1986 LSF 167 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LÅN TIL BETALING AF EJENDOMSSKATTER OG OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN (LÅN TIL EJERE AF EN DEL AF EN EJENDOM M.V.)

§ 1

I lov nr. 202 af 18. maj 1982 om lån til betaling af ejendomsskatter

og om ændring af ligningsloven, som ændret ved lov nr. 646 af 19.

december 1984, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., udgår »og staten«.

2. I § 1, stk. 2, nr. 1, ændres »modtager eller får forskud på

folkepension, enkepension eller invalidepension eller modtager

invaliditetsydelse« til: »får udbetalt pension efter lov om social

pension«.

3. I § 1, stk. 2, nr. 3, indsættes efter »skadesløsbrev« ordene

»eller ejerpantebrev«.

4. I § 1 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Reglerne i stk. 1-4 gælder også, hvor en ejendom er i sameje

mellem flere. I disse tilfælde kan der dog kun ydes en

låneberettiget samejer lån til en del af det størst mulige

lånebeløb efter stk. 1. Denne del svarer til den andel af

ejendommen, som den pågældende samejer og dennes husstand ejer.«

5. § 4, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes

»Til sikkerhed for betaling af lånebeløbet med påløbne renter

tinglyses der et skadesløsbrev eller et ejerpantebrev med pant i

ejendommen eller i en andel af ejendommen, jf. § 1, stk. 5.

Stk. 2. Skadesløsbrevets eller ejerpantebrevets pålydende skal have

panteret inden for den senest ansatte ejendomsværdi, reguleret

efter vurderingslovens § 2 A. I tilfælde, hvor skadesløsbrevet

eller ejerpantebrevet tinglyses i en andel af ejendommen, skal det

have sikkerhed inden for en forholdsmæssig del af den regulerede

ejendomsværdi.

Stk. 3. Skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet skal have oprykkende

prioritet. Kommunalbestyrelsen kan efter låntagerens anmodning

forsyne skadesløsbrevet med rykningspåtegning eller tillade, at

ejerpantebrevet rykker tilbage i forbindelse med anden

lånoptagelse. Skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet skal dog

fortsat have sikkerhed inden for de grænser, der er anført i stk.

2.

Stk. 4. Når skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet er tinglyst, kan

lån ydes, indtil lånebeløbet med tilskrevne renter udgør 95 pct.

af skadesløsbrevets eller ejerpantebrevets pålydende.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

6. § 5, 1. pkt., affattes således

»Lånebeløbene med tilskrevne renter forfalder til betaling, når

ejendommen eller en andel af ejendommen skifter ejer.«

7. I § 5 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Hvis et lånebeløb, der er forfaldet til betaling efter stk.

1, er optaget af flere i forening, kan en låntager lade en

forholdsmæssig del af lånebeløbet overgå til lån efter § 1, stk.

5.«

8. I § 9 indsættes efter »skadesløsbreve« ordene: »og

ejerpantebreve«. § 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1987.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 447

§ 1

I lov nr. 202 af 18. maj 1982 om lån til betaling af ejendomsskatter

og om ændring af ligningsloven, som ændret ved lov nr. 646 af 19.

december 1984, foretages følgende ændringer

1. I § 1, STK. 1, 1. PKT., udgår: »og staten«.

2. I § 1, STK. 2, NR. 1, ændres »modtager eller får forskud på

folkepension, enkepension eller invalidepension eller modtager

invaliditetsydelse« til: »får udbetalt pension efter lov om social

pension«.

3. I § 1, STK. 2, NR. 3, indsættes efter »skadesløsbrev« ordene

»eller ejerpantebrev«.

4. I § 1 indsættes som STK. 5

»Stk. 5. Reglerne i stk. 1-4 gælder også, hvor en ejendom er i sameje

mellem flere. I disse tilfælde kan der dog kun ydes en

låneberettiget samejer lån til en del af det størst mulige

lånebeløb efter stk. 1. Denne del svarer til den andel af

ejendommen, som den pågældende samejer og dennes husstand ejer.«.

