1986 LSF 149 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ARBEJDSFORMIDLING OG ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING M.V. (HARMONISERING AF REGLERNE OM BEREGNING AF NEDSATTE DAGPENGE FOR FULDTIDS- OG DELTIDSFORSIKREDE MEDLEMMER, ÆNDRING AF REGLERNE OM UDBETALING AF DAGPENGE TIL MEDLEMMER DER MODTAGER SOCIAL PENSION, PRÆCISERING AF KLAGEREGLERNE M.V.)

§ 1

I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 615 af 12. september 1986, som ændret ved

lov nr. 832 af 9. december 1986 og lov nr. 948 af 23. december

1986, foretages følgende ændringer

1. I § 55 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»STK. 3. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter

forhandling med Landsarbejdsnævnet nærmere regler for anvendelsen

af stk. 1 og 2.«

2. § 64, STK. 1, affattes således

»For et medlem, som modtager pension efter lov om social pension

eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, er ret til dagpenge efter

§ 1

I lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jfr.

lovbekendtgørelse nr. 615 af 12. september 1986 som ændret ved lov

nr. 832 af 9. december 1986, og lov nr. 948 af 23. december 1986,

foretages følgende ændringer

1. I § 55 indsættes efter stk. 2, som nyt stykke

»STK. 3. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter

forhandling med landsarbejdsnævnet nærmere regler for anvendelsen

af stk. 1 og 2.«.

2. I § 59, STK. 1, indsættes efter 2 pkt.

»Et medlem, som før ledighedens indtræden har haft arbejde i mindre

omfang end fuld, sædvanlig arbejdstid, og som ikke samtidig har

været tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende til arbejde

i fuld, sædvanlig arbejdstid, kan dog kun få udbetalt dagpenge

efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende uge og

medlemmets gennemsnitlige arbejdstid før ledighedens indtræden.«.

3. § 59, STK. 4, affattes således

»STK. 4. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter

forhandling med landsarbejdsnævnet nærmere regler om de forhold,

der er nævnt i stk. 1-3. Det kan herunder fastsættes, at

bestemmelsen i stk. 1, 3. pkt., kan fraviges for særlige

fagområder med kortvarige ansættelsesforhold.«.

4. § 64, STK. 1, affattes således

»For et medlem, som modtager pension efter lov om social pension

eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, er ret til dagpenge efter

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 1987.

Stk. 2. De hidtil gældende regler i § 64 og § 74 finder dog efter

anmodning fortsat anvendelse indtil 1. maj 1988 for personer, der

på lovens ikrafttrædelsestidspunkt modtager pension efter lov om

social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, og som

samtidig eller senere opfylder betingelsen i § 55, stk. 1.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 423

§ 51, jf. § 46, stk. 2, betinget af, at medlemmet forud for hver

udbetaling af dagpenge har haft arbejde eller udøvet selvstændig

erhvervsvirksomhed som nævnt i § 55, stk. 1, inden for de sidste

18 måneder.«

3. § 64, STK. 2 og 3, ophæves.

4. I § 64, STK. 4, der bliver stk. 2, ændres »reglerne i stk. 1-3«

til: »reglen i stk. 1«.

5. § 74 affattes således: »§ 74. For et deltidsforsikret medlem,

der er omfattet af § 64, er ret til dagpenge efter § 51, jf. § 70,

betinget af, at medlemmet forud for hver udbetaling af dagpenge

har haft arbejde som nævnt i § 72, stk. 1, inden for de sidste 18

måneder.

Stk. 2. For et deltidsforsikret medlem, som ansøger om pension, men

som fortsat opfylder betingelserne for at være medlem af kassen,

gælder reglen i stk. 1. Afslås pensionsansøgningen, efterbetales

der medlemmet de dagpenge, der er bortfaldet i henhold til 1.

pkt.«

6. I § 76, STK. 1, ændres »stk. 5 og 6,» til: »stk. 6 og 7,».

7. I § 76 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»STK. 3. Sker indbetaling af medlemsbidrag ikke rettidigt, skal

kassen betale renter af bidraget med 11/2 pct. for hver påbegyndt

måned fra forfaldsdagen.«

8. I § 76, STK. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

9. I § 76, STK. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 5« til: »stk. 6«

og »stk. 3« til: »stk. 4«.

10. I § 77 ændres »76, stk. 1 og 4,» til: »76, stk. 1 og 5,».

11. I § 91 indsættes som STK. 6

»STK. 6. Ankenævnet for Arbejdsløshedsforsikringen kan til brug for

behandlingen af sager indhente oplysninger efter reglerne i stk. 1

og 5.«

12. I § 98, STK. 2, indsættes efter 1. pkt.

»Klagen sendes til kassens hovedledelse, der skal vurdere sagen på

ny. Fastholder kassens hovedledelse helt eller delvis afgørelsen,

videresender denne klagen sammen med sagens akter til direktøren

for arbejdsløshedsforsikringen.«

13. I § 98, STK. 5, indsættes som 2. PKT.

»Arbejdsdirektørens og direktøren for arbejdsløshedsforsikringens

afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.«

14. § 99 affattes således

»§ 99. Klage over arbejdsdirektørens afgørelser om de spørgsmål, som

er nævnt i § 16, stk. 3, 3. pkt., og § 98, stk. 1, kan af den,

afgørelsen vedrører, indbringes for Ankenævnet for

Arbejdsløshedsforsikringen, jf. § 100, inden 4 uger efter, at

klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Ankenævnets afgørelser

kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Klage over direktøren for arbejdsløshedsforsikringens

afgørelser om de spørgsmål, som er nævnt i § 41, stk. 5, § 44,

stk. 2, § 75 b, stk. 3, § 75 c, stk. 4, § 86, stk. 3 og stk. 4, 1.

pkt., § 87, stk. 1 og 4, § 98, stk. 2, og EF-forordninger om

anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere,

selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, kan af

den, afgørelsen vedrører, indbringes for Ankenævnet for

Arbejdsløshedsforsikringen, jf. § 100, inden 4 uger efter, at

klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Ankenævnets afgørelser

kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Alle øvrige afgørelser, der træffes af arbejdsdirektøren

eller direktøren for arbejdsløshedsforsikringen i henhold til

denne lov, kan indbringes for arbejdsministeren inden 4 uger

efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. dog §

22, stk. 2.

Stk. 4. Ankenævnet og arbejdsministeren kan se bort fra overskridelse

af klagefristen i stk. 1-3, når der er særlig grund hertil.«

§ 51, jfr. § 46, stk. 2, betinget af, at medlemmet forud for hver

udbetaling af dagpenge har haft arbejde eller udøvet selvstændig

erhvervsvirksomhed som nævnt i § 55, stk. 1, inden for de sidste

18 måneder.«.

5. § 64, STK. 2 OG 3, ophæves.

6. I § 64, STK. 4, der bliver stk. 2, ændres »reglerne i stk. 1-3«

til: »reglen i stk. 1«.

7. § 74 affattes således

»§ 74. For et deltidsforsikret medlem, der er omfattet af § 64, er

ret til dagpenge efter § 51, jfr. § 70, betinget af, at medlemmet

forud for hver udbetaling af dagpenge har haft arbejde som nævnt i

§ 72, stk. 1, inden for de sidste 18 måneder.

Stk. 2. For et deltidsforsikret medlem, som ansøger om pension, men

som fortsat opfylder betingelserne for at være medlem af kassen,

gælder reglen i stk. 1. Afslås pensionsansøgningen, efterbetales

der medlemmet de dagpenge, der er bortfaldet i henhold til 1.

pkt.«.

8. I § 76, STK. 1, ændres »stk. 5 og 6,» til: »stk. 6 og 7,».

9. I § 76 indsættes efter stk. 2, som nyt stykke

»STK. 3. Sker indbetaling af medlemsbidrag ikke rettidigt, skal

kassen betale renter af bidraget med 11/2 pct. for hver påbegyndt

måned fra forfaldsdagen.«.

10. I § 76, STK. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

11. I § 76, STK. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 5« til: »stk. 6«

og »stk. 3« til: »stk. 4«.

12. I § 77 ændres »76, stk. 1 og 4,» til: »76, stk. 1 og 5,».

13. I § 91 indsættes som stk. 6

»STK. 6. Ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen kan til brug for

behandlingen af sager indhente oplysninger efter reglerne i stk. 1

og 5.«.

14. I § 98, STK. 2, indsættes efter 1. pkt.

»Klagen sendes til kassens hovedledelse, der skal vurdere sagen påny.

Fastholder kassens hovedledelse helt eller delvis afgørelsen,

videresender denne klagen sammen med sagens akter til direktøren

for arbejdsløshedsforsikringen.«.

15. I § 98, STK. 5, indsættes som 2. pkt.

»Arbejdsdirektørens og direktøren for arbejdsløshedsforsikringens

afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ

myndighed.«.

16. § 99 affattes således

»§ 99. Klage over arbejdsdirektørens afgørelser om de spørgsmål, som

er nævnt i § 16, stk. 3, 3. pkt. og § 98, stk. 1, kan af den

afgørelsen vedrører indbringes for ankenævnet for

arbejdsløshedsforsikringen, jfr. § 100, inden 4 uger efter, at

klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Ankenævnets afgørelser

kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Klage over direktøren for arbejdsløshedsforsikringens

afgørelser om de spørgsmål, som er nævnt i § 41, stk. 5, § 44,

stk. 2, § 75 b, stk. 3, § 75 c, stk. 4, § 86, stk. 3 og stk. 4, 1.

pkt., § 87, stk. 1 og 4, § 98, stk. 2, og EF-forordninger om

anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere,

selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, kan af

den afgørelsen vedrører indbringes for ankenævnet for

arbejdsløshedsforsikringen, jfr. § 100, inden 4 uger efter, at

klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Ankenævnets afgørelser

kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Alle øvrige afgørelser, der træffes af arbejdsdirektøren

eller direktøren for arbejdsløshedsforsikringen i henhold til

denne lov, kan indbringes for arbejdsministeren inden 4 uger

efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jfr. dog §

22, stk. 2.

Stk. 4. Ankenævnet og arbejdsministeren kan se bort fra overskridelse

af klagefristen i stk. 1-3, når der er særlig grund hertil.«. § 2

Stk. 1. Loven træder ikraft den 1. maj 1987.

Stk. 2. De hidtil gældende regler i § 64 og § 74 finder dog efter

anmodning fortsat anvendelse indtil 1. maj 1988 for personer, der

på lovens ikrafttrædelsestidspunkt modtager pension efter lov om

social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning og som

samtidig eller senere opfylder betingelsen i § 55, stk. 1.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

Lov nr. 114 af 24. marts 1970 om arbejdsformidling og

arbejdsløshedsforsikring m.v. (Folketingstidende 1969-70, FF. sp.

3222, 3605 og 4473, tillæg A sp. 2369, tillæg B sp. 673, tillæg C

sp. 321) er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 615 af

12. september 1986 og ændret ved lov nr. 833 af 9. december 1986.

Lovforslaget omfatter følgende

1. Harmonisering af reglerne om beregning af nedsatte dagpenge for

fuldtids- og deltidsforsikrede medlemmer.

2. Ændring af reglerne om udbetaling af dagpenge til medlemmer, der

modtager social pension.

3. Indførelse af bestemmelse om betaling af morarenter for

arbejdsløshedskasserne ved for sen indbetaling af medlemsbidrag,

og præcisering af klagereglerne m.v.

AD 1

I februar 1985 besluttede arbejdsministeren at nedsætte et udvalg,

det såkaldte Bonnerup-udvalg, med repræsentanter fra

arbejdsmarkedets parter og fra flere ministerier.

Udvalget fik til opgave at komme med forslag til ændringer af

reglerne om supplerende dagpenge med udgangspunkt i spørgsmålet om

utilsigtede tilpasninger, og foreslå forenklinger af det nuværende

regelsæt med henblik på nedbringelse af fejludbetalinger.

Den 1. maj 1986 afgav udvalget betænkning om supplerende dagpenge og

fejludbetalinger, hvori udvalget foreslår en række ændringer både

af administrativ og af lovmæssig karakter.

Udvalgets forslag til nedbringelse af fejludbetalingerne blev fulgt

op ved fremsættelse af lovforslag den 14. maj 1986, som blev

vedtaget ved lov nr. 296 af 4. juni 1986.

Som led i opfølgningen af Bonnerup-udvalgets betænkning for så vidt

angår supplerende dagpenge foreslås en ændring af reglerne om

beregningen af supplerende dagpenge, således at reglerne

harmoniseres for fuldtids- og deltidsforsikrede medlemmer.

Hermed vil fuldtidsforsikrede medlemmer, der opnår arbejde af mindre

omfang end fuld tid, få udbetalt supplerende dagpenge efter

forholdet mellem arbejdstiden i vedkommende uge og den

gennemsnitlige arbejdstid før ledighedens indtræden.

I dag får et medlem, der opnår arbejde i mindre omfang end fuld

sædvanlig arbejdstid, supplerende dagpenge op til normal, fuld

arbejdstid inden for det pågældende fag, uanset medlemmets

tidligere arbejdstid. Denne beregningsmetode indebærer en mulighed

for overkompensation for mistede arbejdstimer.

Forslaget vil berøre de fuldtidsforsikrede medlemmer, der har haft

arbejde på nedsat tid, uden samtidig at være tilmeldt

arbejdsformidlingen som arbejdssøgende til fuldtidsarbejde, inden

de begynder at arbejde på yderligere nedsat tid. Forslaget vil

endvidere berøre medlemmer, der første gang får arbejde på mindre

end fuld sædvanlig arbejdstid uden at tilmelde sig

arbejdsformidlingen og dernæst må gå yderligere ned i tid.

Der er i dag en varierende praksis fra arbejdsløshedskasse til

arbejdsløshedskasse med hensyn til beregningen af supplerende

dagpenge. I dag administrerer enkelte arbejdsløshedskasser ud fra

rimelighedsbetragtninger efter retningslinier, der svarer til

dette forslag.

Bonnerup-udvalget har anbefalet forslaget, fordi det vil bevirke, at

ensartede ledighedssituationer behandles på samme måde i alle

arbejdsløshedskasser.

AD 2

Lovforslaget indeholder desuden forslag om forenkling af reglerne for

udbetaling af dagpenge til medlemmer, der modtager social pension.

Lovforslaget om yderligere nedbringelse af arbejdsløshedskassernes

fejludbetalinger (L 264 vedtaget ved lov nr. 296 af 4. juni 1986)

indeholdt forslag til ændring af disse regler.

Under behandlingen af L 264 blev der fra flere sider rejst spørgsmål

om virkningen af den foreslåede ændring af de nævnte regler.

Arbejdsministeren besluttede derfor at tage denne del af

lovforslaget ud med henblik på yderligere overvejelser og

inddragelse af de handicappedes organisationer.

De gældende regler i lovens § 64 er - som også påpeget af

Bonnerup-udvalget - yderst komplicerede. Særligt giver reglerne om

generhvervelse af dagpengeretten anledning til vanskeligheder,

idet der er fastsat forskellige perioder og forskellige krav til

den mængde arbejde, der skal være præsteret. Der foreslås derfor

en teknisk forenkling af reglerne, men forslaget tilsigter tillige

en forbedret adgang til at modtage arbejdsløshedsdagpenge for

personer, der samtidig modtager en social pension.

Det foreslås, at de gældende regler lempes, således at begrænsningen,

hvorefter dagpenge højst kan udbetales i 78 dage inden for 12

måneder, ophæves.

Forslaget indebærer endvidere en ophævelse af reglen om, at dagpenge,

der er modtaget i de sidste tre måneder før pensionen begynder at

løbe, skal medtages ved beregningen af, om retten til dagpenge er

opbrugt.

