1986 LSF 5 FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT AF RENTER AF FORBRUGSLÅN

§ 1. Personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1,

betaler afgift til staten af renter af forbrugslån efter reglerne

i denne lov.

Stk. 2. Undtaget fra afgiftspligten er dog personer, som efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er

hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

§ 1. Personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1,

betaler afgift til staten af renter af forbrugslån efter reglerne

i denne lov.

Stk. 2. Undtaget fra afgiftspligten er dog personer, som efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er

hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

§ 2. Afgiftsgrundlaget opgøres for hvert afgiftsår efter § 3.

Stk. 2. Afgiftsåret er sammenfaldende med indkomståret efter

kildeskattelovens § 22.

§ 2. Afgiftsgrundlaget opgøres for hvert afgiftsår efter § 3.

Stk. 2. Afgiftsåret er sammenfaldende med indkomståret efter

kildeskattelovens § 22.

§§ 2-6 indeholder reglerne om opgørelsen af afgiftsgrundlaget og om

afgiftsberegningen. Der henvises i den forbindelse også til de

almindelige bemærkninger til lovforslaget.

For så vidt angår fradraget i afgiftsgrundlaget for renteudgifter

vedrørende studielån, jfr. § 3, stk. 4, nr. 1, bemærkes, at

bestemmelsen alene omfatter statslige studielån og studielån, som

optages med statsgaranti i pengeinstitutter. Bestemmelsen omfatter

derimod ikke renter af andre lån, der optages til studieformål.

Renter af lån som nævnt i § 3, stk. 4, nr. 3, fragår i

afgiftsgrundlaget, hvis der er indgået skriftlig aftale om

låneoptagelse inden den 7. oktober 1986. Det er endvidere en

betingelse, at låneaftalen indeholder bestemmelse om, at der

stilles sikkerhed mod tinglyst pant i fast ejendom på de i

reglerne nærmere beskrevne vilkår. Om tinglysning er sket før

eller efter den 7. oktober 1986 er derimod ikke afgørende.

Renter af lån som nævnt i § 3, stk. 4, nr. 3, der ved overdragelse af

en fast ejendom overtages af køberen, fragår i afgiftsgrundlaget,

selv om denne overdragelse sker efter den 6. oktober 1986. Dette

skyldes, at der ikke ved overdragelsen etableres et nyt

låneforhold, men blot er tale om et debitorskifte.

Hvis der derimod efter det nævnte tidspunkt sker ændringer i

lånevilkårene for de her omhandlede lån, bortfalder nedsættelsen

af afgiftsgrundlaget for lånet.

Af administrative grunde er det foreslået, at afgiftsbeløb på under

25 kr. ikke opkræves, jfr. § 3, stk. 7.

Efter § 4 skal renteindtægter og renteudgifter indgå i opgørelsen af

afgiftsgrundlaget med de samme beløb som dem, hvormed de indgår i

opgørelsen af kapitalindkomst efter personskattelovens § 4. Det er

herefter normalt forfaldstidspunktet, der er afgørende for,

hvornår beløbet indgår ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget.

Da afgiftsgrundlaget kun omfatter renteindtægter og renteudgifter,

der indgår i den skattepligtige indkomst, vil renter af

pensionisters lån til betaling af ejendomsskatter ikke være

omfattet af afgiftsgrundlaget. Det samme gælder renter i

forbindelse med boligydelse til pensionister i ejerboliger, når

denne ydes i form af lån efter kapitel 7 i lov om individuel

boligstøtte.

For personer, der benytter virksomhedsordningen, skal de

renteindtægter og renteudgifter, som indgår i virksomheden, holdes

helt uden for afgiftsgrundlaget, jfr. forslagets § 5, stk. 1. Det

kapitalafkast, som skal beregnes efter virksomhedsskattelovens §

7, skal sidestilles med en renteindtægt og derfor fragå i

afgiftsgrundlaget. Hvis en erhvervsdrivende holdt renter af gæld i

fast ejendom uden for virksomhedsordningen, ville han således få

fradrag for disse renter i afgiftsgrundlaget efter forslagets § 3,

stk. 4, nr. 2 og 3. Hvis ejendommen samtidig er inde i

virksomhedsordningen, bliver der beregnet et kapitalafkast heraf,

som også fragår i afgiftsgrundlaget. Der ville blive tale om et

dobbelt fradrag i afgiftsgrundlaget. For at undgå dette er der

foreslået en særlig bestemmelse i lovforslagets § 5, stk. 2. Efter

denne bestemmelse kan renter af gæld vedrørende fast ejendom kun

fragå i afgiftsgrundlaget, hvis de vedrører en ejendom uden for

virksomhedsordningen. For blandede ejendomme, hvor en del af

ejendommen benyttes privat og resten erhvervsmæssigt, og der

foreligger en fordeling af ejendomsværdien, kan kun den del af

renteudgifterne, som svarer til forholdet mellem værdien af den

private del af ejendommen og værdien af den samlede ejendom, fragå

i afgiftsgrundlaget.

