gamle havnetoldbod, mod syd af

Buchwaldsgade, mod sydvest og vest af Thomas B. Thriges Gade, mod

sydvest af Torvegade, Albani Torv og Albanigade, mod vest af

Hjallelsevej til Munkerisvej, mod syd af denne til Ørbækvej og mod

sydvest af denne og Over Holluf Vej, Fraugdevej og Ørbækvej til

kommunens sydøstgrænse.

Opstillingskredse i amtskredsen

2 Odense Vestkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Den del af Odense Kommune, der fra kommunens nordgrænse begrænses mod

øst, sydøst, nord og nordøst af 1. kreds til begyndelsen af

Vestergade ved Thomas B. Thriges Gade, mod sydøst og syd af

Vestergade, Vesterbro og Middelfartvej til statsbanelinjen mod

Middelfart og mod sydøst af denne til kommunens sydvestgrænse.

Opstillingskredse i amtskredsen

3 Odense Sydkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Den øvrige del af Odense Kommune.

Opstillingskredse i amtskredsen

4 Kertemindekredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

KERTEMINDE, Langeskov, Munkebo, Ullerslev, Årslev

Opstillingskredse i amtskredsen

5 Middelfartkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Assens, Ejby, Glamsbjerg, MIDDELFART, Nørre Aaby

Opstillingskredse i amtskredsen

6 Otterupkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Bogense, OTTERUP, Søndersø, Tommerup, Vissenbjerg, Aarup

Opstillingskredse i amtskredsen

7 Nyborgkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Egebjerg, Gudme, NYBORG, Ryslinge, Ørbæk

Opstillingskredse i amtskredsen

8 Svendborgkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Rudkøbing, SVENDBORG, Sydlangeland, Tranekær

Opstillingskredse i amtskredsen

9 Faaborgkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Broby, FAABORG, Haarby, Marstal, Ringe, Ærøskøbing

C. Jylland

Amtskredse

8. Sønderjyllands amtskreds

Opstillingskredse i amtskredsen

1 Haderslevkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Christiansfeld, HADERSLEV

Opstillingskredse i amtskredsen

2 Aabenraakredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Lundtofte, Rødekro, AABENRAA

Opstillingskredse i amtskredsen

3 Sønderborgkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Broager, Gråsten, SØNDERBORG

Opstillingskredse i amtskredsen

4 Augustenborgkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

AUGUSTENBORG, Nordborg, Sundeved, Sydals

Opstillingskredse i amtskredsen

5 Tønderkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Bredebro, Højer, Skærbæk, TØNDER

Opstillingskredse i amtskredsen

6 Løgumklosterkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Bov, LØGUMKLOSTER, Nørre Rangstrup, Tinglev

Opstillingskredse i amtskredsen

7 Røddingkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Gram, RØDDING, Vojens

Amtskredse

9. Ribe amtskreds

Opstillingskredse i amtskredsen

1 Vardekredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Blaabjerg, Blåvandshuk, VARDE, Ølgod

Opstillingskredse i amtskredsen

2 Esbjergkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

ESBJERG, Fanø

Opstillingskredse i amtskredsen

3 Ribekredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Bramming, Helle, RIBE

Opstillingskredse i amtskredsen

4 Grindstedkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Billund, Brørup, GRINDSTED, Holsted, Vejen

Amtskredse

10. Vejle amtskreds

Opstillingskredse i amtskredsen

1. Fredericiakredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Børkop, FREDERICIA

Opstillingskredse i amtskredsen

2 Koldingkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

KOLDING, Lunderskov, Vamdrup

Opstillingskredse i amtskredsen

3 Vejlekredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Jelling, VEJLE

Opstillingskredse i amtskredsen

4 Givekredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Brædstrup, Egtved, GIVE, Nørre-Snede

Opstillingskredse i amtskredsen

5 Juelsmindekredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Hedested, JUELSMINDE, Tørring-Uldum

Opstillingskredse i amtskredsen

6 Horsenskredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Gedved, HORSENS

Amtskredse

11. Ringkøbing amtskreds

Opstillingskredse i amtskredsen

1 Ringkøbingkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Holmsland, Lemvig, RIGNKØBING, Thyborøn-Harboeøre, Trehøje,

Ulfborg-Vemb

Opstillingskredse i amtskredsen

2 Holstebrokredsen

Kommune, kommuner eller del aff kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Aulum-Haderup, HOLSTEBRO, Struer, Thyholm, Vinderup

