1986 LSF 107 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM STØTTE TIL DE SMÅ ØSAMFUND. (TRAFIKSTØTTE M.V.)
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
§ 1
I lov nr. 620 af 21. december 1983 om støtte til de små øsamfund
(trafikstøtte m.v.) foretages følgende ændringer
1. I § 1, stk. 1, indsættes efter »færgedrift«: »og
færgeinvesteringer«.
2. § 2, stk. 1, affattes således
»Det samlede tilskud, som miljøministeren kan yde årligt til
færgedriften, kan højst udgøre 12 mill. kr. og til
færgeinvesteringer højst 3 mill. kr. Uforbrugte tilskud kan
overføres til følgende finansår.«
3. § 2, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. De beløb, der er nævnt i stk. 1, reguleres een gang årligt
med en procent, der fastsættes på finansloven for det pågældende
år.«
4. I § 3, stk. 1 og stk. 2, indsættes efter »staten«: »medmindre
miljøministeren bestemmer andet«.
5. I § 4, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.
»Endvidere kan miljøministeren yde støtte til driften af
sekretariatet for Sammenslutningen af Danske Småøer.«
6. § 8 ophæves.
§ 1
I lov nr. 620 af 21. december 1983 om støtte til de små øsamfund
(Trafikstøtte m.v.) foretages følgende ændringer
1. I § 1, STK. 1, indsættes efter »færgedrift«: »og
færgeinvesteringer«.
2. § 2, STK. 1 affattes således
»Det samlede tilskud, som miljøministeren kan yde årligt til
færgedriften, kan højest udgøre 12 mill. kr., og til
færgeinvesteringer højest 3 mill. kr. Uforbrugte tilskud kan
overføres til følgende finansår.«
3. § 2, SKT. 2, affattes således
»Stk. 2. De beløb, der er nævnt i stk. 1, reguleres een gang årligt
med en procent, der fastsættes på finansloven for det pågældende
år.«
4. I § 3, STK. 1 og STK. 2, indsættes efter »staten«: »medmindre
miljøministeren bestemmer andet«.
5. I § 4, STK. 1, indsættes efter 1. pkt.
»Endvidere kan miljøministeren yde støtte til driften af
sekretariatet for »Sammenslutningen af Danske Småøer.«.
6. § 8 ophæves.
§ 1 som staten. Da § 3 opretholdes uændret, og da bestemmelsen
henviser til § 1, bevirker forslaget, at amt og kommune skal
deltage i investeringer i nye færger til de små øer med samme
andel som staten, jf. dog forslaget i nr. 4 om miljøministerens
mulighed for at fravige i konkrete tilfælde.
Til nr. 2
Efter den gældende lovs § 2, stk. 1 kan miljøministeren yde 10 mill.
kr. i tilskud til færgedriften. Dette beløb er hidtil blevet
reguleret efter det forbrugerprisindeks for transport, der
udregnes af Danmarks Statistik.
Beløbet er i 1986 11,7 mill. kr.
Det foreslås, at tilskuddet til færgedriften i 1988 kommer til at
udgøre 12 mill. kr. (1986-niveau) hvilket udgør en forhøjelse på
300.000 kr. set i forhold til det 1986-niveau, som følger af den
gældende lov. Udvidelsen skal muliggøre en bedre dækning af
statens andel af driftsunderskuddet således, at princippet om en
ligelig tredeling af underskuddet mellem stat, amt og kommune
opnås tilnærmelsesvist fuldtud.
Med bestemmelsen om, at uforbrugte tilskudsbeløb kan videreføres til
følgende finansår, sigtes der især til muligheden for at
videreføre tilskud til færgeinvesteringer. Dette er fundet
nødvendigt for konkret at kunne imødekomme behovet for udskiftning
af øfærger, som næppe vil opstå i en rytme, der er afstemt med de
enkelte finansår med de heri indeholdte muligheder for støtte.
Til nr. 3
Forslaget til ændring af § 2, stk. 2 skal ses som et led i
regeringens generelle afskaffelse af eksisterende automatiske
reguleringsordninger, der indgår i videreførelsen af den
inflationsdæmpende politik.
I overensstemmelse hermed foreslås den gældende automatiske
pristalsregulering af det samlede årlige statstilskud til
færgedrift i lovens § 2, stk. 2, ophævet og erstattet af een årlig
regulering, der fastsættes på de årlige bevillingslove for det
pågældende år.
Til nr. 4
Den foreslåede tilføjelse til § 3, stk. 1 og stk. 2 skal gøre det
muligt for miljøministeren i konkrete tilfælde at fravige
hovedreglen i § 3 om, at de amtskommuner og kommuner, hvori øerne
er beliggende, årligt skal yde mindst samme tilskud som staten.
For så vidt angår støtte til færgedriften vil reglen typisk komme
til anvendelse i forbindelse med statens stillingtagen til de af
færgeselskaberne indsendte regnskaber.
Til nr. 5
Den foreslåede tilføjelse til § 4 tilsigter permanent at sikre
»Sammenslutningen af Danske Småøer« en økonomisk mulighed for at
opretholde et sekretariat, der kan yde professionel bistand til
sammenslutningens sekretariatsmæssige virke, herunder rådgivning
af øboerne om forhold, der kan være med til at forbedre
levevilkårene på de små øer.
