DK
1986 LSF 60 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DAGPENGE VED SYGDOM ELLER FØDSEL OG OPHÆVELSE AF LOV OM BEGRÆNSNING AF LØN UNDER SYGDOM (OPHÆVELSE AF KARENSDAG M.V.)
Table of Provisions (33)
Statutory Text (33 Articles)
§ 1
I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jfr. lovbekendtgørelse nr.
81 af 5. marts 1984, som ændret bl.a. ved lov nr. 240 af 23. maj
1984, lov nr. 261 af 6. juni 1985 og senest ved § 2 i lov nr. 351
af 4. juni 1986, foretages følgende ændringer
1. § 3, stk. 1, affattes således
»Lønmodtagere, der ved sygdommens indtræden har været beskæftiget hos
arbejdsgiveren i mindst 40 timer inden for de sidste 4 uger, og
som ikke får udbetalt fuld løn under sygdommen, har ret til at få
udbetalt dagpenge fra arbejdsgiveren i 5 uger regnet fra 1. hele
fraværsdag (arbejdsgiverperioden).«.
2. § 3, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 12
kalenderdage fra og med 1. arbejdsdag efter den foregående
fraværsperiodes udløb regnes arbejdsgiverperioden fra 1. hele
fraværsdag i den første fraværsperiode.«.
3. § 3, stk. 3, 1. pkt., affattes således
»Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren indtræder tidligst 3 uger
efter ansættelsen.«
4. § 3, stk. 5, affattes således
»Stk. 5. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren gælder, uanset om
ansættelsen ophører inden udløbet af arbejdsgiverperioden. For
andre end lønmodtagere, der er beskæftiget i kortvarige eller
tilfældige arbejdsforhold, ophører retten dog ved ansættelsens
ophør, hvis arbejdsgiveren dokumenterer, at
fratrædelsestidspunktet var fastsat før sygdommens indtræden.
Chefen for Sikringsstyrelsen fastsætter nærmere regler, hvorefter
bestemmelserne i dette stykke fraviges, når der foreligger ganske
særlige omstændigheder.«.
5. I § 5 indsættes som stk. 3
»Stk. 3. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren bortfalder, såfremt
lønmodtageren har pådraget sig sygdommen under tjeneste, som er
omfattet af lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl.
Retten til dagpenge består dog i forhold til den offentlige
arbejdsgiver, i hvis tjeneste sygdommen er pådraget.«.
6. I § 11, 1. pkt., og § 13, 1. pkt., ændres »dagpengefonden.« til
»staten.«.
7. § 14, stk. 4, affattes således
»Stk. 4. Socialministeren bestemmer, hvem af dagpengeudvalgets
medlemmer der skal være formand for udvalget. Ministeren
fastsætter endvidere en forretningsorden for udvalget.«.
8. § 18, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. I andre tilfælde har lønmodtageren ret til dagpenge fra 1.
fraværsdag, såfremt anmodning indgives denne dag.«.
9. I § 18, stk. 3, 2. pkt., ændres »2. fraværsdag« til: »1.
fraværsdag«.
10. I § 23, nr. 4, § 25, stk. 3, nr. 2, § 26, stk. 2, nr. 2, og stk.
5, 3. pkt., ændres »13 uger« til: »5 uger«.
11. I § 25, stk. 2 og stk. 4, ændres »91 uger« til: »99 uger«.
12. § 25, stk. 5, affattes således
»Stk. 5. Når ganske særlige omstændigheder taler for det, kan det
sociale udvalg forlænge dagpengeperioden efter stk. 2. Chefen for
Sikringsstyrelsen fastsætter regler herom.«.
13. I § 28 udgår »fra 2. fraværsdag«.
14. § 30 affattes således
»§ 30. Socialministeren fastsætter nærmere regler om den frivillige
sikring.«.
15. §§ 31 og 32 ophæves.
16. I § 33, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »på grund af«
»sygdom,».
17. I § 33 indsættes som stk. 6
»Stk. 6. Når ganske særlige omstændigheder taler for det, kan den ene
af barnets forældre indtræde i den andens ret til dagpenge.«.
18. § 34 affattes således
»§ 34. Dagpenge efter dette kapitel udbetales, når den sikrede
opfylder følgende betingelser
1) Den sikrede skal enten
a) have haft en årlig dagpengegivende indtægt, der skal lægges til
grund ved beregning af dagpenge efter §§ 21 og 22, af en sådan
størrelse, at den mindst berettiger til 10 pct. af dagpengenes
højeste beløb eller
b) have haft en dagpengegivende lønindtægt af samme størrelse som
nævnt under a) i mindst 6 måneder inden for de sidste 12 måneder
forud for fraværsperioden eller
c) have haft beskæftigelse ved selvstændig virksomhed i mindst 6
måneder inden for de sidste 12 måneder forud for fraværsperioden i
et sådant omfang, at størrelsen af indtægten skønnes at udgøre
mindst 10 pct. af dagpengenes højeste beløb.
2) Den sikrede skal desuden enten
a) have haft en dagpengegivende lønindtægt, som i de sidste 4 uger
før fraværsperioden i gennemsnit har været af samme størrelse som
nævnt under nr. 1 a) eller
b) have haft beskæftigelse ved selvstændig virksomhed i de sidste 4
uger før fraværsperioden eller
c) have været tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende siden
arbejdsophøret.
Stk. 2. Ved opgørelsen af indtægts- og beskæftigelsesperioder efter
stk. 1, nr. 1 b og c og nr. 2, medregnes den indtægt, den sikrede
ville have haft i tidsrum, i hvilke
1) det efter en lægelig bedømmelse skønnes nødvendigt, at den sikrede
var skånet for arbejde, uden at betingelserne i § 33, stk. 5, er
opfyldt,
2) den sikrede har været afskåret fra arbejdsløshedsdagpenge alene på
grund af arbejdsløshedskassens regler om ventetid efter
indmeldelse.
Stk. 3. Chefen for Sikringsstyrelsen kan tillade, at indtægter, der
på grund af bestemmelsen i § 2, stk. 2, ikke er dagpengegivende,
medtages efter stk. 1, nr. 1 b og c og nr. 2, og at perioder, hvor
den sikrede på grund af arbejdsforholdets særlige karakter har
måttet ophøre med arbejdet inden 4 uger før fødslen, sidestilles
med perioder med dagpengegivende indtægt efter stk. 1, nr. 2.«.
19. I § 37, 1. pkt., ændres »6 måneder« til: »9 måneder«.
20. I § 41 ophæves stk. 1, 4 og 5.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.
21. I § 41, stk. 3, der bliver stk. 2, affattes 1. pkt. således
»Socialministeren fastsætter nærmere regler om beregningen af
bidraget for arbejdsgivere, der efter § 11 har frigjort sig fra
forpligtelsen til at udbetale dagpenge i arbejdsgiverperioden.«.
22. I § 42, stk. 1, ændres »Dagpengefonden« til: »Staten«.
23. I § 53, stk. 1, ændres »dagpengefonden« til: »staten«.
24. I § 58 ændres »§ 31, stk. 1« til: »§ 30« og »§ 34, stk. 1 og 2«
til: »§ 34, stk. 1«.
