1986 LSF 118 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM INDIVIDUEL BOLIGSTØTTE. (LETTELSE AF PENSIONISTERNES SAMSPILSPROBLEMER)

§ 1

I lov om individuel boligstøtte, jfr. lovbekendtgørelse nr. 670 af

23. september 1986, foretages følgende ændringer

1. I § 18, indsættes efter STK. 1 som nyt stykke

»STK. 2. I årene 1991-1995 nedsættes de i stk. 1 nævnte procentsatser

med 1 procentpoint om året, med virkning fra den 1. januar i de

pågældende år. I årene 1991-1995 nedsættes det i stk. 1 sidste

pkt. nævnte beløb med 315 kr. pr. år.«

Stk. 2, 3 og 4 bliver herefter stk. 3, 4 og 5.

2. I § 18, STK. 2, DER BLIVER STK. 3, indsættes efter 1. PKT. som nyt

2. og 3. pkt.

»Fra 1. januar 1991 udbetales boligydelsen med det beløb, hvormed 98

pct. af boligudgiften overstiger grænsebeløbet. I årene 1992-95

nedsættes den procentsats, der er nævnt i 2. pkt. med 2

procentpoint om året med virkning fra den 1. januar i de

pågældende år.«.

Bilag 2

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om individuel boligstøtte

FOLKETINGSÅRET 1981-82 (1. SAMLING)

Fremsættelse sp. 63, 1. behandling sp. 696. Tillæg A sp. 7.

FOLKETINGSÅRET 1981-82 (2. SAMLING)

Fremsættelse sp. 373, 1. behandling sp. 635, 2. behandling sp. 2255

og 3. behandling sp. 2889. Tillæg A sp. 895, tillæg B sp. 55 og

59, og tillæg C sp. 51.

Loven stadfæstet 10. marts 1982 (Lovtidende nr. 64).

FOLKETINGSÅRET 1982-83 (1. SAMLING)

Fremsættelse sp. 1571, 1. behandling sp. 1735, 2. behandling sp. 3248

og 3. behandling sp. 3755. Tillæg A sp. 1235, tillæg B sp. 783 og

869, og tillæg C sp. 191.

Loven stadfæstet 22. december 1982 (Lovtidende nr. 708).

FOLKETINGSÅRET 1983-84

Fremsættelse sp. 1244, 1. behandling sp. 1863, 2. behandling sp. 3100

og 3. behandling sp. 3314. Tillæg A sp. 957, tillæg B sp. 133, og

tillæg C sp. 155.

Loven stadfæstet 21. december 1983 (Lovtidende nr. 612).

FOLKETINGSÅRET 1983-84 (2. SAMLING)

Fremsættelse sp. 4987, 1. behandling sp. 5207, 2. behandling sp. 6344

og 3. behandling sp. 6691. Tillæg A sp. 4013, tillæg B sp. 753, og

tillæg C sp. 463.

Loven stadfæstet 23. maj 1984 (Lovtidende nr. 242).

FOLKETINGSÅRET 1985-86

Fremsættelse sp. 3638. 1. behandling sp. 3934, 2. behandling sp.

4291, 3. behandling sp. 4650. Tillæg A sp. 2375, tillæg B sp. 521,

tillæg C sp. 189.

Loven stadfæstet 19. december 1985 (Lovtidende nr. 578).

Fremsættelse sp. 5961, 1. behandling sp. 6660, 2. behandling sp.

12148, 3. behandling sp. 12502. Tillæg A sp. 3693, tillæg B sp.

1979 og tillæg C sp. 1031. Loven stadfæstet 4. juni 1986

(Lovtidende nr. 299).

Fremsættelse sp. 10757, 1. behandling sp. 10949, 2. behandling sp.

12153, 3. behandling sp. 12504. Tillæg A sp. 5951, tillæg B sp.

2193, tillæg C sp. 1093.

Loven stadfæstet 4. juni 1986 (Lovtidende nr. 303).

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1991.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

Baggrunden for lovforslaget

Lovforslaget skal ses som et led i regeringens samlede

løsningsforslag vedrørende pensionisternes samspilsproblemer.

Hovedprincippet i den samlede løsning er, at der tilrettelægges en

koordineret aftrapning af de forskellige indkomstafhængige ydelser

til pensionister (f.eks. personlige tillæg, herunder varmehjælp,

pensionstillæg, grundbeløb samt boligydelse). Herved sikres, at

disse ydelser aftrappes gradvis og i forlængelse af hinanden,

hvorved samspilsproblemet, dvs. det forhold at pensionisternes

disponible indkomst kun øges meget begrænset ved indkomstfremgang,

reduceres. Der henvises i øvrigt herom til bemærkningerne til

lovforslaget om ændring af lov om social pension.

Ændringerne på boligydelsesområdet foreslås at træde i kraft den 1.

januar 1991 samtidig med, at forhøjelsen af fradragsbeløbet for

pensionstillægget påbegyndes.

På boligydelsesområdet foreslås det, at AFTRAPNINGSPROCENTERNE

GRADVIS NEDSÆTTES FRA 15 OG 25 PCT. TIL 10 OG 20 PCT. Nedsættelsen

forudsættes at ske med 1 procentpoint om året fra 1991-1995.

Efter de gældende regler er hovedreglen for beregning af boligydelse,

at denne udgør differencen imellem huslejen og et

indkomstafhængigt grænsebeløb. Grænsebeløbet er altså den del af

den samlede husleje der skal betales af pensionisten selv.

Grænsebeløbet beregnes som 15 pct. af husstandsindkomsten under en

vis grænse (i 1987 111.500 kr.) og 25 pct. af husstandsindkomsten

herudover.

Ved en indkomstfremgang vil boligydelsen derfor efter nugældende

regler blive nedsat med henholdsvis 15 og 25 pct. af

indkomstfremgangen.

Med den foreslåede gradvise nedsættelse af aftrapningsprocenterne i

årene 1991 til 1995 til henholdsvis 10 og 20 pct. vil

boligydelsestabet ved en indkomstfremgang blive mindre, og

ændringen bidrager derfor til løsning af samspilsproblemet.

Endvidere foreslås der inført en EGENBETALING På 10 PCT. AF HUSLEJEN,

ligeledes gradvis over 5 år. Hensigten hermed er, at kombinere den

langsomme aftrapning af boligydelsen som følge af en

indkomstfremgang med en tilskyndelse til at økonomisere med

boligforbruget. Efter de nugældende regler vil en huslejestigning

ved uændret indkomst blive dækket 100 pct. af boligydelsen, inden

for maksimumsbeløbet for denne. Med den foreslåede egenbetaling

vil en huslejestigning kun blive dækket 90 pct. af boligydelsen.

Efter forslaget indføres egenbetalingen i praksis ved at der ved

beregningen af boligydelse tages udgangspunkt i 90 pct. af

huslejen. I tilfælde hvor huslejen overstiger maksimumshuslejen,

dvs. den husleje, der giver maksimal boligydelse anvendes som

beregningsleje det laveste beløb af følgende to: maksimumshuslejen

og 90 pct. af den faktiske husleje.

For de allerfleste indkomstgrupper vil stigningen i boligydelse på

grund af de nedsatte grænsebeløbsprocenter være større end

egenbetalingen på 10 pct. af huslejen, og der vil derfor samlet

være tale om en forbedring. Husstande, der har så lav en indkomst,

at deres grænsebeløb fastsættes til minimumsbeløbet, får

imidlertid ingen glæde af de lavere grænsebeløbsprocenter.

For at sikre, at disse boligydelsesmodtagere ikke får forringet

boligydelsen NEDSÆTTES MINIMUMSGRÆNSEBELØBET DVS. DET

MINIMUMSBELØB STØTTEMODTAGEREN SELV SKAL BETALE, MED 2.400 KR.

(1987-NIVEAU) eller 480 kr. om året i den 5-årige

overgangsperiode. Dette svarer til 315 kr. i det i § 18 stk. 1

sidste pkt. nævnte minimumsbeløb for grænsebeløb (1982-niveau).

Nedsættelsen forudsættes indregnet ved den årlige fastsættelse af

indkomst- og beløbsgrænser m.v.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

Forslaget medfører merudgifter for det offentlige, da der for alle

grupper er tale om uændret eller forøget boligydelse.

De samlede merudgifter for det offentlige ved det fuldt gennemførte

forslag er beregnet til ca. 125 mill. (i 1986 prisniveau). Det

bemærkes, at denne beregning forudsætter en samlet gennemførelse

af elementerne i løsningsforslaget. Således påvirker f.eks. de

foreslåede ændringer på pensionsområdet det indkomstgrundlag, som

boligydelsen beregnes ud fra.

Ved en gradvis gennemførelse over 5 år kan det skønsmæssigt antages,

at merudgifterne det første år vil andrage ca. 25 mill. kr., næste

år 50 mill. kr. etc., indtil det fulde merudgiftsniveau på 125

mill. kr. nås, når ændringerne er fuldt gennemført efter 5 år.

Under forudsætning af en statslig refusionsprocent på 75, vil statens

andel af merudgifterne udgøre ca. 95 mill. kr. og kommunernes

andel ca. 30 mill. kr.

De økonomiske konsekvenser for den enkelte boligydelsesmodtager kan

illustreres ved et par eksempler, hvor det som

BEREGNINGSFORUDSÆTNING er antaget, at forslaget er fuldt

gennemført i 1987. Minimumsgrænsebeløbet ville i så fald være

nedsat i 1987 fra 6.300 kr. til 3.900 kr.

EKSEMPEL 1.

Enlig folkepensionist med 46.000 kr. i indkomst og 15.000 kr. i

husleje.

GÆLDENDE REGLER

Grænsebeløb 15 pct. af 46.000 kr. = 6.900 kr. Boligydelse 15.000 kr. - 6.900 kr. = 8.100 kr. EFTER FULDT GENNEMFØRT FORSLAG Grænsebeløb 10 pct. af 46.000 = 4.600 kr. hvilket overstiger det nedsatte minimumsgrænsebeløb på 3.900 kr. Boligydelse 90 pct. x 15.000 kr. - 4.600 kr. = 8.900 kr. Stigning i boligydelse = 800 kr. Hvis minimumsgrænsebeløbet ikke var nedsat ville boligydelsen blive 90 pct. * 15.000 kr. - 6.300 kr. = 7.200 kr., eller et fald på 900 kr. i forhold til gældende regler. EFFEKT AF HUSLEJEFORØGELSE (EFTER FULDT GENNEMFØRT FORSLAG). Pensionisten flytter til en bolig med husleje 25.000 kr., og øvrige forhold er uændret: Grænsebeløb 10 pct. af 46.000 kr. = 4.600 kr. Boligydelse 90 pct. x 25.000 4.600 kr. = 17.900 kr. Stigning i boligydelse ved 10.000 kr. huslejestigning = 9.000 kr. EKSEMPEL 2. Folkepensionistægtepar med indkomst 100.000 kr. (social pension + en mindre anden indkomst) og en husleje på 30.000 kr. GÆLDENDE REGLER Grænsebeløb 15 pct. af 100.000 kr. = 15.000 kr. Boligydelse 30.000 kr. - 15.000 kr. = 15.000 kr. EFTER FULDT GENNEMFØRT FORSLAG Grænsebeløb af 10 pct. af 100.000 kr. = 10.000 kr.Boligydelse 90 pct. x 30.000 kr. - 10.000 kr. = 17.000 kr. Stigning i boligydelse = 2.000 kr. EFFEKT AF INDKOMSTFREMGANG (EFTER FULDT GENNEMFØRT FORSLAG). Husstandens indkomst stiger med 10.000 kr., og øvrige forhold er uændret: Grænsebeløb 10 pct. af 110.000 kr. = 11.000 kr. Boligydelse 90 pct. x 30.000 kr. - 11.000 kr. = 16.000 kr. Fald i boligydelse ved 10.000 kr. indkomstfremgang = 1.000 kr.

ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER.

Forslag forventes ikke at medføre administrative konsekvenser for det

offentlige.

BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE BESTEMMELSER.

Til nr. 1.

I den hensigt at medvirke til løsning af pensionisternes

samspilsproblemer foreslås, at de procentsatser, som indgår i

lovgivningen om grænsebeløbet (boligstøttelovens § 18), i løbet af

1991-1995 nedsættes gradvis fra 15 og 25 pct. til 10 og 20 pct.

TIL NR. 2.

Med det formål at søge at påvirke pensionisternes adfærd i retning af

et mere økonomisk boligforbrug foreslås en gradvis indførelse af

en egenbetaling på 10 pct. af boligudgiften i løbet af en 5-årig

periode fra 1991-1995.

BILAG I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende

formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget § 1

I lov om individuel boligstøtte, jfr. lovbekendtgørelse nr. 670 af

23. september 1986, foretages følgende ændringer

1. I § 18, indsættes efter STK. 1 som nyt stykke

»STK. 2. I årene 1991-1995 nedsættes de i stk. 1 nævnte procentsatser

med 1 procentpoint om året, med virkning fra den 1. januar i de

pågældende år. I årene 1991-1995 nedsættes det i stk. 1 sidste

pkt. nævnte beløb med 315 kr. pr. år.«

Stk. 2, 3 og 4 bliver herefter stk. 3, 4 og 5.

2. I § 18, STK. 2, DER BLIVER STK. 3, indsættes efter 1. PKT. som nyt

2. og 3. pkt.

»Fra 1. januar 1991 udbetales boligydelsen med det beløb, hvormed 98

pct. af boligudgiften overstiger grænsebeløbet. I årene 1992-95

nedsættes den procentsats, der er nævnt i 2. pkt. med 2

procentpoint om året med virkning fra den 1. januar i de

pågældende år.«.

--/

§ 18 - - -.

Stk. 2. Boligydelsen udbetales med det beløb, hvormed den årlige boligudgift overstiger grænsebeløbet.

/--

Ingen

Nr LSF 118

Forslag til Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte. (Lettelse af pensionisternes samspilsproblemer)

Fremsat af boligministeren (Thor Pedersen)

den 3. december 1986