1985 BR 8 BERETNING OVER DEN AF ENERGIMINISTEREN DEN 2. MAJ 1986 TIL DET ENERGIPOLITISKE UDVALG AFGIVNE REDEGØRELSE I HENHOLD TIL § 6, STK. 1, I LOV NR. 293 AF 10. JUNI 1981 OM ANVENDELSE AF DANMARKS UNDERGRUND (2. UDBUDSRUNDE) NR 70008 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 1146

Bilag 1

Energiministeriet

2. udbudsrunde

Energiministerens forelæggelse for folketingets energipolitiske

udvalg i henhold til undergrundslovens § 6, stk. 1

1. INDLEDNING

Denne redegørelse afgives i henhold til undergrundslovens § 6, stk.

1, hvorefter tilladelser til efterforskning og indvinding af olie

og naturgas meddeles, efter at sagen har været forelagt

folketingets energipolitiske udvalg.

På grundlag af det energipolitiske udvalgs beretning af 10. juli 1985

over den af energiministeren i april 1985 afgivne redegørelse i

henhold til undergrundslovens § 12, stk. 2, åbnede energiministeren

den 31. juli 1985 2. udbudsrunde for ansøgninger om tilladelse til

efterforskning og indvinding af kulbrinter på dansk område.

Ved ansøgningsfristens udløb den 15. november 1985 havde

energiministeriet modtaget 8 ansøgninger omfattende 30 selskaber,

hvoraf de 13 var danske. Af de ansøgende selskaber var 15 i

forvejen rettighedshavere på dansk område. Der har siden medio

januar 1986 været ført forhandlinger med ansøgerne.

I henhold til undergrundslovens § 5, stk. 1, jfr. § 13, har jeg

herefter til hensigt at meddele 9 tilladelser til efterforskning og

indvinding af olie og naturgas på de nedenfor beskrevne vilkår.

Efter aftale med det canadiske selskab Eurocan Ventures Ltd. er

behandlingen af dette selskabs ansøgning foreløbig stillet i bero,

bl.a. i afventen af selskabets anskaffelse af yderligere seismiske

data. Det er fundet hensigtsmæssigt af hensyn til efterforskningen

i det pågældende lidet undersøgte område i Østersøen, at Eurocan

får mulighed for at forbedre grundlaget for forhandling om en

eventuel efterforsknings- og indvindingstilladelse. Såfremt

folketingets energipolitiske udvalg kan tiltræde fremgangsmåden, og

såfremt der på dette forbedrede grundlag til sin tid måtte blive

opnået enighed om vilkårene for en tilladelse, kan det derfor blive

aktuelt i løbet af 1-2 år at forelægge sagen for udvalget.

2. BESKRIVELSE AF TILDELINGEN AF TILLADELSER

Som resultat af 2. udbudsrunde er jeg indstillet på at meddele 9

tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og naturgas på

dansk område i 25 af de i alt ca. 650 blokke, som runden omfattede.

Dette svarer arealmæssigt til, at ca. 3.400 km2 eller 3,4 pct. af

de udbudte ca. 100.000 km2 vil blive omfattet af en tilladelse.

Tilladelserne til efterforskning og indvinding af kulbrinter vil

blive fordelt på 4 konsortier omfattende 16 selskaber samt det

statslige selskab Dansk Olie og Gasproduktion A/ S (DOPAS) og Dansk

Energi Consortium K/ S (DENERCO), der ejes af 20 private danske

virksomheder. Endelig vil Dansk Operatørselskab I/ S (DANOP), der

er et ligeligt ejet interessentskab mellem DOPAS og DENERCO,

varetage operatøropgaver i forbindelse med et antal tilladelser.

De 9 tilladelser omfatter såvel landområder som havområdet, jfr. det

vedlagte oversigtskort (bilag 2). For en nærmere beskrivelse af de

enkelte rettighedshaveres baggrund henvises til bilag 3.

TILDELINGEN FORDELT PÅ KONSORTIER

Tildelingen af tilladelserne vil fordele sig på de 4 konsortier som

følger. Den procentvise fordeling af andele i konsortiet i

efterforskningsfasen er angivet

AGIP-GRUPPEN pct.

Agip Danmark, Olie- og Gasefterforskning Aps 40,0

Fina Exploration Denmark S.A. 28,8

OeMV (Daenemark) Erdoel Aufsuchungsgesellschaft m.b.H. 11,2

DOPAS 20,0

Agip-gruppen vil blive meddelt een tilladelse i blokkene

5507/18,21,22 og 25 i den sydlige Nordsø samt i Centralgraven dele

af blok 5604/29 og blok 5503/4 (den nordøstlige del af blokken).

AMOCO-GRUPPEN pct.

Amoco Denmark Exploration Company 75

F. L. Smidth og Co. A/S 5

DOPAS 20

Amoco-gruppen vil blive meddelt een tilladelse i blokkene 5414/7 og

11 i Bornholmsområdet.

HYDRO-GRUPPEN pct.

Norsk Hydro Udforskning a.s. 19,5

Texas Eastern Overseas Inc. 19,5

British Gas Corporation 13,7

Amerada Hess (Denmark) A/S 9,8

Dansk Oliesøgning K/S (SDS, DLG, Danoil) 7,5

Korn og Foderstof Kompagniet A/S 2,5

DENERCO 7,5

DOPAS 20,0

Hydro-gruppen vil blive meddelt i alt 4 tilladelser. Heraf meddeles

to tilladelser i Centralgraven og to i Bornholmsområdet. Den ene

Centralgravstilladelse meddeles i blokkene 5603/28 og 5604/25, mens

den anden meddeles i blokkene 5603/31 og 5503/3 samt 5503/4 for så

vidt angår den sydvestlige del. Den ene tilladelse i

Bornholmsområdet meddeles i blokkene 5514/29 og 30 samt i 5414/1 og

2, mens den anden alene omfatter blok 5514/26.

STATOIL-GRUPPEN pct.

Den norske stats Oljeselskap a.s. (Statoil) 26,5

BHP Petroleum (Denmark) Inc. 21,0

Skeie Energi Danmark A/S 12,0

Lønmodtagernes Dyrtidsfond 7,5

EAC Energy A/S 4,0

DENERCO 9,0

DOPAS 20,0

Statoil-gruppen vil blive meddelt i alt 3 tilladelser. Den ene

meddeles i blokkene 5604/26 og 5604/22 i Centralgraven. Den anden

vil blive meddelt i blokkene 5708/17 og 18 og 5707/20 i den

nordlige Nordsø, mens den tredje omfatter dele af landområderne i

blokkene 5508/31 og 32 ved Tønder.

Som det fremgår ovenfor, udgør den samlede danske andel i

konsortierne henholdsvis 20%, 25%, 37,5% og 40,5%.

TILDELINGEN FORDELT PÅ OMRÅDER

Tildelingen efter 2. udbudsrunde fordelt på de fire regioner,

Centralgraven, den øvrige Nordsø, landområdet og Bornholmsområdet,

vil blive følgende

CENTRALGRAVEN

I Centralgraven vil der blive meddelt tilladelse til Statoil-gruppen,

Hydro-gruppen og Agip-gruppen, der i Centralgraven tilsammen vil

efterforske i 8 hel- og delblokke med et samlet areal på ca. 1.200

kvadratkilometer

DEN ØVRIGE NORDSØ

I den øvrige Nordsø vil der blive meddelt tilladelse til henholdsvis

Statoil-gruppen og Agip-gruppen. Det samlede koncessionsbelagte

område i regionen som følge af 2. udbudsrunde vil omfatte 7 hel- og

delblokke med et areal på 1.000 kvadratkilometer.

LANDOMRÅDET

På landområdet vil blive meddelt tilladelse til Statoil omfattende 2

delblokke (154 kvadratkilometer) nord for Tønder.

BORNHOLMSOMRÅDET

I Bornholmsområdet (Rønnegraven) vil der blive meddelt tilladelser

til Hydro-gruppen og til Amoco-gruppen. Tilladelserne i denne

region vil omfatte 7 hel- og delblokke med et samlet areal på

1.050 kvadratkilometer.

TILDELING AF IKKE-UDBUDTE OMRÅDER

I Bornholmsområdet er det hensigten i forbindelse med to tildelinger

at inkludere visse arealer, som ikke var udbudt den 31. juli 1985,

men som blev tilbageleveret af DUC pr. 1. januar 1986 i forbindelse

med DUC's seneste arealafgivelse. Disse oprindeligt ikke-udbudte

områder, som nu agtes tildelt, omfatter dele af blok 5414/2, blok

5514/30 samt blok 5414/7. Dette skyldes i første række hensynet

til, at efterforskningen i dette hidtil uborede område iværksættes

på det bedst mulige geologiske grundlag.

Samtlige ansøgere i 2. runde er gjort bekendt med energiministeriets

påtænkte tildelinger af ikke-udbudte områder. Ingen af ansøgerne

har haft indvendinger imod den anvendte procedure.

KONSORTIER SOM IKKE FÅR TILLADELSE I 2. UDBUDSRUNDE.

Af de oprindelige otte ansøgninger blev een trukket tilbage, da

ansøgeren, Monsanto Oil Company, blev overtaget af et andet

ansøgerselskab (BHP). En ansøgning fra Petroleum Exploration

Danmark A/S er ligeledes bortfaldet, da det ikke lykkedes selskabet

at få konsortiet fuldtegnet.

Det har ikke været muligt at imødekomme en ansøgning fra BP-gruppen

(BP, Arco, RTZ Oil and Gas Ltd. og Grepco II K/S).

Som nævnt indledningsvis er Eurocan Ventures' ansøgning om

efterforsknings- og indvindingstilladelse foreløbig stillet i bero.

3. SÆRLIGE SPØRGSMÅL OG VILKÅR I FORBINDELSE MED TILDELINGEN

3.1. OPERATØRSKABER FOR DANSK OPERATØRSELSKAB I/S (DANOP)

Et af regeringens mål for 2. udbudsrunde har været at opnå dansk

operatørskab i et mindre antal tilladelser, herunder i mindst een

offshore-tilladelse. Med henblik herpå tog regeringen initiativ til

dannelsen af det fælles statslig/private Dansk Operatørselskab I/S

(DANOP), der i sommeren 1985 blev stiftet for at varetage de under

forhandlingerne opnåede operatøropgaver.

Under forhandlingerne er der opnået to operatørskaber offshore og eet

på land. De to offshore-operatørskaber er yderligere forbundet med

optioner på operatørskab i to alternative tilladelser, også til

havs.

Med Statoil-gruppen er aftalt DANOP-operatørskab fra

efterforskningsfasens begyndelse i Tønder-tilladelsen og et

offshore-operatørskab fra udbygningsfasen, efter DANOPs valg

gældende enten for Centralgravstilladelsen eller for Statoils

tilladelse i den nordlige Nordsø. Hvis der ikke gøres kommercielle

fund i det valgte område, har DANOP option på at indtræde som

operatør i den anden offshore-tilladelse.

Der er endvidere opnået enighed med Hydro-gruppen om, at DANOP

overtager operatørskabet 12 måneder efter tilladelsens udstedelse i

den vestligste Centralgravstilladelse i blokkene 5603/31, 5503/3 og

4. Dette operatørskab kan - hvis der ikke gøres et kommercielt

udnytteligt fund i disse blokke overføres til Hydro-gruppens anden

Centralgravstilladelse i blokkene 5603/28, 5604/25 med virkning fra

produktionsfasens start.

Herudover er det for perioden indtil operatørskabets overførelse

aftalt, at DANOP straks skal inddrages i operatøraktiviteterne. I

denne mellemfase vil DANOP-personale således indgå i Hydros og

Statoils operatørorganisationer, ligesom DANOP selvstændigt vil

varetage en række særlige opgaver på vegne af operatøren. Det er

samtidig aftalt, at Hydro og Statoil yder teknisk assistance til

DANOP, efter at DANOP har overtaget operatøransvaret.

Endelig indgår der også aftaler om uddannelse af DANOP-personale i

tilladelserne. Ifølge aftalerne vil DANOP få overført »know-how« og

blive oplært i efterforskning og indvinding af kulbrinter i

relation til de tre tilladelser, som indebærer DANOP-operatørskab,

mens DOPAS sikres tilsvarende uddannelse og træning i forbindelse

med de øvrige tildelte tilladelser.

Forholdene vedrørende det nærmere samarbejde mellem ansøgerne og

DANOP vil blive forhandlet med henblik på at opnå en aftale mellem

parterne. Denne aftale skal endeligt godkendes af energiministeren.

Det opnåede forhandlingsresultat med hensyn til operatørskaber må

betragtes som tilfredsstillende. DANOP er med de påtænkte

tilladelser sikret operatøropgaver såvel til havs som på land,

herunder i den vigtige udbygningsfase. Endvidere indgår der på

grund af ovennævnte alternative operatørskabsmuligheder et

betydeligt element af fleksibilitet i forhandlingsresultatet,

således at DANOPs muligheder for at få operatøropgaver i en

udbygnings- eller driftsfase er større, end antallet af opnåede

operatørskaber angiver.

3.2. DENERCOs DELTAGELSE

Forud for 2. udbudsrunde blev det fastlagt, at DENERCO skulle

indtræde som rettighedshaver i de tilladelser, hvor DANOP skulle

varetage operatørskabet. DENERCOs deltagelse kunne ske på delvis

båret basis. (Det vil sige således, at selskabet delvis fritages

for afholdelse af efterforskningsudgifter).

Under forhandlingerne har DENERCO indtaget en fleksibel holdning til

spørgsmålet om deltagelsesandel m.v. Det nu foreliggende

forhandlingsresultat indebærer, at DENERCO indtræder som partner i

samtlige de tilladelser, der udstedes til Statoil- og

Hydro-grupperne med henholdsvis 9% og 7,5%, og ikke kun i de

tilladelser, hvor DANOP bliver operatør. Endvidere har DENERCO

besluttet selv at afholde en væsentlig del af

efterforskningsudgifterne, således at bæringen af DENERCO er meget

beskeden.

Denne ordning indebærer, at DENERCO i de to grupper får status som en

regulær partner på forretningsmæssige vilkår, hvilket må antages

at styrke DANOPs udviklingsmuligheder.

3.3. ØVRIG PRIVAT DANSK DELTAGELSE

Ud over DENERCOs deltagelse er der privat dansk deltagelse i Hydro-,

Statoil- og Amoco-grupperne. De samlede deltagelsesandele for denne

særlige kategori varierer mellem 5% og 11,5%.

Vilkårene for de private danske selskabers deltagelse indebærer i

nogle tilfælde en delvis bæring i efterforskningsfasen. I alle

tilfælde ligger denne bæring under det højeste niveau, der forud

for runden blev tilkendegivet som acceptabelt.

3.4. EFTERFORSKNINGS-/ARBEJDSPROGRAMMER

Ved vurderingen af de indkomne ansøgninger har et væsentligt

udvælgelseskriterium været det foreslåede arbejdsprogram og den

medfølgende dokumentation af ansøgernes vilje og evne til grundigt

at efterforske det af ansøgningen omfattede område. Det har

endvidere været tillagt stor vægt, at ansøgere til blokke i det

prospektive Centralgravsområde har vist vilje til også at påtage

sig efterforskningsforpligtelser i blokke i det øvrige danske

område.

De tildelinger, der bliver resultatet af 2. udbudsrunde, vil bl.a.

indebære, at der åbnes for efterforskning i en ny geologisk

provins, idet der i Bornholmsområdet ikke tidligere har været

udført boringer. Tønder-tilladelsen samt de to tildelinger i

Nordsøen uden for Centralgraven bidrager sammen med de tre

tilladelser i Bornholmsområdet til den tilstræbte spredning af

efterforskningsaktiviteterne.

Det samlede arbejdsprogram som følge af 2. udbudsrunde indebærer 8

ubetingede efterforskningsboringer (boringer, hvis udførelse er en

fast forpligtelse for rettighedshaveren) og 5 betingede boringer

(boringer, hvis udførelse afhænger af nærmere angivne

omstændigheder). Hertil kommer, at selskaberne som hovedregel er

forpligtet til at tilvejebringe et 1 x 1 km net af opdateret

seismik over de tildelte områder.

Samlet skønnes den aktivitet, som er fastlagt i arbejdsprogrammerne,

at svare til en investering på 700-800 mill. kr. Lægges hertil de

betingede arbejdsforpligtelser, skønnes investeringerne at ville

andrage 1,1-1,2 mia kr. Det bemærkes, at rettighedshavere

erfaringsmæssigt ofte udfører mere arbejde, end de er forpligtede

til i henhold til de fastlagte arbejdsprogrammer. Ovenstående er

således et skøn over den minimumsaktivitet på

efterforskningsområdet, som vil blive resultatet af 2. udbudsrunde.

Ud fra en efterforskningsmæssig synsvinkel er det opnåede resultat

tilfredsstillende, idet det er lykkedes både at sikre en

fortsættelse af aktiviteten i Centralgraven og i flere af de øvrige

geologiske provinser, hvor der tidligere er udført efterforskning,

samtidig med at der også vil blive påbegyndt en

efterforskningsindsats i en ny geologisk provins (Bornholm).

3.5. STATSDELTAGELSE

Forud for 2. udbudsrunde blev det som et vilkår for alle tilladelser

fastlagt, at Dansk Olie og Gasproduktion A/S (DOPAS) skal deltage i

virksomheden fra starten med en andel på mindst 20%. Det blev dog

tilkendegivet, at minimumsandelen efter forhandling kunne reduceres

til 10 pct. i efterforskningsfasen, hvor der også ville være tale

om væsentlig dansk deltagelse af ikke-statslig karakter.

Denne mulighed for reduktion af den statslige andel i

efterforskningsfasen er ikke blevet aktuel i de tilladelser, der

agtes udstedt.

I alle de tilladelser, som agtes udstedt, vil DOPAS' minimumsandel i

efterforskningsfasen således udgøre 20%.

I efterforskningsperioden skal DOPAS deltage som båret partner, dvs.

at de øvrige deltagere i konsortiet endeligt afholder den del af

fællesudgifterne, der vedrører DOPAS' andel.

Det blev i udbudsskrivelsen over for ansøgerne tilkendegivet, at der

ved tildelingen af efterforsknings- og indvindingstilladelser vil

blive lagt vægt på størrelsen af den andel, som ansøgerne kan

tilbyde DOPAS ud over de 20%, som i 2. udbudsrunde er fastsat som

minimum for den statslige deltagelse i produktionsfasen. Som

grundlag for forøgelsen af den statslige andel blev der fastlagt

følgende produktionsintervaller baseret på forventet daglig

topproduktion i 1.000 tønder olie eller olieækvivalenter: 0-25,

25-35, 35-50, 50-100 samt 100 og opefter.

På baggrund af ansøgernes glideskalatilbud har der for hver af de

ansøgte tilladelser været ført forhandling om størrelsen af den

statslige andel.

De opnåede glideskalaer for samtlige 9 tilladelser indebærer en

minimumsdeltagelse fra statens side i produktionsfasen på 20% eller

derover. Forhandlingsresultatet har i øvrigt indebåret en vis

differentiering af glideskalaerne, således at størrelsen af de

statslige andele bl.a. kan siges at afspejle de enkelte områders

prospektivitet og omkostningsforhold.

På nær et par enkelte tilfælde indebærer samtlige opnåede

glideskalaer en statsdeltagelse på 45-50% for

produktionsintervallet over 100.000 tønder pr. dag.

Det er tilfredsstillende at kunne konstatere, at

forhandlingsresultatet i 2. udbudsrunde har indebåret glideskalaer,

der generelt er på niveau med eller højere end de glideskalaer, som

blev opnået i 1. runde.

3.6. UDDANNELSE, FORSKNING OG UDVIKLING

I henhold til modeltilladelsens § 16, stk. 1 og 2, er der opnået

enighed med olieselskaberne om aftaler vedrørende uddannelse,

forskning og udvikling. Aftalerne sikrer først og fremmest mulighed

for, at danske myndigheder, virksomheder og institutioner kan få

overført »know-how« og opnå indsigt i olieselskabernes viden og

erfaring. Aftalerne er for hvert enkelt konsortium defineret inden

for de områder, hvor de deltagende selskaber har størst viden og

forskningsbehov med henblik på, at der gennem en målrettet indsats

opnås resultater på disse områder.

Aftalerne om uddannelse giver mulighed for, at ansatte ved danske

myndigheder samt ansatte og studerende på danske forsknings- og

uddannelsesinstitutioner kan deltage i selskabernes interne kurser,

kurser afholdt af selskaberne her i landet, få adgang til

udstationering på on-the-job-training, og - som et nyt element i

forhold til 1. udbudsrunde - adgang til stipendier ved udenlandske

universiteter eller lignende. Endvidere er der givet mulighed for

afholdelse af udgifterne ved et antal gæsteprofessorater her i

landet.

I løbet af efterforskningsperioden er selskaberne forpligtet til at

tilbyde deltagelse i selskabernes interne kurser i 108 manduger, at

arrangere udstationering på on-the-job-training svarende til 15

mandår, at afholde 14 et-ugers kurser i Danmark, at tilbyde 9

stipendier af hvert et halvt års varighed og at arrangere 3

gæsteprofessorater af hvert et halvt års varighed. Omkostningerne

ved de samlede uddannelsesforpligtelser skønnes at beløbe sig til

ca. 17 mill. kr.

Som nævnt under punkt 3.1. vil der yderligere blive tilført DANOP og

DOPAS »know-how« og oplæring inden for olieområdet på grundlag af

særlige aftaler med disse selskaber.

Aftalerne om forskning og udvikling forpligter selskaberne til at

indgå forskningssamarbejde med danske virksomheder og

forskningsinstitutioner med det formål, at de respektive

virksomheders specialviden anvendes og udvikles inden for de i

aftalerne nævnte områder. Selskabernes forpligtelse til at

igangsætte projekter beløber sig til ca. 45 mill. kr.

Alt i alt indebærer resultatet af 2. udbudsrunde aftaler om

uddannelse, forskning og udvikling, der værdiansat tilsammen

skønnes at beløbe sig til ca. 62 mill. kr., hvilket er væsentligt

mere, end der blev opnået i 1. runde.

3.7. DANSK ARBEJDE, LOKALISERING OG ORGANISATION

I udbudsskrivelsen blev det tilkendegivet, at det ved tildelingen af

efterforsknings- og indvindingstilladelser tillægges vægt, at

ansøgerne udøver virksomheden således, at samfundet har mest mulig

indsigt i og gavn af denne, herunder ved at private danske

interesser inddrages. Endvidere at ansøgernes organisatoriske

forhold, herunder tilknytning til Danmark, tilgodeser behovet for

offentligt indseende og tilsyn med virksomheden.

