Legislator Case Law & Legislation
DE FR IT EN
Analyze in Legislator
198612K00096 DK

1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ)

187 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (187)

artikel 1, stk. b), er underkastet denne protokol. Bilag 1 § 1 § 1 artikel 2 i Warszawa-konventionen af 12. oktober 1929 eller med Bilag 2 Kapitel III Kapitel II Kapitel I § 2 § 2 Bilag 3 Kapitel III Kapitel II Kapitel I Bilag 4 Artikel 5 artikel 5, stykke 2, er anvendt. Artikel 6 Artikel 7 Artikel 8 Artikel 9 KAPITEL 9 affattes således Kapitel 9 affattes således kapitel 9. Systematikken svarer til det nugældende kapitels. I kapitel 9 (bortset fra § 126) om gods skal anvendes i forhold til Kapitel 9 kapitel 9 gælder i stedet de tilsvarende bestemmelser i lov nr. Artikel 10 Artikel 11 Artikel 12 artikel 12, er modtageren berettiget til ved godsets ankomst til Artikel 13 Artikel 14 Artikel 15 Artikel 16 artikel 17, stk. 3, betyder betegnelsen »rejsegods« i artikel 22, stykke 3 a), ikke skal gælde for dens domstole; og artikel 22, stykke 1 c), til 15.000 monetære enheder pr. passager; kapitel 23 gælder tilsvarende. kapitel 23 gælder tilsvarende. § 90. Bestemmelserne i dette kapitel gælder for befordring med § 90. Bestemmelserne i dette kapitel gælder for befordring med § 90. Bestemmelserne i dette kapitel gælder befordring med luftfartøj § 91. Ved befordring af post er befordreren ikke ansvarlig over for § 91. Ved befordring af post er befordreren ikke ansvarlig over for § 91. Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse på § 92. Ved befordring af passagerer skal der udstedes billet, jf. dog § 92. Ved befordring af passagerer skal der udstedes billet, jfr. dog § 92. Ved befordring af passagerer skal der udstedes billet, der skal § 92 a. Dansk lufttrafikforetagende skal i sine billetter eller § 93. Ved befordring af indskrevet rejsegods skal der udstedes § 93. Ved befordring af indskrevet rejsegods skal der udstedes § 93, stk. 3. Der henvises til lovforslagets specielle § 93. Ved befordring af indskrevet rejsegods skal rejsegodsbevis § 94. Ved befordring af gods skal der udfærdiges luftfragtbrev, jf. § 94. Ved befordring af gods skal der udfærdiges luftfragtbrev, jfr. § 94. Ved godsbefordring kan befordreren kræve, at afsenderen § 95. Luftfragtbrevet skal udfærdiges af afsenderen i tre § 95. Luftfragtbrevet skal udfærdiges af afsenderen i tre § 95. Luftfragtbrevet udfærdiges af afsenderen i tre eksemplarer og § 96. Omfatter befordringen flere stykker gods, skal afsenderen efter § 96. Omfatter befordringen flere stykker gods, skal afsenderen efter § 96. Omfatter befordringen flere stykker gods, skal afsenderen på § 97. Luftfragtbrevet og godskvitteringen skal indeholde angivelse § 97. Luftfragtbrevet og godskvitteringen skal indeholde angivelse § 97. Luftfragtbrevet skal indeholde angivelse af § 98. Selv om bestemmelserne i §§ 94-97 ikke er overholdt, er § 98. Selv om bestemmelserne i §§ 94-97 ikke er overholdt, er § 98. Tages gods med befordrerens samtykke om bord i luftfartøjet, § 99. Afsenderen er ansvarlig for rigtigheden af de oplysninger, som § 99. Afsenderen er ansvarlig for rigtigheden af de oplysninger, som § 99. Afsenderen er ansvarlig for skade, som befordreren eller nogen, § 100. Hvis ikke andet bevises, gælder luftfragtbrevet eller § 100. Hvis ikke andet bevises, gælder luftfragtbrevet eller § 100. Såfremt ikke andet godtgøres, gælder luftfragtbrevet som bevis § 101. Opfylder afsenderen sine forpligtelser efter § 101. Opfylder afsenderen sine forpligtelser efter § 101. Mod opfyldelse af sine forpligtelser efter befordringsaftalen §§ 101-103, er ugyldig, medmindre den er anført i luftfragtbrevet. § 102. Når godset er ankommet til bestemmelsesstedet, kan modtageren, § 102. Når godset er ankommet til bestemmelsesstedet, kan modtageren, § 102. Når godset er ankommet til bestemmelsesstedet, kan modtageren, § 103. Er godset ikke ankommet senest 7 dage efter, at det skulle § 103. Er godset ikke ankommet senest 7 dage efter, at det skulle § 103. Indrømmer befordreren, at godset er gået tabt, eller er det § 104. Enhver aftale, som afviger fra bestemmelserne i §§ 101-103, er § 104. Enhver aftale, som afviger fra bestemmelserne i §§ 101-103, er § 104. Enhver aftale, der indeholder afvigelser fra bestemmelserne i § 105. Afsenderen skal give befordreren de oplysninger og de § 105. Afsenderen skal give befordreren de oplysninger og de § 105. Afsenderen er forpligtet til at give de oplysninger og til at § 106. Befordreren er ansvarlig for personskade, som tilføjes en § 106. Befordreren er ansvarlig for personskade, som tilføjes en § 106. Bliver en passager dræbt, eller lider han skade på legeme § 107. Befordreren er ansvarlig for skade ved, at rejsegods går tabt § 107. Befordreren er ansvarlig for skade ved, at rejsegods går tabt § 107 omfatter betegnelsen »rejsegods« både indskrevet rejsegods § 107. Bliver indskrevet rejsegods eller gods beskadiget, eller går § 108. Befordreren er ansvarlig for skade ved, at gods går tabt eller § 108. Befordreren er ansvarlig for skade ved, at gods går tabt eller § 108. For skade, som følger af forsinkelse ved luftbefordring af § 109. Befordreren er ansvarlig for skade som følge af forsinkelse § 109. Befordreren er ansvarlig for skade som følge af forsinkelse § 109. Befordreren er fri for ansvar, såfremt han beviser, at han § 110. Ved befordring af passagerer eller rejsegods skal erstatningen § 110. Ved befordring af passagerer eller rejsegods skal erstatningen § 110. Beviser befordreren, at den skadelidte ved egen skyld har § 111. Ved befordring af passagerer er befordrerens ansvar for § 111. Ved befordring af passagerer er befordrerens ansvar for § 111, stk. 4, 2. pkt., opretholdt. Hvad derimod angår ansvaret § 111 a. § 111. Medmindre andet følger af § 111 a, er ved befordring af § 111 a. Ved befordring af passagerer, udført af dansk § 112. Forbehold, som tilsigter at fritage befordreren for ansvar § 112. Forbehold, som tilsigter at fritage befordreren for ansvar § 112. Forbehold, der tilsigter at fritage befordreren for ansvar § 113. De ansvarsgrænser, som er fastsat i § 111, må ikke § 113. De ansvarsgrænser, som er fastsat i § 111, må ikke § 113. De i § 111 og § 111 a fastsatte ansvarsgrænser skal ikke finde § 114. Sagsøges befordrerens ansatte eller nogen, som har handlet på § 114. Sagsøges befordrerens ansatte eller nogen, som har handlet på § 114. Sagsøges befordrerens folk for skade, de har forårsaget under § 115. Modtages rejsegods eller gods uden forbehold fra modtagerens § 115. Modtages rejsegods eller gods uden forbehold fra modtagerens § 115. Modtages indskrevet rejsegods eller gods uden forbehold fra § 116. Gives meddelelse om skaden ikke inden for de frister, der er § 116. Gives meddelelse om skaden ikke inden for de frister, der er § 116. Gives meddelelse om skaden ikke inden de i § 115 fastsatte § 117. Erstatningssagen skal anlægges ved retten på det sted, hvor § 117. Erstatningssagen skal anlægges ved retten på det sted, hvor § 117. Erstatningssøgsmålet skal anlægges ved retten enten på det § 118. Adgangen til erstatning efter bestemmelserne i dette kapitel § 118. Adgangen til erstatning efter bestemmelserne i dette kapitel § 118. Adgangen til erstatning efter bestemmelserne i dette kapitel § 119. Skal en befordring, som efter befordringsaftalen er at anse § 119 b. Ved anvendelse af reglerne i dette kapitel anses såvel den, § 119 c. Ved bedømmelsen af en befordrers ansvar skal handlinger og § 119 d. Meddelelser, som efter bestemmelserne i dette kapitel gives § 119 e. Summen af de erstatningsbeløb, som pålægges de to § 119 f. Erstatningssøgsmål kan, uanset om de rettes imod en af § 119. Skal en befordring, der efter befordringsaftalen er at anse § 119 a. Bestemmelserne i §§ 119 b-119 f gælder, hvor befordringen § 119 b. Ved anvendelse af reglerne i dette kapitel anses såvel den, § 119 c. Ved bedømmelsen af en befordrers ansvar skal handlinger og § 119 d. Meddelelser, som efter bestemmelserne i dette kapitel gives § 119 a. Bestemmelserne i §§ 119 b-119 f, gælder, hvor befordringen § 119 e. Summen af de erstatningsbeløb, som pålægges de to befordrere § 119 f. Erstatningssøgsmål kan, uanset om de rettes imod en af § 119 b. Ved anvendelse af reglerne i dette kapitel anses såvel den, § 119 c. Ved bedømmelsen af en befordrers ansvar skal handlinger og § 119 d. Meddelelser, som efter bestemmelserne i dette kapitel gives § 119 e. Summen af de erstatningsbeløb, som pålægges de to § 119 f. Erstatningssøgsmål kan, uanset om de rettes imod een af § 119. Skal en befordring, som efter befordringsaftalen er at anse § 119 a. Bestemmelserne i §§ 119 b-119 f, gælder, hvor befordringen § 120. Udføres befordringen delvis med luftfartøj og delvis med andet § 120. Udføres befordringen delvis med luftfartøj og delvis med andet § 120. Udføres befordringen delvis med luftfartøj og delvis med andet § 121. Forbehold og aftaler forud for skadens indtræden, som fraviger § 121. Forbehold og aftaler forud for skadens indtræden, som fraviger § 121. Ugyldige er forbehold i befordringsaftalen og aftaler forud § 122. (Ophævet). § 122. (Ophævet). § 122. Ved luftbefordringsdokumenter, som er udfærdiget uden for § 123. Billetten kan være individuel eller kollektiv og skal § 123. Ved indenrigs befordring, hvor mellemlanding uden for riget § 123. Billetten kan være individuel eller kollektiv og skal § 123. Ved indenrigs befordring, hvor mellemlanding uden for riget § 123. Ministeren for offentlige arbejder kan, for så vidt angår § 124. Ved Warszawa-konventionen forstås i dette kapitel den § 124. Ved Warszawa-konventionen forstås i dette kapitel den § 124. Ved Warszawa-konventionen forstås i denne lov den i Warszawa § 125. Bestemmelserne i dette kapitel gælder ikke for international § 125. Bestemmelserne i dette kapitel gælder ikke for international § 125. Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse på § 126. I forholdet mellem Danmark og andre stater, der har tilsluttet § 126 a. Bestemmelserne i §§ 119 a-119 f gælder kun i det omfang, de § 126. I forholdet mellem Danmark og andre stater, der har tilsluttet § 126 a. Bestemmelserne i §§ 119 a-119 f, gælder kun i det omfang, de § 126. Så længe Warszawa-konventionen af 12. oktober 1929 er gældende § 126 a. Bestemmelserne i §§ 119 a-119 f, § 121, stk. 2, 2. og 3. Kapitel I Kapitel II Kapitel III Officielle noter Oversigt (indholdsfortegnelse)

Statutory Text (187 Articles)

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
artikel 1, stk. b), er underkastet denne protokol. 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

artikel 1, stk. b), er underkastet denne protokol.

Artikel XXIV

Hvis to eller flere stater er deltagere både i denne protokol og i

Guatemala City-protokollen, 1971 eller i Tillægsprotokol nr. 3,

Montreal 1975, skal følgende bestemmelser gælde imellem dem

a) De bestemmelser, der følger af det system, der er tilvejebragt ved

denne protokol vedrørende gods og postforsendelser, skal gå forud

for de bestemmelser, der følger af det system, der er tilvejebragt

ved Guatemala City-protokollen, 1971 eller ved Tillægsprotokol nr.

3, Montreal 1975.

b) De bestemmelser, der følger af det system, der er tilvejebragt ved

Guatemala City-protokollen, 1971 eller ved Tillægsprotokol nr. 3,

Montreal 1975 vedrørende passagerer og rejsegods, skal gå forud

for de bestemmelser, der følger af det system, der er tilvejebragt

ved denne protokol.

Artikel XXV

Denne protokol skal indtil 1. januar 1976 forblive åben for

undertegnelse i Organisationen for International Civil Luftfarts

hovedsæde og derefter i Folkerepublikken Polens

udenrigsministerium, indtil den i overensstemmelse med artikel

XVIII træder i kraft. Organisationen for International Civil

Luftfart skal inden for det tidsrum, hvori protokollen skal være

åben for undertegnelse i Organisationen for International Civil

Luftfarts hovedsæde, omgående oplyse Folkerepublikken Polens

regering om enhver undertegnelse og om datoen herfor.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede, der er

behørigt bemyndigede, undertegnet denne protokol.

UDFÆRDIGET I MONTREAL den femogtyvende dag i september måned i året

nitten hundrede og femoghalvfjerds i fire autentiske tekster på

det engelske, franske, russiske og spanske sprog. I tilfælde af

nogen uoverensstemmelse skal teksten på det franske sprog, på

hvilket sprog Warszawa-konventionen af 12. oktober 1929 blev

udarbejdet, gå forud.

MONTREAL PROTOCOL NO. 4

to Amend the Convention for the Unification of Certain Rules Relating

to International Carriage by Air Signed at Warsaw on 12 October

1929 as Amended by the Protocol Done at The Hague on 28 September

1955.

THE GOVERNMENTS UNDERSIGNED

CONSIDERING that it is desirable to amend the Convention for the

Unification of Certain Rules Relating to International Carriage by

Air signed at Warsaw on 12 October 1929 as amended by the Protocol

done at The Hague on 28 September 1955,

HAVE AGREED as follows

Chapter I

AMENDMENTS TO THE CONVENTION

Article I

The Convention which the provisions of the present Chapter modify is

the Warsaw Convention as amended at The Hague in 1955.

Article II

In Article 2 of the Convention

paragraph 2 shall be deleted and replaced by the following

B2. In the carriage of postal items the carrier shall be liable only

to the relevant postal administration in accordance with the rules

applicable to the relationship between the carriers and the postal

administrations.

3. Except as provided in paragraph 2 of this Article, the provisions

of this Convention shall not apply to the carriage of postal

items.s

Article III

In Chapter II of the Convention

Section III (Article 5 to 16) shall be deleted and replaced by the

following

BSection III

DOCUMENTATION RELATING TO CARGO

Article 5

1. In respect of the carriage of cargo an air waybill shall be

delivered.

2. Any other means which would preserve a record of the carriage to

be performed may, with the consent of the consignor, be

substituted for the delivery of an air waybill. If such other

means are used, the carrier shall, if so requested by the

consignor, deliver to the consignor a receipt for the cargo

permitting indentification of the consignment and access to the

information contained in the record preserved by such other means.

3. The impossibility of using, at points of transit and destination,

the other means which would preserve the record of the carriage

referred to in paragraph 2 of this Article does not entitle the

carrier to refuse to accept the cargo for carriage.

Article 6

1. The air waybill shall be made out by the consignor in three

original parts.

2. The first part shall be marked Bfor the carriers; it shall be

signed by the consignor. The second part shall be marked Bfor the

consignees; it shal be signed by the consignor and by the carrier.

The third part shall be signed by the carrier and handed by him to

the consignor after the cargo has been accepted.

3. The signature of the carrier and that of the consignor may be

printed or stamped.

4. If, at the request of the consignor, the carrier makes out the air

waybill, he shall be deemed, subject to proof to the contrary, to

have done so on behalf of the consignor.

Article 7

When there is more than one package

a) the carrier of cargo has the right to require the consignor to

make out separate air waybills;

b) the consignor has the right to require the carrier to deliver

separate receipts when the other means referred to in paragraph 2

of Article 5 are used.

Article 8

The air waybill and the receipt for the cargo shall contain

a) an indication of the places of departure and destination;

b) if the places of departure and destination are within the

territory of a single High Contracting Party, one or more agreed

stopping places being within the territory of another State, an

indication of at least one such stopping place; and

c) an indication of the weight of the consignment.

Article 9

Non-compliance with the provisions of Article 5 to 8 shall not affect

the existence or the validity of the contract of carriage, which

shall, none the less, be subject to the rules of this Convention

including those relating to limitation of liability.

Article 10

1. The consignor is responsible for the correctness of the

particulars and statements relating to the cargo inserted by him

or on his behalf in the air waybill or furnished by him or on his

behalf to the carrier for insertion in the receipt for the cargo

or for insertion in the record preserved by the other means

referred to in paragraph 2 of Article 5.

2. The consignor shall indemnify the carrier all damage suffered by

him, or by any other person to whom the carrier is liable, by

reason of the irregularity, incorrectness or incompleteness of the

particulars and statements furnished by the consignor or on his

behalf.

3. Subject to the provisions of paragraphs 1 and 2 of this Article,

the carrier shall indemnify the consignor against all damage

suffered by him, or by any other person to whom the consignor is

liable, by reason of the irregularity, incorrectness or

incompleteness of the particulars and statements inserted by the

carrier or on his behalf in the receipt for the cargo or in the

record preserved by the other means referred to in paragraph 2 of

Article 5.

Article 11

1. The air waybill or the receipt for the cargo is PRIMA FACIE

evidence of the conclusion of the contract, of the acceptance of

the cargo and of the conditions of carriage mentioned therein.

2. Any statements in the air waybill or the receipt for the cargo

relating to the weight, dimensions and packing of the cargo, as

well as those relating to the number of packages, are PRIMA FACIE

evidence of the facts stated; those relating to the quantity,

volume and conditions of the cargo do not constitute evidence

against the carrier except so far as they both have been, and are

stated in the air waybill to have been, checked by him in the

presence of the consignor, or relate to the apparent conditions of

the cargo.

Article 12

1. Subject to his liability to carry out all his obligations under

the contract of carriage, the consignor has the right to dispose

of the cargo by withdrawing it at the airport of departure or

destination, or by stopping it in the course of the journey on any

landing, or by calling for it to be delivered at the place of

destination or in the course of the journey to a person other than

the consignee originally designated, or by requiring it to be

returned to the airport of departure. He must not exercise this

right of disposition in such a way as to prejudice the carrier or

other consignors and he must repay any expenses occasioned by the

exercise of this right.

2. If it is impossible to carry out the orders of the consignor the

carrier must so inform him forthwith.

3. If the carrier obeys the orders of the consignor for the

disposition of the cargo without requiring the production of the

part of the air waybill or the receipt for the cargo delivered to

the latter, he will be liable, without prejudice to his right of

recovery from the consignor, for any damage which may be caused

thereby to any person who is lawfully in possession of that part

of the air waybill or the receipt for the cargo.

4. The right conferred on the consignor ceases at the moment when

that of the consignee begins in accordance with Article 13.

Nevertheless, if the consignee declines to accept the cargo, or if

he cannot be communicated with, the consignor resumes his right of

disposition.

Article 13

1. Except when the consignor has exercised his right under Article

12, the consignee is entitled, on arrival of the cargo at the

place of destination, to require the carrier to deliver the cargo

to him, on payment of the charges due and on complying with the

conditions of carriage.

2. Unless it is otherwise agreed, it is the duty of the carrier to

give notice to the consignee as soon as the cargo arrives.

3. If the carrier admits the loss of the cargo, or if the cargo has

not arrived at the expiration of seven days after the date on

which it ought to have arrived, the consignee is entitled to

enforce against the carrier the rights which flow from the

contract of carriage.

Article 14

The consignor and the consignee can respectively enforce all the

rights given them by Article 12 and 13, each in his own name,

whether he is acting in his own interest or in the interest of

another, provided that he carries out the obligations imposed by

the contract of carriage.

Article 15

1. Articles 12, 13 and 14 do not affect either the relations of the

consignor and the consignee with each other or the mutual

relations of third parties whose rights are derived either from

the consignor or from the consignee.

2. The provisons of Article 12, 13 and 14 can only be varied by

express provision in the air waybill or the receipt for the cargo.

Article 16

1. The consignor must furnish such information and such documents as

are necessary to meet the formalities of customs, octroi or police

before the cargo can be delivered to the consignee. The consignor

is liable to the carrier for any damage occasioned by the absence,

insufficiency or irregularity of any such information or

documents, unless the damage is due to the fault of the carrier,

his servants or agents.

2. The carrier is under no obligation to enquire into the correctness

or sufficiency of such information or documents.s

Article IV

Article 18 of the Convention shall be deleted and replaced by the

following

BArticle 18

1. The carrier is liable for damage sustained in the event of the

destruction or loss of, or damage to, any registered baggage, if

the occurrence which caused the damage so sustained took place

during the carriage by air.

2. The carrier is liable for damage sustained in the event of the

destruction or loss of, or damage to, cargo upon condition only

that the occurrence which caused the damage so sustained took

place during the carriage by air.

3. However, the carrier is not liable if he proves that the

destruction, loss of, or damage to, the cargo resulted solely from

one or more of the following

a) inherent defect, quality or vice of that cargo;

b) defective packing of that cargo performed by a person other than

the carrier or his servants or agents;

c) an act of war or an armed conflict;

d) an act of public authority carried out in connexion with the

entry, exit or transit of the cargo.

4. The carriage by air within the meaning of the preceding paragraphs

of this Article comprises the period during which the baggage or

cargo is in the charge of the carrier, whether in an airport or on

board an aircraft, or in the case of a landing outside an airport,

in any place whatsoever.

5. The period of the carriage by air does not extend to any carriage

by land, by sea or by river performed outside an airport. If,

however, such carriage takes place in the performance of a

contract for carriage by air, for the purpose of loading, delivery

or transshipment, any damage is presumed, subject to proof to the

contrary, to have been the result of an event which took place

during the carriage by air.s

Article V

Article 20 of the Convention shall be deleted and replaced by the

following

BArticle 20

In the carriage of passengers and baggage, and in the case of damage

occasioned by delay in the carriage of cargo, the carrier shall

not be liable if he proves that he and his servants and agents

have taken all necessary measures to avoid the damage or that it

was impossible for them to take such measures.s

Article VI

Article 21 of the Convention shall be deleted and replaced by the

following

BArticle 21

1. In the carriage of passengers and baggage, if the carrier proves

that the damage was caused by or contributed to by the negligence

of the person suffering the damage the Court may, in accordance

with the provisions of its own law, exonerate the carrier wholly

or partly from his liability.

2. In the carriage of cargo, if the carrier proves that the damage

was caused by or contributed to by the negligence or other

wrongful act or omission of the person claiming compensation, or

the person from whom he derives his rights, the carrier shall be

wholly or partly exonerated from his liability to the claimant to

the extent that such negligence or wrongful act or omission caused

or contributed to the damage.s

Article VII

In Article 22 of the Convention

a) in paragraph 2 a) the words Band of cargos shall be deleted.

b) after paragraph 2 a) the following paragraph shall be inserted

Bb) In the carriage of cargo, the liability of the carrier is limited

to a sum of 17 Special Drawing Rights per kilogramme, unless the

consignor has made, at the time when the package was handed over

to the carrier, a special declaration of interest in delivery at

destination and has paid a supplementary sum if the case so

requires. In that case the carrier will be liable to pay a sum not

exceeding the declared sum, unless he proves that the sum is

greater than the consignor's actual interest in delivery at

destination.s

c) paragraph 2 b) shall be designated as paragraph 2 c).

d) after paragraph 5 the following paragraph shall be inserted

B6. The sums mentioned in terms of the Special Drawing Right in this

Article shall be deemed to refer to the Special Drawing Right as

defined by the International Monetary Fund. Conversion of the sums

into national currencies shall, in case of judicial proceedings,

be made according to the value of such currencies in terms of the

Special Drawing Right at the date of the judgment. The value of a

national currency, in terms of the Special Drawing Right, of a

High Contracting Party which is a Member of the International

Monetary Fund, shall be calculated in accordance with the method

of valuation applied by the International Monetary Fund, in effect

at the date of the judgment, for its operations and transactions.

The value of a national currency, in terms of the Special Drawing

Right, of a High Contracting Party which is not a Member of the

International Monetary Fund, shall be calculated in a manner

determined by that High Contracting Party.

Nevertheless, those States which are not Members of the International

Monetary Fund and whose law does not permit the application of the

provisions of paragraph 2 b) of Article 22 may, at the time of

ratification or accession or at any time thereafter, declare that

the limit of liability of the carrier in judicial proceedings in

their territories is fixed at a sum of two hundred and fifty

monetary units per kilogramme. This monetary unit corresponds to

sixty-five and a half milligrammes of gold of millesimal fineness

nine hundred. This sum may be converted into the national currency

concerned in round figures. The conversion of this sum into the

national currency shall be made according to the law of the State

concerned.s

Article VIII

Article 24 of the Convention shall be deleted and replaced by the

following

BArticle 24

1. In the carriage of passengers and baggage, any action for damages,

however founded, can only be brought subject to the conditions and

limits set out in this Convention, without prejudice to the

question as to who are the persons who have the right to bring

suit and what are their respective rights.

2. In the carriage of cargo, any action for damages, however founded,

whether under this Convention or in contract or in tort or

otherwise, can only be brought subject to the conditions and

limits of liability set out in this Convention without prejudice

to the question as to who are the persons who have the right to

bring suit and what are their respective rights. Such limits of

liability constitute maximum limits and may not be exceeded

whatever the circumstances which gave rise to the liability.s

Article IX

Article 25 of the Convention shall be deleted and replaced by the

following

BArticle 25

In the carriage of passengers and baggage, the limits of liability

specified in Article 22 shall not apply if it is proved that the

damage resulted from an act or omission of the carrier, his

servants or agents, done with intent to cause damage or recklessly

and with knowledge that damage would probably result; provided

that, in the case of such act or omission of a servant or agent,

it is also proved that he was acting within the scope of his

employment.s

Article X

In Article 25 A of the Convention

paragraph 3 shall be deleted and replaced by the following

B3. In the carriage of passengers and baggage, the provisions of

paragraphs 1 and 2 of this Article shall not apply if it is proved

that the damage resulted from an act or omission of the servant or

agent done with intent to cause damage or recklessly and with

knowledge that damage would probably result.s

Article XI

After Article 30 of the Convention, the following Article shall be

inserted

BArticle 30 A

Nothing in this Convention shall prejudice the question whether a

person liable for damage in accordance with its provisions has a

right of recourse against any other person.s

Article XII

Article 33 of the Convention shall be deleted and replaced by the

following

BArticle 33

Except as provided in paragraph 3 of Article 5, nothing in this

Convention shall prevent the carrier either from refusing to enter

into any contract of carriage or from making regulations which do

not conflict with the provisions of this Convention.s

Article XIII

Article 34 of the Convention shall be deleted and replaced by the

following

BArticle 34

The provisions of Articles 3 to 8 inclusive relating to documents of

carriage shall not apply in the case of carriage performed in

extraordinary circumstances outside the normal scope of an air

carrier's business.s

Chapter II

SCOPE OF APPLICATION OF THE CONVENTION AS AMENDED

Article XIV

The Warsaw Convention as amended at The Hague in 1955 and by this

Protocol shall apply to international carriage as defined in

Article 1 of the Convention, provided that the places of departure

and destination referred to in that Article are situated either in

the territories of two Parties to this Protocol or within the

territory of a single Party to this Protocol with an agreed

stopping place in the territory of another State.

Chapter III

FINAL CLAUSES

Article XV

As between the Parties to this Protocol, the Warsaw Convention as

amended at The Hague in 1955 and this Protocol shall be read and

interpreted together as one single instrument and shall be known

as the WARSAW CONVENTION AS AMENDED AT THE HAGUE, 1955, AND BY

PROTOCOL NO. 4 OF MONTREAL, 1975.

Article XVI

Until the date on which this Protocol enters into force in accordance

with the provisions of Article XVIII, it shall remain open for

signature by any State.

Article XVII

1. This protocol shall be subject to ratification by the signatory

States.

2. Ratification of this Protocol by any State which is not a Party to

the Warsaw Convention or by any State which is not a Party to the

Warsaw Convention as amended at The Hague, 1955, shall have the

effect of accession to the WARSAW CONVENTION AS AMENDED AT THE

HAGUE, 1955, AND BY PROTOCOL NO. 4 OF MONTREAL, 1975.

3. The instruments of ratification shall be deposited with the

Government of the Polish People's Republic.

Article XVIII

1. As soon as thirty signatory States have deposited their

instruments of ratification of this Protocol, it shall come into

force between them on the ninetieth day after the deposit of the

thirtieth instrument of ratification. It shall come into force for

each State ratifying thereafter on the ninetieth day after the

deposit of its instrument of ratification.

2. As soon as this Protocol comes into force it shall be registered

with the United Nations by the Government of the Polish People's

Republic.

Article XIX

1. This Protocol, after it has come into force, shall be open for

accession by any non-signatory State.

2. Accession to this Protocol by any State which is not a Party to

the Warsaw Convention or by any State which is not a Party to the

Warsaw Convention as amended at The Hague, 1955, shall have the

effect of accession to the WARSAW CONVENTION AS AMENDED AT THE

HAGUE, 1955, AND BY PROTOCOL NO. 4 OF MONTREAL, 1975.

3. Accession shall be effected by the deposit of an instrument of

accession with the Government of the Polish People's Republic and

shall take effect on the ninetieth day after the deposit.

Article XX

1. Any Party to this Protocol may denounce the Protocol by

notification addressed to the Government of the Polish People's

Republic.

2. Denunciation shall take effect six months after the date of

receipt by the Government of the Polish People's Republic of the

notification of denunciation.

3. As between the Parties to this Protocol, denunciation by any of

them of the Warsaw Convention in accordance with Article 39

thereof or of The Hague Protocol in accordance with Article XXIV

thereof shall not be construed in any way as a denunciation of the

WARSAW CONVENTION AS AMENDED AT THE HAGUE, 1955, AND BY PROTOCOL

NO. 4 OF MONTREAL, 1975.

Article XXI

1. Only the following reservations may be made to this Protocol

a) a State may at any time declare by a notification addressed to the

Government of the Polish People's Republic that the WARSAW

CONVENTION AS AMENDED AT THE HAGUE, 1955, AND BY PROTOCOL NO. 4 OF

MONTREAL, 1975, shall not apply to the carriage of persons,

baggage and cargo for its military authorities on aircraft,

registered in that State, the whole capacity of which has been

reserved by or on behalf of such authorities; and

b) any State may declare at the time of ratification of or accession

to the Additional Protocol No. 3 of Montreal, 1975, or at any time

thereafter, that it is not bound by the provisions of the WARSAW

CONVENTION AS AMENDED AT THE HAGUE, 1955, AND BY PROTOCOL NO. 4 OF

MONTREAL, 1975, in so far as they relate to the carriage of

passengers and baggage. Such declaration shall have effect ninety

days after the date of receipt of the declaration by the

Government of the Polish People's Republic.

2. Any State having made a reservation in accordance with the

preceding paragraph may at any time withdraw such reservation by

notification to the Government of the Polish People's Republic.

Article XXII

The Government of the Polish People's Republic shall promptly inform

all States Parties to the Warsaw Convention or to that Convention

as amended, all signatory or acceding States to the Present

Protocol, as well as the International Civil Aviation

Organization, of the date of each signature, the date of deposit

of each instrument of ratification or accession, the date of

coming into force of this Protocol, and other relevant

information.

Article XXIII

As between the Parties to this Protocol which are also Parties to the

Convention, Supplementary to the Warsaw Convention, for the

Unification of Certain Rules Relating to International Carriage by

Air Performed by a Person Other than the Contracting Carrier,

signed at Guadalajara on 18 September 1961 (hereinafter referred

to as the BGuadalajara Conventions) any reference to the BWarsaw

Conventions contained in the Guadalajara Convention shall include

reference to the WARSAW CONVENTION AS AMENDED AT THE HAGUE, 1955,

AND BY PROTOCOL NO. 4 OF MONTREAL, 1975, in cases where the

carriage under the agreement referred to in Article 1, paragraph

b) of the Guadalajara Convention is governed by this Protocol.

Article XXIV

If two or more States are Parties both to this Protocol and to the

Guatemala City Protocol, 1971, or to the Additional Protocol No. 3

of Montreal, 1975, the following rules shall apply between them

a) the provisions resulting from the system established by this

Protocol, concerning cargo and postal items, shall prevail over

the provisions resulting from the system established by the

Guatemala City Protocol, 1971, or by the Additional Protocol No. 3

of Montreal, 1975;

b) the provisions resulting from the system established by the

Guatemala City Protocol, 1971, or by the Additional Protocol No. 3

of Montreal, 1975, concerning passengers and baggage, shall

prevail over the provisions resulting from the system established

by this Protocol.

Article XXV

This Protocol shall remain open for signature until 1. January 1976

at the Headquarters of the International Civil Aviation

Organization and thereafter until it comes into force in

accordance with Article XVIII at the Ministry for Foreign Affairs

of the Polish People's Republic. The International Civil Aviation

Organization shall promptly inform the Government of the Polish

People's Republic of any signature and the date thereof during the

time that the Protocol shall be open for signature at the

Headquarters of the International Civil Aviation Organization.

IN WITNESS WHEREOF the undersigned Plenipotentiaries, having been

duly authorized, have signed this Protocol.

DONE AT MONTREAL on the twenty-fifth day of September of the year One

Thousand Nine Hundred and Seventy-five in four authentic texts in

the English, French, Russian and Spanish languages. In the case of

any inconsistency, the text in the French language, in which

language the Warsaw Convention of 12 October 1929 was drawn up,

shall prevail.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
Bilag 1 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

Bilag 1

Luftfartslovens kapitel 9

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 1 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 1

I lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 408 af 11. september

1985, foretages følgende ændring

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 1 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 1

I lov om luftfart, jfr. lovbekendtgørelse nr. 408 af 11. september

1985, foretages følgende ændring

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
artikel 2 i Warszawa-konventionen af 12. oktober 1929 eller med 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

artikel 2 i Warszawa-konventionen af 12. oktober 1929 eller med

artikel XXVI i Haag-protokollen af 28. september 1955.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
Bilag 2 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

Bilag 2

Guatemala-protokollen

Oversættelse

PROTOKOL

om ændring af den i Warszawa den 12. oktober 1929 undertegnede

konvention angående indførelse af visse ensartede regler om

international luftbefordring, som ændret ved den protokol, der er

udfærdiget i Haag den 28. september 1955.

DE UNDERTEGNEDE REGERINGER

SOM ANSER det for ønskeligt at ændre konventionen angående indførelse

af visse ensartede regler om international luftbefordring,

undertegnet i Warszawa den 12. oktober 1929, som ændret ved den

protokol, der er udfærdiget i Haag den 28. september 1955,

ER BLEVET ENIGE om følgende

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
Kapitel III 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

Kapitel III

SLUTBESTEMMELSER

Artikel V

I forholdet mellem deltagerne i denne protokol skal

Warszawa-konventionen, som ændret i Haag i 1955 og i Guatemala

City i 1971, og denne protokol læses og fortolkes samlet som eet

enkelt dokument, og den skal betegnes som WARSZAWA-KONVENTIONEN,

SOM æNDRET I HAAG, 1955, I GUATEMALA CITY, 1971 OG VED

TILLæGSPROTOKOL NR. 3, MONTREAL 1975.

Artikel VI

Indtil den dato, hvor denne protokol træder i kraft i

overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VIII, skal den

forblive åben for undertegnelse af enhver stat.

Artikel VII

1. Denne protokol skal ratificeres af signatarstaterne.

2. Ratifikation af denne protokol af nogen stat, der ikke er deltager

i Warszawa-konventionen, eller af nogen stat, der ikke er deltager

i Warszawa-konventionen, som ændret i Haag, 1955, eller af nogen

stat, der ikke er deltager i Warszawa-konventionen, som ændret i

Haag, 1955 og i Guatemala City, 1971, skal have virkning som

tiltrædelse af WARSZAWA-KONVENTIONEN, SOM æNDRET I HAAG, 1955, I

GUATEMALA CITY, 1971 OG VED TILLæGSPROTOKOL NR. 3, MONTREAL 1975.

3. Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos Folkerepublikken

Polens regering.

Artikel VIII

1. Så snart tredive signatarstater har deponeret deres

ratifikationsinstrumenter vedrørende denne protokol, skal den

træde i kraft imellem dem på den halvfemsindstyvende dag efter

deponeringen af det tredivte ratifikationsinstrument. Den skal

træde i kraft for hver stat, der derefter ratificerer den, på den

halvfemsindstyvende dag efter deponeringen af dens

ratifikationsinstrument.

2. Så snart denne protokol træder i kraft, skal den registreres hos

de Forenede Nationer af Folkerepublikken Polens regering.

Artikel IX

1. Denne protokol skal, efter at den er trådt i kraft, være åben for

tiltrædelse af enhver ikke-signatarstat.

2. Tiltrædelse af denne protokol af nogen stat, der ikke er deltager

i Warszawa-konventionen, eller af nogen stat, der ikke er deltager

i Warszawa-konventionen, som ændret i Haag, 1955, eller af nogen

stat, der ikke er deltager i Warszawa-konventionen, som ændret i

Haag, 1955, og i Guatemala City, 1971, skal have virkning som

tiltrædelse af WARSZAWA-KONVENTIONEN, SOM æNDRET I HAAG, 1955, I

GUATEMALA CITY, 1971 OG VED TILLæGSPROTOKOL NR. 3, MONTREAL 1975.

3. Tiltrædelse skal ske ved deponeringen af et tiltrædelsesinstrument

hos Folkerepublikken Polens regering og skal træde i kraft på den

halvfemsindstyvende dag efter deponeringen.

Artikel X

1. Enhver deltager i denne protokol kan opsige protokollen ved

notifikation stilet til Folkerepublikken Polens regering.

2. Opsigelsen har virkning seks måneder efter den dato, hvor

Folkerepublikken Polens regering har modtaget notifikationen om

opsigelse.

3. I forholdet mellem deltagerne i denne protokol skal en opsigelse

fra nogen af dem af Warszawa-konventionen i overensstemmelse med

dennes artikel 39 eller af Haag-protokollen i overensstemmelse med

dennes artikel XXIV eller af Guatemala-protokollen i

overensstemmelse med dennes artikel XXII ikke på nogen måde

fortolkes som en opsigelse af WARSZAWA-KONVENTIONEN, SOM æNDRET I

HAAG, 1955, I GUATEMALA CITY, 1971 OG VED TILLæGSPROTOKOL NR. 3,

MONTREAL 1975.

Artikel XI

1. Kun følgende forbehold kan tages over for denne protokol

a) enhver stat, hvis domstole ikke efter deres lands lovgivning har

kompetence til at tilkende sagsomkostninger, herunder

advokatsalær, kan når som helst ved en notifikation stilet til

Folkerepublikken Polens regering erklære, at artikel 22, stykke 3

a), ikke skal gælde for dens domstole;

b) enhver stat kan når som helst ved notifikation stilet til

Folkerepublikken Polens regering erklære, at

WARSZAWA-KONVENTIONEN, SOM æNDRET I HAAG, 1955, I GUATEMALA CITY,

1971 OG VED TILLæGSPROTOKOL NR. 3, MONTREAL 1975, ikke skal gælde

for befordring af personer, rejsegods og gods, der udføres for

dens militære myndigheder på luftfartøj indregistreret i denne

stat, hvis samlede lasteevne er reserveret af sådanne myndigheder

eller på disses vegne; og

c) enhver stat kan på tidspunktet for ratifikation eller tiltrædelse

af Montreal-protokol nr. 4, 1975 eller på ethvert tidspunkt

derefter erklære, at den ikke er bundet af bestemmelserne i

WARSZAWA-KONVENTIONEN, SOM æNDRET I HAAG, 1955, I GUATEMALA CITY,

1971 OG VED TILLæGSPROTOKOL NR. 3, MONTREAL 1975, for så vidt de

vedrører befording af gods, breve og postforsendelser. En sådan

erklæring har virkning halvfems dage efter, at Folkerepublikken

Polens regering har modtaget erklæringen.

2. Enhver stat, der har taget forbehold i overensstemmelse med det

foregående stykke, kan når som helst tilbagekalde et sådant

forbehold ved notifikation til Folkerepublikken Polens regering.

Artikel XII

Folkerepublikken Polens regering skal omgående oplyse alle stater,

der er deltagere i Warszawa-konventionen eller i samme konvention,

som den er ændret, alle signatarstater eller stater, der har

tiltrådt denne protokol, såvel som Organisationen for

International Civil Luftfart om datoen for hver undertegnelse,

datoen for deponeringen af hvert ratifikations- eller

tiltrædelsesinstrument, datoen for denne protokols ikrafttræden og

andre relevante oplysninger.

Artikel XIII

I forholdet mellem de deltagere i denne protokol, som også er

deltagere i Tillægskonventionen til Warszawa-konventionen angående

indførelse af visse ensartede regler om international

luftbefordring, der udføres af en anden person end den

kontraherende befordrer, undertegnet i Guadalajara den 18.

september 1961 (herefter benævnt »Guadalajara-konventionen«), skal

enhver henvisning til »Warszawa-konventionen«, der er indeholdt i

Guadalajara-konventionen, omfatte en henvisning til

WARSZAWA-KONVENTIONEN, SOM æNDRET I HAAG, 1955, I GUATEMALA CITY,

1971 OG VED TILLæGSPROTOKOL NR. 3, MONTREAL 1975, i tilfælde hvor

befordringen i henhold til den aftale, der er nævnt i

Guadalajara-konventionens artikel 1, stykke b), er underkastet

denne protokol

Artikel XIV

Denne protokol skal indtil 1. januar 1976 forblive åben for

undertegnelse i Organisationen for International Civil Luftfarts

hovedsæde og derefter i Folkerepublikken Polens

udenrigsministerium, indtil den i overensstemmelse med artikel

VIII træder i kraft. Organisationen for International Civil

Luftfart skal inden for det tidsrum, hvori protokollen skal være

åben for undertegnelse i Organisationen for International Civil

Luftfarts hovedsæde, omgående oplyse Folkerepublikken Polens

regering om enhver undertegnelse og om datoen herfor.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede, der er

behørigt bemyndigede, undertegnet denne protokol.

UDFÆRDIGET i Montreal den femogtyvende dag i september i året nitten

hundrede og femoghalvfjerds i fire autentiske tekster på det

engelske, franske, russiske og spanske sprog. I tilfælde af nogen

uoverensstemmelse skal teksten på det franske sprog, på hvilket

sprog Warszawa-konventionen af 12. oktober 1929 blev udarbejdet,

gå forud.

ADDITIONAL PROTOCOL NO. 3

to Amend the Convention for the Unification of Certain Rules Relating

to International Carriage by Air Signed at Warsaw on 12 October

1929 as Amended by the Protocols Done at The Hague on 28 September

1955 and at Guatemala City on 8 March 1971

THE GOVERNMENTS UNDERSIGNED

CONSIDERING that it is desirable to amend the Convention for the

Unification of Certain Rules Relating to International Carriage by

Air signed at Warsaw on 12 October 1929 as amended by the

Protocols done at The Hague on 28 September 1955, and at Guatemala

City on 8 March 1971,

HAVE AGREED as follows

Chapter I

AMENDMENTS TO THE CONVENTION

Article I

The Convention which the provisions of the present Chapter modify is

the Warsaw Convention as amended at The Hague in 1955, and at

Guatemala City in 1971.

Article II

Article 22 of the Convention shall be deleted and replaced by the

following

BArticle 22

1. a) In the carriage of persons the liability of the carrier is

limited to the sum of 100 000 Special Drawing Rights for the

aggregate of the claims, however founded, in respect of damage

suffered as a result of the death or personal injury of each

passenger. Where, in accordance with the law of the court seised

of the case, damages may be awarded in the form of periodic

payments, the equivalent capital value of the said payments shall

not exceed 100 000 Special Drawing Rights.

b) In the case of delay in the carriage of persons the liability of

the carrier for each passenger is limited to 4 150 Special Drawing

Rights.

c) In the carriage of baggage the liability of the carrier in the

case of destruction, loss, damage or delay is limited to 1 000

Special Drawing Rights for each passenger.

2. a) In the carriage of cargo, the liability of the carrier is

limited to a sum of 17 Special Drawing Rights per kilogramme,

unless the consignor has made, at the time when the package was

handed over to the carrier, a special declaration of interest in

delivery at destination and has paid a supplementary sum if the

case so requires. In that case the carrier will be liable to pay a

sum not exceeding the declared sum, unless he proves that that sum

is greater than the consignor's actual interest in delivery at

destination.

b) In the case of loss, damage or delay of part of the cargo, or of

any object contained therein, the weight to be taken into

consideration in determining the amount to which the carrier's

liability is limited shall be only the total weight of the package

or packages concerned. Nevertheless, when the loss, damage or

delay of a part of the cargo, or of an object contained therein,

affects the value of other packages covered by the same air

waybill, the total weight of such package or packages shall also

be taken into consideration in determining the limit of liability.

3. a) The courts of the High Contracting Parties which are not

authorized under their law to award the costs of the action,

including lawyers' fees, shall, in actions to which this

Convention applies, have the power to award, in their discretion,

to the claimant the whole or part of the costs of the action,

including lawyers' fees which the court considers reasonable.

b) The costs of the action including lawyers' fees shall be awarded

in accordance with subparagraph a) only if the claimant gives a

written notice to the carrier of the amount claimed including the

particulars of the calculation of that amount and the carrier does

not make, within a period of six months after his receipt of such

notice, a written offer of settlement in an amount at least equal

to the compensation awarded within the applicable limit. This

period will be extended until the time of commencement of the

action if that is later.

c) The costs of the action including lawyers' fees shall not be taken

into account in applying the limits under this Article.

4. The sums mentioned in terms of Special Drawing Right in this

Article and Article 42 shall be deemed to refer to the Special

Drawing Right as defined by the International Monetary Fund.

Conversion of the sums into national currencies shall, in case of

judicial proceedings, be made according to the value of such

currencies in terms of the Special Drawing Right at the date of

the judgment. The value of a national currency, in terms of the

Special Drawing Right, of a High Contracting Party which is a

Member of the International Monetary Fund, shall be calculated in

accordance with the method of valuation applied by the

International Monetary Fund, in effect at the date of the

judgment, for its operations and transactions. The value of a

national currency, in terms of the Special Drawing Right, of a

High Contracting Party which is not a Member of the International

Monetary Fund, shall be calculated in a manner determined by that

High Contracting Party.

Nevertheless, those States which are not Members of the International

Monetary Fund and whose law does not permit the application of the

provisions of paragraphs 1 and 2 a) of Article 22 may, at the time

of ratification or accession or at any time thereafter, declare

that the limit of liability of the carrier in judicial proceedings

in their territories is fixed at a sum of 1 500 000 monetary units

per passenger with respect to paragraph 1 a) of Article 22; 62 500

monetary units per passenger with respect to paragraph 1 b) of

Article 22; 15 000 monetary units per passenger with respect to

paragraph 1 c) of Article 22; and 250 monetary units per

kilogramme with respect to paragraph 2 a) of Article 22. A State

applying the provisions of this paragraph may also declare that

the sum referred to in paragraphs 2 and 3 of Article 42 shall be

the sum of 187 500 monetary units. This monetary unit corresponds

to sixty-five and a half milligrammes of gold of millesimal

fineness nine hundred. These sums may be converted into the

national currency concerned in round figures. The conversion of

these sums into national currency shall be made according to the

law of the State concerned.s

Article III

In Article 42 of the Convention

paragraphs 2 and 3 shall be deleted and replaced by the following

B2. At each of the Conferences mentioned in paragraph 1 of this

Article the limit of liability in Article 22, paragraph 1 a) in

force at the respective dates of these Conferences shall not be

increased by an amount exceeding 12 500 Special Drawing Rights.

3. Subject to paragraph 2 of this Article, unless before the

thirty-first December of the fifth and tenth year after the date

of entry into force of the Protocol referred to in paragraph 1 of

this Article the aforesaid Conferences decide otherwise by a

two-thirds majority vote of the Parties present and voting, the

limit of liability in Article 22, paragraph 1 a) in force at the

respective dates of these Conferences shall on those dates be

increased by 12 500 Special Drawing Rights.s

Chapter II

SCOPE OF APPLICATION OF THE CONVENTION AS AMENDED

Article IV

The Warsaw Convention as amended at The Hague in 1955, and at

Guatemala City in 1971 and by this Protocol shall apply to

international carriage as defined in Article 1 of the Convention,

provided that the places of departure and destination referred to

in that Article are situated either in the territories of two

Parties to this Protocol or within the territory of a single Party

to this Protocol with an agreed stopping place in the territory of

another State.

Chapter III

FINAL CLAUSES

Article V

As between the Parties to this Protocol, the Warsaw Convention as

amended at The Hague in 1955 and at Guatemala City in 1971, and

this Protocol shall be read and interpreted together as one single

instrument and shall be known as the WARSAW CONVENTION AS AMENDED

AT THE HAGUE, 1955, AT GUATEMALA CITY, 1971, AND BY THE ADDITIONAL

PROTOCOL NO. 3 OF MONTREAL, 1975.

Article VI

Until the date on which this Protocol comes into force in accordance

with the provisions of Article VIII, it shall remain open for

signature by any State.

Article VII

1. This Protocol shall be subject to ratification by the signatory

States.

2. Ratification of this Protocol by any State which is not a Party to

the Warsaw Convention or by any State which is not a Party to the

Warsaw Convention as amended at The Hague, 1955, or by any State

which is not a Party to the Warsaw Convention as amended at The

Hague 1955, and at Guatemala City, 1971, shall have the effect of

accession to the WARSAW CONVENTION AS AMENDED AT THE HAGUE, 1955,

AT GUATEMALA CITY, 1971, AND BY THE ADDITIONAL PROTOCOL NO. 3 OF

MONTREAL, 1975.

3. The instruments of ratification shall be deposited with the

Government of the Polish People's Republic.

Article VIII

1. As soon as thirty signatory States have deposited their

instruments of ratification of this Protocol, it shall come into

force between them on the ninetieth day after the deposit of the

thirtieth instrument of ratification. It shall come into force for

each State ratifying thereafter on the ninetieth day after the

deposit of its instrument of ratification.

2. As soon as this Protocol comes into force it shall be registered

with the United Nations by the Government of the Polish People's

Republic.

Article IX

1. This Protocol, after it has come into force, shall be open for

accession by any non-signatory State.

2. Accession to this Protocol by any State which is not a Party to

the Warsaw Convention or by any State which is not a Party to the

Warsaw Convention as amended at The Hague, 1955, or by any State

not a Party to the Warsaw Convention as amended at The Hague, 1955

and at Guatemala City, 1971, shall have the effect of accession to

the WARSAW CONVENTION AS AMENDED AT THE HAGUE, 1955, AT GUATEMALA

CITY 1971, AND BY THE ADDITIONAL PROTOCOL NO. 3 OF MONTREAL, 1975.

3. Accession shall be effected by the deposit of an instrument of

accession with the Government of the Polish People's Republic and

shall take effect on the ninetieth day after the deposit.

Article X

1. Any Party to this Protocol may denounce the Protocol by

notification addressed to the Government of the Polish People's

Republic.

2. Denunciation shall take effect six months after the date of

receipt by the Government of the Polish People's Republic of the

notification of denunciation.

3. As between the Parties to this Protocol, denunciation by any of

them of the Warsaw Convention in accordance with Article 39

thereof or of The Hague Protocol in accordance with Article XXIV

thereof or of the Guatemala City Protocol in accordance with

Article XXII thereof shall not be construed in any way as a

denunciation of the WARSAW CONVENTION AS AMENDED AT THE HAGUE,

1955, AT GUATEMALA CITY, 1971, AND BY THE ADDITIONAL PROTOCOL NO.

3 OF MONTREAL, 1975.

Article XI

1. Only the following reservations may be made to this Protocol

a) any State whose courts are not authorized under its law to award

the costs of the action including lawyers' fees may at any time by

a notification addressed to the Government of the Polish People's

Republic declare that Article 22, paragraph 3 a) shall not aply to

its courts;

b) any State may at any time declare by a notification addressed to

the Government of the Polish People's Republic that the WARSAW

CONVENTION AS AMENDED AT THE HAGUE, 1955, AT GUATEMALA CITY 1971,

AND BY THE ADDITIONAL PROTOCOL NO. 3 OF MONTREAL, 1975, shall not

apply to the carriage of persons, baggage and cargo for its

military authorities on aircraft, registered in that State, the

whole capacity of which has been reserved by or on behalf of such

authorities; and

c) any State may declare at the time of ratification of or accession

to the Montreal Protocol No. 4 of 1975, or at any time thereafter,

that it is not bound by the provisions of the WARSAW CONVENTION AS

AMENDED AT THE HAGUE, 1955, AT GUATEMALA CITY, 1971 AND BY THE

ADDITIONAL PROTOCOL NO. 3 OF MONTREAL, 1975, in so far as they

relate to the carriage of cargo, mail and postal packages. Such

declaration shall have effect ninety days after the date of

receipt by the Government of the Polish People's Republic of the

declaration.

2. Any State having made a reservation in accordance with the

preceding paragraph may at any time withdraw such reservation by

notification to the Government of the Polish People's Republic.

Article XII

The Government of the Polish People's Republic shall promptly inform

all States Parties to the Warsaw Convention or to that Convention

as amended, all signatory or acceding States to the present

Protocol, as well as the International Civil Aviation

Organization, of the date of each signature, the date of deposit

of each instrument of ratification or accession, the date of

coming into force of this Protocol, and other relevant

information.

Article XIII

As between the Parties to this Protocol which are also Parties to the

Convention, Supplementary to the Warsaw Convention, for the

Unification of Certain Rules Relating to International Carriage by

Air Performed by a Person Other than the Contracting Carrier,

signed at Guadalajara on 18 September 1961 (hereinafter referred

to as the BGuadalajara Conventions) any reference to the BWarsaw

Conventions contained in the Guadalajara Convention shall include

reference to the WARSAW CONVENTION AS AMENDED AT THE HAGUE, 1955,

AT GUATEMALA CITY, 1971, AND BY THE ADDITIONAL PROTOCOL NO. 3 OF

MONTREAL, 1975, in cases where the carriage under the agreement

referred to in Article 1, paragraph b) of the Guadalajara

Convention is governed by this Protocol.

Article XIV

This Protocol shall remain open for signature until 1 January 1976 at

the Headquarters of the International Civil Aviation Organization

and thereafter until it comes into force in accordance with

Article VIII at the Ministry for Foreign Affairs of the Polish

People's Republic. The International Civil Aviation Organization

shall promptly inform the Government of the Polish People's

Republic of any signature and the date thereof during the time

that the Protocol shall be open for signature at the Headquarters

of the International Civil Aviation Organization.

IN WITNESS WHEREOF the undersigned Plenipotentiaries, having been

duly authorized, have signed this Protocol.

DONE at Montreal on the twenty-fifth day of September of the year One

Thousand Nine Hundred and Seventy-five in four authentic texts in

the English, French, Russian and Spanish language. In the case of

any inconsistency, the text in the French language, in which

language the Warsaw Convention of 12 october 1929 was drawn up,

shall prevail.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
Kapitel II 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

Kapitel II

DEN æNDREDE KONVENTIONS ANVENDELSESOMRåDE

Artikel IV

Warszawa-konventionen, således som den er ændret i Haag, 1955 og i

Guatemala City, 1971 og ved denne protokol, skal gælde for

international befordring, som defineret i konventionens artikel 1,

forudsat at de i nævnte artikel omhandlede afgangs- og

bestemmelsessteder enten er beliggende inden for et territorium,

der tilhører to deltagere i denne protokol eller inden for et

territorium, der tilhører en enkelt deltager i denne protokol og

med et aftalt mellemlandingssted inden for en anden stats

territorium.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
Kapitel I 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

Kapitel I

ÆNDRINGER I KONVENTIONEN

Artikel I

Den konvention, som bestemmelserne i dette kapitel ændrer, er

Warszawa-konventionen, som ændret i Haag i 1955 og i Guatemala

City i 1971.

Artikel II

Konventionens artikel 22 udgår og erstattes af følgende

»Artikel 22

1. a) Ved befordring af personer er befordrerens ansvar for skade,

der er lidt som følge af død eller personskade, begrænset til et

beløb på 100.000 særlige trækningsrettigheder for hver passager

med hensyn til de samlede krav, uanset hvorpå disse støttes. Hvor

der i overensstemmelse med den lov, som domstolen, hvor sagen er

anlagt, skal anvende, kan tilkendes erstatning i form af

periodiske udbetalinger, må den tilsvarende kapitalværdi af de

nævnte udbetalinger ikke overstige 100.000 særlige

trækningsrettigheder.

b) I tilfælde af forsinkelse ved befordring af personer er

befordrerens ansvar for hver passager begrænset til 4.150 særlige

trækningsrettigheder.

c) Ved befordring af rejsegods er befordrerens ansvar ved

ødelæggelse, tab, skade eller forsinkelse begrænset til 1.000

særlige trækningsrettigheder for hver passager.

2. a) Ved befordring af gods er befordrerens ansvar begrænset til et

beløb på 17 særlige trækningsrettigheder pr. kilogram, medmindre

afsenderen på det tidspunkt, hvor forsendelsen blev overgivet til

befordreren, har angivet en særlig interesse i levering på

bestemmelsesstedet og, hvis påkrævet, har betalt et tillægsbeløb.

I så fald er befordreren forpligtet til at udrede et beløb, der

ikke overstiger det angivne beløb, medmindre han beviser, at dette

beløb er større end afsenderens virkelige interesse i levering på

bestemmelsesstedet.

b) I tilfælde af tab, skade eller forsinkelse af en del af godset,

eller af nogen genstand indeholdt deri, skal den vægt, der skal

tages i betragtning ved fastsættelsen af det beløb, hvortil

befordrerens ansvar er begrænset, kun være vedkommende

forsendelses eller forsendelsers samlede vægt. Ikke desto mindre,

hvor tab, skade eller forsinkelse af en del af godset, eller af en

genstand indeholdt deri, påvirker værdien af andre forsendelser,

der er omfattet af samme luftfragtbrev, skal den samlede vægt af

en sådan forsendelse eller forsendelser også tages i betragtning

ved fastsættelsen af ansvarsgrænsen.

3. a) De Høje Kontraherende Parters domstole, som ikke efter deres

lands lovgivning har kompetence til at tilkende sagsomkostninger,

herunder advokatsalær, skal i sager, hvor denne konvention finder

anvendelse, have kompetence til efter eget skøn at tilkende

sagsøgeren alle eller en del af sagsomkostningerne, herunder

advokatsalær som domstolen anser for rimeligt.

b) Sagens omkostninger, herunder advokatsalær, skal kun kunne

tilkendes i overensstemmelse med punkt a), hvis sagsøgeren giver

befordreren en skriftlig meddelelse om det krævede beløb tillige

med oplysninger om beregningen af dette beløb, og befordreren ikke

inden for et tidsrum på seks måneder efter modtagelsen af en sådan

meddelelse fremsætter et skriftligt tilbud om bilæggelse lydende

på et beløb, der mindst svarer til den erstatning, som er tilkendt

inden for den grænse, der finder anvendelse. Dette tidsrum vil

blive forlænget indtil tidspunktet for anlæg af retssag, hvis

dette er senere.

c) Sagens omkostninger, herunder advokatsalær, skal ikke tages i

betragtning ved anvendelsen af grænserne i denne artikel.

4. De beløb, der er udtrykt i særlig trækningsrettighed i denne

artikel og i artikel 42, skal anses for at henvise til den særlige

trækningsrettighed, som defineret af Den internationale

Valutafond. Omregning af beløbene til nationale valutaer skal i

tilfælde af retstvister foretages i overensstemmelse med værdien

af sådanne valutaer udtrykt i den særlige trækningsrettighed på

datoen for dommen. Værdien af en national valuta udtrykt i den

særlige trækningsrettighed, for så vidt angår en Høj Kontraherende

Part, som er medlem af Den internationale Valutafond, skal

beregnes i overensstemmelse med den metode for værdiansættelse,

der anvendes af Den internationale Valutafond i dens virksomhed og

ved dens transaktioner, og som er gældende på datoen for dommen.

Værdien af en national valuta udtrykt i den særlige

trækningsrettighed, for så vidt angår en Høj Kontraherende Part,

som ikke er medlem af Den internationale Valutafond, skal beregnes

på en måde, der er fastsat af denne Høje Kontraherende Part.

Ikke desto mindre kan de stater, som ikke er medlemmer af Den

internationale Valutafond, og hvis lovgivning ikke tillader

anvendelsen af bestemmelserne i artikel 22, stykke 1 og 2 a), på

tidspunktet for ratifikation eller tiltrædelse eller på ethvert

andet senere tidspunkt erklære, at befordrerens ansvarsgrænse ved

retstvister inden for deres territorier, for så vidt angår artikel

22, stykke 1 a), er fastsat til et beløb på 1.500.000 monetære

enheder pr. passager; for så vidt angår artikel 22, stykke 1 b),

til 62.500 monetære enheder pr. passager; for så vidt angår

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 2 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 2

Stk. 1. Ministeren for offentlige arbejder fastsætter tidspunktet for

lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Ministeren for offentlige arbejder kan bestemme, at loven

indtil videre kun skal gælde for indenrigs luftbefordring og

luftbefordring, der ikke er omfattet af Warszawa-konventionen i

nogen af dens affattelser.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 231

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 2 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 2

Stk. 1. Ministeren for offentlige arbejder fastsætter tidspunktet for

lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Ministeren for offentlige arbejder kan bestemme, at loven

indtil videre kun skal gælde for indenrigs luftbefordring og

luftbefordring, der ikke er omfattet af Warszawa-konventionen i

nogen af dens affattelser.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

1. Baggrunden for lovforslaget.

Luftfartslovens kapitel 9 indeholder bestemmelser om befordring med

luftfartøj. Bestemmelserne bygger dels på konventionen af 12.

oktober 1929 angående indførelse af visse ensartede regler om

international luftbefordring (Warszawa-konventionen), som ændret

ved protokol af 28. september 1955 (Haag-protokollen), og dels på

tillægskonventionen til Warszawa-konventionen af 18. september

1961 angående indførelse af visse ensartede regler om

international luftbefordring, der udføres af en anden person end

den kontraherende befordrer (Guadalajara-konventionen). En dansk

oversættelse af de nævnte internationale aftaler findes i bilag 2

og 3 til forslag til lov nr. 252 af 10. juni 1960,

Folketingstidende 1959-60, tillæg A, sp. 1555-1578 (Warszawa/

Haag) og i bilag 2 til forslag til lov nr. 186 af 25. maj 1966,

Folketingstidende 1965-66, tillæg A, sp. 1517-1524 (Guadalajara).

Den retstilstand, der blev tilvejebragt ved de nævnte internationale

aftaler, har i længere tid af mange lande været anset for

forældede på nogle vigtige punkter. Det drejer sig navnlig om

grænsen for befordrerens ansvar for personskade, der er alt for

lav, og om bestemmelserne om billetter og andre

befordringsdokumenter, som hindrer en overgang til registrering af

oplysninger på edb. Der har desuden været stærke ønsker om at

styrke brugernes retsstilling gennem en skærpelse af

ansvarsgrundlaget, hvorved brugerne i højere grad kan få

erstatning uden at skulle anlægge sag.

En revision af Warszawa/ Haags bestemmelser om disse forhold blev

gennemført ved en protokol udfærdiget 8. marts 1971 i Guatemala

City (Guatemala-protokollen), der dog intet ændrede ved Warszawa/

Haags bestemmelser om befordring af gods.

Protokollens ikrafttrædelsesbestemmelser var udformet på en sådan

måde, at USAs ratifikation reelt var en betingelse for, at

protokollen kunne træde i kraft. Der blev imidlertid hurtigt bragt

tvivl om USAs holdning til protokollen, væsentligst fordi selv den

betydelige forhøjelse af ansvarsgrænsen ved personskade, der

indebar en 6-dobling af grænsen i forhold til Haag-protokollen, af

USA blev anset for at være for lav.

Da desuden Warszawa/ Haag/ Guatemalas møntenhed - guldfrancen - i

begyndelsen af 70'erne rejste praktiske problemer som følge af

uroen omkring guldets værdi, blev der i 1975 i Montreal afholdt en

konference, der resulterede i oprettelse den 25. september af 4

protokoller (Montreal-protokol nr. 1-4).

Ved Montreal-protokol nr. 1 blev guldfrancen i Warszawa-konventionen

erstattet af de særlige trækningsrettigheder, SDR (= Special

Drawing Rights), som Den internationale Valutafond anvender.

Montreal-protokol nr. 2 gennemførte samme ændring i

Warszawa-konventionen, som ændret ved Haag-protokollen.

Montreal-protokol nr. 3 indførte SDR'en som beregningsenhed i

Warszawa/ Haag/ Guatemala, og protokollen blev udformet på en

sådan måde, at tiltrædelse af Montreal-protokol nr. 3 samtidig

indebærer en tiltrædelse af Guatemala-protokollen.

Ved Montreal-protokol nr. 4 blev Warszawa/ Haags bestemmelser om

befordring af gods revideret.

I bilag 2, 3 og 4 til lovforslaget er gengivet den engelske tekst og

en dansk oversættelse af henholdsvis Guatemala-protokollen,

Montreal-protokol nr. 3 og Montreal-protokol nr. 4.

Montreal-protokol nr. 1 og 2 er ratificeret af Danmark, efter at

visse bestemmelser i luftfartsloven blev ændret gennem lov nr. 645

af 13. december 1978 om ændring af søloven, luftfartsloven og lov

om fragtaftaler ved international vejtransport.

De ændringer, der gennem Montreal-protokol nr. 3 og 4 blev foretaget

i Warszawa/ Haag/ Guatemala, resulterede ikke i en afklaring af

USAs holdning til ratifikation, og uanset, at protokollernes

ikrafttrædelsesbestemmelse blev udformet på en sådan måde, at USAs

ratifikation ikke længere formelt er nødvendig for, at de kan

træde i kraft, har i årene herefter kun et lille antal lande

ratificeret.

Udskydelsen af stillingtagen til ratifikation har navnlig i de

vesteuropæiske lande, herunder de skandinaviske, voldt problemer,

idet ansvarsgrænsen for personskade, der fortsat hviler på

Haag-protokollen fra 1955, var blevet klart for lav. Problemerne

blev i disse lande løst gennem forhøjelse af ansvarsgrænsen for de

respektive nationale luftfartsselskaber. I Danmark er det sket i

to tilfælde, begge gange som led i en uformel aftale mellem

vesteuropæiske lande, herunder de nordiske. Således blev den

hidtidige grænse i § 111, stk. 2, 124.205 kr., der dengang svarede

til 16.600 guldfrancs, ved lov nr. 222 af 18. maj 1977 for danske

lufttrafikforetagender forhøjet til 375.000 kr. Dette beløb blev

ved lov nr. 87 af 13. marts 1985 ca. 3-doblet, idet ansvarsgrænsen

blev fastsat til 100.000 SDR, svarende til ansvarsgrænsen i

Montreal-protokol nr. 3.

Warszawa-konventionen er tiltrådt af størstedelen af FNs

medlemslande, nemlig af godt og vel 140 stater. For de flestes

vedkommende er det konventionen i den form, som den fik ved

Haag-protokollen, der gælder. Konventionen har haft til resultat,

at lovgivningen på det område, som den regulerer, i meget vidt

omfang er ensartet i landene. Herved har konventionen haft stor

betydning for udviklingen af den internationale trafikluftfart,

idet luftfartsselskaberne har kunnet operere under ansvarsregler,

som i væsentlig grad er de samme i de fleste stater i verden.

Det forhold, at Montreal-protokollerne endnu ikke er trådt i kraft,

medfører risiko for, at de bliver overhalet af udviklingen med

fare for, at Warszawa-systemet kan bryde sammen.

Et sådant sammenbrud ville indebære et stort tilbageskridt for det

internationale luftfartssamarbejde, og det forekommer ikke

sandsynligt, at det inden for overskuelig fremtid ville lykkes at

erstatte Warszawa-systemet med et andet system.

