1986 LSF 107 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STØTTE TIL DE SMÅ ØSAMFUND. (TRAFIKSTØTTE M.V.)

§ 1

I lov nr. 620 af 21. december 1983 om støtte til de små øsamfund

(trafikstøtte m.v.) foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 1, indsættes efter »færgedrift«: »og

færgeinvesteringer«.

2. § 2, stk. 1, affattes således

»Det samlede tilskud, som miljøministeren kan yde årligt til

færgedriften, kan højst udgøre 12 mill. kr. og til

færgeinvesteringer højst 3 mill. kr. Uforbrugte tilskud kan

overføres til følgende finansår.«

3. § 2, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. De beløb, der er nævnt i stk. 1, reguleres een gang årligt

med en procent, der fastsættes på finansloven for det pågældende

år.«

4. I § 3, stk. 1 og stk. 2, indsættes efter »staten«: »medmindre

miljøministeren bestemmer andet«.

5. I § 4, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Endvidere kan miljøministeren yde støtte til driften af

sekretariatet for Sammenslutningen af Danske Småøer.«

6. § 8 ophæves.

§ 1

I lov nr. 620 af 21. december 1983 om støtte til de små øsamfund

(Trafikstøtte m.v.) foretages følgende ændringer

1. I § 1, STK. 1, indsættes efter »færgedrift«: »og

færgeinvesteringer«.

2. § 2, STK. 1 affattes således

»Det samlede tilskud, som miljøministeren kan yde årligt til

færgedriften, kan højest udgøre 12 mill. kr., og til

færgeinvesteringer højest 3 mill. kr. Uforbrugte tilskud kan

overføres til følgende finansår.«

3. § 2, SKT. 2, affattes således

»Stk. 2. De beløb, der er nævnt i stk. 1, reguleres een gang årligt

med en procent, der fastsættes på finansloven for det pågældende

år.«

4. I § 3, STK. 1 og STK. 2, indsættes efter »staten«: »medmindre

miljøministeren bestemmer andet«.

5. I § 4, STK. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Endvidere kan miljøministeren yde støtte til driften af

sekretariatet for »Sammenslutningen af Danske Småøer.«.

6. § 8 ophæves.

§ 1 som staten. Da § 3 opretholdes uændret, og da bestemmelsen

henviser til § 1, bevirker forslaget, at amt og kommune skal

deltage i investeringer i nye færger til de små øer med samme

andel som staten, jf. dog forslaget i nr. 4 om miljøministerens

mulighed for at fravige i konkrete tilfælde.

Til nr. 2

Efter den gældende lovs § 2, stk. 1 kan miljøministeren yde 10 mill.

kr. i tilskud til færgedriften. Dette beløb er hidtil blevet

reguleret efter det forbrugerprisindeks for transport, der

udregnes af Danmarks Statistik.

Beløbet er i 1986 11,7 mill. kr.

Det foreslås, at tilskuddet til færgedriften i 1988 kommer til at

udgøre 12 mill. kr. (1986-niveau) hvilket udgør en forhøjelse på

300.000 kr. set i forhold til det 1986-niveau, som følger af den

gældende lov. Udvidelsen skal muliggøre en bedre dækning af

statens andel af driftsunderskuddet således, at princippet om en

ligelig tredeling af underskuddet mellem stat, amt og kommune

opnås tilnærmelsesvist fuldtud.

Med bestemmelsen om, at uforbrugte tilskudsbeløb kan videreføres til

følgende finansår, sigtes der især til muligheden for at

videreføre tilskud til færgeinvesteringer. Dette er fundet

nødvendigt for konkret at kunne imødekomme behovet for udskiftning

af øfærger, som næppe vil opstå i en rytme, der er afstemt med de

enkelte finansår med de heri indeholdte muligheder for støtte.

Til nr. 3

Forslaget til ændring af § 2, stk. 2 skal ses som et led i

regeringens generelle afskaffelse af eksisterende automatiske

reguleringsordninger, der indgår i videreførelsen af den

inflationsdæmpende politik.

I overensstemmelse hermed foreslås den gældende automatiske

pristalsregulering af det samlede årlige statstilskud til

færgedrift i lovens § 2, stk. 2, ophævet og erstattet af een årlig

regulering, der fastsættes på de årlige bevillingslove for det

pågældende år.

Til nr. 4

Den foreslåede tilføjelse til § 3, stk. 1 og stk. 2 skal gøre det

muligt for miljøministeren i konkrete tilfælde at fravige

hovedreglen i § 3 om, at de amtskommuner og kommuner, hvori øerne

er beliggende, årligt skal yde mindst samme tilskud som staten.

For så vidt angår støtte til færgedriften vil reglen typisk komme

til anvendelse i forbindelse med statens stillingtagen til de af

færgeselskaberne indsendte regnskaber.

Til nr. 5

Den foreslåede tilføjelse til § 4 tilsigter permanent at sikre

»Sammenslutningen af Danske Småøer« en økonomisk mulighed for at

opretholde et sekretariat, der kan yde professionel bistand til

sammenslutningens sekretariatsmæssige virke, herunder rådgivning

af øboerne om forhold, der kan være med til at forbedre

levevilkårene på de små øer.

Hidtil har der på finansloven årligt været bevilget 1,2 mill. kr. til

gennemførelse af forsøgsordninger og projekter m.v., der har

betydning for levevilkårene på de enkelte øer. Dette beløb skønnes

der fortsat behov for til forsøgsordninger og projekter. Herudover

skønnes der at være behov for årligt at kunne yde maksimalt 0,3

mill. kr. til driften af øsammenslutningens sekrektariat.

Det beløb, der kan ydes til forsøgsordninger, projekter m.v. på de

små øer, vil kunne forhøjes med renter og afdrag fra tidligere års

lån, der er ydet med hjemmel i § 4.

Til nr. 6

Revisionsbestemmelsen i østøttelovens § 8 foreslås ophævet, da det må

forudsættes, at principperne i østøtten nu ligger rimeligt fast.

TIL § 2

Til nr. 1

Det foreslås at loven træder i kraft pr. 1. juli 1987.

Af hensyn specielt til færgeselskaberne, som har budgetteret ud fra

den gældende lovs bestemmelser om driftsstøtte i hele 1987

foreslås det, at den nye driftsstøtteregel med tilhørende

administrative forenklinger først træder i kraft den 1. januar

1988. Herved opnås også den største smidighed i forhold til den

kommunale budgetlægning. Der kan om de påtænkte administrative

forenklinger henvises til de almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen om den automatiske pristalsregulering foreslås ophævet

pr. 1. januar 1988.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1987. § 1, nr. 2, om tilskud til

færgedriften og § 1, nr. 3, træder dog først i kraft den 1. januar

1988.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 252

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1987. § 1, nr. 2, om tilskud til

færgedriften og § 1, nr. 3, træder dog først i kraft den 1. januar

1988.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

1. Østøttelovens hidtidige virke

Lov nr. 620 af 21. december 1983 om støtte til de små øsamfund

(Trafikstøtte m.v.), som trådte i kraft den 1. januar 1984, skal

efter § 8 revideres i folketingsåret 1986-87.

Dette er begrundelsen for nærværende lovforslag.

Lovens område er identisk med området for »Sammenslutningen af Danske

Småøer«, der omfatter 27 øer.

Lov om støtte til de små øsamfund - østøtteloven - har til formål at

sikre levevilkårene for beboerne i de små øsamfund.

Østøtteloven er et led i regeringens samlede bestræbelser på at

støtte øsamfundene i Danmark.

Udover østøtteloven ydes støtte til de større øer (Samsø, Ærø, Læsø),

som i henhold til Indenrigsministeriets lovgivning (Lov om

kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og

amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 16. juli 1985)

modtager sejlstøtte for at bedre på disse øers konkurrencemæssige

situation og derved understøtte erhvervsudviklingen på øerne.

Støtten ydes primært til fastfrysning/ sænkning af taksterne for

gods transporteret til/ fra øerne.

Herudover yder Indenrigsministeriet uddannelsesstøtte med det formål

at fjerne en reel forskelsbehandling af øboere, som i dag påføres

større udgifter til deres børns uddannelse efter folkeskolen end

forældre på fastlandet. Denne støtte ydes også til nogle af de små

øer, der er omfattet af østøtteloven, nemlig Omø, Sejrø, Femø,

Drejø, Hjortø, Mandø, Endelave, Anholt og Tunø. Lyø, Skarø og

Avernakø indgår i ordningen pr. 1. januar 1987.

I 1985 udgjorde Indenrigsministeriets statslige støtteramme til de

større øer 10,490 mill. kr. Heraf blev dog 560.000 kr. ydet af

Ministeriet for Offentlige Arbejder til dækning af

driftsunderskuddet til andelsfærgeselskabet »Læsø« a.m.b.a.

Miljøministeriet ydede i 1985 efter østøtteloen 12,470 mill. kr. i

støtte til de små øer.

Støtte efter østøtteloven ydes dels som trafikstøtte og dels som

støtte til gennemførelse af forsøgsordninger, projekter m.v. (»§ 4

støtten«).

Østøttelovens trafikstøtteordning har som forudsætning, at såvel

stat, amt som kommune bidrager til ordningen. Den særlige støtte

til forsøg, projekter m.v. er derimod udelukkende en

statsstøtteordning.

I bekendtgørelse nr. 205 af 8. maj 1984 har miljøministeren dels

fastlagt, hvilke færgeruter, der udover vejforbindelsen til Mandø

- er omfattet af østøtteloven, og dels hvilke øer, der er omfattet

af § 4-støtteordningen. I bekendtgørelsen er administrationen af

østøtteloven henlagt til Planstyrelsen, hvis afgørelser er

endelige.

Ved to skrivelser af 30. maj 1984 til pågældende amtskommuner og

kommuner, »Sammenslutningen af Danske Småøer« og ørepræsentanter,

har Planstyrelsen nærmere redegjort for tilrettelæggelsen af

administrationen af trafikstøtteordningen og den særlige §

4-støtteordning.

