1986 LSF 23 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF CIVILFORSVARSLOVEN TCM ¬/VS=.4/ (ÆNDRING AF BESTEMMELSEN OM GODKENDELSE AF CIVILFORSVARSPLANER)
Statutory Text (5 Articles)
§ 1
I civilforsvarsloven, lov nr. 253 af 27.maj 1981, som ændret ved § 2
i lov nr. 308 af 4. juni 1986, foretages følgende ændringer
1. § 17, stk. 1, affattes således
»Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en plan for kommunens
civilforsvars organisation og omfang og revidere planen, i det
omfang udviklingen gør dette nødvendigt.«
2. I § 17 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke
»Stk. 2. Planen og revisioner heraf indsendes til
indenrigsministeren, der kan meddele kommunalbestyrelsen sine
bemærkninger hertil. Indenrigsministeren kan herunder i særlige
tilfælde, når væsentlige beredskabsmæssige hensyn taler derfor,
bestemme, at en plan eller en revision heraf på ny skal behandles
i kommunalbestyrelsen. Indenrigsministerens bestemmelse om fornyet
behandling i kommunalbestyrelsen skal være meddelt senest 3
måneder efter indsendelsen af den pågældende plan eller revision
heraf.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
3. § 17, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således
»Stk. 4. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler for
udarbejdelsen af planer, herunder om tidsfrister for
udarbejdelsen, om, hvilken periode planerne skal omfatte, og om
revision af planerne.« § 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1987.
Oprindeligt fremsat lovforslag
Blad nr 25
§ 1
I civilforsvarsloven, lov nr. 253 af 27.maj 1981 som ændret ved § 2 i
lov nr. 308 af 4. juni 1986, foretages følgende ændringer
1. §17, stk. 1, affattes således
»§ 17. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en plan for kommunens
civilforsvars organisation og omfang og revidere planen, i det
omfang udviklingen gør dette nødvendigt.«
2. I § 17 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke
»Stk. 2. Planen og revisioner heraf indsendes til
indenrigsministeren, der kan meddele kommunalbestyrelsen sine
bemærkninger hertil. Indenrigsministeren kan herunder i særlige
tilfælde, når væsentlige beredskabsmæssige hensyn taler derfor,
bestemme, at en plan eller en revision heraf, på ny skal behandles
i kommunalbestyrelsen. Indenrigsministerens bestemmelse om fornyet
behandling i kommunalbestyrelsen skal være meddelt senest 3
måneder efter indsendelsen af den pågældende plan eller revision
heraf.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
3. § 17, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således
»Stk. 4. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler for
udarbejdelsen af planer, herunder om tidsfrister for
udarbejdelsen, om hvilken periode planerne skal omfatte og om
revision af planerne.« § 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1987.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET Almindelige bemærkninger
1.Formålet med lovforslaget
Formålet med lovforslaget er at ophæve godkendelsesbestemmelsen i
civilforsvarsloven i overensstemmelse med principperne i
planredegørelse nr. 3, afgivet i december 1983 af
budgetdepartementets planinformationsudvalg. Et af
hovedprincipperne heri er, at statslige godkendelsesbeføjelser bør
ophæves og i fornødent omfang erstattes af andre beføjelser.
Lovændringen er således påkrævet for at gennemføre dette
hovedprincip. I stedet fastlægges de beføjelser, der foreslås
tillagt indenrigsministeren til fortsat at sikre den nødvendige
samordning af det lokale og statslige civilforsvar og samordningen
heraf med de øvrige beredskabsforanstaltninger.
Plansystemet på det kommunale civilforsvarsområde vil i øvrigt -
bortset fra godkendelsesbestemmelsen - blive opretholdt, jfr.
præciseringen heraf i lovforslagets § 17, stk. 4.
2. Baggrunden for lovforslaget
I civilforsvarsloven, der trådte i kraft 1. januar 1982, blev der
indført bestemmelser om, at kommunalbestyrelserne leder det
kommunale civilforsvar. Det blev herunder fastsat, at
kommunalbestyrelserne skal udarbejde planer for det kommunale
civilforsvars organisation og omfang, og at disse planer skal
godkendes af indenrigsministeren. De nærmere regler er fastsat i
indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 395 af 8. juli 1982 om
planer for det kommunale civilforsvar. Der er heri fastsat regler
om 4-årige planrunder og om, at civilforsvarsstyrelsen udsender
vejledende retningslinier for udarbejdelse af civilforsvarsplaner.
Disse bestemmelser vil blive opretholdt med de ændringer, der
følger af lovforslaget.
Der er siden civilforsvarsloven trådte i kraft gennemført en
civilforsvarsplanrunde.
I de kommende år skal civilforsvarsplanlægningen fortsættes, men
således, at kommunalbestyrelserne kan gennemføre de nødvendige
omlægninger og tilpasninger uden først at skulle indhente
godkendelse fra en central myndighed. Selve godkendelsesproceduren
vil således ikke for fremtiden stille sig i vejen for
gennemførelse af de løbende tilpasninger i tilrettelæggelsen af
det kommunale civilforsvar, som ikke er forudset i
civilforsvarsplanen.