§ 1
I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jfr. lovbekendtgørelse nr.
81 af 5. marts 1984, som ændret bl.a. ved lov nr. 240 af 23. maj
1984, lov nr. 261 af 6. juni 1985 og senest ved § 2 i lov nr. 351
af 4. juni 1986 foretages følgende ændringer
1. § 3, stk. 1, affattes således
»Stk. 1. Lønmodtagere, der ved sygdommens indtræden har været
beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 40 timer inden for de
sidste 4 uger, og som ikke får udbetalt fuld løn under sygdommen,
har ret til at få udbetalt dagpenge fra arbejdsgiveren i 13 uger
regnet fra 1. hele fraværsdag (arbejdsgiverperioden).«.
2. § 3, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 12
kalenderdage fra og med 1. arbejdsdag efter den foregående
fraværsperiodes udløb regnes arbejdsgiverperioden fra 1. hele
fraværsdag i den første fraværsperiode.«.
3. § 3, stk. 5, affattes således
»Stk. 5. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren gælder, uanset om
ansættelsen ophører inden udløbet af arbejdsgiverperioden. For
andre end lønmodtagere, der er beskæftiget i kortvarige eller
tilfældige arbejdsforhold, ophører retten dog ved ansættelsens
ophør, hvis arbejdsgiveren dokumenterer, at
fratrædelsestidspunktet var fastsat før sygdommens indtræden.
Chefen for sikringsstyrelsen fastsætter nærmere regler, hvorefter
bestemmelserne i dette stykke fraviges, når der foreligger ganske
særlige omstændigheder.«.
4. I § 5 indsættes som stk. 3
»Stk. 3. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren bortfalder, såfremt
lønmodtageren har pådraget sig sygdommen under tjeneste, som er
omfattet af lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl.
Retten til dagpenge består dog i forhold til den offentlige
arbejdsgiver, i hvis tjeneste sygdommen er pådraget.«.
5. I § 11, 1. pkt., og § 13, 1. pkt., ændres »dagpengefonden.« til
»staten.«.
6. § 14, stk. 4, affattes således
»Stk. 4. Socialministeren bestemmer, hvem af dagpengeudvalgets
medlemmer der skal være formand for udvalget. Ministeren
fastsætter endvidere en forretningsorden for udvalget og kan
herunder fastsætte regler om, at sager, der ikke skønnes at
frembyde tvivl, kan afgøres af udvalgets formand.«.
7. § 18, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. I andre tilfælde har lønmodtageren ret til dagpenge fra 1.
fraværsdag, såfremt anmodning indgives denne dag.«.
8. I § 18, stk. 3, 2. pkt., ændres »2. fraværsdag« til: »1.
fraværsdag«.
9. § 25, stk. 5, affattes således
»Stk. 5. Når ganske særlige omstændigheder taler for det, kan det
sociale udvalg forlænge dagpengeperioden efter stk. 2. Chefen for
sikringsstyrelsen fastsætter regler herom.«.
10. I § 28 udgår: »fra 2. fraværsdag«.
11. § 30 affattes således
»§ 30. Socialministeren fastsætter nærmere regler om den frivillige
sikring.«.
12. §§ 31 og 32 ophæves.
13. I § 33, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »på grund af«
»sygdom,».
14. I § 33 indsættes som stk. 6
»Stk. 6. Når ganske særlige omstændigheder taler for det, kan den ene
af barnets forældre indtræde i den andens ret til dagpenge.«.
15. § 34 affattes således
»§ 34. Dagpenge efter dette kapitel udbetales, når den sikrede
opfylder følgende betingelser
1) Den sikrede skal enten
a) have haft en årlig dagpengegivende indtægt, der skal lægges til
grund ved beregning af dagpenge efter §§ 21 og 22, af en sådan
størrelse, at den mindst berettiger til 10 pct. af dagpengenes
højeste beløb eller
b) have haft en dagpengegivende lønindtægt af samme størrelse som
nævnt under a) i mindst 6 måneder inden for de sidste 12 måneder
forud for fraværsperioden eller
c) have haft beskæftigelse ved selvstændig virksomhed i mindst 6
måneder inden for de sidste 12 måneder forud for fraværsperioden i
et sådant omfang, at størrelsen af indtægten skønnes at udgøre
mindst 10 pct. af dagpengenes højeste beløb.
2) Den sikrede skal desuden enten
a) have haft en dagpengegivende lønindtægt, som i de sidste 4 uger
før fraværsperioden i gennemsnit har været af samme størrelse som
nævnt under nr. 1 a) eller
b) have haft beskæftigelse ved selvstændig virksomhed i de sidste 4
uger før fraværsperioden eller
c) have været tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende siden
arbejdsophøret.
Stk. 2. Ved opgørelsen af indtægts- og beskæftigelsesperioder efter
stk. 1, nr. 1 b og c og nr. 2 medregnes den indtægt, den sikrede
ville have haft i tidsrum, i hvilke
1) det efter en lægelig bedømmelse skønnes nødvendigt, at den sikrede
var skånet for arbejde, uden at betingelserne i § 33, stk. 5, er
opfyldt,
2) den sikrede har været afskåret fra arbejdsløshedsdagpenge alene på
grund af arbejdsløshedskassens regler om ventetid efter
indmeldelse.
Stk. 3. Chefen for sikringsstyrelsen kan tillade, at indtægter, der
på grund af bestemmelsen i § 2, stk. 2, ikke er dagpengegivende,
medtages efter stk. 1, nr. 1 b og c og nr. 2, og at perioder, hvor
den sikrede på grund af arbejdsforholdets særlige karakter har
måttet ophøre med arbejdet inden 4 uger før fødslen, sidestilles
med perioder med dagpengegivende indtægt efter stk. 1, nr. 2.«.
16. I § 37, 1. pkt. ændres »6 måneder« til: »9 måneder«.
17. I § 41 ophæves stk. 1, 4 og 5.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.
18. I § 41, stk. 3, der bliver stk. 2, affattes 1. pkt. således
»Socialministeren fastsætter nærmere regler om beregningen af
bidraget for arbejdsgivere, der efter § 11 har frigjort sig fra
forpligtelsen til at udbetale dagpenge i arbejdsgiverperioden.«.
19. I § 42, stk. 1, ændres »Dagpengefonden« til: »Staten«.
20. I § 53, stk. 1, ændres »dagpengefonden« til: »staten«.
21. I § 58 ændres »§ 31, stk. 1« til: »§ 30« og »§ 34, stk. 1 og 2«
til: »§ 34, stk. 1«.
§ 1
I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jfr. lovbekendtgørelse nr.
81 af 5. marts 1984, som ændret bl.a. ved lov nr. 240 af 23. maj
1984, og lov nr. 261 af 6. juni 1985 og senest ved § 2 i lov nr.
351 af 4. juni 1986 foretages følgende ændringer
1. § 3, stk. 1 affattes således
»Stk. 1. Lønmodtagere, der ved sygdommens indtræden har været
beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 40 timer inden for de
sidste 4 uger, og som ikke får udbetalt fuld løn under sygdommen,
har ret til at få udbetalt dagpenge fra arbejdsgiveren i 13 uger
regnet fra 1. hele fraværsdag (arbejdsgiverperioden).«.
2. § 3, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 12
kalenderdage fra og med 1. arbejdsdag efter den foregående
fraværsperiodes udløb regnes arbejdsgiverperioden fra 1. hele
fraværsdag i den første fraværsperiode.«.
3. § 3, stk. 5, affattes således
»Stk. 5. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren gælder, uanset om
ansættelsen ophører inden udløbet af arbejdsgiverperioden. For
andre end lønmodtagere, der er beskæftiget i kortvarige eller
tilfældige arbejdsforhold, ophører retten dog ved ansættelsens
ophør, hvis arbejdsgiveren dokumenterer, at
fratrædelsestidspunktet var fastsat før sygdommens indtræden.
Chefen for sikringsstyrelsen fastsætter nærmere regler, hvorefter
bestemmelserne i dette stykke fraviges, når der foreligger ganske
særlige omstændigheder.«.
--/
§ 1. For lønmodtagere, der har ret til fra arbejdsgiveren at få
udbetalt løn under sygdom, bortfalder retten til løn for 1. hele
fraværsdag i en sygeperiode, dog højst lønnen for 8 timer.
Stk. 2. Yder arbejdsgiveren lønmodtageren kost og logi som en del af
lønnen, bevares retten hertil uanset bestemmelsen i stk. 1.
§ 2
Lov nr. 572 af 27. oktober 1982 om begrænsning af løn under sygdom
ophæves.
§ 2
Lov nr. 572 af 27. oktober 1982 om begrænsning af løn under sygdom
ophæves.
§ 2
Lov nr. 572 af 27. oktober 1982 om begrænsning af løn under sygdom
ophæves.
Lov nr. 572 af 27. oktober 1982
Lov om begrænsning af løn under sygdom
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør
vitterligt
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet
følgende lov
§ 2. Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 12
kalenderdage fra og med 1. arbejdsdag efter den første
fraværsperiodes udløb finder § 1, stk. 1, ikke anvendelse.
Stk. 2. § 1, stk. 1, finder heller ikke anvendelse i sygdomstilfælde,
der er omfattet af en aftale efter § 12 i lov om dagpenge ved
sygdom eller fødsel.
Stk. 3. Personer, der pådrager sig en arbejdsskade, som omfattes af
lovgivningen om arbejdsskadeforsikring, er undtaget fra
bestemmelsen i § 1, stk. 1.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1987.
Stk. 2. Den i § 1, nr. 1, foretagne ændring af arbejdsgiverperioden
samt § 1, nr. 3, 10 og 11, træder dog først i kraft den 1. april
1987. Disse bestemmelser finder anvendelse på sygdomstilfælde,
der indtræffer denne dato eller senere.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 139
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 1987.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
Almindelige bemærkninger
Lov nr. 262 af 7. juni 1972 om dagpenge ved sygdom eller fødsel
(Folketingstidende 1971-72, sp. 3653, 4599, 6643 og 6887; tillæg
A, sp. 7297; tillæg B, sp. 2509 og 2753; tillæg C, sp. 737) er
bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 81 af 5. marts 1984 og
ændret bl.a. ved lov nr. 240 af 23. maj 1984, lov nr. 261 af 6.
juni 1985 og senest ved § 2 i lov nr. 351 af 4. juni 1986. Lov nr.
572 af 27. oktober 1982 om begrænsning af løn under sygdom
(Folketingstidende 1982-83, sp. 54, 382, 601 og 734; tillæg A, sp.
45; tillæg B, sp. 71 og 113; tillæg C, sp. 7).
Forslaget er et led i bestræbelserne på at effektivisere og forenkle
administrationen af dagpengeloven.
Hovedsigtet med lovforslaget er at ophæve karensdagen, der blev
indført den 1. april 1983 som et led i regeringens
sparebestræbelser.
Karensdagen har ikke haft samme virkning for de forskellige
persongrupper. Bl.a. har karensdagen omfattet relativt flere
personer i den offentlige sektor end i den private sektor, ligesom
de forskellige lønmodtagergrupper ikke har haft samme mulighed for
at afvikle karensdagen ved anvendelse af f.eks. afspadsering og
restferie.
Den gunstigere økonomiske udvikling i de seneste år gør det muligt at
ophæve karensdagen med virkning fra 1. januar 1987. Forslaget
omfatter såvel personer, der modtager dagpenge, som personer, der
får udbetalt løn under sygdom.
Samtidig indebærer forslaget en differentiering af bidraget til
forsikringsordningen for mindre arbejdsgivere.
Endelig indeholder forslaget nogle mindre ændringer som konsekvens af
skattereformen, samt justeringer af teknisk og redaktionel
karakter. Bl.a. justeres reglerne om arbejdsgiveres dagpengepligt
over for løsarbejdere, betingelserne for retten til dagpenge ved
barsel og reglerne om lønmodtageres ret til dagpenge fra det
offentlige, når de pådrager sig sygdommen under tjeneste, der er
omfattet af lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Amtskommunernes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) har i
rapporten »Sygefravær og karensdag«, AKF 1986, opgjort de samlede
omkostninger for samfundet ved at ophæve karensdagen.
De direkte omkostninger er af AKF beregnet til 1,6 mia kr., hvoraf
ca. 860 mill. kr. falder på de offentlige arbejdsgivere og ca. 740
mill. kr. på de private. Hertil kommer de indirekte virkninger.
Ved karensdagens indførelse blev de økonomiske virkninger for de
private arbejdsgivere skønnet at udgøre knap 1 mia kr.
AKF-undersøgelsen viser, at kun 57 pct. af de private
arbejdsgivere anvender karensdagen, hvilket væsentligt reducerer
virkningerne af karensdagens afskaffelse. Arbejdsgiverperioden for
sygedagedagpenge opretholdes uændret.
For kommunerne blev besparelsen ved karensdagens indførelse beregnet
til knap 450 mill. kr. De kommunale bloktilskud blev reduceret
svarende til den beregnede besparelse. Regeringen vil optage
forhandlinger med kommunerne om kompensation for karensdagens
ophævelse.
På socialministeriets område medfører ophævelse af karensdagen
merudgifter i de tilfælde, hvor det offentlige har overtaget
dagpengeforpligtelsen.
Det vedrører især merudgifter til sygedagpenge til nyansatte, til
beskæftigede, hvor beskæftigelses- og anmeldelseskravet ikke er
opfyldt, til beskæftigede, hvor arbejdsgiveren ikke har opfyldt
dagpengeforpligtelsen samt til beskæftigede, der er omfattet af
forsikringsordningerne, §§ 11, 13 og 28. Bruttomerudgiften skønnes
til ca. 165 mill. kr. Merindtægten til forsikringsordningerne
skønnes til ca. 52 mill. kr., således at den offentlige
nettoudgift udgør ca. 113 mill. kr. årligt (PL = 1987).