Opstillingskredse i amtskredsen

3 Herningkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

HERNING, Ikast

Opstillingskredse i amtskredsen

4 Skjernkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Brande, Egvad, SKJERN, Videbæk, Aaskov

Amtskredse

12. Århus amtskreds

Opstillingskredse i amtskredsen

1 Århus Østkreds

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Den del af Århus Kommunes bykerne, som mod nord begrænses af en linje

løbende mod vest fra Århus Bugt syd for Trøjborgvej og

Katrinebjergvej til Langelandsgade, drejende mod syd langs

Langelandsgades vestside, nord om Møllevejen, videre mod syd langs

Mønsgades og Thorvaldsensgades vestside til Århus A, følgende

denne til Åby sogns grænseskæring ved Viby og Langenæs sogne,

fortsættende i nordøstlig retning langs banelinjen til

Absalonsgade og derfra videre af Absalonsgade, Frederiks Alle, Ole

Rømers Gade, Brammersgade, Marselisborg Alle og Jægergårdsgade til

Århus Bugt. endvidere den del af Århus kommune, der omfatter Egå,

Ellevang, Hjorthøj, Risskov, Skødstrup og Vejleby sogne.

Opstillingskredse i amtskredsen

2 Århus Nordkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Den del af Århus Kommune, der mod syd følger Århus 1. kreds (del af

bykernen) nordgrænse fra Århus Bugt indtil Åby sogn, fortsættende

i en linje i nordlig retning langs østsiden af Åby, Hasle, Tilst

og Kasted sognegrænser til kommunegrænsen, og som mod nord og øst

begrænses af en linje løbende fra Århus Bugt langs Risskov og

Vejleby sognes syd- og vestgrænser, Ellevang sogns vestgrænse,

videre mod nord langs Egå og Hjortshøj sognes vestgrænser.

Opstillingskredse i amtskredsen

3 Århus Sydkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Den del af Århus Kommune, som mod nord følger Århus 1. kreds (del af

bykernen) sydgrænse fra Århus Bugt indtil Åby sogns grænseskæring

ved Viby og Langenæs sogne, fortsættende i en linje mod syd,

løbende langs Viby sogns østgrænse og Fredens sogns nord-, øst- og

sydgrænse og derfra langs Viby og Ravnsbjerg sognes sydgrænse,

videre langs Kolt sogns sydgrænse til kommunegrænsen. Endvidere en

del af Vitved sogn (Fastrup ejerlav).

Opstillingskredse i amtskredsen

4 Århus Vestkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Den ørige del af Århus Kommune omfattende Fredens sogn samt Borum,

Brabrand, Framlev, Fårup, Gellerup, Harlev, Hasle, Kasted, Kolt,

Lyngby, Ormslev, Ravnsbjerg, Sabro, Skjoldhøj, Tilst, Viby, Åby og

Årslev sogne.

Opstillingskredse i amtskredsen

5 Mariagerkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Langå, MARIAGER, Nørhald, Purhus, Sønderhald.

Opstillingskredse i amtskredsen

6 Randerskredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Randers

Opstillingskredse i amtskredsen

7 Hammelkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Galten, Hadsten, HAMMEL, Hinnerup, Rosenholm, Rønde

Opstillingskredse i amtskredsen

8 Grenaakredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Ebeltoft, GRENAA, Midt Djurs, Nørre Djurs, Rougsø

Opstillingskredse i amtskredsen

9 Skanderborgkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Hørning, Odder, Samsø, SKANDERBORG

Opstillingskredse i amtskredsen

10 Silkeborgkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommuner er kursiveret

Gjern, Ry, SILKEBORG, Them

Amtskredse

13. Viborg amtskreds

Opstillingskredse i amtskredsen

1 Thistedkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Hanstholm, Sydthy, THISTED

Opstillingskredse i amtskredsen

2 Morsøkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Morsø

Opstillingskredse i amtskredsen

3 Skivekredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Fjends, Sallingsund, SKIVE, Spøttrup, Sundsøre

Opstillingskredse i amtskredsen

4 Viborgkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Møldrup, Tjele, VIBORG, Aalstrup

Opstillingskredse i amtskredsen

5 Kjellerupkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Bjerringbro, Hvorslev, Karup, KJELLERUP

Amtskredse

14. Nordjyllands amtskreds

Opstillingskredse i amtskredsen

1 Frederikshavnkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

FREDERIKSHAVN, Læsø, Skagen

Opstillingskredse i amtskredsen

2 Sæbykredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Brønderslev, Dronninglund, SÆBY

Opstillingskredse i amtskredsen

3 Hjørringkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Hirtshals, HJØRRING, Sindal

Opstillingdkredse i amtskredsen

4 Fjerritslevkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Brovst, FJERRITSLEV, Løkken-Vrå, Pandrup

Opstillingskredse i amtskredsen

5 Aalborg Nordkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Den nord for Limfjorden beliggende del af AALBORG Kommune. Endvidere