For at undgå risikoen for, at Warszawa-systemet bryder sammen, er der

derfor - uanset usikkerheden omkring USAs ratifikation af

protokollerne - et voksende ønske om at ratificere disse. Nogle

vesteuropæiske lande har allerede ratificeret, og mellem de

nordiske landes regeringer er der enighed om, at ratifikation skal

søges gennemført snarest muligt. Dette lovforslag indeholder de

ændringer i kapitel 9, der er nødvendige, for at Danmark kan

ratificere Montreal-protokol nr. 3 og 4. Tilsvarende lovgivning er

allerede gennemført i Sverige og Finland. I Norge forventes

lovforslag fremsat inden udgangen af 1986.

Selv med de nordiske landes ratifikationer kan der gå nogen tid,

inden de 30 ratifikationer nås, som er nødvendige for, at

protokollerne træder i kraft, men der er håb om, at de nordiske

landes ratifikationer sammen med andre ratifikationer, der er sket

inden for den senere tid, vil blive betragtet som et ikke

ubetydeligt skridt fremad i arbejdet på at få protokollerne sat i

kraft.

2. Lovforslagets opbygning.

Selv om nogle af bestemmelserne i det gældende kapitel 9 enten slet

ikke ændres eller kun ændres delvis, er det for overskuelighedens

skyld valgt at udforme lovforslaget som en helt ny affattelse af

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
Bilag 3 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

Bilag 3

Montreal-protokol nr. 3

Oversættelse

TILLÆGSPROTOKOL NR. 3

om ændring af konventionen angående indførelse af visse ensartede

regler om international luftbefordring, undertegnet i Warszawa den

12. oktober 1929, som ændret ved de protokoller, der er udfærdiget

i Haag den 28. september 1955 og i Guatemala City den 8. marts

1971.

DE UNDERTEGNEDE REGERINGER

SOM ANSER det for ønskeligt at ændre konventionen angående indførelse

af visse ensartede regler om international luftbefordring,

undertegnet i Warszawa den 12. oktober 1929, som ændret ved de

protokoller, der er udfærdiget i Haag den 28. september 1955 og i

Guatemala City den 8. marts 1971,

ER BLEVET ENIGE om følgende

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
Kapitel III 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

Kapitel III

SLUTBESTEMMELSER

Artikel XV

I forholdet mellem deltagerne i denne protokol skal

Warszawa-konventionen, som ændret i Haag i 1955, og denne protokol

læses og fortolkes samlet som eet enkelt dokument, og den skal

betegnes som WARSZAWA-KONVENTIONEN, SOM æNDRET I HAAG, 1955 OG VED

MONTREAL-PROTOKOL NR. 4, 1975.

Artikel XVI

Indtil den dato, hvor denne protokol træder i kraft i

overensstemmelse med bestemmelserne i artikel XVIII, skal den

forblive åben for undertegnelse af enhver stat.

Artikel XVII

1. Denne protokol skal ratificeres af signatarstaterne.

2. Ratifikation af denne protokol af nogen stat, der ikke er deltager

i Warszawa-konventionen, eller af nogen stat, der ikke er deltager

i Warszawa-konventionen, som ændret i Haag, 1955, skal have

virkning som tiltrædelse af WARSZAWA-KONVENTIONEN, SOM æNDRET I

HAAG, 1955 OG VED MONTREAL-PROTOKOL NR. 4, 1975.

3. Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos Folkerepublikken

Polens regering.

Artikel XVIII

1. Så snart tredive signatarstater har deponeret deres

ratifikationsinstrumenter vedrørende denne protokol, skal den

træde i kraft imellem dem på den halvfemsindstyvende dag efter

deponeringen af det tredivte ratifikationsinstrument. Den skal

træde i kraft for hver stat, der derefter ratificerer den, på den

halvfemsindstyvende dag efter deponeringen af dens

ratifikationsinstrument.

2. Så snart denne protokol træder i kraft, skal den registreres hos

de Forenede Nationer af Folkerepublikken Polens regering.

Artikel XIX

1. Denne protokol skal, efter at den er trådt i kraft, være åben for

tiltrædelse af enhver ikke-signatarstat.

2. Tiltrædelse af denne protokol af nogen stat, der ikke er deltager

i Warszawa-konventionen, eller af nogen stat, der ikke er deltager

i Warszawa-konventionen, som ændret i Haag, 1955, skal have

virkning som tiltrædelse af WARSZAWA-KONVENTIONEN, SOM æNDRET I

HAAG, 1955 OG VED MONTREAL-PROTOKOL NR. 4, 1975.

3. Tiltrædelse skal ske ved deponeringen af et tiltrædelsesinstrument

hos Folkerepublikken Polens regering og skal træde i kraft på den

halvfemsindstyvende dag efter deponeringen.

Artikel XX

1. Enhver deltager i denne protokol kan opsige protokollen ved

notifikation stilet til Folkerepublikken Polens regering.

2. Opsigelsen har virkning seks måneder efter den dato, hvor

Folkerepublikken Polens regering har modtaget notifikationen om

opsigelse.

3. I forholdet mellem deltagerne i denne protokol skal en opsigelse

fra nogen af dem af Warszawa-konventionen i overensstemmelse med

dennes artikel 39 eller af Haag-protokollen i overensstemmelse med

dennes artikel XXIV ikke på nogen måde fortolkes som en opsigelse

af WARSZAWA-KONVENTIONEN, SOM æNDRET I HAAG, 1955 OG VED

MONTREAL-PROTOKOL NR. 4, 1975.

Artikel XXI

1. Kun følgende forbehold kan tages over for denne protokol

a) en stat kan når som helst ved en notifikation stilet til

Folkerepublikken Polens regering erklære, at

WARSZAWA-KONVENTIONEN, SOM æNDRET I HAAG, 1955 OG VED

MONTREAL-PROTOKOL NR. 4, 1975, ikke skal gælde for befordring af

personer, rejsegods og gods, der udføres for dens militære

myndigheder på luftfartøj indregistreret i denne stat, hvis

samlede lasteevne er reserveret af sådanne myndigheder eller på

disses vegne; og

b) enhver stat kan på tidspunktet for ratifikation eller tiltrædelse

af Tillægsprotokol nr. 3, Montreal, 1975, eller på ethvert

tidspunkt derefter erklære, at den ikke er bundet af

bestemmelserne i WARSZAWA-KONVENTIONEN, SOM æNDRET I HAAG, 1955 OG

VED MONTREAL-PROTOKOL NR. 4, 1975, for så vidt de vedrører

befordring af passagerer og rejsegods. En sådan erklæring har

virkning halvfems dage efter, at Folkerepublikken Polens regering

har modtaget erklæringen.

2. Enhver stat, der har taget forbehold i overensstemmelse med det

foregående stykke, kan når som helst tilbagekalde et sådant

forbehold ved notifikation til Folkerepublikken Polens regering.

Artikel XXII

Folkerepublikken Polens regering skal omgående oplyse alle stater,

der er deltagere i Warszawa-konventionen eller i samme konvention,

som den er ændret, alle signatarstater eller stater, der har

tiltrådt denne protokol, såvel som Organisationen for

International Civil Luftfart om datoen for hver undertegnelse,

datoen for deponeringen af hvert ratifikations- eller

tiltrædelsesinstrument, datoen for denne protokols ikrafttræden og

andre relevante oplysninger.

Artikel XXIII

I forholdet mellem de deltagere i denne protokol, som også er

deltagere i Tillægskonventionen til Warszawa-konventionen angående

indførelse af visse ensartede regler om international

luftbefordring, der udføres af en anden person end den

kontraherende befordrer, undertegnet i Guadalajara den 18.

september 1961 (herefter benævnt som »Guadalajara-konventionen«),

skal enhver henvisning til »Warszawa-konventionen«, der er

indeholdt i Guadalajara-konventionen, omfatte en henvisning til

WARSZAWA-KONVENTIONEN, SOM æNDRET I HAAG, 1955 OG VED

MONTREAL-PROTOKOL NR. 4, 1975, i tilfælde hvor befordringen i

henhold til den aftale, der er nævnt i Guadalajara-konventionens

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
Kapitel II 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

Kapitel II

DEN æNDREDE KONVENTIONS ANVENDELSESOMRåDE

Artikel XIV

Warszawa-konventionen, således som den er ændret i Haag i 1955 og ved

denne protokol, skal gælde for international befordring, som

defineret i konventionens artikel 1, forudsat at de i nævnte

artikel omhandlede afgangs- og bestemmelsessteder enten er

beliggende inden for et territorium, der tilhører to deltagere i

denne protokol eller inden for et territorium, der tilhører en

enkelt deltager i denne protokol og med et aftalt

mellemlandingssted inden for en anden stats territorium.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
Kapitel I 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

Kapitel I

ÆNDRINGER I KONVENTIONEN

Artikel I

Den konvention, som bestemmelserne i dette kapitel ændrer, er

Warszawa-konventionen, som ændret i Haag i 1955.

Artikel II

I konventionens artikel 2 udgår stykke 2 og erstattes af følgende

»2. Ved befordring af postforsendelser er befordreren kun ansvarlig

over for vedkommende postadministration i overensstemmelse med de

regler, der gælder i forholdet mellem befordrerne og

postadministrationerne.

3. Bortset fra, hvad der er fastsat i denne artikels stykke 2, gælder

bestemmelserne i denne konvention ikke befordring af

postforsendelser. »

Artikel III

I konventionens kapitel II udgår afsnit III (artiklerne 5 til 16) og

erstattes af følgende

»Afsnit III

DOKUMENTATION VEDRøRENDE GODS

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
Bilag 4 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

Bilag 4

Montreal-protokol nr. 4

MONTREAL-PROTOKOL NR. 4

om ændring af konventionen angående indførelse af visse ensartede

regler om international luftbefordring, undertegnet i Warszawa den

12. oktober 1929, som ændret ved den protokol, der er udfærdiget i

Haag den 28. september 1955.

DE UNDERTEGNEDE REGERINGER

SOM ANSER det for ønskeligt at ændre konventionen angående indførelse

af visse ensartede regler om international luftbefordring,

undertegnet i Warszawa den 12. oktober 1929, som ændret ved den

protokol, der er udfærdiget i Haag den 28. september 1955,

ER BLEVET ENIGE om følgende

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
Artikel 5 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

Artikel 5

1. Ved befordring af gods skal der udleveres et luftfragtbrev.

2. Enhver anden metode, som kan bevare en fortegnelse over den

befordring, der skal udføres, kan, med afsenderens samtykke,

erstatte udleveringen af et luftfragtbrev. Hvis sådan anden metode

er anvendt, skal befordreren på afsenderens anmodning til

afsenderen udlevere en kvittering for godset, der muliggør

identifikation af forsendelsen og adgang til den information, som

er indeholdt i fortegnelsen, der er bevaret ved sådan anden

metode.

3. Umuligheden af på omladnings- og bestemmelsessteder at anvende den

i denne artikels stykke 2 nævnte anden metode, som kan bevare

fortegnelsen over befordringen, giver ikke befordreren ret til at

afvise at modtage godset til befordring.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
artikel 5, stykke 2, er anvendt. 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

artikel 5, stykke 2, er anvendt.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
Artikel 6 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

Artikel 6

1. Luftfragtbrevet skal udfærdiges af afsenderen i tre originale

eksemplarer.

2. Det første eksemplar skal betegnes »til befordreren«; det skal

underskrives af afsenderen. Det andet eksemplar skal betegnes »til

modtageren«; det skal underskrives af afsenderen og af

befordreren. Det tredje eksemplar skal underskrives af befordreren

og overgives af ham til afsenderen, efter at godset er blevet

modtaget.

3. Befordrerens og afsenderens underskrifter kan være påtrykt eller

påstemplet.

4. Hvis befordreren efter afsenderens anmodning udfærdiger

luftfragtbrevet, skal han anses for at have handlet på afsenderens

vegne, medmindre det modsatte bevises.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
Artikel 7 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

Artikel 7

Når der er mere end een forsendelse

a) har godsbefordreren ret til at kræve, at afsenderen udfærdiger

særskilte luftfragtbreve;

b) har afsenderen ret til at kræve, at befordreren udleverer

særskilte kvitteringer, når den anden metode, der er henvist til i

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
Artikel 8 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

Artikel 8

Luftfragtbrevet og kvitteringen for godset skal indeholde

a) en angivelse af afgangsog bestemmelsessted;

b) hvis afgangs- og bestemmelsesstedet er beliggende inden for en

enkelt Høj Kontraherende Parts territorium med eet eller flere

aftalte mellemlandingssteder beliggende indenfor en anden stats

territorium en angivelse af mindst eet sådant mellemlandingssted;

og

c) en angivelse af forsendelsens vægt.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
Artikel 9 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

Artikel 9

Manglende overholdelse af bestemmelserne i artiklerne 5 til 8 skal

ikke indvirke på eksistensen eller gyldigheden af

befordringsaftalen, som ikke desto mindre skal være undergivet

reglerne i denne konvention, herunder dem, der vedrører

begrænsning af ansvaret.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
KAPITEL 9 affattes således: 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

KAPITEL 9 affattes således

»Kapitel 9

BEFORDRING MED LUFTFARTØJ

ANVENDELSESOMRÅDE

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
Kapitel 9 affattes således: 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

Kapitel 9 affattes således

»Kapitel 9

BEFORDRING MED LUFTFARTØJ

Anvendelsesområde

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
kapitel 9. Systematikken svarer til det nugældende kapitels. I 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

kapitel 9. Systematikken svarer til det nugældende kapitels. I

bilag 1 til lovforslaget er gengivet det gældende kapitel 9.

I bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser er

sammenhængen med bestemmelserne i de internationale aftaler

angivet i en parentes under paragrafnumrene. »Warszawa« betegner

den oprindelige Warszawa-konvention. »Warszawa/ Haag« betegner

Warszawa-konventionen, som ændret ved Haag-protokollen.

»Guatemala« og »Montreal« betegner henholdsvis

Guatemala-protokollen og en Montreal-protokol. De anførte

artikelnumre henviser til artikler i Warszawa-konventionen i dens

seneste affattelse.

3. De vigtigste ændringer i forslaget.

a) Befordrerens ansvar.

I overensstemmelse med Warszawa/ Haag er befordreren efter de

gældende lovbestemmelser ansvarlig for personskade på passagerer,

der indtræffer om bord på luftfartøj eller i forbindelse med

passagerernes ind- eller udstigning. Befordreren er desuden

ansvarlig for skade på rejsegods og gods, medens det er i

befordrerens varetægt på en flyveplads eller i luftfartøj eller,

ved landing uden for en flyveplads, på et hvilket som helst andet

sted. Befordreren er endelig også ansvarlig for forsinkelse med

transporten.

I alle disse tilfælde er befordreren imidlertid fri for ansvar, hvis

han beviser, at han og hans folk har taget alle nødvendige

forholdsregler for at undgå skaden, eller at dette ikke har været

muligt for dem. Der er således tale om et såkaldt

præsumptionsansvar, dvs., et ansvar med omvendt bevisbyrde.

I lovforslaget foreslås i overensstemmelse med Guatemala-protokollen

og Montreal-protokol nr. 4 et strengere ansvar, objektivt ansvar,

der skal gælde for alle skader bortset fra sådanne, der skyldes

forsinkelse. Befordreren er således også ansvarlig for nukleare

skader, der er omfattet af lov nr. 332 af 19. juni 1974 om

atomskader, jfr. denne lovs § 18, hvis betingelserne herfor i

luftfartsloven i øvrigt er opfyldt. Har befordreren måttet betale

erstatning for nuklear skade, indtræder befordreren i den

skadelidtes rettigheder mod den atomanlægsindehaver, som er

ansvarlig efter atomansvarsloven, jfr. denne lovs § 19.

Efter forslagets § 106 er befordreren ansvarlig for skade på

passagerer, selv om skaden er hændelig. Som

ansvarsfritagelsesgrund gælder kun, at personskaden udelukkende

skyldes passagerens helbredstilstand. På den anden side skal

erstatningen nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte selv

forsætligt eller uagtsomt har medvirket til skaden, og

erstatningen kan aldrig overstige 100.000 SDR, jfr. senere

nedenfor.

Ved udmålingen af erstatningen, herunder godtgørelse for varigt meen

m.v., der skal foretages efter bestemmelserne i lov om

erstatningsansvar, er der således ikke mulighed for helt eller

delvis at se bort fra skadelidtes medvirken til skaden, ligesom

erstatningsudmålingen begrænses af det nævnte ansvarsbeløb.

Også ved skader på rejsegods og gods foreslås der objektivt ansvar,

lovforslagets §§ 107 og 108. For rejsegods gælder ansvaret altid

bortset fra tilfælde, hvor skaden udelukkende skyldes rejsegodsets

egen beskaffenhed eller fejl i dette. Tilsvarende gælder ved

befordring af gods. Men her skal befordreren tillige være

ansvarsfri, hvis skaden skyldes enten mangelfuld emballering

udført af en anden end befordreren, dennes ansatte eller nogen,

som har handlet på befordrerens vegne, eller krigshandling, væbnet

konflikt eller udøvelse af offentlig myndighed i forbindelse med

godsets indførsel, udførsel eller transitering. Desuden gælder det

også ved rejsegods og gods, at erstatningen skal nedsættes, hvis

skadelidte forsætligt eller uagtsomt har medvirket til skaden.

Til skærpelsen af befordrerens ansvar bidrager også forhøjelsen af

grænsen for befordrerens ansvar i tilfælde af personskade,

forslagets § 111, stk. 1. Den grænse, der indførtes ved

Guatemala-protokollen, indebærer en 6-dobling af ansvarsgrænsen i

Warszawa/ Haag. Ved Montreal-protokol nr. 3 blev grænsen som

nævnt under punkt 1 omregnet til 100.000 SDR. For danske

lufttrafikforetagender indebærer denne grænse ikke nogen

forhøjelse, idet en sådan grænse isoleret blev indført for disse

ved lov nr. 87 af 13. marts 1985. Beløbet udgjorde dengang ca. 1,1

mill. kr. Som følge af kursudviklingen svarer 100.000 SDR pr. 15.

oktober 1986 til ca. 910.000 kr. efter den kurs, der er fastsat af

Den internationale Valutafond.

Dette forhold afspejler en uheldig side af systemet med en fast

ansvarsgrænse angivet i en internationalt vedtaget regningsenhed.

Det må dog antages, at typiske personskader i langt de fleste

tilfælde endnu i en årrække vil kunne dækkes inden for

ansvarsgrænsen. Vil en passager i alle tilfælde være sikker på

fuld erstatning, må der tegnes forsikring. Guatemala-protokollen

forudsætter den mulighed, at der på grund af den absolutte

ansvarsgrænse ved personskade, jfr. nedenfor, kan blive tale om

etablering af supplerende forsikringsordninger. Danmark vil

fortsat holde kontakt med Norge og Sverige med henblik på

mulighederne for etablering af en sådan supplerende ordning.

Under drøftelserne i Guatemala var der ikke udelt tilfredshed med

indførelse af objektivt ansvar, og mange lande, der var enige i,

at Haag-protokollens ansvarsbeløb ved personskade var for lavt,

fandt 6-doblingen af dette beløb unødvendig høj.

Som et led i et kompromis bestemtes det, at ansvarsgrænsen til

gengæld aldrig skal kunne overskrides, heller ikke selv om

befordreren har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Også

bestemmelsen om obligatorisk nedsættelse eller bortfald af

erstatningen i tilfælde af skadelidtes medvirken til skaden er et

led i dette kompromis.

Både den absolutte ansvarsgrænse, lovforslagets § 113, og reglerne om

obligatorisk lempelse af ansvaret i tilfælde af skadelidtes

medvirken, lovforslagets § 110, stk. 1 og 2, står i modsætning til

almindelige erstatningsregler ikke blot i Danmark, men også i de

andre nordiske lande. Det er den almindelige opfattelse, som

indtil nu desuden er tiltrådt af parlamenterne i Sverige og

Finland, at disse afvigelser, der isoleret set er mindre

tilfredsstillende, kan anses for acceptable som modydelse for den

vigtige forbedring for brugerne, som indførelse af objektivt

ansvar og en højere ansvarsgrænse indebærer.

b) Lempelser af kravene til indholdet af billetter og andre

befordringsdokumenter.

De gældende krav om udstedelse af billetter, rejsegodsbeviser og

luftfragtbreve samt kravene til disse dokumenters indhold udgør en

hindring for befordrerens mulighed for at rationalisere og

billiggøre forretningsgange bl.a. gennem anvendelse af

edb-registrering af oplysninger. I overensstemmelse med de

ændringer, der er gennemført ved Guatemala-protokollen og

Montreal-protokol nr. 4, foreslås de gældende bestemmelser (§§ 92,

93 og 97) lempet, dels ved at indholdet af oplysningerne i de

nævnte dokumenter forenkles, dels ved at dokumenterne helt kan

udelades, hvis de nødvendige oplysninger registreres på en måde,

der betryggende sikrer deres eksistens.

For indenrigs befordring er den i dag gældende, men hidtil

ubenyttede, adgang for ministeren for offentlige arbejder til at

fravige kravene til befordringsdokumenternes indhold foreslået

erstattet af en bestemmelse, lovforslagets § 123, hvorefter

udstedelse af disse dokumenter ikke er nødvendig i

indenrigsluftfarten, selv om oplysningerne om befordringen ikke

registreres på anden måde.

4. Udkast til lovforslaget har været sendt til udtalelse hos følgende

myndigheder, erhvervsvirksomheder og organisationer

Præsidenten for Østre Landsret,

Præsidenten for Vestre Landsret,

Præsidenten for Sø- og Handelsretten,

Præsidenten for Københavns Byret,

Præsidenten for Retten i Århus,

Præsidenten for Retten i Odense,

Præsidenten for Retten i Aalborg,

Statens Luftfartsvæsen,

Den danske Dommerforening,

Advokatrådet,

SAS, Head Office,

SAS, Region Danmark,

Conair A/ S,

Maersk Air I/ S,

Sterling Airways A/ S,

Cimber Air A/ S,

Danair A/ S,

Grønlandsfly A/ S,

Erhvervsflyvningens Sammenslutning,

Kongelig Dansk Aeroklub,

AOPA Denmark,

Assurandør-Societetet,

Dansk Pool for luftfartsforsikring,

Erhvervenes Transportudvalg,

Dansk Speditørforening,

Forbrugerrådet,

Foreningen af Rejsearrangører i Danmark,

5. Forslagets økonomiske konsekvenser.

a) Det offentlige.

Ingen.

b) Erhvervslivet.

Bestemmelserne om befordringsdokumenter forventes at føre til en vis

formindskelse af transportudgifterne. Det er vanskeligt at

bedømme, om ændringerne af befordrerens ansvar vil påvirke dennes

ansvarsforsikringsudgifter. På den ene side bliver der som nævnt

tale om objektivt ansvar. På den anden side risikerer befordreren

ikke længere, at dennes ansvarsgrænse gennembrydes ved forsæt og

grov uagtsomhed.

Det må dog nok forventes, at den forhøjede ansvarsgrænse vedrørende

rejsegods vil indebære en vis forøgelse af

luftfartsforetagendernes udgifter i form enten af forhøjede

forsikringspræmier eller af afholdelse af større erstatninger

inden for ansvarsforsikringernes selvrisiko. BEMÆRKNINGER TIL

LOVFORSLAGETS ENKELTE BESTEMMELSER

Til § 1

Til § 90

(Warszawa art. 1)

Bortset fra redaktionelle ændringer svarer bestemmelsen til den

gældende.

Til § 91

(Montreal 4, art. 2 og art. 34)

Ifølge det gældende stk. 1 finder bestemmelserne i kapitel 9,

herunder begrænsningen af befordrerens ansvar, ikke anvendelse på

befordring af post.

Befordreren kan naturligvis ved aftale begrænse sit ansvar over for

postvæsenet, men en sådan begrænsning kan befordreren ikke gøre

gældende over for postkunden, hvis denne på et andet grundlag end

en befordringsaftale rejser erstatningskrav mod befordreren.

I overensstemmelse med artikel 2 i Montreal-protokol 4 er det derfor

i den foreslåede § 91, STK. 1, præciseret, at befordreren

udelukkende er ansvarlig over for postvæsenet og efter de

bestemmelser, der gælder mellem dem. Postkunden er således henvist

til at rette et eventuelt erstatningskrav imod postvæsenet.

Bestemmelsen i STK. 3 svarer med en redaktionel ændring til den

gældende.

Til § 92

(Guatemala art. 3)

Bestemmelserne i lovforslagets § 92 indebærer dels en lempelse af det

gældende krav til billettens indhold og dels, at der skabes

mulighed for i stedet for udstedelse af billetter at anvende et

andet registreringssystem.

Bestemmelsen i STK. 1, der muliggør udstedelse også af kollektive

billetter således, at der ved grupperejser kan udstedes een

billet, angiver de oplysninger, billetten skal indeholde.

I medfør af bestemmelsen i STK. 2 kan befordreren dog undlade at

udstede billetter, hvis de obligatoriske oplysninger, jfr. stk. 1,

registreres på anden måde. Bestemmelsen giver således befordreren

mulighed for i stedet at benytte sig af f.eks. edb-registrering.

Den omstændighed, at befordreren ikke behøver at udstede

billetter, indebærer ikke, at passageren ikke fortsat har ret til

at kræve oplysninger om vilkårene for befordringsaftalen og til at

kræve sædvanlig kvittering for modtagelsen af betalingen for

befordringen.

Da billetten ikke blot har informationsværdi for passageren, men også

tjener som bevis for befordringsaftalen, bør der naturligvis tages

hensyn hertil ved den nærmere tilrettelæggelse af

registreringssystemerne. Ministeriet har dog ikke anset det for

nødvendigt at indsætte en særlig bestemmelse herom.

Bestemmelsen i STK. 3 medfører i modsætning til den gældende

bestemmelse, at selv om de i stk. 1 og stk. 2 nu fastsatte

forskrifter ikke er overholdt, gælder bestemmelserne i kapitel 9,

herunder bestemmelserne om ansvarsbegrænsning.

Begrænsningen af befordrerens ansvar vil således ikke mere være

afhængig af, om der er udstedt billet eller henvist til

ansvarsbegrænsningen i billetten.

Bestemmelsen om, at luftfragtbrevet skal indeholde angivelse af, at

Warszawa-konventionen eller tilsvarende lovgivning kan være

anvendelig, er udgået.

Til § 93

(Guatemala art. 4)

Bestemmelserne, der kun vedrører indskrevet rejsegods, indeholder

forenklede regler om rejsegodsbevis, der svarer til dem, der er

fastsat i forslagets § 92 om passagerbilletter.

Til § 94

(Montreal 4, art. 5)

Bestemmelserne i lovforslagets § 94 skaber, i lighed med hvad der er

fastsat i forslagets §§ 92 og 93, mulighed for at erstatte

befordringsdokumenterne med et edb-registreringssystem. Det er

forudsat, at det især er på godssiden, at de foreslåede ændringer

vil få deres egentlige betydning, idet en overgang til

edb-registrering må antages at medføre en væsentlig tids- og

omkostningsbesparelse ved befordring af gods.

Bestemmelsen i STK. 1 foreskriver, at der ved befordring af gods skal

udfærdiges luftfragtbrev.

Ifølge bestemmelsen i STK. 2 skal afsenderen give sit samtykke til,

at der ikke udfærdiges luftfragtbrev, men at oplysningerne om den

konkrete befordring registreres på anden måde. I så tilfælde har

afsenderen ret til at få en godskvittering, der indeholder sådanne

oplysninger, at godset kan identificeres.

Godskvitteringen skal give afsenderen mulighed for at blive gjort

bekendt med de registrerede oplysninger, jfr. STK. 3. Dette gælder

naturligvis kun de oplysninger, som befordreren har pligt til at

registrere, men ikke sådanne andre oplysninger, som befordreren

har registreret til eget internt brug.

For ikke at besværliggøre befordring af gods til lande eller steder,

der ikke råder over sådant teknisk udstyr, som måtte være i brug

på det sted, hvor godset skal indleveres til befordring, er det

fastsat i STK. 4, at befordreren ikke af den grund kan nægte at

modtage godset til befordring.

Til § 95

(Montreal 4, art. 6)

Bestemmelsen i STK. 1 indebærer visse forenklinger. Det kræves ikke,

at luftfragtbrevet afleveres sammen med godset, og det kræves

heller ikke, at modtagerens eksemplar af luftfragtbrevet følger

godset. Endelig er kravet om, at befordrerens underskrift skal

påføres luftfragtbrevet, forinden godset tages om bord, udgået, og

også befordrerens underskrift kan være trykt.

STK. 2 svarer til den gældende bestemmelse i § 95, stk. 3.

Til § 96

(Montreal 4, art. 7)

STK. 1 svarer med en redaktionel ændring til den gældende bestemmelse

i § 96, stk. 1.

Bestemmelsen i STK. 2 giver afsenderen ret til at kræve særskilte

godskvitteringer i de tilfælde, hvor der på grund af f.eks.

edb-registrering ikke udfærdiges luftfragtbreve.

Til § 97

(Montreal 4, art. 8)

Bestemmelsen opregner de oplysninger, luftfragtbrevet og

godskvitteringen skal indeholde. Bortset fra kravet om angivelse

af forsendelsens vægt, svarer de foreskrevne oplysninger til dem,

der kræves efter lovforslagets §§ 92 og 93 (passagerbilletter og

rejsegodsbeviser).

Bestemmelsen om, at luftfragtbrevet skal indeholde angivelse af, at

Warszawa-konventionen eller tilsvarende lovgivning kan være

anvendelig, er udgået.

Til § 98

(Montreal 4, art. 9)

Den nye affattelse af § 98 svarer til lovforslagets § 92, stk. 3, og

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
kapitel 9 (bortset fra § 126) om gods skal anvendes i forhold til 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

kapitel 9 (bortset fra § 126) om gods skal anvendes i forhold til

en sådan stat.

I forhold til en stat, som kun har tilsluttet sig Montreal-protokol

nr. 4, skal omvendt de gældende bestemmelser i kapitel 9 (bortset

fra § 126) om passagerer og rejsegods anvendes. En sådan stat har

nemlig tilsluttet sig Warszawa/ Haag, som ændret ved

Montreal-protokol nr. 4. Eftersom bestemmelserne om befordring af

passagerer og rejsegods ikke er ændret ved Montreal-protokol nr.

4, er en sådan stat, for så vidt angår befordring af passagerer og

rejsegods, kun bundet af Warszawa/ Haag.

De foreslåede lovbestemmelser vil således i forholdet mellem Danmark

og andre stater kun fuldt ud gælde over for stater, der har

tilsluttet sig både Montreal-protokol nr. 3 og 4.

Til § 126 a

Forslaget svarer med redaktionelle ændringer til den gældende

bestemmelse i § 126 a.

TIL § 2

Bestemmelsen indeholder ikrafttrædelses- og overgangsregler.

Da SAS-samarbejdet nødvendiggør en samtidig ikraftsættelse af loven i

de skandinaviske lande, foreslås det, at ministeren for offentlige

arbejder bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for lovens

ikrafttræden.

Som allerede nævnt ovenfor, er lovforslagets bestemmelser om

billetter, rejsegodsbeviser m.v. betydeligt forenklede i forhold

til den gældende retstilstand. På denne baggrund er det fundet

ønskeligt, at der eventuelt på et tidligere tidspunkt kan skabes

mulighed for indenrigsluftfarten til at indføre mere rationelle

administrative systemer i forbindelse med befordringen af

passagerer, rejsegods og gods. Det foreslås derfor, at ministeren

for offentlige arbejder kan sætte loven i kraft på et tidligere

tidspunkt med virkning for indenrigsluftfarten.

Selv om det kun er et fåtal af stater, der ikke har ratificeret

Warszawa-konventionen i nogen af dens affattelser, er det fundet

hensigtsmæssigt, at loven fra samme tidspunkt kommer til at gælde

for luftbefordring, der ikke er omfattet af konventionen.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
Kapitel 9 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

Kapitel 9

BEFORDRING MED LUFTFARTØJ

Anvendelsesområde

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
kapitel 9 gælder i stedet de tilsvarende bestemmelser i lov nr. 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

kapitel 9 gælder i stedet de tilsvarende bestemmelser i lov nr.

123 af 7. maj 1937.

Stk. 2. For de befordringsaftaler, der omhandles i stk. 1, 1.

punktum, gælder følgende ansvarsbegrænsninger i stedet for dem,

der er angivet i § 22 i lov nr. 123 af 7. maj 1937

1) ved skade på passagerer: 8.300 SDR,

2) ved skade på indskrevet rejsegods eller gods: 17 SDR,

3) ved skade på rejsegods, der ikke er overgivet i befordrerens

varetægt: 332 SDR.

Stk. 3. Ved SDR forstås den i § 111, stk. 5, omhandlede

regningsenhed.

*) Henvisningen til § 126, 3. og 4. punktum gælder § 126, stk. 1.

Stk. 4. Ved befordring af passagerer, udført af dansk

lufttrafikforetagende, gælder dog § 111 a.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
Artikel 10 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

Artikel 10

1. Afsenderen er ansvarlig for rigtigheden af de nærmere oplysninger

og erklæringer vedrørende godset, der er indføjet i

luftfragtbrevet af ham eller på hans vegne, eller afgivet af ham

eller på hans vegne til befordreren til indføjelse i kvitteringen

for godset eller til indføjelse i fortegnelsen, der er bevaret ved

den anden metode, der er nævnt i artikel 5, stykke 2.

2. Afsenderen skal holde befordreren skadesløs for al skade, der er

lidt af ham eller af enhver anden person, over for hvem

befordreren er ansvarlig, som følge af uregelmæssigheder,

unøjagtigheder eller ufuldstændigheder vedrørende de nærmere

oplysninger og erklæringer, der er afgivet af afsenderen eller på

hans vegne.

3. Under iagttagelse af bestemmelserne i denne artikels stykke 1 og 2

skal befordreren holde afsenderen skadesløs for al skade, der er

lidt af ham eller af enhver anden person, over for hvem afsenderen

er ansvarlig, som følge af uregelmæssigheder, unøjagtigheder eller

ufuldstændigheder vedrørende de nærmere oplysninger og

erklæringer, der er indføjet af befordreren eller på hans vegne i

kvitteringen for godset eller i fortegnelsen, som er bevaret ved

den anden metode, der er nævnt i artikel 5, stykke 2.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
Artikel 11 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

Artikel 11

1. Luftfragtbrevet eller kvitteringen for godset er PRIMA FACIE bevis

for indgåelsen af aftalen, for modtagelsen af godset og for de

befordringsvilkår, der er nævnt deri.