Som kriterium for dagpengeretten anvendes et skærpet arbejdskrav, som

allerede i dag findes i lovgivningen, og derfor er et kendt begreb

for arbejdsløshedskasserne.

Forslaget vil medføre en væsentlig udvidelse af dagpengeretten for

medlemmer, der modtager social pension, uden dog at bryde

afgørende med lovens princip om, at dagpenge kun kan udbetales til

et medlem, der er til rådighed for arbejdsmarkedet.

Regeringen lægger desuden vægt på, at reglerne skal være lette at

administrere for kasserne, og at de gøres mere gennemskuelige og

forståelige for det enkelte medlem.

AD 3

I § 1, nr. 9 foreslås, at arbejdsløshedskasserne skal betale

morarenter ved for sen indbetaling af medlemsbidrag til staten.

Loven indeholder i § 85, stk. 2, en bestemmelse om betaling af

morarenter i tilfælde af for sen indbetaling af

arbejdsgiverbidrag, mens der ikke findes tilsvarende bestemmelser

i tilfælde af, at kasserne ikke indbetaler medlemsbidrag

rettidigt.

Det foreslås derfor, at der indføres en tilsvarende bestemmelse om

betaling af morarenter for kasser, der indbetaler medlemsbidrag

for sent.

Endelig indeholder forslaget en præcisering af de gældende regler om

klageadgang inden for arbejdsløshedsforsikringssystemet.

Med lov nr. 200 af 25. maj 1983 fik arbejdsdirektøren (nu direktøren

for arbejdsløshedsforsikringen) bemyndigelse til efter forhandling

med landsarbejdsnævnet at udsende nærmere regler for, hvordan

medlemmerne skal klage over arbejdsløshedskassernes afgørelser.

Bemyndigelsen blev benyttet til at gennemføre en

remonstrationsordning i forholdet mellem arbejdsløshedskasserne og

direktoratet for arbejdsløshedsforsikringen.

Forslaget om præcisering af klagereglerne indebærer blandt andet, at

remonstrationsordningen, som er fastsat i direktoratet for

arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 507 af 28. juli

1986, bliver indsat i loven af hensyn til reglernes

overskuelighed.

Der er endvidere foreslået ændringer af § 55 og § 91, jf.

bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser § 1, nr. 1

og 13. ADMINISTRATIVE OG ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Bonnerup-udvalget har anslået, at forslaget om ændring af reglerne om

beregningsmåden for supplerende dagpenge generelt hverken medfører

administrative belastninger eller lettelser, da administrationen

af forslaget kan ske på grundlag af oplysninger, som kasserne

allerede i dag ligger inde med.

Det skønnes, at forslaget medfører en ubetydelig mindreudgift til

arbejdsløshedsdagpenge.

Forslaget om ændring af reglerne om udbetaling af dagpenge til

personer, der modtager social pension, skønnes at medføre en

merudgift på ca. 10-15 mill. kr., idet der heri er taget hensyn

til besparelser i udgifterne til social pension.

Forslaget indebærer en administrativ lettelse for

arbejdsløshedskasserne.

Det samlede lovforslag indebærer herudover ikke nævneværdige

økonomiske eller administrative konsekvenser. BEMÆRKNINGER TIL

LOVFORSLAGETS ENKELTE BESTEMMELSER

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås at give direktøren for arbejdsløshedsforsikringen

mulighed for at fastsætte de nærmere regler om

arbejdskravsbetingelserne.

Efter de gældende regler har direktøren alene mulighed for at

fastsætte nærmere regler om »døde perioder«, d.v.s.

arbejdsperiodernes beregning for medlemmer, der som følge af

sygdom, uarbejdsdygtighed, deltagelse i kursus eller af

tilsvarende årsager har været uden arbejde, jf. § 56, stk. 2. Der

har under arbejdet med direktoratets igangværende

regelsaneringsprojekt vist sig behov for, at denne bemyndigelse

udvides til også at omfatte de øvrige regler om arbejdskravet.

Til nr. 2

Det fremgår af de gældende regler, at når et ledigt medlem, som er

arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår

arbejde af kortere varighed, nedsættes dagpengene. Nedsættelsen

sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende

uge og fuld, sædvanlig arbejdstid. Inden for områder, hvor

nedsættelsen ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden, sker

nedsættelsen under hensyn til arbejdslønnen.

Ved »fuld, sædvanlig arbejdstid« forstås normal, fuld arbejdstid

inden for det pågældende fag.

Reglerne medfører, at et fuldtidsforsikret medlem, der har haft 35

timers beskæftigelse om ugen, og som går ned til f.eks. 25 timers

arbejde om ugen, får suppleret lønindkomsten med dagpenge op til

39 timer om ugen, uanset om medlemmet har været tilmeldt

arbejdsformidlingen som arbejdssøgende på fuld tid under

beskæftigelsesperioden på 35 timer om ugen. Eksemplet forudsætter,

at der er tale om fagområder, hvor 39 timer er fuld normal

arbejdstid.

Det foreslås, at der ikke kan udbetales dagpenge, når et ledigt

medlem opnår arbejde i et omfang, som svarer til den

gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledighedens indtræden,

hvis medlemmet ikke har været tilmeldt arbejdsformidlingen som

arbejdssøgende på fuld tid. Opnår medlemmet arbejde af mindre

omfang, kan der kun udbetales supplerende dagpenge efter forholdet

mellem vedkommendes arbejdstid i den pågældende uge og den

gennemsnitlige arbejdstid før ledighedens indtræden. Den

gennemsnitlige arbejdstid før ledighedens indtræden fastsættes som

gennemsnittet af beskæftigelsen i den periode, der danner grundlag

for dagpengeberegningen.

Hvis et medlem tidligere har været beskæftiget 36 timer om ugen og

derefter må gå ned til 27 timer om ugen, kan der efter forslaget

kun udbetales supplerende dagpenge for 9 timer, med mindre

medlemmet under sit arbejdsforhold på 36 timer om ugen har stået

tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende til et 39-timers

arbejde.

Til nr. 3

Det foreslås, at der tilvejebringes hjemmel til, at direktøren for

arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler i henhold

til reglerne i § 59, stk. 1, 3. pkt., idet der kan være behov for

af administrative grunde at fravige den foreslåede beregningsmåde

for arbejdsløshedskasser, der har særligt mange løsarbejdere.

Til nr. 4 og 7

Efter de gældende regler kan dagpenge til et medlem, der modtager en

social pension, i løbet af 12 måneder i træk højst udbetales med

et beløb, som sammenlagt svarer til dagpenge for i alt 78 dage.

Når retten til dagpenge således er opbrugt, gælder der skærpede

krav for generhvervelse af dagpengeretten. Der anvendes til

bedømmelse heraf regler, der fastsætter forskellige perioder og

forskellige krav til den mængde arbejde, der skal præsteres inden

for perioden. Administrationen bliver derfor yderst kompliceret.

Det foreslås, at den gældende begrænsning, hvorefter dagpenge højst

kan udbetales i 78 dage inden for 12 måneder, ophæves.

Forslagets personkreds vil herefter kunne modtage dagpenge

sideløbende med deres sociale pension, så længe de opfylder det

skærpede arbejdskrav. I tilfælde, hvor der er begrundet tvivl om,

hvorvidt et medlem er til rådighed for arbejdsmarkedet, vil der

dog kunne stilles krav om arbejde i en vis periode.

Når lovforslagets personkreds igen opfylder det skærpede arbejdskrav,

bliver de igen berettiget til arbejdsløshedsdagpenge.

Forslaget indebærer endvidere en ophævelse af reglen om, at dagpenge,

der er modtaget i de sidste tre måneder før pensionen begynder at

løbe, skal medtages ved beregningen af, om retten til dagpenge er

opbrugt.

Forslaget medfører, at reglerne om det såkaldt »skærpede

arbejdskrav«, der gælder for medlemmer, der under ledighed har

bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, overføres til

medlemmer, der modtager en social pension. Herefter skal

arbejdskravet, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, være

opfyldt inden for en periode på 18 måneder.

Til nr. 5

Som en konsekvens af ændringsforslaget i § 1, nr. 4, ophæves § 64,

stk. 2 og 3. De gældende bestemmelser i § 64, stk. 2 og 3,

omhandler muligheden for at generhverve den ret til dagpenge, som

medlemmet har mistet, fordi den pågældende har modtaget både

pension og dagpenge i en længere periode.

Da retten til dagpenge for medlemmer, der har en social pension nu

gøres betinget af et »skærpet arbejdskrav«, vil der altid være en

automatisk generhvervelsesret, idet medlemmet altid vil være

berettiget til dagpenge, når medlemmet igen opfylder

arbejdskravet.

Til nr. 6

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 8, 10, 11 og 12

Ændringsforslagene er redaktionelle og skyldes ændringen i § 76, jf.

nr. 9.

Til nr. 9

Der henvises til de almindelige bemærkninger ad 3.

Til nr. 13

Det foreslås præciseret, at ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen

har beføjelse til at indhente oplysninger efter reglerne i § 91,

stk. 1 og 5, til brug for behandlingen af sager.

Til nr. 14

Forslaget indebærer, at den gældende remonstrationsordning i

forholdet mellem kasserne og direktoratet for

arbejdsløshedsforsikringen indsættes i lovens klagebestemmelser,

således at de gældende klageregler bliver mere overskuelige for

arbejdsløshedskassemedlemmer. Efter disse regler skal en klage

over kassens afgørelse indgives til kassens hovedledelse til

fornyet vurdering. Hvis kassens hovedledelse helt eller delvis

fastholder den trufne afgørelse, indsendes klagen - normalt senest

4 uger efter dennes modtagelse - til direktøren for

arbejdsløshedsforsikringen med hovedledelsens bemærkninger, jf.

bekendtgørelse nr. 507 af 28. juli 1986 om indgivelse af klage

over de af arbejdsløshedskasserne trufne afgørelser.

Til nr. 15

Det foreslås, at arbejdsdirektørens og direktøren for

arbejdsløshedsforsikringens afgørelser efter § 98, stk. 5, om at

se bort fra overskridelse af klagefristen i § 98, stk. 1-3, bliver

endelige, da afgørelse herom nærmest er af formel karakter.

I perioden 1. januar 1985-30. juni 1986 blev der indbragt 9 sager om

fristafvisning og ingen af dem blev ændret af ankenævnet.

Til nr. 16

Forslaget indebærer en præcisering af hvilke afgørelser, der kan

indbringes for ankenævnet. Herudover er der foretaget en

redaktionel opdeling af den gældende bestemmelse i § 99, stk. 1, i

to stykker, således at det tydeliggøres, hvilke af henholdsvis

arbejdsdirektørens og direktøren for arbejdsløshedsforsikringens

afgørelser, der kan indbringes for ankenævnet for

arbejdsløshedsforsikringen.

Gældende praksis, hvorefter direktøren for

arbejdsløshedsforsikringens afgørelser om de spørgsmål, som er

nævnt i EF-forordninger om anvendelse af de sociale

sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende

og deres familiemedlemmer, kan indbringes for ankenævnet for

arbejdsløshedsforsikringen, foreslås samtidig lovfæstet.

TIL § 2

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. maj 1987.

Det foreslås dog, at der indføres en overgangsregel, således at

personer, der på lovens ikrafttrædelsestidspunkt modtager en

pension, kan vælge at opfylde de hidtil gældende regler indtil 1.

maj 1988. Dette skal sikre, at personer, der opfylder

arbejdskravet i § 55, stk. 1, får mulighed for at indrette sig

efter de gældende regler. Det skal bemærkes, at ændringsforslaget

i de fleste tilfælde vil medføre en lempelse.

Ingen

Nr LSF 149

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (Harmonisering af reglerne om beregning af nedsatte dagpenge for fuldtids- og deltidsforsikrede medlemmer, ændring af reglerne om udbetaling af dagpenge til medlemmer der modtager social pension, præcisering af klagereglerne m.v.)

Fremsat af arbejdsministeren (Henning Dyremose)

den 14. januar 1987