Hals og Aabybro Kommuner

Opstillingskredse i amtskredsen

6 Aalborg Vestkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Den syd for Limfjorden beliggende del af Aalborg Kommune, som ligger

vest for en linje gennem Østerågade og Boulevarden og derfra

følgende statsbanelinje mod syd til kommunegrænsen. Endvidere

Egholm.

Opstillingskredse i amtskredsen

7 Aalborg Østkredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Den syd for Limfjorden beliggende del af Aalborg Kommune, som ligger

øst for en linje gennem Østerågade og Boulevarden og derfra

følgende statsbanelinjen mod syd til kommunegrænsen.

Opstillingskredse i amtskredsen

8 Hobrokredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Arden, Hadsund, HOBRO, Sejlflod, Skørping

Opstillingskredse i amtskredsen

9 Aarskredsen

Kommune, kommuner eller del af kommune i opstillingskredsen.

Kredskommunen er kursiveret

Farsø, Løgstør, Nibe, Nørager, Støvring, AARS

t+1 BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

1. Baggrunden for lovforslaget

I september 1983 nedsatte indenrigsministeren et udvalg

(valglovsudvalget af 1983) med den opgave at foretage en

gennemgang af folketingsvalgloven og den kommunale valglov samt

Europa-Parlamentsvalgloven med henblik på en revision af disse

love.

Udvalget har afgivet delbetænkning om folketingsvalgloven i efteråret

1986 (betænkning nr. 1084/ 1986, »Ny folketingsvalglov«).

Udvalgets arbejde med gennemgang af den kommunale valglov og

Europa-Parlamentsvalgloven forventes afsluttet i efteråret 1987.

Valglovsudvalget har i sin betænkning foreslået, at der gennemføres

en ny folketingsvalglov og at der i forbindelse hermed foretages

en række indholdsmæssige ændringer i forhold til den gældende

folketingsvalglov.

Valglovsudvalget har som led i sit arbejde udarbejdet udkast til en

ny folketingsvalglov med tilhørende bemærkninger til de enkelte

bestemmelser. Udvalgets lovudkast omfatter ikke bestemmelserne om

vederlag og pension m.v. for Folketingets medlemmer og formand.

Lovforslagets afsnit I. Folketingsvalg og folkeafstemninger, er stort

set identisk med det lovudkast, der indeholdes i valglovsudvalgets

betænkning. Lovforslagets afsnit II. Vederlag og pension m.v., er

identisk med reglerne i kap. IX og X (§§ 83-100) i den gældende

folketingsvalglov (lov om valg til Folketinget, jf.

lovbekendtgørelse nr. 418 af 22. september 1980, som ændret senest

ved lov nr. 311 af 4. juni 1986). Den gældende folketingsvalglov

er fra 1953 og er siden da ændret ved 31 ændringslove.

2. LOVFORSLAGETS FORMÅL OG HOVEDINDHOLD

Formålet med lovforslaget er at gennemføre en generel modernisering

af reglerne om forberedelse og gennemførelse af folketingsvalg,

mens der med en enkelt undtagelse ikke foreslås principielle

ændringer i det gældende valgsystem, dvs. i de regler der har

betydning for valgets udfald.

Undtagelsen vedrører reglerne om kandidatudvælgelse, når der er

anmeldt partiliste. Der foreslås en forenkling af disse regler

jf. lovforslagets § 82 og bemærkningerne hertil. De foreslåede -

forenklede - regler vil i sjældne tilfælde kunne medføre, at der

vælges en anden kandidat end efter de hidtil gældende regler.

Herom henvises til valglovsudvalgets betænkning, kapitel 4.10.3.

Moderniseringen af reglerne om forberedelse og gennemførelse af

folketingsvalg gennemføres dels ved en lidt ændret og navnlig mere

detaljeret inddeling af lovstoffet i kapitler, dels ved en række

indholdsmæssige ændringer i forhold til den gældende

folketingsvalglov. Endelig er gennemført sproglige moderniseringer

og forenklinger overalt, hvor dette har været tiltrængt og muligt.