For personer, der ikke anvender virksomhedsordningen, er der i § 6

foreslået en skematisk model for opgørelsen af beregnet

kapitalafkast af virksomheden. Dette beregnes på grundlag af de

fysiske erhvervsaktivers formueskattepligtige værdi med tillæg af

nedslag efter ligningslovens § 18 A.

For fast ejendom anvendes den værdi, som anvendes ved beregning af

kapitalafkastet efter virksomhedsskatteloven. Dette vil i

almindelighed sige 18. almindelige vurdering eller

anskaffelsessummen, hvis denne er højere.

Ved fysiske erhvervsaktiver forstås bl.a. afskrivningsberettigede

maskiner, inventar og lignende driftsmidler, skibe, varelagre,

husdyrbesætninger og ejendomme, der benyttes erhvervsmæssigt. Til

fysiske erhvervsaktiver medregnes derimod ikke

kontantbeholdninger, beholdninger af værdipapirer og udestående

fordringer (finansielle aktiver) og heller ikke goodwill.

Den afgiftspligtige kan ikke nedsætte sine renteudgifter både med

beregnet kapitalafkast af fysiske erhvervsaktiver (herunder fast

ejendom) og med udgifter til renter af lån, der er sikret ved pant

i den pågældende ejendom, efter forslagets § 3, stk. 4, nr. 2 og

3. For at undgå dette foreslås det, at kapitalafkastet nedsættes

med renteudgifterne vedrørende ejendommen. Hvis renteudgifterne er

lig med eller større end kapitalafkastet, gives der således ikke

fradrag for noget kapitalafkast i afgiftsgrundlaget.

Til § 7

Bestemmelsen angiver fremgangsmåden ved beregning af afgiften for

samlevende ægtefæller.

Efter forslaget opgøres afgiften for ægtefællerne under eet på

grundlag af begges renteindtægter og renteudgifter.

Har begge ægtefæller et afgiftsgrundlag, betaler ægtefællerne hver

især den til vedkommendes afgiftsgrundlag svarende afgift.

Reglen i kildeskattelovens § 72, stk. 2, finder tilsvarende

anvendelse, således at der påhviler hver ægtefælle en subsidiær

hæftelse for den afgift, der skal betales af den anden ægtefælle.

Til § 8

Af administrative grunde foreslås det, at der ikke betales afgift for

afgiftsår, hvor en person eller dennes ægtefælle afgår ved døden.

Dette gælder, hvad enten længstlevende ægtefælle vælger at

hensidde i uskiftet bo eller at skifte.

Til §§ 9 og 10

Der er tale om en afgift, som opgøres og opkræves uafhængigt af

indkomst- og formueskat.

Imidlertid forudsætter forslaget, at afgiftsgrundlaget opgøres på

grundlag af en række af de oplysninger, som indgår i opgørelsen af

den skattepligtige almindelig indkomst (kapitalindkomsten).

Der er endvidere personsammenfald mellem afgiftspligtige og fuldt

indkomstskattepligtige personer.

Det foreslås derfor, at reglerne om ansættelse, henstand,

eftergivelse og påklage af skattepligtig almindelig indkomst

finder tilsvarende anvendelse på afgiften.

Da der er tale om en afgift, finder bl.a. reglerne om skatteloft og

underskudsfremførsel derimod ikke anvendelse.

Afgiften foreslås efter § 9, stk. 2, opkrævet een gang årligt den 1.

august, første gang den 1. august 1988.

Inddrivelse af afgiften forudsættes at ske i overensstemmelse med

reglerne i lov nr. 278 af 26. maj 1976 om fremgangsmåden ved

inddrivelse af skatter og afgifter m.v., idet afgiften er tillagt

udpantningsret efter lov nr. 36 af 3. april 1873 om udpantning og

om udlæg uden grundlag af dom eller forlig.

Til § 12

Renteindtægter og renteudgifter, der skattemæssigt vedrører tiden før

1. januar 1987, indgår ikke i afgiftsgrundlaget. Det vil normalt

være forfaldsdagen, der er afgørende for, om beløbet indgår eller

ikke indgår i afgiftsgrundlaget.

For afgiftspligtige, der anvender et fra kalenderåret afvigende

indkomstår (forskudt regnskabsår), følger det af reglen i stk. 2,

at der for det afgiftsår, der udløber i kalenderåret 1987, kun

skal betales afgift af et afgiftsgrundlag, der omfatter de

renteudgifter og renteindtægter, der efter skattereglerne vedrører

perioden fra 1. januar 1987 til indkomstårets slutning. For de

følgende forskudte indkomstår opgøres afgiftsgrundlaget på

grundlag af den for indkomståret indgivne selvangivelse.

§ 3. Afgiften udgør 20 pct. af afgiftsgrundlaget. Dette opgøres som

de i stk. 2 nævnte renteudgifter nedsat med de i stk. 3 nævnte

renteindtægter og med de i stk. 4 nævnte renteudgifter.