Forinden Planstyrelsen træffer afgørelse i sager om »§ 4-støtte«,

skal ansøgningen forelægges for det permanente øembedsmandsudvalg,

som er nedsat under styrelsen. I udvalget, som afholder 3-4 møder

om året, er udover »Sammenslutningen af Danske Småøer«

repræsenteret en række ministerier og styrelser. Udvalget har i

øvrigt valgt den strategi for sit arbejde til stadighed at

undersøge mulighederne for at skabe »positiv særbehandling« i

lovgivning og administration for de små øer.

Planstyrelsen har (i april 1985) udsendt »De små øer - 1984« og (i

maj 1986) seminaroplægget »De små øer og østøtteloven«, der begge

indeholder bredere beskrivelser af østøttelovens hidtidige virke.

For at skabe det bedst mulige grundlag for Folketingets drøftelser,

har Planstyrelsen i maj-juni 1986 afholdt 3 seminarer, hvor lovens

brugere - dvs. amtskommuner og kommuner og øboere - havde

lejlighed til at drøfte lovens hidtidige virke med Planstyrelsen.

De 3 seminarer dækkede tilsammen samtlige 27 øer, der er omfattet af

loven. Alle amtskommuner og kommuner - bortset fra Grenå kommune -

og næsten alle øer var repræsenteret på seminarerne. Der var et

stort politisk islæt.

Planstyrelsen har i en speciel redegørelse til miljøministeren

refereret de hovedsynspunkter, der fremkom på seminarerne.

Østøttelovens centrale ordning er TRAFIKSTØTTEORDNINGEN, der

bevirker, at staten i hvert finansår kan yde 10 mill. kr.

(pristalsreguleret) i driftsstøtte til i alt 24 færgeruter samt

til vedligeholdelse af vejforbindelsen til Mandø.

Trafikstøtteordningen hviler på hovedprincipperne fra den

midlertidige støtteordning fra 1975, der ophørte med udgangen af

1983. På nogle punkter er lovens ordning dog forskellig fra den

midlertidige

- Statens maksimale tilskudsramme er blevet væsentligt forhøjet.

- Ordningen i loven er en ren driftsstøtteordning.

- Der er mulighed for supplerende udbetaling af ikke anvendte

statsstøttemidler.

- Udgifterne til vedligeholdelse af vejforbindelsen til Mandø er

omfattet af loven.

- Fur er omfattet af lovens støtteordning.

Om administrationen af trafikstøtteordningen henvises i øvrigt til

ovennævnte skrivelse af 30. maj 1984 fra Planstyrelsen samt til

Planstyrelsens ovennævnte publikationer.

Udgangspunktet for beregningen af det statslige tilskud til de

enkelte fægeruter er en fordelingsnøgle, der er fastlagt i § 4 i

bekendtgørelse nr. 205 af 8. maj 1984. For vedligeholdelsen af

vejforbindelsen til Mandø og færgeruten til Fur gælder dog særlige

regler i bekendtgørelsens § 2 og § 3.

Fordelingsnøglen er et foreløbigt grundlag for fordelingen og

samtidig en sikkerhed for, at de enkelte ruter får den

forholdsmæssige andel af den samlede statslige støtte, som den på

forhånd fastlagte afvejning af nøglens objektive kriterier er

udtryk for.

Det statslige tilskud til de enkelte færgeselskaber udbetales af

Planstyrelsen til de respektive amtsråd. Tilskuddet udbetales ved

to acontoudbetalinger på grundlag af foreløbige regnskaber for

året forud samt budgetter og trafikprogrammer for ansøgningsåret.

Det endelige statslige tilskud fastsættes på grundlag af de

endelige regnskaber. I denne forbindelse foretages en supplerende

fordeling af støtten ruterne imellem med baggrund i det faktiske

driftsunderskud sammenholdt med det »fordelingsnøglebeløb«, som de

pågældende ruter er berettiget til at modtage. Herved skulle kunne

sikres den bedst mulige udnyttelse af statens tilskud efter de på

forhånd fastlagte objektive kriterier i »fordelingsnøglen«.

Staten kunne i 1984 (med regulering) efter loven maksimalt yde 10,8

mill. kr. i trafikstøtte. I 1985 og 1986 var de tilsvarende beløb

11,3 mill. kr. og 11,7 mill. kr.

Da de pågældende amtskommuner og kommune efter lovens § 3 skal yde

mindst samme beløb som staten i trafikstøtte

(tredjedelsprincippet), var amtskommuner og kommuner i 1984 efter

loven forpligtet til at yde 21,6 mill. kr. tilsammen. De

tilsvarende tal for 1985 og 1986 er 22,6 mill. kr. og 23,4 mill.

kr.

Rent faktisk yder amtskommunerne og kommunerne imidlertid en større

støtte, end der er pligt til efter loven. I 1984 har amtskommuner

og kommuner således tilsammen bidraget med yderligere 1,3 mill.

kr. for at dække det større faktiske underskud på de

støtteberettigede driftsudgifter. Hvis staten skulle have deltaget

i dækningen af hele det faktiske driftsunderskud, skulle der i

1984 - i overensstemmelse med trediedelsprincippet - have været

ydet godt 300.000 kr. mere af staten, end der faktisk blev ydet.