Som BILAG til lovforslaget er optaget en oversigt over

kapitelinddelingen i lovforslaget sammenholdt med gældende

folketingsvalglov. I øvrigt henvises herom til bemærkningerne til

de enkelte bestemmelser i lovforslaget hvoraf bl.a. fremgår, hvor

de tilsvarende bestemmelser findes i den gældende

folketingsvalglov.

De indholdsmæssige ændringer i lovforslaget i forhold til gældende

folketingsvalglov vedrører navnlig reglerne om forberedelse af

valg, herunder reglerne om kandidatopstilling, om afstemningen på

valgdagen samt om brevstemmeafgivning. Endvidere foreslås enkelte

ændringer i reglerne om anmeldelse af nye partier og i reglerne om

kandidatudvælgelse, når der har været anmeldt partiliste, jf.

bemærkningerne ovenfor, samt i reglerne om bedømmelse af

stemmesedler ved folkeafstemninger. Herudover kan nævnes, at

Folketingets beføjelser overfor indenrigsministeren og

valgbestyrelserne i forbindelse med prøvelsen af valget er

præciseret.

Nedenfor er der en skematisk opregning af de enkelte ændringsforslag

med angivelse af de §§ i lovforslaget, hvor de pågældende forslag

findes. Opregningen er ikke udtømmende. Med hensyn til det nærmere

indhold af de enkelte forslag og begrundelsen herfor henvises til

bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

FORSLAG TIL INDHOLDSMÆSSIGE ÆNDRINGER AF MERE VÆSENTLIG KARAKTER

- Afskaffelse af stillere for kandidater, der opstiller for partier.

Forhøjelse af stillertallet fra 25 til 150 for kandidater, der

opstiller uden for partierne. Personnumre skal anføres for

stillerne i stedet for fødselsdato (§§ 32, 33 og 37).

- Forenkling af reglerne om kandidatudvælgelse, når der er anmeldt

partiliste samt af reglerne om anmeldelse af partiliste (§§ 82 og

41).

- På vælgererklæringer til brug ved anmeldelse af nye partier skal

anføres personnummer i stedet for fødselsdato (§ 12).

- Kun een valgbestyrelse i de kommuner, der omfatter flere

opstillingskredse (København, Frederiksberg, Gentofte, Odense,

Århus, Aalborg) samt ændret afgrænsning af valgbestyrelsens

opgaver i forhold til kommunalbestyrelsens opgaver (§ 23, jf. §

45).

- Ansatte i udenrigstjenesten, der er beordret til tjeneste uden for

riget, optages på valglisten i seneste bopælskommune (og ikke i

Københavns Kommune (Rådhuskredsen)) (§ 16.).

- Vælgere, der opholder sig i Grønland på områder uden for den

kommunale inddeling optages på folketingsvalglisten i Grønland

(og ikke i seneste bopælskommune) (se bemærkningerne til § 15).

- Bekendtgørelse om dag og tid for afstemningen samt om udsendelsen

af valgkort forestås af indenrigsministeren (og ikke af

henholdsvis valgbestyrelse og kommunalbestyrelse) (§ 21).

- Ophævelse af reglerne om, at 10 pct. af vælgerne i en kommune kan

forlange kommunen inddelt i flere afstemningsområder, og at 25

pct. af vælgerne i et afstemningsområde kan forhindre, at

afstemningsområdet nedlægges (§ 9).

- Ophævelse af adgangen til middagslukning på afstemningssteder i

mindre kommuner (§ 46).

- Krav om 2 hjælpere ved hjælp til stemmeafgivning på valgdagen samt

om 2 stemmemodtagere ved brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. (§§

49 og 55).

- Smidiggørelse af reglerne om adgang til at afgive brevstemme i

institutioner (§ 54).

- Ved flere brevstemmer fra een vælger skal sidst afgivne brevstemme

tages i betragtning (og ikke den først afgivne) (§ 65).

- Ophævelse af adgangen til at stemme på valgdagen, uanset afgiven

brevstemme (§ 67).

- Stemmesedler ved folkeafstemninger, der ikke er afkrydset, men

mærket med »ja« eller »nej« skal altid være ugyldige (§ 101).

- Overførelse fra loven til administrative retsforskrifter af visse

regler om stemmesedlers udformning, om brevstemmeafgivning samt om

behandling af sager om udlandsdanskeres optagelse på valglisten

(§§ 43, 63 og 16).

- Bemyndigelse for indenrigsministeren til efter forelæggelse for

Folketingets udvalg til valgs prøvelse at fastsætte bindende

regler om bedømmelsen af stemmesedler (§ 69 og § 101).

FORSLAG TIL INDHOLDSMÆSSIGE ÆNDRINGER AF OVERVEJENDE TEKNISK KARAKTER

- Forenkling af reglerne om kandidaters navneangivelse på

stemmesedlen, herunder afskaffelse af »parenteser« (§ 33).

- Indenrigsministerens bemyndigelse til at foretage mindre ændringer

i valgkredsfortegnelsen sammenkædes ikke mere med ændringer i de

kommunale grænser (§ 8).

- Nye regler om næstformanden for valgbestyrelsen (§ 26).

- Videregående adgang til diæter for valgstyrere og tilforordnede

vælgere (§ 31).

- Kommunalbestyrelsen skal bestemme skriftfarven i det skriveredskab,

der skal anvendes til afkrydsning af stemmesedlen (§ 45).

- Stemmekasser, der kan forsegles, kan anvendes (§ 45).

- Almindelig adgang til inden udlevering af stemmesedlen at spørge en

vælger om navn, fødselsdato og bopæl (§ 47).

- Afskaffelse af kravet om udskrivelse af særskilt valgkort for

vælgere, der har afgivet brevstemme (§ 65).

- Ophævelse af bestemmelsen om, at Folketingets formand, når valg er

udskrevet, skal meddele indenrigsministeren, hvilke partier der er

repræsenteret i Folketinget (§ 11).

- Fremrykning af fristen fra kl. 16 til kl. 12 for

kandidatanmeldelser og partiernes meddelelser om godkendte

kandidater m.v. (§§ 33, 37 og 41).

- Fremrykning af fristen fra otte dage til elleve dage før valget for

kandidaters tilbagetrækning af en kandidatanmeldelse (§ 34).

- Fremrykning af fristen for partianmeldelse fra kl. 16 til kl. 12 (§

12).

- Forenkling af reglerne om kontrol med brevstemmer (§ 64).

- Valgstyrernes valgbog benævnes for fremtiden »afstemningsbog« (for

at undgå forveksling med valgbestyrelsens valgbog) (§ 29).

3. LOVFORSLAGETS ØKONOMISKE OG ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER

Lovforslaget medfører en række administrative forenklinger, bl.a.

vedrørende valgbestyrelsernes arbejde med kontrol af

kandidatanmeldelser. Derimod gennemføres der visse skærpelser

vedrørende gennemførelse af brevstemmeafgivning (krav om 2

stemmemodtagere ved brevstemmeafgivning i institutioner).

Det skønnes at besparelserne ved de foreslåede forenklinger vil

opveje merudgifterne ved indførelse af regler om 2 stemmemodtagere

ved institutionsafstemning. Det bemærkes, at en række kommuner

allerede praktiserer en sådan ordning.

Forslaget om, at indenrigsministeren centralt for hele landet skal

forestå bekendtgørelse (annoncering) om valgets dag og tid samt om

udsendelsen af valgkort, hvilken annoncering hidtil har påhvilet

henholdsvis valgbestyrelser og kommunalbestyrelser, medfører en

forenkling af reglerne om annoncering i forbindelse med valg.

Forslaget medfører merudgifter for staten af en størrelsesorden på

skønsmæssigt 0,2 mill. kr. pr. valg. Statens merudgifter vil blive

opvejet af besparelser for kommunerne.

4. FORHANDLINGER OM LOVFORSLAGET

Lovforslaget har inden fremsættelsen været forelagt for

Justitsministeriet, Budgetdepartementet og

Administrationsdepartementet.

I forbindelse med fremsættelsen er lovforslaget bl.a. sendt til

Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark og

Københavns og Frederiksberg Kommuner. Det bemærkes, at disse

organisationer og kommuner er repræsenteret i valglovsudvalget af

1983. De har derfor haft lejlighed til som led i udvalgsarbejdet

at gøre deres synspunkter gældende og dermed øve indflydelse på

udformningen af lovforslaget, der som nævnt ovenfor i afsnit 1

stort set er identisk med det lovudkast, der indeholdes i

udvalgets betænkning. BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGETS ENKELTE

BESTEMMELSER

Til kapitel 1. Valgret og valgbarhed

Til §§ 1-3

Bestemmelserne om valgret og om optagelse på valglisten som

betingelse for at udøve valgret svarer til gældende lovs §§ 1-3. I