Stk. 2. Renteudgifter efter denne lov omfatter

1) samlede renteudgifter og

2) beløb efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 4, sidste pkt.

Stk. 3. Renteindtægter efter denne lov omfatter

1) samlede renteindtægter,

2) samlede aktieudbytter, jf. ligningslovens § 16 A,

3) skattegodtgørelse af aktieudbytter efter nr. 2, jf.

selskabsskattelovens § 17 A, og

4) beregnet kapitalafkast, jf. virksomhedsskattelovens § 7, og

beregnet kapitalafkast af fysiske erhvervsaktiver efter § 6.

Stk. 4. Overstiger de i stk. 2 nævnte beløb de i stk. 3 nævnte beløb,

nedsættes de således opgjorte nettorenteudgifter med summen af

1) renteudgifter vedrørende statslige og statsgaranterede studielån,

2) renter af lån, der er ydet af institutter omfattet af lov om

realkreditinstitutter eller af Dansk Landbrugs Realkreditfond,

samt renter af realkreditlignende lån og byggelån, jf. §§ 2 og 9 i

lov om realkreditlignende lån og andelsboliglån m.v.,

3) renter af andre end de under nr. 1 og 2 nævnte lån, for så vidt

der er tale om lån mod sikkerhed i tinglyst pant i fast ejendom,

der tilhører den afgiftspligtige eller dennes ægtefælle, eller mod

sikkerhed i tinglyste sælgerpantebreve i fast ejendom, der

tidligere har tilhørt den afgiftspligtige eller dennes ægtefælle.

Endvidere medregnes i afgiftsårene 1987-89 renter af byggelån

omfattet af § 62, stk. 5, i lov om stempelafgift. Renter af

kassekreditter eller andre lån med adgang til variabel udnyttelse

er ikke omfattet af bestemmelsen i 1. pkt.,

4) nettorenteudgifter ved selvstændig skibsvirksomhed, der er den

skattepligtiges bierhverv, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr.

10, hvis virksomheden opfylder betingelserne for optagelse af lån

i Danmarks Skibskreditfond.

Stk. 5. Nedsættelse af afgiftsgrundlaget efter stk. 4, nr. 3, er

betinget af, at aftalen om udstedelse af pantebrev eller

låneaftalen er indgået skriftligt før den 7. oktober 1986, og af,

at der inden dette tidspunkt er indgået skriftlig aftale om lånets

afvikling. Hvis sikkerheden består i tinglyst ejerpantebrev,

skadesløsbrev eller sælgerpantebrev, er det endvidere efter stk.

4, nr. 3, 1. pkt., en betingelse, at afviklingen blev aftalt over

en periode på mindst 8 år.

Stk. 6. De i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede udgifter til

provisioner for lån og kaution m.v. for den skattepligtiges gæld

behandles ved anvendelsen af denne lov som renteudgifter

vedrørende gælden. Det samme gælder løbende bidrag til

realkreditinstitutters reservefonde.

Stk. 7. Afgiftsbeløb på under 50 kroner opkræves ikke.

Stk. 8. Ved beregningen af afgiftsbeløbet bortses fra ørebeløb.

§ 3. Afgiften udgør 20 pct. af afgiftsgrundlaget. Dette opgøres som

de i stk. 2 nævnte renteudgifter nedsat med de i stk. 3 nævnte

renteindtægter og med de i stk. 4 nævnte renteudgifter.

Stk. 2. Renteudgifter efter denne lov omfatter

1) samlede renteudgifter og

2) beløb efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 4, sidste pkt.

Stk. 3. Renteindtægter efter denne lov omfatter

1) samlede renteindtægter,

2) samlede aktieudbytter, jfr. ligningslovens § 16 A,

3) skattegodtgørelse af aktieudbytter efter nr. 2, jfr.

selskabsskattelovens § 17 A, og

4) beregnet kapitalafkast, jfr. virksomhedsskattelovens § 7, og

beregnet kapitalafkast af fysiske erhvervsaktiver efter § 6.

Stk. 4. Overstiger de i stk. 2 nævnte beløb de i stk 3 nævnte beløb,

nedsættes de således opgjorte nettorenteudgifter med summen af

1) renteudgifter vedrørende statslige og statsgaranterede studielån

med fradrag af rentetilskud til disse,

2) renter af lån, der er ydet af institutter omfattet af lov om

realkreditinstitutter eller af Dansk Landbrugs Realkreditfond,

samt renter af realkreditlignende lån og byggelån, jfr. § 2 i lov

om lån mod pant i fast ejendom for ikke-realkreditinstitutter,

3) renter af andre end de under nr. 1 og 2 nævnte lån, for så vidt

der er tale om lån mod sikkerhed i tinglyst pant i fast ejendom,

der tilhører den afgiftspligtige eller dennes ægtefælle, ydet med

det fulde beløb på een gang med en samtidig aftalt afvikling.

Endvidere medregnes i afgiftsårene 1987-89 renter af byggelån

omfattet af § 62, stk. 5, i lov om stempelafgift.

Stk. 5. Nedsættelse af afgiftsgrundlaget efter stk. 4, nr. 3, er

betinget af, at aftalen om udstedelse af pantebrev eller

låneaftalen er indgået skriftligt før den 7. oktober 1986. Hvis

sikkerheden består i tinglyst ejerpantebrev eller skadesløsbrev,

er det endvidere efter stk. 4, nr. 3, 1. pkt., en betingelse, at

afviklingen blev aftalt over en periode på mindst 8 år, og at

ejerpantebrevet eller skadesløsbrevet ved lånets optagelse har et

pålydende af mindst samme størrelse som låneprovenuet.

Stk. 6. De i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede udgifter til

provisioner for lån og kaution m.v. for den skattepligtiges gæld

behandles ved anvendelsen af denne lov som renteudgifter

vedrørende gælden. Det samme gælder løbende bidrag til

realkreditinstitutters reservefonde.

Stk. 7. Afgiftsbeløb på under 25 kroner opkræves ikke.

§ 4. Renteindtægter og renteudgifter indgår i opgørelsen af

afgiftsgrundlaget med de beløb, hvormed de indgår i opgørelsen af

kapitalindkomst efter personskattelovens § 4 for det pågældende

indkomstår.

§ 4. Renteindtægter og renteudgifter indgår i opgørelsen af

afgiftsgrundlaget med de beløb, hvormed de indgår i opgørelsen af

kapitalindkomst efter personskattelovens § 4 for det pågældende

indkomstår.

§ 5. Renteindtægter og renteudgifter vedrørende erhvervsvirksomhed,

der for det pågældende indkomstår behandles efter reglerne i

virksomhedsskatteloven, indgår ikke i opgørelsen af

afgiftsgrundlaget.

Stk. 2. De i § 3, stk. 4, nr. 2 og 3, nævnte renteudgifter fragår

kun i afgiftsgrundlaget i det omfang, de vedrører lån mod pant i

en fast ejendom, som ikke er omfattet af reglerne i

virksomhedsskatteloven. For ejendomme, hvoraf kun en del omfattes

af reglerne i virksomhedsskatteloven, anses en tilsvarende del af

renteudgifterne at vedrøre virksomheden.

§ 5. Renteindtægter og renteudgifter vedrørende erhvervsvirksomhed,

der for det pågældende indkomstår behandles efter reglerne i

virksomhedsskatteloven, indgår ikke i opgørelsen af

afgiftsgrundlaget.

Stk. 2. De i § 3, stk. 4, nr. 2 og 3, nævnte renteudgifter fragår

kun i afgiftsgrundlaget i det omfang, de vedrører lån mod pant i

en fast ejendom, som ikke er omfattet af reglerne i

virksomhedsskatteloven. For ejendomme, hvoraf kun en del omfattes

af reglerne i virksomhedsskatteloven, anses en tilsvarende del af

renteudgifterne at vedrøre virksomheden.

§ 6. Anvender en person med selvstændig erhvervsvirksomhed ikke

reglerne i virksomhedsskatteloven, beregnes et kapitalafkast af

virksomheden efter stk. 2-4.

Stk. 2. Kapitalafkastet beregnes som afkastsatsen efter § 9 i

virksomhedsskatteloven gange den formueskattepligtige værdi af de

erhvervsmæssige fysiske aktiver med tillæg af eventuelt nedslag

efter ligningslovens § 18 A. Værdien opgøres ved udgangen af det

forudgående år.

Stk. 3. For fast ejendom beregnes kapitalafkastet på grundlag af

værdien af ejendommen som opgjort efter reglerne i

virksomhedsskattelovens § 8, stk. 2.

Stk. 4. Det efter stk. 3 beregnede kapitalafkast nedsættes med

renteudgifter vedrørende lån mod pant i ejendommen efter § 3, stk.

4, nr. 2 og 3. § 5, stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende

anvendelse. Kapitalafkastet kan dog ikke nedsættes til lavere

beløb end 0 kr.

Stk. 5. Det efter stk. 2 beregnede kapitalafkast nedsættes med

nettorenteudgifter efter § 3, stk. 4, nr. 4. Kapitalafkastet kan

dog ikke nedsættes til et lavere beløb end 0 kr.

§ 6. Anvender en person med selvstændig erhvervsvirksomhed ikke

reglerne i virksomhedsskatteloven, beregnes et kapitalafkast af

virksomheden efter stk. 2-4.

Stk. 2. Kapitalafkastet beregnes som afkastsatsen efter § 9 i

virksomhedsskatteloven gange den formueskattepligtige værdi af de

erhvervsmæssige fysiske aktiver med tillæg af eventuelt nedslag

efter ligningslovens § 18 A. Værdien opgøres ved udgangen af det

forudgående år.

Stk. 3. For fast ejendom beregnes kapitalafkastet på grundlag af

værdien af ejendommen som opgjort efter reglerne i

virksomhedsskattelovens § 8, stk. 2.