5. § 4, STK. 1 OG 2, ophæves, og i stedet indsættes

»Til sikkerhed for betaling af lånebeløbet med påløbne renter

tinglyses der et skadeløsbrev eller et ejerpantebrev med pant i

ejendommen eller i en andel af ejendommen, jf. § 1, stk. 5.

Stk. 2. Skadeløsbrevets eller ejerpantebrevets pålydende skal have

panteret inden for den senest ansatte ejendomsværdi, reguleret

efter vurderingslovens § 2 A. I tilfælde, hvor skadeløsbrevet

eller ejerpantebrevet tinglyses i en andel af ejendommen, skal det

have sikkerhed inden for en forholdsmæssig del af den regulerede

ejendomsværdi.

Stk. 3. Skadeløsbrevet eller ejerpantebrevet skal have oprykkende

prioritet. Kommunalbestyrelsen kan efter låntagerens anmodning

forsyne skadeløsbrevet med rykningspåtegning eller tillade, at

ejerpantebrevet rykker tilbage i forbindelse med anden

lånoptagelse. Skadeløsbrevet eller ejerpantebrevet skal dog

fortsat have sikkerhed inden for de grænser, der er anført i stk.

2.

Stk. 4. Når skadeløsbrevet eller ejerpantebrevet er tinglyst, kan lån

ydes, indtil lånebeløbet med tilskrevne renter udgør 95 pct. af

skadeløsbrevets eller ejerpantebrevets pålydende.«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

6. § 5, 1. PKT., affattes således

»Lånebeløbene med tilskrevne renter forfalder til betaling, når

ejendommen eller en andel af ejendommen skifter ejer.«.

7. I § 5 indsættes som STK. 2

»Stk. 2. Hvis et lånebeløb, der er forfaldet til betaling efter stk.

1, er optaget af flere i forening, kan en låntager lade en

forholdsmæssig del af lånebeløbet overgå til lån efter § 1, stk.

5.«.

8. I § 9 indsættes efter »skadesløsbreve« ordene: »og

ejerpantebreve«. § 2

Loven træder i kraft den 1. april 1987.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

Hovedformålet med lovforslaget er at tilvejebringe hjemmel til, at

ordningen med lån til betaling af ejendomsskatter udvides til også

at omfatte personer, der ejer en del af en ejendom, således at

disse personer får mulighed for at optage lån.

Efter den gældende lov er der kun i begrænset omfang mulighed for at

anvende låneordningen i tilfælde, hvor en ejendom ejes af flere i

fællesskab. I sådanne tilfælde kan lån kun ydes som et samlet lån

til alle ejerne. (Der gælder dog en særlig regel vedrørende

ægtefæller). I modsætning hertil foreslås det som nævnt, at en

delejer får mulighed for at optage (eget) lån til betaling af en

forholdsmæssig del af ejendomsskatterne.

Herudover foreslås der nogle mere teknisk betonede ændringer i den

gældende lov. FORSLAGETS ØKONOMISKE OG ADMINISTRATIVE

KONSEKVENSER

De foreslåede ændringer må forventes at medføre en vis stigning i

antallet af lån og dermed af den likviditetsbelastning, som

låneordningen indebærer for kommunerne. Pr. 1. januar 1984

udgjorde de samlede lånebeløb, incl. tilskrevne renter, ca. 500

mill. kr., fordelt på ca. 20.000 lån.

Det er dog ikke muligt at give noget nærmere skøn over forøgelsen af

den likviditetsmæssige merbelastning, de foreslåede ændringer vil

indebære for kommunerne. BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE BESTEMMELSER

Til § 1

Til nr. 1

Ændringen er af redaktionel karakter.

I gældende lovs § 1, stk. 1, 1. pkt., anføres det udtrykkeligt, at

låneadgangen ud over kommunale ejendomsskatter også omfatter

»ejendomsskatter til amtskommunen og staten«.