Forslaget om at ophæve fritagelsesreglen for arbejdsgivere, der
beskæftiger lønmodtagere i kortvarige eller tilfældige
arbejdsforhold, skønnes at medføre statslige mindreudgifter på ca.
26 mill. kr. årligt (PL = 1987).
Forslaget om differentiering af bidraget til forsikringsordningen
for mindre arbejdsgivere forventes at indebære en statslig
merindtægt på ca. 51 mill. kr. årligt (PL=1987).
I forbindelse med forslagets ikrafttræden må der påregnes udgifter
for staten til ændring af edb-opkrævningssystemet på i alt ca.
30.000 kr. i 1987.
Ophævelsen af karensdagen vil medføre administrative lettelser. Alt i
alt skønnes forslaget ikke at medføre væsentlige administrative
konsekvenser.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der henvises til de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Den foreslåede formulering er af redaktionel karakter.
Til nr. 3
Efter § 3, stk. 5, fritages arbejdsgiveren for dagpengepligten efter
ansættelsesforholdets ophør, når arbejdsgiveren kan dokumentere,
at fratrædelsestidspunktet var fastsat før sygdommens indtræden.
Bestemmelsen blev indført fra 1. april 1983. Formålet var at
begrænse arbejdsgiverens dagpengeforpligtelse bl.a. i de tilfælde,
hvor lønmodtageren var blevet opsagt eller selv havde sagt op
inden sygdommens indtræden. Bestemmelsen har endvidere betydning i
de ansættelsesforhold, hvor fratrædelsen må betragtes som fastlagt
på forhånd ved ansættelsen, f.eks. løsarbejderansættelser.
Det er karakteristisk for lønmodtagere med kortvarige eller
tilfældige arbejdsforhold (løsarbejdere), at ansættelsens ophør på
forhånd er bestemt. Arbejdsforholdet etableres således på
grundlag af daglig (eller ugentlig) mønstring, eller også er
lønmodtageren kun antaget til at udføre en nærmere bestemt
kortvarig arbejdsopgave eller for et nærmere bestemt kortere
tidsrum, dog ikke ud over 3 måneder.
Løsarbejderarbejdsgivernes dagpengepligt ophører således på det
tidspunkt, hvor en bestemt kortvarigere arbejdsopgave er fuldført,
eller hvor et på forhånd tidsbestemt arbejdsforhold ophører inden
for 3 måneder.
Bestemmelsen har derfor i praksis medført, at arbejdsgivere, der
beskæftiger løsarbejdere, i vidt omfang er blevet fritaget for
dagpengepligten i arbejdsgiverperioden eller har fået
dagpengepligten væsentligt begrænset, fordi ansættelsen på grund
af dens kortvarige karakter oftere ophører under en sygeperiode.
Det foreslås derfor at ophæve fritagelsesreglen i § 3, stk. 5, for så
vidt angår arbejdsgivere, der beskæftiger lønmodtagere i
kortvarige eller tilfældige arbejdsforhold (løsarbejdere).
Til nr. 4
Før dagpengelovens ikrafttræden den 1. april 1973 ydede det
offentlige dagpenge, når en person, som forrettede
militærtjeneste, herunder frivillig tjeneste i civilforsvaret
eller hjemmeværnet, var kommet til skade under eller havde
pådraget sig en sygdom i forbindelse med tjenesten. Hvis den
pågældende civile arbejdsgiver ydede den skadelidte løn under
sygefraværet, udbetaltes dagpengene til arbejdsgiveren.
Disse regler blev ophævet, da dagpengeloven trådte i kraft.
Dagpengepligten påhvilede herefter formelt også den skadelidte
lønmodtagers civile arbejdsgiver, som dog kunne kræve dagpengene
eller sygelønnen erstattet af de militære myndigheder, hvis
lidelsen var pådraget ved en erstatningspådragende handling, som
disse myndigheder bar ansvaret for.
Da reale grunde talte for at opretholde den praksis, som var gældende
forud for dagpengelovens ikrafttræden, har dagpengeudvalget
fritaget lønmodtagerens civile arbejdsgiver for dagpengepligten i
tilfælde, hvor det skønnedes rigtigst som følge af
erstatningsansvaret at lade det offentlige afholde
dagpengeudgiften. Det har hovedsageligt været tilfælde, hvor den
skadelidte gjorde frivillig tjeneste i hjemmeværnet og
civilforsvaret.
Det foreslås, at denne praksis lovfæstes ved indførelse af en
lovbestemmelse, hvorefter den civile arbejdsgiver fritages for
dagpengepligten i de nævnte tilfælde. Fritagelsen gælder ikke den
militære arbejdsgiver (forsvaret), hvis den skadelidte i øvrigt
opfylder betingelserne for retten til dagpenge fra denne
arbejdsgiver.
Til nr. 5
Forslaget er en konsekvens af den ved § 2 i lov nr. 351 af 4. juni
1986 gennemførte ændring af dagpengeloven, hvorefter det
personlige bidrag til dagpengefonden indgår i indkomstskattesatsen
med virkning fra indkomståret 1987. Bidraget til dagpengeordningen
vil derfor ikke som hidtil blive opkrævet særskilt til
dagpengefonden. Som følge heraf skønnes det ikke længere
nødvendigt at opretholde den særlige konstruktion om en
dagpengefond, da der kun er tale om en særlig konto på
finansloven, hvor statens udgifter og indtægter vedrørende
dagpengeordningen opføres.
Til nr. 6
Med den foreslåede formulering præciseres, at formanden for
dagpengeudvalget udpeges af socialministeren. Af dagpengeudvalgets
forretningsorden følger, at det medlem, der er udnævnt efter
indstilling fra sikringsstyrelsen, er formand for udvalget. Den
foreslåede formulering indebærer således ingen reel ændring i
forhold til den hidtidige retstilstand.
Sigtet med forslaget er endvidere at opnå hurtigere afgørelse af
sagerne i dagpengeudvalget ved at bemyndige formanden til at
træffe afgørelse i klare og oplagte sager, der ikke giver
anledning til tvivl, således at udvalget får frigjort ressourcer
til de øvrige sager.
I forretningsordenen er det hensigten at fastsætte, at
dagpengeudvalgets øvrige medlemmer skal holdes løbende orienteret
om de trufne formandsafgørelser.
Til nr. 7 og 8
Der henvises til de almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
Det foreslås, at beføjelsen til at træffe afgørelse om forlængelse af
dagpengeperioden efter den generelle varighedsbegrænsnings
indtræden overtages af de sociale udvalg, men således at
forlængelsen i de enkelte tilfælde administreres efter
retningslinier fastsat af sikringsstyrelsen.
Det bemærkes, at de sociale udvalg i forvejen har bemyndigelse efter
lovens § 26, stk. 7, til at forlænge den særlige 13 ugers
begrænsning af dagpengeretten for personer, som er fyldt 67 år
eller af helbredsmæssige grunde har opnået eller ville være
berettiget til social pension. Disse dispensationer administreres
også efter regler fastsat af sikringsstyrelsen.
Det har hidtil været en betingelse for forlængelse af
dagpengeperioden ud over 91 uger inden for 36 måneder - efter
udløbet af arbejdsgiverperioden eller 13 ugers dagpenge for
lønmodtagere eller egenperioden på 3 uger for selvstændige - at
den sikrede har kunnet raskmeldes, eventuelt påbegynde
erhvervsmæssig revalidering, i løbet af kortere tid efter
dagpengerettens ophør efter stk. 2, dvs. inden for 20 uger efter
varighedsbegrænsningens indtræden.
I de godt 3 år bestemmelsen har været i kraft, har sikringsstyrelsen
behandlet ca. 2.000 ansøgninger om forlængelse. På baggrund af
denne praksis kan der fastlægges nøje rammer for administrationen
af forlængelsesreglen, således at også forvaltningen af denne
dispensationsmulighed kan overdrages kommunerne med ankeadgang til
amtsankenævn eller den sociale ankestyrelse.
Til nr. 10
Der henvises til de almindelige bemærkninger.
Til nr. 11 og 12
De foreslåede ændringer er af redaktionel karakter. Vilkår og
betingelser for de frivillige sikringer findes dels i loven, og
dels i en bekendtgørelse, som også omfatter bidragenes størrelse,
og som udstedes årligt med hjemmel i §§ 41 og 53. For
overskuelighedens skyld og som led i den almindelige regelsanering
foreslås det at give socialministeren bemyndigelse til at
fastsætte de nærmere regler i en bekendtgørelse.
Til nr. 13
Det foreslås, at moderens adgang til dagpenge i maksimalt 3 måneder
udover den ordinære orlov, når barnet er indlagt på sygeshus, også
skal gælde i tilfælde, hvor det nyfødte barn må forblive på
sygehuset eller umiddelbart efter udskrivelsen må indlægges på
grund af sygdom eller til behandling af en medfødt lidelse.
Der har i praksis vist sig tilfælde af indlæggelser, der ikke skyldes
for tidlig fødsel eller for lav fødselsvægt, hvor moderens
tilstedeværelse på sygehuset er lige så påkrævet som i de
situationer, der er omfattet af den gældende bestemmelse.
Til nr. 14
Der er i praksis forekommet enkelte tilfælde, hvor faderen har måttet
overtage pasningen af barnet på grund af moderens død eller
alvorlige sygdom inden for de første 14 uger efter fødslen.
Den foreslåede bestemmelse giver faderen mulighed for at indtræde i
de perioder, hvor moderen oprindeligt havde ret til barseldagpenge
efter fødslen, når moderen ikke kan varetage pasningen af barnet.
Her tænkes bl.a. på situationer, hvor moderen afgår ved døden i
forbindelse med fødslen eller inden for de første 14 uger af
barselhvileperioden, eller på grund af sygdom er ude af stand til
at passe barnet i denne periode. Ved den foreslåede bestemmelse
opnås endvidere, at faderen ikke mister sin ret til barseldagpenge
i de sidste 10 uger af 24 ugers perioden efter fødslen, hvor
retten til dagpenge er betinget af, at begge forældre aktuelt har
dagpengegivende indtægt.
Til nr. 15
Der foreslås en samlet ændret redaktion af indtægts- og
beskæftigelsesbetingelserne i § 34. Formålet er af gøre
betingelserne mere overskuelige ved at samle på den ene side de
betingelser, der angår den langsigtede tilknytning til
arbejdsmarkedet (nuværende stk. 1, nr. 1 og stk. 2) i forslagets
stk. 1, nr. 1, og på den anden side dem, der angår tilknytningen i
tiden umiddelbart før fraværet (nuværende stk. 1, nr. 2) i
forslagets stk. 1, nr. 2.
Ved udformningen er det tydeliggjort, hvordan de enkelte betingelser
hidtil i overensstemmelse med lovens forarbejder er forstået.
Til nr. 16
Efter forlængelsen af dagpengeperioden fra 1. juli 1985 til 24 uger
efter fødslen eller modtagelsen af barnet har der i praksis vist
sig at være et behov for en forlængelse af anmodningsfristen.
Dette gælder især i forbindelse med arbejdsgiveres anmodning om
refusion. Det foreslås derfor, at fristen for indgivelse af
anmodning om barseldagpenge forlænges fra 6 til 9 måneder efter
fødslen eller modtagelsen af barnet.
Fristen for anmodning om dagpenge har hidtil stemt overens med den
frist, der er fastsat for en arbejdsgivers anmodning om refusion,
hvorfor denne frist vil blive tilsvarende forlænget.
Til nr. 17
Der henvises til bemærkningerne til nr. 5.
Til nr. 18
Den foreslåede ændring giver mulighed for at nedsætte det offentliges
tilskud til dagpengeforsikringen for mindre arbejdsgivere.
Tilskuddet udgør nu halvdelen af forsikringsordningens udgifter.
Nedsættelsen vil blive gennemført sådan, at 50 pct.-tilskuddet
herefter kun ydes til den del af udgifterne, der svarer til ca. 5
medarbejdere (en lønsum på for tiden 750.000 kr.) for hver
arbejdsgiver. Arbejdsgivere med en lavere lønsum end 750.000 kr.
berøres altså ikke af ændringen, og forhøjelsen af de øvriges
bidrag beregnes ud fra den del af lønsummen, der overstiger dette
beløb.
Til nr. 19 og 20
Der henvises til bemærkningerne til nr. 5.
Til nr. 21
Ændringerne er redaktionelle. Til § 2
Der henvises til de almindelige bemærkninger om forslaget om at
ophæve karensdagen.
BILAG I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende
formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget
§ 3. Lønmodtagere, der ved sygdommens indtræden har været beskæftiget hos arbejdsgiveren mindst 40 timer inden for de sidste 4 uger, og som ikke får udbetalt fuld løn under sygdommen, har ret til at få udbetalt dagpenge fra arbejdsgiveren fra 2. hele fraværsdag. Dagpengefradraget for 1. hele fraværsdag kan dog højst udgøre dagpenge svarende til 8 timers arbejde. Dagpenge udbetales herefter, indtil der er forløbet 13 uger regnet fra 1. hele fraværsdag (arbejdsgiverperioden).
Stk. 2. Ved tilbagefald på grund af samme sygdom genoptages udbetalingen af dagpenge fra 1. hele fraværsdag i den ny periode, og arbejdsgiverperioden regnes fortsat fra 1. hele fraværsdag i den første periode. Det gælder dog kun, når tilbagefaldet indtræder inden for 12 kalenderdage fra og med 1. arbejdsdag efter den første fraværsperiodes udløb.
Stk. 3. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren indtræder tidligst 8 uger efter ansættelsen. Chefen for sikringsstyrelsen kan fastsætte nærmere bestemmelser herom.
Stk. 4. Beskæftigelseskravene i stk. 1 og stk. 3 gælder ikke for lønmodtagere, der er beskæftiget i kortvarige eller tilfældige arbejdsforhold hos arbejdsgivere, der ikke har frigjort sig for forpligtelsen efter § 13.
Stk. 5. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren gælder, uanset om ansættelsen ophører inden udløbet af arbejdsgiverperioden, medmindre arbejdsgiveren dokumenterer, at fratrædelsestidspunktet var fastsat før sygdommens indtræden. Chefen for sikringsstyrelsen fastsætter dog nærmere regler, hvorefter bestemmelserne i dette stykke fraviges, når der foreligger ganske særlige omstændigheder.
/--
4. I § 5 indsættes som stk. 3
»Stk. 3. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren bortfalder, såfremt
lønmodtageren har pådraget sig sygdommen under tjeneste, som er
omfattet af lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl.
Retten til dagpenge består dog i forhold til den offentlige
arbejdsgiver, i hvis tjeneste sygdommen er pådraget.«.
--/
§ 3. Loven træder i kraft den 1. april 1983.
§ 4. Loven gælder ikke på Færøerne og i Grønland.
Givet på Christiansborg slot, den 27. oktober 1982
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/lPalle Simonsen
§ 5. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren bortfalder, såfremt lønmodtageren har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed, eller han ved stillingens overtagelse har fortiet helbredsoplysninger af væsentlig betydning for ansættelsesforholdet. Det samme gælder, såfremt han under ansættelsen har fortiet helbredsoplysninger, der har betydning for arbejdsgiverens mulighed for ved aftale at frigøre sig fra forpligtelsen til at udbetale dagpenge efter regler fastsat i medfør af § 12.
Stk. 2. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren bortfalder ligeledes under strejke eller lockout.
/--
5. I § 11, 1. pkt., og § 13, 1. pkt., ændres »dagpengefonden.« til
»staten.«.
--/
§ 11. Socialministeren fastsætter regler om, at visse grupper af arbejdsgivere kan frigøre sig fra forpligtelsen til at udbetale dagpenge mod at betale et bidrag til dagpengefonden. Forpligtelsen overtages af det sociale udvalg.
§ 12. Chefen for sikringsstyrelsen kan fastsætte regler om, at arbejdsgivere ikke har pligt til at udbetale dagpenge til lønmodtagere med kortvarige eller tilfældige arbejdsforhold mod at betale et særligt bidrag til dagpengefonden. Forpligtelsen overtages af det sociale udvalg.
/--
6. § 14, stk. 4, affattes således
»Stk. 4. Socialministeren bestemmer, hvem af dagpengeudvalgets
medlemmer der skal være formand for udvalget. Ministeren
fastsætter endvidere en forretningsorden for udvalget og kan
herunder fastsætte regler om, at sager, der ikke skønnes at
frembyde tvivl, kan afgøres af udvalgets formand.«.
--/
§ 14. Der nedsættes et udvalg (dagpengeudvalget), for hvilket tvistigheder om ret til dagpenge efter reglerne i dette afsnit kan indbringes. Dagpengeudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Dagpengeudvalget består af 3 medlemmer samt en opmand, der alle udnævnes af socialministeren. 1 medlem udnævnes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og 1 medlem efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark. Opmanden, der skal have indsigt i arbejdsretlige forhold, udnævnes efter indstilling fra arbejdsrettens formandskab. Socialministeren udnævner tillige på samme måde suppleanter for medlemmer og opmand. Medlemmer, opmand og suppleanter udnævnes for en periode af 3 år.
Stk. 3. Dagpengeudvalgets afgørelser træffes af de tre medlemmer, medmindre et af disse forlanger, at opmanden tilkaldes. I så fald træffes dagpengeudvalgets afgørelser af opmanden.
Stk. 4. Socialministeren fastsætter dagpengeudvalgets forretningsorden.
/--
7. § 18, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. I andre tilfælde har lønmodtageren ret til dagpenge fra 1.
fraværsdag, såfremt anmodning indgives denne dag.«.
8. I § 18, stk. 3, 2. pkt., ændres »2. fraværsdag« til: »1.
fraværsdag«.
--/
§ 18. Har arbejdsgiveren udbetalt dagpenge i arbejdsgiverperioden, har den sikrede ret til dagpenge fra det sociale udvalg fra 1. fraværsdag efter periodens udløb, såfremt den sikrede har indgivet anmodning inden 1 uge efter periodens udløb.
Stk. 2. I andre tilfælde har lønmodtageren ret til dagpenge fra 2. hele fraværsdag, såfremt anmodning indgives denne dag, jfr. dog § 3, stk. 1, 2. pkt. I sygdomstilfælde, der er omfattet af en aftale efter § 12, har lønmodtageren dog ret til dagpenge fra 1. hele fraværsdag. Arbejdsløse dagpengeberettigede medlemmer af en anerkendt arbejdsløshedskasse har ligeledes ret til dagpenge fra 1. hele fraværsdag. Ved tilbagefald på grund af samme sygdom genoptages udbetalingen af dagpenge fra 1. hele fraværsdag i den ny periode. Det gælder dog kun, når tilbagefald indtræder inden 12 kalenderdage fra og med 1. arbejdsdag efter den første fraværsperiodes udløb. Det er en betingelse for ydelse af dagpenge fra 1. fraværsdag, at anmodning er indgivet samme dag.
Stk. 3. Personer med anden dagpengegivende erhvervsindtægt har ret til dagpenge fra 1. fraværsdag efter 3 ugers sygdom, såfremt anmodning indgives senest samme dag. Har vedkommende sikret sig frivilligt efter § 28, har han ret til dagpenge fra 2. fraværsdag efter sygdommens indtræden, såfremt anmodning indgives samme dag.
Stk. 4. Ret til dagpenge, der erstatter tab af delpension, indtræder 1. fraværsdag, efter at retten til delpension er bortfaldet efter § 10, stk. 1, i lov om delpension, når anmodning om dagpenge, der erstatter lønindtægt eller anden erhvervsindtægt, er indgivet senest samme dag.
Stk. 5. Personer, der udfører husligt arbejde i eget hjem for mindst en person foruden sig selv, og som har sikret sig frivilligt efter § 29, har ret til dagpenge fra 1. sygedag efter 1 uges sygdom, såfremt anmodning indgives senest samme dag.
Stk. 6. Indgives anmodning senere end angivet i stk. 1-5, udbetales dagpenge først fra dagen for anmodningen.
Stk. 7. Chefen for sikringsstyrelsen kan fastsætte regler, hvorefter der også ved anmodning efter fristens udløb, men inden 6 måneder efter sygdommens indtræden, kan udbetales dagpenge for tiden før anmodningen.
/--
9. § 25, stk. 5, affattes således
»Stk. 5. Når ganske særlige omstændigheder taler for det, kan det
sociale udvalg forlænge dagpengeperioden efter stk. 2. Chefen for
sikringsstyrelsen fastsætter regler herom.«.
--/
§ 25. Udbetaling af dagpenge ophører den dag, den sikrede er arbejdsdygtig, uanset om han undlader at træde i arbejde eller at raskmelde sig.
Stk. 2. Udbetaling af dagpenge ophører endvidere, når der er udbetalt dagpenge for mere end 91 uger i de 36 forudgående kalendermåneder.
Stk. 3. Ved beregning af dagpengeperioder efter stk. 2 medregnes ikke dage, hvori der er udbetalt dagpenge eller løn
1) fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden,
2) fra det sociale udvalg i de første 13 uger af fraværsperioden for lønmodtagere og i de første 3 uger af fraværsperioden for personer med anden dagpengegivende erhvervsindtægt og
3) i anledning af graviditet, barsel eller adoption efter kapitel 12.
Stk. 4. Hvis dagpengeretten er opbrugt under en sammenhængende sygeperiode på mere end 91 uger, er det endvidere en betingelse for fornyet udbetaling, at den sikrede godtgør, at han har været arbejdsdygtig efter dagpengerettens ophør.
Stk. 5. Når ganske særlige omstændigheder taler for det kan chefen for sikringsstyrelsen forlænge dagpengeperioden efter
Stk. 2.
/--
10. I § 28 udgår: »fra 2. fraværsdag«.
--/
§ 28. Personer, der har anden dagpengegivende erhvervsindtægt end lønindtægt, kan sikre sig dagpenge fra 2. fraværsdag i de første 3 uger af sygeperioden.
/--
11. § 30 affattes således
»§ 30. Socialministeren fastsætter nærmere regler om den frivillige
sikring.«.
--/
§ 30. Anmodning om sikring af dagpenge eller om forhøjelse af tidligere sikrede dagpenge kan ikke efterkommes under uarbejdsdygtighed på grund af sygdom eller svækkelse, eller når sygdomsrisikoen er væsentlig forøget på grund af langvarig eller kronisk lidelse. Til brug ved vurderingen af, om helbredsbetingelserne er opfyldt, kan der om fornødent forlanges en lægeerklæring, der betales af vedkommende.
Stk. 2. Personer, der ophører med at have dagpengegivende lønindtægt, kan uden hensyn til helbredstilstand sikre sig dagpenge, hvis anmodningen fremsættes inden 3 måneder efter, at den dagpengegivende lønindtægt er ophørt. Dagpengene kan ikke overstige de dagpenge, som den pågældende havde ret til på grundlag af lønindtægten.
Stk. 3. Ved indgivelse af anmodning om sikring af dagpenge må vedkommende afgive en erklæring om sine indtægtsforhold og om eventuel adgang til anden hjælp i sygdomstilfælde.
Stk. 4. Den sikrede har pligt til at underrette det sociale udvalg om mere varig nedgang i indtægten.
/--
12. §§ 31 og 32 ophæves.
--/
§ 31. Retten til dagpenge indtræder 3 måneder efter, at anmodning om optagelse i den frivillige sikring er indgivet. Samme frist gælder ved forhøjelse af tidligere sikrede dagpenge.
Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 30, stk. 2, og personer, der kommer til skade ved et ulykkestilfælde, har ret til dagpenge, selv om fristen efter stk. 1 ikke er udløbet.
§ 32. Dagpenge kan sikres med højeste beløb efter § 24, stk. 3, og med beløb svarende til 1/4, 1/2 og 3/4 af højeste beløb.
Stk. 2. Dagpenge på grundlag af anden erhvervsindtægt kan højst sikres med 90 pct. af denne indtægt.
Stk. 3. Dagpenge efter § 29 kan højst sikres med 1/2 af højeste beløb.
Stk. 4. Bestemmelsen i § 24, stk. 7 finder ikke anvendelse på dagpenge, der udbetales efter § 28.
/--
13. I § 33, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »på grund af«
»sygdom,».
14. I § 33 indsættes som stk. 6
»Stk. 6. Når ganske særlige omstændigheder taler for det, kan den ene
af barnets forældre indtræde i den andens ret til dagpenge.«.
--/
§ 33. En kvinde er under fravær fra arbejdet på grund af graviditet og barsel berettiget til dagpenge fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen. Efter fødslen kan der ydes dagpenge i tilsammen indtil 24 uger under fravær fra arbejde til barnets forældre, heraf indtil 10 uger til faderen. Dagpenge til faderen kan ydes efter den 14. uge efter fødslen og er betinget af, at begge forældre har dagpengegivende indtægt. Dagpenge kan kun ydes til en af forældrene ad gangen.
Stk. 2. En adoptionssøgende har ret til dagpenge i 24 uger efter modtagelsen af barnet, når de adoptionsundersøgende myndigheder bestemmer, at pågældende skal være fraværende fra arbejdet i forbindelse med modtagelsen. Til adoptionssøgende ægtefæller kan dagpenge kun ydes til den ene ad gangen og kun, såfremt begge har dagpengegivende indtægt.
Stk. 3. Uafhængigt af dagpengeretten efter stk. 1 har barnets fader ret til dagpenge under fravær fra arbejdet i indtil 2 uger efter fødslen eller barnets modtagelse i hjemmet. En tilsvarende ret til dagpenge gælder for en adoptionssøgende efter barnets modtagelse i hjemmet, når vedkommende ikke modtager dagpenge efter stk. 2, og når de adoptionsundersøgende myndigheder bestemmer, at en af de adoptionssøgende ægtefæller i en periode skal være i hjemmet.
Stk. 4. En person, der er omfattet af stk. 1, stk. 2 eller
Stk. 3, og som i forbindelse med barnets ophold på sygehus genoptager arbejdet inden 24 ugers eller 2 ugers periodens udløb, har ret til dgpenge for den del af perioden, der var tilbage ved arbejdets genoptagelse, i det omfang den pågældende i tilknytning til barnets udskrivelse på ny er fraværende fra arbejdet, og såfremt udskrivelsen finder sted inden 9 måneder fra fødslen eller modtagelsen. Hvis barnet på grund af for tidlig fødsel eller for lav fødselsvægt er indlagt på sygehus i forlængelse af fødslen, har kvinden ret til dagpenge i indtil 3 måneder under barnets indlæggelse med en tilsvarende udsættelse af dagpengeretten efter stk. 1, når hun undlader at genoptage arbejdet.
Stk. 5. En kvinde er under fravær fra arbejdet inden 4 ugers perioden før fødslen berettiget til dagpenge, når det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller for fosteret, eller arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret. Kvinden er endvidere berettiget til dagpenge, når hendes graviditet på grund af offentligt fastsatte bestemmelser forhindrer hende i at varetage sit arbejde og arbejdsgiveren ikke har tilbudt hende anden passende beskæftigelse.
/--
15. § 34 affattes således
»§ 34. Dagpenge efter dette kapitel udbetales, når den sikrede
opfylder følgende betingelser
1) Den sikrede skal enten
a) have haft en årlig dapengegivende indtægt, der skal lægges til
grund ved beregning af dagpenge efter §§ 21 og 22, af en sådan
størrelse, at den mindst berettiger til 10 pct. af dagpengenes
højeste beløb eller
b) have haft en dagpengegivende lønindtægt af samme størrelse som
nævnt under a) i mindst 6 måneder inden for de sidste 12 måneder
forud for fraværsperioden eller
c) have haft beskæftigelse ved selvstændig virksomhed i mindst 6
måneder inden for de sidste 12 måneder forud for fraværsperioden i
et sådant omfang, at størrelsen af indtægten skønnes at udgøre
mindst 10 pct. af dagpengenes højeste beløb.
2) Den sikrede skal desuden enten
a) have haft en dagpengegivende lønindtægt, som i de sidste 4 uger
før fraværsperioden i gennemsnit har været af samme størrelse som
nævnt under nr. 1 a) eller
b) have haft beskæftigelse ved selvstændig viksomhed i de sidste 4
uger før fraværsperioden eller
c) have været tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende siden
arbejdsophøret.
Stk. 2. Ved opgørelsen af indtægts- og beskæftigelsesperioder efter
stk. 1, nr. 1 b og c og nr. 2 medregnes den indtægt, den sikrede
ville have haft i tidsrum, i hvilke
1) det efter en lægelig bedømmelse skønnes nødvendigt, at den sikrede
var skånet for arbejde, uden at betingelserne i § 33, stk. 5, er
opfyldt,
2) den sikrede har været afskåret fra arbejdsløshedsdagpenge alene på
grund af arbejdsløshedskassens regler om ventetid efter
indmeldelse.
Stk. 3. Chefen for sikringsstyrelsen kan tillade, at indtægter, der
på grund af bestemmelsen i § 2, stk. 2, ikke er dagpengegivende,
medtages efter stk. 1, nr. 1 b og c og nr. 2, og at perioder, hvor
den sikrede på grund af arbejdsforholdets særlige karakter har
måttet ophøre med arbejdet inden 4 uger før fødslen, sidestilles
med perioder med dagpengegivende indtægt efter stk. 1, nr. 2.«.
--/
§ 33a, § 34, stk. 1 og 2, § 36 og § 46.
/--
§ 34. Retten til dagpenge efter dette kapitel er betinget af, at den sikrede
1) har haft en årlig dagpengegivende indtægt, der skal lægges til grund ved beregning af dagpenge efter §§ 21 og 22, af en sådan størrelse, at den mindst berettiger til 10 pct. af dagpengenes højeste beløb, og
2) inden for de sidste 4 uger før fraværsperioden har haft en dagpengegivende lønindtægt af mindst denne størrelse eller inden for de sidste 4 uger før fraværsperioden har været beskæftiget ved selvstændig erhvervsvirksomhed eller har været tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende.
Stk. 2. Er betingelsen i stk. 1, nr. 1, om størrelsen af den dagpengegivende indtægt ikke opfyldt, er den sikrede dog berettiget til dagpenge, såfremt pågældende i mindst 6 måneder inden for de sidste 12 måneder forud for fraværsperioden enten har haft en dagpengegivende lønindtægt af den størrelse, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, eller har været beskæftiget ved selvstændig erhvervsvirksomhed i et sådant omfang, at størrelsen af indtægten skønnes at udgøre mindst 10 pct. af dagpengenes højeste beløb.
Stk. 3. Ved beregning af dagpengegivende indtægter efter stk. 1, nr. 2, og stk. 2, medregnes den indtægt, som den sikrede ville have haft i tidsrum, i hvilke
1) det efter en lægelig bedømmelse skønnes nødvendigt, at den sikrede var skånet for arbejde, uden at betingelserne i § 33, stk. 5, er opfyldt,
2) den sikrede har været afskåret fra arbejdsløshedsdagpenge alene på grund af arbejdsløshedskassens regler om ventetid efter indmeldelse.
Stk. 4. Chefen for sikringsstyrelsen kan tillade, at indtægter, der på grund af bestemmelsen i § 2, stk. 2, ikke er dagpengegivende medtages efter stk. 1, nr. 2, og stk. 2, og at perioder, hvor den sikrede på grund af arbejdsforholdets særlige karakter har måttet ophøre med arbejdet inden 4 uger før fødslen, sidestilles med perioder med dagpengegivende indtægt, jfr. stk. 1, nr. 2.
/--
16. I § 37, 1. pkt. ændres »6 måneder« til: »9 måneder«.
--/
§ 37. Anmodning om dagpenge ved graviditet og barsel eller adoption skal indgives til det sociale udvalg inden 6 måneder efter fødslen eller modtagelsen af barnet. Hvis anmodningen ikke er indgivet inden denne frist, bortfalder retten til dagpenge.
/--
17. I § 41 ophæves stk. 1, 4 og 5.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.
18. I § 41, stk. 3, der bliver stk. 2, affattes 1. pkt. således
»Socialministeren fastsætter nærmere regler om beregningen af
bidraget for arbejdsgivere, der efter § 11 har frigjort sig fra
forpligtelsen til at udbetale dagpenge i arbejdsgiverperioden.«.
--/
§ 41. Der oprettes en dagpengefond, hvis midler tilvejebringes ved personlige bidrag, bidrag til den frivillige sikring og bidrag fra arbejdsgivere efter §§ 11 og 13.
Stk. 2. Bidraget til hver af de frivillige sikringer fastsættes af chefen for sikringsstyrelsen i forhold til størrelsen af de sikrede dagpenge. De samlede bidrag fastsættes således, at de skønnes at dække 3/8 af udgifterne til den frivillige sikring efter henholdsvis §§ 28 og 29.
Stk. 3. Bidraget for arbejdsgivere, der efter § 11 har frigjort sig for forpligtelsen til at udbetale dagpenge i arbejdsgiverperioden, fastsættes af socialministeren således, at de samlede bidrag skønnes at dække halvdelen af udgifterne, som det sociale udvalg påtager sig ved at overtage forpligtelsen. Bidraget for arbejdsgivere efter § 13 fastsættes af chefen for sikringsstyrelsen således, at de samlede bidrag skønnes at dække alle udgifterne til de af forsikringen omfattede løsarbejdere.
Stk. 4. Forskellen mellem dagpengefondens indtægter og udgifter overføres til staten.
Stk. 5. Dagpengefonden bestyres af chefen for sikringsstyrelsen.
/--
19. I § 42, stk. 1, ændres »Dagpengefonden« til: »Staten«.
--/
§ 42. Dagpengefonden refunderer 75 pct. af kommunens samlede udgifter.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved refusion af udgifter og om regnskabsaflæggelse og revision.
/--
20. I § 53, stk. 1, ændres »dagpengefonden« til: »staten«.
--/
§ 53. Bidrag til den frivillige sikring og bidrag fra arbejdsgivere efter §§ 11 og 13 indbetales til dagpengefonden efter regler, der fastsættes af chefen for sikringsstyrelsen.
Stk. 2. Arbejdsgivernes bidrag samt påløbne renter kan inddrives ved udlæg.
/--
21. I § 58 ændres »§ 31, stk. 1« til: »§ 30« og »§ 34, stk. 1 og 2«
til: »§ 34, stk. 1«.
--/
§ 58. Socialministeren kan i det omfang, internaionale forpligtelser gør det nødvendigt, fastsætte bestemmelser, der fraviger § 2, stk. 2, § 26, stk. 1, § 31, stk. 1, § 33,
Ingen
Nr LSF 60
Forslag til Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og ophævelse af lov om begrænsning af løn under sygdom (Ophævelse af karensdag m.v.)
Fremsat af socialinisteren (Mimi Stilling Jakobsen)
den 29. oktober 1986
Vedtaget ved tredjebehandling den 18. december 1986
Lov nr 947 af 23/12/1986