Stk. 4. Det efter stk. 3 beregnede kapitalafkast nedsættes med

renteudgifter vedrørende lån mod pant i ejendommen efter § 3, stk.

4, nr. 2 og 3. Kapitalafkastet kan dog ikke nedsættes til lavere

beløb end 0 kr.

§ 7. For ægtefæller, der i skattemæssig henseende er samlevende ved

udgangen af afgiftsåret, beregnes afgiften på grundlag af begge

ægtefællers renteindtægter og renteudgifter. Har begge ægtefæller

afgiftspligtige nettorenteudgifter, fordeles afgiften

forholdsmæssigt mellem dem efter afgiftsgrundlagene.

§ 7. For ægtefæller, der i skattemæssig henseende er samlevende ved

udgangen af afgiftsåret, beregnes afgiften på grundlag af begge

ægtefællers renteindtægter og renteudgifter. Har begge ægtefæller

afgiftspligtige nettorenteudgifter, fordeles afgiften

forholdsmæssigt mellem dem efter afgiftsgrundlagene.

§ 8. Afgår en afgiftspligtig eller dennes ægtefælle ved døden,

bortfalder pligten til at betale afgift for det pågældende

afgiftsår.

§ 8. Afgår en afgiftspligtig eller dennes ægtefælle ved døden,

bortfalder pligten til at betale afgift for det pågældende

afgiftsår.

§ 9. Den afgiftspligtige skal indsende opgørelse over

afgiftsgrundlaget efter tilsvarende regler, som gælder om

selvangivelse af skattepligtig almindelig indkomst.

Skattelovgivningens almindelige regler om ansættelse, påklage,

henstand og eftergivelse finder desuden tilsvarende anvendelse på

afgiften.

Stk. 2. Afgiften forfalder til betaling den 1. august i det år,

hvori afgiften beregnes, med sidste rettidige betalingsdag den 20.

i forfaldsmåneden. Falder den sidste rettidige betalingsdag på en

helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende

hverdag.

Stk. 3. Betales afgiften ikke rettidigt, skal den afgiftspligtige

betale en rente på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at

regne. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.

Stk. 4. Ved tilbagebetaling af for meget betalt afgift ydes en rente

på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra indbetalingsdagen at regne.

Stk. 5. Skattelovgivningens regler om inddrivelse af ikke betalt

skat og om ægtefællers hæftelse finder tilsvarende anvendelse på

ikke rettidigt betalt afgift.

§ 9. Den afgiftspligtige skal indsende opgørelse over

afgiftsgrundlaget efter tilsvarende regler som gælder om

selvangivelse af skattepligtig almindelig indkomst.

Skattelovgivningens almindelige regler om ansættelse, påklage,

henstand og eftergivelse finder desuden tilsvarende anvendelse på

afgiften.

Stk. 2. Afgiften forfalder til betaling den 1. august i det år,

hvori afgiften beregnes, med sidste rettidige betalingsdag den 20.

i forfaldsmåneden. Falder den sidste rettidige betalingsdag på en

helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende

hverdag.

Stk. 3. Betales afgiften ikke rettidigt, skal den afgiftspligtige

betale en rente på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at

regne. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.

Stk. 4. Ved tilbagebetaling af for meget betalt afgift ydes en rente

på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra indbetalingsdagen at regne.

Stk. 5. Skattelovgivningens regler om inddrivelse af ikke betalt

skat og om ægtefællers hæftelse finder tilsvarende anvendelse på

ikke rettidigt betalt afgift.

§ 10. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter regler, hvorefter

de afgiftspligtige kan vælge inden for visse frister at indbetale

det afgiftsbeløb, der er beregnet for afgiftsåret 1987, enten til

en pensionsordning med løbende udbetalinger, en rateforsikring

eller en rateopsparing i pensionsøjemed, der omfattes af

pensionsbeskatningslovens kapitel 1, eller til en særlig konto i

et pengeinstitut eller en særlig livsforsikring. Indbetales

beløbet som nævnt i 1. pkt., bortfalder pligten til at betale

afgift til statskassen. Indbetalingen kan ikke fradrages ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger

og rateordninger behandles efter reglerne i

pensionsbeskatningsloven om beskatning af udbetalinger fra

ordninger af den pågældende art. Der fastsættes en periode, inden

for hvilken ordningen ikke kan hæves eller overføres til en anden

pensionsordning. I øvrigt omfattes pensionsordningerne af reglerne

i pensionsbeskatningsloven, i det omfang reglerne er forenelige

med denne bestemmelse. Pensionsbeskatningslovens krav til

ordningerne, herunder aldersbetingelserne, kan dog fraviges.

Stk. 3. Den særlige konto eller livsforsikring som nævnt i stk. 1

betegnes henholdsvis »frigørelseskonto« og

»frigørelsesforsikring«. Udbetalinger fra disse ordninger

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Indestående kan tidligst hæves 3 år efter ordningens oprettelse og

tidligst på et tidspunkt, hvor den afgiftspligtige er fyldt 60 år.