Efter at den fikserede ejendomsskyld til staten er bortfaldet med

virkning fra og med skatteåret 1987, jf. lov nr. 313 af 4. juni

1986, opkræves der ikke længere statslige ejendomsskatter. Som

følge heraf foreslås det, at henvisningen til de statslige

ejendomsskatter i lovens § 1, stk. 1, 1. pkt., udgår.

TIL NR. 2

Efter gældende lovs § 1, stk. 2, nr. 1, er det bl.a. en betingelse

for at kunne opnå lån til betaling af ejendomsskatterne, at den

pågældende ejendomsejer eller dennes ægtefælle er fyldt 65 år

eller modtager eller får forskud på folkepension, enkepension

eller invalidepension eller modtager invaliditetsydelse.

Imidlertid er lov om folkepension og lov om invalidepension og

førtidspension m.v. blevet ophævet i forbindelse med vedtagelsen

af lov nr. 217 af 16. maj 1984 om social pension. I loven om

social pension findes pensionstyperne folkepension, højeste og

mellemste førtidspension, forhøjet almindelig førtidspension og

almindelig førtidspension, mens betegnelserne enkepension og

invalidepension ikke findes længere.

Gældende lovs vending »modtager eller får forskud på folkepension,

enkepension eller invalidepension eller modtager

invaliditetsydelse« foreslås derfor ændret til: »får udbetalt

pension efter lov om social pension«.

TIL NR. 4

Med denne bestemmelse tilvejebringes der hjemmel til, at personer,

der ejer en del af en ejendom, kan få lån til betaling af en

forholdsmæssig del af ejendomsskatterne. Det er en forudsætning,

at de pågældende i øvrigt opfylder betingelserne for at opnå lån.

Efter den gældende lov antages det, at et lån til betaling af

ejendomsskatterne på en ejendom, der ejes af flere, rent teknisk

kun kan ydes som eet samlet lån til alle ejerne. Ydelse af lån i

disse tilfælde forudsætter derfor, at samtlige medejere af

ejendommen opfylder lovens krav til ejerne (fyldt 65 år m.m.). I

modsat fald ville lånet til dels blive ydet til en person, som

ikke opfylder lovens betingelser.

Den opfattelse, at et lån vedrørende en ejendom, der ejes af flere,

kun kan ydes som eet samlet lån, er baseret på det forhold, at

pligten til at betale ejendomsskatterne påhviler alle, der er

medejere af ejendommen. I forhold til kommunen hæfter medejerne

solidarisk. Det vil sige, at kommunen frit kan opkræve hele

ejendomsskattebeløbet hos den medejer, man ønsker, og det er

derefter op til ejerne selv at finde frem til, hvorledes

betalingen af ejendomsskatterne skal fordeles mellem dem.

Endvidere kan kommunen kun yde lån til betaling af ejendomsskatter,

hvis der tinglyses et pantebrev (skadesløsbrev) på ejendommen til

sikkerhed for lånet. Når der er flere ejere af en ejendom, skal et

pantebrev underskrives af alle ejerne for at kunne blive tinglyst.

Det skal bemærkes, at den her anførte fortolkning af loven også er

lagt til grund for et svar fra Indenrigsministeriet til

Folketingets kommunaludvalg i forbindelse med

folketingsbehandlingen i 1982 af forslaget til den gældende lov.

Ved den lejlighed undlod man af administrative grunde at indføre

generelle regler, som gav en samejer adgang til at opnå lån til en

forholdsmæssig del af ejendomsskatterne.

I tilfælde, hvor ejerne er gift, fremgår det dog af lovens § 1, stk.

2, nr. 1, at det er tilstrækkeligt, at blot den ene af

ægtefællerne opfylder betingelserne for optagelse af lån. I den

forbindelse er det i øvrigt uden betydning, om den (ene)

ægtefælle, der opfylder betingelserne, ejer hele ejendommen, ejer

en del af ejendommen eller ikke ejer nogen del af ejendommen.