2. Enhver erklæring i luftfragtbrevet eller i kvitteringen for godset

vedrørende godsets vægt, dimensioner og emballering såvel som

sådanne vedrørende antallet af forsendelser, er PRIMA FACIE bevis

for de angivne forhold; sådanne, der vedrører godsets mængde,

rumfang og tilstand, udgør ikke noget bevis mod befordreren,

medmindre de både er blevet, og i luftfragtbrevet er angivet som

være blevet kontrolleret af ham i afsenderens nærværelse, eller

vedrører godsets synlige tilstand.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
Artikel 12 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

Artikel 12

1. Under iagttagelse af hans ansvar for at overholde alle sine

forpligtelser i henhold til befordringsaftalen har afsenderen ret

til at disponere over godset ved at tage det tilbage fra afgangs-

eller ankomstlufthavnen eller ved at standse det i løbet af rejsen

ved enhver landing eller ved at kræve det udleveret på

bestemmelsesstedet eller i løbet af rejsen til en anden person end

den oprindeligt angivne modtager eller ved at kræve det

tilbagesendt til afgangslufthavnen. Han må ikke udøve denne

dispositionsret på en sådan måde, at den kan skade befordreren

eller andre afsendere, og han må godtgøre enhver udgift, som

udøvelsen af denne ret har givet anledning til.

2. Hvis det er umuligt at udføre afsenderens ordrer, skal befordreren

omgående meddele ham dette.

3. Hvis befordreren adlyder afsenderens ordrer vedrørende

dispositionen over godset uden at kræve forevisning af det

eksemplar af luftfragtbrevet eller kvitteringen for godset, der er

udleveret til den sidstnævnte, vil han, uden præjudice for sin ret

til erstatning fra afsenderen, være ansvarlig for enhver skade,

som derved måtte være forvoldt enhver person, som lovligt er i

besiddelse af dette eksemplar af luftfragtbrevet eller

kvitteringen for godset.

4. Den ret, der er tildelt afsenderen, ophører på det tidspunkt, hvor

modtagerens ret begynder i overensstemmelse med artikel 13. Ikke

desto mindre, hvis modtageren afslår at modtage godset, eller hvis

det ikke er muligt at sætte sig i forbindelse med ham,

genindtræder afsenderen i sin dispositionsret.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
artikel 12, er modtageren berettiget til ved godsets ankomst til 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

artikel 12, er modtageren berettiget til ved godsets ankomst til

bestemmelsesstedet at kræve, at befordreren udleverer godset til

ham mod betaling af skyldige omkostninger og mod at opfylde

befordringsvilkårene.

2. Medmindre andet er aftalt, er det befordrerens pligt at give

meddelelse til modtageren, så snart som godset ankommer.

3. Hvis befordreren vedgår godsets bortkomst, eller hvis godset ikke

er ankommet ved udløbet af syv dage efter datoen, på hvilken det

skulle være ankommet, er modtageren berettiget til over for

befordreren at gennemtvinge de rettigheder, der hidrører fra

befordringsaftalen.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
Artikel 13 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

Artikel 13

1. Bortset fra, når afsenderen har udøvet sin ret i henhold til

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
Artikel 14 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

Artikel 14

Afsenderen henholdsvis modtageren kan, hver i sit eget navn,

gennemtvinge alle de rettigheder, der er givet dem ved artiklerne

12 og 13, hvad enten han handler på egne vegne eller på en andens

vegne, forudsat at han opfylder de forpligtelser, der er pålagt

ved befordringsaftalen.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
Artikel 15 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

Artikel 15

1. Artiklerne 12, 13 og 14 indvirker ikke på hverken afsenderens og

modtagerens indbyrdes forhold eller de gensidige forhold mellem

tredieparter, hvis rettigheder er afledt enten fra afsenderen

eller fra modtageren.

2. Bestemmelserne i artiklerne 12, 13 og 14 kan kun ændres ved

udtrykkelig bestemmelse i luftfragtbrevet eller i kvitteringen for

godset.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
Artikel 16 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

Artikel 16

1. Afsenderen skal afgive sådanne oplysninger og sådanne dokumenter,

som er nødvendige for at overholde told-, accise- eller

politiformaliteter, før godset kan udleveres til modtageren.

Afsenderen er ansvarlig over for befordreren for enhver skade, som

manglen, utilstrækkeligheden eller ukorrektheden af enhver sådan

oplysning eller dokumenter har givet anledning til, medmindre

skaden skyldes befordrerens, hans ansattes eller agenters fejl.

2. Befordreren er ikke forpligtet til at undersøge korrektheden eller

tilstrækkeligheden af sådanne oplysninger eller dokumenter.'

Artikel IV

Konventionens artikel 18 udgår og erstattes af følgende

»Artikel 18

1. Befordreren er ansvarlig for skade, der er lidt i tilfælde af

ødelæggelse eller tab af eller skade på hvilket som helst

indskrevet rejsegods, hvis den begivenhed, der forvoldte den

således lidte skade, fandt sted under luftbefordringen.

2. Befordreren er ansvarlig for skade, der er lidt i tilfælde af

ødelæggelse eller tab af eller skade på gods, alene på betingelse

af, at den begivenhed, der forvoldte den således lidte skade,

fandt sted under luftbefordringen.

3. Befordreren er imidlertid ikke ansvarlig, hvis han beviser, at

ødelæggelsen, tabet af eller skaden på godset udelukkende skyldtes

en eller flere af følgende

a) dette gods« iboende mangel, beskaffenhed eller fejl;

b) mangelfuld emballering af dette gods udført af en anden person end

befordreren, hans ansatte eller agenter;

c) en krigshandling eller en væbnet konflikt;

d) en offentlig myndigheds handling udøvet i forbindelse med godsets

indførsel, udførsel eller transitering.

4. Luftbefordringen betyder i denne artikels foregående stykker det

tidsrum, i hvilket rejsegodset eller godset er i befordrerens

varetægt, hvad enten det er i en lufthavn eller om bord på et

luftfartøj eller, i tilfælde af landing uden for en lufthavn, på

et hvilket som helst andet sted.

5. Tidsrummet for luftbefordringen udstrækker sig ikke til nogen

befordring til lands, til vands eller ad flod udført uden for en

lufthavn. Hvis en sådan befordring imidlertid finder sted under

udførelsen af en aftale om luftbefordring med henblik på

indladning, udlevering eller omladning, formodes enhver skade at

have været en følge af en begivenhed, der fandt sted under

luftbefordringen, medmindre det modsatte bevises.'

Artikel V

Konventionens artikel 20 udgår og erstattes af følgende

»Artikel 20

Ved befordring af passagerer og rejsegods og i tilfælde af skade

forvoldt af forsinkelse ved befordring af gods skal befordreren

ikke være ansvarlig, hvis han beviser, at han og hans ansatte og

agenter har truffet alle nødvendige forholdsregler for at undgå

skaden, eller at det var umuligt for dem at træffe sådanne

forholdsregler.«

Artikel VI

Konventionens artikel 21 udgår og erstattes af følgende

»Artikel 21

1. Hvis befordreren ved befordring af passagerer og rejsegods

beviser, at skaden var forårsaget ved, eller der var bidraget til

den ved den skadelidte persons uagtsomhed, kan retten i

overensstemmelse med bestemmelserne i dens egen lovgivning helt

eller delvis fritage befordreren for hans ansvar.

2. Hvis befordreren ved befordring af gods beviser, at skaden var

forårsaget ved, eller der var bidraget til den ved uagtsomhed

eller anden uretmæssig handling eller undladelse af den person,

der kræver erstatning, eller den person, fra hvem han afleder sine

rettigheder, skal befordreren helt eller delvis være fritaget fra

sit ansvar over for skadelidte i den udstrækning, hvor sådan

uagtsomhed eller uretmæssig handling eller undladelse forårsagede

eller bidrog til skaden.«

Artikel VII

I konventionens artikel 22

a) udgår ordene »og af gods« i stykke 2 a).

b) indsættes efter stykke 2 a) følgende stykke

»b) Ved befordring af gods er befordrerens ansvar begrænset til et

beløb på 17 særlige trækningsrettigheder pr. kilogram, medmindre

afsenderen på det tidspunkt, hvor forsendelsen blev overgivet til

befordreren, har angivet en særlig interesse i levering på

bestemmelsesstedet, og hvis påkrævet, har betalt et tillægsbeløb.

I så fald er befordreren forpligtet til at udrede et beløb, der

ikke overstiger det angivne beløb, medmindre han beviser, at dette

beløb er større end afsenderens virkelige interesse i levering på

bestemmelsesstedet.«

c) skal stykke 2 b) betegnes som stykke 2 c).

d) indsættes efter stykke 5 følgende stykke

»6. De beløb, der er udtrykt i den særlige trækningsrettighed i denne

artikel, skal anses for at henvise til den særlige

trækningsrettighed, som defineret af Den internationale

Valutafond. Omregning af beløbene til nationale valutaer skal i

tilfælde af retstvister foretages i overensstemmelse med værdien

af sådanne valutaer udtrykt i den særlige trækningsrettighed på

datoen for dommen. Værdien af en national valuta udtrykt i den

særlige trækningsrettighed, for så vidt angår en Høj Kontraherende

Part, som er medlem af Den internationale Valutafond, skal

beregnes i overensstemmelse med den metode for værdiansættelse,

der anvendes af Den internationale Valutafond i dens virksomhed og

ved dens transaktioner, og som er gældende på datoen for dommen.

Værdien af en national valuta udtrykt i den særlige

trækningsrettighed, for så vidt angår en Høj Kontraherende Part,

som ikke er medlem af Den internationale Valutafond, skal beregnes

på en måde, der er fastsat af denne Høje Kontraherende Part.

Ikke desto mindre kan de stater, som ikke er medlemmer af Den

internationale Valutafond, og hvis lovgivning ikke tillader

anvendelsen af bestemmelserne i artikel 22, stykke 2 b), på

tidspunktet for ratifikation eller tiltrædelse eller på ethvert

andet senere tidspunkt erklære, at befordrerens ansvarsgrænse ved

retstvister inden for deres territorier er fastsat til et beløb på

to hundrede og halvtreds monetære enheder pr. kilogram. Denne

monetære enhed svarer til femogtres et halvt milligram guld af en

finhed på ni hundrede promille. Dette beløb kan omregnes til

vedkommende nationale valuta i runde tal. Omregningen af dette

beløb til den nationale valuta skal ske i overensstemmelse med

lovgivningen i vedkommende stat.«

Artikel VIII

Konventionens artikel 24 udgår og erstattes af følgende

»Artikel 24

1. Ved befordring af passagerer og rejsegods kan ethvert

erstatningssøgsmål, uanset hvorpå det støttes, kun rejses i

overensstemmelse med de vilkår og begrænsninger, der er fastsat i

denne konvention, uden præjudice for spørgsmålet om, hvilke

personer, der har retten til at anlægge sag, og hvad der er deres

respektive rettigheder.

2. Ved befordring af gods kan ethvert erstatningssøgsmål, uanset

hvorpå det støttes, enten i henhold til denne konvention eller i

kontrakt eller uden for kontrakt eller på anden måde, kun rejses i

overensstemmelse med de vilkår og ansvarsgrænser, der er fastsat i

denne konvention, uden præjudice for spørgsmålet om, hvilke

personer, der har retten til at anlægge sag, og hvad der er deres

respektive rettigheder. Sådanne ansvarsgrænser udgør

maksimumgrænser og må ikke overskrides, uanset de omstændigheder,

der gav anledning til ansvaret.«

Artikel IX

Konventionens artikel 25 udgår og erstattes af følgende

»Artikel 25

Ved befordring af passagerer og rejsegods gælder de ansvarsgrænser,

der er angivet i artikel 22, ikke, hvis det er bevist, at skaden

var en følge af en handling eller undladelse, der skyldtes

befordreren, hans ansatte eller agenter, begået med hensigt til at

forvolde skade eller hensynsløst og med viden om, at skade

sandsynligvis ville opstå; i tilfælde af, at sådan handling eller

undladelse skyldes en ansat eller agent, er det dog en betingelse,

at det også er bevist, at han handlede i sin tjeneste.«

Artikel X

I konventionens artikel 25 A udgår stykke 3 og erstattes af følgende

»3. Ved befordring af passagerer og rejsegods skal bestemmelserne i

denne artikels stykke 1 og 2 ikke gælde, hvis det er bevist, at

skaden var en følge af en handling eller undladelse, der skyldtes

den ansatte eller agenten, begået med hensigt til at forvolde

skade eller hensynsløst og med viden om, at skade sandsynligvis

ville opstå.«

Artikel XI

Efter konventionens artikel 30 indsættes følgende artikel

»Artikel 30 A

Intet i denne konvention skal præjudicere spørgsmålet om, hvorvidt en

person, der er ansvarlig for skade i overensstemmelse med dens

bestemmelser, har en ret til regres mod nogen anden person.«

Artikel XII

Konventionens artikel 33 udgår og erstattes af følgende

»Artikel 33

Bortset fra, hvad der er fastsat i artikel 5, stykke 3, skal intet i

denne konvention hindre befordreren enten i at afvise at indgå

enhver befordringsaftale eller i at udfærdige regulativer, som

ikke strider mod bestemmelserne i denne konvention.«

Artikel XIII

Konventionens artikel 34 udgår og erstattes af følgende

»Artikel 34

Bestemmelserne i artiklerne 3 til 8 inklusive vedrørende

befordringsdokumenter skal ikke finde anvendelse i tilfælde af

befordring udført under ekstraordinære omstændigheder uden for en

luftbefordrers normale virksomhed.«

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
artikel 17, stk. 3, betyder betegnelsen »rejsegods« i 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

artikel 17, stk. 3, betyder betegnelsen »rejsegods« i

Warszawa-konventionen både indskrevet rejsegods og genstande, som

passageren medfører, medmindre andet er angivet. I

overensstemmelse hermed omfatter forslaget således i modsætning

til den gældende bestemmelse både indskrevet rejsegods og

håndbagage samt andre genstande, som passageren selv medtager

under befordringen eller bærer på sig, som f.eks. gangtøj,

briller og armbåndsur.

Befordreren er således ansvarlig for skade som følge af helt eller

delvist tab eller beskadigelse af rejsegods som følge af en

begivenhed, der er indtruffet om bord i et luftfartøj eller i

forbindelse med passagerens ind- eller udstigning. Det tidsrum,

hvori befordreren er ansvarlig for genstande, som passageren selv

medtager eller bærer på sig, er sammenfaldende med det tidsrum,

hvori befordreren er ansvarlig for skade på passagerens person.

Endvidere er befordreren ansvarlig i det tidsrum, hvori rejsegodset

er i hans varetægt, hvilket har størst praktisk betydning med

hensyn til indskrevet rejsegods. Bestemmelsen kan imidlertid også

tænkes at finde anvendelse på genstande, som befordreren tager

sig af for passageren, uden at der formelt er tale om indskrevet

rejsegods. Rejsegodset anses for at være i befordrerens varetægt

fra det tidspunkt, hvor det indskrives eller modtages af

befordreren eller af nogen på befordrerens vegne, uanset om dette

finder sted uden for en flyveplads, f.eks. på et hotel.

Ifølge bestemmelsen i STK. 2 omfatter ansvaret dog ikke skader, der

udelukkende skyldes rejsegodsets egen beskaffenhed eller fejl i

dette. Befordreren er således ikke ansvarlig for f.eks. skade på

sensible glasgenstande, som er anbragt i en kuffert, og som ikke

tåler påvirkningerne under en normal luftbefordring. Befordreren

er heller ikke ansvarlig for skade, som alene er en følge af fejl

i rejsegodset, f.eks. på grund af, at en kuffert er defekt.

Til § 108

(Montreal 4, art. 18)

Lovforslagets § 108 indebærer en ændring af den gældende bestemmelse

i § 107, jfr. § 109, om befordrerens ansvar for gods således, at

der, jfr. STK. 1, i stedet for det gældende præsumptionsansvar

indføres et objektivt ansvar også for skade på grund af tab eller

beskadigelse af gods. »Tab af gods« omfatter både total og partiel

bortkomst af godset. Befordreren er dog, jfr. STK. 2, fri for

ansvar, hvis han beviser, at skaden udelukkende skyldes nogen af

fire i forslaget opregnede årsager.

Befordreren kan således undgå ansvar, hvis skaden udelukkende skyldes

godsets egen beskaffenhed eller fejl i dette, jfr. de specielle

bemærkninger til forslagets § 107, stk. 2. Endvidere er

befordreren ikke ansvarlig, hvis skaden udelukkende skyldes

mangelfuld emballering af godset eller krigshandling eller væbnet

konflikt. Endelig er befordreren ikke ansvarlig, hvis skaden

udelukkende skyldes udøvelse af offentlig myndighed i forbindelse

med godsets indførsel, udførsel eller transitering.

Den sidstnævnte situation omfatter tilfælde som f.eks. eftersyn af

godset af politi, toldvæsen eller sundhedsmyndigheder eller

udstedelse af forbud mod udførsel af visse varer til en anden

stat. Det kræves ikke som en yderligere betingelse for

befordrerens ansvarsfrihed, at myndigheden ved eftersyn eller

andre foranstaltninger har begået fejl eller udvist forsømmelse,

eller at et forbud mangler den fornødne hjemmel. Dette kan

imidlertid få selvstændig betydning, hvis skadelidte kræver

erstatning af myndigheden.

Derimod kan befordreren ikke befri sig fra sit ansvar ved at påberåbe

sig et startforbud for luftfartøjet på grund af, at det ikke

opfylder foreskrevne sikkerhedsbestemmelser. Det samme er

tilfældet, hvis der generelt udstedes forbud mod flyvning med en

vis type luftfartøjer, hvis befordreren kan opfylde

befordringsaftalen med andet luftfartøj og derved afværge, at -

typisk letfordærveligt - gods helt eller delvis går til grunde.

STK. 3 svarer indholdsmæssigt til bestemmelsen i den gældende § 107,

stk. 2.

Til § 109

(Warszawa art. 19 og Guatemala art. 20 sammenholdt med Montreal 4,

art. 20)

Forslaget viderefører den gældende bestemmelse i § 108, jfr. § 109,

om befordrerens ansvar for skade, som skyldes forsinkelse af

passagerer, rejsegods og gods, således, at der i dette tilfælde

fortsat er tale om et præsumptionsansvar. Befordreren er

naturligvis også ansvarlig for sine ansatte efter reglen i Danske

Lov 3.19.2. Som anført i de specielle bemærkninger til forslagets

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
artikel 22, stykke 3 a), ikke skal gælde for dens domstole; og 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

artikel 22, stykke 3 a), ikke skal gælde for dens domstole; og

b) en stat kan når som helst ved en notifikation stilet til

Organisationen for International Civil Luftfart erklære, at

WARSZAWA-KONVENTIONEN, SOM ÆNDRET I HAAG, 1955 OG I GUATEMALA

CITY, 1971, ikke skal gælde for befordring af personer, rejsegods

og gods, der udføres for dens militære myndigheder på luftfartøj

indregistreret i denne stat, hvis samlede lasteevne er blevet

reserveret af sådanne myndigheder eller på disses vegne.

2. Enhver stat, der har taget forbehold i overensstemmelse med det

foregående stykke, kan når som helst tilbagekalde et sådant

forbehold ved notifikation til Organisationen for International

Civil Luftfart.

Artikel XXIV

Organisationen for International Civil Luftfart skal omgående oplyse

alle signatarstater eller tiltrædende stater om datoen for hver

undertegnelse, datoen for deponeringen af hvert ratifikations-

eller tiltrædelsesinstrument, datoen for denne protokols

ikrafttræden og andre relevante oplysninger.

Artikel XXV

I forholdet mellem de deltagere i denne protokol, som også er

deltagere i Tillægskonventionen til Warszawa-konventionen angående

indførelse af visse ensartede regler om international

luftbefordring, der udføres af en anden person end den

kontraherende befordrer, undertegnet i Guadalajara den 18.

september 1961 (herefter benævnt »Guadalajara-konventionen«), skal

enhver henvisning til »Warszawa-konventionen«, der er indeholdt i

Guadalajara-konventionen, omfatte en henvisning

tilWARSZAWA-KONVENTIONEN, SOM ÆNDRET I HAAG, 1955 OG I GUATEMALA

CITY, 1971, i tilfælde, hvor befordringen i henhold til den

aftale, der er nævnt i Guadalajara-konventionens artikel 1, stykke

b), er underkastet denne protokol.

Artikel XXVI

Denne protokol skal indtil 30. september 1971 forblive åben for

undertegnelse af enhver stat, der er nævnt i artikel XVIII, i

Republikken Guatemalas udenrigsministerium og derefter, indtil den

træder i kraft i overensstemmelse med artikel XX, i Organisationen

for International Civil Luftfart. Republikken Guatemalas regering

skal inden for det tidsrum, hvori protokollen skal være åben for

undertegnelse i Guatemala, omgående oplyse Organisationen for

International Civil Luftfart om enhver undertegnelse og om datoen

herfor.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede, der er

behørigt bemyndigede, undertegnet denne protokol.

UDFÆRDIGET i Guatemala City den ottende dag i marts måned i året

nitten hundrede og enoghalvfjerds i tre autentiske tekster på det

engelske, franske og spanske sprog. Organisationen for

International Civil Luftfart skal udfærdige en autentisk tekst af

denne protokol på det russiske sprog. I tilfælde af nogen

uoverensstemmelse skal teksten på det franske sprog, på hvilket

sprog Warszawa-konventionen af 12. oktober 1929 blev udarbejdet,

gå forud.

PROTOCOL

to Amend the Convention for the Unification of Certain Rules Relating

to International Carriage by Air Signed at Warsaw on 12 October

1929 as Amended by the Protocol Done at The Hague on 28 September

1955

THE GOVERNMENTS UNDERSIGNED

CONSIDERING that it is desirable to amend the Convention for the

Unification of Certain Rules Relating to International Carriage by

Air signed at Warsaw on 12 October 1929 as amended by the Protocol

done at The Hague on 28 September 1955,

HAVE AGREED as follows

Chapter I

AMENDMENTS TO THE CONVENTION

Article I

The Convention which the provisions of the present Chapter modify is

the Warsaw Convention as amended at The Hague in 1955.

Article II

Article 3 of the Convention shall be deleted and replaced by the

following

BArticle 3

1. In respect of the carriage of passengers an individual or

collective document of carriage shall be delivered containing

a) an indication of the places of departure and destination;

b) if the places of departure and destination are within the

territory of a single High Contracting Party, one or more agreed

stopping places being within the territory of another State, an

indication of at least one such stopping place.

2. Any other means which would preserve a record of the information

indicated in a) and b) of the foregoing paragraph may be

substituted for the delivery of the document referred to in that

paragraph.

3. Non-compliance with the provisions of the foregoing paragraphs

shall not affect the existence or the validity of the contract of

carriage, which shall, none the less, be subject to the rules of

this Convention including those relating to limitation of

liability.s

Article III

Article 4 of the Convention shall be deleted and replaced by

following

BArticle 4

1. In respect of the carriage of checked baggage, a baggage check

shall be delivered, which, unless combined with or incorporated in

a document of carriage which complies with the provisions of

Article 3, paragraph 1, shall contain

a) an indication of the places of departure and destination;

b) if the places of departure and destination are within the

territory of a single High Contracting Party, one or more agreed

stopping places being within the territory of another State, an

indication of at least one such stopping place.

2. Any other means which would preserve a record of the information

indicated in a) and b) of the foregoing paragraph may be

substituted for the delivery of the baggage check referred to in

that paragraph.

3. Non-compliance with the provisions of the foregoing paragraphs

shall not affect the existence or the validity of the contract of

carriage, which shall, none the less, be subject to the rules of

this Convention including those relating to limitation of

liability.s

Article IV

Article 17 of the Convention shall be deleted and replaced by the

following

BArticle 17

1. The carrier is liable for damage sustained in case of death or

personal injury of a passenger upon condition only that the event

which caused the death or injury took place on board the aircraft

or in the course of any of the operations of embarking or

disembarking. However, the carrier is not liable if the death or

injury resulted solely from the state of health of the passenger.

2. The carrier is liable for damage sustained in case of destruction

or loss of, or of damage to, baggage upon condition only that the

event which caused the destruction, loss or damage took place on

board the aircraft or in the course of any of the operations of

embarking or disembarking or during any period within which the

baggage was in charge of the carrier. However, the carrier is not

liable if the damage resulted solely from the inherent defect,

quality or vice of the baggage.

3. Unless otherwise specified, in this Convention the term Bbaggages

means both checked baggage and objects carried by the passenger.s

Article V

In Article 18 of the Convention

paragraphs 1 and 2 shall be deleted and replaced by the following

B1. The carrier is liable for damage sustained in the event of the

destruction or loss of, or of damage to, any cargo, if the

occurrence which caused the damage so sustained took place during

the carriage by air.

2. The carriage by air within the meaning of the preceding paragraph

comprises the period during which the cargo is in charge of the

carrier, whether in an airport or on board an aircraft, or, in the

case of a landing outside an airport, in any place whatsoever.s

Article VI

Article 20 of the Convention shall be deleted and replaced by the

following

BArticle 20

1. In the carriage of passengers and baggage the carrier shall not be

liable for damage occasioned by delay if he proves that he and his

servants and agents have taken all necessary measures to avoid the

damage or that it was impossible for them to take such measures.

2. In the carriage of cargo the carrier shall not be liable for

damage resulting from destruction, loss, damage or delay if he

proves that he and his servants and agents have taken all

necessary measures to avoid the damage or that it was impossible

for them to take such measures.s

Article VII

Article 21 of the Convention shall be deleted and replaced by the

following

BArticle 21

If the carrier proves that the damage was caused or contributed to by

the negligence or other wrongful act or omission of the person

claiming compensation, the carrier shall be wholly or partly

exonerated from his liability to such person to the extent that

such negligence or wrongful act or omission caused or contributed

to the damage. When by reason of the death or injury of a

passenger compensation is claimed by a person other than the

passenger, the carrier shall likewise be wholly or partly

exonerated from his liability to the extent that he proves that

the damage was caused or contributed to by the negligence or other

wrongful act or omission of that passenger.s

Article VIII

Article 22 of the Convention shall be deleted and replaced by the

following

BArticle 22

1. a) In the carriage of persons the liability of the carrier is

limited to the sum of one million five hundred thousand francs for

the aggregate of the claims, however founded, in respect of damage

suffered as a result of the death or personal injury of each

passenger. Where, in acordance with the law of the court seised of

the case, damages may be awarded in the form of periodic payments,

the equivalent capital value of the said payments shall not exceed

one million five hundred thousand francs.

b) In the case of delay in the carriage of persons the liability of

the carrier for each passenger is limited to sixty-two thousand

five hundred francs.

c) In the carriage of baggage the liability of the carrier in the

case of destruction, loss, damage or delay is limited to fifteen

thousand francs for each passenger.

2. a) In the carriage of cargo, the liability of the carrier is

limited to a sum of two hundred and fifty francs per kilogramme,

unless the consignor has made, at the time when the package was

handed over to the carrier, a special declaration of interest in

delivery at destination and has paid a supplementary sum if the

case so requires. In that case the carrier will be liable to pay a

sum not exceeding the declared sum, unless he proves that that sum

is greater than the consignor's actual interest in delivery at

destination.

b) In the case of loss, damage or delay of part of the cargo, or of

any object contained therein, the weight to be taken into

consideration in determining the amount to which the carrier's

liability is limited shall be only the total weight of the package

or packages concerned. Nevertheless, when the loss, damage or

delay of a part of the cargo, or of an object contained therein,

affects the value of other packages covered by the same air

waybill, the total weight of such package or packages shall also

be taken into consideration in determining the limit of liability.

3. a) The courts of the High Contracting Parties which are not

authorized under their law to award the costs of the action,

including lawyers' fees, shall, in actions to which this

Convention applies, have the power to award, in their discretion,

to the claimant the whole or part of the costs of the action,

including lawyers' fees which the court considers reasonable.

b) The costs of the action including lawyers' fees shall be awarded

in accordance with subparagraph a) only if the claimant gives a

written notice to the carrier of the amount claimed including the

particulars of the calculation of that amount and the carrier does

not make, within a period of six months after his receipt of such

notice, a written offer of settlement in an amount at least equal

to the compensation awarded within the applicable limit. This

period will be extended until the time of commencement of the

action if that is later.

c) The costs of the action including lawyers' fees shall not be taken

into account in applying the limits under this Article.

4. The sums mentioned in francs in this Article and Article 42 shall

be deemed to refer to a currency unit consisting of sixty-five and

a half milligrammes of gold of millesimal fineness nine hundred.

These sums may be converted into national currencies in round

figures. Conversion of the sums into national currencies other

than gold shall, in case of judicial proceedings, be made

according to the gold value of such currencies at the date of the

judgment.s

Article IX

Article 24 of the Convention shall be deleted and replaced by the

following

BArticle 24

1. In the carriage of cargo, any action for damages, however founded,

can only be brought subject to the conditions and limits set out

in this Convention.

2. In the carriage of passengers and baggage any action for damages,

however founded, whether under this Convention or in contract or

in tort or otherwise, can only be brought subject to the

conditions and limits of liability set out in this Convention

without prejudice to the question as to who are the persons who

have the right to bring suit and what are their respective rights.

Such limits of liability constitute maximum limits and may not be

exceeded whatever the circumstances which gave rise to the

liability.s

Article X

Article 25 of the Convention shall be deleted and replaced by the

following

BArticle 25

The limit of liability specified in paragraph 2 of Article 22 shall

not apply if it is proved that the damage resulted from an act or

omission of the carrier, his servants or agents, done with intent

to cause damage or recklessly and with knowledge that damage would

probably result; provided that, in the case of such act or

omission of a servant or agent, it is also proved that he was

acting within the scope of his employment.s

Article XI

In Article 25 A of the Convention

paragraph 1 and 3 shall be deleted and replaced by the following

B1. If an action is brought against a servant or agent of the carrier

arising out of damage to which the Convention relates, such

servant or agent, if he proves that he acted within the scope of

his employment, shall be entitled to avail himself of the limits

of liability which that carrier himself is entitled to invoke

under this Convention.s

B3. The provisions of paragraphs 1 and 2 of this Article shall not

apply to the carriage of cargo if it is proved that the damage

resulted from an act or omission of the servant or agent done with

intent to cause damage or recklessly and with knowledge that

damage would probably result.s

Article XII

In Article 28 of the Convention

the present paragraph 2 shall be renumbered as paragraph 3 and a new

paragraph 2 shall be inserted as follows

B2. In respect of damage resulting from the death, injury or delay of

a passenger or the destruction, loss, damage or delay of baggage,

the action may be brought before one of the Courts mentioned in

paragraph 1 of this Article, or in the territory of one of the

High Contracting Parties, before the Court within the jurisdiction

of which the carrier has an establishment if the passenger has his

domicile or permanent residence in the territory of the same High

Contracting Party.s

Article XIII

After Article 30 of the Convention, the following Article shall be

inserted

BArticle 30 A

Nothing in this Convention shall prejudice the question whether a

person liable for damage in accordance with its provisions has a

right of recourse against any other person.s

Article XIV

After Article 35 of the Convention, the following Article shall be

inserted

BArticle 35 A

No provision contained in this Convention shall prevent a State from

establishing and operating within its territory a system to

supplement the compensation payable to claimants under the

Convention in respect of death, or personal injury, of passengers.

Such a system shall fulfil the following conditions

a) it shall not in any circumstances impose upon the carrier, his

servants or agents, any liability in addition to that provided

under this Convention;

b) it shall not impose upon the carrier any financial or

administrative burden other than collecting in that State

contributions from passengers if required so to do;

c) it shall not give rise to any discrimination between carriers with

regard to the passengers concerned and the benefits available to

the said passengers under the system shall be extended to them

regardless of the carrier whose services they have used;

d) if a passenger has contributed to the system, any person suffering

damage as a consequence of death or personal injury of such

passenger shall be entitled to the benefits of the system.s

Article XV

After Article 41 of the Convention, the following Article shal be

inserted

BArticle 42

1. Without prejudice to the provisions of Article 41, Conferences of

the Parties to the Protocol done at Guatemala City on the eighth

March 1971 shall be convened during the fifth and tenth years

respectively after the date of entry into force of the said

Protocol for the purpose of reviewing the limit established in

Article 22, paragraph 1 a) of the Convention as amended by that

Protocol.

2. At each of the Conferences mentioned in paragraph 1 of this

Article the limit of liability in Article 22, paragraph 1 a) in

force at the respective dates of these Conferences shall not be

increased by an amount exceeding one hundred and eighty-seven

thousand five hundred francs.

3. Subject to paragraph 2 of this Article, unless before the

thirtyfirst December of the fifth and tenth years after the date

of entry into force of the Protocol referred to in paragraph 1 of

this Article the aforesaid Conferences decide otherwise by a

two-thirds majority vote of the Parties present and voting, the

limit of liability in Article 22, paragraph 1 a) in force at the

respective dates of these Conferences shall on those dates be

increased by one hundred and eighty-seven thousand five hundred

francs.

4. The applicable limit shall be that which, in accordance with the

preceding paragraphs, is in effect on the date of the event which

caused the death or personal injury of the passenger.s

Chapter II

SCOPE OF APPLICATION OF THE CONVENTION AS AMENDED

Article XVI

The Warsaw Convention as amended at The Hague in 1955 and by this

Protocol shall apply to international carriage as defined in

Article 1 of the Convention, provided that the places of departure

and destination referred to in that Article are situated either in

the territories of two Parties to this Protocol or within the

territory of a single Party to this Protocol with an agreed

stopping place in the territory of another State.

Chapter III

FINAL CLAUSES

Article XVII

As between the Parties to this Protocol, the Warsaw Convention as

amended at The Hague in 1955 and this Protocol shall be read and

interpreted together as one single instrument and shall be known

as the WARSAW CONVENTION AS AMENDED AT THE HAGUE, 1955, AND AT

GUATEMALA CITY, 1971.

Article XVIII

Until the date on which this Protocol enters into force in accordance

with the provisions of Article XX, it shall remain open for

signature by all States Members of the United Nations or of any of

the Specialized Agencies or of the International Atomic Energy

Agency or Parties to the Statute of the International Court of

Justice, and by any other State invited by the General Assembly of

the United Nations to become a Party to this Protocol.