Selskaberne har i ansøgningerne og under forhandlingerne generelt

tilkendegivet, at de vil anvende danske varer og tjenesteydelser,

hvor disse er konkurrencedygtige på pris, kvalitet og

leveringsbetingelser.

Under forhandlingerne er selskaberne gjort bekendt med, at der lægges

stor vægt på, at denne tilkendegivelse efterleves i praksis, og at

myndighederne ved hjælp af en overvågningsprocedure for

information, indhentning og vurdering af kontrakter vil følge

selskabernes bestræbelser herpå. Selskaberne har alle

tilkendegivet, at de er indstillet på at følge

overvågningsproceduren og generelt at samarbejde med myndighederne

om danske virksomheders leverancer til aktiviteterne.

Herudover har de to ansøgergrupper med norsk deltagelse,

Statoil-gruppen og Hydro-gruppen, indvilliget i at få gennemført

udredningsprojekter til belysning af dansk industris udviklings- og

afsætningsmuligheder i offshore-sektoren, såvel i Danmark som på

eksportmarkedet.

Med hensyn til lokalisering og organisation har Hydro-, Statoil- og

Agip-gruppen på forhånd tilkendegivet, at de har til hensigt i

Danmark at oprette en fuldt udbygget administrativ enhed, der bl.a.

vil blive bemandet med teknisk/geologisk personale. Amoco-gruppen

er allerede i forvejen etableret med en fuldt tilfredsstillende

administrativ enhed i Danmark. Alle selskaber er i øvrigt

indforstået med at efterleve modeltilladelsens § 17, hvorefter

energiministeren skal godkende en plan for virksomhedens

organisering og lokalisering.

3.8. MILJØSPØRGSMÅL

I forbindelse med 2. udbudsrunde har energiministeriet haft

drøftelser med miljøministeriet, miljøstyrelsen og

fredningsstyrelsen.

Den påtænkte landtilladelse til Statoil i Tønder-området omfatter for

en mindre del EF-fuglebeskyttelsesområder. Efter aftale med

miljøministeriet er det fastsat som vilkår for eventuel

boreaktivitet, at disse områder så vidt muligt friholdes, og at

efterforskningsboringer i givet fald foretages på bestemte tider af

året. Eventuelle produktionsanlæg skal, hvis det er teknisk og

økonomisk muligt, placeres uden for områderne.

Forsknings- og udviklingsforpligtelserne, der indgår i vilkårene for

de foreslåede tilladelser vedrørende Bornholmsområdet og området i

den sydøstlige del af Nordsøen, giver mulighed for at undersøge

efterforskningsaktivitetens indflydelse på miljøet, herunder

undersøgelser vedrørende fugle og sæler.

De foreslåede tilladelser omfatter ikke områder i de indre danske

farvande. Energiministeriet og miljøministeriet vil imidlertid

fortsætte drøftelserne om, hvorledes undersøgelser vedrørende fugle

og sæler kan iværksættes for disse farvande.

3.9. GRÆNSESPØRGSMÅL

I Bornholms-området er grænselinierne over for henholdsvis DDR og

Polen ikke fastlagt ved international aftale. De tilladelser, der

agtes meddelt Hydro-gruppen og Amoco-gruppen, har været forelagt

udenrigsministeriet, som kan tilslutte sig den foreslåede

tildeling.

4. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

Resultatet af 2. udbudsrunde er - målt ved efterforskningsaktivitet -

mindre end det tilsvarende resultat af 1. runde. Ud over

olieprisudviklingen må dette bl.a. ses i lyset af

ansøgningsmønsteret og en mindre ansøgerkreds.

I denne situation er det efter regeringens opattelse

tilfredsstillende, at der gennem 2. udbudsrunde kan sikres en ikke

ubetydelig efterforskningsaktivitet i overensstemmelse med

regeringens energipolitiske målsætning. Samtidig skabes et solidt

grundlag for et fortsat øget dansk engagement i olie- og

gas-aktiviteterne, først og fremmest gennem de opnåede

operatørskaber. Endelig er der sket en betydelig opprioritering af

forsknings-, udviklings- og uddannelsesaktiviteterne.

Efter at folketingets energipolitiske udvalg har behandlet sagen, er

det min hensigt at meddele de nye tilladelser til efterforskning og

indvinding så hurtigt som teknisk muligt. Herved sikres, at de nye

rettighedshavere allerede denne sommer kan påbegynde deres

aktiviteter.

Bilag 2

2. Runde Koncessioner

Bilag 3

Beskrivelse af kommende rettighedshavere

AGIP-GRUPPEN

Agip Danmark Olie- og Gasefterforskning ApS, registreret i København,

er et datterselskab af Agip SpA, der ejes helt af det italienske

statsselskab ENI. Agips aktiviteter omfatter kulbrintevirksomhed

fra efterforskning til distribution. Agips produktion af råolie og

naturgas udgjorde 1984 henholdvis 286.000 tønder/dag og ca. 3,8

mill. kubikmeter/dag. Omsætningen var ca. 83 mia kr.

Fina Exploration Denmark SA, med en filial i Danmark, er et belgisk

datterselskab af det ligledes belgiske moderselskab Petrofina SA,

hvis aktiviteter hovedsageligt vedrører kulbrintevirksomhed, fra

efterforskning til distribution. Petrofina-koncernen omsatte i 1984

for 103 mia kr. og havde henholdsvis råolie- og naturgasproduktion

på 132.000 tønder/dag og 13 mill. kubikmeter/dag.

Agip Danmark Olie og Gasefterforskning ApS og Fina Exploration

Denmark SA er begge rettighedshavere fra 1. runde.

OeMV (Daenemark) Erdoel Aufsuchungsgesellschaft m.b.H. er registreret

i Wien og ejes af moderselskabet OeMV Aktiengesellschaft.

Moderselskabet ejes 100% af det statslige østrigske holdingselskab

Oesterreichische Industrieverwaltungs Aktiengesellschaft.

Moderselskabets aktiviteter omfatter efterforskning, produktion og

distribution af olie og naturgas samt geotermi. OeMV-koncernen

havde i 1984 en omsætning på ca. 30 mia kr. og producerede i 1984

ca. 18.000 tønder råolie/dag og 2 mill. kubikmeter naturgas/dag.

AMOCO-GRUPPEN

Amoco Denmark Exploration Company er et amerikansk aktieselskab med

en filial i Danmark. Selskabet varetager den danske del af den

verdensomspændende kulbrinteefterforskning og -indvinding for

moderselskabet Amoco Corporation (tidligere hed selskabet Standard

Oil Company, Indiana). Amoco Corporation producerede i 1984

henholdsvis 849.000 tønder olie/dag og ca. 79 mill. kubikmeter

naturgas/dag. Selskabets reserver udgjorde ved udgangen af 1984 2,6

mia tønder råolie og ca. 430 mia kubikmeter naturgas. I 1984

omsatte moderselskabet for 290 mia kr.

F. L. Smidth og Co. A/S er et dansk aktieselskab, hvis vigtigste

aktivitet er fremstilling af cement og beton samt fabrikation af

cementanlæg og -maskiner. Omsætningen i 1984 var ca. 7 mia kr.

Amoco Denmark Exploration Company er sammen med F. L. Smidth og Co

A/S rettighedshavere fra 1. runde.

HYDRO-GRUPPEN

Norsk Hydro Udforskning A/S er 100% ejet af moderselskabet Norsk

Hydro A/S, hvoraf den norske stat har en andel af aktiekapitalen på

51%. Virksomheden omfatter aktiviteter inden for olie-/gas-området

samt produktion af kunstgødning og letmetaller. Koncernens

omsætning udgjorde i 1984 i alt ca. 45 mia kr. Som et gennemsnit

for perioden 1980-1984 svarede produktionen af olie og naturgas til

ca. 103.000 tønder/dag.

Amerada Hess (Denmark) A/ S, som er registreret i København, er 100%

ejet af det amerikanske selskab Amerada Hess Corporation. Koncernen

omsatte i 1984 for ca. 83 mia kr. Produktionen af råolie og

naturgas udgjorde samme år henholdsvis ca. 169.000 tønder/dag og

ca. 14 mill. kubikmeter/dag. Reserverne udgjorde 699 mill. tønder

råolie og 53 mia kubikmeter naturgas. Selskabet er rettighedshaver

fra 1. runde.

British Gas Corporation er et engelsk selskab stiftet ved lov.

Selskabet har 3 datterselskaber, der varetager

efterforskningsvirksomhed. Koncernens omsætning udgjorde i 1984-85

ca. 88 mia kr. BGC har hidtil især varetaget aktiviteter vedrørende

naturgasforsyning i Storbritannien.

Texas Eastern Overseas Inc. er et amerikansk aktieselskab, som er et

100% ejet datterselskab af Texas Eastern Corporation. Koncernens

omsætning, der i vid udstrækning hidrører fra transportaktiviteter,

var i 1984 på ca. 60 mia kr. Produktionen af råolie og naturgas

udgjorde samme år henholdsvis 44.000 tønder/dag og 4,3 mill.

kubikmeter/dag. Reserverne udgjorde for råoliens vedkommende 169

mill. tønder og for naturgas 19 mia kubikmeter.

Dansk Oliesøgning K/S er et kommanditselskab, der udgøres af Dansk

Oliesøgning ApS, Sparekassen SDS, Olieselskabet Danmark a.m.b.a

(Danoil), Dansk Landbrugs Grovvareselskab a.m.b.a. To af

kommanditisterne i selskabet, Olieselskabet Danmark a.m.b.a. og

Dansk Landbrugs Grovvareselskab a.m.b.a., er deltagere i 1.

runde-tilladelser.

Korn og Foderstofkompagniet A/S er registreret i Århus. Godt 51% af

selskabets aktiekapital ejes af Norsk Hydro A/S. Omsætningen, der

vedrører forsyning af landbruget med korn, gødning, brændsel m.v.,

udgjorde for koncernen ca. 7 mia kr. i 1984.

Dansk Energi Consortium K/S (DENERCO) er et kommanditselskab

bestående af 20 private danske virksomheder, herunder en række

ingeniørfirmaer og finansieringsvirksomheder med tilknytning til

offshore-sektoren. DENERCO blev etableret i sommeren 1985 for at

deltage i 2. runde, blandt andet som interessent i Dansk

Operatørselskab I/S (DANOP). DENERCO omfatter EAC Energy A/S (et

datterselskab af A/S Det Østasiatiske Kompagni); J. Lauritzen

Holding Energy A/S; Danish Petroleum Enterprise I/S, der ejes af

Dansk Entreprenørselskab Christiani og Nielsen A/S, Højgaard og

Schultz Oil A/S, Kampmann, Kierulff og Saxild A/S og Monberg og

Thorsen Oil A/S; Assurance-Compagniet Baltica

Livsforsikringsaktieselskab; Lønmodtagernes Dyrtidsfond; A/S Dansk

Erhvervsinvestering; Ove Arkil A/S; Esbjerg Offshore Services K/S,

som i fællesskab ejes af Esbjerg Oilfield Services A/S, Esbjerg

Vagtskibsselskab A/S og Varde Bank A/S; Det store Nordiske

Telegraf-Selskab A/S, A/S Delmec; F. L. Smidth og Co. A/S, A/S

Aalborg Portland-Cementfabrik og A/S Nordiske Kabel- og

Traadfabrikker; I. Krueger A/S, et selskab i Danisco-gruppen;

Pensionskassernes Administrationskontor, PKA.

DENERCO deltager som medrettighedshaver i Hydro-gruppen og

Statoil-gruppen.