Men i andre tilfælde må det erkendes, at det kan føles mindre

rimeligt for ejeren af en del af en beboelsesejendom, at den

pågældende efter de gældende regler er afskåret fra at opnå lån

til betaling af en del af ejendomsskatterne på grund af

ejerforholdene, selv om den pågældende i øvrigt opfylder

betingelserne for optagelse af lån. Dette vil f.eks. være

tilfældet for en person, der ejer og bebor den ene del af et

tofamilieshus, hvis ejeren af den anden del af huset enten ikke

opfylder betingelserne for optagelse af lån eller ikke ønsker at

medvirke til optagelse af et fælles lån med sikkerhed i den

samlede ejendom.

Det foreslås derfor, at der i lovens § 1 indsættes et nyt stk. 5, som

udvider de almindelige låneregler til generelt også at omfatte

tilfælde, hvor en ejendom er i sameje mellem flere. I disse

tilfælde kan der dog efter den foreslåede bestemmelse kun ydes lån

til en forholdsmæssig del af ejendomsskatterne. Denne del

fastsættes som den del, som svarer til den del af ejendommen, som

den pågældende delejer og dennes husstand ejer.

Til husstanden medregnes delejerens ægtefælle, hjemmeværende børn og

andre, der har fast ophold i boligen uden at være logerende. Hvis

en ejendom er i særeje mellem to, der samlever papirløst, vil

således een af parterne, der opfylder lånebetingelserne, kunne

optage lån til betaling af de samlede ejendomsskatter.

Med hensyn til sikkerheden i tilfælde af ydelse af delvist lån

henvises til bemærkningerne til nr. 3, 5 og 8.

TIL NR. 3, 5 OG 8

Med denne bestemmelse foreslås der visse ændringer i de gældende

regler om den sikkerhed, ejeren skal præstere som betingelse for

at opnå lån til betaling af ejendomsskatterne.

Efter lovens § 1, stk. 2, nr. 3, skal lånet sikres ved et på den

pågældende ejendom tinglyst skadesløsbrev. Det foreslås at udvide

denne bestemmelse således, at også et ejerpantebrev kan tjene til

sikkerhed. Dette influerer ikke på kommunens sikkerhed. Men set

fra låntagers synspunkt er der den forskel, at det med et

skadesløsbrev vil fremgå af tingbogen, at det er kommunen, der er

långiver, mens dette ikke er tilfældet med et ejerpantebrev. Denne

sikkerhedsform kan således vælges, hvis låntager ønsker at undgå,

at det via tingbogen kan konstateres, at der er optaget lån hos

kommunen.

Når der nedenfor tales om et skadesløsbrev, kan der altså alternativt

også være tale om et ejerpantebrev.

Ved de foreslåede nye § 4, stk. 1-4, ændres de nærmere regler om

sikkerheden på følgende 3 punkter

1. grundlaget for sikkerheden

2. sikkerhedsgrænsen

3. mulighed for at skadesløsbrevet kan rykke for nye lån.

AD 1). Efter de gældende regler skal skadesløsbrevet tinglyses på den

samlede faste ejendom. Hertil føjes nu muligheden for, at

skadesløsbrevet kan have pant i en andel af ejendommen. Dette er

et supplement til den foreslåede regel i lovforslagets § 1, nr. 4,

om samejeres adgang til at opnå lån til en forholdsmæssig del af

ejendomsskatterne.

AD 2). Skadesløsbrevet skal efter de gældende regler have sikkerhed

inden for ejendommens værdi i sædvanlig prioriteret stand (»det

beløb, hvortil vurderingsrådet har ansat ejendommen inden

omregning efter vurderingslovens § 6 A.«).

Denne udformning af sikkerhedskravet var baseret på de regler om

kontantvurdering, som indførtes ved 17. alm. vurdering. Efter

disse regler gennemførtes kontantvurderingen på den måde, at

vurderingsrådene som hidtil ved ansættelsen skulle regne med

sædvanlige prioriteringsforhold. Vurderingsrådenes ansættelser

blev derefter ved statsskattedirektoratets foranstaltning omregnet

til kontantværdi, jf. vurderingslovens § 6 A.

Fra og med 18. alm. vurdering pr. 1. januar 1986 er man imidlertid

gået over til direkte kontantvurdering, jf. lov nr. 207 af 16. maj

1984 (ændringslov til vurderingsloven), og vurderingslovens § 6 A

er blevet ophævet.

Det findes naturligt, at sikkerhedsgrænsen i konsekvens heraf

fastlægges således, at skadesløsbrevet skal have sikkerhed inden

for den senest ansatte (kontant)ejendomsværdi eller inden for en

forholdsmæssig del af ejendomsværdien i tilfælde, hvor der er tale

om delvist lån til en samejer.

AD 3). Efter gældende lov skal skadesløsbrevet have oprykkende

prioritet. Det vil sige, at skadesløsbrevet skal rykke op i

prioritetsordenen, efterhånden som foranstående panterettigheder

afdrages eller til et forud bestemt tidspunkt helt indfries.

Loven bestemmer altså ikke blot, at skadesløsbrevet ved udstedelsen

skal ligge inden for ejendomsværdien, men også at sikkerheden

løbende skal forbedres. Indenrigsministeriet har ment, at disse

bestemmelser naturligt må forstås således, at der i lovteksten er

gjort udtømmende op med spørgsmålet om sikkerheden for kommunens

lån, og at det derfor må være udelukket, at kommunen senere kan

forringe skadesløsbrevets prioritetsstilling ved at give det

rykningspåtegning.

På den baggrund er det i Indenrigsministeriets cirkulære nr. 16 af 7.

februar 1983 om loven anført, at kommunerne er udelukket fra efter

låntagerens anmodning at forsyne skadesløsbrevet med

rykningspåtegning.

Det har imidlertid fra kommunal side været gjort gældende, at dette

kan føre til mindre rimelige resultater. Den manglende adgang til

at rykke med de kommunale skadesløsbreve vil således kunne

udelukke låntagerne fra at optage realkreditlån f.eks. til

boligforbedring.

Det foreslås derfor, jf. forslag til nyt stk. 3 i § 4, at der gives

kommunerne adgang til efter anmodning at lade deres skadesløsbreve

rykke i forbindelse med optagelse af nye lån, dog således at

skadesløsbrevet fortsat skal ligge inden for den oprindelige

grænse (kontantejendomsværdien).

Rykning vil især kunne være rimelig i forbindelse med lån til

boligforbedring. Man har dog ikke fundet det praktisk i loven af

fastlægge en nærmere afgrænsning af rykningsadgangen. Der er

derfor efter forslaget tale om en bestemmelse, der generelt giver

kommunerne adgang til at rykke i forbindelse med ny lånoptagelse.

Det er herefter op til den enkelte kommune, hvorledes den nærmere

vil administrere denne adgang, idet det dog i overensstemmelse med

almindelige forvaltningsretlige principper forudsættes, at den

enkelte kommunes administration af rykningsadgangen sker efter

ensartede retningslinjer.

TIL NR. 6 OG 7

Efter gældende lov § 5, 1. punktum, forfalder lånebeløbene med

tilskrevne renter, hvis ejendommen skifter ejer (salg - dødsfald).

Efter den foreslåede nye formulering af § 5, 1. punktum, kommer

reglen også til at gælde tilfælde, hvor der indtræder ejerskifte

med hensyn til en del af en ejendom, f.eks. hvor ejeren af

halvdelen af et tofamilieshus sælger sin andel af huset. Ændringen

er en konsekvens af den foreslåede regel i lovforslagets § 1, nr.

4, om samejeres adgang til at opnå lån til en forholdsmæssig del

af ejendomsskatterne.

Det samme er tilfældet med den i lovforslagets § 1, nr. 7, foreslåede

nye regel i lovens § 5, stk. 2.

Som nævnt i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, kan lån i en

ejendom, der ejes af flere, kun ydes som eet samlet lån til alle

ejerne, hvilket igen forudsætter, at samtlige medejere opfylder

lånebetingelserne. Når der i et sådant låneforhold indtræder

ejerskifte med hensyn til en del af ejendommen, bringer dette det

samlede lånebeløb til at forfalde.

Det må anses som et naturligt supplement til forslaget om adgangen

for en samejer til at optage lån til en forholdsmæssig del af

ejendomsskatterne, at en af låntagerne i en forfaldssituation som

den beskrevne kan lade sin del af lånet forblive indestående i

ejendommen.

Rent teknisk er denne adgang efter forslaget til ny § 5, stk. 2,

udformet på den måde, at den pågældende låntager kan lade en

forholdsmæssig del af lånebeløbet overgå til lån efter § 1, stk.

5. Dvs. låntageren kan lade sin del af det forfaldne lån, der er

optaget med sikkerhed i den samlede ejendom, »konvertere« til et

lån med sikkerhed i låntagerens andel af ejendommen. Det bemærkes,

at de pantebreve, der udfærdiges til sikkerhed for lån til

betaling af ejendomsskatter, er fritaget for tinglysningsafgifter

og andre afgifter til det offentlige, jf. lovens § 9. Det vil

derfor ikke påføre en låntager omkostninger at få »konverteret«

sin del af et fælles lån til et lån med sikkerhed i den

pågældendes egen andel af ejendommen.

BILAG I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget § 1

I lov nr. 202 af 18. maj 1982 om lån til betaling af ejendomsskatter

og om ændring af ligningsloven, som ændret ved lov nr. 646 af 19.

december 1984, foretages følgende ændringer

1. I § 1, STK. 1, 1. PKT., udgår: »og staten«.

2. I § 1, STK. 2, NR. 1, ændres »modtager eller får forskud på

folkepension, enkepension eller invalidepension eller modtager

invaliditetsydelse« til: »får udbetalt pension efter lov om social

pension«.

3. I § 1, STK. 2, NR. 3, indsættes efter »skadesløsbrev« ordene

»eller ejerpantebrev«.

4. I § 1 indsættes som STK. 5

»Stk. 5. Reglerne i stk. 1-4 gælder også, hvor en ejendom er i sameje

mellem flere. I disse tilfælde kan der dog kun ydes en

låneberettiget samejer lån til en del af det højst mulige

lånebeløb efter stk. 1. Denne del svarer til den andel af

ejendommen, som den pågældende samejer og dennes husstand ejer.«.

--/

§ 1. Efter anmodning fra ejere af de i stk. 2 nævnte ejendomme yder alle kommuner bortset fra amtskommuner og hovedstadsrådet, såfremt betingelserne i stk. 2 er opfyldt, lån til betaling af de ejendomsskatter - herunder også ejendomsskatter til amtskommunen og staten - der påhviler de pågældende ejendomme med tilhørende grund, gårdsplads og have. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at låneordningen skal omfatte vej- og kloakudgifter o.lign., der påhviler ejendommene. Lån ydes af den kommune, i hvilken ejendommen er beliggende.

Stk. 2. Lån i medfør af stk. I kan kun ydes, såfremt

1) ejeren eller dennes ægtefælle har fast bopæl her i landet og på det tidspunkt, til hvilket de pågældende beløb er forfaldne til betaling, er fyldt 65 år eller modtager eller får forskud på folkepension, enkepension eller invalidepension eller modtager invaliditetsydelse,

2) ejendommen indeholder en beboelseslejlighed, der fortrinsvis anvendes af ejeren eller hans husstand til beboelse, herunder også til fritidsbeboelse. For så vidt angår to- eller flerfamilieshuse samt ejendomme, der anvendes både til bolig- og til erhvervsformål, herunder landbrugsejendomme, kan lånet kun ydes til betaling af de ejendommen påhvilende skatter m.v., der ifølge vurderingsmyndighedernes fordeling forholdsmæssigt falder på den af ejeren eller hans husstand beboede lejlighed,

3) lånet efter reglerne i § 4 sikres ved tinglyst skadesløsbrev.