Med hensyn til lovforslagets nærmere indhold henvises til
bemærkningerne nedenfor til lovforslagets enkelte bestemmelser.
3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at få økonomiske konsekvenser.
Administrativt vil lovforslaget medføre en forenkling af
sagsbehandlingen i indenrigsministeriet (civilforsvarsstyrelsen).
For kommunerne vil lovforslaget især lette proceduren i forbindelse
med gennemførelse af ændringer i det kommunale civilforsvar.
4. Forhandlinger om lovforslaget
Lovforslaget har været forelagt for Kommunernes Landsforening,
Københavns magistrat og Frederiksberg kommunalbestyrelse,
civilforsvarskommissionen for Storkøbenhavn, Foreningen af
civilforsvarsledere i Danmark, finansministeriet,
justitsministeriet og civilforsvarsstyrelsen.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Kommunalbestyrelsen skal som i dag udarbejde en plan for kommunens
civilforsvars organisation og omfang. Planen og revisioner heraf
skal indsendes til indenrigsministeren som led i dialogen mellem
staten og kommunerne, således at indenrigsministeren vil have
mulighed for at komme med bemærkninger hertil. Bemærkningerne vil
sædvanligvis være en formidling af civilforsvarsfaglige
vurderinger, herunder af den enkelte kommunes ressourceudnyttelse
på civilforsvarsområdet, og af en mere almindelig beredskabsmæssig
vurdering.
Den foreslåede beføjelse for indenrigsministeren til i særlige
tilfælde at bestemme, at en plan (helt eller delvis) på ny skal
behandles i kommunalbestyrelsen, er tænkt som en bestemmelse, der
kun undtagelsesvis bringes i anvendelse. Der sker med forslaget
herom en betydelig indskrænkning af indenrigsministerens
beføjelser i forhold til den gældende godkendelsesbestemmelse.
Indenrigsministerens mulighed for indgreb vil være begrænset til
særlige situationer, hvor væsentlige beredskabsmæssige hensyn gør
dette nødvendigt. Ud over disse situationer vil
indenrigsministeren herefter ikke kunne gribe ind i en
kommunalbestyrelses beslutninger på dette område.
Indsættelsen af en 3 måneders frist for indenrigsministerens adgang
til at kræve fornyet behandling i kommunalbestyrelsen indebærer,
at væsentlige ændringer i en kommunes civilforsvar tidligst kan
gennemføres 3 måneder efter indsendelsen af civilforsvarsplanen
til indenrigsministeren, med mindre indenrigsministeren forinden
har tilkendegivet, at der ikke vil blive stillet krav om fornyet
behandling i kommunalbestyrelsen (af hele planen eller dele
heraf). Såfremt indenrigsministeren har stillet krav om fornyet
behandling, løber en ny 3 måneders frist fra indsendelsen af den
fornyede planvedtagelse.
En bestemmelse fra indenrigsministeren om, at en civilforsvarsplan
(hele planen eller dele heraf) på ny skal behandles i
kommunalbestyrelsen, vil naturligt være ledsaget af en begrundelse
herfor, herunder en angivelse af hvilke væsentlige hensyn, der bør
tilgodeses ved den fornyede behandling.
Præciseringen under nr. 3 af indenrigsministerens beføjelse til at
fastsætte regler for udarbejdelsen af planer er sket for at sikre,
at plansystemet - bortset fra godkendelsesbestemmelsen - iøvrigt
opretholdes.
BILAG I dette bilag er (markeret med --/ og /-- ) indsat gældende
formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget § 1
1. § 17, stk. 1, affattes således
»§ 17. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en plan for kommunens
civilforsvars organisation og omfang og revidere planen, i det
omfang udviklingen gør dette nødvendigt.«
2. I § 17 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke
»Stk. 2. Planen og revisioner heraf indsendes til
indenrigsministeren, der kan meddele kommunalbestyrelsen sine
bemærkninger hertil. Indenrigsministeren kan herunder i særlige
tilfælde, når væsentlige beredskabsmæssige hensyn taler derfor,
bestemme, at en plan eller en revision heraf, på ny skal behandles
i kommunalbestyrelsen. Indenrigsministerens bestemmelse om fornyet
behandling i kommunalbestyrelsen skal være meddelt senest 3
måneder efter indsendelsen af den pågældende plan eller revision
heraf.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
3. § 17, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således
»Stk. 4. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler for
udarbejdelsen af planer, herunder om tidsfrister for
udarbejdelsen, om hvilken periode planerne skal omfatte og om
revision af planerne.«
--/
§ 17.Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en plan for kommunens civilforsvars organisation og omfang. Planen skal godkendes af indenrigsministeren.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tillige udarbejde en beredskabsplan for kommunens civilforsvar.
Stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om planlægningen af det kommunale civilforsvar.
Ingen
Nr LSF 23
Forslag til Lov om ændring af civilforsvarsloven tcm ¬/vs=.4/ (Ændring af bestemmelsen om godkendelse af civilforsvarsplaner)
Fremsat af indenrigsministeren (Enggaard)
den 8. oktober 1986