Hidtil har der på finansloven årligt været bevilget 1,2 mill. kr. til
gennemførelse af forsøgsordninger og projekter m.v., der har
betydning for levevilkårene på de enkelte øer. Dette beløb skønnes
der fortsat behov for til forsøgsordninger og projekter. Herudover
skønnes der at være behov for årligt at kunne yde maksimalt 0,3
mill. kr. til driften af øsammenslutningens sekrektariat.
Det beløb, der kan ydes til forsøgsordninger, projekter m.v. på de
små øer, vil kunne forhøjes med renter og afdrag fra tidligere års
lån, der er ydet med hjemmel i § 4.
Til nr. 6
Revisionsbestemmelsen i østøttelovens § 8 foreslås ophævet, da det må
forudsættes, at principperne i østøtten nu ligger rimeligt fast.
TIL § 2
Til nr. 1
Det foreslås at loven træder i kraft pr. 1. juli 1987.
Af hensyn specielt til færgeselskaberne, som har budgetteret ud fra
den gældende lovs bestemmelser om driftsstøtte i hele 1987
foreslås det, at den nye driftsstøtteregel med tilhørende
administrative forenklinger først træder i kraft den 1. januar
1988. Herved opnås også den største smidighed i forhold til den
kommunale budgetlægning. Der kan om de påtænkte administrative
forenklinger henvises til de almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen om den automatiske pristalsregulering foreslås ophævet
pr. 1. januar 1988.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1987. § 1, nr. 2, om tilskud til
færgedriften og § 1, nr. 3, træder dog først i kraft den 1. januar
1988.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 252
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1987. § 1, nr. 2, om tilskud til
færgedriften og § 1, nr. 3, træder dog først i kraft den 1. januar
1988.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER
1. Østøttelovens hidtidige virke
Lov nr. 620 af 21. december 1983 om støtte til de små øsamfund
(Trafikstøtte m.v.), som trådte i kraft den 1. januar 1984, skal
efter § 8 revideres i folketingsåret 1986-87.
Dette er begrundelsen for nærværende lovforslag.
Lovens område er identisk med området for »Sammenslutningen af Danske
Småøer«, der omfatter 27 øer.
Lov om støtte til de små øsamfund - østøtteloven - har til formål at
sikre levevilkårene for beboerne i de små øsamfund.
Østøtteloven er et led i regeringens samlede bestræbelser på at
støtte øsamfundene i Danmark.
Udover østøtteloven ydes støtte til de større øer (Samsø, Ærø, Læsø),
som i henhold til Indenrigsministeriets lovgivning (Lov om
kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og
amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 16. juli 1985)
modtager sejlstøtte for at bedre på disse øers konkurrencemæssige
situation og derved understøtte erhvervsudviklingen på øerne.
Støtten ydes primært til fastfrysning/ sænkning af taksterne for
gods transporteret til/ fra øerne.
Herudover yder Indenrigsministeriet uddannelsesstøtte med det formål
at fjerne en reel forskelsbehandling af øboere, som i dag påføres
større udgifter til deres børns uddannelse efter folkeskolen end
forældre på fastlandet. Denne støtte ydes også til nogle af de små
øer, der er omfattet af østøtteloven, nemlig Omø, Sejrø, Femø,
Drejø, Hjortø, Mandø, Endelave, Anholt og Tunø. Lyø, Skarø og
Avernakø indgår i ordningen pr. 1. januar 1987.
I 1985 udgjorde Indenrigsministeriets statslige støtteramme til de
større øer 10,490 mill. kr. Heraf blev dog 560.000 kr. ydet af
Ministeriet for Offentlige Arbejder til dækning af
driftsunderskuddet til andelsfærgeselskabet »Læsø« a.m.b.a.
Miljøministeriet ydede i 1985 efter østøtteloen 12,470 mill. kr. i
støtte til de små øer.
Støtte efter østøtteloven ydes dels som trafikstøtte og dels som
støtte til gennemførelse af forsøgsordninger, projekter m.v. (»§ 4
støtten«).
Østøttelovens trafikstøtteordning har som forudsætning, at såvel
stat, amt som kommune bidrager til ordningen. Den særlige støtte
til forsøg, projekter m.v. er derimod udelukkende en
statsstøtteordning.
I bekendtgørelse nr. 205 af 8. maj 1984 har miljøministeren dels
fastlagt, hvilke færgeruter, der udover vejforbindelsen til Mandø
- er omfattet af østøtteloven, og dels hvilke øer, der er omfattet
af § 4-støtteordningen. I bekendtgørelsen er administrationen af
østøtteloven henlagt til Planstyrelsen, hvis afgørelser er
endelige.
Ved to skrivelser af 30. maj 1984 til pågældende amtskommuner og
kommuner, »Sammenslutningen af Danske Småøer« og ørepræsentanter,
har Planstyrelsen nærmere redegjort for tilrettelæggelsen af
administrationen af trafikstøtteordningen og den særlige §
4-støtteordning.
Forinden Planstyrelsen træffer afgørelse i sager om »§ 4-støtte«,
skal ansøgningen forelægges for det permanente øembedsmandsudvalg,
som er nedsat under styrelsen. I udvalget, som afholder 3-4 møder
om året, er udover »Sammenslutningen af Danske Småøer«
repræsenteret en række ministerier og styrelser. Udvalget har i
øvrigt valgt den strategi for sit arbejde til stadighed at
undersøge mulighederne for at skabe »positiv særbehandling« i
lovgivning og administration for de små øer.
Planstyrelsen har (i april 1985) udsendt »De små øer - 1984« og (i
maj 1986) seminaroplægget »De små øer og østøtteloven«, der begge
indeholder bredere beskrivelser af østøttelovens hidtidige virke.
For at skabe det bedst mulige grundlag for Folketingets drøftelser,
har Planstyrelsen i maj-juni 1986 afholdt 3 seminarer, hvor lovens
brugere - dvs. amtskommuner og kommuner og øboere - havde
lejlighed til at drøfte lovens hidtidige virke med Planstyrelsen.
De 3 seminarer dækkede tilsammen samtlige 27 øer, der er omfattet af
loven. Alle amtskommuner og kommuner - bortset fra Grenå kommune -
og næsten alle øer var repræsenteret på seminarerne. Der var et
stort politisk islæt.
Planstyrelsen har i en speciel redegørelse til miljøministeren
refereret de hovedsynspunkter, der fremkom på seminarerne.
Østøttelovens centrale ordning er TRAFIKSTØTTEORDNINGEN, der
bevirker, at staten i hvert finansår kan yde 10 mill. kr.
(pristalsreguleret) i driftsstøtte til i alt 24 færgeruter samt
til vedligeholdelse af vejforbindelsen til Mandø.
Trafikstøtteordningen hviler på hovedprincipperne fra den
midlertidige støtteordning fra 1975, der ophørte med udgangen af
1983. På nogle punkter er lovens ordning dog forskellig fra den
midlertidige
- Statens maksimale tilskudsramme er blevet væsentligt forhøjet.
- Ordningen i loven er en ren driftsstøtteordning.
- Der er mulighed for supplerende udbetaling af ikke anvendte
statsstøttemidler.
- Udgifterne til vedligeholdelse af vejforbindelsen til Mandø er
omfattet af loven.
- Fur er omfattet af lovens støtteordning.
Om administrationen af trafikstøtteordningen henvises i øvrigt til
ovennævnte skrivelse af 30. maj 1984 fra Planstyrelsen samt til
Planstyrelsens ovennævnte publikationer.
Udgangspunktet for beregningen af det statslige tilskud til de
enkelte fægeruter er en fordelingsnøgle, der er fastlagt i § 4 i
bekendtgørelse nr. 205 af 8. maj 1984. For vedligeholdelsen af
vejforbindelsen til Mandø og færgeruten til Fur gælder dog særlige
regler i bekendtgørelsens § 2 og § 3.
Fordelingsnøglen er et foreløbigt grundlag for fordelingen og
samtidig en sikkerhed for, at de enkelte ruter får den
forholdsmæssige andel af den samlede statslige støtte, som den på
forhånd fastlagte afvejning af nøglens objektive kriterier er
udtryk for.
Det statslige tilskud til de enkelte færgeselskaber udbetales af
Planstyrelsen til de respektive amtsråd. Tilskuddet udbetales ved
to acontoudbetalinger på grundlag af foreløbige regnskaber for
året forud samt budgetter og trafikprogrammer for ansøgningsåret.
Det endelige statslige tilskud fastsættes på grundlag af de
endelige regnskaber. I denne forbindelse foretages en supplerende
fordeling af støtten ruterne imellem med baggrund i det faktiske
driftsunderskud sammenholdt med det »fordelingsnøglebeløb«, som de
pågældende ruter er berettiget til at modtage. Herved skulle kunne
sikres den bedst mulige udnyttelse af statens tilskud efter de på
forhånd fastlagte objektive kriterier i »fordelingsnøglen«.
Staten kunne i 1984 (med regulering) efter loven maksimalt yde 10,8
mill. kr. i trafikstøtte. I 1985 og 1986 var de tilsvarende beløb
11,3 mill. kr. og 11,7 mill. kr.
Da de pågældende amtskommuner og kommune efter lovens § 3 skal yde
mindst samme beløb som staten i trafikstøtte
(tredjedelsprincippet), var amtskommuner og kommuner i 1984 efter
loven forpligtet til at yde 21,6 mill. kr. tilsammen. De
tilsvarende tal for 1985 og 1986 er 22,6 mill. kr. og 23,4 mill.
kr.
Rent faktisk yder amtskommunerne og kommunerne imidlertid en større
støtte, end der er pligt til efter loven. I 1984 har amtskommuner
og kommuner således tilsammen bidraget med yderligere 1,3 mill.
kr. for at dække det større faktiske underskud på de
støtteberettigede driftsudgifter. Hvis staten skulle have deltaget
i dækningen af hele det faktiske driftsunderskud, skulle der i
1984 - i overensstemmelse med trediedelsprincippet - have været
ydet godt 300.000 kr. mere af staten, end der faktisk blev ydet.
