Legislator Case Law & Legislation
198612K00144 DK

1986 LSF 144 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN (LANDBRUGSFINANSIERINGSREFORMEN)

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Lovforslag som fremsat 1986 144 Valid

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 22. september

1986, som senest ændret ved lov nr. 767 af 12. november 1986,

indsættes efter § 7 I

»§ 7 J. Afdragsbidrag, der efter §§ 2 a - 2 c i lov om

indeksregulerede realkreditlån m.fl. af staten ydes til

jordbrugslån, er skattefri for låntager.«

Lovforslag som fremsat 1986 144 Valid

§ 1

I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 22. september

1986, som ændret ved lov nr. 767 af 12. november 1986, indsættes

efter § 7 I

»§ 7 J. Afdragsbidrag, der efter §§ 2 a-2 c i lov om indeksregulerede

realkreditlån m.fl. af staten ydes til jordbrugslån, er skattefri

for låntager.«.

Lovforslag som fremsat 1986 144 Valid

§ 2

Loven har virkning fra 1. april 1986.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 417

Lovforslag som fremsat 1986 144 Valid

§ 2

Loven har virkning fra 1. april 1986.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

Lovforslaget indeholder bestemmelse om at gøre afdragsbidrag, der

efter landbrugsfinansieringsreformen ydes til jordbrugslån,

skattefri for låntager.

Ligningsloven er senest ændret ved lov nr. 767 af 12. november 1986,

jf. folketingstidende 1986-87, sp. 79, 607, 1817, 1938; Tillæg A,

sp. 173; Tilæg B, sp. 215.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne nedenfor.

Forslaget ventes ikke at have administrative konsekvenser.

Det skønnes, at forslaget medfører et provenutab på 5-10 mill. kr. i

1986 og 10-15 mill. kr. i 1987.

TIL § 1

Ved lov om indeksregulerede realkreditlån af 17. marts 1982, jf.

lovbekendtgørelse nr. 437 af 27. juni 1986, er der fastsat regler

om hvilke institutioner, der kan yde indeksregulerede lån mod pant

i fast ejendom på grundlag af udstedelse af indeksregulerede

obligationer. Der er yderligere regler for til hvem og til hvilke

formål indeksregulerede lån kan ydes.

I forbindelse med landbrugsfinansieringsreformen blev det ved lov nr.

247 af 6. juni 1985 bestemt, at indeksregulerede lån på særlige

vilkår skulle kunne ydes til landbrugsejendomme m.v. som særlige

jordbrugslån (inden for en lånegrænse på 25 pct. kan ydes lån, der

ikke amortiseres (stående lån), og inden for en lånegrænse på 50

pct. kan ydes lån, der amortiseres efter serielånsprincippet).

Ved lov nr. 133 af 19. marts 1986 blev det vedtaget, at staten under

visse nærmere betingelser kan yde afdragsbidrag til de ovennævnte

jordbrugslån.

Jordbrugslån indekseres fuldt ud på linje med andre indekslån. Men

når staten yder afdragsbidrag til jordbrugsån, reguleres

restgælden af jordbrugslånet kun med 70 pct. af stigningen i

nettoprisindekset. Statens afdragsbidrag dækker de resterende 30

pct. af indeksreguleringen. Dermed sikres en reduktion af

låntagers ydelse til realkreditinstituttet. Afdragsbidraget

udbetales direkte fra statskassen til det långivende institut.

Forslaget skal sikre, at afdragsbidraget, der udbetales af staten,

ikke bliver beskattet hos den enkelte låntager.

Lovforslag som fremsat 1986 144 Valid

Nr LSF 144

Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Landbrugsfinansieringsreformen)

Fremsat af ministeren for skatter afgifter (Foighel)

den 14. januar 1987

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →