1986 LSF 165 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ADMINISTRATION AF DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKABS FORORDNINGER OM MARKEDSORDNINGER FOR FRUGT OG GARTNERIPRODUKTER M.V.
Table of Provisions (12)
Statutory Text (12 Articles)
§ 1
I lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs
forordninger om markedsordninger for frugt og gartneriprodukter
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 488 af 13. september 1984,
foretages følgende ændringer
1. § 4 affattes således
»§ 4. Landbrugsministeren kan efter indstilling fra udvalget
fastsætte bestemmelser om opkrævning af afgifter af alle dansk
producerede gartneriprodukter omfattet af markedsordningen for
levende planter og blomsterdyrkningens produkter og
markedsordningen for frugt og grønsager. Afgifterne indgår i
fonde, der bestyres af udvalget.
Stk. 2. Den del af den amtskommunale grundskyld, der i henhold til
lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme opkræves hos
gartnerier, planteskoler og frugtplantager og indbetales til
statskassen, indgår i en fond, der ligeledes bestyres af udvalget.
Stk. 3. Fondenes midler kan med landbrugsministerens godkendelse
anvendes til fremme af sådanne erhvervsøkonomiske foranstaltninger
vedrørende produktion og afsætning af de i stk. 1 nævnte
gartneriprodukter, som ikke er i strid med Fællesskabets regler.
Stk. 4. Landbrugsministeren fastsætter de nærmere bestemmelser for
fondene om administration, regnskabsaflæggelse og revision.
Fondenes regnskaber revideres af statsautoriserede eller
registrerede revisorer.
Stk. 5. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at den
daglige administration af fondene varetages af bestemte
brancheorganisationer. Organisationernes afgørelser kan indbringes
for ministeren. Ministeren kan ligeledes ændre afgørelsen, uden at
der foreligger klage. Afgørelsen skal indeholde oplysning om
klageadgangen og om ministerens adgang til at ændre afgørelsen
uden klage.
Stk. 6. Landbrugsministeren meddeler ved hvert finansårs udløb
Folketingets landbrugs- og fiskeriudvalg, hvilke midler der er
indgået i fondene, og hvorledes midlerne er anvendt.«
2. § 20, STK. 9, affattes således
»Stk. 9. Sager om overtrædelse af stk. 1-6 behandles som politisager.
Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme
omfang som i statsadvokatsager.«
3. § 23 affattes således
»§ 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.«
§ 1
I lov om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs
forordninger om markedsordninger for frugt og gartneriprodukter
m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 488 af 13. september 1984,
foretages følgende ændringer
1. § 4 affattes således
»§ 4. Landbrugsministeren kan efter indstilling fra udvalget
fastsætte bestemmelser om opkrævning af afgifter af alle dansk
producerede gartneriprodukter omfattet af markedsordningen for
levende planter og blomsterdyrkningens produkter og
markedsordningen for frugt og grønsager. Afgifterne indgår i
fonde, der bestyres af udvalget.
Stk. 2. Den del af den amtskommunale grundskyld, der i henhold til
lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme opkræves hos
gartnerier, planteskoler og frugtplantager og indbetales til
statskassen, indgår i en fond, der ligeledes bestyres af udvalget.
Stk. 3. Fondenes midler kan med landbrugsministerens godkendelse
anvendes til fremme af sådanne erhvervsøkonomiske foranstaltninger
vedrørende produktion og afsætning af de i stk. 1 nævnte
gartneriprodukter, som ikke er i strid med Fællesskabets regler.
Stk. 4. Landbrugsministeren fastsætter de nærmere bestemmelser for
fondene om administration, regnskabsaflæggelse og revision.
Fondenes regnskaber revideres af statsautoriserede eller
registrerede revisorer.
Stk. 5. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at den
daglige administration af fondene varetages af bestemte
brancheorganisationer. Organisationernes afgørelser kan indbringes
for ministeren. Ministeren kan ligeledes ændre afgørelsen, uden at
der foreligger klage. Afgørelsen skal indeholde oplysning om
klageadgangen og om ministerens adgang til at ændre adgørelsen
uden klage.
Stk. 6. Landbrugsministeren meddeler ved hvert finansårs udløb
Folketingets landbrugs- og fiskeriudvalg, hvilke midler der er
indgået i fondene, og hvorledes midlerne er anvendt«.
2. § 20, STK. 9, affattes således
»Stk. 9. Sager om overtrædelse af stk. 1-6 behandles som politisager.
Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme
omfang som i statsadvokatsager.«
3. § 23 affattes således
»§ 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.«
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 444
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
TIL § 1
Til nr. 1
Efter den gældende lov indgår de i henhold til lovens § 4 opkrævede
produktionsafgifter i een fond.
I praksis findes der imidlertid en underfond for
produktionsafgiftsmidler og midler til drift af
planteopformeringsstationen samt en underfond for den del af den
amtskommunale grundskyld, der opkræves hos gartnerier,
planteskoler og frugtplantager, og som indbetales til statskassen
(den såkaldte promilleafgift). Det foreslås derfor at ændre
ordlyden, således at det fremgår, at der er tale om flere fonde.
I de af Folketinget valgte statsrevisorers »Beretning om produktions-
og promilleafgiftsfondene inden for landbrugs-, gartneri- og
fiskeriområdet« gives der udtryk for et ønske om, at man overgår
til en ensartet revisionsordning, hvorefter hele fondsområdet
revideres af private revisorer, mens Rigsrevisionens indseende
baseres på lov om revision af statens regnskaber m.m. Af de
bestemmelser, landbrugsministeren fastsætter i henhold til § 4,
stk. 4, vil det fremgå, at revisionen bl.a. skal foregå i
overensstemmelse med § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber
m.m. Det vil endvidere fremgå, at Rigsrevisionen på ethvert
tidspunkt har adgang til at foretage gennemgang af regnskaberne
efter lov om revisionen af statens regnskaber m.m., § 4, jfr. § 6.