Article XIX

1. This Protocol shall be subject to ratification by the signatory

States.

2. Ratification of this Protocol by any State which is not a Party to

the Warsaw Convention or by any State which is not a Party to the

Warsaw Convention as amended at The Hague, 1955, shall have the

effect of accession to the WARSAW CONVENTION AS AMENDED AT THE

HAGUE, 1955, AND AT GUATEMALA CITY, 1971.

3. The instruments of ratification shall be deposited with the

International Civil Aviation Organization.

Article XX

1. This Protocol shall enter into force on the ninetieth day after

the deposit of the thirtieth instrument of ratification on the

condition, however, that the total international scheduled air

traffic, expressed in passenger-kilometers, according to the

statistics for the year 1970 published by the International Civil

Aviation Organization, of the airlines of five States which have

ratified this Protocol, represents at least 40 pct. of the total

international scheduled air traffic of the airlines of the member

States of the International Civil Aviation Organization in that

year. If, at the time of deposit of the thirtieth instrument of

ratification, this condition has not been fulfilled, the Protocol

shall not come into force until the ninetieth day after this

condition shall have been satisfied. This Protocol shall come into

force for each State ratifying after the deposit of the last

instrument of ratification necessary for entry into force of this

Protocol on the ninetieth day after the deposit of its instrument

of ratification.

2. As soon as this Protocol comes into force it shall be registered

with the United Nations by the International Civil Aviation

Organization.

Article XXI

1. After the entry into force of this Protocol it shall be open for

accession by any State referred to in Article XVIII.

2. Accession to this Protocol by any State which is not a Party to

the Warsaw Convention or by any State which is not a Party to the

Warsaw Convention as amended at The Hague, 1955, shall have the

effect of accession to the WARSAW CONVENTION AS AMENDED AT THE

HAGUE, 1955, AND AT GUATEMALA CITY, 1971.

3. Accession shall be effected by the deposit of an instrument of

accession with the International Civil Aviation Organization and

shall take effect on the ninetieth day after the deposit.

Article XXII

1. Any Party to this Protocol may denounce the Protocol by

notification addressed to the International Civil Aviation

Organization.

2. Denunciation shall take effect six months after the date of

receipt by the International Civil Aviation Organization of the

notification of denunciation.

3. As between the Parties to this Protocol, denunciation by any of

them of the Warsaw Convention in accordance with Article 39

thereof or of The Hague Protocol in accordance with Article XXIV

thereof shall not be construed in any way as a denunciation of the

WARSAW CONVENTION AS AMENDED AT THE HAGUE, 1955, AND AT GUATEMALA

CITY, 1971.

Article XXIII

1. Only the following reservations may be made to this Protocol

a) a State whose courts are not authorized under its law to award the

costs of the action including lawyers' fees may at any time by a

notification addressed to the International Civil Aviation

Organization declare that Article 22, paragraph 3 a) shall not

apply to its courts; and

b) a State may at any time declare by a notification addressed to the

International Civil Aviation Organization that the WARSAW

CONVENTION AS AMENDED AT THE HAGUE, 1955, AND AT GUATEMALA CITY,

1971 shall not apply to the carriage of persons, baggage and cargo

for its military authorities on aircraft, registered in that

State, the whole capacity of which has been reserved by or on

behalf of such authorities.

2. Any State having made a reservation in accordance with the

preceding paragraph may at any time withdraw such reservation by

notification to the International Civil Aviation Organization.

Article XXIV

The International Civil Aviation Organization shall promptly inform

all signatory or acceding States of the date of each signature,

the date of deposit of each instrument of ratification or

accession, the date of entry into force of this Protocol, and

other relevant information.

Article XXV

As between the Parties to this Protocol which are also Parties to the

Convention, Supplementary to the Warsaw Convention, for the

Unification of Certain Rules Relating to International Carriage by

Air Performed by a Person Other than the Contracting Carrier,

signed at Guadalajara on 18 September 1961 (herinafter referred to

as the BGuadalajara Conventions) any reference to the BWarsaw

Conventions contained in the Guadalajara Convention shall include

reference to the WARSAW CONVENTION AS AMENDED AT THE HAGUE, 1955,

AND AT GUATEMALA CITY, 1971, in cases where the carriage under the

agreement referred to in Article 1, paragraph b) of the

Guadalajara Convention is governed by this Protocol.

Article XXVI

This Protocol shall remain open, until 30 September 1971, for

signature by any State referred to in Article XVIII, at the

Ministry of External Relations of the Republic of Guatemala and

thereafter, until it enters into force in accordance with Article

XX, at the International Civil Aviation Organization. The

Government of the Republic of Guatemala shall promptly inform the

International Civil Aviation Organization of any signature and the

date thereof during the time that the Protocol shall be open for

signature in Guatemala.

IN WITNESS WHEREOF the undersigned Plenipotentiaries, having been

duly authorized, have signed this Protocol.

DONE at Guatemala City on the eighth day of the month of March of the

year One Thousand Nine Hundred and Seventy-one in three authentic

texts in the English, French and Spanish languages. The

International Civil Aviation Organization shall establish an

authentic text of this Protocol in the Russian language. In the

case of any inconsistency, the text in the French language, in

which language the Warsaw Convention of 12 October 1929 was drawn

up, shall prevail.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
artikel 22, stykke 1 c), til 15.000 monetære enheder pr. passager; 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

artikel 22, stykke 1 c), til 15.000 monetære enheder pr. passager;

og for så vidt angår artikel 22, stykke 2 a), til 250 monetære

enheder pr. kilogram. En stat, der anvender bestemmelserne i dette

stykke, kan også erklære, at det beløb, der henvises til i artikel

42, stykke 2 og 3, skal være et beløb på 187.500 monetære

enheder. Denne monetære enhed svarer til femogtres et halvt

milligram guld af en finhed på ni hundrede promille. Disse beløb

kan omregnes til vedkommende nationale valuta i runde tal.

Omregningen af disse beløb til national valuta skal ske i

overensstemmelse med lovgivningen i vedkommende stat.«

Artikel III

I konventionens artikel 42 udgår stykkerne 2 og 3 og erstattes af

følgende

»2. På hver af de konferencer, der er nævnt i denne artikels stykke

1, må den ansvarsgrænse i artikel 22, stykke 1 a), der er i kraft

på de respektive datoer for disse konferencer, ikke forhøjes med

et beløb, der overstiger 12.500 særlige trækningsrettigheder.

3. Under iagttagelse af denne artikels stykke 2 skal den

ansvarsgrænse, der i henhold til artikel 22, stykke 1 a), er i

kraft på de respektive datoer for disse konferencer, forhøjes med

12.500 særlige trækningsrettigheder på disse datoer, medmindre de

ovennævnte konferencer før den 31. december i det femte og tiende

år efter datoen for ikrafttrædelsen af den i denne artikels stykke

1 nævnte protokol med to trediedels stemmeflertal af de

tilstedeværende og stemmeafgivende deltagere beslutter andet.«

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
kapitel 23 gælder tilsvarende. 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

kapitel 23 gælder tilsvarende.

SAMMENSAT BEFORDRING

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
kapitel 23 gælder tilsvarende. 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

kapitel 23 gælder tilsvarende.

SAMMENSAT BEFORDRING

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 90. Bestemmelserne i dette kapitel gælder for befordring med 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 90. Bestemmelserne i dette kapitel gælder for befordring med

luftfartøj af passagerer, rejsegods eller gods, som udføres af et

lufttrafikforetagende. Bestemmelserne gælder også for sådan

befordring, hvis den udføres af andre mod betaling.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 90. Bestemmelserne i dette kapitel gælder for befordring med 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 90. Bestemmelserne i dette kapitel gælder for befordring med

luftfartøj af passagerer, rejsegods eller gods, som udføres af et

lufttrafikforetagende. Bestemmelserne gælder også for sådan

befordring, hvis den udføres af andre mod betaling.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 90. Bestemmelserne i dette kapitel gælder befordring med luftfartøj 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 90. Bestemmelserne i dette kapitel gælder befordring med luftfartøj

af passagerer, rejsegods eller gods, når befordringen udføres mod

betaling. Udføres befordringen af et lufttrafikforetagende, kommer

loven ligeledes til anvendelse, selv om befordringen er

vederlagsfri.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 91. Ved befordring af post er befordreren ikke ansvarlig over for 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 91. Ved befordring af post er befordreren ikke ansvarlig over for

afsenderen eller modtageren, men udelukkende over for postvæsenet

og i overensstemmelse med de særlige regler, som gælder mellem

befordreren og postvæsenet.

Stk. 2. De følgende bestemmelser i dette kapitel gælder ikke for

befordring af post.

Stk. 3. Bestemmelserne om befordringsdokumenter i §§ 92-97 gælder

ikke for befordring, som udføres under usædvanlige forhold og

falder uden for normal udøvelse af luftfartsvirksomhed.

BEFORDRINGSDOKUMENTER

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 91. Ved befordring af post er befordreren ikke ansvarlig over for 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 91. Ved befordring af post er befordreren ikke ansvarlig over for

afsenderen eller modtageren, men udelukkende over for postvæsenet

og i overensstemmelse med de særlige regler, som gælder mellem

befordreren og postvæsenet.

Stk. 2. De følgende bestemmelser i dette kapitel gælder ikke for

befordring af post.

Stk. 3. Bestemmelserne om befordringsdokumenter i §§ 92-97 gælder

ikke for befordring, som udføres under usædvanlige forhold og

falder uden for normal udøvelse af luftfartsvirksomhed.

BEFORDRINGSDOKUMENTER

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 91. Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse på 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 91. Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse på

postbefordring.

Stk. 2. Bestemmelserne om befordringsdokumenter i §§ 92-98 finder

ikke anvendelse på befordring, der udføres under usædvanlige

forhold og falder uden for normal udøvelse af luftfartsvirksomhed.

Befordringsdokumenter

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 92. Ved befordring af passagerer skal der udstedes billet, jf. dog 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 92. Ved befordring af passagerer skal der udstedes billet, jf. dog

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 92. Ved befordring af passagerer skal der udstedes billet, jfr. dog 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 92. Ved befordring af passagerer skal der udstedes billet, jfr. dog

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 92. Ved befordring af passagerer skal der udstedes billet, der skal 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 92. Ved befordring af passagerer skal der udstedes billet, der skal

indeholde angivelse af

a) afgangssted og bestemmelsessted,

b) mindst eet aftalt mellemlandingssted, såfremt afgangsstedet og

bestemmelsesstedet ligger i samme stat og eet eller flere

mellemlandingssteder i en anden stat er aftalt,

c) at befordringen kan være underkastet Warszawa-konventionen eller

en lov af tilsvarende indhold, og at konventionen eller loven i

reglen begrænser befordrerens ansvar for personskade og for tab af

eller skade på rejsegods.

Stk. 2. Såfremt ikke andet godtgøres, gælder billetten som bevis for

befordringsaftalens indgåelse og for vilkårene for befordringen.

Stk. 3. Er billet ikke udstedt, eller har den ikke det foreskrevne

indhold, eller er den gået tabt, er befordringsaftalen dog gyldig.

Er passageren med befordrerens samtykke kommet om bord i

luftfartøjet, uden at billet er udstedt, eller indeholder

billetten ikke den under c) nævnte oplysning, kan befordreren ikke

påberåbe sig bestemmelsen om ansvarsbegrænsning i § 111 og § 111

a.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 92 a. Dansk lufttrafikforetagende skal i sine billetter eller 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 92 a. Dansk lufttrafikforetagende skal i sine billetter eller

almindelige befordringsvilkår tillige angive, at det ved

befordring af passagerer er ansvarligt inden for den

ansvarsgrænse, som er nævnt i § 111 a.

Stk. 2. Tilsidesættes det krav, som er nævnt i stk. 1, kan

befordreren ikke påberåbe sig bestemmelsen om ansvarsbegrænsning i

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 93. Ved befordring af indskrevet rejsegods skal der udstedes 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 93. Ved befordring af indskrevet rejsegods skal der udstedes

rejsegodsbevis, jf. dog § 123. Hvis rejsegodsbeviset ikke er

hæftet sammen med eller indføjet i en passagerbillet, som opfylder

kravene i § 92, stk. 1, skal det indeholde angivelse af

1) afgangssted og bestemmelsessted og

2) mindst eet aftalt mellemlandingssted, hvis afgangsstedet og

bestemmelsesstedet ligger i samme stat og eet eller flere

mellemlandingssteder i en anden stat er aftalt.

Stk. 2. Udstedelse af rejsegodsbevis er ikke nødvendig, hvis de

oplysninger, der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, registreres på

anden måde.

Stk. 3. Selv om bestemmelserne i stk. 1 og 2 ikke er overholdt, er

befordringsaftalen dog gyldig, og bestemmelserne i dette kapitel

gælder for befordringen.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 93. Ved befordring af indskrevet rejsegods skal der udstedes 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 93. Ved befordring af indskrevet rejsegods skal der udstedes

rejsegodsbevis, jfr. dog § 123. Hvis rejsegodsbeviset ikke er

hæftet sammen med eller indføjet i en passagerbillet, som opfylder

kravene i § 92, stk. 1, skal det indeholde angivelse af

1) afgangssted og bestemmelsessted og

2) mindst eet aftalt mellemlandingssted, hvis afgangsstedet og

bestemmelsesstedet ligger i samme stat, og eet eller flere

mellemlandingssteder i en anden stat er aftalt.

Stk. 2. Udstedelse af rejsegodsbevis er ikke nødvendig, hvis de

oplysninger, der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, registreres på

anden måde.

Stk. 3. Selv om bestemmelserne i stk. 1 og 2 ikke er overholdt, er

befordringsaftalen dog gyldig, og bestemmelserne i dette kapitel

gælder for befordringen.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 93, stk. 3. Der henvises til lovforslagets specielle 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 93, stk. 3. Der henvises til lovforslagets specielle

bemærkninger til § 92, stk. 3.

Til § 99

(Montreal 4, art. 10)

Bestemmelserne i STK. 1 svarer til reglerne om afsenderens ansvar for

oplysninger i luftfragtbrevet ifølge den gældende § 99. Det er dog

nu præciseret, at afsenderen også er ansvarlig for nogen, som har

handlet på afsenderens vegne. Afsenderen er således også ansvarlig

for oplysningerne i luftfragtbrevet, hvis befordreren har

udfærdiget dette efter afsenderens anmodning, jfr. forslagets §

95, stk. 2. Afsenderen har naturligvis ret til regres.

Afsenderens ansvar omfatter også sådanne oplysninger, som afsenderen

eller nogen på afsenderens vegne giver til befordreren for en

sådan registrering, der erstatter luftfragtbrevet, eller for

indføjelse i godskvitteringen. Afsenderen har således samme ansvar

for disse oplysninger som for dem, afsenderen giver i

luftfragtbrevet.

Afsenderen vil som følge heraf efter omstændighederne være ansvarlig

for skade, der skyldes manglende eller ufuldstændige oplysninger

ved forsendelse af f.eks. farligt gods.

STK. 2 omhandler befordrerens ansvar for, at oplysningerne indføres

korrekt i registreringssystemet og i godskvitteringen.

Hvis der, uden at afsenderen er ansvarlig herfor, er mangler i de

oplysninger, der er registreret eller indføjet i godskvitteringen

af befordreren eller af nogen på befordrerens vegne, er

befordreren ansvarlig for den skade, der derved er påført

afsenderen eller nogen, som afsenderen er ansvarlig over for.

Til § 100

(Montreal 4, art. 11)

Som en følge af at der skabes mulighed for udstedelse af

godskvitteringer, jfr. lovforslagets § 94, stk. 2, sidestiller

forslagets § 100 godskvitteringen og oplysninger i denne med

luftfragtbrevet og oplysninger i dette.

I STK. 1 er der indsat en bestemmelse om, at luftfragtbrevets og

godskvitteringens bevisvirkning med hensyn til

befordringsvilkårene kun angår de vilkår, som er angivet i disse

dokumenter.

I forhold til den gældende § 100 er de øvrige ændringer

redaktionelle.

Til §§ 101-105

(Montreal 4, art. 12, 13, 15 og 16)

Bortset fra de ændringer, der er en konsekvens af lovforslagets

bestemmelser om, dels at udfærdigelse af luftfragtbreve ikke er

obligatorisk og dels, at der i stedet kan udstedes

godskvitteringer, svarer forslaget med redaktionelle ændringer til

de gældende §§ 101-105. Udtrykket »told- og afgiftsforskrifter og

andre offentlige forskrifter« i forslagets § 105 indebærer således

ikke nogen realitetsændring i forhold til den gældende

bestemmelse. Der er fortsat tale om forskrifter af fiskal karakter

og forskrifter, der varetager navnlig sikkerheds- eller

sundhedsmæssige hensyn, f.eks. forskrifter om transport af farligt

gods.

Til § 106

(Guatemala art. 17)

Ifølge den gældende bestemmelse i § 106, jfr. § 109, er befordreren

ansvarlig, hvis en passager bliver dræbt eller lider skade på

legeme eller helbred som følge af en begivenhed, der er indtruffet

om bord i et luftfartøj eller under indstigning eller udstigning.

Befordreren er dog fri for ansvar, hvis befordreren beviser, at

denne og dennes folk har taget alle nødvendige forholdsregler for

at undgå skaden på passageren, eller at dette ikke har været

muligt for dem. Der er således tale om et såkaldt

præsumptionsansvar, dvs., et ansvar med omvendt bevisbyrde.

Lovforslagets § 106 indebærer i overensstemmelse med

Guatemala-protokollens artikel 17, stk. 1, at der i stedet

indføres et objektivt ansvar for befordreren således, at

befordreren er ansvarlig for skaden, hvis den er en følge af en

begivenhed, der er indtruffet om bord på luftfartøjet eller i

forbindelse med passagerens ind- eller udstigning. Det er

præciseret, at befordreren også er ansvarlig for tab af forsørger.

Befordrerens ansvar omfatter dog ikke sådanne skader, som

udelukkende skyldes passagerens helbredstilstand. Udtrykket

»personskade« omfatter også det tilfælde, hvor passageren afgår

ved døden.

Ansvaret er ikke betinget af, at skaden hænger sammen med en risiko,

som typisk er forbundet med flyvning eller med betjeningen af

luftfartøjet.

I det tilfælde, hvor skaden skyldes flere begivenheder, kræves det

ikke, at den primære begivenhed er indtruffet efter, at

passagererne er kommet om bord i luftfartøjet. Hvis der, forinden

passagererne er kommet om bord, f.eks. på grund af en fejl fra

markpersonellets side ikke er tilstrækkelig luftforsyning i

kabinen, når dørene er lukket, og luftfartøjet starter, er

befordreren ansvarlig for personskade som følge af utilstrækkelig

luftforsyning, uanset at den første årsag i årsagskæden indtraf,

medens luftfartøjet var tomt.

Det kræves heller ikke, at selve skaden er indtruffet, medens

passageren befandt sig om bord i luftfartøjet eller i forbindelse

med dennes ind- eller udstigning.

Som nævnt er befordreren ikke ansvarlig for skade, som udelukkende

skyldes passagerens helbredstilstand. Befordreren vil således

normalt ikke være ansvarlig, hvis passageren under befordringen

afgår ved døden på grund af en hjertefejl. Ordet »udelukkende«

indebærer imidlertid, at befordreren er ansvarlig, hvis skaden

skyldes en kombination af passagerens helbredstilstand og en ydre

begivenhed, der indtræffer under befordringen. Hvis f.eks. en

hjertesyg passager bliver opskræmt af en unormal begivenhed under

befordringen, og der kan føres bevis for, at dette har udløst et

hjerteanfald, der medfører passagerens død, vil befordreren være

ansvarlig. Befordreren er også ansvarlig, hvis passagerens

helbredstilstand forværres, f.eks. på grund af, at luftsystemet i

kabinen ikke fungerer tilfredsstillende, og dette er årsag til, at

en latent sygdomstilstand udløses.

Til § 107

(Guatemala art. 17)

Efter bestemmelsen i luftfartslovens § 107, jfr. § 109, gælder der et

præsumptionsansvar for befordreren med hensyn til skade som følge

af tab eller beskadigelse af indskrevet rejsegods. For skade som

følge af tab eller beskadigelse af håndbagage og andre genstande,

som passageren selv medtager under befordringen, eller som

passageren bærer på sig under denne, f.eks. gangtøj, briller og

armbåndsur, er befordreren derimod erstatningsansvarlig efter

lovgivningens almindelige regler.

Lovforslagets § 107, STK. 1, indebærer, at der i overensstemmelse med

Guatemala-protokollens artikel 17, stk. 2, også i dette tilfælde

indføres et objektivt ansvar for befordreren. Ifølge protokollens

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 93. Ved befordring af indskrevet rejsegods skal rejsegodsbevis 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 93. Ved befordring af indskrevet rejsegods skal rejsegodsbevis

udstedes. Såfremt rejsegodsbeviset ikke er hæftet sammen med eller

indføjet i en passagerbillet, der opfylder de i § 92, stk. 1,

fastsatte krav, skal det indeholde angivelse af

a) afgangssted og bestemmelsessted,

b) mindst eet aftalt mellemlandingssted, såfremt afgangsstedet og

bestemmelsesstedet ligger i samme stat og eet eller flere

mellemlandingssteder i en anden stat er aftalt,

c) at befordringen kan være underkastet Warszawa-konventionen eller

en lov af tilsvarende indhold, og at denne konvention eller loven

i reglen begrænser befordrerens ansvar for tab af eller skade på

rejsegods.

Stk. 2. Såfremt ikke andet godtgøres, gælder rejsegodsbeviset som

bevis for, at rejsegodset er indskrevet, og for vilkårene for

befordringen.

Stk. 3. Er rejsegodsbevis ikke udstedt, eller har det ikke det

foreskrevne indhold, eller er det gået tabt, er befordringsaftalen

dog gyldig. Har befordreren modtaget rejsegodset uden at

rejsegodsbevis er udstedt, eller indeholder beviset ikke den under

c) nævnte oplysning, og det heller ikke er vedhæftet eller

indføjet i en passagerbillet, der indeholder den i § 92, stk. 1

c), nævnte oplysning, kan befordreren ikke påberåbe sig

bestemmelsen om ansvarsbegrænsning i § 111, stk. 2.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 94. Ved befordring af gods skal der udfærdiges luftfragtbrev, jf. 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 94. Ved befordring af gods skal der udfærdiges luftfragtbrev, jf.

dog § 123.

Stk. 2. Udfærdigelse af luftfragtbrev er ikke nødvendig, hvis

oplysningerne om befordringen registreres på anden måde og

1) afsenderen samtykker i, at der ikke udfærdiges luftfragtbrev, og

2) befordreren efter afsenderens anmodning udleverer en

godskvittering, der indeholder tilstrækkelige oplysninger til

identifikation af godset.

Stk. 3. Godskvitteringen skal give afsenderen mulighed for at blive

gjort bekendt med de registrerede oplysninger.

Stk. 4. Hvis der ikke er udfærdiget luftfragtbrev, kan befordreren

ikke nægte at modtage godset til befordring med henvisning til, at

det system, som anvendes ved registreringen af oplysningerne om

befordringen, ikke kan benyttes på et omladnings- eller

bestemmelsessted.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 94. Ved befordring af gods skal der udfærdiges luftfragtbrev, jfr. 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 94. Ved befordring af gods skal der udfærdiges luftfragtbrev, jfr.

dog § 123.

Stk. 2. Udfærdigelse af luftfragtbrev er ikke nødvendig, hvis

oplysningerne om befordringen registreres på anden måde, og

1) afsenderen samtykker i, at der ikke udfærdiges luftfragtbrev, og

2) befordreren efter afsenderens anmodning udleverer en

godskvittering, der indeholder tilstrækkelige oplysninger til

identifikation af godset. ¬Stk. 3. Godskvitteringen skal give

afsenderen mulighed for at blive gjort bekendt med de registrerede

oplysninger.

Stk. 4. Hvis der ikke er udfærdiget luftfragtbrev, kan befordreren

ikke nægte at modtage godset til befordring med henvisning til, at

det system, som anvendes ved registreringen af oplysningerne om

befordringen, ikke kan benyttes på et omladnings- eller

bestemmelsessted.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 94. Ved godsbefordring kan befordreren kræve, at afsenderen 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 94. Ved godsbefordring kan befordreren kræve, at afsenderen

udfærdiger og afgiver til ham et dokument, betegnet som

luftfragtbrev, og afsenderen kan kræve, at befordreren modtager

dette dokument.

Stk. 2. Er luftfragtbrev ikke udfærdiget, eller har det ikke det

foreskrevne indhold, eller er det gået tabt, er befordringsaftalen

dog gyldig.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 95. Luftfragtbrevet skal udfærdiges af afsenderen i tre 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 95. Luftfragtbrevet skal udfærdiges af afsenderen i tre

originaleksemplarer. Det første eksemplar skal påtegnes »For

befordreren« og underskrives af afsenderen. Det andet eksemplar

skal påtegnes »For modtageren« og underskrives af afsenderen og

befordreren. Det tredje eksemplar underskrives af befordreren og

tilbageleveres til afsenderen efter godsets modtagelse.

Underskrifterne kan være trykt eller erstattes af stempel.

Stk. 2. Har befordreren udfærdiget luftfragtbrevet efter afsenderens

anmodning, anses befordreren, hvis ikke andet bevises, for at

handle på afsenderens vegne.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 95. Luftfragtbrevet skal udfærdiges af afsenderen i tre 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 95. Luftfragtbrevet skal udfærdiges af afsenderen i tre

originaleksemplarer. Det første eksemplar skal påtegnes »For

befordreren« og underskrives af afsenderen. Det andet eksemplar

skal påtegnes »For modtageren« og underskrives af afsenderen og

befordreren. Det tredje eksemplar underskrives af befordreren og

tilbageleveres til afsenderen efter godsets modtagelse.

Underskrifterne kan være trykt eller erstattes af stempel.

Stk. 2. Har befordreren udfærdiget luftfragtbrevet efter afsenderens

anmodning, anses befordreren, hvis ikke andet bevises, for at

handle på afsenderens vegne.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 95. Luftfragtbrevet udfærdiges af afsenderen i tre eksemplarer og 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 95. Luftfragtbrevet udfærdiges af afsenderen i tre eksemplarer og

afleveres til befordreren sammen med godset. Det første eksemplar

skal påtegnes »For befordreren« og underskrives af afsenderen. Det

andet eksemplar skal påtegnes »For modtageren« og underskrives

både af afsenderen og befordreren. Dette eksemplar skal følge med

godset. Det tredje eksemplar underskrives af befordreren og

tilbageleveres afsenderen efter godsets modtagelse.

Stk. 2. Befordrerens underskrift skal påføres luftfragtbrevet,

forinden godset tages om bord i luftfartøjet; den kan erstattes af

stempel. Afsenderens underskrift kan være trykt eller erstattes af

stempel.

Stk. 3. Har befordreren udfærdiget luftfragtbrevet efter afsenderens

anmodning, anses han, hvis ikke andet bevises, for at handle på

afsenderens vegne.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 96. Omfatter befordringen flere stykker gods, skal afsenderen efter 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 96. Omfatter befordringen flere stykker gods, skal afsenderen efter

befordrerens anmodning udfærdige særskilte luftfragtbreve.

Stk. 2. Benyttes et registreringssystem, jf. § 94, stk. 2, skal

befordreren efter anmodning fra afsenderen udlevere særskilte

godskvitteringer.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 96. Omfatter befordringen flere stykker gods, skal afsenderen efter 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 96. Omfatter befordringen flere stykker gods, skal afsenderen efter

befordrerens anmodning udfærdige særskilte luftfragtbreve.

Stk. 2. Benyttes et registreringssystem, jfr. § 94, stk. 2, skal

befordreren efter anmodning fra afsenderen udlevere særskilte

godskvitteringer.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 96. Omfatter befordringen flere stykker gods, skal afsenderen på 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 96. Omfatter befordringen flere stykker gods, skal afsenderen på

befordrerens begæring udfærdige særskilte luftfragtbreve.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 97. Luftfragtbrevet og godskvitteringen skal indeholde angivelse 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 97. Luftfragtbrevet og godskvitteringen skal indeholde angivelse

af

1) afgangssted og bestemmelsessted,

2) mindst eet aftalt mellemlandingssted, hvis afgangsstedet og

bestemmelsesstedet ligger i samme stat og eet eller flere

mellemlandingssteder i en anden stat er aftalt, og

3) forsendelsens vægt.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 97. Luftfragtbrevet og godskvitteringen skal indeholde angivelse 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 97. Luftfragtbrevet og godskvitteringen skal indeholde angivelse

af

1) afgangssted og bestemmelsessted,

2) mindst eet aftalt mellemlandingssted, hvis afgangsstedet og

bestemmelsesstedet ligger i samme stat, og eet eller flere

mellemlandingssteder i en anden stat er aftalt, og

3) forsendelsens vægt.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 97. Luftfragtbrevet skal indeholde angivelse af: 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 97. Luftfragtbrevet skal indeholde angivelse af

a) afgangssted og bestemmelsessted,

b) mindst eet aftalt mellemlandingssted, såfremt afgangsstedet og

bestemmelsesstedet ligger i samme stat og eet eller flere

mellemlandingssteder i en anden stat er aftalt,

c) at befordringen kan være underkastet Warszawa-konventionen eller

en lov af tilsvarende indhold, og at denne konvention eller loven

i reglen begrænser befordrerens ansvar for tab af eller skade på

gods.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 98. Selv om bestemmelserne i §§ 94-97 ikke er overholdt, er 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 98. Selv om bestemmelserne i §§ 94-97 ikke er overholdt, er

befordringsaftalen dog gyldig, og bestemmelserne i dette kapitel

gælder for befordringen.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 98. Selv om bestemmelserne i §§ 94-97 ikke er overholdt, er 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 98. Selv om bestemmelserne i §§ 94-97 ikke er overholdt, er

befordringsaftalen dog gyldig, og bestemmelserne i dette kapitel

gælder for befordringen.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 98. Tages gods med befordrerens samtykke om bord i luftfartøjet, 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 98. Tages gods med befordrerens samtykke om bord i luftfartøjet,

uden at luftfragtbrev er udfærdiget, eller indeholder

luftfragtbrevet ikke den oplysning, som er foreskrevet i § 97 c),

kan befordreren ikke påberåbe sig bestemmelsen om

ansvarsbegrænsning i § 111, stk. 2.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 99. Afsenderen er ansvarlig for rigtigheden af de oplysninger, som 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 99. Afsenderen er ansvarlig for rigtigheden af de oplysninger, som

afsenderen eller nogen, som har handlet på afsenderens vegne, har

givet i luftfragtbrevet eller for registrering eller indføjelse i

godskvitteringen. Er oplysningerne om godset urigtige eller

ufuldstændige, er afsenderen ansvarlig for skade, som derved er

påført befordreren eller nogen, over for hvem befordreren er

ansvarlig.

Stk. 2. Er afsenderen ikke ansvarlig i henhold til stk. 1 for

urigtige eller ufuldstændige oplysninger, som er registreret eller

indføjet i godskvitteringen, er befordreren ansvarlig for skade,

som derved er påført afsenderen eller nogen, over for hvem

afsenderen er ansvarlig. Det samme gælder, hvis nogen anden på

befordrerens vegne har registreret oplysningerne eller indføjet

dem i godskvitteringen.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 99. Afsenderen er ansvarlig for rigtigheden af de oplysninger, som 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 99. Afsenderen er ansvarlig for rigtigheden af de oplysninger, som

afsenderen eller nogen, som har handlet på afsenderens vegne, har

givet i luftfragtbrevet eller for registrering eller indføjelse i

godskvitteringen. Er oplysningerne om godset urigtige eller

ufuldstændige, er afsenderen ansvarlig for skade, som derved er

påført befordreren eller nogen, over for hvem befordreren er

ansvarlig.

Stk. 2. Er afsenderen ikke ansvarlig i henhold til stk. 1 for

urigtige eller ufuldstændige oplysninger, som er registreret eller

indføjet i godskvitteringen, er befordreren ansvarlig for skade,

som derved er påført afsenderen eller nogen, over for hvem

afsenderen er ansvarlig. Det samme gælder, hvis nogen anden på

befordrerens vegne har registreret oplysningerne eller indføjet

dem i godskvitteringen.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 99. Afsenderen er ansvarlig for skade, som befordreren eller nogen, 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 99. Afsenderen er ansvarlig for skade, som befordreren eller nogen,

over for hvem denne er ansvarlig, lider som følge af, at

afsenderens oplysning i luftfragtbrevet angående godset ikke har

det foreskrevne indhold eller i øvrigt er urigtig eller

ufuldstændig.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 100. Hvis ikke andet bevises, gælder luftfragtbrevet eller 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 100. Hvis ikke andet bevises, gælder luftfragtbrevet eller

godskvitteringen som bevis for befordringsaftalens indgåelse, for

godsets modtagelse og for de vilkår for befordringen, som er

angivet i luftfragtbrevet eller godskvitteringen.

Stk. 2. Luftfragtbrevets eller godskvitteringens angivelser af

godsets vægt, dimensioner, emballering og stykantal anses som

rigtige, hvis ikke andet bevises. Andre oplysninger i

luftfragtbrevet om godsets mængde, rumindhold eller tilstand

gælder derimod ikke som bevis mod befordreren, medmindre denne i

afsenderens nærværelse har undersøgt rigtigheden af disse

oplysninger og har bekræftet dette ved påtegning på

luftfragtbrevet eller oplysningerne angår godsets synlige

tilstand.

RET TIL AT RÅDE OVER GODSET OG UDLEVERING AF GODSET

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 100. Hvis ikke andet bevises, gælder luftfragtbrevet eller 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 100. Hvis ikke andet bevises, gælder luftfragtbrevet eller

godskvitteringen som bevis for befordringsaftalens indgåelse, for

godsets modtagelse og for de vilkår for befordringen, som er

angivet i luftfragtbrevet eller godskvitteringen.

Stk. 2. Luftfragtbrevets eller godskvitteringens angivelser af

godsets vægt, dimensioner, emballering og stykantal anses som

rigtige, hvis ikke andet bevises. Andre oplysninger i

luftfragtbrevet om godsets mængde, rumindhold eller tilstand

gælder derimod ikke som bevis mod befordreren, medmindre denne i

afsenderens nærværelse har undersøgt rigtigheden af disse

oplysninger og har bekræftet dette ved påtegning på

luftfragtbrevet, eller oplysningerne angår godsets synlige

tilstand.

RET TIL AT RÅDE OVER GODSET OG UDLEVERING AF GODSET

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 100. Såfremt ikke andet godtgøres, gælder luftfragtbrevet som bevis 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 100. Såfremt ikke andet godtgøres, gælder luftfragtbrevet som bevis

for befordringsaftalens indgåelse, for godsets modtagelse og for

vilkårene for befordringen.

Stk. 2. Luftfragtbrevets angivelser af godsets vægt, dimensioner,

indpakning og stykketal anses som rigtige, hvis ikke andet

bevises. Andre oplysninger i luftfragtbrevet om godsets mængde,

rumindhold eller om dets tilstand gælder derimod ikke som bevis

mod befordreren, medmindre denne i afsenderens nærværelse har

undersøgt rigtigheden af disse og har bekræftet dette ved

påtegning på luftfragtbrevet, eller angivelsen angår godsets

synlige tilstand.

Ret til at råde over godset og udlevering af godset

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 101. Opfylder afsenderen sine forpligtelser efter 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 101. Opfylder afsenderen sine forpligtelser efter

befordringsaftalen og betaler de ekstra omkostninger, der er

forbundet dermed, kan afsenderen tage godset tilbage på afgangs-

eller bestemmelsesflyvepladsen eller standse det i tilfælde af

landing undervejs. Afsenderen kan dog kun udøve denne ret, hvis

det ikke medfører skade for befordreren eller andre afsendere.

Stk. 2. På samme betingelser kan afsenderen give ordre til, at godset

undervejs eller på bestemmelsesstedet skal udleveres til en anden

end den, der er angivet som modtager, eller kræve godset

tilbagesendt til afgangsflyvepladsen.

Stk. 3. Kan afsenderens ordre ikke udføres, skal befordreren straks

underrette afsenderen herom.

Stk. 4. Udfører befordreren afsenderens ordre, uden at afsenderens

eksemplar af luftfragtbrevet eller godskvitteringen forevises, er

befordreren ansvarlig for skade, som derved er påført rette

indehaver af luftfragtbrevet eller godskvitteringen, dog med

regres til afsenderen.

Stk. 5. Afsenderens ret til godset ophører, når modtageren får ret

til at råde over godset efter bestemmelserne i § 102. Nægter

modtageren at tage imod godset, eller kan modtageren ikke træffes,

genindtræder afsenderen i sin ret til at råde over godset.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 101. Opfylder afsenderen sine forpligtelser efter 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 101. Opfylder afsenderen sine forpligtelser efter

befordringsaftalen og betaler de ekstra omkostninger, der er

forbundet dermed, kan afsenderen tage godset tilbage på afgangs-

eller bestemmelsesflyvepladsen eller standse det i tilfælde af

landing undervejs. Afsenderen kan dog kun udøve denne ret, hvis

det ikke medfører skade for befordreren eller andre afsendere.

Stk. 2. På samme betingelser kan afsenderen give ordre til, at godset

undervejs eller på bestemmelsesstedet skal udleveres til en anden

end den, der er angivet som modtager, eller kræve godset

tilbagesendt til afgangsflyvepladsen.

Stk. 3. Kan afsenderens ordre ikke udføres, skal befordreren straks

underrette afsenderen herom.

Stk. 4. Udfører befordreren afsenderens ordre, uden at afsenderens

eksemplar af luftfragtbrevet eller godskvitteringen forevises, er

befordreren ansvarlig for skade, som derved er påført rette

indehaver af luftfragtbrevet eller godskvitteringen, dog med

regres til afsenderen.

Stk. 5. Afsenderens ret til godset ophører, når modtageren får ret

til at råde over godset efter bestemmelserne i § 102. Nægter

modtageren at tage imod godset, eller kan modtageren ikke træffes,

genindtræder afsenderen i sin ret til at råde over godset.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 101. Mod opfyldelse af sine forpligtelser efter befordringsaftalen 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 101. Mod opfyldelse af sine forpligtelser efter befordringsaftalen

kan afsenderen, såfremt det kan ske uden skade for befordreren

eller andre afsendere, råde over godset ved at tage det tilbage på

afgangs- eller bestemmelsesflyvepladsen, standse det i tilfælde af

landing undervejs, lade det udlevere på bestemmelsesstedet eller

undervejs til en anden end den i luftfragtbrevet angivne modtager

eller kræve det tilbagesendt til afgangsflyvepladsen. Afsenderen

skal dog erstatte de dermed forbundne omkostninger. Kan

afsenderens ordre ikke udføres, skal befordreren straks underrette

ham herom.

Stk. 2. Udfører befordreren afsenderens ordrer, uden at det til denne

tilbageleverede eksemplar af luftfragtbrevet forevises, er

befordreren ansvarlig for skade, som derved måtte påføres rette

indehaver af luftfragtbrevet, dog med regres til afsenderen.

Stk. 3. Afsenderens ret ophører samtidig med, at modtagerens ret

indtræder efter § 102. Nægter modtageren at tage imod fragtbrevet

eller godset, eller kan han ikke træffes, genindtræder afsenderen

i sin ret til at råde over godset.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§§ 101-103, er ugyldig, medmindre den er anført i luftfragtbrevet. 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§§ 101-103, er ugyldig, medmindre den er anført i luftfragtbrevet.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 102. Når godset er ankommet til bestemmelsesstedet, kan modtageren, 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 102. Når godset er ankommet til bestemmelsesstedet, kan modtageren,

medmindre afsenderen har udøvet sin ret i henhold til § 101, kræve

godset udleveret af befordreren til sig mod betaling af de

skyldige beløb og mod opfyldelse af befordringsvilkårene.

Stk. 2. Så snart godset er kommet frem, skal befordreren underrette

modtageren derom, hvis ikke andet er aftalt.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 102. Når godset er ankommet til bestemmelsesstedet, kan modtageren, 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 102. Når godset er ankommet til bestemmelsesstedet, kan modtageren,

medmindre afsenderen har udøvet sin ret i henhold til § 101, kræve

godset udleveret af befordreren til sig mod betaling af de

skyldige beløb og mod opfyldelse af befordringsvilkårene.

Stk. 2. Så snart godset er kommet frem, skal befordreren underrette

modtageren derom, hvis ikke andet er aftalt.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 102. Når godset er ankommet til bestemmelsesstedet, kan modtageren, 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 102. Når godset er ankommet til bestemmelsesstedet, kan modtageren,

bortset fra de i § 101 nævnte tilfælde, kræve, at befordreren

udleverer luftfragtbrevet og godset til ham mod betaling af de

skyldige beløb og mod opfyldelse af de befordringsvilkår, der er

angivet i luftfragtbrevet.

Stk. 2. Befordreren skal, så snart godset er kommet frem, underrette

modtageren derom, hvis ikke andet er aftalt.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 103. Er godset ikke ankommet senest 7 dage efter, at det skulle 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 103. Er godset ikke ankommet senest 7 dage efter, at det skulle

være kommet frem, kan modtageren gøre sine rettigheder efter

befordringsaftalen gældende mod befordreren. Det samme gælder,

hvis befordreren meddeler, at godset er gået tabt.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 103. Er godset ikke ankommet senest 7 dage efter, at det skulle 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 103. Er godset ikke ankommet senest 7 dage efter, at det skulle

være kommet frem, kan modtageren gøre sine rettigheder efter

befordringsaftalen gældende mod befordreren. Det samme gælder,

hvis befordreren meddeler, at godset er gået tabt.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 103. Indrømmer befordreren, at godset er gået tabt, eller er det 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 103. Indrømmer befordreren, at godset er gået tabt, eller er det

ikke ankommet senest syv dage efter, at det skulle være kommet

frem, kan modtageren gøre de af fragtaftalen flydende rettigheder

gældende mod befordreren.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 104. Enhver aftale, som afviger fra bestemmelserne i §§ 101-103, er 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 104. Enhver aftale, som afviger fra bestemmelserne i §§ 101-103, er

ugyldig, medmindre den er anført i luftfragtbrevet eller

godskvitteringen.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 104. Enhver aftale, som afviger fra bestemmelserne i §§ 101-103, er 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 104. Enhver aftale, som afviger fra bestemmelserne i §§ 101-103, er

ugyldig, medmindre den er anført i luftfragtbrevet eller

godskvitteringen.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 104. Enhver aftale, der indeholder afvigelser fra bestemmelserne i 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 104. Enhver aftale, der indeholder afvigelser fra bestemmelserne i

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 105. Afsenderen skal give befordreren de oplysninger og de 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 105. Afsenderen skal give befordreren de oplysninger og de

dokumenter, som er nødvendige til opfyldelse af told- og

afgiftsforskrifter og andre offentlige forskrifter, forinden

godset kan udleveres til modtageren. Afsenderen skal erstatte

befordreren den skade, som måtte følge af, at disse oplysninger

eller dokumenter mangler, er urigtige eller utilstrækkelige,

medmindre skaden skyldes fejl eller forsømmelse hos befordreren

eller nogen, som har handlet på befordrerens vegne.

Stk. 2. Befordreren har ikke pligt til at undersøge, om de

oplysninger og dokumenter, der er nævnt i stk. 1, er rigtige eller

tilstrækkelige.

BEFORDRERENS ANSVAR

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 105. Afsenderen skal give befordreren de oplysninger og de 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 105. Afsenderen skal give befordreren de oplysninger og de

dokumenter, som er nødvendige til opfyldelse af told- og

afgiftsforskrifter og andre offentlige forskrifter, forinden

godset kan udleveres til modtageren. Afsenderen skal erstatte

befordreren den skade, som måtte følge af, at disse oplysninger

eller dokumenter mangler, er urigtige eller utilstrækkelige,

medmindre skaden skyldes fejl eller forsømmelse hos befordreren

eller nogen, som har handlet på befordrerens vegne.

Stk. 2. Befordreren har ikke pligt til at undersøge, om de

oplysninger og dokumenter, der er nævnt i stk. 1, er rigtige eller

tilstrækkelige.

BEFORDRERENS ANSVAR

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 105. Afsenderen er forpligtet til at give de oplysninger og til at 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 105. Afsenderen er forpligtet til at give de oplysninger og til at

vedlægge luftfragtbrevet de dokumenter, som er nødvendige til

opfyldelse af told-, accise- eller politiforskrifter, forinden

godset kan udleveres til modtageren. Afsenderen er ansvarlig over

for befordreren for skade, som måtte følge af, at disse

oplysninger eller dokumenter mangler, er ufuldstændige eller ikke

er forskriftsmæssige, med mindre befordreren eller hans folk har

gjort sig skyldige i fejl eller forsømmelse.

Stk. 2. Befordreren er ikke pligtig at undersøge, om disse

oplysninger og dokumenter er rigtige eller fuldstændige.

Befordrerens ansvar

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 106. Befordreren er ansvarlig for personskade, som tilføjes en 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 106. Befordreren er ansvarlig for personskade, som tilføjes en

passager som følge af en begivenhed, der er indtruffet om bord i

et luftfartøj eller i forbindelse med passagerens indstigning

eller udstigning. Befordrerens ansvar for personskade omfatter

også tab af forsørger. Befordreren er dog ikke ansvarlig for

personskade, som udelukkende skyldes passagerens helbredstilstand.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 106. Befordreren er ansvarlig for personskade, som tilføjes en 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 106. Befordreren er ansvarlig for personskade, som tilføjes en

passager som følge af en begivenhed, der er indtruffet om bord i

et luftfartøj eller i forbindelse med passagerens indstigning

eller udstigning. Befordrerens ansvar for personskade omfatter

også tab af forsørger. Befordreren er dog ikke ansvarlig for

personskade, som udelukkende skyldes passagerens helbredstilstand.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 106. Bliver en passager dræbt, eller lider han skade på legeme 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 106. Bliver en passager dræbt, eller lider han skade på legeme

eller helbred som følge af en begivenhed, der er indtruffet om

bord i et luftfartøj eller under indstigning eller udstigning, er

befordreren ansvarlig derfor.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 107. Befordreren er ansvarlig for skade ved, at rejsegods går tabt 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 107. Befordreren er ansvarlig for skade ved, at rejsegods går tabt

eller beskadiges som følge af en begivenhed, der er indtruffet

1) om bord i et luftfartøj,

2) i forbindelse med passagerens indstigning eller udstigning eller

3) inden for den tid, rejsegodset er i befordrerens varetægt.

Stk. 2. Befordreren er dog ikke ansvarlig, hvis skaden udelukkende

skyldes rejsegodsets egen beskaffenhed eller fejl i dette.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 107. Befordreren er ansvarlig for skade ved, at rejsegods går tabt 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 107. Befordreren er ansvarlig for skade ved, at rejsegods går tabt

eller beskadiges som følge af en begivenhed, der er indtruffet

1) om bord i et luftfartøj,

2) i forbindelse med passagerens indstigning eller udstigning eller

3) inden for den tid, rejsegodset er i befordrerens varetægt. 2.

Befordreren er dog ikke ansvarlig, hvis skaden udelukkende skyldes

rejsegodsets egen beskaffenhed eller fejl i dette.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 107 omfatter betegnelsen »rejsegods« både indskrevet rejsegods 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 107 omfatter betegnelsen »rejsegods« både indskrevet rejsegods

og genstande, passageren selv medtager eller bærer på sig.

Forsinkelse omfatter også sådanne forsinkelser, som skyldes

overbooking. Hvis befordreren bevidst foretager overbooking, vil

han i almindelighed ikke kunne undgå ansvar for skade på grund af,

at passageren ikke kan befordres som aftalt. Hvis passageren

tilbydes en alternativ flyafgang uden nogen længere ventetid og

derved kan komme frem til sit rejsemål med kun ubetydelig

forsinkelse, vil der dog sjældent kunne påvises nogen skade.

Til § 110

(Guatemala art. 21 sammenholdt med Montreal 4, art. 21)

Lovforslagets § 110 omhandler nedsættelse eller bortfald af

erstatningen på grund af skadelidtes medvirken til skaden.

Forslaget indebærer i forhold til den gældende bestemmelse i § 110

den ændring, at erstatningen i overensstemmelse med

Warszawa-konventionen skal nedsættes eller bortfalde, hvis

skadelidte har medvirket til skaden.

STK. 1 omhandler nedsættelse eller bortfald af erstatningen ved

befordring af passagerer og rejsegods på grund af skadelidtes

medvirken til skaden. Bestemmelsen omfatter både passagerens

erstatningskrav og erstatningskrav fra tredjemand, f.eks. krav om

erstatning for tab af forsørger m.v., og tredjemands krav er i

alle tilfælde underkastet identifikation. Dvs., at tredjemands

krav nedsættes eller bortfalder i samme omfang, som skadelidte

eller afdøde har medvirket til skaden.

Bestemmelsen i STK. 2, der omfatter erstatningskrav i forbindelse med

befordring af gods, indebærer, at befordreren over for modtageren

kan påberåbe sig også afsenderens medvirken til skaden, ligesom

befordreren over for afsenderen kan påberåbe sig også modtagerens

medvirken til skaden. I disse tilfælde skal skadelidtes krav altså

nedsættes eller bortfalde i samme omfang, som medkontrahenten har

medvirket til skaden.

Bestemmelsen i STK. 3 indebærer, at der ved bedømmelsen af, i hvor

stor udstrækning erstatningen skal nedsættes, eller om den helt

skal bortfalde, kun kan tages hensyn til graden af den udviste

uagtsomhed. Der kan således ikke tages hensyn til andre

omstændigheder.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3. a.

Tilslutning til Warszawa-konventionen vil ikke indebære forpligtelser

for Danmark, for så vidt angår indenrigs befordring, hvor

mellemlanding uden for riget ikke er aftalt. Da det er fundet

ønskeligt, at den generelle lempelsesregel i § 24, stk. 2, i lov

om erstatningsansvar kan bringes i anvendelse ved sådanne

befordringer i forbindelse med skadelidtes medvirken til skaden,

foreslås det, at der som STK. 4 indsættes en bestemmelse herom.

Dette medfører, at der under visse betingelser helt eller delvis

kan ses bort fra skadelidtes medvirken til skaden, og at der ved

afgørelsen heraf kan tages hensyn til ikke kun graden af den

udviste uagtsomhed, men også til øvrige omstændigheder.

Til § 111

(Montreal 3, art. 22 sammenholdt med Montreal 4, art. 22)

Lovforslagets § 111, der afløser de gældende §§ 111 og 111 a,

indeholder ligesom disse paragraffer bestemmelser om

ansvarsgrænserne for befordreren. De ansvarsgrænser, der er

angivet i forslaget for de forskellige tilfælde, må ikke

overskrides, uanset hvilket ansvarsgrundlag der påberåbes,

herunder ansvar, der støttes på aftale. En særskilt bestemmelse

herom findes i forslagets § 113. Begrænsningsbeløbene vedrører kun

selve skadeserstatningen således, at sagsomkostninger kan

tilkendes udover disse beløb.

I STK. 1 angives begrænsningsbeløbet for personskader. Beløbet er

100.000 særlige trækningsrettigheder (SDR) for hver passager.

Ansvarsgrænsen gælder også for skader, der tilføjes passagerer i

indenrigs luftfart.

STK. 2 indeholder begrænsningsbeløbet for skader som følge af

forsinkelse af passagerer. Beløbet er 4.150 SDR for hver passager.

Som nævnt i de specielle bemærkninger til forslagets § 109 er

befordreren ikke objektivt ansvarlig for skader, som skyldes

forsinkelse. For sådanne skader gælder fortsat et

præsumptionsansvar.

STK. 3 angiver begrænsningsbeløbet for skader som følge af, at

rejsegods går tabt, beskadiges eller forsinkes. Beløbet er 1.000

SDR for hver passager. Beløbet er således ikke længere i noget

tilfælde knyttet til rejsegodsets vægt. Som anført i de specielle

bemærkninger til forslagets § 107 omfatter betegnelsen »rejsegods«

både indskrevet rejsegods og genstande, passageren selv medtager

eller bærer på sig.

I STK. 4 er angivet begrænsningsbeløbet for alle slags skader i

forbindelse med befordring af gods, såsom tab og beskadigelse af

godset samt forsinkelse ved befordringen af godset.

Begrænsningsbeløbet er som hovedregel 17 SDR pr. kilo gods. Som

hidtil kan afsenderen indgå aftale med befordreren om en højere

ansvarsgrænse i de tilfælde, hvor afsenderen ved godsets

aflevering til befordreren har angivet en højere værdi og tillige

har betalt det eventuelle fragttillæg, som befordreren kræver på

grund af denne højere værdi. I så tilfælde gælder i stedet denne

højere værdi som begrænsningsbeløb, medmindre befordreren beviser,

at den virkelige værdi er mindre end den angivne. Bestemmelserne i

stk. 4, herunder dem, der angår fastsættelsen af befordrerens

ansvarsgrænse, når skaden kun berører en del af godset, svarer

bortset fra enkelte præciseringer til bestemmelserne om gods i den

gældende § 111, stk. 2.

Ifølge STK. 5 gælder som hidtil den hovedregel, at der ikke skal

tages hensyn til sagsomkostninger ved anvendelse af

ansvarsgrænserne. Undtagelse fra denne regel skal imidlertid

fremtidig kun kunne gøres, når der er spørgsmål om ansvaret ved

befordring af gods. I dette tilfælde er den gældende bestemmelse i

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 107. Bliver indskrevet rejsegods eller gods beskadiget, eller går 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 107. Bliver indskrevet rejsegods eller gods beskadiget, eller går

det tabt som følge af en begivenhed, der er indtruffet inden for

den tid, det er i befordrerens varetægt, enten på flyveplads

eller om bord i luftfartøj eller på et hvilket som helst andet

sted, når landing sker uden for flyveplads, er befordreren

ansvarlig derfor.

Stk. 2. Omfatter befordringsaftalen også befordring til lands eller

til vands uden for flyveplads ved indladning, udlevering eller

omladning, formodes enhver rejsegodset eller godset tilføjet skade

at være indtruffet inden for den i stk. 1 angivne tid, hvis ikke

andet bevises.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 108. Befordreren er ansvarlig for skade ved, at gods går tabt eller 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 108. Befordreren er ansvarlig for skade ved, at gods går tabt eller

beskadiges som følge af en begivenhed, der er indtruffet inder for

den tid, hvori godset er i befordrerens varetægt på en flyveplads,

om bord i et luftfartøj eller, ved landing uden for en flyveplads,

på et hvilket som helst andet sted.

Stk. 2. Befordreren er dog ikke ansvarlig, hvis skaden udelukkende

skyldes

1) godsets egen beskaffenhed eller fejl i dette,

2) mangelfuld emballering af godset udført af andre end befordreren,

dennes ansatte eller nogen, som har handlet på dennes vegne,

3) krigshandling eller væbnet konflikt eller

4) udøvelse af offentlig myndighed i forbindelse med godsets

indførsel, udførsel eller transitering.

Stk. 3. Omfatter befordringsaftalen også befordring til lands eller

til vands uden for flyveplads ved indladning, udlevering eller

omladning, formodes enhver godset tilføjet skade at være

indtruffet inden for den i stk. 1 angivne tid, hvis ikke andet

bevises.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 108. Befordreren er ansvarlig for skade ved, at gods går tabt eller 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 108. Befordreren er ansvarlig for skade ved, at gods går tabt eller

beskadiges som følge af en begivenhed, der er indtruffet inder for

den tid, hvori godset er i befordrerens varetægt på en flyveplads,

om bord i et luftfartøj eller, ved landing uden for en flyveplads,

på et hvilket som helst andet sted.

Stk. 2. Befordreren er dog ikke ansvarlig, hvis skaden udelukkende

skyldes

1) godsets egen beskaffenhed eller fejl i dette,

2) mangelfuld emballering af godset udført af andre end befordreren,

dennes ansatte eller nogen, som har handlet på dennes vegne,

3) krigshandling eller væbnet konflikt eller

4) udøvelse af offentlig myndighed i forbindelse med godsets

indførsel, udførsel eller transitering.

Stk. 3. Omfatter befordringsaftalen også befordring til lands eller

til vands uden for flyveplads ved indladning, udlevering eller

omladning, formodes enhver godset tilføjet skade at være

indtruffet inden for den i stk. 1 angivne tid, hvis ikke andet

bevises.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 108. For skade, som følger af forsinkelse ved luftbefordring af 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 108. For skade, som følger af forsinkelse ved luftbefordring af

passagerer, indskrevet rejsegods eller gods, er befordreren

ansvarlig.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 109. Befordreren er ansvarlig for skade som følge af forsinkelse 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 109. Befordreren er ansvarlig for skade som følge af forsinkelse

ved befordring af passagerer, rejsegods og gods, hvis befordreren

ikke beviser, at befordreren og nogen, som har handlet på

befordrerens vegne, har taget alle nødvendige forholdsregler for

at undgå skaden, eller at dette ikke har været muligt for dem.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 109. Befordreren er ansvarlig for skade som følge af forsinkelse 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 109. Befordreren er ansvarlig for skade som følge af forsinkelse

ved befordring af passagerer, rejsegods og gods, hvis befordreren

ikke beviser, at befordreren og nogen, som har handlet på

befordrerens vegne, har taget alle nødvendige forholdsregler for

at undgå skaden, eller at dette ikke har været muligt for dem.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 109. Befordreren er fri for ansvar, såfremt han beviser, at han 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 109. Befordreren er fri for ansvar, såfremt han beviser, at han

selv og hans folk har taget alle nødvendige forholdsregler for at

undgå skaden, eller at dette ikke har været muligt for dem.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 110. Ved befordring af passagerer eller rejsegods skal erstatningen 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 110. Ved befordring af passagerer eller rejsegods skal erstatningen

nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte forsætligt eller

uagtsomt har medvirket til skaden. Bliver en passager dræbt, eller

lider han skade på legeme eller helbred, og kræver en anden end

passageren i den anledning erstatning, skal erstatningen ligeledes

nedsættes eller bortfalde, hvis passageren har medvirket til

skaden.

Stk. 2. Kræver nogen erstatning i forbindelse med befordring af gods,

skal erstatningen nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte eller

nogen, fra hvem skadelidte afleder sine rettigheder, forsætligt

eller uagtsomt har medvirket til skaden.

Stk. 3. Nedsættelse eller bortfald af erstatningen i henhold til stk.

1 eller stk. 2 skal ske alene under hensyn til graden af

medvirken.

Stk. 4. For indenrigs befordring, hvor mellemlanding uden for riget

ikke er aftalt, gælder § 24, stk. 2, i lov om erstatningsansvar.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 110. Ved befordring af passagerer eller rejsegods skal erstatningen 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 110. Ved befordring af passagerer eller rejsegods skal erstatningen

nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte forsætligt eller

uagtsomt har medvirket til skaden. Bliver en passager dræbt, eller

lider han skade på legeme eller helbred, og kræver en anden end

passageren i den anledning erstatning, skal erstatningen ligeledes

nedsættes eller bortfalde, hvis passageren har medvirket til

skaden.

Stk. 2. Kræver nogen erstatning i forbindelse med befordring af gods,

skal erstatningen nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte eller

nogen, fra hvem skadelidte afleder sine rettigheder, forsætligt

eller uagtsomt har medvirket til skaden.

Stk. 3. Nedsættelse eller bortfald af erstatningen i henhold til stk.

1 eller stk. 2 skal ske alene under hensyn til graden af

medvirken.

Stk. 4. For indenrigs befordring, hvor mellemlanding uden for riget

ikke er aftalt, gælder § 24, stk. 2, i lov om erstatningsansvar.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 110. Beviser befordreren, at den skadelidte ved egen skyld har 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 110. Beviser befordreren, at den skadelidte ved egen skyld har

medvirket til skaden, kan erstatningen nedsættes eller helt

bortfalde.

*) Denne ansvarsgrænse har gyldighed fra den 1. juli 1985, jfr.

ministeriet for offentlige arbejders bekendtgørelse nr. 283 af 27.

maj 1985

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 111. Ved befordring af passagerer er befordrerens ansvar for 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 111. Ved befordring af passagerer er befordrerens ansvar for

personskade begrænset til 100.000 særlige trækningsrettigheder

(SDR), jf. stk. 6, for hver passager.

Stk. 2. Ved befordring af passagerer er befordrerens ansvar for skade

som følge af forsinkelse begrænset til 4.150 SDR for hver

passager.

Stk. 3. Ved befordring af rejsegods er befordrerens ansvar for skade

som følge af, at rejsegods går tabt, beskadiges eller forsinkes,

begrænset til 1.000 SDR for hver passager.

Stk. 4. Ved befordring af gods er befordrerens ansvar begrænset til

17 SDR pr. kg. Har afsenderen ved godsets aflevering til

befordreren særligt angivet den interesse, som er forbundet med

godsets udlevering på bestemmelsesstedet, og betalt det

fragttillæg, som måtte være fastsat, gælder det angivne beløb som

grænse for befordrerens ansvar. Dette gælder dog ikke, hvis

befordreren beviser, at beløbet overstiger afsenderens virkelige

interesse. Hvis en del af godset går tabt, beskadiges eller

forsinkes, opgøres kun den samlede vægt af de berørte stykker

gods, når grænsen for befordrerens ansvar skal fastsættes. Hvis

skaden forringer værdien af andre stykker gods, som omfattes af

samme luftfragtbrev eller godskvittering, skal også vægten af

disse stykker gods medregnes.

Stk. 5. De ansvarsgrænser, som er fastsat i stk. 1-4, er ikke til

hinder for, at retten kan tilkende sagsøgeren sagsomkostninger.

Dette gælder dog ikke ved befordring af gods, hvis befordreren

inden seks måneder fra den begivenhed, som var årsag til skaden,

eller inden retssag blev anlagt, skriftligt har tilbudt sagsøgeren

mindst lige så meget i erstatning som den tilkendte erstatning.

Stk. 6. Omregning af SDR til national valuta foretages efter den

kurs, som Den Internationale Valutafond, samme dag der afsiges

dom, anvender i sin virksomhed og ved sine transaktioner.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 111. Ved befordring af passagerer er befordrerens ansvar for 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 111. Ved befordring af passagerer er befordrerens ansvar for

personskade begrænset til 100.000 særlige trækningsrettigheder

(SDR), jfr. stk. 6, for hver passager.

Stk. 2. Ved befordring af passagerer er befordrerens ansvar for skade

som følge af forsinkelse begrænset til 4.150 SDR for hver

passager.

Stk. 3. Ved befordring af rejsegods er befordrerens ansvar for skade

som følge af, at rejsegods går tabt, beskadiges eller forsinkes,

begrænset til 1.000 SDR for hver passager.

Stk. 4. Ved befordring af gods er befordrerens ansvar begrænset til

17 SDR pr. kg. Har afsenderen ved godsets aflevering til

befordreren særligt angivet den interesse, som er forbundet med

godsets udlevering på bestemmelsesstedet og betalt det

fragttillæg, som måtte være fastsat, gælder det angivne beløb som

grænse for befordrerens ansvar. Dette gælder dog ikke, hvis

befordreren beviser, at beløbet overstiger afsenderens virkelige

interesse. Hvis en del af godset går tabt, beskadiges eller

forsinkes, opgøres kun den samlede vægt af de berørte stykker

gods, når grænsen for befordrerens ansvar skal fastsættes. Hvis

skaden forringer værdien af andre stykker gods, som omfattes af

samme luftfragtbrev eller godskvittering, skal også vægten af

disse stykker gods medregnes.

Stk. 5. De ansvarsgrænser, som er fastsat i stk. 1-4, er ikke til

hinder for, at retten kan tilkende sagsøgeren sagsomkostninger.

Dette gælder dog ikke ved befordring af gods, hvis befordreren

inden seks måneder fra den begivenhed, som var årsag til skaden,

eller inden retssag blev anlagt, skriftligt har tilbudt sagsøgeren

mindst lige så meget i erstatning som den tilkendte erstatning.

Stk. 6. Omregning af SDR til national valuta foretages efter den

kurs, som Den internationale Valutafond samme dag, der afsiges

dom, anvender i sin virksomhed og ved sine transaktioner.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 111, stk. 4, 2. pkt., opretholdt. Hvad derimod angår ansvaret 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 111, stk. 4, 2. pkt., opretholdt. Hvad derimod angår ansvaret

ved befordring af passagerer og rejsegods, er den mulighed, som

befordreren i dag har med hensyn til at undgå eller begrænse

sagsomkostninger ved et »hurtigt og rimeligt« forligstilbud,

udgået.

Da det ikke kan udelukkes, at der efter omstændighederne nedlægges

påstand om erstatning i en anden valuta end danske kroner, er

denne mulighed omfattet af STK. 6.

Til § 112

(Warszawa/ Haag art. 23)

Forslagets § 112 svarer med redaktionelle ændringer til de gældende

bestemmelser i § 112. Ved befordring af gods har befordreren

således fortsat mulighed for bevissikring allerede ved modtagelsen

af godset.

Til § 113

(Guatemala art. 24, stk. 2, og Montreal 4, art. 24, stk. 2)

Lovforslagets § 113, der erstatter den gældende § 113, indeholder den

vigtige bestemmelse om, at ansvarsgrænserne i forslagets § 111

ikke må overskrides, uanset hvilket ansvarsgrundlag der påberåbes.

Der kan således heller ikke ved aftale fastsættes højere

ansvarsgrænser.

Montreal-protokol nr. 3 og 4 i forening indebærer, at

Warszawa-konventionens artikel 25, der ligger til grund for den

gældende § 113, ophæves.

Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at retten til

ansvarsbegrænsning i overensstemmelse med forslagets § 111 gælder,

selv om befordreren eller nogen, denne er ansvarlig for,

forsætligt har forårsaget skaden.

Den til forslagets § 113 svarende konventionsbestemmelse udgjorde et

led i det kompromis, hvorved der indførtes et objektivt ansvar og

ansvarsgrænserne hævedes betydeligt. Der henvises i øvrigt til de

almindelige bemærkninger, punkt 3. a.

Til § 114

(Warszawa/ Haag art. 25 A, stk. 2, og Guatemala art. 25 A, stk. 1)

Lovforslagets § 114 viderefører den gældende bestemmelse i § 114,

hvorefter befordrerens ansatte og andre hvervtagere kan påberåbe

sig samme ansvarsgrænser som befordreren, hvis de har forårsaget

skaden under udførelsen af deres tjeneste eller hverv. Summen af

de erstatningsbeløb, som i den anledning pålægges de ansatte,

hvervtagerne og befordreren, må ikke overstige de i forslagets §

111 anførte ansvarsgrænser.

Forslaget indebærer dog den ændring i forhold til den gældende

retstilstand, at også befordrerens ansatte og hvervtagere har ret

til ansvarsbegrænsning, uanset om den skadevoldende handling eller

undladelse kan tilregnes dem som forsætlig eller uagtsom, jfr.

forslagets § 113.

Det er fundet overflødigt i lovteksten at henvise til § 23 i lov om

erstatningsansvar, hvorefter arbejdstagerens erstatningsansvar

efter omstændighederne kan nedsættes eller bortfalde.

Til §§ 115 og 116

(Warszawa/ Haag art. 26)

Bortset fra, at betegnelsen »indskrevet rejsegods« er ændret til

»rejsegods«, jfr. de specielle bemærkninger til forslagets § 107,

svarer lovforslagets §§ 115 og 116 med redaktionelle ændringer til

de gældende §§ 115 og 116.

Til § 117

(Warszawa art. 28 og Guatemala art. 28)

Forslagets § 117, STK. 1 og STK. 3, svarer med redaktionelle

ændringer til den gældende § 117, stk. 1 og 2.

I forslagets § 117 er som STK. 2 indsat en ny bestemmelse, der i

overensstemmelse med Guatemala-protokollens artikel 28, stk. 2,

udvider kredsen af de domstole, som er kompetente, når

erstatningssagen angår befordring af passagerer og rejsegods.

Sagen kan herefter anlægges tillige ved retten på det sted, hvor

befordreren har et kontor, hvis passageren har bopæl eller

vedvarende ophold i den stat, hvor kontoret er beliggende.

Forumbestemmelserne i den danske lov kan naturligvis kun angive

forudsætningerne for, at sagen kan anlægges ved dansk domstol. Det

er derfor præciseret, at bestemmelsen gælder, når passageren har

bopæl eller vedvarende ophold her i landet.

Til §§ 118 og 119

(Warszawa art. 29 og 30)

Bortset fra, at betegnelsen »indskrevet rejsegods« er ændret til

»rejsegods«, jfr. de specielle bemærkninger til forslagets § 107,

svarer forslagets §§ 118 og 119 bortset fra redaktionelle

ændringer til de gældende §§ 118 og 119.