Der manglede således i 1984 ca. 300.000 kr. i statsligt tilskud
for fuldstændigt at opfylde lovens trediedelsprincip.
Herudover bidrager amtskommuner og kommuner i et ikke nærmere kendt
omfang med yderligere økonomisk støtte til færgedriften i øvrigt.
For 1985 og 1986 foreligger endnu ikke endelige regnskaber.
Østøttelovens grundlæggende hensigt om en ligelig tredeling af
udgifterne til færgestøtten mellem stat, amt og kommune er således
slået igennem i rimelig grad, idet det faktiske driftsunderskud
for alle ruter tilsammen i 1984 kun er 1,3 mill. kr. højere end
lovens samlede tilskudsbeløb på 32,4 mill. kr. (10,8 mill. kr. fra
henholdsvis stat, amter og kommuner).
Det fremgår af lovens § 3, stk. 3, at amtskommunernes og kommunernes
tilskud til trafiksstøtten fordeles mellem færgeruterne indenfor
pågældende amtskommune på samme måde som statens tilskud,
medmindre amtskommunen og kommunerne er enige om en anden
fordeling. 2 amtskommuner, nemlig Fyns amtskommune og
Vestsjællands amtskommune, har benyttet denne mulighed.
Østøtteloven giver kun mulighed for støtte til driften af færgerne,
herunder til renteudgifter. Der er derimod ikke mulighed for at
yde støtte til fægeselskabernes henlæggelser og afskrivninger.
Som opfølgning af Folketingets vedtagelse i 1983 af østøtteloven har
en arbejdsgruppe under Planstyrelsens permanente
øembedsmandsudvalg i september 1985 til miljøministeren afgivet en
rapport: »Færger til de små øer« om behovet for INVESTERINGER TIL
FÆRGER OG FÆRGELEJER. Arbejdsgruppen havde repræsentation fra
Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark,
»Sammenslutningen af Danske Småøer« og Planstyrelsen.
Baggrunden for gruppens arbejde var, at den gældende lov ikke
indeholder bestemmelser om INVESTERINGSSTøTTE. Miljøministeren gav
derfor under forhandlingerne i 1983 om østøtteloven tilsagn om at
undersøge investeringsbehovet og finansieringsmulighederne for
fornyelse af færgelejer og færger til de små øer.
Arbejdsgruppen har foretaget en analyse af investeringsbehovet og
skitseret forskellige muligheder for finansiering.
Rapporten: »Færger til de små øer« blev 13. december 1985 på baggrund
af miljøministerens beslutning udsendt til samtlige ø-amter,
ø-kommuner, færgeselskaber og øborepræsentanter som et grundlag
for Planstyrelsens seminarer som optakt til lovrevisionsarbejdet.
Det samlede investeringsbehov til nye færger og færgehavne er i
rapporten opgjort på henholdsvis kort sigt (2-3 år) og på længere
sigt (10-15 år).
For FÆRGEINVESTERINGERNES vedkommende er behovet anslået til i alt
70 mill. kr., nemlig
- på kort sigt ca. 33 mill. kr. - på længere sigt ca. 25 mill. kr. Heri indgår ønsker om 5 nye færger på kort sigt og 4 nye færger på længere sigt. For FÆRGELEJERNES vedkommende er behovet anslået til i alt ca. 45 mill. kr., nemlig - på kort sigt ca. 20 mill. kr. - på længere sigt ca. 25 mill. kr.
Dette omfatter på kort sigt en total fornyelse af 6 øfærgelejer og 2
fastlandsfærgelejer samt omfattende reparationer på 7 ø- og 8
fastlandsfærgelejer. På længere sigt omfatter det en fornyelse af
8 øfærgelejer og 5 fastlandsfærgelejer.
Det samlede investeringsbehov for færger og færgelejer frem til ca.
år 2000 er således anslået til i alt ca. 115 mill. kr.
Færgerapporten indeholder også ET SKITSEFORSLAG TIL EN NY FÆRGETYPE
TIL TRAFIKBETJENING AF DE SMå ØER. Typen er en toskrogsfærge, der
medbringer sine egne broklapper.
For at skabe det bedst mulige beslutningsgrundlag for
færgeselskabernes beslutninger om færgeinvesteringer tog
Planstyrelsen på baggrund af færgerapporten initiativ til
etablering af en styregruppe med den opgave at afprøve
arbejdsgruppens færgeidee. Styregruppen, der geografisk havde
udgangspunkt i investeringsbehovet i Fyns amt, havde
repræsentation af Fyns amt, Fåborg og Svendborg kommuner,
Svendborg Værft og Planstyrelsen. Borgmester Richard Hansen,
Fåborg, har været formand for gruppen, der i september 1986 afgav
en rapport udarbejdet af Skibsteknisk Laboratorium. Af rapporten
fremgår, at toskrogsfærgen kan være en velegnet færgetype for de
små øer - også for så vidt angår issejlads, som specielt er blevet
undersøgt på Hamburgische Schiffbau Versuchanstalt i Vesttyskland.