Stk. 3. Personer, der ejer to eller flere af de i stk. 2 nævnte ejendomme, kan kun opnå lån til betaling af de ejendomsskatter m.v., der påhviler en af ejendommene.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde fravige betingelsen i stk. 2, nr. 1.

/--

5. § 4, STK. 1 OG 2, ophæves, og i stedet indsættes

»Til sikkerhed for betaling af lånebeløbet med påløbne renter

tinglyses der et skadeløsbrev eller et ejerpantebrev med pant i

ejendommen eller i en andel af ejendommen, jf. § 1, stk. 5.

Stk. 2. Skadeløsbrevets eller ejerpantebrevets pålydende skal have

panteret inden for den senest ansatte ejendomsværdi, reguleret

efter vurderingslovens § 2 A. I tilfælde, hvor skadeløsbrevet

eller ejerpantebrevet tinglyses i en andel af ejendommen, skal det

have sikkerhed inden for en forholdsmæssig del af den regulerede

ejendomsværdi.

Stk. 3. Skadeløsbrevet eller ejerpantebrevet skal have oprykkende

prioritet. Kommunalbestyrelsen kan efter låntagerens anmodning

forsyne skadeløsbrevet med rykningspåtegning eller tillade, at

ejerpantebrevet rykker tilbage i forbindelse med anden

lånoptagelse. Skadeløsbrevet eller ejerpantebrevet skal dog

fortsat have sikkerhed inden for de grænser, der er anført i stk.

2.

Stk. 4. Når skadeløsbrevet eller ejerpantebrevet er tinglyst, kan lån

ydes, indtil lånebeløbet med tilskrevne renter udgør 95 pct. af

skadeløsbrevets eller ejerpantebrevets pålydende.«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

--/

§ 4. Til sikkerhed for betaling af lånebeløbet med påløbne renter tinglyses der på ejendommen skadesløsbrev med oprykkende prioritet. Skadesløsbrevets pålydende skal habve panteret inden for det beløb, hvortil vurderingsrådet ved den senest foretagne vurdering har ansat ejendommen til ejendomsværdi inden omregning efter vurderingslovens § 6 A.

Stk. 2. Når tinglysning er sket, kan lån ydes, indtil lånebeløbet med tilskrevne renter udgør 95 pct. af skadesløsbrevets pålydende.

Stk. 3. Når yderligere lån herefter ikke kan ydes, afkræves senere påløbne renter ejeren i forbindelse med den fremtidige opkrævning af kommunale ejendomsskatter og efter de for disse gældende regler.

/--

6. § 5, 1. PKT., affattes således

»Lånebeløbene med tilskrevne renter forfalder til betaling, når

ejendommen eller en andel af ejendommen skifter ejer.«.

7. I § 5 indsættes som STK. 2

»Stk. 2. Hvis et lånebeløb, der er forfaldet til betaling efter stk.

1, er optaget af flere i forening, kan en låntager lade en

forholdsmæssig del af lånebeløbet overgå til lån efter § 1, stk.

5.«.

--/

§ 5. Lånebeløbene med tilskrevne renter forfalder til betaling, hvis ejendommen skifter ejer. Hvis ejendommen ved ejerens død eller i forbindelse med ejerens optagelse på plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap eller psykiatrisk institution overtages af et husstandsmedlem, kan kommunalbestyrelsen dog tillade, at beløbet forbliver indestående, og at lån fortsat ydes. Dette gælder også, hvor en ægtefælle overtager ejendommen til hensidden i uskiftet bo. En ægtefælle, som i de foran nævnte tilfælde overtager ejendommen, har dog krav på, at allerede ydede lån med tilskrevne renter forbliver indestående.

/--

8. I § 9 indsættes efter »skadesløsbreve« ordene: »og

ejerpantebreve«.

--/

§ 9. De til sikkerhed for lån i henhold til denne lov udfærdigede skadesløsbreve er fritaget for tinglysningsafgifter og andre afgifter til det offentlige.

Ingen

Nr LSF 167

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven (Lån til ejere af en del af en ejendom m.v.)

Fremsat af indenrigsministeren (Enggaard)

den 15. januar 1987