Der manglede således i 1984 ca. 300.000 kr. i statsligt tilskud

for fuldstændigt at opfylde lovens trediedelsprincip.

Herudover bidrager amtskommuner og kommuner i et ikke nærmere kendt

omfang med yderligere økonomisk støtte til færgedriften i øvrigt.

For 1985 og 1986 foreligger endnu ikke endelige regnskaber.

Østøttelovens grundlæggende hensigt om en ligelig tredeling af

udgifterne til færgestøtten mellem stat, amt og kommune er således

slået igennem i rimelig grad, idet det faktiske driftsunderskud

for alle ruter tilsammen i 1984 kun er 1,3 mill. kr. højere end

lovens samlede tilskudsbeløb på 32,4 mill. kr. (10,8 mill. kr. fra

henholdsvis stat, amter og kommuner).

Det fremgår af lovens § 3, stk. 3, at amtskommunernes og kommunernes

tilskud til trafiksstøtten fordeles mellem færgeruterne indenfor

pågældende amtskommune på samme måde som statens tilskud,

medmindre amtskommunen og kommunerne er enige om en anden

fordeling. 2 amtskommuner, nemlig Fyns amtskommune og

Vestsjællands amtskommune, har benyttet denne mulighed.

Østøtteloven giver kun mulighed for støtte til driften af færgerne,

herunder til renteudgifter. Der er derimod ikke mulighed for at

yde støtte til fægeselskabernes henlæggelser og afskrivninger.

Som opfølgning af Folketingets vedtagelse i 1983 af østøtteloven har

en arbejdsgruppe under Planstyrelsens permanente

øembedsmandsudvalg i september 1985 til miljøministeren afgivet en

rapport: »Færger til de små øer« om behovet for INVESTERINGER TIL

FÆRGER OG FÆRGELEJER. Arbejdsgruppen havde repræsentation fra

Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark,

»Sammenslutningen af Danske Småøer« og Planstyrelsen.

Baggrunden for gruppens arbejde var, at den gældende lov ikke

indeholder bestemmelser om INVESTERINGSSTøTTE. Miljøministeren gav

derfor under forhandlingerne i 1983 om østøtteloven tilsagn om at

undersøge investeringsbehovet og finansieringsmulighederne for

fornyelse af færgelejer og færger til de små øer.

Arbejdsgruppen har foretaget en analyse af investeringsbehovet og

skitseret forskellige muligheder for finansiering.

Rapporten: »Færger til de små øer« blev 13. december 1985 på baggrund

af miljøministerens beslutning udsendt til samtlige ø-amter,

ø-kommuner, færgeselskaber og øborepræsentanter som et grundlag

for Planstyrelsens seminarer som optakt til lovrevisionsarbejdet.

Det samlede investeringsbehov til nye færger og færgehavne er i

rapporten opgjort på henholdsvis kort sigt (2-3 år) og på længere

sigt (10-15 år).

For FÆRGEINVESTERINGERNES vedkommende er behovet anslået til i alt

70 mill. kr., nemlig

- på kort sigt ca. 33 mill. kr. - på længere sigt ca. 25 mill. kr. Heri indgår ønsker om 5 nye færger på kort sigt og 4 nye færger på længere sigt. For FÆRGELEJERNES vedkommende er behovet anslået til i alt ca. 45 mill. kr., nemlig - på kort sigt ca. 20 mill. kr. - på længere sigt ca. 25 mill. kr.

Dette omfatter på kort sigt en total fornyelse af 6 øfærgelejer og 2

fastlandsfærgelejer samt omfattende reparationer på 7 ø- og 8

fastlandsfærgelejer. På længere sigt omfatter det en fornyelse af

8 øfærgelejer og 5 fastlandsfærgelejer.

Det samlede investeringsbehov for færger og færgelejer frem til ca.

år 2000 er således anslået til i alt ca. 115 mill. kr.

Færgerapporten indeholder også ET SKITSEFORSLAG TIL EN NY FÆRGETYPE

TIL TRAFIKBETJENING AF DE SMå ØER. Typen er en toskrogsfærge, der

medbringer sine egne broklapper.

For at skabe det bedst mulige beslutningsgrundlag for

færgeselskabernes beslutninger om færgeinvesteringer tog

Planstyrelsen på baggrund af færgerapporten initiativ til

etablering af en styregruppe med den opgave at afprøve

arbejdsgruppens færgeidee. Styregruppen, der geografisk havde

udgangspunkt i investeringsbehovet i Fyns amt, havde

repræsentation af Fyns amt, Fåborg og Svendborg kommuner,

Svendborg Værft og Planstyrelsen. Borgmester Richard Hansen,

Fåborg, har været formand for gruppen, der i september 1986 afgav

en rapport udarbejdet af Skibsteknisk Laboratorium. Af rapporten

fremgår, at toskrogsfærgen kan være en velegnet færgetype for de

små øer - også for så vidt angår issejlads, som specielt er blevet

undersøgt på Hamburgische Schiffbau Versuchanstalt i Vesttyskland.

Der er endvidere udført modelforsøg på Skibsteknisk Laboratorium

med sejlads i stille vand og bølger.

Planstyrelsen har afholdt udgifterne til styregruppens afprøvning af

mulighederne i toskrogsfærgeforslaget med godt 1 mill. kr.

Den udviklede toskrogsfærgemodel er nu søgt patenteret af

Planstyrelsen.

Til støtte efter ØSTØTTELOVENS § 4 har der hidtil været afsat 1,2

mill. kr. årligt.

Baggrunden for »§ 4-støtten« er en opfattelse af, at opretholdelsen

af de små ø-samfund som levedygtige samfund kræver en særlig

økonomisk indsats ud over støtten til færgedriften.

»§ 4-støtten« kan f.eks. sikre, at projekter, der medfører nye

arbejdspladser, kommer igang. Der kan være behov for at sikre

afprøvningen af særlige ordninger, og det kan også være nødvendigt

at sikre allerede eksisterende aktiviteter. Kulturelle aktiviteter

i bred forstand kan ligeledes have behov for en økonomisk

stimulans.

Støtten kan ydes enten som tilskud eller som lån, eller som en

kombination mellem tilskud og lån.

Ansøgningerne behandles af Planstyrelsen på baggrund af en udtalelse

fra Øsammenslutningen. Det permanente øembedsmandsudvalg får

sagerne forelagt, inden styrelsen træffer sin afgørelse.

Siden ordningen blev etableret har der været en stigende interesse på

småøerne for at anvende den statslige støtteordning. Hidtil er

alle de afsatte midler blevet anvendt.

I praksis har det i øvrigt vist sig, at der er god opbakning bag

østøttelovens § 4- støtteordning, således er den af Planstyrelsen

bevilgede støtte i flere tilfælde blevet fulgt op af støtte fra

såvel private som lokale offentlige myndigheder.

Egnsudviklingsstøtte er også ofte ydet.

Fra lovens ikrafttræden 1. januar 1984 er der i alt udbetalt godt 3

mill. kr. i § 4-støtte.

Støtten fordeles således på øer og projekter

FEJØ 523.000 kr. (Lejrskole, havbrug, »Øgårdene« (social institution), vandingsforsøg, Ethelbergfilm (videoproduktion)). FEMØ 382.500 kr. (Lejrskole, grafisk virksomhed). ASKØ 94.275 kr. (Askø butiksforening). OMØ 200.000 kr. (Aflastningshavn). SEJERØ 80.000 kr. (Bødehus). ORØ 110.000 kr. (»Samo Plast«). STRYNØ 145.000 kr. (Forsøg med blåmuslingdyrkning). LYØ 488.500 kr. (Dækmole, Lyø kro,»Selskabet til bevarelse af ældre danske truede husdyrracer«). SKARØ 47.800 kr. (Borde og stole til forsamlingshus). AVERNAKØ 14.200 kr. (Symaskiner til fritidsundervisning). BJØRNØ 61.000 kr. (Beboerhus). ENDELAVE 385.000 kr. (Mejeri, Museum). TUNØ 285.000 kr. (Kursuscenter, container til husmandsforeningen). ANHOLT 155.000 kr. (Turist- og erhvervskontor, snedkerværksted, gartneri). IB IVAR DAHL 8.000 KR.

(Undervisningsmateriale om de små øer).

En nærmere beskrivelse af de projekter, der i perioden 1. januar

1984-1. maj 1986 har modtaget støtte, indgår i Planstyrelsens

seminaroplæg: »De små øer og østøtteloven«.

Det er Miljøministeriets vurdering, at støtten har virket efter

hensigten, selvom enkelte projekter senere er løbet ind i

vanskeligheder. Det gælder særligt Samo Plast på Orø, som er gået

konkurs.

Efter ikrafttræden af østøtteloven har Planstyrelsen fortsat

indsamlingen af statistiske data om øerne i økommunerne.

De 27 småøers SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL er fortsat for nedadgående, men

siden 1984 er nedgangen den mindste nogensinde, og 8 øer har haft

en befolkningsfremgang, som dog ikke er tilstrækkelig til at

opveje den samlede afgang.

Befolkningsnedgangen er mindst på de øer, som også var med i den

midlertidige støtteordning. Nedgangen for disse 25 små øer var 0,4

pct. i perioden 1984-86 mod 1 pct. i perioden 1980-84.

I tabel 1 vises hovedtallene over befolkningsudviklingen på de 25 små

øer med en særskilt opgørelse for Mandø og Fur, som først kom med

under østøtteordningen i 1984.

TABEL 1

1975 1980 1982 1984 1985 1986 25 småøer 4.813 4.700 4.577 4.517 4.497 4.477 Fur 1.189 1.164 1.139 1.094 1.080 1.063 Mandø 105 91 89 87 82 76 I alt 6.107 5.955 5.805 5.698 5.659 5.616

2. BRUGERNES SYN På ØSTøTTELOVEN

På Planstyrelsens øseminarer i forsommeren 1986 blev der fra

amtskommunernes og kommunernes og øboernes side generelt givet

udtryk for tilfredshed med, at staten efter loven nu yder et

større BIDRAG TIL DRIFTEN AF FÆRGERNE end under den midlertidige

ordning.

Selvom lovens tredelingsprincip med hensyn til fordeling af

udgifterne mellem stat, amt og kommune i det store og hele er

opfyldt, gav flere amtskommuner og kommuner på seminarerne udtryk

for, at statens andel til driftsstøtte burde være større, måske

endog større end de amtslige og kommunale tilskud.

Der blev på seminarerne stillet spørgsmålstegn ved det

hensigtsmæssige i driftsstøtteordningens sondring mellem udgifter

til på den ene side renovering af færger (som er omfattet af

støtteordningen), og på den anden side henlæggelser (som ikke er

omfattet).

Om selve administrationen af færgestøtten blev der fra flere

amtskommuner og kommuners side udtrykt ønske om smidiggørelse

bl.a. således, at det statslige støttebeløb for pågældende år er

kendt så tidligt, at det kan indgå i den normale kommunale

budgetlægningsrytme.

På øseminarerne blev der fra amtskommuners og kommuners side

fremhævet, at staten bør deltage i INVESTERINGSUDGIFTERNE til nye

færger. Øboerne delte dette synspunkt.

Det blev herunder foreslået, at et »tredelingsprincip« som

driftsstøttens eventuelt kunne danne grundlag for en

investeringsstøtte. Der blev også nævnt løsninger med

»investeringspulje«. Også muligheden for at gøre henlæggelser

støtteberettiget blev fremdraget.

Flere seminardeltagere fandt, at statsstøtten til investering i nye

færger og færgelejer burde være større end 1/3 af udgifterne.

Flere seminardeltagere pegede endvidere på muligheden for at opnå

EF-støtte fra regionalfondsmidlerne. I 1986 har EF-Kommissionen

givet tilsagn om infrastrukturstøtte (1,59 mill. kr. ) til i alt 3

projekter på småøerne. Det drejer sig om 700.000 kr. til Hjarnø

vedrørende etablering af en broklap, 490.000 kr. til Tunø til

etablering af 3 bådebroer og 400.000 kr. til Skarø til en fiskeri-

og lystbådehavn.

På øseminarerne blev der fra alle sider udtrykt tilfredshed med, at

staten ved »§ 4-STøTTEN« yder støtte til initiativer på de små

øer. Specielt øboerne fandt, at § 4 støtteordningen er værdifuld

for øernes overlevelsesmuligheder.

En forhøjelse af støttebeløbet og en udvidelse af anvendelsesområdet

blev foreslået.

3. LOVFORSLAGETS INDHOLD

Lovforslaget opretholder den gældende TRAFIKSTØTTEORDNING.

Den gældende lov giver miljøministeren mulighed for årligt højest at

yde 10 mill. kr. i driftsstøtte. Beløbet er hidtil blevet

reguleret efter det forbrugerprisindeks for transport, der

udregnes af Danmarks Statistik.

For at sikre, at østøttelovens hensigt om et tredeling af

færgeudgifterne mellem stat, amt og kommune opnås, foreslås det

maksimale statslige tilskudsbeløb forhøjet til 12 mill. kr. årligt

(1986-niveau). Dette medfører, at den samlede offentlige støtte

til færgedriften til de små øer efter loven kan udgøre 36 mill.

kr. årligt (1986-niveau).

Tilskudsbeløbet vil i overensstemmelse med regeringens generelle

afskaffelse af eksisterende automatiske reguleringsordninger

fremover blive reguleret på de årlige bevillingslove. Lovforslaget

indeholder derfor et forslag om regulering af østøttelovens

færgestøttemidler i overensstemmelse med regeringens generelle

målsætning.

På baggrund af de fremkomne ønsker fra amtskommunerne og kommunerne

om en ændring og en smidiggørelse af administrationen af

trafikstøtten agter Planstyrelsen efter afslutningen af

Folketingets behandling af nærværende lovforslag at tage initiativ

til drøftelser med færgeselskaberne, de lokale myndigheder, øboere

samt Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark og

Sammenslutningen af Danske Småøer med henblik på en ændring af

administrationen af færgestøtteordningen.

Den fremtidige administration af statens færgestøtte agtes indrettet

således, at der een gang årligt ydes et fast tilskudsbeløb til de

enkelte færgeruter.

Tilskudsbeløbet til de enkelte ruter agtes efter de nævnte

forhandlinger - i princippet en gang for alle - fastsat af

miljøministeren med udgangspunkt i den gældende fordelingsnøgle

kombineret med de seneste 2-3 års faktiske driftsunderskud for de

pågældende ruter.

For at sikre formålet med statens driftsstøtte skal øboernes ønske

til den enkelte rutes serviceniveau endvidere indgå i

fastsættelsen af tilskudsbeløbet.

Det gældende tredelingsprincip, hvorefter stat, amt og kommune

ligeligt deltager i færgestøtten, opretholdes.

Den foreslåede nye administrationsordning bevirker, at det efter

ordningens ikrafttrædelse ikke længere er nødvendigt for

færgeselskaberne regnskabsmæssigt at udskille f.eks. henlæggelser

og afskrivninger. Dette er nødvendigt med den nuværende ordning,

fordi henlæggelser og afskrivninger ikke er støtteberettigede.

Fremover vil færgeselskaberne altså kunne regne med at modtage det

fastlagte tilskudsbeløb uanset, hvordan regnskabets enkelte poster

fordeler sig. Men som nævnt vil tilskudsbeløbet blive fastlagt med

udgangspunkt i de driftsudgifter, der er støtteberettiget efter

den gældende ordning.

En sådan ordning med et fast tilskudsbeløb, der ikke senere

»efterreguleres«, bevirker, at amtskommuner og kommuner kender

tilskudsbeløbets størrelse i budgetlægningsperioden, (bortset fra

den forøgelse, der følger af den årlige regulering). Dette

imødekommer et ønske hos de nævnte myndigheder.

Ved den nye ordning forlades således det gældende

administrationsprincip med to a contoudbetalinger efterfulgt af

»efterreguleringer« ved de endelige afregninger, som finder sted

efter regnskabsårets afslutning.

Dette vil indebære en smidiggørelse af administrationen for både,

stat, amt og kommune.

Tilskudsbeløbet til den enkelte færgerute kan betegnes som en form

for »bloktilskud«. Tilskudsbeløbet til den enkelte færgerute og de

nærmere regler for den nye administration af færgestøtten vil

komme til at fremgå af den bekendtgørelse, som skal afløse den

gældende bekendtgørelse nr. 205 af 8. maj 1984.

Da det vil være et grundlæggende princip for overgangen til den nye

administration, at øboernes ønske til serviceniveauet indgår i

fastsættelsen af tilskudsbeløbet til den enkelte rute, vil

serviceniveauet fra 1982, som er grundlaget for den nuværende

ordning, også kunne nyvurderes. Dette kunne f.eks. ske ved, at det

enkelte færgeselskab med henblik på forhandlingerne forud for

fastlæggelsen af tilskudsbeløbet i samarbejde med øboerne

opstiller en sejlplan med tilknyttet budget.

Hvis et færgeselskab efter den nye ordning i et regnskabsår opnår

besparelse i driften, skal det efter lovforslaget være muligt for

miljøministeren i konkrete tilfælde at fravige princippet om, at

de amtskommuner og kommuner, hvori øerne er beliggende, skal

betale mindst samme tilskud som staten (»trediedelsprincippet«).

Gennemførte besparelser vil således kunne føre til, at amt eller

kommune efter miljøministerens bestemmelse fritages for at yde

samme andel som staten. Det bør dog være en forudsætning for at

fravige trediedelsprincippet, at serviceniveauet ikke forringes

til skade for øboerne. Ministerens stillingtagen til, om

tredelingsprincippet skal fraviges, vil typisk skulle ske ved

modtagelsen af færgeselskabernes endelige regnskaber.

Det samlede statslige tilskud vil blive søgt udbetalt i sidste

halvdel af regnskabsåret. Tilskuddet agtes som under den gældende

ordning udbetalt til pågældende amtskommune. Som regnskabsmæssig

dokumentation må de endelige regnskaber for færgeruterne indsendes

til Planstyrelsen.

På baggrund af rapporten: »Færger til de små øer« indeholder

lovforslaget forslag til FINANSIERING AF INVESTERINGER I NYE

FÆRGER til de små øer.

Forslaget indebærer, at stat, amt og kommune skal deltage i

finansieringen med lige store andele efter samme princip som

trafikstøtteordningen. Det skal dog være muligt for

miljøministeren i konkrete tilfælde at bestemme, at

tredelingsprincippet fraviges.

Det foreslås, at administrationen af investeringsstøtten

tilrettelægges sådan, at Planstyrelsen yder investeringstilskuddet

på baggrund af konkrete forslag til færgeinvesteringer fra

færgeselskaberne efter en forelæggelse af projektet for

Planstyrelsens permanente øembedsmandsudvalg.

Færgeselskaberne er ikke forpligtet til at anvende en bestemt

færgetype, for at opnå støtte heller ikke den nyudviklede

»toskrogsfærgetype«.

Lovforslaget indeholder ikke forslag om tilskud til INVESTERINGER I

FÆRGELEJER. Dette skyldes bl.a., at der gennem EFs regionalfond

allerede eksisterer visse muligheder for støtte til

infrastrukturinvesteringer. Regionalfondsmidlerne er begrænsede,

og selvom alle ø-havne i princippet vil kunne få støtte, er en del

fastlandshavne ikke omfattet.

Det bemærkes, at udgifter til reparationer m.v. indgår i den gældende

driftsstøtteordning, og sådanne udgifter vil fortsat kunne støttes

gennem driftsstøtten.

Det må påregnes, at behovet for investeringer i færgelejer ved en

eventuel overgang til den nye toskrogsfærge vil blive formindsket.

Den SæRLIGE »§ 4-STøTTE« er siden østøttelovens ikrafttræden 1.

januar 1984 blevet udnyttet fuldt ud af øboerne, og behovet for

støtten er ikke udtømt. Der er hidtil årligt på finansloven afsat

1,2 mill. kr. til denne støtte.

»Sammenslutningen af Danske Småøer« har nu oprettet et sekretariat på

Avernakø, og Sammenslutningen har ansat en fuldtidsbeskæftiget

sekretariatschef til varetagelse af almindelige

sekretariatsfunktioner.

Det er fundet af betydning for småøernes overlevelsesmuligheder, at

øsammenslutningen har mulighed for professionel bistand til

virkeliggørelse af dens mangesidede virke.

Planstyrelsen har derfor i 1985, 1986 og 1987 ydet tilskud til

Sammenslutningens sekretariat med henholdsvis 350.000 kr., 500.000

kr. og 150.000 kr. Tilskuddet er ydet til sekretariatets

oprettelse og igangsætning i perioden 1. juli 1985-1. juli 1987.

Det foreslås, at der i selve øloven - som en del af »§ 4-støtten« -

skabes en mulighed for en permanent statslig støtte til

øsekretariatet. Tilskuddet kan ydes til driften af sekretariatet i

det omfang, Sammenslutningens egne indtægter ikke giver mulighed

for selv at afholde udgiften hertil.

På denne baggrund foreslås den årlige støtteramme til »§ 4-støtten«,

som fastsættes på finansloven, hævet til 1,5 mill. kr., hvoraf

støtten til øsekretariatet forudsættes maksimalt at kunne udgøre

0,3 mill. kr. årligt.

Den støtte, der siden østøttelovens ikrafttræden er ydet til §

4-projekter i form af lån, vil i de kommende år skulle

tilbagebetales i overensstemmelsemed lånevilkårene. Lånene

administreres efter aftale med Planstyrelsen af Kongeriget

Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Sådanne beløb fra

afdrag og renter vil blive søgt anvendt til nye §

4-støtteprojekter.

4. ØKONOMISKE OG ADMINISTRATIVE BEMÆRKNINGER

A. Amtskommunerne

Da administrationen af TRAFIKSTØTTEORDNINGEN agtes forenklet, vil der

på den ene side blive tale om administrative lettelser med hensyn

til denne del af administrationen af østøtteloven. I forbindelse

med den nye færgeinvesteringsordning, vil der dog på den anden

side blive tale om forbigående forøgelser af de administrative

udgifter i amtskommunerne, hvis amtskommunerne skal medvirke i

konkrete færgeinvesteringsprojekter.

Efter lovforslaget vil amtskommunerne fortsat være forpligtet til at

yde det samme som staten til trafikstøtteordningen. Den samlede

amtskommunale udgift vil efter lovforsaget udgøre 12 mill. kr.

årlige, hvilket er en årlig merudgift på 0,3 mill. kr.i forhold

til det beløb, som amtskommunerne efter den gældende lov er

forpligtet til at yde (beløbene er angivet i 1986 priser). Dette

skal ses i sammenhæng med, at amtskommunerne hidtil reelt har ydet

større støtte, end de er forpligtet til. Da det statslige

støttebeløb foreslås forhøjet, vil der for amtskommunerne reelt

blive tale om besparelse.

INVESTERINGER I NYE FÆRGER. Det er næppe muligt helt nøjagtigt at

angive det beløb, som amtskommunerne skal yde til

investeringsstøtten, men beløbet må antages i alt at udgøre

omkring 23 mill. kr. (1985-niveau), indtil årtusindeskiftet,

nemlig 1/3 af det samlede færgeinvesteringsbehov på ca. 70 mill.

kr.

B. KOMMUNERNE

For kommunernes vedkommende er forholdene de samme som for

amtskommunerne. Der henvises derfor til under A.

C. STATEN

For statens vedkommende må det påregnes, at ølovsadministrationen i

Planstyrelsen fortsat vil kræve godt 1 årsværk.

De statslige UDGIFTER TIL TRAFIKSTøTTEORDNINGEN vil (i 1986-niveau)

udgøre 12 mill. kr., som er en årlig merudgift på 0,3 mill. kr. i

forhold til det regulerede tilskudsbeløb i 1986 på 11,7 mill. kr.

efter den gældende lov.

De statslige UDGIFTER TIL § 4-STøTTEN vil årligt udgøre 1,5 mill.

kr., som er en årlig merudgift på 0,3 mill. kr.

UDGIFTERNE TIL FÆRGEINVESTERINGER vil blive de samme som for kommuner

og amter, nemlig i alt ca. 23 mill. kr. (1985-niveau) i perioden

indtil årtusindeskiftet.

BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE BESTEMMELSER

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget udvider den gældende lovs § 1 til også at omfatte

muligheden for, at miljøministeren kan yde tilskud til

færgeinvesteringer.

§ 3 i den gældende lov indeholder bestemmelser om, at amtskommunerne

og kommunerne skal yde mindst samme tilskud til færgedriften efter

Ingen

Nr LSF 107

Forslag til Lov om ændring af lov om støtte til de små øsamfund. (Trafikstøtte m.v.)

Fremsat af miljøministeren (Chr. Christensen).

den 26. november 1986