Der er endvidere udført modelforsøg på Skibsteknisk Laboratorium
med sejlads i stille vand og bølger.
Planstyrelsen har afholdt udgifterne til styregruppens afprøvning af
mulighederne i toskrogsfærgeforslaget med godt 1 mill. kr.
Den udviklede toskrogsfærgemodel er nu søgt patenteret af
Planstyrelsen.
Til støtte efter ØSTØTTELOVENS § 4 har der hidtil været afsat 1,2
mill. kr. årligt.
Baggrunden for »§ 4-støtten« er en opfattelse af, at opretholdelsen
af de små ø-samfund som levedygtige samfund kræver en særlig
økonomisk indsats ud over støtten til færgedriften.
»§ 4-støtten« kan f.eks. sikre, at projekter, der medfører nye
arbejdspladser, kommer igang. Der kan være behov for at sikre
afprøvningen af særlige ordninger, og det kan også være nødvendigt
at sikre allerede eksisterende aktiviteter. Kulturelle aktiviteter
i bred forstand kan ligeledes have behov for en økonomisk
stimulans.
Støtten kan ydes enten som tilskud eller som lån, eller som en
kombination mellem tilskud og lån.
Ansøgningerne behandles af Planstyrelsen på baggrund af en udtalelse
fra Øsammenslutningen. Det permanente øembedsmandsudvalg får
sagerne forelagt, inden styrelsen træffer sin afgørelse.
Siden ordningen blev etableret har der været en stigende interesse på
småøerne for at anvende den statslige støtteordning. Hidtil er
alle de afsatte midler blevet anvendt.
I praksis har det i øvrigt vist sig, at der er god opbakning bag
østøttelovens § 4- støtteordning, således er den af Planstyrelsen
bevilgede støtte i flere tilfælde blevet fulgt op af støtte fra
såvel private som lokale offentlige myndigheder.
Egnsudviklingsstøtte er også ofte ydet.
Fra lovens ikrafttræden 1. januar 1984 er der i alt udbetalt godt 3
mill. kr. i § 4-støtte.
Støtten fordeles således på øer og projekter
FEJØ 523.000 kr. (Lejrskole, havbrug, »Øgårdene« (social institution), vandingsforsøg, Ethelbergfilm (videoproduktion)). FEMØ 382.500 kr. (Lejrskole, grafisk virksomhed). ASKØ 94.275 kr. (Askø butiksforening). OMØ 200.000 kr. (Aflastningshavn). SEJERØ 80.000 kr. (Bødehus). ORØ 110.000 kr. (»Samo Plast«). STRYNØ 145.000 kr. (Forsøg med blåmuslingdyrkning). LYØ 488.500 kr. (Dækmole, Lyø kro,»Selskabet til bevarelse af ældre danske truede husdyrracer«). SKARØ 47.800 kr. (Borde og stole til forsamlingshus). AVERNAKØ 14.200 kr. (Symaskiner til fritidsundervisning). BJØRNØ 61.000 kr. (Beboerhus). ENDELAVE 385.000 kr. (Mejeri, Museum). TUNØ 285.000 kr. (Kursuscenter, container til husmandsforeningen). ANHOLT 155.000 kr. (Turist- og erhvervskontor, snedkerværksted, gartneri). IB IVAR DAHL 8.000 KR.
(Undervisningsmateriale om de små øer).
En nærmere beskrivelse af de projekter, der i perioden 1. januar
1984-1. maj 1986 har modtaget støtte, indgår i Planstyrelsens
seminaroplæg: »De små øer og østøtteloven«.
Det er Miljøministeriets vurdering, at støtten har virket efter
hensigten, selvom enkelte projekter senere er løbet ind i
vanskeligheder. Det gælder særligt Samo Plast på Orø, som er gået
konkurs.
Efter ikrafttræden af østøtteloven har Planstyrelsen fortsat
indsamlingen af statistiske data om øerne i økommunerne.
De 27 småøers SAMLEDE BEFOLKNINGSTAL er fortsat for nedadgående, men
siden 1984 er nedgangen den mindste nogensinde, og 8 øer har haft
en befolkningsfremgang, som dog ikke er tilstrækkelig til at
opveje den samlede afgang.
Befolkningsnedgangen er mindst på de øer, som også var med i den
midlertidige støtteordning. Nedgangen for disse 25 små øer var 0,4
pct. i perioden 1984-86 mod 1 pct. i perioden 1980-84.
I tabel 1 vises hovedtallene over befolkningsudviklingen på de 25 små
øer med en særskilt opgørelse for Mandø og Fur, som først kom med
under østøtteordningen i 1984.
TABEL 1
1975 1980 1982 1984 1985 1986 25 småøer 4.813 4.700 4.577 4.517 4.497 4.477 Fur 1.189 1.164 1.139 1.094 1.080 1.063 Mandø 105 91 89 87 82 76 I alt 6.107 5.955 5.805 5.698 5.659 5.616
2. BRUGERNES SYN På ØSTøTTELOVEN
På Planstyrelsens øseminarer i forsommeren 1986 blev der fra
amtskommunernes og kommunernes og øboernes side generelt givet
udtryk for tilfredshed med, at staten efter loven nu yder et
større BIDRAG TIL DRIFTEN AF FÆRGERNE end under den midlertidige
ordning.