STATOIL-GRUPPEN

Den norske stats Oljeselskab a.s. (Statoil) er et statsligt

aktieselskab. Statoil-koncernens aktivitet omfatter efterforskning,

produktion, transport, raffinering, køb og salg af råolie og

naturgas, ligesom Statoil er ansvarlig for salg af norsk

royalty-olie. Produktionen af råolie udgjorde i 1984 220.000

tønder/dag, og omsætningen var ca. 42 mia kr.

BHP Petroleum Denmark Inc., med en filial i Danmark, er et amerikansk

aktieselskab med hovedsæde i London. Selskabet ejes igennem en

række andre virksomheder af moderselskabet Broken Hill Proprietary

Company Ltd., Melbourne, Australien. Koncernen beskæftiger sig med

olie- og naturgasproduktion, minedrift samt stålproduktion.

Omsætningen udgjorde i 1984-85 ca. 67 mia kr. Produktionen af

råolie udgjorde i 1983-84 ca. 200.000 tønder/dag. BHP Petroleum

Denmark Inc. er rettighedshaver i 1. runde.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond er oprettet i henhold til lov om

Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Fonden har ikke tidligere været

involveret i kulbrinteefterforskning. Fondens aktivmasse udgjorde i

1984 17,7 mia kr.

EAC Energy A/S er et aktieselskab med hovedsæde i København.

Selskabet er et 100% ejet datterselskab af Det Østasiatiske

Kompagni A/S (ØK). Koncernen har ikke tidligere deltaget i

efterforskning og indvinding af kulbrinter. Koncernens omsætning

var i 1984 ca. 18 mia kr.

Skeie-gruppen A/S, Norge, er hovedselskab i en gruppe af 32

virksomheder, der alle har aktiviteter inden for

kulbrinteindustrien. Ingen af de 32 virksomheder har tidligere

deltaget i kulbrinteefterforskning. Det er besluttet at oprette et

aktieselskab, Skeie Energi Danmark A/S, med blandt andet

Skeie-gruppen A/S og Den norske Creditbank som aktionærer.

DENERCO er endvidere medrettighedshaver i Hydro-gruppen, se i øvrigt

ovenfor.

Bilag 4

Nogle af udvalgets spørgsmål til energiministeren og miljøministeren,

samt ministrenes besvarelse heraf

(Spørgsmål 30, 31 og 38 er stillet til miljøministeren, medens de

øvrige spørgsmål er stillet til energiministeren)

SPØRGSMÅL 1

Ministeren bedes give en detaljeret redegørelse for de miljømæssige

konsekvenser af den påtænkte landtilladelse til Statoil i

Tønder-området.

SVAR

Jeg har forelagt spørgsmålet for miljøministeren, der har indhentet

følgende udtalelse fra fredningsstyrelsen, hvortil jeg kan henholde

mig

»Den påtænkte tilladelse til Statoil til olieefterforskning i

landdelen i dele af blok 5508/31 og 32 (i alt 154 kvadratkilometer

nord for Tønder) dækker et areal, hvori der findes følgende områder

udpeget i henhold til EF-fuglebeskyttelsesdirektivet af 2. april

1979

Ballum enge (sydlige del af området), Skast og Kogsbøl mose samt

forlandsarealer ud for Ballum enge.

Af disse områder er Skast og Kogsbøl mose desuden fredet efter

naturfredningslovens kapitel 3, og fredningsdeklarationens

bestemmelser skal derfor overholdes her.

I tilladelsen til Statoil vil der blive indføjet som vilkår, at

såfremt det bliver aktuelt med olieefterforskning i EF-lokaliteter,

må denne kun finde sted på nærmere fastsatte vilkår, f.eks. på

afgrænsede tidspunkter, der fastsættes efter forhandling med

miljøministeriet. Denne aftale tager sigte på at begrænse

efterforskningen til tidspunkter, hvor den kan gennemføres uden

væsentlige forstyrrelser af fuglelivet.

I det tilfælde, at efterforskningen skulle føre til fund af

forekomster, der kan begrunde en produktion, skal en

produktionsboring, hvis det er teknisk og økonomisk muligt,

placeres uden for EF-områder og i givet fald kun finde sted i disse

på af miljøministeriet nærmere fastsatte vilkår, således at en

eventuel boring placeres til mindst mulig gene for

naturinteresserne.

Tilladelsen til Statoil fritager i øvrigt ikke selskabet for at søge

de nødvendige tilladelser efter miljølovgivningen og

fredningslovgivningen i øvrigt.

Det er derfor opfattelsen, at der ved den påtænkte tilladelse til

olieefterforskning i området nord for Tønder er opstillet sådanne

forudsætninger, at den vil kunne gennemføres med meget ringe

indvirkning på miljøet.

Det kan i øvrigt oplyses, at der i det påtænkte område allerede er

udført seismiske undersøgelser, og at resultatet af disse

indikerer, at det interessante område for olieaktiviteter næppe er

sammenfaldende med de områder, som har stor miljømæssig interesse.«

SPØRGSMÅL 2

Ministeren bedes grundigt redegøre for, hvorledes

Vadehavssekretariatet og Sønderjyllands amtskommune vurderer de

miljømæssige konsekvenser af den påtænkte landtilladelse til

Statoil i Tønder-området. I svaret bedes medtaget såvel

flertalsindstillingen som mindretalsindstillingen i amtskommunen.

SVAR

Ifølge den gældende lovgivning skal hverken amtskommunen eller

Vadehavssekretariatet inddrages i forbindelse med

koncessionstildelingerne. Miljøministeren har imidlertid oplyst

over for mig, at amtsrådet vil blive inddraget i forbindelse med

vilkårsfastsættelsen i medfør af miljølovgivningen vedrørende

tilladelserne til havs. For så vidt angår landtilladelsen i

Tønder-området, vil miljømyndighederne blive inddraget i henhold

til den gældende planlægnings-, frednings- og

miljøbeskyttelseslovgivning.

SPØRGSMÅL 3

Ministeren bedes redegøre grundigt for, hvorledes Bornholms

amtskommune vurderer de miljømæssige konsekvenser af de påtænkte

tilladelser til Hydro-gruppen og Amoco-gruppen i Bornholmsområdet.

I svaret bedes medtaget såvel flertalsindstillingen som

mindretalsindstillingen i amtskommunen.

SVAR

Som nævnt i min besvarelse af spørgsmål nr. 2 forudsætter den

gældende lovgivning ikke, at amtskommunen inddrages ved

koncessionstildelingen. Miljøministeren har imidlertid oplyst over

for mig, at amtskommunen vil blive inddraget i forbindelse med

vilkårsfastsættelsen efter den gældende

miljøbeskyttelseslovgivning.

SPØRGSMÅL 4

Kan ministeren bekræfte, at ministeriet i forbindelse med 2.

udbudsrunde ikke har stillet krav om, at koncessionshaverne skal

benytte specielle basehavne eller med andre ord bekræfte, at

koncessionshaverne frit kan vælge basehavn?

SVAR

I § 17 i modeltilladelsen er det fastsat, at rettighedshavernes

efterforsknings- og indvindingsaktiviteter i videst muligt omfang

skal udgå fra Danmark. Endvidere skal rettighedshaverne indenfor en

frist på 3 måneder efter, at tilladelsen er meddelt, forelægge en

plan, som energiministeren kan godkende, over virksomhedens

organisering og lokalisering på land i efterforskningsperioden.

Tilsvarende plan for indvindingsperioden forelægges

energiministeren til godkendelse samtidig med indsendelsen af en

ansøgning om godkendelse af en plan for

indvindingsforanstaltningerne m.m.

Bestemmelsen giver indenfor rammerne af Danmarks internationale

forpligtelser energiministeriet mulighed for at sikre, at

rettighedshaverne har en sådan organisatorisk tilknytning til

Danmark, at en håndhævelse af skatte-, kontrol- og ansvarsregler i

forbindelse med virksomheden bliver mulig. Bestemmelsen sikrer

endvidere, at rettighedshavernes efterforsknings- og

indvindingsaktiviteter sker med udgangspunkt i baser i Danmark.

Endvidere kan det oplyses, at ministeriet i udbudsskrivelsen blandt

andet har lagt vægt på, at ansøgernes organisatoriske forhold,

herunder tilknytningen til Danmark, tilgodeser behovet for

offentligt indseende og tilsyn med virksomheden.

I en rapport fra planstyrelsen fra 1984 om placering af basehavne

peges på en række forhold i flere havnebyer, der vil gøre disse

velegnede som basehavn. Rapporten giver rettighedshaverne en

oversigt over, hvilke byer der har faciliteter og infrastruktur til

at fungere tilfredsstillende som basehavn.

Energiministeriet har ved tidligere henvendelser fra havnebyer, der

var interesseret i at komme i betragtning som basehavn, meddelt, at

man vil foranledige, at rettighedshaverne ved behandling af

fremtidige lokaliseringsplaner m.m. oplyses om de muligheder,

danske havnebyer frembyder som basehavne.

I den forbindelse kan det nævnes, at energiministeriet under

forhandlingerne med Statoil-gruppen om en tilladelse nordvest for

Hanstholm har oplyst om Hanstholm havns ønske om at komme i

betragtning som basehavn.

SPØRGSMÅL 5

Har ministeriet under forhandlingerne forsøgt at skaffe DOPAS et

selvstændigt operatørskab?

SVAR

Såvel i udbudsskrivelsen af 31. juli 1985 som under forhandlingerne

har man fra energiministeriets side baseret sig på den

retningslinie, som udvalgets flertal tilsluttede sig i sin

beretning af 10. juli 1985, at de danske operatøropgaver skulle

varetages af DANOP.

Udvalgets flertal gav i den forbindelse udtryk for, at de selskaber,

herunder DOPAS, der deltager i det fælles operatørselskab, Dansk

Operatørselskab I/S, ikke i forbindelse med 2. runde burde kunne

påtage sig operatøropgaver på egen hånd.

Ministeriet har på denne baggrund ikke gjort forsøg på at skaffe

DOPAS et selvstændigt operatørskab. Et forsøg herpå ville have

været i strid med den retningslinie, som udvalgsflertallet gav

udtryk for.

SPØRGSMÅL 7

Der ønskes en oversigt over, hvilke private firmaer der deltager i

DENERCO med hvilke beløb, og over bestyrelsens sammensætning.

SVAR

Jeg har forelagt spørgsmålet for DENERCO, der i skrivelse af 20. maj

1986 har oplyst følgende

»Af vedlagte fortegnelse af 20. maj 1986 fremgår, hvilke private

selskaber m.fl. der ejer DENERCO K/S, og med hvilke beløb i form af

det kapitalindskud, hver enkelt ejer har forpligtet sig til over

for kommanditselskabet. I DENERCO K/S er det ikke en bestyrelse,

men et repræsentantskab, der varetager samme funktioner.

Repræsentantskabets sammensætning fremgår ligeledes af vedlagte

fortegnelse, hvor det tillige er indikeret, hvilke ejere hver

enkelt repræsentant eller hans suppleant repræsenterer. Det kan

tilføjes, at repræsentantskabets formand er direktør Einar N.

Møller, og næstformand er civilingeniør Jens Thorsen.«

Fortegnelsen er vedlagt som bilag.

Bilag ad spørgsmål 7

Fortegnelse over kommanditister, kapitalindskud og repræsentantskab

SPØRGSMÅL 8

Der ønskes en oversigt over DANOPs bestyrelse.

SVAR

Jeg har forelagt spørgsmålet for DANOP, der i skrivelse af 20. maj

1986 har oplyst følgende

»DANOPs bestyrelse består af 8 medlemmer, hvoraf 4 kommer fra Dansk

Olie- og Gasproduktion A/S (DOPAS) og 4 fra Dansk Energi Consortium

K/S (DENERCO).

DANOPs bestyrelsesmedlemmer og suppleanter er

DENERCO: Suppleanter

Einar N. Møller

(formand) Jens Thorsen

Henning Sparsø Asbjørn Holst Larsen

Poul Nielson Jørgen Steffensen

Henning Kruse Henrik Bang-Pedersen

DOPAS: Suppleanter

Holger Lavesen

(næstformand) Øyvind U. Boldsen

Jørgen A. Høy Søren Guldborg

Hans Jørgen

Rasmussen Peter Skak-Iversen

Jens Poulsen Peter K. Storm

Hvert år skifter formandsposten og næstformandsposten.«

SPØRGSMÅL 9

Hvor stor er den samlede kapital i henholdsvis DENERCO og DANOP, og

er der planer om at udvide denne?

SVAR

Jeg har forelagt spørgsmålet for DENERCO og DANOP. DENERCO har i

skrivelse af 20. maj 1986 oplyst, at den samlede kapital i DENERCO

K/S efter generalforsamlingsbeslutning af 14. maj 1986 er 120,3

mill. kr. Kommanditisternes indskud udgør 120 mill. kr., og

komplementarens, DENERCO A/ S', indskud udgør 0,3 mill. kr.

Aktiekapitalen på 300.000 kr. i DENERCO A/ S ejes af

kommanditistselskaberne i samme forhold som kapitalindskuddene i

DENERCO K/S. Der er ikke for tiden planer om at udvide kapitalen i

DENERCO K/S.

DANOP har i skrivelse af 20. maj 1986 meddelt, at interessenterne i

DANOP i medfør af interessentskabskontraktens § 3 er forpligtet til

inden for en periode af 5 år fra selskabets stiftelse at indbetale

indtil 40 mill. kr. med halvdelen hver. Der er indtil nu indbetalt

i alt godt 8 mill. kr. Indbetaling skal ske i takt med

interessentskabets behov og i øvrigt efter bestyrelsens nærmere

bestemmelse. Der er ikke for tiden planer om indbetalinger udover

de nævnte 40 mill. kr.

SPØRGSMÅL 10

Der ønskes en orientering om sammensætningen af og opgaverne for det

kulbrinteudvalg, ministeren vil nedsætte.

SVAR

På energiforskningsseminaret for folketingets energipolitiske udvalg

på Marienborg den 3. april 1986 oplyste jeg, at jeg sammen med

industriministeren har aftalt at nedsætte et særligt

kulbrinteudvalg.

Udpegningen af udvalgets medlemmer overvejes for øjeblikket.

Udvalget vil rumme medlemmer fra forsknings- og

udviklingsinstitutter, operatørselskaberne/olieindustrien

(statslige og private), fagbevægelsen, dansk offshore industri,

rådgivende ingeniørfirmaer samt implicerede myndigheder.

Kulbrinteudvalget vil have til opgave

- at rådgive energiministeriet om den fremtidige tilrettelæggelse af

forskning, uddannelse og industriel udvikling for fremme af

kulbrinteudviklingen i Danmark og det danske erhvervslivs

engagement heri,

- at komme med forslag til energiministeriet om, hvilke initiativer

af forsknings-, udviklings- og uddannelsesmæssig karakter der bedst

kan medvirke til at realisere overordnede mål for

kulbrintesektorens udvikling i Danmark,

- at bidrage til den bedst mulige udnyttelse af danske

finansieringskilder - offentlige og private, herunder

koncessionsmidler - og internationale fonds og lignende for

realisering af foreslåede initiativer,

- at redegøre over for det rådgivende energiforskningsudvalg om

udviklingen på kulbrinteforskningsområdet samt afgive

indstillinger om økonomisk støtte til konkrete projekter under

energiforskningsprogrammet.

Kulbrinteudvalget kan blive et betydningsfuldt rådgivende organ, idet

energiministeriet fremover vil kunne basere sig på udvalget som et

samlet dansk forum for drøftelse og rådgivning i spørgsmål

vedrørende forskning, uddannelse og industriel udvikling på

kulbrinteområdet. Endvidere vil udvalget medvirke til en styrkelse

af brugerinteresser ved formuleringen af udviklingsbehov og i

forbindelse med tildeling af forsknings-, udviklings- og

uddannelsesmidler til kulbrinteområdet.

SPØRGSMÅL 11

Hvilke midler kan dette kulbrinteudvalg disponere over?

SVAR

Det er tanken, at udvalgets initiativer blandt andet finansieres

gennem energiministeriets nuværende forsknings- og

udviklingsprogrammer på kulbrinteområdet. Som hidtil forventes

endvidere et antal projekter samfinansieret med andre ministerier.

De nuværende programmer inden for energiministeriet, som kan komme på

tale ved finansiering af kulbrinteaktiviteter - energiministeriets

forskningsprogram, nye energiteknologier og energiøkonomiske

enkeltprojekter - vil kunne bidrage med et beløb i

størrelsesordenen 20 mill. kr. på årsbasis.

I 1. og 2. udbudsrunde er der tale om midler til forskning, udvikling

og uddannelse på godt 12 mill. kr. på årsbasis.

Energiministeriet medvirker ligeledes ved fordelingen af midler fra

EFs kulbrinteprogram og indenfor de nordiske energiprogrammer. For

1985 blev der tale om ca. 40 mill. d.kr. til danske projekter fra

EFs kulbrinteprogram og ca. 3 mill. d.kr. fra nordisk side.

Konkluderende kan siges, at energiministeriet kan disponere over godt

30 mill. kr. til kulbrinteaktiviteter på årsbasis. Hertil kommer

30-40 mill. kr. fra EF og nordisk samarbejde samt de midler, som

tilføres kulbrinteområdet i forbindelse med samfinansiering med

andre ministerier.

SPØRGSMÅL 12

Er der indgået nogen aftale om, hvordan DANOP kan trække på DOPAS'

ekspertise?

SVAR

Jeg har forelagt spørgsmålet for DANOP og DOPAS, der har oplyst, at

der er indgået en samarbejdsaftale mellem DANOP og DOPAS. Denne

aftale suppleres med tillægsaftaler, som nærmere fastlægger de

enkelte opgaver med hensyn til tidsplan og budget.

Samarbejdet har indtil nu resulteret i, at DOPAS dels har bistået

DANOP med udlån af personale, dels har udført et antal

konsulentopgaver.

På baggrund af de nu foreliggende tilbud om operatørskaber til DANOP

foregår for tiden en nærmere vurdering af DANOPs ressourcebehov.

Samtidig hermed foretages en planlæging af, hvorledes DOPAS'

ressourcer kan udnyttes.

SPØRGSMÅL 17

Hvordan vil ministeren sikre en større offentlig indsigt og oplysning

til folketingets energipolitiske udvalg om aktiviteter og planer i

2. udbudsrunde?

SVAR

Som led i den generelle orientering af offentligheden og af

folketingets energipolitiske udvalg om kulbrinteaktiviteter

udarbejder energiministeriet løbende følgende oplysninger,

opgørelse m.v.

- boreoversigt samt oversigt over vurderingsprogrammer og

kommercialitetserklæringer (månedligt),

- pressemeddelelser ved afsluting af efterforsknings- og

vurderingsboringer,

- produktionsoversigt (månedligt),

- produktionsprognose (halvårligt),

- reserveopgørelse og langsigtet produktionsfremskrivning (årligt).

I medfør af overvågningsprocedurerne gives der endvidere af

rettighedshaverne løbende information til potientielle danske

leverandører m.v. om påtænkte aktiviteter.

SPØRGSMÅL 18

Der ønskes en redegørelse for, hvilke justeringer der er foretaget i

DOPAS' organisation med henblik på varetagelse af opgaverne i 2.

udbudsrunde.

SVAR

Jeg har forelagt spørgsmålet for DOPAS, der i skrivelse af 21. maj

1986 har oplyst følgende

»Der er ikke foretaget justeringer i DOPAS som direkte følge af

opgaverne i forbindelse med 2. udbudsrunde. Selskabet påregner i

takt med, at arbejdsopgaverne i forbindelse med 1. udbudsrunde

afsluttes - at kunne varetage de nye arbejdsopgaver, hvis omfang

ligger noget under 1. runde, inden for den nuværende organisation.

Det bør dog i denne forbindelse nævnes, at koncernens tekniske

ressourcer inden for projektering, anlægsledelse, kontrahering og

indkøb pr. 1. januar 1986 organisatorisk er overflyttet til DOPAS

med henblik på bl.a. at styrke selskabets opgaver i forbindelse med

en eventuel feltudbygning samt på konsulentbasis at levere know-how

og personale til DANOP ved DANOPs varetagelse af operatørskaber i

2. runde.

I tilfælde af, at der gøres et fund, foreligger der naturligvis en ny

situation, hvis konsekvenser for organisationen vil blive vurderet

nærmere.«

SPØRGSMÅL 19

Indgår forskning i arbejdsmiljø og sikkerhed blandt de 11

prioriteringsområder for forskning og udvikling?

SVAR

De 11 indsatsområder er udvalgt dels ud fra markedsmæssige og danske

kompetencemæssige kriterier, dels ud fra mere specifikke danske

problemstillinger, hvor en forskningsindsats er påkrævet for at

optimere kulbrinteefterforskning og -indvinding. Arbejdsmiljø og

sikkerhed er ikke formuleret som et selvstændigt indsatsområde, men

indgår naturligt i flere af de valgte områder. Endvidere kan det

nævnes, at arbejdsmiljø og sikkerhed indgår som selvstændigt emne i

flere af de forsknings- og udviklingsaftaler, der forventes indgået

med ansøgerne i 2. udbudsrunde.

SPØRGSMÅL 22

AD SVAR PÅ SPØRGSMÅL 12

Ministeren bedes tilsende udvalget samarbejdsaftalen mellem DANOP og

DOPAS samt tillægsaftalerne.

SVAR

Jeg har forelagt spørgsmålet for DANOP, der i skrivelse af 26. maj

1986 har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig

»Der er mellem DOPAS og DANOP indgået en aftale, der vedrører

personaleudlån, såvel som en aftale, der vedrører konsulent-

ydelser.

Aftalen omkring personaleudlån vedrører assistance fra DOPAS ved

assistance af en længere og sammenhængende varighed, hvorimod

konsulentaftaler omfatter mere begrænset assistance såvel som

specifikke opgaveløsninger.

Aftalerne, der er indgået mellem DOPAS og DANOP, er baseret på helt

normale kriterier indenfor branchen. Tilsvarende aftaler er indgået

med DENERCO omkring den assistance, der ydes herigennem.

Da aftalegrundlag af ovennævnte art må betragtes som

forretningsmæssigt og derfor fortroligt materiale, finder DANOP det

principielt ikke rigtigt at fremlægge materialet.«

SPØRGSMÅL 23

AD SVAR PÅ SPØRGSMÅL 12

Ministeren bedes oplyse, i hvilket omfang og til hvilke opgaver der

har været udlånt personale og ydet konsulentbistand fra DOPAS til

DANOP.

SVAR

Jeg har forelagt spørgsmålet for DOPAS, der i skrivelse af 26. maj

1986 har oplyst følgende

»I perioden fra DANOPs etablering har DOPAS haft 2-3 personer udlånt

til DANOP. Indtil den 1. marts 1986 varetog DOPAS« direktør også

direktørstillingen i DANOP. I samme periode har DOPAS på

konsulentbasis bistået DANOP med tilrettelæggelse af administrative

procedurer, regnskabsføring samt en række juridiske opgaver i

forbindelse med selskabets etablering. DOPAS har endvidere

udarbejdet felt- og prospektvurderinger som grundlag for DANOPs

prioritering af »operatørblokke«.

DOPAS har endelig bistået med udarbejdelsen af en række tekniske og

operationelle procedurer og manualer, der kan danne grundlag for

DANOPs udøvelse af operatørskaber. DOPAS' samlede omsætning med

DANOP er pr. 30. april 1986 ca. 4 mill. kr.

Inddragelse af assistance fra moderselskaberne (DOPAS såvel som

DENERCO) vil blive fortsat for i videst muligt omfang at udnytte

den know-how, der findes, og for derigennem at sprede den viden,

der bliver opbygget i DANOP i forbindelse med gennemførelse af de

operatøropgaver, som selskabet skal forvalte.'

SPØRGSMÅL 24

AD SVAR PÅ SPØRGSMÅL 12

Resultatet af den nævnte vurdering af DANOPs ressourcebehov bedes

tilsendt udvalget, når den er færdig.

SVAR

Jeg har forelagt spørgsmålet for DANOP, der i skrivelse af 26. maj

1986 har oplyst følgende vedrørende vurderingen af DANOPs

ressourcebehov

»Med udgangspunkt i den forhandling, der har været ført mellem

licensansøgerne og energiministeriet, og på basis af hvilken der

vil blive udstedt licenser, er der skabt en ramme for DANOPs

engagement.

Der forestår herefter en nærmere forhandling med rettighedshaverne

såvel som de ledende olieselskaber for at få fastlagt det nærmere

samarbejde med blandt andet DANOP.

Med udgangspunkt i olieselskabernes (operatørens) planlægning skal

DANOPs engagement fastlægges, således at DANOPs organisation kan

blive integreret i denne struktur med henblik på at opnå den

fornødne ekspertise på offshore-området, der kan tilsikre, at

opgaverne, når DANOP er operatør, bliver gennemført på en

forsvarlig måde både teknisk og økonomisk.

Det kan ikke forventes, at samarbejdsaftalerne med olieselskaberne

vil være afsluttet før tidligst i juli 1986. Herefter følger den

mere detaljerede planlægning, inklusive DANOP-organisationens

indplacering i operatørorganisationen, og endelig det

ressourcetræk, der bliver resultatet heraf, fra moderselskaberne.

Denne planlægning kan ikke forventes færdig før tidligst i august

1986.«

Jeg vil drage omsorg for, at udvalget til sin tid orienteres om

DANOPs ressourcebehov.

SPØRGSMÅL 29

Idet der henvises til ministerens besvarelse af spørgsmål nr. 18

bedes oplyst, hvorledes bemærkningerne i 1985 Beretning og regnskab

for DONG, side 23, under overskriften »Organisationen styrket« skal

forstås.

SVAR

Jeg har forelagt spørgsmålet for DOPAS, der i skrivelse af 27. maj

1986 har oplyst følgende

»Som nævnt i svaret på spørgsmål 18 er samtlige DONG-koncernens

tekniske ressourcer inden for projektering, anlægsledelse,

kontrahering og indkøb pr. 1. januar 1986 overflyttet til DOPAS.

Sammenlægningen af disse aktiviteter i eet datterselskab vil efter

selskabets opfattelse medføre bedre muligheder for at finde frem

til optimale løsninger på de mange tekniske spørgsmål, der indgår i

koncernens arbejde, herunder ikke mindst de komplicerede opgaver på

offshore siden.

Beslutningen om at placere disse aktiviteter i DOPAS er truffet ud

fra en forventning om, at de ingeniørmæssige discipliner på længere

sigt i væsentlig udstrækning vil blive beskæftiget med varetagelse

af DOPAS« koncessionsinteresser.

DOPAS' organisation er hermed udvidet fra ca. 50 til ca. 100

medarbejdere.'

SPØRGSMÅL 30

Vil ministeren iværksætte den opprioritering af en landsdækkende

undersøgelse vedrørende fugle, som ministeren omtaler i sit bidrag

til beretningsudkastet, og hvordan vil ministeren i givet fald

iværksætte en sådan opprioritering?

SVAR

Som jeg nævnte i bidraget til beretningen, omdelt på bilag 21, har

jeg til hensigt at opprioritere en landsdækkende undersøgelse af

vandfugle- og sælforekomster.

Opprioriteringen vil ske i forbindelse med den opprioritering af

naturovervågningen, som jeg har givet tilsagn om i miljø- og

planlægningsudvalget. Energiministeriet og miljøministeriet vil

fortsætte drøftelserne af, hvorledes disse undersøgelser kan

finansieres. Energiministeriet har været positiv overfor at

undersøge mulighederne for at deltage i finansieringen.

Jeg kan endvidere oplyse, at planlægning af vandfugletællingen er

startet, men det ligger endnu ikke klart, hvornår feltarbejdet kan

iværksættes. Miljøministeriet arbejder på, at dette kan ske

snarest, og det forventes, at arbejdet kan igangsættes primo 1987.

SPØRGSMÅL 31

I bekræftende fald bedes ministeren oplyse, om han vil være rede til

at ændre sit bidrag til beretningen på dette punkt.

SVAR

Jeg er indstillet på, at mit beretningsbidrag af 21. maj 1986

suppleres med disse bemærkninger, jfr. nedenfor.

MILJØMINISTERENS BIDRAG TIL BERETNING FRA ENERGIPOLITISK UDVALG

VEDRØRENDE MILJØINTERESSER I FORBINDELSE MED OLIEEFTERFORSKNING

Miljøministeren har over for udvalget bl.a. oplyst, at en

efterforsknings- eller indvindingstilladelse ikke overflødiggør

tilladelser m.v. efter anden lovgivning, f.eks. miljøbeskyttelses-

og fredningslovgivningen.

Dette har bl.a. som konsekvens, at miljøstyrelsen kan fastsætte

vilkår om udledning af materialer fra boringer og om etablering af

et beredskab. Endvidere skal energistyrelsen godkende udstyr,

program og udførelsesmåde.

Med henblik på herudover at fastsætte særlige koncessionsvilkår,

begrundet i miljøhensyn, har der været et samarbejde mellem energi-

og miljøministeriet. Således har både fredningsstyrelsen og

miljøstyrelsen været hørt, inden det energipolitiske udvalg fik

forelagt de påtænkte tilladelser i 2. udbudsrunde.

Miljøministeren har endvidere oplyst, at han - inden næste

udbudsrunde - vil opprioritere en landsdækkende undersøgelse

vedrørende fugle og sæler, og at energiministeriet vil bidrage

hertil.

Opprioriteringen vil ske i forbindelse med den opprioritering af

naturovervågningen, som miljøministeren har givet tilsagn om i

miljø- og planlægningsudvalget. Energiministeriet og

miljøministeriet vil fortsætte drøftelserne af, hvorledes disse

undersøgelser kan finansieres. Energiministeriet har været positiv

overfor at undersøge mulighederne for at deltage i finansieringen.

Miljøministeren kan endvidere oplyse, at planlægning af

vandfugletællingen er startet, men det ligger endnu ikke klart,

hvornår feltarbejdet kan iværksættes. Miljøministeriet arbejder på,

at dette kan ske snarest, og det forventes, at arbejdet kan

igangsættes primo 1987.

I forbindelse med 2. udbudsrunde er der ikke påtænkt tilladelser i de

indre danske farvande. Områder, der i 2. udbudsrunde har påkaldt

sig særlig miljømæssig interesse, er havet vest for Bornholm, den

sydvestlige del af Nordsøen (vest for Vadehavet) og Tønderområdet.

Med hensyn til Bornholmsfarvandet og Nordsøen har miljøministeren

orienteret udvalget om, at de forsknings- og

udviklingsforpligtelser, der vil indgå i tilladelserne, giver

mulighed for at undersøge aktiviteternes indflydelse på miljøet.

Hvad angår Tønderområdet har miljøministeren oplyst, at allerede

foretagne seismiske undersøgelser tyder på, at det interessante

område for olieefterforskning næppe er sammenfaldende med områder

af stor miljømæssig værdi. Det vil endvidere som koncessionsvilkår

for Tønder-landtilladelsen bl.a. blive bestemt, at

fuglebeskyttelsesområderne ved Tønder i videst muligt omfang

friholdes, og at boringerne i givet fald foretages på bestemte

tider af året. I øvrigt vil de lokale myndigheder blive inddraget i

forbindelse med vilkårsfastsættelsen i medfør af miljølovgivningen

vedrørende tilladelserne til havs. For så vidt angår

landtilladelsen i Tønder-området vil bl.a. de lokale

miljømyndigheder blive inddraget i henhold til den gældende

planlægnings-, frednings- og miljøbeskyttelseslovgivning.

SPØRGSMÅL 32

AD SVAR PÅ SPØRGSMÅL 22

Ministeren bedes nærmere præcisere, hvori det forretningsmæssige for

aftalegrundlaget mellem DOPAS og DANOP består. Udvalget finder en

sådan præcisering relevant, da der er tale om en aftale mellem et

100 pct. statsejet selskab og et 50% statsejet selskab.

SVAR

Jeg har forelagt spørgsmålet for DANOP, der i skrivelse af 28. maj

1986 har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig

»Aftalen om konsulentydelser, der er indgået mellem DOPAS og DANOP,

vedrører assistance, som DANOP måtte have behov for, og aftalen er

udformet som normalt for rådgivende virksomhed, dvs. at der er

aftalt en honorering, der er normal for sådanne ydelser.

Aftalen reflekterer således det forhold, at DANOP har et behov for

specifikke ydelser, som hensigtsmæssigt kan erhverves hos DOPAS, og

det forhold, at DOPAS har ressourcer at stille til rådighed til

løsning af sådanne opgaver.

Aftalen om konsulentydelser, der er en rammeaftale, effektueres ved

udstedelsen af tillægsaftaler, der beskriver den ønskede ydelse.

Aftalen om personaleudlån vedrører assistance fra DOPAS, hvor

assistancen vedrører specifikke personer, og hvor assistancen er af

længere og sammenhængende varighed. Også i dette tilfælde bliver

rammeaftalen effektueret ved udstedelse af tillægsaftaler.

Generelt kan siges, at aftalerne er etableret som ramme for ydelser,

som DANOP har behov for i markedet, og det forretningsmæssige

består således i, at aftalerne og deres udnyttelse er etableret

mellem parterne på et frivilligt grundlag med gensidige fordele til

gavn for begge firmaer.

Tilsvarende forhold som dem, der er aftalt mellem DOPAS og DANOP, er

aftalt mellem DENERCO og DANOP.«

SPØRGSMÅL 34

AD SVAR PÅ SPØRGSMÅL 20

Da det canadiske selskab Eurocan Ventures Ltd. eventuelt får mulighed

for at forelægge en ansøgning mellem 2. udbudsrunde og en senere

runde, ønsker udvalget konkretiseret, inden for hvilke områder

selskabet ønsker at skyde seismik. Besvarelsen ønskes bilagt

fornødent kortmateriale.

SVAR

De i selskabets ansøgning tilbudte seismiske undersøgelser ønskedes

foretaget indenfor de ansøgte blokke med henblik på en generel

seismisk dækning heraf og udvælgelse af særligt interessante

områder, jfr. min besvarelse af spørgsmål 20. Den præcise

geografiske placering af de seismiske undersøgelser - de såkaldte

seismiske linier - er endnu ikke besluttet, idet disse efter normal

efterforskningspraksis først placeres endeligt umiddelbart før

undersøgelsen udføres. Det konkrete program skal - forinden det

iværksættes - godkendes af energistyrelsen i henhold til

undergrundslovens § 28, ligesom øvrige efter lovgivningen fornødne

tilladelser skal være indhentet.

SPØRGSMÅL 35

AD SVAR PÅ SPØRGSMÅL 25

Vil ministeren sørge for, at forskning i arbejdsmiljø og sikkerhed

indgår i de konkrete forsknings- og udviklingskontrakter, når de

konkrete projekter defineres?

SVAR

Ved aftalerne om forskning og udvikling forpligter rettighedshaverne

sig til at anvende et bestemt beløb inden for nogle aftalte emner.

Efter at tilladelserne er udstedt, optager rettighedshaverne

kontakt med danske forsknings- og

udviklingsinstitutioner/virksomheder og energistyrelsen med henblik

på at definere forslag til projekter, som rettighedshaverne anser

for relevante, og som imødekommer myndighedernes ønsker. På

grundlag heraf fremsender hver enkelt rettighedshaver derpå en

samlet plan for forsknings- og udviklingsaktiviteterne til

godkendelse i energistyrelsen.

En rettighedshavers interesse i at indgå kontrakt om et

forskningsprojekt afhænger af, om det pågældende projekt kan

udføres således, at det passer ind i rettighedshaverens samlede

forsknings- og udviklingsprogram, og at det er på niveau med den

forskning, rettighedshaveren i øvrigt forestår.

Statoil-gruppen har udtrykt specifik interesse for forskning i

arbejdsmiljø og sikkerhed. Hvorvidt gruppens interesse senere

udmøntes i konkrete projekter, afhænger bl.a. af, om gruppen kan

finde/definere et projekt til udførelse i Danmark, der også er

relevant for gruppen, og som kan godkendes af energistyrelsen.

Jeg vil orientere Statoil-gruppen og energistyrelsen om den af

udvalget udtrykte interesse for forskning i arbejdsmiljø og

sikkerhed.

SPØRGSMÅL 38

Ministeren bedes kommentere vedlagte henvendelse til udvalget fra

Vadehavssekretariatet, herunder især de 2 konkrete forslag, der er

nævnt i henvendelsen afsnit 8 og 9.

SVAR

Idet jeg i øvrigt skal henvise til energiministeriets besvarelse af

spørgsmål 1, skal jeg bemærke, at de foreløbige seismiske

undersøgelser, som nævnt, ikke tyder på, at der knytter sig

efterforskningsmæssige interesser til de miljømæssigt mest sårbare

områder (Ballum Enge, Kogsbøl og Skast-Mose). Disse områder vil

derfor i videst muligt omfang blive friholdt for boreaktivitet,

ligesom der vil blive fastsat vilkår om, at efterforskningsboringer

i givet fald foretages på bestemte tider af året.

I øvrigt kan jeg oplyse, at specielt hvad angår boringer på land i

Tønderområdet, vil de lokale myndigheder blive hørt i forbindelse

med fastsættelsen af vilkår.

Bilag ad spørgsmål 38

Vadehavssekretariatet

27. maj 1986

Vedrørende tilladelse til olieefterforskning i området nord for

Tønder

(dele af blok 5508/31 og 32)

Vadehavssekretariatet har noteret sig, at energiministeren agter at

give tilladelse til Statoil til efterforskning efter olie og

naturgas i undergrunden nord for Tønder.

Den påtænkte tilladelse omfatter 154 kvadratkilometer, hvori indgår

bl.a. meget værdifulde naturområder (Ballum Enges sydlige del,

forlandsarealer ud for Ballum Enge og Skast-Kogsbøl Mose). Disse

arealer er helt eller delvis klassificeret som

EF-fuglebeskyttelsesområder, større nationale naturområder,

nationalt/internationalt betydningsfulde fugleområder, og for så

vidt angår Ballum Enge må det forventes, at disse vil indgå i et

større Ramsar-område omfattende hele Vadehavet med tilstødende

marskarealer, når dette Ramsar-område udpeges.

Skast-Kogsbøl Mose er fredet ved overfredningsnævnets kendelse fra

1977.

Sekretariatet har forespurgt Dansk Ornitologisk Forenings

Sønderjyllandsafdeling, hvorvidt ornitologisk materiale foreligger.

Nærværende informationer bygger i væsentlig grad på DOFs

registreringer.

DOF har i en årrække gennemført en løbende registrering af fuglenes

forekomst i de nævnte områder. Alle områder blev i perioden

1977-1980 grundigt undersøgt i forbindelse med foreningens

lokalitetsregistreringsprojekt. Ballum Forland og Skast-Kogsbøl

Mose er undersøgt som led i DOFs Projekt Status (projekt vedrørende

EF-lokaliteter) i årene 1982-84. Ballum Enge er undersøgt i

forbindelse med Projekt Marsk i 1985 i Vadehavssekretariatets

regie.

De foreliggende undersøgelser viser, at en efterforskningsaktivitet

og eventuelt påfølgende produktion med meget stor sandsynlighed kan

forventes at medføre betydelige negative konsekvenser for de store

biologiske værdier.

Lokaliteternes ornitologiske værdier ligger i

- at områderne huser en eller flere sjældne og særligt truede

fuglearter i Danmark, herunder arter, der figurerer på

EF-fuglebeskyttelseslisten,

- at områderne indeholder et større antal ynglepar af en eller flere

fåtallige arter,

- at områderne huser meget store bestande af visse arter/artsgrupper,

- at områderne (gælder Ballum Enge og Forland) regelmæssigt uden for

yngletiden rummer forekomster af mere end 600 gæs, over 5.000

svømmefugle, over 5.000 vadefugle og adskillige rovfuglearter,

bl.a. Vandrefalk.

På den baggrund indstiller Vadehavssekretariatet efter anbefaling fra

DOF-Sønderjylland, at de omtalte arealer i Ballum Enge, Ballum

Forland og Skast-Kogsbøl Mose (= EF-fuglebeskyttelsesområderne)

HELT FRIHOLDES FRA BOREAKTIVITETER.

Såfremt dette ikke er politisk gennemførligt, kan boreaktiviteter

alene komme på tale for så vidt angår Ballum-området i den

sydøstlige del af Ballum Enge (mellem Mølby, Ballum og Randerup) og

kun i månederne september, oktober, november og december. Den

arealmæssige begrænsning begrundes i, at dette sydøstlige hjørne i

ornitologisk henseende er mindst attraktivt. Den tidsmæssige

begrænsning begrundes i, at hele Ballum-marsken fra primo januar

(fra ophør af gåsejagten) og hele foråret rummer meget store

koncentrationer af gæs (især kortnæbbet gås) og af rastende ande-

og vadefugle, hvorefter ynglesæsonen følger.

I Skast-Kogsbøl Mose bør fredningsbestemmelserne respekteres fuldt

ud, og følgelig må boreaktiviteter her afvises, uanset at områdets

ornitologiske værdi primært knytter sig til

ynglefugleforekomsterne.

Det er sekretariatets opfattelse, at der i vilkårene for en påtænkt

tilladelse til efterforskning og eventuel produktion indskærpes, at

der i EF-områderne foretages en detaljeret registrering af alle

biologiske værdier, herunder en analyse af deres følsomhed over for

boreaktivitet. Områdernes fugleliv er grundigt belyst, men

kendskabet til andre dyregruppers forekomst og de vilde planters

forekomst er kun lidt kendt. En opfølgning af de ornitologiske

registreringer forekommer at være selvfølgelig. Endvidere kan der

især i Ballum Enge være kulturhistoriske værdier, som bør

registreres.

Boreaktiviteter, som foretages uden for EF-områderne, men umiddelbart

op til disse, bør tilsvarende ledsages af et biologisk

moniteringsprogram med henblik på følgevirkninger i EF-områderne.

Det er Vadehavssekretariatets håb, at vi hermed har tilvejebragt et

brugbart materiale for de videre drøftelser.

Med venlig hilsen

MARTIN IVERSEN

Vadehavssekretariatet

Nørremarksvej 17

DK-6270 Tønder

Tlf. (04) 72 42 23

Udvalget har fra energiministeren modtaget en redegørelse i henhold

til undergrundslovens § 6, stk. 1, om de tilladelser til

efterforskning og indvinding af olie og naturgas, som agtes meddelt

i 2. udbudsrunde. Redegørelsen er medtaget som bilag 1 til denne

beretning.

Udvalget har gennemgået redegørelsen og har i denne forbindelse

stillet en række spørgsmål til energiministeren og miljøministeren

til skriftlig besvarelse. Endvidere har der været afholdt tre

samråd med energiministeren, hvori også embedsmænd har deltaget,

samt et samråd med miljøministeren. Energiministerens og

miljøministerens besvarelse af nogle af udvalgets spørgsmål er

medtaget som bilag 4 til beretningen.

I behandlingen af sagen har udvalget taget udgangspunkt i resultatet

af de forhandlinger, som er blevet ført på baggrund af ministerens

redegørelse af 24. april 1985 om tilrettelæggelsen af 2.

udbudsrunde. Der henvises i denne forbindelse til det

energipolitiske udvalgs beretning af 10. juli 1985

(Folketingstidende 1984-85, tillæg B, sp. 3019) og til ministerens

skrivelse til udvalget af 31. juli 1985, hvormed fremsendtes det

materiale, som blev udsendt til olieselskaberne i forbindelse med

åbningen af 2. runde samme dato (udbudsskrivelsen).

De enkelte tilladelser, som ministeren agter at give, er blevet

gennemgået for udvalget, ligesom der er blevet redegjort for

indholdet af de ansøgninger, som ikke agtes imødekommet, og for

hele forløbet af forhandlingerne med de ansøgende konsortier.

De forhold, som især er blevet gjort til genstand for behandling i

udvalget, har været operatørskabstilbuddene, DENERCOs deltagelse,

ansøgningen fra det canadiske selskab Eurocan Ventures Ltd., de

tilbudte arbejdsprogrammer, forslagene til glideskala for forøgelse

af statsdeltagelsen i indvindingsfasen, tilbuddene om medvirken til

og finansiering af uddannelses-, forsknings- og

udviklingsaktiviteter inden for olie- og gasområdet, anvendelsen af

danske varer og tjenesteydelser, lokalisering og opbygning af

konsortiernes organisation her i landet samt miljøspørgsmål.

Miljøministeren har over for udvalget bl.a. oplyst, at en

efterforsknings- eller indvindingstilladelse ikke overflødiggør

tilladelser m.v. efter anden lovgivning, f.eks. miljøbeskyttelses-

og fredningslovgivningen.

Dette har bl.a. som konsekvens, at miljøstyrelsen kan fastsætte

vilkår om udledning af materialer fra boringer og om etablering af

et beredskab. Endvidere skal energistyrelsen godkende udstyr,

program og udførelsesmåde.

Med henblik på herudover at fastsætte særlige koncessionsvilkår

begrundet i miljøhensyn har der været et samarbejde mellem energi-

og miljøministeriet. Således har både fredningsstyrelsen og

miljøstyrelsen været hørt, inden det energipolitiske udvalg fik

forelagt de påtænkte tilladelser i 2. udbudsrunde.

Miljøministeren har endvidere oplyst, at han inden næste udbudsrunde

vil opprioritere de landsdækkende undersøgelser vedrørende fugle og

sæler, og at energiministeriet vil bidrage hertil.

Opprioriteringen vil ske i forbindelse med den opprioritering af

naturovervågningen, som miljøministeren har givet tilsagn om i

miljø- og planlægningsudvalget. Energiministeriet og

miljøministeriet vil fortsætte drøftelserne af, hvorledes disse

undersøgelser kan finansieres. Energiministeriet har været positiv

over for at undersøge mulighederne for at deltage i finansieringen.

Miljøministeren har endvidere oplyst over for udvalget, at

planlægning af vandfugletællingen er startet, men det ligger endnu

ikke klart, hvornår feltarbejdet kan iværksættes. Miljøministeriet

arbejder på, at dette kan ske snarest, og det forventes, at

arbejdet kan igangsættes primo 1987.

I forbindelse med 2. udbudsrunde er der ikke påtænkt tilladelser i de

indre danske farvande. Områder, der i 2. udbudsrunde har påkaldt

sig særlig miljømæssig interesse, er havet vest for Bornholm, den

sydvestlige del af Nordsøen (vest for Vadehavet) og Tønderområdet.

Med hensyn til Bornholmsfarvandet og Nordsøen har miljøministeren

orienteret udvalget om, at de forsknings- og

udviklingsforpligtelser, der vil indgå i tilladelserne, giver

mulighed for at undersøge aktiviteternes indflydelse på miljøet.

Hvad angår Tønderområdet, har miljøministeren oplyst, at allerede

foretagne seismiske undersøgelser tyder på, at det interessante

område for olieefterforskning næppe er sammenfaldende med områder

af stor miljømæssig værdi. Det vil endvidere som koncessionsvilkår

for Tønder-landtilladelsen bl.a. blive bestemt, at

fuglebeskyttelsesområderne ved Tønder i videst muligt omfang

friholdes, og at boringerne i givet fald foretages på bestemte

tider af året. I øvrigt vil de lokale myndigheder blive inddraget i

forbindelse med vilkårsfastsættelsen i medfør af miljølovgivningen

vedrørende tilladelserne til havs. For så vidt angår

landtilladelsen i Tønderområdet vil bl.a. de lokale

miljømyndigheder blive inddraget i henhold til den gældende

planlægnings-, frednings- og miljøbeskyttelseslovgivning.

Udvalget er af den principielle opfattelse, som energiministeren

deler, at forhandlingerne med ansøgende konsortier må betragtes som

værende afsluttet, når beretningen om 2. udbudsrunde er afgivet,

medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder.

Udvalget tager herefter til efterretning, at det er aftalt mellem

energiministeriet og det canadiske selskab Eurocan Ventures Ltd.,

at behandlingen af selskabets ansøgning foreløbig er stillet i

bero, bl.a. i afventen af selskabets anskaffelse af yderligere

seismiske data. Det er fundet hensigtsmæssigt af hensyn til

efterforskningen i det pågældende lidet undersøgte område i

Østersøen, at der sker en forbedring af datagrundlaget for

forhandlingen om en eventuel efterforsknings- og

indvindingstilladelse, der alene omfatter den eller de blokke, hvor

seismikken måtte føre til kortlægning af et prospekt. Det

forudsættes herved, at en eventuel tilladelse alene omfatter

arealer, der var udbudt i 2. runde. Såfremt der på dette grundlag

måtte blive opnået enighed om vilkårene for en tilladelse, vil det

derfor i løbet af et til to år blive aktuelt, at energiministeren

forelægger en redegørelse i henhold til undergrundslovens § 6, stk.

1, for udvalget, indeholdende en gennemgang af resultatet af

forhandlingerne mellem energiministeriet og Eurocan Ventures Ltd.

Udvalget lægger i den forbindelse vægt på, at ministeren har oplyst,

at der ikke er givet noget tilsagn til ansøgeren om, at enkelte

eller alle af den foreliggende ansøgning omfattede blokke vil blive

holdt uden for arealudbuddet i en senere runde, ligesom selskabet

ikke har fået en tilladelse eller vilkår herfor stillet i udsigt.

Udvalget skal fremhæve ønskeligheden af, at såvel folketingets

energipolitiske udvalg som offentligheden løbende bliver orienteret

om kulbrintevirksomheden. Energiministeren har i denne forbindelse

tilkendegivet, at energiministeriet vil udarbejde årlige

beretninger om virksomheden. Endvidere har energiministeren

erklæret sig rede til i samråd at orientere nærmere om

aktiviteterne og til at uddybe den skriftlige orientering, som

løbende tilgår udvalget i form af boreoversigter m.m.

Energiministeren har endelig erklæret sig enig med udvalget i, at der

inden iværksættelsen af en ny samlet udbudsrunde foretages en

samlet bearbejdning og vurdering i energiministeriet af de

erfaringer, som til den tid er opnået fra 1. og 2. udbudsrunde,

således at en redegørelse herom forelægges udvalget senest 1 måned

før forelæggelse af redegørelsen om fastlæggelse af betingelserne

for næste udbudsrunde med henblik på en offentlig drøftelse forud

for rundens iværksættelse.

Herefter tilkendegiver et FLERTAL (det konservative folkepartis,

venstres, det radikale venstres, centrum-demokraternes og

kristeligt folkepartis medlemmer af udvalget), at man kan tage

ministerens redegørelse til efterretning.

Flertallet lægger vægt på, at den af ministeren påtænkte udstedelse

af nye tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter

vil sikre en ikke ubetydelig efterforskningsaktivitet såvel i

Nordsøen som i andre geologisk interessante områder. Samtidig

skabes grundlag for et øget dansk engagement i olie- og

gasaktiviteterne i kraft af betydelige danske andele i konsortierne

og gennem de opnåede danske operatørskaber. Flertallet lægger også

vægt på, at der er sket en opprioritering af forsknings-,

udviklings- og uddannelsesaktiviteterne.

Et MINDRETAL (socialdemokratiets, socialistisk folkepartis og

venstresocialisternes medlemmer af udvalget) kan ikke tilslutte sig

ministerens redegørelse i sin helhed, idet man udtaler følgende

1. Mindretallet er af den opfattelse, at det havde været naturligt,

at DOPAS, som i 1. runde havde et operatørskab på landjorden, havde

fået mulighed for et selvstændigt off-shore operatørskab i 2.

runde. Idet der henvises til de af mindretallet fremførte

synspunkter ved fastlæggelsen af udbudsbetingelserne for 2. runde,

beklager mindretallet, at det ikke i forbindelse med gennemførelsen

af denne udbudsrunde er blevet forsøgt at skaffe DOPAS et offshore

operatørskab.

2. Mindretallet kan tilslutte sig oprettelsen af det fælles

statslig-private operatørskab DANOP. Imidlertid indeholder den

aftale, der er indgået mellem DOPAS og det private interessentskab

DENERCO om DANOP en konkurrenceklausul, der afskærer DOPAS fra

selvstændigt at optræde som operatør, hvilket efter mindretallets

opfattelse er helt uacceptabelt.

Mindretallet mener også, at den aftalte opløsningsbestemmelse er et

forsøg på at binde en kommende regering. Det bør i stedet fastslås,

at begge parter til enhver tid kan udtræde af DANOP.

3. Vedrørende indholdet i øvrigt af de tilladelser, ministeren agter

at meddele i 2. runde, har mindretallet noteret sig, at

tilladelserne opfylder mindretallets ønsker med hensyn til mindst

20%s statsdeltagelse i efterforskningsfasen og 1. trin af

indvindingsfasen og med hensyn til bæring af private selskaber.

Antallet af operatørskaber offshore og on-shore og

boringsforpligtelserne ifølge arbejdsprogrammerne findes

tilfredsstillende, når den generelle situation på oliemarkedet

tages i betragtning.

Derimod er mindretallets ønske om en statsdeltagelse på mindst 50% på

sidste (5.) trin af glideskalaen i Nordsøen ikke opfyldt i alle

tilladelserne. Mindretallet finder en statsdeltagelse på 45% ved

meget store fund (over 100.000 tønder/døgn) i Nordsøen

utilstrækkelig.

4. Mindretallet har noteret sig, at der er sket en væsentlig

forøgelse af midlerne til uddannelse, forskning og udvikling,

ligesom man finder det positivt, at regeringen har nedsat et

kulbrinteudvalg, der skal rådgive om energiforskningsopgaver på

området for olie- og gasenergi og fremme initiativer inden for

industriel udvikling og uddannelse.

Mindretallet ønsker imidlertid fortsat, at der opbygges en egentlig

udviklingsfond på 100 mill. kr.

5. Mindretallet ønsker, at fremtidige udbudsrunder tilrettelægges

mere selektivt, således at det kun er udvalgte blokke, der udbydes.

Et MINDRETAL INDEN FOR MINDRETALLET (socialistisk folkepartis og

venstresocialisternes medlemmer af udvalget) ønsker at udtale

følgende om miljøproblemerne i tilknytning til 2. udbudsrunde.

Mindretallet ser med betydelig bekymring på de miljømæssige risici,

der er forbundet med efterforskningen og fremtidige

produktionsaktiviteter i Tønderområdet og i havet vest for

Vadehavet. Generelt kan det kun beklages, at miljøaspekterne ikke

helt fra udbudsrundernes start har været en fast integreret del af

den politik, der vedrører vilkårene for olie- og

gasefterforskningen.

Mindretallet har noteret sig, at miljøministeren har erklæret sig

villig til at gennemføre en landsdækkende undersøgelse vedrørende

fugle og sæler, men mindretallet beklager, at ministeren i et svar

til udvalget på udvalgets spørgsmål 38 ikke har imødekommet

Vadehavssekretariatets ønsker om forbud mod eller en kraftig

regulering af fremtidige efterforskningsaktiviteter i

EF-fuglebeskyttelsesområderne.

I overvejelserne om fremtidige efterforsknings- og

produktionsaktiviteter bør sikres en løsning af de problemer, der

knytter sig til trafik til og fra borestederne. En sådan trafik vil

kunne skabe forstyrrelse blandt rugende og rastende fugle.

Da selv mindre udslip fra boresteder vil afstedkomme ødelæggelser med

uoprettelige skader for vadehavs- og marskområdernes økologi, burde

det efter mindretallets opfattelse være overvejet helt at udelade

Tønderområdet og området vest for Vadehavet fra 2. udbudsrunde.

Accepteres en efterforsknings- og produktionsaktivitet, burde

Vadehavssekretariatets forslag være imødekommet.

Der kan i denne forbindelse henvises til Vadehavserklæringen,

underskrevet af den danske, vesttyske og hollandske regering i

København den 7. december 1982, og til den protest, der med bred

tilslutning i folketinget blev sendt til den hollandske regering

den 24. oktober 1983 på grund af produktion i

EF-fuglebeskyttelsesområder.

P. u. v.

Lone Dybkjær

formand

Ingen

Nr BR 8

Beretning over den af energiministeren den 2. maj 1986 til det energipolitiske udvalg afgivne redegørelse i henhold til § 6, stk. 1, i lov nr. 293 af 10. juni 1981 om anvendelse af Danmarks undergrund (2. udbudsrunde)

Nr 70008 1985-86, 1. samling Blad nr 1146

Afgivet af energipolitisk udvalg

Afgivet: 19860530