Efter ændring af lov om administration af Det europæiske økonomiske
Fællesskabs forordninger for frugt og gartneriprodukter m.v. ved
lov nr. 45 af 14. februar 1979 har landbrugsministeren med hjemmel
i lovens § 4, stk. 3, nr. 2, ved bekendtgørelse overladt den
daglige administration af produktionsafgiftsmidlerne til
Gartneribrugets Afsætningsudvalg (GAU).
Imidlertid har Folketingets Ombudsmand i en henvendelse til
landbrugsministeren henstillet, at der i forbindelse med
ændringerne af lovens § 4 af ordensmæssige grunde tilvejebringes
udtrykkelig lovhjemmel for kompetenceoverladelsen til
brancheorganisationerne for så vidt angår den daglige
administration af fondene. Det foreslås derfor at ændre
bestemmelsen, således at der skabes udtrykkelig lovhjemmel for den
bestående praksis. Det foreslås ligeledes at klargøre, at der for
så vidt angår konkrete afgørelser, der træffes af
organisationerne i henhold til de godkendte budgetter, er
rekursmulighed over for ministeren, ligesom der sikres mulighed
for, at ministeren, også uden at der foreligger klage, kan gribe
ind over for sådanne afgørelser.
Til nr. 2
Ændringen er en følge af foretagne ændringer i retsplejeloven.
Til nr. 3
Ændringen er en følge af Grønlands ændrede status i forhold til EF.
I vedlagte bilag er opstillet paralleltekster for de anførte
ændringer.
BILAG I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende
formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
§ 4. Landbrugsministeren kan efter indstilling fra det i § 2 nævnte
udvalg fastsætte bestemmelser om opkrævning af afgifter af alle
danskproducerede gartneriprodukter omfattet af markedsordningen
for levende planter og blomsterdyrkningens produkter og
markedsordningen for frugt og grønsager. Afgifterne indgår i
fonde, der bestyres af udvalget.
Stk. 2. Den del af den amtskommunale grundskyld, der i henhold til
lov om udskrivning af amtskommunal grundskyld opkræves hos
gartnerier, planteskoler og frugtplantager og indbetales til
statskassen, indgår i en fond, der ligeledes bestyres af udvalget.
Stk. 3. Fondenes midler kan med landbrugsministerens godkendelse
anvendes til fremme af sådanne erhvervsøkonomiske foranstaltninger
vedrørende produktion og afsætning af de i stk. 1 nævnte
gartneriprodukter, som ikke er i strid med Det europæiske
økonomiske Fællesskabs regler.
Stk. 4. Landbrugsministeren fastsætter de nærmere bestemmelser for
fondene om administration, regnskabsaflæggelse og revision.
Fondenes regnskaber revideres af statsautoriserede eller
registrerede revisorer.
Stk. 5. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om, at den
daglige administration af fondene varetages af bestemte
brancheorganisationer. Organisationernes afgørelser kan indbringes
for ministeren. Ministeren kan ligeledes ændre afgørelsen, uden at
der foreligger klage. Afgørelsen skal indeholde oplysning om
klageadgangen og om ministerens adgang til at ændre afgørelsen
uden klage.
Stk. 6. Landbrugsministeren meddeler ved hvert finansårs udløb
Folketingets landbrugs- og fiskeriudvalg, hvilke midler der er
indgået i fondene, og hvorledes midlerne er anvendt.
--/
§ 4. Landbrugsministeren kan efter indstilling fra det i § 2 nævnte udvalg fastsætte bestemmelser om opkrævning af afgifter af alle danskproducerede gartneriprodukter omfattet af markedsordningen for levende planter og blomsterdyrkningens produkter og markedsordningen for frugt og grønsager. Afgifterne indgår i en fond, der bestyres af udvalget.
Stk. 2. Den del af den amtskommunale grundskyld, der i henhold til lov om udskrivning af amtskommunal grundskyld opkræves hos gartnerier, planteskoler og frugtplantager og indbetales til statskassen, indgår i den i stk. 1 omtalte fond.
Stk. 3. Fondens midler kan med landbrugsministerens godkendelse anvendes til fremme af sådanne erhvervsøkonomiske foranstaltninger vedrørende produktion og afsætning af de i stk. 1 nævnte gartneriprodukter, som ikke er i strid med Det europæiske økonomiske Fællesskabs regler. Ministeren fastsætter de nærmere bestemmelser for fonden om administration og regnskabsaflæggelse. Fondens regnskab revideres af rigsrevisionen.
/--
§ 20. Sager om overtrædelse af stk. 1-6 behandles som politisager.
Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme
omfang som i statsadvokatsager.
--/
§ 20. STK. 9. Sager om overtrædelse af stk. 1-6 behandles som politisager. De i lov om rettens pleje, kapitel 68, 69, 71 og 72, omhandlede retsmidler finder anvendelse i samme omfang som i sager, som det efter de almindelige regler tilkommer statsadvokaten at forfølge.
/--
§ 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
--/
§ 23. Loven gælder ikke for Færøerne.
Ingen
Nr LSF 165
Forslag til Lov om ændring af lov om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for frugt og gartneriprodukter m.v.
Fremsat af landbrugsministeren (Britta Schall Holberg)
den 15. januar 1987