Selvom lovens tredelingsprincip med hensyn til fordeling af
udgifterne mellem stat, amt og kommune i det store og hele er
opfyldt, gav flere amtskommuner og kommuner på seminarerne udtryk
for, at statens andel til driftsstøtte burde være større, måske
endog større end de amtslige og kommunale tilskud.
Der blev på seminarerne stillet spørgsmålstegn ved det
hensigtsmæssige i driftsstøtteordningens sondring mellem udgifter
til på den ene side renovering af færger (som er omfattet af
støtteordningen), og på den anden side henlæggelser (som ikke er
omfattet).
Om selve administrationen af færgestøtten blev der fra flere
amtskommuner og kommuners side udtrykt ønske om smidiggørelse
bl.a. således, at det statslige støttebeløb for pågældende år er
kendt så tidligt, at det kan indgå i den normale kommunale
budgetlægningsrytme.
På øseminarerne blev der fra amtskommuners og kommuners side
fremhævet, at staten bør deltage i INVESTERINGSUDGIFTERNE til nye
færger. Øboerne delte dette synspunkt.
Det blev herunder foreslået, at et »tredelingsprincip« som
driftsstøttens eventuelt kunne danne grundlag for en
investeringsstøtte. Der blev også nævnt løsninger med
»investeringspulje«. Også muligheden for at gøre henlæggelser
støtteberettiget blev fremdraget.
Flere seminardeltagere fandt, at statsstøtten til investering i nye
færger og færgelejer burde være større end 1/3 af udgifterne.
Flere seminardeltagere pegede endvidere på muligheden for at opnå
EF-støtte fra regionalfondsmidlerne. I 1986 har EF-Kommissionen
givet tilsagn om infrastrukturstøtte (1,59 mill. kr. ) til i alt 3
projekter på småøerne. Det drejer sig om 700.000 kr. til Hjarnø
vedrørende etablering af en broklap, 490.000 kr. til Tunø til
etablering af 3 bådebroer og 400.000 kr. til Skarø til en fiskeri-
og lystbådehavn.
På øseminarerne blev der fra alle sider udtrykt tilfredshed med, at
staten ved »§ 4-STøTTEN« yder støtte til initiativer på de små
øer. Specielt øboerne fandt, at § 4 støtteordningen er værdifuld
for øernes overlevelsesmuligheder.
En forhøjelse af støttebeløbet og en udvidelse af anvendelsesområdet
blev foreslået.
3. LOVFORSLAGETS INDHOLD
Lovforslaget opretholder den gældende TRAFIKSTØTTEORDNING.
Den gældende lov giver miljøministeren mulighed for årligt højest at
yde 10 mill. kr. i driftsstøtte. Beløbet er hidtil blevet
reguleret efter det forbrugerprisindeks for transport, der
udregnes af Danmarks Statistik.
For at sikre, at østøttelovens hensigt om et tredeling af
færgeudgifterne mellem stat, amt og kommune opnås, foreslås det
maksimale statslige tilskudsbeløb forhøjet til 12 mill. kr. årligt
(1986-niveau). Dette medfører, at den samlede offentlige støtte
til færgedriften til de små øer efter loven kan udgøre 36 mill.
kr. årligt (1986-niveau).
Tilskudsbeløbet vil i overensstemmelse med regeringens generelle
afskaffelse af eksisterende automatiske reguleringsordninger
fremover blive reguleret på de årlige bevillingslove. Lovforslaget
indeholder derfor et forslag om regulering af østøttelovens
færgestøttemidler i overensstemmelse med regeringens generelle
målsætning.
På baggrund af de fremkomne ønsker fra amtskommunerne og kommunerne
om en ændring og en smidiggørelse af administrationen af
trafikstøtten agter Planstyrelsen efter afslutningen af
Folketingets behandling af nærværende lovforslag at tage initiativ
til drøftelser med færgeselskaberne, de lokale myndigheder, øboere
samt Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark og
Sammenslutningen af Danske Småøer med henblik på en ændring af
administrationen af færgestøtteordningen.
Den fremtidige administration af statens færgestøtte agtes indrettet
således, at der een gang årligt ydes et fast tilskudsbeløb til de
enkelte færgeruter.
Tilskudsbeløbet til de enkelte ruter agtes efter de nævnte
forhandlinger - i princippet en gang for alle - fastsat af
miljøministeren med udgangspunkt i den gældende fordelingsnøgle
kombineret med de seneste 2-3 års faktiske driftsunderskud for de
pågældende ruter.
For at sikre formålet med statens driftsstøtte skal øboernes ønske
til den enkelte rutes serviceniveau endvidere indgå i
fastsættelsen af tilskudsbeløbet.
Det gældende tredelingsprincip, hvorefter stat, amt og kommune
ligeligt deltager i færgestøtten, opretholdes.
Den foreslåede nye administrationsordning bevirker, at det efter
ordningens ikrafttrædelse ikke længere er nødvendigt for
færgeselskaberne regnskabsmæssigt at udskille f.eks. henlæggelser
og afskrivninger. Dette er nødvendigt med den nuværende ordning,
fordi henlæggelser og afskrivninger ikke er støtteberettigede.
Fremover vil færgeselskaberne altså kunne regne med at modtage det
fastlagte tilskudsbeløb uanset, hvordan regnskabets enkelte poster
fordeler sig. Men som nævnt vil tilskudsbeløbet blive fastlagt med
udgangspunkt i de driftsudgifter, der er støtteberettiget efter
den gældende ordning.
En sådan ordning med et fast tilskudsbeløb, der ikke senere
»efterreguleres«, bevirker, at amtskommuner og kommuner kender
tilskudsbeløbets størrelse i budgetlægningsperioden, (bortset fra
den forøgelse, der følger af den årlige regulering). Dette
imødekommer et ønske hos de nævnte myndigheder.
Ved den nye ordning forlades således det gældende
administrationsprincip med to a contoudbetalinger efterfulgt af
»efterreguleringer« ved de endelige afregninger, som finder sted
efter regnskabsårets afslutning.
Dette vil indebære en smidiggørelse af administrationen for både,
stat, amt og kommune.
Tilskudsbeløbet til den enkelte færgerute kan betegnes som en form
for »bloktilskud«. Tilskudsbeløbet til den enkelte færgerute og de
nærmere regler for den nye administration af færgestøtten vil
komme til at fremgå af den bekendtgørelse, som skal afløse den
gældende bekendtgørelse nr. 205 af 8. maj 1984.
Da det vil være et grundlæggende princip for overgangen til den nye
administration, at øboernes ønske til serviceniveauet indgår i
fastsættelsen af tilskudsbeløbet til den enkelte rute, vil
serviceniveauet fra 1982, som er grundlaget for den nuværende
ordning, også kunne nyvurderes. Dette kunne f.eks. ske ved, at det
enkelte færgeselskab med henblik på forhandlingerne forud for
fastlæggelsen af tilskudsbeløbet i samarbejde med øboerne
opstiller en sejlplan med tilknyttet budget.
Hvis et færgeselskab efter den nye ordning i et regnskabsår opnår
besparelse i driften, skal det efter lovforslaget være muligt for
miljøministeren i konkrete tilfælde at fravige princippet om, at
de amtskommuner og kommuner, hvori øerne er beliggende, skal
betale mindst samme tilskud som staten (»trediedelsprincippet«).
Gennemførte besparelser vil således kunne føre til, at amt eller
kommune efter miljøministerens bestemmelse fritages for at yde
samme andel som staten. Det bør dog være en forudsætning for at
fravige trediedelsprincippet, at serviceniveauet ikke forringes
til skade for øboerne. Ministerens stillingtagen til, om
tredelingsprincippet skal fraviges, vil typisk skulle ske ved
modtagelsen af færgeselskabernes endelige regnskaber.
Det samlede statslige tilskud vil blive søgt udbetalt i sidste
halvdel af regnskabsåret. Tilskuddet agtes som under den gældende
ordning udbetalt til pågældende amtskommune. Som regnskabsmæssig
dokumentation må de endelige regnskaber for færgeruterne indsendes
til Planstyrelsen.
På baggrund af rapporten: »Færger til de små øer« indeholder
lovforslaget forslag til FINANSIERING AF INVESTERINGER I NYE
FÆRGER til de små øer.
Forslaget indebærer, at stat, amt og kommune skal deltage i
finansieringen med lige store andele efter samme princip som
trafikstøtteordningen. Det skal dog være muligt for
miljøministeren i konkrete tilfælde at bestemme, at
tredelingsprincippet fraviges.
Det foreslås, at administrationen af investeringsstøtten
tilrettelægges sådan, at Planstyrelsen yder investeringstilskuddet
på baggrund af konkrete forslag til færgeinvesteringer fra
færgeselskaberne efter en forelæggelse af projektet for
Planstyrelsens permanente øembedsmandsudvalg.
Færgeselskaberne er ikke forpligtet til at anvende en bestemt
færgetype, for at opnå støtte heller ikke den nyudviklede
»toskrogsfærgetype«.
Lovforslaget indeholder ikke forslag om tilskud til INVESTERINGER I
FÆRGELEJER. Dette skyldes bl.a., at der gennem EFs regionalfond
allerede eksisterer visse muligheder for støtte til
infrastrukturinvesteringer. Regionalfondsmidlerne er begrænsede,
og selvom alle ø-havne i princippet vil kunne få støtte, er en del
fastlandshavne ikke omfattet.
Det bemærkes, at udgifter til reparationer m.v. indgår i den gældende
driftsstøtteordning, og sådanne udgifter vil fortsat kunne støttes
gennem driftsstøtten.
Det må påregnes, at behovet for investeringer i færgelejer ved en
eventuel overgang til den nye toskrogsfærge vil blive formindsket.
Den SæRLIGE »§ 4-STøTTE« er siden østøttelovens ikrafttræden 1.
januar 1984 blevet udnyttet fuldt ud af øboerne, og behovet for
støtten er ikke udtømt. Der er hidtil årligt på finansloven afsat
1,2 mill. kr. til denne støtte.
»Sammenslutningen af Danske Småøer« har nu oprettet et sekretariat på
Avernakø, og Sammenslutningen har ansat en fuldtidsbeskæftiget
sekretariatschef til varetagelse af almindelige
sekretariatsfunktioner.
Det er fundet af betydning for småøernes overlevelsesmuligheder, at
øsammenslutningen har mulighed for professionel bistand til
virkeliggørelse af dens mangesidede virke.
Planstyrelsen har derfor i 1985, 1986 og 1987 ydet tilskud til
Sammenslutningens sekretariat med henholdsvis 350.000 kr., 500.000
kr. og 150.000 kr. Tilskuddet er ydet til sekretariatets
oprettelse og igangsætning i perioden 1. juli 1985-1. juli 1987.
Det foreslås, at der i selve øloven - som en del af »§ 4-støtten« -
skabes en mulighed for en permanent statslig støtte til
øsekretariatet. Tilskuddet kan ydes til driften af sekretariatet i
det omfang, Sammenslutningens egne indtægter ikke giver mulighed
for selv at afholde udgiften hertil.
På denne baggrund foreslås den årlige støtteramme til »§ 4-støtten«,
som fastsættes på finansloven, hævet til 1,5 mill. kr., hvoraf
støtten til øsekretariatet forudsættes maksimalt at kunne udgøre
0,3 mill. kr. årligt.
Den støtte, der siden østøttelovens ikrafttræden er ydet til §
4-projekter i form af lån, vil i de kommende år skulle
tilbagebetales i overensstemmelsemed lånevilkårene. Lånene
administreres efter aftale med Planstyrelsen af Kongeriget
Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Sådanne beløb fra
afdrag og renter vil blive søgt anvendt til nye §
4-støtteprojekter.
4. ØKONOMISKE OG ADMINISTRATIVE BEMÆRKNINGER
A. Amtskommunerne
Da administrationen af TRAFIKSTØTTEORDNINGEN agtes forenklet, vil der
på den ene side blive tale om administrative lettelser med hensyn
til denne del af administrationen af østøtteloven. I forbindelse
med den nye færgeinvesteringsordning, vil der dog på den anden
side blive tale om forbigående forøgelser af de administrative
udgifter i amtskommunerne, hvis amtskommunerne skal medvirke i
konkrete færgeinvesteringsprojekter.
Efter lovforslaget vil amtskommunerne fortsat være forpligtet til at
yde det samme som staten til trafikstøtteordningen. Den samlede
amtskommunale udgift vil efter lovforsaget udgøre 12 mill. kr.
årlige, hvilket er en årlig merudgift på 0,3 mill. kr.i forhold
til det beløb, som amtskommunerne efter den gældende lov er
forpligtet til at yde (beløbene er angivet i 1986 priser). Dette
skal ses i sammenhæng med, at amtskommunerne hidtil reelt har ydet
større støtte, end de er forpligtet til. Da det statslige
støttebeløb foreslås forhøjet, vil der for amtskommunerne reelt
blive tale om besparelse.
INVESTERINGER I NYE FÆRGER. Det er næppe muligt helt nøjagtigt at
angive det beløb, som amtskommunerne skal yde til
investeringsstøtten, men beløbet må antages i alt at udgøre
omkring 23 mill. kr. (1985-niveau), indtil årtusindeskiftet,
nemlig 1/3 af det samlede færgeinvesteringsbehov på ca. 70 mill.
kr.
B. KOMMUNERNE
For kommunernes vedkommende er forholdene de samme som for
amtskommunerne. Der henvises derfor til under A.
C. STATEN
For statens vedkommende må det påregnes, at ølovsadministrationen i
Planstyrelsen fortsat vil kræve godt 1 årsværk.
De statslige UDGIFTER TIL TRAFIKSTøTTEORDNINGEN vil (i 1986-niveau)
udgøre 12 mill. kr., som er en årlig merudgift på 0,3 mill. kr. i
forhold til det regulerede tilskudsbeløb i 1986 på 11,7 mill. kr.
efter den gældende lov.
De statslige UDGIFTER TIL § 4-STøTTEN vil årligt udgøre 1,5 mill.
kr., som er en årlig merudgift på 0,3 mill. kr.
UDGIFTERNE TIL FÆRGEINVESTERINGER vil blive de samme som for kommuner
og amter, nemlig i alt ca. 23 mill. kr. (1985-niveau) i perioden
indtil årtusindeskiftet.
BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE BESTEMMELSER
Til § 1
Til nr. 1
Forslaget udvider den gældende lovs § 1 til også at omfatte
muligheden for, at miljøministeren kan yde tilskud til
færgeinvesteringer.
§ 3 i den gældende lov indeholder bestemmelser om, at amtskommunerne
og kommunerne skal yde mindst samme tilskud til færgedriften efter
Ingen
Nr LSF 107
Forslag til Lov om ændring af lov om støtte til de små øsamfund. (Trafikstøtte m.v.)
Fremsat af miljøministeren (Chr. Christensen).
den 26. november 1986