Indskud på frigørelseskonti i pengeinstitutter kan ikke anbringes

i værdipapirer. I øvrigt omfattes pensionsordningerne af reglerne

i pensionsbeskatningsloven, herunder § 10 og § 12, i det omfang

reglerne er forenelige med denne bestemmelse.

Stk. 4. Kontohavere, der indbetaler til konti i pengeinstitutter, er

afgiftspligtige efter realrenteafgiftsloven.

Stk. 5. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte regler for

livsforsikringsselskabers, pensionskassers og pengeinstitutters

medvirken ved ordningen.

§ 10. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed

afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om

afgiftsgrundlaget. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage

staten afgift, eller foreligger der i øvrigt skærpende

omstændigheder, kan straffen stige til hæfte eller fængsel i

indtil 2 år.

§ 11. Med bøde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed

afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om

afgiftsgrundlaget. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage

staten afgift, eller foreligger der i øvrigt skærpende

omstændigheder, kan straffen stige til hæfte eller fængsel i

indtil 2 år.

§ 11. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte nærmere regler

om lovens administration, herunder om opkrævning af afgiften.

Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges efter loven, kan der fastsættes

straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne i

retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i

statsadvokatsager.

Stk. 4. Kildeskattelovens § 79 finder tilsvarende anvendelse.

§ 12. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte nærmere regler

om lovens administration, herunder om opkrævning af afgiften.

Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges efter loven, kan der fastsættes

straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Sagerne behandles som politisager. Retsmidlerne i

retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme omfang som i

statsadvokatsager.

Stk. 4. Kildeskattelovens § 79 finder tilsvarende anvendelse.

§ 12. Afgift betales første gang for afgiftsåret 1987.

Stk. 2. Renteindtægter og renteudgifter, der i skattemæssig

henseende, jfr. ligningslovens § 5, vedrører kalenderåret 1986,

indgår ikke i afgiftsgrundlaget for afgiftsåret 1987, selv om den

afgiftspligtige anvender et indkomstår, der afviger fra

kalenderåret.

§ 13. Afgift betales første gang for afgiftsåret 1987.

Stk. 2. Renteindtægter og renteudgifter, der i skattemæssig

henseende, jf. ligningslovens § 5, vedrører kalenderåret 1986,

indgår ikke i afgiftsgrundlaget for afgiftsåret 1987, selv om den

afgiftspligtige anvender et indkomstår, der afviger fra

kalenderåret.

§ 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET

1. Lovforslaget er et af elementerne i regeringens initiativer til

fremme af opsparingen og nedbringelse af gældsætningen, som omtalt

i statsministerens åbningsredegørelse til folketinget den 7.

oktober 1986.

Forslaget går ud på, at renter af forbrugslån fra 1987 pålægges en

afgift til staten på 20 pct. årligt. Fra 1987 bliver lån til

forbrug således dyrere.

Den økonomiske vækst har i de senere år været høj og højere end

forventet. Hovedårsagen hertil er en stærk stigning i forbruget.

Den overraskende kraftige fremgang i forbruget skyldes

hovedsageligt et betydeligt fald i opsparingen, især fordi en stor

del af forbrugsfremgangen er blevet lånefinansieret.

Ved at indføre en afgift på renter af forbrugslån bliver

låneomkostningerne højere. Herved mindskes lysten til

lånefinansiering, hvilket vil dæmpe forbruget. Afgiften omfatter

ikke renter af erhvervsmæssige lån, renter af lån til finansiering

af ejerbolig og renter af statslige og statsgaranterede studielån.

Det er endvidere kun personer med nettorenteudgifter, som kommer til

at betale afgiften. Baggrunden herfor er, at en løsning, der tager

udgangspunkt i bruttorenteudgifterne, ville tilskynde til at

nedbringe forbrugsgæld ved at realisere aktiver, da afgiften

herved kunne nedbringes. Sådanne dispositioner vil ikke i sig selv

påvirke det samlede forbrug og må i samfundsmæssig henseende anses

for at være uhensigtsmæssige.

2. Ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget tages der udgangspunkt i de

samlede renteudgifter.

Med renteudgifter sidestilles nogle nærmere angivne beløb. Det drejer

sig om visse provisioner m.v. og rentekorrektionsbeløb, opgjort

efter virksomhedsskattelovens § 11, stk. 4, sidste pkt.

Da det er nettorenteudgifterne, som skal danne grundlag for

afgiftsberegningen, fragår renteindtægterne ved opgørelsen af

afgiftsgrundlaget. Ved denne opgørelse sidestilles visse andre

indtægter med renteindtægter. Det drejer sig om aktieudbytter,

skattegodtgørelse af aktieudbytterne og et beregnet kapitalafkast

efter virksomhedsskattelovens § 7 eller et beregnet kapitalafkast

for erhvervsdrivende uden for virksomhedsordningen.

Hvis renteindtægterne herefter overstiger renteudgifterne, er der

intet afgiftsgrundlag.

Hvis renteudgifterne derimod overstiger renteindtægterne, fremkommer

en nettorenteudgift. Som nævnt er der dog nogle renteudgifter, som

ikke skal afgiftsbelægges. Det drejer sig om renteudgifter af

studielån og renter af nærmere angivne prioritetslån mod sikkerhed

i fast ejendom.

Ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget skal der endvidere ses bort fra

erhvervsmæssige renteudgifter. Dette sker som omtalt i det

følgende gennem den særlige virksomhedsordning eller, hvis denne

ikke anvendes, gennem en skematisk model. Hvad enten

virksomhedsordningen anvendes eller ikke anvendes, beregnes der et

afkast af erhvervsaktiverne, der sidestilles med en renteindtægt.

Renteudgifterne friholdes dermed i tilsvarende omfang for afgift.

3. En sondring mellem erhvervsmæssige og private renteudgifter

opgjort efter anvendelse af låneprovenuet er særdeles vanskelig at

foretage. Dette er da også baggrunden for, at man som et led i

skattereformen gennemførte den særlige virksomhedsordning. I

virksomhedsordningen sondres der normalt ikke mellem

erhvervsmæssige og private renteudgifter.

Hvis indskudskontoen i virksomhedsordningen er positiv, betragtes

alle renteudgifter i virksomheden som erhvervsmæssige, og der sker

derfor ingen afgiftsberegning på grundlag af disse renteudgifter,

ligesom virksomhedens renteindtægter ikke tages i betragtning ved

opgørelsen af afgiftsgrundlaget.

Hvis indskudskontoen ved indtræden i virksomhedsordningen er eller

senere bliver negativ, skal der derimod foretages rentekorrektion

efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 11. I disse tilfælde er

det negative beløb i realiteten et privat lån i virksomheden. Der

skal derfor korrigeres herfor ved, at forrentningen af det

negative beløb skattemæssigt betragtes som en renteudgift ved

opgørelsen af den skattepligtiges kapitalindkomst. Efter

lovforslaget skal denne rentekorrektion medregnes i

afgiftsgrundlaget som en renteudgift.

For personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed uden at

anvende virksomhedsordningen, skal der efter lovforslaget anvendes

en skematisk model ved opgørelsen af de renteudgifter, der skal

anses for erhvervsmæssige renteudgifter.

Dette sker ved, at der uden for virksomhedsordningen beregnes et

kapitalafkast, som fragår i afgiftsgrundlaget i stedet for de

erhvervsmæssige renteudgifter.

Det beregnede kapitalafkast opgøres med samme procentsats som

kapitalafkastsatsen i virksomhedsordningen og beregnes af de

erhvervsmæssige fysiske aktivers formueskattepligtige værdi før

eventuelt 30 pct.'s nedslag efter ligningslovens § 18 A. For fast

ejendom anvendes ligesom efter virksomhedsordningen værdien ved

18. alm. vurdering eller anskaffelsessummen, hvis denne er højere.

Med denne metode sidestiller man i vidt omfang den erhvervsdrivende,

der ikke anvender virksomhedsordningen, med den, der er omfattet

af virksomhedsordningen.

4. Efter forslaget holdes endvidere renter af visse lån mod

sikkerhed i fast ejendom uden for afgiftsgrundlaget.

Efter forslaget skal for det første alle renter af realkreditlån

holdes uden for afgiftsgrundlaget, uanset hvornår lånet er

optaget.

Med realkreditlån sidestilles visse lån, der optages på

realkreditlignende vilkår, og byggelån. De nærmere regler om, hvad

der forstås ved realkreditlignende vilkår og byggelån, er omtalt i

et samtidig hermed fremsat lovforslag om lån mod pant i fast

ejendom for ikke-realkreditinstitutter.

Man har endvidere fundet det rimeligt at fritage renter af andre

prioritetslån, der er optaget før den 7. oktober 1986 mod direkte

pant i fast ejendom, fra afgiften .

Det samme gælder renter af lån, som er ydet mod sikkerhed i tinglyst

ejerpantebrev eller skadesløsbrev i fast ejendom, der tilhører den

afgiftspligtige eller dennes ægtefælle, for så vidt der er tale om

lån, der er ydet med det fulde beløb på een gang og med en ved

stiftelsen aftalt afviklingsperiode på mindst 8 år.

Endelig fritages i 1987-89 renter af byggelån aftalt før 7. oktober

1986.

Alle andre lån mod sikkerhed i fast ejendom bliver herved i

afgiftsmæssig henseende sidestillet med forbrugslån. Selv om

lovforslaget tager sigte på at afgiftsbelægge renter af

forbrugslån, er den faktiske anvendelse af låneprovenuet dog uden

betydning.

5. Den ovenfor beskrevne fremgangsmåde ved opgørelsen af

afgiftsgrundlaget kan skematisk fremstilles således

Til den afgiftspligtiges samlede renteudgifter lægges

1) provisioner m.v. i henhold til ligningslovens § 8, stk. 3, og

2) rentekorrektionsbeløb i henhold til virksomhedsskattelovens § 11,

stk. 4, sidste pkt.

Det herved fremkomne beløb nedsættes med

1) samlede renteindtægter,

2) samlede aktieudbytter,

3) skattegodtgørelse heraf og

4) beregnet kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens § 7 og

beregnet kapitalafkast af fysiske erhvervsaktiver uden for

virksomhedsordningen.

Overstiger renteudgifterne m.v. renteindtægterne m.v., nedsættes de

således opgjorte nettorenteudgifter med

1) renteudgifter vedrørende statslige og statsgaranterede studielån

med fradrag af rentetilskud vedrørende disse lån,

2) renter af lån, der er ydet af realkreditinstitutter, Dansk

Landbrugs Realkreditfond eller virksomheder, der er omfattet af

lov om lån mod pant i fast ejendom for ikke-realkreditinstitutter,

3) renter af andre prioritetslån optaget før 7. oktober 1986. Ved

prioritetslån forstås lån mod direkte tinglyst pant i fast

ejendom,

4) renter af andre lån optaget før 7. oktober 1986, for så vidt der

er tale om lån, der er ydet med hele låneprovenuet på een gang med

en ved stiftelsen aftalt afviklingsperiode på mindst 8 år og mod

sikkerhed i tinglyst ejerpantebrev eller skadesløsbrev i den

afgiftspligtiges eller ægtefællens faste ejendom. Det er en

betingelse, at de nævnte vilkår er et led i en før 7. oktober 1986

indgået skriftlig aftale, og

5) Renter i 1987-89 af byggelån aftalt før 7. oktober 1986.

De således opgjorte nettorenteudgifter udgør afgiftsgrundlaget,

hvoraf afgiften beregnes.

6. De umiddelbare udgifter i forbindelse med lovforslaget,

fortrinsvis til merarbejdsbetaling, trykning og information,

forventes at udgøre ca. 2 mill. kr. i 1986.

For de følgende år vil der blive tale om merudgifter til bl.a.

planlægning og systemudvikling, drift og vedligeholdelse af

edb-registre, blanketter og porto. På personalesiden vil der blive

tale om merudgifter til administration og sagsbehandling m.v.

Det må således påregnes, at lovforslaget vil indebære administrative

merudgifter, såvel i den statslige som i den kommunale

skatteforvaltning.

7. Det er forbundet med stor usikkerhed at skønne over størrelsen af

det provenu, som lovforslaget vil medføre. De foreliggende

statistiske oplysninger giver ikke umiddelbart mulighed for

direkte at opgøre afgiftsgrundlaget.

Udgangspunktet for skønnet er den fordeling af renteudgifterne, som

de skattepligtige selv har foretaget på selvangivelsen i

prioritetsrenter, erhvervsmæssige renteudgifter og renter af anden

gæld. Denne fordeling kan i nogle tilfælde være noget vilkårlig.

De samlede renteudgifter skønnes at udgøre ca. 85 mia. kr. for 1987

og de samlede renteindtægter ca. 21 mia. kr.

Med fradrag af renter vedrørende prioritetsgæld, erhvervsmæssige

renteudgifter og renteindtægter skønnes de samlede

nettorenteudgifter at udgøre ca. 12 mia. kr.

Ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget fragår endvidere renter af visse

lån, som er sikret ved ejerpantebrev eller skadesløsbrev i fast

ejendom, og som har en løbetid på mindst 8 år, og renter af

studielån og byggelån. Størrelsen af disse renteudgifter er ikke

specificeret på selvangivelsen. Hertil kommer, at en del

skattepligtige formentlig har opført renteudgifter på lån mod

sikkerhed i ejerpantebrev i fast ejendom på ejendomsskemaet, mens

andre skattepligtige har opført renteudgifterne som renter af

andre lån.

Endelig savner man erfaring for, hvorledes det foreslåede, beregnede

kapitalafkast af erhvervsvirksomheder vil påvirke

afgiftsgrundlaget.

De foretagne skøn tyder på, at afgiftsgrundlaget i afgiftsåret 1987

vil være af størrelsesordenen 7,5 mia. kr. Med en afgiftssats på

20 pct. i 1987 skønnes provenuet for afgiftsåret 1987 at andrage

ca. 1,5 mia. kr. Afgiften skal efter lovforslaget betales i august

1988.

Det bemærkes, at provenuvirkningen er skønnet på grundlag af en

forudsætning om uændret adfærd. De afgiftspligtige kan gennem

omlægning af deres aktiver og passiver nedbringe

afgiftsgrundlaget, således at den anførte provenuvirkning

formindskes.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Afgiftspligten påhviler efter forslaget personer, der er fuldt

skattepligtige til Danmark.

Afgiften tilfalder staten.

Til §§ 2-6

§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat lovforslag

Blad nr 5

Ingen

Nr LSF 5

Forslag til Lov om afgift af renter af forbrugslån

Fremsat af ministeren for skatter afgifter

den 7. oktober 1986

Vedtaget ved tredjebehandling den 17. oktober 1986

Lov nr 698 af 17/10/1986