Den 2-årige forældelsesfrist i § 118 gælder kun for krav, der rejses

mod befordreren. For krav, der rejses mod afsenderen, gælder de

almindelige forældelsesregler.

Til §§ 119 a-119 f

Lovforslagets §§ 119 A-119 F svarer med redaktionelle ændringer til

de gældende §§ 119 a-119 f, der har gennemført bestemmelserne i

Guadalajara-konventionen af 18. september 1961 om international

luftbefordring, der udføres af en anden person end den, der har

indgået befordringsaftalen, jfr. lov nr. 186 af 25. maj 1966 om

ændringer i lov om luftfart.

Til §§ 120 og 121

(Warszawa art. 31 og 32)

Lovforslagets §§ 120 og 121 svarer med enkelte præciseringer samt

redaktionelle ændringer til de gældende §§ 120 og 121.

Til § 122

Den gældende § 122 ophæves som en konsekvens af bestemmelserne i

forslagets §§ 92, 93 og 97, hvorefter der ikke kræves oplysning i

befordringsdokumenterne om ansvarsbegrænsningen. Der henvises til

de specielle bemærkninger til lovforslagets § 92.

Til § 123

Den gældende bestemmelse i § 123 indeholder bemyndigelse for

ministeren for offentlige arbejder til at dispensere fra de krav

til befordringsdokumenternes indhold, der er fastsat i §§ 92, stk.

1, 92 a, stk. 1, 93, stk. 1, og 97, for så vidt angår indenrigs

luftfart, hvor mellemlanding uden for riget ikke er aftalt.

Som det fremgår af forslagets §§ 92, 93 og 97, bortfalder

oplysningskravet om ansvarsbegrænsningen således, at

befordringsdokumenterne herefter kun skal indeholde de i

sidstnævnte paragraffers henholdsvis nr. 1-2 og nr. 1-3

foreskrevne oplysninger. Endvidere følger det af forslagets §§ 92,

93 og 94, at udstedelse af billetter og rejsegodsbeviser ikke er

nødvendig, hvis der sker registrering af oplysningerne på anden

måde, ligesom udfærdigelse af luftfragtbreve kan undlades, hvis

afsenderen samtykker i, at oplysningerne om befordringen

registreres på anden måde.

Det er imidlertid fundet ønskeligt at skabe mulighed for en

yderligere forenkling af reglerne om befordringsdokumenterne.

Bestemmelsen i lovforslagets § 123 indebærer derfor, at billetter,

rejsegodsbeviser eller luftfragtbreve ikke er nødvendige ved

indenrigs befordring, hvor mellemlanding uden for riget ikke er

aftalt, selv om oplysningerne om befordringen ikke registreres på

anden måde.

Det vil herefter alt efter de praktiske behov herfor f.eks. være

muligt i indenrigs luftfart blot at opkræve betaling om bord for

befordringen. Dette medfører dog ingen ændring af det almindelige

princip om, at den, som betaler et beløb til en anden, har ret til

kvittering.

Til § 124

Lovforslagets § 124 indebærer, at Guatemala-protokollen samt

Montreal-protokol nr. 3 og 4 indgår i definitionen af

Warszawa-konventionen.

Til § 125

Ved artikel XXVI i Haag-protokollen blev der skabt mulighed for, at

visse militære luftbefordringer kunne undtages fra den reviderede

konventions anvendelsesområde. Ændringen af den gældende § 125 er

en konsekvens af, at der er åbnet samme reservationsmuligheder ved

de revisioner af Warszawa-konventionen, som er foretaget ved

Guatemala-protokollen samt Montreal-protokol nr. 3 og 4.

Til § 126

Bortset fra indenrigs befordring og befordring mellem Danmark og

stater, der ikke har tilsluttet sig Warszawa-konventionen i nogen

af dens affattelser, er Danmark i forholdet mellem andre stater,

som har tilsluttet sig Warszawa-koventionen af 12. oktober 1929,

men som ikke har ratificeret eller tiltrådt Haag-protokollen,

folkeretligt forpligtet til at anvende en fra de nye

lovbestemmelser afvigende lovgivning. Det samme gælder i forholdet

mellem Danmark og andre stater, der har tilsluttet sig

Warszawa-konventionen af 12. oktober 1929, som ændret ved

Haag-protokollen, men som ikke har ratificeret eller tiltrådt både

Montreal-protokol nr. 3 og 4.

Lovforslagets § 126 indeholder de som følge heraf nødvendige

overgangsbestemmelser.

STK. 1 og STK. 2 indeholder bestemmelser for de tilfælde, hvor

Danmark i forhold til en anden stat er folkeretligt forpligtet

henholdsvis i medfør af Warszawa-konventionen af 12. oktober 1929

og i medfør af Warszawa/ Haag.

STK. 3 og STK. 4 angår de tilfælde, hvor Danmark i forhold til en

anden stat er folkeretligt forpligtet henholdsvis i medfør af

Montreal-protokol nr. 3 og i medfør af Montreal-protokol nr. 4

således, at de nye lovbestemmelser kun delvis kan anvendes.

Hvis en stat kun tilslutter sig Montreal-protokol nr. 3, indebærer

dette tilslutning til Warszawa-konventionen af 12. oktober 1929,

som ændret ved Haag- og Guatemala-protokollerne samt

Montreal-protokol nr. 3. Da godsbestemmelserne ikke er ændret ved

Guatemala-protokollen og Montreal-protokol nr. 3, er en sådan

stat, for så vidt angår befordring af gods, kun bundet af

Warszawa/ Haag. Dette indebærer, at de gældende bestemmelser i

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 111 a. 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 111 a.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 111. Medmindre andet følger af § 111 a, er ved befordring af 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 111. Medmindre andet følger af § 111 a, er ved befordring af

passagerer befordrerens ansvar for hver enkelt begrænset til

16.600 særlige trækningsrettigheder (SDR), jfr. stk. 5. Aftale kan

dog træffes om en højere ansvarsgrænse. Ministeren for offentlige

arbejder kan bekendtgøre generelle aftaler om højere

ansvarsgrænser.

Stk. 2. Ved befordring af indskrevet rejsegods eller gods er

befordrerens ansvar begrænset til 17 SDR pr. kg. Har passageren

eller afsenderen ved godsets aflevering til befordreren særligt

angivet den interesse, der er forbundet med godsets udlevering på

bestemmelsesstedet, og betalt det fragttillæg, som måtte være

fastsat, gælder det angivne beløb som grænse for befordrerens

ansvar, medmindre han beviser, at det overstiger passagerens eller

afsenderens virkelige interesse. I tilfælde af tab, beskadigelse

eller forsinkelse af en del af det indskrevne rejsegods eller gods

eller af noget, som måtte være indeholdt deri, omfatter den vægt,

der vil være at tage i betragtning ved fastsættelsen af det beløb,

hvortil befordrerens ansvar er begrænset, kun den samlede vægt af

de pågældende stykker gods. Såfremt tabet, beskadigelsen eller

forsinkelsen forringer værdien af andre stykker gods, som omfattes

af samme rejsegodsbevis eller luftfragtbrev, skal også den samlede

vægt af dette gods medregnes ved fastsættelsen af ansvarsgrænsen.

Stk. 3. For genstande, som passagererne beholder i deres egen

varetægt, er befordrerens ansvar begrænset til 332 SDR for hver

passager.

Stk. 4. De i nærværende paragraf foreskrevne ansvarsgrænser skal ikke

være til hinder for, at retten kan tilkende sagsøgeren erstatning

for sagsomkostninger. Dette gælder dog ikke, såfremt den tilkendte

erstatning, bortset fra sagsomkostninger, ikke overstiger det

beløb, som befordreren skriftligt måtte have tilbudt sagsøgeren

inden seks måneder efter den begivenhed, som var årsag til skaden,

eller forinden retssag blev anlagt, såfremt dette skete senere.

Stk. 5. Ved SDR menes de særlige trækningsrettigheder, som anvendes

af Den internationale Valutafond. Ved erstatningssøgsmål skal

omregning af SDR til danske kroner foretages efter kursen på den

dag, der afsiges dom.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 111 a. Ved befordring af passagerer, udført af dansk 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 111 a. Ved befordring af passagerer, udført af dansk

lufttrafikforetagende, er ansvaret for hver enkelt passager

begrænset til 100.000 SDR*). Denne grænse gælder, uanset hvor

skaden er indtruffet. Der kan træffes aftale om højere

ansvarsgrænser.

Stk. 2. Hvis en befordring kun delvis udføres af dansk

lufttrafikforetagende, finder den ansvarsgrænse, som er nævnt i

stk. 1, kun anvendelse for den del af befordringen, som er udført

af dette foretagende.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 112. Forbehold, som tilsigter at fritage befordreren for ansvar 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 112. Forbehold, som tilsigter at fritage befordreren for ansvar

eller at fastsætte en lavere ansvarsgrænse end bestemt i § 111, er

ugyldige.

Stk. 2. Ved befordring af gods gælder det i stk. 1 anførte dog ikke

forbehold for tab eller beskadigelse, som skyldes godsets egen

beskaffenhed eller fejl i dette.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 112. Forbehold, som tilsigter at fritage befordreren for ansvar 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 112. Forbehold, som tilsigter at fritage befordreren for ansvar

eller at fastsætte en lavere ansvarsgrænse end bestemt i § 111, er

ugyldige.

Stk. 2. Ved befordring af gods gælder det i stk. 1 anførte dog ikke

forbehold for tab eller beskadigelse, som skyldes godsets egen

beskaffenhed eller fejl i dette.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 112. Forbehold, der tilsigter at fritage befordreren for ansvar 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 112. Forbehold, der tilsigter at fritage befordreren for ansvar

eller at fastsætte en lavere ansvarsgrænse end bestemt i § 111

eller § 111 a, er ugyldige.

Stk. 2. Ved godsbefordring gælder det i stk. 1 anførte dog ikke

forbehold for tab eller beskadigelse, der hidrører fra godsets

egen beskaffenhed eller fejl ved godset.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 113. De ansvarsgrænser, som er fastsat i § 111, må ikke 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 113. De ansvarsgrænser, som er fastsat i § 111, må ikke

overskrides, uanset hvilket ansvarsgrundlag der påberåbes.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 113. De ansvarsgrænser, som er fastsat i § 111, må ikke 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 113. De ansvarsgrænser, som er fastsat i § 111, må ikke

overskrides, uanset hvilket ansvarsgrundlag der påberåbes.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 113. De i § 111 og § 111 a fastsatte ansvarsgrænser skal ikke finde 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 113. De i § 111 og § 111 a fastsatte ansvarsgrænser skal ikke finde

anvendelse, såfremt det bevises, at befordreren selv eller hans

folk under udførelsen af deres tjeneste har forårsaget skaden,

enten med forsæt eller groft uagtsomt, vidende om, at skade

sandsynligvis ville blive forårsaget.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 114. Sagsøges befordrerens ansatte eller nogen, som har handlet på 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 114. Sagsøges befordrerens ansatte eller nogen, som har handlet på

befordrerens vegne, for skade, de har forårsaget under udførelsen

af deres tjeneste eller hverv, må summen af de erstatningsbeløb,

som pålægges dem og befordreren, ikke overstige de ansvarsgrænser,

der er fastsat for befordreren.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 114. Sagsøges befordrerens ansatte eller nogen, som har handlet på 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 114. Sagsøges befordrerens ansatte eller nogen, som har handlet på

befordrerens vegne, for skade, de har forårsaget under udførelsen

af deres tjeneste eller hverv, må summen af de erstatningsbeløb,

som pålægges dem og befordreren, ikke overstige de ansvarsgrænser,

der er fastsat for befordreren.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 114. Sagsøges befordrerens folk for skade, de har forårsaget under 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 114. Sagsøges befordrerens folk for skade, de har forårsaget under

udførelsen af deres tjeneste ved en mindre grad af uagtsomhed end

den i § 113 anførte, må summen af de erstatningsbeløb, som

pålægges dem og befordreren, ikke overstige den for befordreren

fastsatte ansvarsgrænse.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 115. Modtages rejsegods eller gods uden forbehold fra modtagerens 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 115. Modtages rejsegods eller gods uden forbehold fra modtagerens

side, formodes godset at være udleveret i god stand og i

overensstemmelse med befordringsdokumentet, hvis ikke andet

bevises.

Stk. 2. Er godset beskadiget eller delvis gået tabt, skal meddelelse

gives til befordreren umiddelbart efter, at skaden er opdaget, og

senest inden 7 dage for rejsegods og 14 dage for gods, regnet fra

modtagelsen. Ved forsinkelse skal meddelelse afgives inden 21 dage

fra den dag, da godset blev stillet til rådighed for modtageren.

Stk. 3. Meddelelsen skal ske ved påtegning på befordringsdokumentet

eller ved brev, som afsendes inden fristens udløb.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 115. Modtages rejsegods eller gods uden forbehold fra modtagerens 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 115. Modtages rejsegods eller gods uden forbehold fra modtagerens

side, formodes godset at være udleveret i god stand og i

overensstemmelse med befordringsdokumentet, hvis ikke andet

bevises.

Stk. 2. Er godset beskadiget eller delvis gået tabt, skal meddelelse

gives til befordreren umiddelbart efter, at skaden er opdaget og

senest inden 7 dage for rejsegods og 14 dage for gods, regnet fra

modtagelsen. Ved forsinkelse skal meddelelse afgives inden 21 dage

fra den dag, da godset blev stillet til rådighed for modtageren.

Stk. 3. Meddelelsen skal ske ved påtegning på befordringsdokumentet

eller ved brev, som afsendes inden fristens udløb.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 115. Modtages indskrevet rejsegods eller gods uden forbehold fra 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 115. Modtages indskrevet rejsegods eller gods uden forbehold fra

modtagerens side, formodes godset at være udleveret i god stand og

i overensstemmelse med befordringsdokumentet, hvis ikke andet

bevises.

Stk. 2. Er godset beskadiget eller delvis gået tabt, skal meddelelse

derom gives til befordreren umiddelbart efter, at skaden er

opdaget og senest inden syv dage for rejsegods og fjorten dage for

gods regnet fra modtagelsen. Ved forsinkelse skal meddelelse derom

afgives inden enogtyve dage fra den dag at regne, da godset blev

stillet til rådighed for modtageren.

Stk. 3. Meddelelsen skal ske ved påtegning på befordringsdokumentet,

eller ved en skrivelse, der afsendes inden fristens udløb.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 116. Gives meddelelse om skaden ikke inden for de frister, der er 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 116. Gives meddelelse om skaden ikke inden for de frister, der er

fastsat i § 115, er ethvert krav mod befordreren bortfaldet,

medmindre denne har handlet svigagtigt.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 116. Gives meddelelse om skaden ikke inden for de frister, der er 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 116. Gives meddelelse om skaden ikke inden for de frister, der er

fastsat i § 115, er ethvert krav mod befordreren bortfaldet,

medmindre denne har handlet svigagtigt.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 116. Gives meddelelse om skaden ikke inden de i § 115 fastsatte 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 116. Gives meddelelse om skaden ikke inden de i § 115 fastsatte

frister, er ethvert krav mod befordreren bortfaldet, medmindre han

har handlet svigagtigt.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 117. Erstatningssagen skal anlægges ved retten på det sted, hvor 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 117. Erstatningssagen skal anlægges ved retten på det sted, hvor

befordreren bor eller har sit hovedkontor eller har den

forretningsafdeling, hvorigennem befordringsaftalen er blevet

afsluttet, eller på bestemmelsesstedet.

Stk. 2. Ved skade som følge af personskade på passagerer eller

forsinkelse af passagerer eller på grund af, at rejsegods er gået

tabt, beskadiget eller forsinket, kan sagen tillige anlægges ved

retten på det sted, hvor befordreren har et kontor, hvis

passageren har bopæl eller vedvarende ophold her i landet.

Stk. 3. Hvis befordringen er omfattet af Warszawa-konventionen, kan

erstatningssag kun anlægges ved dansk domstol eller en domstol i

en stat, som har tiltrådt konventionen.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 117. Erstatningssagen skal anlægges ved retten på det sted, hvor 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 117. Erstatningssagen skal anlægges ved retten på det sted, hvor

befordreren bor eller har sit hovedkontor eller har den

forretningsafdeling, hvorigennem befordringsaftalen er blevet

afsluttet, eller på bestemmelsesstedet.

Stk. 2. Ved skade som følge af personskade på passagerer eller

forsinkelse af passagerer eller på grund af, at rejsegods er gået

tabt, beskadiget eller forsinket, kan sagen tillige anlægges ved

retten på det sted, hvor befordreren har et kontor, hvis

passageren har bopæl eller vedvarende ophold her i landet.

Stk. 3. Hvis befordringen er omfattet af Warszawa-konventionen, kan

erstatningssag kun anlægges ved dansk domstol eller en domstol i

en stat, som har tiltrådt konventionen.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 117. Erstatningssøgsmålet skal anlægges ved retten enten på det 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 117. Erstatningssøgsmålet skal anlægges ved retten enten på det

sted, hvor befordreren bor eller har sit hovedkontor eller har den

forretningsafdeling, hvorigennem befordringsaftalen er blevet

afsluttet, eller på bestemmelsesstedet.

Stk. 2. I tilfælde af, at befordringen omfattes af

Warszawa-konventionen, kan erstatningssøgsmål kun anlægges ved

dansk domstol eller en domstol i en stat, som har tiltrådt nævnte

konvention.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 118. Adgangen til erstatning efter bestemmelserne i dette kapitel 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 118. Adgangen til erstatning efter bestemmelserne i dette kapitel

bortfalder, hvis sag ikke er anlagt inden to år regnet fra

luftfartøjets ankomst til bestemmelsesstedet eller fra den dag, da

luftfartøjet skulle være ankommet, eller da befordringen blev

afbrudt.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 118. Adgangen til erstatning efter bestemmelserne i dette kapitel 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 118. Adgangen til erstatning efter bestemmelserne i dette kapitel

bortfalder, hvis sag ikke er anlagt inden to år regnet fra

luftfartøjets ankomst til bestemmelsesstedet eller fra den dag, da

luftfartøjet skulle være ankommet, eller da befordringen blev

afbrudt.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 118. Adgangen til erstatning efter bestemmelserne i dette kapitel 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 118. Adgangen til erstatning efter bestemmelserne i dette kapitel

bortfalder, såfremt sag ikke er rejst inden to år, regnet fra

luftfartøjets ankomst til bestemmelsesstedet eller fra den dag, da

luftfartøjet skulle være ankommet, eller da befordringen blev

afbrudt.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 119. Skal en befordring, som efter befordringsaftalen er at anse 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 119. Skal en befordring, som efter befordringsaftalen er at anse

som een befordring, udføres af flere efter hinanden følgende

befordrere, er enhver af dem, når passagererne, rejsegodset eller

godset modtages, ansvarlig for den del af befordringen, som det

påhviler denne befordrer at udføre.

Stk. 2. Ved befordring af rejsegods eller gods kan afsenderen tillige

holde sig til den første befordrer og den til dets udlevering

berettigede til den sidste, selv om skaden eller forsinkelsen er

indtruffet, medens godset var i en anden befordrers varetægt. Er

herefter to befordrere ansvarlige, hæfter de solidarisk.

BEFORDRING, DER UDFØRES AF EN ANDEN BEFORDRER END DEN, DER HAR

INDGÅET BEFORDRINGSAFTALEN

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 119 b. Ved anvendelse af reglerne i dette kapitel anses såvel den, 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 119 b. Ved anvendelse af reglerne i dette kapitel anses såvel den,

der har indgået befordringsaftalen, som den, der udfører

befordringen, som befordrere, den førstnævnte, for så vidt angår

hele befordringen, og den sidstnævnte, for så vidt angår den del

af befordringen, denne befordrer udfører.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 119 c. Ved bedømmelsen af en befordrers ansvar skal handlinger og 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 119 c. Ved bedømmelsen af en befordrers ansvar skal handlinger og

undladelser af den anden befordrer, den anden befordrers ansatte

eller nogen, som har handlet på den anden befordrers vegne, under

udførelsen af deres tjeneste eller hverv anses at have samme

virkning som førstnævnte befordrers egne handlinger og

undladelser. Den, der udfører befordringen, kan dog ikke herved

pådrages ansvar udover de i § 111 fastsatte grænser.

Stk. 2. Har den befordrer, der har indgået befordringsaftalen,

påtaget sig forpligtelser, som går videre end denne befordrers

forpligtelser efter dette kapitel, eller har afsendere efter §

111, stk. 4, 2. punktum, særligt angivet interessen i godsets

udlevering, er dette uden virkning i forhold til den, der udfører

befordringen, medmindre denne har givet sin godkendelse.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 119 d. Meddelelser, som efter bestemmelserne i dette kapitel gives 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 119 d. Meddelelser, som efter bestemmelserne i dette kapitel gives

til den ene befordrer, har virkning også i forhold til den anden

befordrer. Ordrer fra afsenderen efter § 101 har dog kun virkning,

hvis de gives til den befordrer, der har indgået

befordringsaftalen.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 119 e. Summen af de erstatningsbeløb, som pålægges de to 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 119 e. Summen af de erstatningsbeløb, som pålægges de to

befordrere, deres ansatte eller nogen, som har handlet på

befordrernes vegne, må ikke overstige det højeste

erstatningsbeløb, der kan pålægges en af befordrerne. Hver enkelt

er kun ansvarlig indtil den ansvarsgrænse, som gælder for denne

befordrer.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 119 f. Erstatningssøgsmål kan, uanset om de rettes imod en af 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 119 f. Erstatningssøgsmål kan, uanset om de rettes imod en af

befordrerne eller imod dem begge, anlægges enten ved en ret, som

efter § 117, stk. 1, er kompetent med hensyn til søgsmål mod den,

der har indgået befordringsaftalen, eller ved retten på det sted,

hvor den, der udfører befordringen, bor eller har sit hovedkontor.

Bestemmelsen i § 117, stk. 3, gælder tilsvarende.

Stk. 2. Sagsøges en af befordrerne, og vil denne befordrer, hvis

denne taber sagen, rejse krav mod den anden befordrer, kan

førstnævnte befordrer tilstævne sidstnævnte befordrer uden hensyn

til de almindelige regler om værneting for at gøre kravet gældende

over for denne under sagen. Bestemmelserne i retsplejelovens

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 119. Skal en befordring, der efter befordringsaftalen er at anse 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 119. Skal en befordring, der efter befordringsaftalen er at anse

som een befordring, udøves af flere efter hinanden følgende

befordrere, er enhver af dem, når han modtager passagererne, det

indskrevne rejsegods eller godset, ansvarlig for den del af

befordringen, som det påhviler ham at udføre.

Stk. 2. Ved befordring af indskrevet rejsegods eller gods kan

afsenderen tillige holde sig til den første befordrer og den til

dets udlevering berettigede til den sidste, selv om skaden eller

forsinkelsen er indtruffet, medens godset var i en anden

befordrers varetægt. Er herefter to befordrere ansvarlige, hæfter

de solidarisk.

Befordring, der udføres af en anden befordrer end den, der har

indgået befordringsaftalen

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 119 a. Bestemmelserne i §§ 119 b-119 f gælder, hvor befordringen 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 119 a. Bestemmelserne i §§ 119 b-119 f gælder, hvor befordringen

helt eller delvis udføres af en anden befordrer end den, der har

indgået befordringsaftalen, medmindre det bevises, at dette er

sket uden sidstnævntes samtykke.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 119 c, § 119 e og § 119 f gælder kun den

del af befordringen, der udføres af en anden befordrer end den,

der har indgået befordringsaftalen.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 119 b. Ved anvendelse af reglerne i dette kapitel anses såvel den, 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 119 b. Ved anvendelse af reglerne i dette kapitel anses såvel den,

der har indgået befordringsaftalen, som den, der udfører

befordringen, som befordrere, den førstnævnte, for så vidt angår

hele befordringen, og den sidstnævnte, for så vidt angår den del

af befordringen, han udfører.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 119 c. Ved bedømmelsen af en befordrers ansvar skal handlinger og 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 119 c. Ved bedømmelsen af en befordrers ansvar skal handlinger og

undladelser af den anden befordrer eller af dennes folk under

udøvelsen af deres tjeneste anses at have samme virkning som hans

egne handlinger og undladelser. Den, der udfører befordringen, kan

dog ikke herved pådrages ansvar ud over de i § 111 eller § 111 a

fastsatte grænser.

Stk. 2. Har den befordrer, der har indgået befordringsaftalen,

påtaget sig forpligtelser, der går videre end hans forpligtelser

efter dette kapitel, eller har passagerer eller afsendere efter §

111, stk. 2, 2. punktum, særligt angivet interessen i godsets

udlevering, er dette uden virkning i forhold til den, der udfører

befordringen, medmindre han har givet sin godkendelse.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 119 d. Meddelelser, som efter bestemmelserne i dette kapitel gives 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 119 d. Meddelelser, som efter bestemmelserne i dette kapitel gives

til den ene befordrer, har virkning også i forhold til den anden

befordrer. Ordrer fra afsenderen efter § 101 har dog kun virkning,

hvis de gives til den befordrer, der har indgået

befordringsaftalen.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 119 a. Bestemmelserne i §§ 119 b-119 f, gælder, hvor befordringen 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 119 a. Bestemmelserne i §§ 119 b-119 f, gælder, hvor befordringen

helt eller delvis udføres af en anden befordrer end den, der har

indgået befordringsaftalen, medmindre det bevises, at dette er

sket uden sidstnævntes samtykke.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 119 c, § 119 e og § 119 f gælder kun den

del af befordringen, der udføres af en anden befordrer end den,

der har indgået befordringsaftalen.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 119 e. Summen af de erstatningsbeløb, som pålægges de to befordrere 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 119 e. Summen af de erstatningsbeløb, som pålægges de to befordrere

og deres folk, må ikke overstige det højeste erstatningsbeløb, som

kan pålægges en af befordrerne. Hver enkelt er kun ansvarlig

indtil den ansvarsgrænse, der gælder for ham.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 119 f. Erstatningssøgsmål kan, uanset om de rettes imod en af 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 119 f. Erstatningssøgsmål kan, uanset om de rettes imod en af

befordrerne eller imod dem begge, anlægges enten ved en ret, der

efter § 117, stk. 1, er kompetent med hensyn til søgsmål mod den,

der har indgået befordringsaftalen, eller ved retten på det sted,

hvor den, der udfører befordringen, bor eller har sit hovedkontor.

Bestemmelsen i § 117, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Sagsøges en af befordrerne, og vil han, dersom han taber

sagen, rejse krav mod den anden befordrer, kan han tilstævne denne

uden hensyn til de almindelige regler om værneting for at gøre

kravet gældende over for ham under sagen. Bestemmelserne i

retsplejelovens kapitel 34 finder tilsvarende anvendelse.

Sammensat befordring

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 119 b. Ved anvendelse af reglerne i dette kapitel anses såvel den, 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 119 b. Ved anvendelse af reglerne i dette kapitel anses såvel den,

der har indgået befordringsaftalen, som den, der udfører

befordringen, som befordrere, den førstnævnte for så vidt angår

hele befordringen og den sidstnævnte for så vidt angår den del af

befordringen, denne befordrer udfører.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 119 c. Ved bedømmelsen af en befordrers ansvar skal handlinger og 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 119 c. Ved bedømmelsen af en befordrers ansvar skal handlinger og

undladelser af den anden befordrer, den anden befordrers ansatte

eller nogen, som har handlet på den anden befordrers vegne, under

udførelsen af deres tjeneste eller hverv anses at have samme

virkning som førstnævnte befordrers egne handlinger og

undladelser. Den, der udfører befordringen, kan dog ikke herved

pådrages ansvar ud over de i § 111 fastsatte grænser.

Stk. 2. Har den befordrer, der har indgået befordringsaftalen,

påtaget sig forpligtelser, som går videre end denne befordrers

forpligtelser efter dette kapitel, eller har afsendere efter §

111, stk. 4, 2. punktum, særligt angivet interessen i godsets

udlevering, er dette uden virkning i forhold til den, der udfører

befordringen, medmindre denne har givet sin godkendelse.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 119 d. Meddelelser, som efter bestemmelserne i dette kapitel gives 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 119 d. Meddelelser, som efter bestemmelserne i dette kapitel gives

til den ene befordrer, har virkning også i forhold til den anden

befordrer. Ordrer fra afsenderen efter § 101 har dog kun virkning,

hvis de gives til den befordrer, der har indgået

befordringsaftalen.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 119 e. Summen af de erstatningsbeløb, som pålægges de to 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 119 e. Summen af de erstatningsbeløb, som pålægges de to

befordrere, deres ansatte eller nogen, som har handlet på

befordrernes vegne, må ikke overstige det højeste

erstatningsbeløb, der kan pålægges een af befordrerne. Hver enkelt

er kun ansvarlig indtil den ansvarsgrænse, som gælder for denne

befordrer.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 119 f. Erstatningssøgsmål kan, uanset om de rettes imod een af 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 119 f. Erstatningssøgsmål kan, uanset om de rettes imod een af

befordrerne eller imod dem begge, anlægges enten ved en ret, som

efter § 117, stk. 1, er kompetent med hensyn til søgsmål imod den,

der har indgået befordringsaftalen, eller ved retten på det sted,

hvor den, der udfører befordringen, bor eller har sit hovedkontor.

Bestemmelsen i § 117, stk. 3, gælder tilsvarende.

Stk. 2. Sagsøges en af befordrerne, og vil denne befordrer, hvis

denne taber sagen, rejse krav mod den anden befordrer, kan

førstnævnte befordrer tilstævne sidstnævnte befordrer uden hensyn

til de almindelige regler om værneting for at gøre kravet gældende

over for denne under sagen. Bestemmelserne i retsplejelovens

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 119. Skal en befordring, som efter befordringsaftalen er at anse 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 119. Skal en befordring, som efter befordringsaftalen er at anse

som een befordring, udføres af flere efter hinanden følgende

befordrere, er enhver af dem, når passagererne, rejsegodset eller

godset modtages, ansvarlig for den del af befordringen, som det

påhviler denne befordrer at udføre.

Stk. 2. Ved befordring af rejsegods eller gods kan afsenderen tillige

holde sig til den første befordrer og den til dets udlevering

berettigede til den sidste, selv om skaden eller forsinkelsen er

indtruffet, medens godset var i en anden befordrers varetægt. Er

herefter to befordrere ansvarlige, hæfter de solidarisk.

BEFORDRING, DER UDFØRES AF EN ANDEN BEFORDRER END DEN, DER HAR

INDGÅET BEFORDRINGSAFTALEN

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 119 a. Bestemmelserne i §§ 119 b-119 f, gælder, hvor befordringen 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 119 a. Bestemmelserne i §§ 119 b-119 f, gælder, hvor befordringen

helt eller delvis udføres af en anden befordrer end den, der har

indgået befordringsaftalen, medmindre det bevises, at dette er

sket uden sidstnævntes samtykke.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 119 c, § 119 e og § 119 f, gælder kun den

del af befordringen, der udføres af en anden befordrer end den,

der har indgået befordringsaftalen.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 120. Udføres befordringen delvis med luftfartøj og delvis med andet 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 120. Udføres befordringen delvis med luftfartøj og delvis med andet

befordringsmiddel, gælder bestemmelserne i dette kapitel kun

befordringen med luftfartøj.

Stk. 2. Vilkårene for de andre befordringsmåder kan optages i

dokumentet vedrørende befordringen med luftfartøj.

ANDRE BESTEMMELSER

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 120. Udføres befordringen delvis med luftfartøj og delvis med andet 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 120. Udføres befordringen delvis med luftfartøj og delvis med andet

befordringsmiddel, gælder bestemmelserne i dette kapitel kun

befordringen med luftfartøj.

Stk. 2. Vilkårene for de andre befordringsmåder kan optages i

dokumentet vedrørende befordringen med luftfartøj.

ANDRE BESTEMMELSER

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 120. Udføres befordringen delvis med luftfartøj og delvis med andet 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 120. Udføres befordringen delvis med luftfartøj og delvis med andet

befordringsmiddel, gælder lovens bestemmelser kun

luftbefordringen.

Stk. 2. Vilkårene for de andre befordringsmåder kan optages i

luftbefordringsdokumentet.

Andre bestemmelser

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 121. Forbehold og aftaler forud for skadens indtræden, som fraviger 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 121. Forbehold og aftaler forud for skadens indtræden, som fraviger

bestemmelserne i dette kapitel om den lov, som skal anvendes,

eller om værnetinget, er ugyldige.

Stk. 2. Voldgiftsaftaler forud for skadens indtræden er kun gyldige

med hensyn til befordring af gods og kun, hvis voldgiften skal

foretages på et af de steder, som er lovligt værneting efter dette

kapitel.

Stk. 3. I det omfang Warszawa-konventionen og

Guadalajara-konventionen af 18. september 1961 om international

luftbefordring, der udføres af en anden befordrer end den, der har

indgået befordringsaftalen, finder anvendelse, er gyldigheden af

de i stk. 2 nævnte aftaler tillige betinget af, at sagen afgøres i

overensstemmelse med konventionernes bestemmelser.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 121. Forbehold og aftaler forud for skadens indtræden, som fraviger 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 121. Forbehold og aftaler forud for skadens indtræden, som fraviger

bestemmelserne i dette kapitel om den lov, som skal anvendes,

eller om værnetinget, er ugyldige.

Stk. 2. Voldgiftsaftaler forud for skadens indtræden er kun gyldige

med hensyn til befordring af gods og kun, hvis voldgiften skal

foretages på et af de steder, som er lovligt værneting efter dette

kapitel.

Stk. 3. I det omfang Warszawa-konventionen og

Guadalajara-konventionen af 18. september 1961 om international

luftbefordring, der udføres af en anden befordrer end den, der har

indgået befordringsaftalen, finder anvendelse, er gyldigheden af

de i stk. 2 nævnte aftaler tillige betinget af, at sagen afgøres i

overensstemmelse med konventionernes bestemmelser.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 121. Ugyldige er forbehold i befordringsaftalen og aftaler forud 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 121. Ugyldige er forbehold i befordringsaftalen og aftaler forud

for skaden, hvorved parterne fraviger bestemmelserne om den lov,

der skal anvendes, eller om værnetinget.

Stk. 2. Voldgiftsaftaler forud for skaden er kun gyldige med hensyn

til godsbefordring og kun, for så vidt voldgiften skal foretages

på et af de steder, der er lovligt værneting efter § 117, og

sagen, for så vidt den omfattes af Warszawa-konventionens

bestemmelser, skal afgøres i overensstemmelse med disse. Omfattes

befordringen af bestemmelserne i Guadalajara-konventionen af 18.

september 1961 om international luftbefordring, der udføres af en

anden befordrer end den, der har indgået befordringsaftalen,

kræves endvidere, at sagen skal afgøres i overensstemmelse med

disse bestemmelser. For så vidt angår befordring, der udføres af

en anden befordrer end den, der har indgået befordringsaftalen,

skal voldgiften foretages på et af de steder, der er lovligt

værneting efter § 119 f.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 122. (Ophævet). 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 122. (Ophævet).

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 122. (Ophævet). 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 122. (Ophævet).

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 122. Ved luftbefordringsdokumenter, som er udfærdiget uden for 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 122. Ved luftbefordringsdokumenter, som er udfærdiget uden for

riget eller angår international luftbefordring, er det, for så

vidt angår de i § 92, stk. 1 c), § 93, stk. 1 c) og § 97 c)

foreskrevne meddelelser, tilstrækkeligt, at det af

befordringsdokumentet fremgår, at befordringen kan være

underkastet Warszawa-konventionens bestemmelser, og at disse

bestemmelser i reglen begrænser befordrerens ansvar for den i den

pågældende bestemmelse omhandlede befordring.

Stk. 2. Ved international luftbefordring, som falder uden for

Warszawa-konventionen, kan befordreren påberåbe sig bestemmelsen

om ansvarsbegrænsning i § 111, selv om befordringsdokumentet ikke

indeholder den i stk. 1 omhandlede angivelse. Ved befordring af

passagerer, udført af dansk lufttrafikforetagende, gælder dog §

111 a.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 123. Billetten kan være individuel eller kollektiv og skal 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 123. Billetten kan være individuel eller kollektiv og skal

indeholde angivelse af

1) afgangssted og bestemmelsessted og

2) mindst eet aftalt mellemlandingssted, hvis afgangsstedet og

bestemmelsesstedet ligger i samme stat og eet eller flere

mellemlandingssteder i en anden stat er aftalt.

Stk. 2. Udstedelse af billet er ikke nødvendig, hvis de oplysninger,

der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, registreres på anden måde.

Stk. 3. Selv om bestemmelserne i stk. 1 og 2 ikke er overholdt, er

befordringsaftalen dog gyldig, og bestemmelserne i dette kapitel

gælder for befordringen.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 123. Ved indenrigs befordring, hvor mellemlanding uden for riget 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 123. Ved indenrigs befordring, hvor mellemlanding uden for riget

ikke er aftalt, er billetter, rejsegodsbeviser eller

luftfragtbreve ikke nødvendige, selv om oplysningerne om

befordringen ikke registreres på anden måde.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 123. Billetten kan være individuel eller kollektiv og skal 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 123. Billetten kan være individuel eller kollektiv og skal

indeholde angivelse af

1) afgangssted og bestemmelsessted og

2) mindst eet aftalt mellemlandingssted, hvis afgangsstedet og

bestemmelsesstedet ligger i samme stat, og eet eller flere

mellemlandingssteder i en anden stat er aftalt.

Stk. 2. Udstedelse af billet er ikke nødvendig, hvis de oplysninger,

der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, registreres på anden måde.

Stk. 3. Selv om bestemmelserne i stk. 1 og 2 ikke er overholdt, er

befordringsaftalen dog gyldig, og bestemmelserne i dette kapitel

gælder for befordringen.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 123. Ved indenrigs befordring, hvor mellemlanding uden for riget 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 123. Ved indenrigs befordring, hvor mellemlanding uden for riget

ikke er aftalt, er billetter, rejsegodsbeviser eller

luftfragtbreve ikke nødvendige, selv om oplysningerne om

befordringen ikke registreres på anden måde.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 123. Ministeren for offentlige arbejder kan, for så vidt angår 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 123. Ministeren for offentlige arbejder kan, for så vidt angår

indenrigs luftfart, hvor mellemlanding uden for riget ikke er

aftalt, gøre undtagelse fra de i § 92, stk. 1, § 92 a, stk. 1, §

93, stk. 1 og § 97 indeholdte bestemmelser om billetter,

rejsegodsbeviser og luftfragtbreve.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 124. Ved Warszawa-konventionen forstås i dette kapitel den 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 124. Ved Warszawa-konventionen forstås i dette kapitel den

overenskomst om international luftbefordring, der blev afsluttet

den 12. oktober 1929 i Warszawa, således som denne er ændret ved

1) den protokol, der blev undertegnet i Haag den 28. september 1955

(Haag-protokollen),

2) den protokol, der blev undertegnet i Guatemala City den 8. marts

1971 (Guatemala-protokollen), og

3) protokol nr. 3 og 4, der blev undertegnet i Montreal den 25.

september 1975

(Montreal-protokol nr. 3 og 4).

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 124. Ved Warszawa-konventionen forstås i dette kapitel den 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 124. Ved Warszawa-konventionen forstås i dette kapitel den

overenskomst om international luftbefordring, der blev afsluttet

den 12. oktober 1929 i Warszawa, således som denne er ændret ved

1) den protokol, der blev undertegnet i Haag den 28. september 1955

(Haag-protokollen),

2) den protokol, der blev undertegnet i Guatemala City den 8. marts

1971 (Guatemala-protokollen), og

3) protokol nr. 3 og 4, der blev undertegnet i Montreal den 25.

september 1975

(Montreal-protokol nr. 3 og 4).

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 124. Ved Warszawa-konventionen forstås i denne lov den i Warszawa 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 124. Ved Warszawa-konventionen forstås i denne lov den i Warszawa

den 12. oktober 1929 afsluttede overenskomst om international

luftbefordring, således som denne er ændret ved den i Haag den 28.

september 1955 undertegnede protokol.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 125. Bestemmelserne i dette kapitel gælder ikke for international 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 125. Bestemmelserne i dette kapitel gælder ikke for international

luftbefordring, som udføres i henhold til reservation foretaget i

overensstemmelse med tillægsprotokol til artikel 2 i

Warszawa-konventionen af 12. oktober 1929 eller med artikel XXVI i

Haag-protokollen, artikel XXIII, stk. 1 b) i

Guatemala-protokollen, artikel XI, stk. 1 b) i Montreal-protokol

nr. 3 eller artikel XXI, stk. 1 a) i Montreal-protokol nr. 4.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 125. Bestemmelserne i dette kapitel gælder ikke for international 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 125. Bestemmelserne i dette kapitel gælder ikke for international

luftbefordring, som udføres i henhold til reservation foretaget i

overensstemmelse med tillægsprotokol til artikel 2 i

Warszawa-konventionen af 12. oktober 1929 eller med artikel XXVI i

Haag-protokollen, artikel XXIII, stk. 1 b) i

Guatemala-protokollen, artikel XI, stk. 1 b) i Montreal-protokol

nr. 3 eller artikel XXI, stk. 1 a) i Montreal-protokol nr. 4.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 125. Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse på 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 125. Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse på

international luftbefordring, som udføres i henhold til

reservation foretaget i overensstemmelse med tillægsprotokol til

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 126. I forholdet mellem Danmark og andre stater, der har tilsluttet 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 126. I forholdet mellem Danmark og andre stater, der har tilsluttet

sig Warszawa-konventionen af 12. oktober 1929, men som ikke har

ratificeret eller tiltrådt Haag-protokollen, gælder fortsat

bestemmelserne i § 126, stk. 1-3, og § 126 a i lov om luftfart,

jf. lovbekendtgørelse nr. 408 af 11. september 1985.

Stk. 2. I forholdet mellem Danmark og andre stater, der har

tilsluttet sig Warszawa-konventionen af 12. oktober 1929, som

ændret ved Haag-protokollen, men som hverken har tilsluttet sig

Montreal-protokol nr. 3 eller Montreal-protokol nr. 4, gælder,

bortset fra § 126, fortsat bestemmelserne i kapitel 9 i lov om

luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 408 af 11. september 1985.

Stk. 3. I forhold til en stat, der har tilsluttet sig

Warszawa-konventionen af 12. oktober 1929, som denne er affattet i

henhold til Montreal-protokol nr. 3, men som ikke har tilsluttet

sig Montreal-protokol nr. 4, gælder ved befordring af gods,

bortset fra § 126, fortsat bestemmelserne i kapitel 9 i lov om

luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 408 af 11. september 1985.

Stk. 4. I forhold til en stat, der har tilsluttet sig

Warszawa-konventionen af 12. oktober 1929, som denne er affattet i

henhold til Montreal-protokol nr. 4, men som ikke har tilsluttet

sig Montreal-protokol nr. 3, gælder ved befordring af passagerer

og rejsegods, bortset fra § 126, fortsat bestemmelserne i kapitel

9 i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 408 af 11.

september 1985.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 126 a. Bestemmelserne i §§ 119 a-119 f gælder kun i det omfang, de 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 126 a. Bestemmelserne i §§ 119 a-119 f gælder kun i det omfang, de

er forenelige med traktatmæssige forpligtelser over for stater,

som ikke har ratificeret eller tiltrådt Guadalajara-konventionen

af 18. september 1961 om international luftbefordring, der udføres

af en anden befordrer end den, der har indgået

befordringsaftalen.'

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 126. I forholdet mellem Danmark og andre stater, der har tilsluttet 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 126. I forholdet mellem Danmark og andre stater, der har tilsluttet

sig Warszawa-konventionen af 12. oktober 1929, men som ikke har

ratificeret eller tiltrådt Haag-protokollen, gælder fortsat

bestemmelserne i § 126, stk. 1-3, og § 126 a, i lov om luftfart,

jfr. lovbekendtgørelse nr. 408 af 11. september 1985.

Stk. 2. I forholdet mellem Danmark og andre stater, der har

tilsluttet sig Warszawa-konventionen af 12. oktober 1929, som

ændret ved Haag-protokollen, men som hverken har tilsluttet sig

Montreal-protokol nr. 3 eller Montreal-protokol nr. 4, gælder,

bortset fra § 126, fortsat bestemmelserne i kapitel 9 i lov om

luftfart, jfr. lovbekendtgørelse nr. 408 af 11. september 1985.

Stk. 3. I forhold til en stat, der har tilsluttet sig

Warszawa-konventionen af 12. oktober 1929, som denne er affattet i

henhold til Montreal-protokol nr. 3, men som ikke har tilsluttet

sig Montreal-protokol nr. 4, gælder ved befordring af gods,

bortset fra § 126, fortsat bestemmelserne i kapitel 9 i lov om

luftfart, jfr. lovbekendtgørelse nr. 408 af 11. september 1985.

Stk. 4. I forhold til en stat, der har tilsluttet sig

Warszawa-konventionen af 12. oktober 1929, som denne er affattet i

henhold til Montreal-protokol nr. 4, men som ikke har tilsluttet

sig Montreal-protokol nr. 3, gælder ved befordring af passagerer

og rejsegods, bortset fra § 126, fortsat bestemmelserne i kapitel

9 i lov om luftfart, jfr. lovbekendtgørelse nr. 408 af 11.

september 1985.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 126 a. Bestemmelserne i §§ 119 a-119 f, gælder kun i det omfang, de 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 126 a. Bestemmelserne i §§ 119 a-119 f, gælder kun i det omfang, de

er forenelige med traktatmæssige forpligtelser over for stater,

som ikke har ratificeret eller tiltrådt Guadalajara-konventionen

af 18. september 1961 om international luftbefordring, der udføres

af en anden befordrer end den, der har indgået

befordringsaftalen.'.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 126. Så længe Warszawa-konventionen af 12. oktober 1929 er gældende 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 126. Så længe Warszawa-konventionen af 12. oktober 1929 er gældende

i forholdet mellem Danmark og andre stater, som har tilsluttet sig

denne overenskomst, men som ikke har ratificeret eller tiltrådt

Haag-protokollen af 28. september 1955, skal dog de i lov nr. 123

af 7. maj 1937 om befordring med luftfartøj indeholdte

bestemmelser fortsat have gyldighed for befordringsaftaler, som

afsluttes efter nærværende lovs ikrafttræden, og som falder ind

under Warszawakonventionen af 12. oktober 1929. Bestemmelserne i §

114 finder tilsvarende anvendelse i de nævnte tilfælde. Det samme

gælder bestemmelserne i §§ 119 a-119 f og § 121, stk. 2, 2. og 3.

punktum. Endvidere finder bestemmelserne i § 112, stk. 2,

anvendelse, for så vidt angår befordring, der udføres af en anden

befordrer end den, der har indgået befordringsaftalen.

Henvisningerne i § 114 og §§ 119 a-119 f til bestemmelserne i

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
§ 126 a. Bestemmelserne i §§ 119 a-119 f, § 121, stk. 2, 2. og 3. 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

§ 126 a. Bestemmelserne i §§ 119 a-119 f, § 121, stk. 2, 2. og 3.

punktum, og § 126, 3. og 4. punktum*), gælder kun i det omfang, de

er forenelige med traktatmæssige forpligtelser over for stater,

der ikke har ratificeret eller tiltrådt Guadalajara-konventionen

af 18. september 1961 om international luftbefordring, der udføres

af en anden befordrer end den, der har indgået befordringsaftalen.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
Kapitel I 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

Kapitel I

ÆNDRINGER I KONVENTIONEN

Artikel I

Den konvention, som bestemmelserne i dette kapitel ændrer, er

Warszawa-konventionen, som ændret i Haag i 1955.

Artikel II

Konventionens artikel 3 udgår og erstattes af følgende

»Artikel 3

1. Ved befordring af passagerer skal der udleveres et individuelt

eller kollektivt befordringsdokument indeholdende

a) en angivelse af afgangs- og bestemmelsessted;

b) hvis afgangs- og bestemmelsesstedet er beliggende inden for en

enkelt Høj Kontraherende Parts territorium med eet eller flere

aftalte mellemlandingssteder beliggende inden for en anden stats

territorium en angivelse af mindst eet sådant mellemlandingssted.

2. Enhver anden metode, som kan bevare en fortegnelse over de

oplysninger, der er angivet i a) og b) i det foregående stykke,

kan erstatte udleveringen af det dokument, der henvises til i

nævnte stykke.

3. Manglende overholdelse af bestemmelserne i de foregående stykker

skal ikke indvirke på eksistensen eller gyldigheden af

befordringsaftalen, som ikke desto mindre skal være undergivet

reglerne i denne konvention, herunder dem, der vedrører

begrænsning af ansvaret.«

Artikel III

Konventionens artikel 4 udgår og erstattes af følgende

»Artikel 4

1. Ved befordring af indskrevet rejsegods skal der udleveres et

rejsegodsbevis, som, medmindre det er vedhæftet eller indføjet i

et befordringsdokument, som er i overensstemmelse med

bestemmelserne i artikel 3, stykke 1, skal indeholde

a) en angivelse af afgangs- og bestemmelsessted;

b) hvis afgangs- og bestemmelsesstedet er beliggende inden for en

enkelt Høj Kontraherende Parts territorium med eet eller flere

aftalte mellemlandingssteder beliggende inden for en anden stats

territorium en angivelse af mindst eet sådant mellemlandingssted.

2. Enhver anden metode, som kan bevare en fortegnelse over de

oplysninger, der er angivet i a) og b) i det foregående stykke,

kan erstatte udleveringen af det rejsegodsbevis, der henvises til

i nævnte stykke.

3. Manglende overholdelse af reglerne i de foregående stykker skal

ikke indvirke på eksistensen eller gyldigheden af

befordringsaftalen, som ikke desto mindre skal være undergivet

reglerne i denne konvention, herunder dem, der vedrører

begrænsning af ansvaret.«

Artikel IV

Konventionens artikel 17 udgår og erstattes af følgende

»Artikel 17

1. Befordreren er ansvarlig for skade, der er lidt i tilfælde af en

passagers død eller skade på hans person, dog kun på betingelse

af, at den begivenhed, der forårsagede døden eller skaden, fandt

sted om bord på luftfartøjet eller under enhver foranstaltning i

forbindelse med indstigning eller udstigning. Befordreren er dog

ikke ansvarlig, hvis dødsfaldet eller skaden udelukkende skyldtes

passagerens helbredstilstand.

2. Befordreren er ansvarlig for skade, der er lidt i tilfælde af

ødelæggelse eller tab af eller skade på rejsegods, dog kun på

betingelse af, at den begivenhed, der forårsagede ødelæggelsen,

tabet eller skaden, fandt sted om bord på luftfartøjet eller under

enhver foranstaltning i forbindelse med indstigning eller

udstigning eller i ethvert tidsrum, inden for hvilket rejsegodset

var i befordrerens varetægt. Befordreren er dog ikke ansvarlig,

hvis skaden udelukkende skyldtes rejsegodsets iboende mangel,

beskaffenhed eller fejl.

3. Medmindre andet er angivet, betyder betegnelsen »rejsegods« i

denne konvention både indskrevet rejsegods og genstande, som

passageren medfører.'

Artikel V

I konventionens artikel 18 udgår stykkerne 1 og 2 og erstattes af

følgende

»1. Befordreren er ansvarlig for skade, der er lidt i tilfælde af

ødelæggelse eller tab af eller skade på hvilket som helst gods,

hvis begivenheden, der forårsagede den således lidte skade, fandt

sted under luftbefordringen.

2. Luftbefordringen betyder i det foregående stykke det tidsrum, i

hvilket godset er i befordrerens varetægt, hvad enten godset er i

en lufthavn eller om bord på et luftfartøj eller, i tilfælde af

landing uden for en lufthavn, på et hvilket som helst andet sted.«

Artikel VI

Konventionens artikel 20 udgår og erstattes af følgende

»Artikel 20

1. Ved befordring af passagerer og rejsegods er befordreren ikke

ansvarlig for skade, der er forvoldt af forsinkelse, hvis han

beviser, at han og hans ansatte og agenter har truffet alle

nødvendige forholdsregler for at undgå skaden, eller at det var

umuligt for dem at træffe sådanne forholdsregler.

2. Ved befordring af gods er befordreren ikke ansvarlig for skade,

der skyldes ødelæggelse, tab, skade eller forsinkelse, hvis han

beviser, at han og hans ansatte og agenter har truffet alle

nødvendige forholdsregler for at undgå skaden, eller at det var

umuligt for dem at træffe sådanne forholdsregler.«

Artikel VII

Konventionens artikel 21 udgår og erstattes af følgende

»Artikel 21

Hvis befordreren beviser, at skaden var forårsaget, eller der var

bidraget til den, ved uagtsomhed eller anden uretmæssig handling

eller undladelse af den person, der kræver erstatning, skal

befordreren i den udstrækning, hvor sådan uagtsomhed eller

uretmæssig handling eller undladelse forårsagede eller bidrog til

skaden, være helt eller delvis fritaget fra sit ansvar over for en

sådan person. Når der på grund af en passagers død eller skade på

hans person kræves erstatning af en anden person end passageren,

skal befordreren ligeledes være helt eller delvis fritaget fra sit

ansvar i den udstrækning, han beviser, at skaden var forårsaget,

eller der var bidraget til den, ved uagtsomhed eller anden

uretmæssig handling eller undladelse af denne passager.«

Artikel VIII

Konventionens artikel 22 udgår og erstattes af følgende

»Artikel 22

1. a) Ved befordring af personer er befordrerens ansvar for skade,

der er lidt som følge af død eller personskade, begrænset til et

beløb på een million fem hundrede tusinde francs for hver passager

med hensyn til de samlede krav, uanset hvorpå disse støttes. Hvor

der i overensstemmelse med den lov, som domstolen, hvor sagen er

anlagt, skal anvende, kan tilkendes erstatning i form af

periodiske udbetalinger, må den tilsvarende kapitalværdi af de

nævnte udbetalinger ikke overstige een million fem hundrede

tusinde francs.

b) I tilfælde af forsinkelse ved befordring af personer er

befordrerens ansvar for hver passager begrænset til toogtres

tusinde fem hundrede francs.

c) Ved befordring af rejsegods er befordrerens ansvar ved

ødelæggelse, tab, skade eller forsinkelse begrænset til femten

tusinde francs for hver passager.

2. a) Ved befordring af gods er befordrerens ansvar begrænset til et

beløb på to hundrede og halvtreds francs pr. kilogram, medmindre

afsenderen på det tidspunkt, hvor forsendelsen blev overgivet til

befordreren, har angivet en særlig interesse i levering på

bestemmelsesstedet, og, hvis påkrævet, har betalt et tillægsbeløb.

I så fald er befordreren forpligtet til at betale et beløb, der

ikke overstiger det angivne beløb, medmindre han beviser, at dette

beløb er større end afsenderens virkelige interesse i levering på

bestemmelsesstedet.

b) I tilfælde af tab, skade eller forsinkelse af en del af godset,

eller af nogen genstand indeholdt deri, skal den vægt, der skal

tages i betragtning ved fastsættelsen af det beløb, hvortil

befordrerens ansvar er begrænset, være vedkommende forsendelses

eller forsendelsers samlede vægt. Ikke desto mindre, hvor tab,

skade eller forsinkelse af en del af godset, eller af en genstand

indeholdt deri, påvirker værdien af andre forsendelser, der er

omfattet af samme luftfragtbrev, skal den samlede vægt af en sådan

forsendelse eller forsendelser også tages i betragtning ved

fastsættelsen af ansvarsgrænsen.

3. a) De Høje Kontraherende Parters domstole, som ikke efter deres

lands lovgivning har kompetence til at tilkende sagsomkostninger,

herunder advokatsalær, skal i sager, hvor denne konvention finder

anvendelse, have kompetence til efter eget skøn at tilkende

sagsøgeren alle eller en del af sagsomkostningerne, herunder

advokatsalær som domstolen anser for rimeligt.

b) Sagens omkostninger, herunder advokatsalær, skal kun tilkendes i

overensstemmelse med punkt a), hvis sagsøgeren giver befordreren

en skriftlig meddelelse om det krævede beløb tillige med

oplysninger om beregningen af dette beløb, og befordreren ikke

inden for et tidsrum på seks måneder efter modtagelsen af en sådan

meddelelse fremsætter et skriftligt tilbud om bilæggelse lydende

på et beløb, der mindst svarer til den erstatning, som er

tilkendt inden for den grænse, der finder anvendelse. Dette

tidsrum vil blive forlænget indtil tidspunktet for anlæg af

retssag, hvis dette er senere.

c) Sagens omkostninger, herunder advokatsalær, skal ikke tages i

betragtning ved anvendelsen af grænserne i denne artikel.

4. De beløb i francs, der er nævnt i denne artikel og i artikel 42,

skal anses for at henvise til en møntenhed, der består af

femogtres et halvt milligram guld af en finhed på ni hundrede

promille. Disse beløb kan omregnes til nationale valutaer i runde

tal. Omregning af beløbene til andre nationale valutaer end guld

skal i tilfælde af retstvister foretages i overensstemmelse med

guldværdien af sådanne valutaer på datoen for dommen.«

Artikel IX

Konventionens artikel 24 udgår og erstattes af følgende

»Artikel 24

1. Ved befordring af gods kan ethvert erstatningssøgsmål, uanset

hvorpå det støttes, kun rejses i overensstemmelse med de vilkår og

begrænsninger, der er fastsat i denne konvention.

2. Ved befordring af passagerer og rejsegods kan ethvert

erstatningssøgsmål, uanset hvorpå det støttes, enten i henhold til

denne konvention eller i kontrakt eller uden for kontrakt eller på

anden måde, kun rejses i overensstemmelse med de vilkår og

ansvarsgrænser, der er fastsat i denne konvention, uden præjudice

for spørgsmålet om, hvilke personer, der har retten til at anlægge

sag, og hvad der er deres respektive rettigheder. Sådanne

ansvarsgrænser udgør maksimumgrænser og må ikke overskrides

uanset de omstændigheder, der gav anledning til ansvaret.«

Artikel X

Konventionens artikel 25 udgår og erstattes af følgende

»Artikel 25

Den ansvarsgrænse, der er angivet i artikel 22, stykke 2, gælder

ikke, hvis det er bevist, at skaden var en følge af en handling

eller undladelse, der skyldtes befordreren, hans ansatte eller

agenter, begået med hensigt til at forvolde skade eller

hensynsløst og med viden om, at skade sandsynligvis ville opstå; i

tilfælde af, at sådan handling eller undladelse skyldes en ansat

eller agent, er det dog en betingelse, at det også er bevist, at

han handlede i sin tjeneste.«

Artikel XI

I konventionens artikel 25 A udgår stykkerne 1 og 3 og erstattes af

følgende

»1. Hvis en sag er anlagt mod en ansat hos eller agent for

befordreren for skade, der omfattes af konventionen, skal en sådan

ansat eller agent, hvis han beviser, at han handlede i sin

tjeneste, have ret til selv at benytte sig af de ansvarsgrænser,

som denne befordrer selv har ret til at påberåbe sig i henhold til

denne konvention.

3. Bestemmelserne i denne artikels stykke 1 og 2 skal ikke gælde for

befordring af gods, hvis det er bevist, at skaden var en følge af

en handling eller undladelse, der skyldtes den ansatte eller

agenten, begået med hensigt til at forvolde skade eller

hensynsløst og med viden om, at skade sandsynligvis ville opstå.«

Artikel XII

I konventionens artikel 28 omnummereres det nuværende stykke 2 til

stykke 3, og et nyt stykke 2 indsættes som følger

»2. Ved skade som følge af en passagers død, skade eller forsinkelse

eller ødelæggelse, tab, skade eller forsinkelse af rejsegods, kan

sagen anlægges ved en af de domstole, der er nævnt i denne

artikels stykke 1, eller inden for en af de Høje Kontraherende

Parters territorium ved domstolen inden for den jurisdiktion, hvor

befordreren har et kontor, hvis passageren har sin bopæl eller

vedvarende ophold inden for samme Høje Kontraherende Parts

territorium.«

Artikel XIII

Efter konventionens artikel 30 indsættes følgende artikel

»Artikel 30 A

Intet i denne konvention skal præjudicere spørgsmålet om, hvorvidt en

person, der er ansvarlig for skade i overensstemmelse med dens

bestemmelser, har en ret til regres mod enhver anden person.«

Artikel XIV

Efter konventionens artikel 35 indsættes følgende artikel

»Artikel 35 A

Ingen bestemmelse indeholdt i denne konvention skal hindre en stat i

inden for sit territorium at oprette og drive et system til at

supplere den erstatning, der skal betales til skadelidte omfattet

af konventionen med hensyn til passagerers død eller personskade.

Et sådant system skal opfylde følgende betingelser

a) det må ikke under nogen omstændigheder pålægge befordreren, hans

ansatte eller agenter noget ansvar i tillæg til det, der er

fastsat i denne konvention;

b) det må ikke pålægge befordreren nogen økonomisk eller

administrativ byrde udover opkrævning af bidrag fra passagerer i

denne stat, hvis dette fordres af ham;

c) det må ikke give anledning til nogen forskelsbehandling mellem

befordrere med hensyn til vedkommende passagerer, og de

foreliggende rettigheder i henhold til systemet for de nævnte

passagerer skal omfatte dem uden hensyn til den befordrer, hvis

tjenester de har benyttet sig af;

d) hvis en passager har bidraget til systemet, skal enhver person,

der lider skade som en følge af en sådan passagers død eller

personskade, være berettiget til systemets ydelser.«

Artikel XV

Efter konventionens artikel 41 indsættes følgende artikel

»Artikel 42

1. Uden præjudice for bestemmelserne i artikel 41 skal der indkaldes

til konferencer for deltagerne i protokollen, udfærdiget i

Guatemala City den ottende marts 1971, i løbet af det femte

henholdsvis det tiende år efter datoen for den nævnte protokols

ikrafttrædelse med det formål på ny at overveje den grænse, der er

indført i konventionens artikel 22, stykke 1 a), som ændret ved

den protokol.

2. På hver af de konferencer, der er nævnt i denne artikels stykke 1,

må den ansvarsgrænse i artikel 22, stykke 1 a), der er i kraft på

de respektive datoer for disse konferencer, ikke forhøjes med et

beløb, der overstiger et hundrede syvogfirs tusinde fem hundrede

francs.

3. Under iagttagelse af denne artikels stykke 2 skal den

anvarsgrænse, der i henhold til artikel 22, stykke 1 a), er i

kraft på de respektive datoer for disse konferencer, forhøjes med

eet hundrede og syvogfirs tusinde fem hundrede francs på disse

datoer, medmindre de ovennævnte konferencer før den 31. december i

det femte og tiende år efter datoen for ikrafttrædelsen af den i

denne artikels stykke 1 nævnte protokol med to trediedels

stemmeflertal af de tilstedeværende og stemmeafgivende deltagere

beslutter andet.

4. Den grænse, der skal anvendes, skal være den, som i

overensstemmelse med de foregående stykker er gældende på datoen

for den begivenhed, der forvoldte passagerens død eller skade på

hans person.«

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
Kapitel II 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

Kapitel II

DEN ÆNDREDE KONVENTIONS ANVENDELSESOMRåDE

Artikel XVI

Warszawa-konventionen, således som den er ændret i Haag i 1955 og ved

denne protokol, skal gælde for international befordring, som

defineret i konventionens artikel 1, forudsat at de i nævnte

artikel omhandlede afgangs- og bestemmelsessteder enten er

beliggende inden for et territorium, der tilhører to deltagere i

denne protokol, eller inden for et territorium, der tilhører en

enkelt deltager i denne protokol og med et aftalt

mellemlandingssted inden for en anden stats territorium.

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
Kapitel III 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

Kapitel III

SLUTBESTEMMELSER

Artikel XVII

I forholdet mellem deltagerne i denne protokol skal

Warszawa-konventionen, som ændret i Haag i 1955, og denne protokol

læses og fortolkes samlet som eet enkelt dokument, og den skal

betegnes som WARSZAWA-KONVENTIONEN, SOM ÆNDRET I HAAG I 1955 OG I

GUATEMALA CITY I 1971.

Artikel XVIII

Indtil den dato, hvor denne protokol træder i kraft i

overensstemmelse med bestemmelserne i artikel XX, skal den

forblive åben for undertegnelse af alle stater, der er medlemmer

af de Forenede Nationer eller af enhver af Særorganisationerne

eller af den Internationale Atomenergi-organisation eller

deltagere i statutterne for den Internationale Domstol og for

enhver anden stat, der af de Forenede Nationers Generalforsamling

er indbudt til at blive deltagere i denne protokol.

Artikel XIX

1. Denne protokol skal ratificeres af signatarstaterne.

2. Ratifikation af denne protokol af nogen stat, der ikke er deltager

i Warszawa-konventionen eller af nogen stat, der ikke er deltager

i Warszawa-konventionen, som ændret i Haag, 1955, skal have

virkning som tiltrædelse af WARSZAWA-KONVENTIONEN, SOM æNDRET I

HAAG, 1955 OG I GUATEMALA CITY, 1971.

3. Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos Organisationen for

International Civil Luftfart.

Artikel XX

1. Denne protokol skal træde i kraft på den halvfemsindstyvende dag

efter deponeringen af det tredivte ratifikationsinstrument, dog på

den betingelse, at den samlede internationale rutelufttraftik,

udtrykt i passagerkilometer i overensstemmelse med statistikken

for året 1970, udgivet af Organisationen for International Civil

Luftfart, udført af luftfartsselskaberne i fem stater, der har

ratificeret denne protokol, repræsenterer mindst 40 pct. af den

samlede internationale rutelufttrafik udført af

luftfartsselskaberne i Organisationen for International Civil

Luftfarts medlemsstater i dette år. Hvis denne betingelse ikke er

opfyldt på tidspunktet for deponeringen af det tredivte

ratifikationsinstrument, skal protokollen ikke træde i kraft før

den halvfemsindstyvende dag efter, at denne betingelse er blevet

opfyldt. Denne protokol skal træde i kraft for hver stat, der

ratificerer efter deponeringen af det sidste

ratifikationsinstrument, der er nødvendigt for denne protokols

ikrafttræden, på den halvfemsindstyvende dag efter deponeringen af

dens ratifikationsinstrument.

2. Så snart denne protokol træder i kraft, skal den registreres hos

de Forenede Nationer af Organisationen for International Civil

Luftfart.

Artikel XXI

1. Denne protokol skal efter dens ikrafttræden være åben for

tiltrædelse af enhver stat, der er nævnt i artikel XVIII.

2. Tiltrædelse af denne protokol af nogen stat, der ikke er deltager

i Warszawa-konventionen eller af nogen stat, der ikke er deltager

i Warszawa-konventionen, som ændret i Haag, 1955, skal have

virkning som tiltrædelse af WARSZAWA-KONVENTIONEN, SOM ÆNDRET I

HAAG, 1955 OG I GUATEMALA CITY, 1971.

3. Tiltrædelse skal ske ved deponeringen af et tiltrædelsesinstrument

hos Organisationen for International Civil Luftfart og skal træde

i kraft på den halvfemsindstyvende dag efter deponeringen.

Artikel XXII

1. Enhver deltager i denne protokol kan opsige protokollen ved

notifikation stilet til Organisationen for International Civil

Luftfart.

2. Opsigelsen har virkning seks måneder efter den dato, hvor

Organisationen for International Civil Luftfart har modtaget

notifikationen om opsigelse.

3. I forholdet mellem deltagerne i denne protokol skal en opsigelse

fra nogen af dem af Warszawa-konventionen i overensstemmelse med

dennes artikel 39 eller af Haag-protokollen i overensstemmelse med

dennes artikel XXIV ikke på nogen måde fortolkes som en opsigelse

af WARSZAWA-KONVENTIONEN, SOM ÆNDRET I HAAG, 1955 OG I GUATEMALA

CITY, 1971.

Artikel XXIII

1. Kun følgende forbehold kan tages over for denne protokol

a) en stat, hvis domstole ikke efter deres lands lovgivning har

kompetence til at tilkende sagsomkostninger, herunder

advokatsalær, kan når som helst ved en notifikation stilet til

Organisationen for International Civil Luftfart erklære, at

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
Officielle noter 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

Ingen

Lovforslag som fremsat 1986 96 Valid
Oversigt (indholdsfortegnelse) 1986 LSF 96 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LUFTFART (BEFORDRING MED LUFTFARTØJ) Open official source

Nr LSF 96

Forslag til Lov om ændring af lov om luftfart (Befordring med luftfartøj)

Fremsat af ministeren for offentlige arbejder (Nør Christensen)

den 19. november 1986

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →