1985 BR 5 BERETNING OVER UDVALGETS ARBEJDE NR 70005 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 586

Bilag

Henvendelser m.v. til udvalget

Arbejdsløshedshuset

Vesterbro 6. maj 1985

Istedgade 114

1650 København V

01 24 53 15

Til Poul Qvist Jørgensen, Socialdemokratiet

Arbejdsløshedshuset på Vesterbro i København har med interesse læst

artiklen i Politiken den 28. april 1985 om initiativer, eller

mangel på samme, i Regeringens Ungdomsudvalg. Det er også med

bekymring, at vi ser den ligegyldighed, hvormed både

regeringsrepræsentanter og kommuner behandler FNs Internationale

Ungdomsår. Dette på trods af, at politikerne i årtier ikke har

haft ret mange større opgaver, end at sikre ungdommen en fremtid.

At ungdommen ikke selv er kommet med ideöer, skyldes mest modløshed,

manglende tillid til at politikerne reelt gør noget ved tingene,

og at mange unge ikke har traditionelle kanaler at ytre sig

igennem. Der er, initiativer eller ej, behov for, at

utraditionelle ideöer til at løse de mange problemer, bliver lagt

på bordet og afprøvet.

Vi anser ikke privatisering af vigtige sociale opgaver som nogen

løsning. Vi mener, at en omfattende offentlig indsats er nødvendig

nu, for at skaffe den ungdom, der er Danmarks fremtid, et tilbud

om arbejde, uddannelse og ordentlige fritidsmuligheder.

Regeringens Ungdomsårsudvalg er et naturligt led i denne opgave.

Vi mener også, at en øget dialog mellem unge og politikere vil

bringe de savnede ideöer frem. Da vores hus er for unge

arbejdsløse, har vi gang på gang foreslået projekter og påvist

konkrete muligheder, ideöer, der har de unges opbakning. Den

besluttende myndighed har ikke evnet at behandle problemerne

seriøst.

Dette gælder dog ikke vores forslag om at oprette ungdomsbutikker i

Københavns bydele, et forslag, der kan bringe kommunen i kontakt

med de 5000 unge, som den ikke har kontakt til. Det gælder

forhåbentlig heller ikke projekt Sæt igang Bus »85, som

landskoordineringen af ungdoms- og arbejdsløshedsgrupper vil drage

land og rige rundt med i anledning af ungdomsåret. Den skal

diskutere endnu flere utraditionelle ideöer med kommunale

politikere og unge. (Se bilag). Vi modtager gerne økonomisk

støtte.

Hermed har udvalget modtaget to ungdomsinitiativer, taget af

ungdommen selv. Vi anmoder om en snarlig tilbagemelding på,

hvordan I kan støtte disse ideöer. Desuden vil vi, så snart

planerne for busturen ligger mere fast, anmode om et foretræde for

udvalget.

Med venlig hilsen

Arbejdsløshedshuset

/ Jakob Duvå

Bilag

Forslag til oprettelse af ungdomsbutikker i Københavns lokalområder

Som bekendt er antallet af unge arbejdsløse, især bistandsmodtagere,

stadig stigende i København. Dette stiller særlige krav til, at

der bliver taget initiativer, der hindrer, at denne gruppe bliver

isoleret i forhold til resten af samfundet. Der er ca. 7.000

arbejdsløse 18-24 årige i København, og en del af disse unge er

allerede omfattet af kommunens projekter og kurser - 1.500-2.000 -

men stadigvæk er der en restgruppe på ca. 5000 unge, som kommunen

ikke har kontakt til. Dvs., der mangler et led mellem de

eksisterende tilbud og de unge.

Vi i arbejdsløshedsudvalget har kontakt til en del af denne

restgruppe. Vi ser hvilke konsekvenser længere tids arbejdsløshed

og meget begrænsede økonomiske muligheder får. Vi er ikke i tvivl

om, at kommunen er klar over, at det drejer sig om omfattende

menneskelig og social belastning, som ofte gør, at man mister

ethvert personligt initiativ. Alligevel er kommunens tilbud ikke

tilstrækkelige til at dække de behov, som denne gruppe har - og er

i særdeleshed ikke opsøgende nok. Man må erkende, at de fleste

unge af sig selv har svært ved at gå ind i kommunens etablerede

tilbud. Dette opsøgende arbejde kan formidles gennem

»Ungdomsbutikkerne«.

Formålet med ungdomsbutikkerne

- At udvide dialogen og forståelsen mellem de unge og det kommunale

system og politikerne hertil kan butikkerne være et direkte

talerør.

- At skabe et mellemled mellem de etablerede tilbud og de unge »på

gaden«.

- At udvide det opsøgende arbejde med utraditionelle metoder gennem

henvendelse der, hvor de unge opholder sig f.eks. på værtshuse,

grillbarer, gadehjørner, i hjemmene, på bistandskotorerne.

- At kortlægge bydelens behov for igangsættelse af nye projekter for

unge udfra, hvilke tilbud og muligheder de unge selv efterlyser

samt undersøge, hvordan de eksisterende tilbud kan gøres bedre og

informationen omkring dem mere effektiv.

- At skabe et samlingssted, som unge kan bruge som udgangspunkt for

igangsættelse og koordinering af egne ideer. Her skal f.eks. kunne

hentes støtte og vejledning m.h.t. økonomi- og lokalemuligheder -

forhold, der alt for ofte bliver stopklodser for unges egne

initiativer.

- At inddrage de unge i arbejdet i ungdomsbutikkerne, så de på

længere sigt evt. kan oprette en forening og helt overtage

lokalerne og butikkens funktioner.

- At henvende sig til en målgruppe på ca. 16-26 år uden dog at have

en fast afgrænsning - især de arbejdsløse, men også unge under

uddannelse og i arbejde kan have gavn af butikken i deres fritid.

Indhold og rammer

Selve indholdet og omfanget af aktiviteter i butikken vil være

afhængig af, hvor mange og hvilke tilbud der ligger i nærheden, om

de kan kombineres eller henvises til. Ungdomsbutikkerne må minimum

indeholde et opholdslokale, et opholds/ kontorlokale og et køkken.

Det ideelle er, at der allerede fra starten er lokalemulighed til

at oprette diverse værksteder/ hobbylokaler, hvis sådanne tilbud

ikke i forvejen eksisterer i bydelen. Tillige vil bademulighed

være en god ting.

Forslag til aktiviteter i butikkerne

Alle aktiviteter skal være baseret på det opsøgende arbejde, og der

må derfor skelnes mellem aktiviteter, der er egnede til at gøre

opmærksom på butikkens opstart, og aktiviteter, der først kan

planlægges, når man har kontakt til de unge og har deres ideer

til, hvad der skal sættes igang. Her er en række ideer

- Teater, musikgrupper og diverse emne/ debatgrupper.

- Opslagstavler til opreklamering og koordinering af ideer, projekter

og aktiviteter, som de ansatte skal hjælpe igang.

- Personlig rådgivning i et afslappet miljø, samt henvisning til evt.

behandlingssteder m.v.

- Vejledning i jobansøgning.

- Værkstedsbrug i det omfang der ikke i forvejen findes mulighed for

f.eks. keramik, snedkeri, cykelreparation, syning kan sådanne

oprettes i nær tilknytning til butikken. Personalet kan hjælpe med

til dette og desuden fremme, at de forefindende tilbud benyttes -

f.eks. ved at oprette grupper, fælles dage m.v.

- Oprette private madgrupper.

- Hyggerum med gratis eller billig kaffe, mulighed for læsning af

aviser, oplysningspjecer m.v.

- Udflugt, film, weekendture - evt. arrangeret som ugens udflugt

(virksomhedsbesøg, skovture, udstillinger o.m.a.), månedens film

og halvårets weekendtur. De unge skal naturligvis selv så vidt

muligt planlægge disse aktiviteter.

- Aktiviteter, som er tilknyttet butikken, f.eks. svømning, lån af

gymnastiksal m.v.

Butikkens åbningstid skal være længst mulig f.eks. fra 10-22. Dette

kan praktiseres ved et samarbejde mellem de unge og de ansatte.

Ideens gennemførelse

Der kræves naturligvis egnede lokaler i gadeplan med central

beliggenhed i alle bydele, hvor behovet er stort. Evt. kan tomme

kommunale butikslokaler benyttes.

M.h.t. økonomi kræves penge til indretning af lokaler, lønning af

mindst 2 ansatte, dækning af oplysningspjecer og mest mulig støtte

til opstartning af de unges ideer. En del af indretningen kan ske

ved brug af møbler, værktøj m.v., som kommunen ikke længere selv

har brug for.

De ansatte skal være yngre, udadvendte, fleksible og egnede til at

benytte utraditionelle metoder til deres arbejde (f.eks.

socialpædagoger, klubmedarbejdere, socialrådgivere). De skal have

erfaring i arbejdet med unge og have god indsigt i det kommunale

system.

Med venlig hilsen

Arbejdsløshedshuset

Istedgade 114

1650 København V

Bilag

»Sæt igang Bus »85« - Et ungdomsårsprojekt

I april 1984 opstartede et landssamarbejde mellem ungdoms- og

arbejdsløshedsgrupper i Danmark. I anledning af FNs Internationale

Ungdomsår arrangerer disse grupper en bustur, som aflægger besøg i

14 byer i DK, fra den 26/ 8-13/ 9 »85.

Bussens formål og aktiviteter hænger tæt sammen med, hvad vi mener,

at Ungdomsåret skal bruges til. Den skal skabe en bredere dialog

mellem unge og politikere, både lokalt og gennem vores

landssamarbejde. »Sæt igang Bussen« skal bidrage til at forbedre

ungdommens situation med hensyn til arbejde, uddannelse, bolig,

kultur og fritid. Det skal være en aktiv »Sæt igang Bus«, der ved

at give ideöer til utraditionelle aktiviteter,

beskæftigelsesprojekter og kultur/ fritidstilbud kan gavne

kommunerne og ungdommen og kan medvirke til opstart af

initiativer, der kan fortsætte efter Ungdomsårets slutning. Hertil

udarbejdes et ideökatalog.

Selve turens indhold bliver aktivitetsdage i byerne, med teater, film

og foredrag om firsernes unge, samt arbejde med unge og politikere

i byerne omkring mulighederne for at oprette forskellige

aktiviteter i samarbejde med de enkelte byers fritidsnævn og

kulturudvalg.

På en rundtur til de engagerede byer, er de fleste kontakter taget,

og rammerne om besøgene lagt. Projektet er helt afhængigt af

økonomisk støtte, da grupperne kun har begrænset eller slet ingen

økonomi. På nuværende tidspunkt er der bevilget 10.000 kr. fra

Ungdomsårssekretariatet i Dansk Ungdoms Fællesråd.

Spørgsmål og yderligere informationer henvendes til

Arbejdsløshedshuset.

DUF

Dansk Ungdoms Fællesråd

10. maj 1985

Til formanden for folketingets ungdomspolitiske udvalg, Laurits

Tørnæs, MF

Kære Laurits Tørnæs!

I den senere tid har der været en del diskussion om arbejdet i

folketingets ungdomspolitiske udvalg. I den forbindelse har der

være synspunkter fremme om, at der ikke var kommet et bidrag fra

ungdomsorganisationerne om deres syn på ungdomspolitiske

initiativer.

DUF er selvfølgelig overrasket over denne påstand, idet

organisationerne gennem de senere år har fremlagt adskillige

forslag, som kunne danne baggrund for debat i udvalget.

DUFs styrelse forbereder imidlertid et nyt udspil til

ungdomspolitiske initiativer. Det forventes vedtaget på næste

styrelsesmøde den 22. maj 1985.

I den anledning vil jeg på vegne af DUF anmode om at få foretræde for

folketingsudvalget, hvor DUF vil præsentere forslagene samt

diskutere den generelle ungdomspolitiske situation med udvalget og

de initiativer, der kan fremmes i anledning af Det Internationale

Ungdomsår.

DUF vil snarest fremsende sit udspil skriftligt, så udvalgets

medlemmer kan gøres bekendt med det.

Til din orientering fremsender jeg et ungdomspolitisk

handlingsprogram, som DUF tidligere har udarbejdet samt udtalelse

fra DUFs delegeretmøde i november 1984 angående Ungdomsåret.

Med venlig hilsen

Dansk Ungdoms Fællesråd

Finn Larsen

generalsekretær

Bilag

DUF

delegeretmøde 84

Odense, 1. og 2. december

Udtalelse fra Dansk Ungdoms Fællesråd

Ungdommens år

1985 er ungdommens år. Et år, hvor der specielt fokuseres på de unges

mulighed for at sætte præg på deres tilværelse. Det drejer sig om

deltagelse, udvikling og fred.

Deltagelse er unges krav til at kunne træffe valg. Valg af eget

livsforløb, uddannelse, familieforhold og arbejde. Men deltagelse

er også et krav om, at den unge får mere indflydelse på, hvordan

selve samfundet - fællesskabet - skal udvikle sig.

Udvikling starter med, at det enkelte menneske får mulighed for at

overskue og øve indflydelse på egen tilværelse. Denne forudsætning

er ikke en naturlig sag for alle. Derfor må der specielt udvises

solidaritet med de fattigste lande og deres bestræbelser for

demokrati, udvikling og sociale fremskridt. Solidaritet betyder

også øget dialog, større åbenhed og mulighed for information og

udveksling mellem unge i hele verden. Solidaritet drejer sig om

kampen mod undertrykkelse af nationer og folkeslag.

Endelig er udvikling og solidaritet et krav om, at vi i de rige lande

gør vores til, at befolkningernes grundlæggende levevilkår

forbedres. Dels via en øget bistand, men først og fremmest via en

ændret fordeling af verdens goder.

Fred. Betingelsen for deltagelse og udvikling er sikring af fred.

Freden vindes ved gensidig tillid mellem mennesker og mellem

nationer. Det kræver et folkeligt engagement, hvor ungdommen kan

vise vejen. Fredsarbejdet er også konkrete

nedrustningsinitiativer, som betyder stop for produktion af nye

masseraketter i øst og vest. Desuden kan oprettelsen af

atomvåbenfrie zoner i Norden, Balkan og Mellemeuropa være et

første skridt i retning af større atomvåbenfri områder.

Ungdomsprogram

Grundlæggende for unges deltagelse i samfundet er, at det er muligt

for den unge at træffe en række valg - at have nogle muligheder.

En række punkter skal derfor gennemføres her og nu

1. Der skal gennemføres en forbedring af fritidslovgivningen, så der

skabes bedre muligheder for foreningslivet og de unge arbejdsløses

muligheder for aktiviteter.

2. Der skal gøres en særlig indsats over for unge kvinder, som

specielt er ramt af arbejdsløsheden.

3. En udbygning og samordning af de kompetencegivende uddannelser,

således at alle 16-19-årige får reel mulighed for uddannelse, og

at skellet mellem boglig og faglig uddannelse nedbrydes.

4. Udbygning af de eksisterende EFG-uddannelser og sikring af

EFG-praktikpladser til alle unge, som forlader basisåret.

5. En forbedring af ungdommens økonomiske forhold. Uddannelsesstøtten

må bringes til at dække de reelle leveomkostninger. Banklånene må

fjernes til fordel for lavt forrentede statslån, der er rentefrie

i studietiden. Der må ligeledes gennemføres løn i EFG-basisåret.

6. Unge arbejdsløse skal sikres økonomisk dækning og støtte, når de

ikke kan få arbejde. Støtten skal være til at leve af!

7. Der skal bygges et større antal nye ungdomsboliger, mindst 4.000,

og der må sikres en boligydelsesordning, der sikrer, at

boligudgiften ikke overstiger 15 pct. af indtægten. Dette må

gælde i alle ungdomsboliger.

Mere magt til ungdommen

Et demokrati er mere end retten til at ytre sig og muligheden for at

afgive sin stemme ved valgene. Demokrati er muligheden for i

hverdagen af få fod på egen tilværelse. Det være sig i skolen,

arbejdspladsen, i familien og i lokalsamfundet.

En af forudsætningerne for en demokratisk proces er et overskud hos

de unge til at tage del i debatten. En anden forudsætning for

indflydelse er, at den enkelte kan overskue sine omgivelser. Den

enkelte og dennes gruppe ved bedst, hvilke problemer de har. Det

er derfor naturligt, at den unge har mest mulig indflydelse på

egen hverdag. Den unge er altid den, der kommer til at leve under

konsekvenserne af fejlbeslutninger. Vi kræver, at den unge får et

ansvar.

Derfor skal magten spredes til de mange. Den enkelte skal kunne

overskue sine omgivelser, ellers svækkes lysten til at deltage. Så

bliver demokratiet for de få. Den enkelte giver op og falder hen i

passivitet og ligegyldighed.

Ungdomsåret skal være starten på en proces, hvor unge ikke blot skal

kræve af andre, når de vil noget, men også selv har mulighed for

at træffe egne valg.

Foreningernes mulighed

De ideöbestemte børne- og ungdomsforeninger er en mulighed for unge

til selv at gøre noget og foretage valg for deres tilværelse. I

mange foreninger har unge mulighed for at tilrettelægge deres egne

aktiviteter, og samtidig har foreningerne et ansvar for at udvikle

nye tilbud, arbejdsformer m.v.

Ungdomsforeningerne har et særligt ansvar, specielt i en tid med stor

ungdomsarbejdsløshed.

Ungdomsforeningerne i bredeste forstand skal have bedre muligheder

for at kunne forny sig, give medlemmerne større indflydelse og

samtidigt åbne sig over for specielt svagt stillede grupper af

unge.

Aktivitetscentre

Vi skal bruge ungdomsåret til at oprette aktivitetscentre, hvor flere

unge får mulighed for at blive støttet, og vinde tro på sig selv,

og få lyst til at gøre noget for at forbedre egen situation,

f.eks. ved en politisk indsats på lokalt plan for fremskaffelse af

flere arbejdspladser.

1. Aktivitetscentrene skal styres af de unge, eventuelt via

ungdomsråd eller initiativtagende organisationer.

2. På centret skal der gives information om arbejdsmarkedsforhold,

bolig, fritid, uddannelse etc. Man skal kunne tilegne sig visse

færdigheder, have mulighed for at finde sammen til realisering af

ideer til nye produktioner. Aktivitetscentrene skal kunne være et

springbræt for iværksættere/ ungdomsproduktionsgrupper.

3. Fra aktivitetscentrene kan fritidsvejlederen virke.

4. De kan danne rammen om en værelsesformidling.

5. De skal finansieres primært af kommunerne i form af et

rammebudget.

Ungdomsråd

1. Der skal i ungdomsåret i forskellige kommuner påbegyndes

forskellige variationer af ungdomsråd - evt. på forsøgsbasis, hvor

ungdomsforeningerne skal inddrages i forberedelsesarbejdet.

Ungdomsrådet kan have følgende opgaver

a. Vejledende og rådgivende over for byrådet i spørgsmål vedr.

ungdomsforhold.

b. Initiativtager vedr. ungdomsbeskæftigelse, ungdomsinformation og

ungdomsrådgivning.

2. Valg.

a. Der skal afprøves flere forskellige valgmodeller omfattende et

direkte valg blandt kommunens unge (f.eks. 14-25 årige) og/ eller

modeller, som hviler på et element af foreningsvalgte.

3. Funktion.

a. For at ungdomsrådet kan fungere, skal der tilknyttes en

sekretariatsfunktion styret af ungdomsrådet.

4. Økonomi.

a. For at ungdomsrådene kan fungere, skal der sikres disse et

økonomisk grundlag via offentlig støtte.

Decentralisering

1. Beslutningerne skal videre end blot fra stat til kommuner. Intet

er vundet ved, at det i dag er de magtfulde borgmestre eller

byrådsudvalg, som træffer alle lokale beslutninger.

Bilag

DUF's forslag til et ungdomsprogram

Ungdomsarbejdsløshedskampagnen

Den alvorlige økonomiske krise i Danmark er på vej ind i sit 2. årti.

De kommende års udsigter peger ikke på nogen forbedringer. Krisen

er blevet en tilstand, som er ved at få mærkbare konsekvenser for

vores politiske og sociale samfundssystem.

Men krisen rammer ikke bredt. Der er grupper, som er særligt udsatte,

når arbejdsløsheden stiger og de økonomiske og sociale vilkår

forringes. Det gælder i uhyggelig grad de nye ungdomsårgange, der

har store vanskeligheder med at få fodfæste på et arbejdsmarked

med mange arbejdsløse og i en situation med begrænsede økonomiske

muligheder. Det er en gruppe, der samtidigt har ringe indflydelse

på den ubalance, der præger vort samfund i dag.

Men det er ikke alle unge, der rammes lige hårdt af krisen. Det er

især unge, og specielt unge kvinder, som har svage

uddannelsesmæssige og økonomiske forudsætninger, der rammes og

står uden arbejde og bolig.

En overordnet ungdomspolitik skal ikke alene sigte mod løsninger på

de aktuelle ungdomsproblemer. Ungdomspolitikken må heller ikke

betragtes som en støtte til unge, men må rette sig mod et rimeligt

krav om social lighed og ens muligheder for individuelle valg.

Fremtiden byder på store problemer og udfordringer for ungdommen.

Den teknologiske udvikling vil føre til store omstillingskrav i

hele samfundet. Den kan skabe grundlag for ny beskæftigelse, men

vil også føre til store begrænsninger af arbejdsmuligheder inden

for eksisterende arbejdspladser. I denne omstillingsproces kan de

unge blive tabere, fordi de ikke har forudsætninger og erfaringer

til at klare sig.

En ungdomspolitik skal derfor ikke alene ændre den eksisterende

ubalance i fordelingen af de økonomiske ressourcer, men skal også

modvirke den eksisterende kulturelle og politiske

generationskløft. Dansk Ungdoms Fællesråd ønsker derfor gennemført

et ungdomsprogram, der sikrer alle unge arbejde eller uddannelse.

Formålet med et ungdomsprogram

Ungdomsprogrammet skal sikre social, økonomisk og menneskelig tryghed

gennem arbejde og uddannelse, både aktuelt til de knap 100.000

unge, der i dag står uden arbejde eller uddannelsesmulighed, men

også i sit indhold tage højde for den udvikling, samfundet er inde

i. En politisk løsning må derfor både være indrettet på de

alvorlige aktuelle problemer, men også indeholde langsigtede

perspektiver for de kommende generationer. Den skal skabe

udviklingsmuligheder for de unge, så de undgår sociale problemer,

som mange i dag har. Den skal sikre varige og reelle

arbejdspladser og være med til at genopbygge troen på fremtiden

for unge.

Principper for et ungdomsprogram

Uddannelsespolitik, der sikrer alle en ungdomsuddannelse

Danmark har et af verdens mest omfattende uddannelsessystemer.

Alligevel er der mange, som ikke får nogen uddannelse ud over en

grunduddannelse. Det skyldes manglende kapacitet inden for dele af

ungdomsuddannelserne, og at uddannelsessystemet er opsplittet og

orienteret mod de boglige uddannelser og fuld af blindgyder. Mange

unge har ikke økonomiske forudsætninger for at klare sig i

uddannelsessystemet. De som kun har en ringe grunduddannelse bag

sig er således i for lille omfang blevet tilgodeset ved de

fortsatte udbygninger af ungdomsuddannelserne. I stedet for en

videreuddannelse har mange været nødt til at tage 2 forskellige

ungdomsuddannelser, hvilket er spild af ressourcer både for de

unge og for samfundet. Da vi samtidig ved, at det netop er denne

gruppe, der sidenhen bliver arbejdsløse, og især langvarigt

ledige, er det vigtigt, at der nu iværksættes uddannelsestilbud,

der også tilgodeser denne gruppe.

I et samfund, der teknisk og arbejdsmæssigt stiller store krav til

unges uddannelsesmæssige forudsætninger, må det være et hovedkrav,

at alle sikres mulighed for at få en ungdomsuddannelse og en

afsluttet erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse.

DUF må advare imod i for høj grad at søge at indrette

uddannelsessystemet efter dagens behov for arbejdskraft og efter

det behov, som man formoder vil eksistere om nogle år.

Erfaringer viser, at det er overordentligt svært, blot med nogenlunde

præcision at forudberegne fremtidens behov for arbejdskraft inden

for de enkelte områder.

Hovedsigtet i uddannelsesplanlægningen må stadig være, at alle får en

kompetencegivende uddannelse: en bred og fleksibel grunduddannelse

med mulighed for videreuddannelse og efteruddannelse.

Arbejde til alle

Et samfunds kvalitet skal blandt andet måles på dets evne til at

skabe vækst og aktivitet, så alle får mulighed for at arbejde for

samfundets fremtid, og sådan at vi lever op til art. 23 i

menneskerettighedserklæringen, der siger, at arbejde er en

menneskeret. Et samfund, der ikke kan tilbyde alle et arbejde, er

præget af grundlæggende problemer. Disse må løses, så der bliver

reelle arbejdspladser og ikke bare ventepladser. Dette indebærer

øget produktion, der sigter på at opfylde befolkningens behov.

Der må skabes ny aktivitet i produktions- og servicefagene. De unge

skal sikres arbejde gennem en forøgelse af det samlede antal

arbejdspladser, og ved at der gøres en særlig indsats for at lette

overgangen fra uddannelse til beskæftigelse. Den ny teknologi

skaber problemer, men også muligheder. Danmark kan være et

foregangsland med hensyn til udvikling af de sider af ny

teknologi, som sikrer et godt arbejdsmiljø, og som skaber

fremtidige beskæftigelsesmuligheder. DUF kan pege på produkter

inden for alternativ energi, genbrug og råstofbesparende

produktionsmetoder.

Danmarks erhvervsstruktur består af små og mellemstore virksomheder,

og der bør derfor i særlig grad sættes ind på udviklingen af ny

teknologi til disse virksomheder, sådan at deres konkurrenceevne

direkte iværksættes, men på andre er det nødvendigt med en øget

forsknings- og produktionsudviklingsproces. De projekter, der har

en positiv virkning på betalingsbalancen og samfundsøkonomien i

det hele taget, bør fremmes mest muligt.

Øgede investeringer er livsnerven i samfundsøkonomien, også

offentlige investeringer. DUF ser med betænkelighed på de faldende

investeringer. Man burde i stedet øge investeringerne, blandt

andet til gavn for bygge- og anlægsområdet. Det er netop i en

nedgangstid, man har ledige ressourcer til at skabe basis for et

opsving.

På en række områder ved vi, at det er urentabelt for det private

erhvervsliv at investere, men det kan meget vel være rentabelt ud

fra en samfundsøkonomisk og betalingsbalancemæssig synsvinkel. DUF

mener, at det offentlige selvstændigt eller i et samarbejde skal

gå ind i disse produktioner.

Det er DUFs opfattelse, at der må arbejdes på at etablere flere

arbejdspladser inden for områder som genbrug, alternative

energiformer, kollektiv transport og forebyggende arbejde i

foreninger og det offentlige.

I stedet for blot at fortsætte udbetalingen af dagpenge, mener DUF at

der må sættes mere ind for at fremskaffe flere ordinære

arbejdspladser, i det private og det offentlige og naturligvis i

fritidssektoren. Permanente høje arbejdsløshedstal betyder, at vi

alle må tænke utraditionelt for at nedbringe arbejdsløsheden.

Kortere arbejdstid, betalt frihed til uddannelse, udvidet

barselsorlov, afspadsering af overarbejde, sabbatordninger i

forbindelse med videreuddannelse og en bedre fordeling af

arbejdet.

Dette kan sikre flere i arbejde ligesom det stiller øgede krav til

fritidssektoren.

Børneog ungdomsorganisationerne har en særlig forpligtelse på dette

område. Organisationslivet har en bred kontakt til en stor gruppe

af unge. Organisationerne må i deres virke påtage sig en

forpligtelse og være en påvirkningsfaktor i forhold til det

politiske liv. Samtidig må sikres, at de aktiviteter og

initiativer, der igangsættes, har en form og et indhold, der

sikrer en bred deltagelse.

Unge må sikres socialt, økonomisk og boligmæssigt

Fremførte påstande om, at unge blot kræver og ikke vil yde, står i et

grelt modsætningsforhold til de sociale vilkår mange unge i dag

tilbydes. Boligkøerne vokser, og det er de unge, som er bedst

repræsenteret i disse. Det er mange unge, som må stå for tur, når

de sociale ydelser skal begrænses, og bistandsloven er det eneste

økonomiske sikkerhedsnet for unge.

Det må være en fundamental del af et ungdomsprogram, at unge sikres

retfærdighed, når det drejer sig om sociale og boligmæssige

vilkår, og at de sikres normale lønvilkår.

DUF tager afstand fra en ensartet ungdomsydelse, der indebærer, at

man fjerner dagpengeretten for unge.

Ungdomsprogram

DUF vil i bestræbelserne for at sikre alle unge retten til en

uddannelse og til et efterfølgende arbejde arbejde på et

ungdomsprogram med følgende hovedpunkter

1. En udbygning og samordning af de kompetencegivende uddannelser,

så alle 16-19-årige får reel mulighed for en uddannelse, således

at skellet mellem de boglige og faglige uddannelser nedbrydes.

2. En udbygning af de eksisterende EFG-uddannelser, hvori indgår

overvejelser om inddragelse af nye hovedområder, samtidig med en

afvikling af mesterlæren, således at det enstrengede

erhvervsfaglige uddannelsessystem, EFG, kan fungere.

3. En politisk løsning der sikrer lære- og praktikpladser til unge

i EFG-uddannelserne. Det må overvejes at finde en kombination

mellem eksisterende støtteordninger og en forpligtelse til at

antage praktikanter.

4. En udvidelse af den eksisterende skolevejlederordning, så den

kommer til at gælde for alle unge under 25 år, hvis de bliver

ledige.

5. En særlig indsats over for unge kvinder, som specielt er ramt

af arbejdsløsheden.

6. En gennemførelse af en beskæftigelses- og erhvervspolitik, der

sikrer flere varige arbejdspladser.

7. En investeringspolitik, der skaber nye arbejdspladser.

8. En fastholdelse af kvaliteten i uddannelsessystemet og

udbygning af de videregående uddannelser, så ingen kvalificerede

ansøgere afvises.

9. En forbedring af de unges økonomiske forhold.

Uddannelsesstøtten må bringes til at dække de reelle

leveomkostninger. På vej hertil må der øjeblikkeligt ske en

forhøjelse af det samlede rådighedsbeløb, banklånene må fjernes

til fordel for statslån, der er rentefrie i studietiden. Der må

ligeledes genindføres løn i EFG-basisåret.

10. En sikring af ligestilling af de unges sociale rettigheder,

såvel i forhold til bistandshjælp som dagpenge. De

uddannelsessøgende må sikres ret til bistandshjælp i sommerferien,

så længe uddannelsesstøtten ikke dækker leveomkostningerne.

11. En forøgelse af kvoten for ungdomsboliger gennem etablering af

ungdomsboliger i et udvidet almennyttigt boligbyggeri også i den

del af boligmassen, der skal fornys, samt integrering af

ungdomsboliger i allerede eksisterende byggeri.

12. En lejelovgivning, der sikrer en ligestilling mellem værelser

og lejligheder vedrørende såvel lejens størrelse som beskyttelse

mod opsigelse m.v.

13. En boligydelsesordning, der sikrer, at unges boligudgift ikke

overstiger 15 pct. af indtægten.

14. En iværksættelse af beskæftigelsesarbejder under

jobskabelsesloven, som f.eks. byfornyelse, naturpleje,

energiprojekter, cykel- og naturstier, tunneler under stækt

befærdede veje og nye produktioner i landbrug og fiskeri.

15. En generel nedsættelse af arbejdstiden for at sikre flere i

arbejde.

16. En forbedring af fritidslovgivningen, så der skabes bedre

muligheder for foreningslivet og de unge arbejdsløses muligheder

for aktiviteter.

17. En øget støtte til de uddannelsessøgendes organisationer.

DUF

Dansk Ungdoms Fællesråd

28. august 1985

Folketingets ungdomspolitiske udvalg v/ hr. formand Laurits Tørnæs

Kære Laurits Tørnæs!

På baggrund af det ungdomspolitiske udvalgs anmodning om at modtage

forslag og ideer fra ungdomsorganisationerne har Dansk Ungdoms

Fællesråds styrelse diskuteret en samlet henvendelse til udvalget.

Vedlagte forslag til ungdomspolitisk handlingsprogram er en skitse

til folketingsbeslutning, som vi kunne ønske den udformet.

Samtidig med tilsendelsen af dette program skal Dansk Ungdoms

Fællesråd udtrykke ønsket om et nærmere samarbejde med udvalget.

Vi vil således gerne sammen med udvalget stå som arrangør af en

fælles konference, hvor ungdomsorganisationer og andre

interesseparter kunne diskutere ideer til ungdomspolitiske

initiativer.

Med venlig hilsen

Dansk Ungdoms Fællesråd

Troels Beck

formand

Finn Larsen

generalsekretær

Bilag

FORORD

1985 er internationalt ungdomsår. Der skal sættes fokus på unges

vilkår, og der skal gennemføres forslag, der kan forbedre unges

opvækst- og udviklingsmuligheder. Ungdomsåret skal ikke alene være

en markering af ungdommen. Det skal også være et handlingens år,

hvor der bliver skabt løsninger på de store og omfattende

ungdomsproblemer.

Dansk Ungdoms Fællesråd, der repræsenterer 60 forskellige

ungdomsorganisationer, ønsker med dette program at foreslå

konkrete initiativer til handling i ungdomsåret. Det er

ungdomsorganisationerne, der hermed - trods forskelligartet

baggrund og ideologi - markerer ønsket om politiske resultater.

De mange forslag, der er indeholdt i dette program, er udtryk for den

helhed, som ungdomspolitikken nødvendigvis må omfatte. Men DUF

ønsker samtidig, at indsatsen prioriteres, så de alvorlige

ungdomsproblemer kommer i fokus. I programmet er 5 hovedpunkter

trukket frem

1. Flere lære- og praktikpladser

2. En kompetencegivende uddannelse til alle unge

3. Indsatsen mod ungdomsarbejdsløsheden

4. En bedre uddannelsesstøtte

5. En aktivitets- og udviklingsfond for ungdomsarbejdet

Men der er også mange andre initiativer, der bør igangsættes i

ungdomsåret. Forskellige grupper af unge har brug for, at der også

tages initiativ omkring deres forhold. Disse er indeholdt i den

afsluttende del af programmet.

Programmet er udarbejdet som et folketingsbeslutningsforslag. Det er

en slags ønskeliste over de forslag og ideer, som Dansk Ungdoms

Fællesråd ønsker indeholdt i en folketingsvedtagelse i anledning

af ungdomsåret.

Det er vort håb, at vi med dette program har leveret et konstruktivt

bidrag til bestræbelserne på at fremme konkrete ungdomspolitiske

initiativer og samtidig udtrykke ønsket om en velvillig behandling

af forslagene.

Dansk Ungdoms Fællesråd

Troels Beck

formand

Finn Larsen

generalsekretær

DUF

Dansk Ungdoms Fællesråd

Forslag til folketingsbeslutning angående et ungdomspolitisk program

Folketinget opfordrer regeringen til at tage initiativer, der kan

medvirke til at forbedre unges opvækst og livsvilkår.

De politiske initiativer skal tage udgangspunkt i de aktuelle og

langsigtede tendenser inden for ungdomsproblemerne, og forslagene

skal udtrykke en helhedsorienteret indsats, hvor

ungdomsproblemerne løses på tværs af de eksisterende

sektorgrænser.

Forslagene skal sigte mod at inddrage unge i samfundets funktioner på

alle niveauer. Unges deltagelse skal medføre reel indflydelse på

baggrund af et reelt ansvar.

Forslagene skal ligeledes sigte mod at give unge større mulighed for

selv at forvalte deres egen livssituation såvel i fællesskab med

andre unge som i kontakt med andre generationer.

Der skal ved udarbejdelsen af de ungdomspolitiske forslag tages

speciel sigte på at afhjælpe problemerne for de grupper af unge,

som på grund af en utilstrækkelig uddannelsesbaggrund, manglende

beskæftigelse eller diskrimination på grund af køn ikke har en

tilfredsstillende social tryghed.

Forslagene skal prioriteres på en sådan måde, at den politiske

indsats er med til at afhjælpe de mest alvorlige og også de mest

aktuelle ungdomsproblemer. På denne baggrund peges der på følgende

hovedelementer i et ungdomspolitisk handlingsprogram

1. Der skal gennemføres et samlet program indeholdende såvel

konkrete lovgivningsinitiativer som oplysende og opsøgende

aktiviteter, der skal sikre en hurtig og effektiv indsats over for

problemet med de manglende lære- og praktikpladser.

Det skal pålægges de centrale administrative instanser og udvalg at

foretage en systematisk gennemgang af de muligheder, der

foreligger for at oprette lære- og praktikpladser inden for både

eksisterende erhverv og inden for nye teknologiske

beskæftigelsesområder. Der skal etableres en ny økonomisk

støtteordning finansieret af det offentlige og den private sektor

i fællesskab, der yder støtte til de virksomheder, der opretter

pladser, og betales af dem, der ikke yder noget i form af lære- og

praktikpladser. På områder, hvor der er et særligt behov for flere

praktikpladser, og hvor det ikke er lykkedes at nå en frivillig

løsning, bør der gennem lovgivning kunne pålægges virksomheder at

oprette flere pladser.

Det offentlige bør have mulighed for at afhjælpe lære- og

praktikpladsproblemet inden for områder, hvor der ikke er en

aktuel udsigt til løsning af problemet, gennem særlige værksteds-

og produktionsskoler.

Der er en særlig stor andel af de unge kvinder blandt de lære- og

praktikpladssøgende. En samlet løsning på lære- og

praktikpladsproblemet vil hurtigere afhjælpe dette kønsspecifikke

problem. Men der bør gennemføres foranstaltninger, som sikrer alle

unge kvinder, der søger praktikpladser inden for de traditionelle

»mandefag«, bedre adgangsmuligheder til pladser inden for såvel

den offentlige som den private sektor.

Der bør ydes særlig støtte til elevrådenes og elevorganisationernes

mulighed for at medvirke i det opsøgende arbejde for at skaffe

flere praktikpladser.

De store problemer, der er opstået i forbindelse med manglende lære-

og praktikpladser, nødvendiggør en løsning i løbet af det kommende

år.

2. Der skal gennemføres en samlet udbygning af kapaciteten inden for

ungdomsuddannelserne, så der sikres alle unge en mulighed for at

få en kompetencegivende ungdomsuddannelse.

Udbygningen skal tilrettelægges på en sådan måde, at unge sikres

bedre uddannelsesmæssige forudsætninger i forhold til fremtidens

arbejdsmarked. Den skal inkludere påbegyndelsen af en samlet

reform af ungdomsuddannelserne, der giver alle unge mulighed for

at få en bred uddannelse med vekslende teoretisk og praktisk

uddannelse.

Som en start på dette må der ske en udvidelse af EFG-uddannelsernes

kapacitet - dels gennem yderligere geografisk spredning af

eksisterende hovederhvervsområder, dels gennem inddragelse af nye

områder.

Og der skal gennemføres en ændring af gymnasiet, så gren- og

linjedelingen afskaffes, og der etableres en almen grunduddannelse

med specialisering gennem tilvalg. En sådan løsning må omfatte

ændringer af såvel struktur som indhold i den undervisning, der

gennemføres i gymnasiet. Der skal ligeledes gennemføres erhvervs-

og studiepraktik som en fast del af undervisningen i gymnasiet og

HF.

Undervisningsministeren pålægges at fremlægge en samlet oversigt over

de udbygningsinitiativer, som kan forventes inden for det samlede

uddannelsessystem i det kommende årti. En sådan oversigt skal

fremlægges senest sommeren 1986. Det skal i den forbindelse

sikres, at både ungdomsorganisationer, elevorganisationer og

faglige ungdomsorganisationer bliver inddraget i disse

overvejelser.

3. Den ekstraordinære indsats mod ungdomsarbejdsløsheden skal

fortsættes og forøges med henblik på at afhjælpe problemerne for

de grupper af unge, der har været ledige gennem lang tid eller

aldrig har opnået en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det skal ske

gennem et uddannelsestilbud på minimum 2 år for alle unge, der har

været ledige i mere end 9 måneder.

Med henblik på at udbygge de lokale arbejdsmarkedstiltag skal der

etableres en statslig støtteordning for produktionshøjskoler og

andre ekstraordinære lokale uddannelsesforanstaltninger.

Gennem det statslige teknologiprogram bør der afsættes midler til

etablering af lokale teknologicentre, hvor unge med en svag

uddannelsesbaggrund kan få kendskab til den nye teknologi. Det kan

bl.a. ske gennem et-årige kurser i ny teknologi og EDB for unge

kvinder med henblik på at sikre dem tekniske kvalifikationer.

Kurserne skal lægge op til videre uddannelse inden for de

eksisterende tekniske uddannelser.

Ungdomsorganisationer og andre frivillige foreninger bør sikres

mulighed for at medvirke i jobskabelsesaktiviteter gennem midler

til beskæftigelsesforanstaltninger. Ligeledes bør foreningerne

sikres mulighed for at give tilbud om aktiviteter i dagtimerne,

evt. gennem samarbejde med uddannelsesinstitutioner.

De offentlige instanser pålægges at etablere et samarbejde med det

frivillige foreningsarbejde for at sikre opfyldelse af denne del

af programmet.

4. Der skal gennemføres en snarlig forbedring af

uddannelsesstøtteordningen, så der sker en forøgelse af de

uddannelsessøgendes økonomiske vilkår. Det samlede rådighedsbeløb

for den uddannelsessøgende skal forøges med 50 pct. inden for en

tre-årig periode. Støtten skal ydes i form af en kombination af

rentelettede statslån og stipendier i en ligelig fordeling.

De 16-17-årige skal snarest optages under det generelle

uddannelsesstøttesystem.

Der skal ske en gradvis nedsættelse af aldersgrænsen, hvor unges

uddannelsesstøtte ydes uafhængigt af forældrenes indkomst.

Der skal påbegyndes et undersøgelsesarbejde af mulighederne for at

gennemføre en generel studieløn med henblik på at sikre en mere

ensartet indtægt for alle unge.

5. Med anledning i det Internationale Ungdomsår og med henblik på at

realisere intentionerne om en langsigtet ungdomspolitik, skal der

etableres en aktivitets- og udviklingsfond på 100 mill. kr. over

finansårene 85, 86 og 87. Fonden skal yde støtte til lokale

ungdomspolitiske initiativer i offentlig såvel som i frivillig/

privat regie, som sigter mod at realisere en helhedsorienteret

indsats over for ungdomsgruppen. Initiativerne skal have en lokal

forankring.

Fonden skal ligeledes yde støtte til aktiviteter og udviklingsarbejde

inden for børne- og ungdomsorganisationer, således at de kan

medvirke til at øge unges deltagelse i de demokratiske

beslutningsprocesser, stimulere til samfundsengagement, skabe et

bedre miljø og bidrage til ligestilling mellem individ og grupper

i samfundet samt at skabe en større samhørighed mellem grupper i

samfundet.

Fonden skal ligeledes støtte foreningsarbejdet og andre

ungdomsaktiviteter, hvor unge selv får mulighed for at afprøve nye

ideer til at forvalte indflydelse og ansvar.

Ud over disse hovedelementer bør ungdomsprogrammet indeholde følgende

forslag, der berører ungdommens vilkår på en række forskellige

områder

1. Lovfastsættelse af elevrådenes kompetence og styrkelse af deres

økonomiske muligheder - herunder også forbedring af de økonomiske

muligheder for elevorganisationerne.

2. Udsendelse af en central vejledning fra indenrigsministeriet

vedr. ungdomsråd i kommunerne samt forsøg med direkte kompetence

til rådene i spørgsmål vedr. ungdomsforhold.

3. Udbygning af ungdomsboliger i alle former for bolig- og

byområder, så de unge får mulighed for at blive boende i det

nærmiljø, de er opvokset i.

Der skal arbejdes for en udvidelse af ungdomsboligkvoten, ligesom det

må sikres, at denne kvota giver sig udslag i en reel forøgelse af

ungdomsboligbyggeriet. Fastlæggelsen af ungdomsboligkvoten skal

ske for minimum 3 år ad gangen. Vedligeholdelsesarbejder i

forbindelse med ungdomsboliger, skal afholdes af andre

finansieringskilder end dem, der bruges til nybyggeri.

4. Forsøgs- og udviklingsinitiativer bl.a. med henblik på at

forbedre kvaliteten af det igangværende ungdomsboligbyggeri og

bl.a. med henblik på at fremme en større fleksibilitet i forhold

til andre gruppers boligbehov, bør forøges i de kommende år.

Ungdomsboligrådet pålægges at tage initiativer til disse

aktiviteter.

5. Ændring af vedtægterne for det almennyttige byggeri, så beboerne

i ungdomsboligerne får mere indflydelse på deres boligsituation.

6. En forbedring af indsatsen mod unges alkohol- og

narkotikamisbrug, specielt gennem udbygning af aktiviteter i de

miljøer, hvor unge har deres dagligdag. Det skal ske på

uddannelsessteder, arbejdspladser, foreninger m.v. Der bør ydes en

større støtte til en oplysningskampagne i skolerne omkring

alkohol- og narkotikamisbrug.

7. Justitsministeren pålægges at komme med forslag om initiativer,

så det sikres, at unge under 18 år ikke fængsles, men at de i

stedet inddrages i institutions- og foreningsarbejde under mere

trygge pædagogiske forhold.

Med henblik på et forebyggende arbejde af kriminalpræventiv art skal

der ske en forbedring af samarbejdet mellem skole, social-,

politi- og fritidssektor.

8. I forbindelse med en revision af fritidsloven skal der etableres

mulighed for særlige aktivitets- og fritidscentre, hvor unge kan

få tilbud fra det organiserede børne- og ungdomsarbejde, samt

øvrige aktiviteter. Der bør ligeledes gennemføres en særlig

fritidsvejlederordning i alle kommuner, der skal øge det samlede

ikke kommercielle fritidstilbud til unge.

9. Vilkårene for unge fysisk og psykisik handicappede skal forbedres

gennem flere tilbud til denne gruppe inden for både

uddannelsessystem og arbejdsmarked, ligesom støtten til

handicapungdomsorganisationerne bør forbedres.

10. Vilkårene for unges udvekslingsophold i udlandet såvel som unge

udlændinges ophold i Danmark skal forbedres gennem øget

information om ungdomsudveksling, oplysningsarbejde om

internationale forhold i Danmark, bedre tilskudsordninger vedr.

deltagelse i udvekslingsophold, samt ændring af

arbejdsløshedslovgivningen, så også unge arbejdsløse kan få

mulighed for at deltage i udveksling i udlandet.

FOLKETINGETS UDVALG

ANGÅENDE UNGDOMSPOLITIK

19. september 1985

Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere.

Hermed omdeles kopi af brev fra undervisningsministeren til

generalsekretæren for DUF.

Med venlig hilsen

Jens Adser Sørensen

fuldmægtig

København, den 15. september 1985

Generalsekretær Finn Larsen

Dansk Ungdoms Fællesråd

Scherfigsvej 5

2100 København Ø.

Kære Finn Larsen!

Efter at have modtaget dit brev af 27. august 1985, hvor du minder

mig om at udarbejde en liste over regeringens initiativer i

forbindelse med ungdomsåret, vil jeg gerne vende tilbage til dit

brev af 20. maj 1985, hvor du bl.a. er inde på tilsvarende

spørgsmål.

Som jeg lovede dig under vor samtale i begyndelsen af juli måned, vil

jeg kort knytte nogle kommentarer til de punkter, som I har

opregnet i jeres aktivitetsprogram for det internationale

ungdomsår.

Jeg tager udgangspunkt i aktivitetsprogrammets afsnit 3 og

kommenterer de enkelte punkter.

3.1. Lokale aktiviteter - lokal politik

Jeg er bekendt med, at der rundt om i landet er igangsat en masse

aktiviteter i anledning af ungdomsåret, og det falder jo smukt i

tråd med min og regeringens holdning til ungdomsåret, nemlig at vi

lægger størst vægt på deltagelse, og at vi hellere vil opmuntre

lokale initiativer end prøve at styre udviklingen »oppefra«.

Jeg kan dog lige nævne to eksempler på, at regeringen også har været

aktiv. For det første Hadsten kommunes ideö med billige

indenlandske rejsemuligheder for unge, en ideö, som jeg varmt

anbefalede over for trafikministeren. Og for det andet

indenrigsministerens anbefaling af, at der oprettes kommunale

ungdomsråd, der giver de unge bedre mulighed for at komme til orde

og for at præsentere de folkevalgte for deres synspunkter.

3.2. Skoleaktiviteter

Her vil jeg selvfølgelig pege på min pjece om øget elevindflydelse og

-ansvar.

Høringssvarene strømmer ind i disse dage, og jeg er ikke mindst glad

for jeres bemærkninger, som vi vil have glæde af, når vi skal

udarbejde pjecen i dens endelige form.

Pjecen er først og fremmest et forsøg på at opsøge nye ansvarsområder

for eleverne i folkeskolen, ungdomsskolen og ungdomsuddannelserne.

Den sigter ikke kun på selve undervisningen, men også på dens

rammer, hvor eleverne med stor fordel kan bestemme selv eller få

større indflydelse. Gældende regler giver betydelige muligheder,

der måske ikke altid erkendes. Disse muligheder bør udnyttes fuldt

ud - og hvor det ikke er tilstrækkeligt, må vi være åbne over for

ændringer. Jeg kunne således godt forestille mig en udvidelse af

elevindflydelsen gennem en formel høringsret for elevråd og ved at

give elevrepræsentanter i skolenævn stemmeret i visse sager.

I den forbindelse kan jeg nævne, at der som led i frikommuneprojektet

påtænkes forsøg med »skolebestyrelser« eller »skoleråd« i

folkeskolen, hvor også elevrepræsentanter skal have stemmeret.

Med hensyn til fremme af elevdemokratiet på erhvervsskolerne kan jeg

sige, at vi i undervisningsministeriet for tiden arbejder med to

tiltag

På handelsskoleområdet, hvor vi allerede har et cirkulære vedrørende

elevråd, er bestemmelserne vedrørende elevrådets kompetence tænkt

udvidet med bestemmelser om elevrådets deltagelse i et fællesråd.

Dette udvalgs formål og opgaver tænkes at bestå i gensidig

information og forhandlinger til fremme af samarbejdet mellem

lærere og elever, og udvalget skal have kompetence til at træffe

en del vigtige afgørelser af praktisk art for skolens hverdag.

På det tekniske skoleområde har vi i nogen tid arbejdet med et

udkast til bekendtgørelse vedrørende elevråd, idet der ikke

eksisterer et regelsæt for elevaktiviteter på disse skoler. I dag

er det op til den enkelte tekniske skole, hvorvidt den formelt vil

anerkende eksistensen af sådanne råd med deraf følgende

udtalelsesret i skolens anliggender.

På enkelte skoler ved jeg, at eleverne har endog overordentlig stor

indflydelse, idet de f.eks. deltager i fagkomiteömøder, men jeg

vil dog understrege, at jeg finder det ønskeligt, at elevernes ret

til deltagelse i vigtige afgørelser af praktisk art for skolens

hverdag formaliseres via en bekendtgørelse, og som bekendt

arbejder vi med spørgsmålet.

Endelig kan jeg nævne, at i de vejledende vedtægter for såvel

handelsskoler som tekniske skoler er der åbnet mulighed for, at

elever repræsenteres i skolernes bestyrelser uden stemmeret.

Ministeriet har anbefalet bestyrelserne at følge de vejledende

vedtægter.

3.3. Uddannelse og arbejdsløshed

Regeringen har lige siden sin tiltræden arbejdet ihærdigt på at give

de unge bedre uddannelsesmuligheder. 32-punktsprogrammet »Flere

unge i gang« (1983) og »Ungdomsprogrammet« (1984-85) har medført

betydelige udvidelser. Der lægges afgørende vægt på, at de unge

bør søge uddannelse inden for fagområder, der fører frem til

beskæftigelse. Inden for både erhvervsuddannelserne og de

videregående uddannelser er der således i de senere år sket en

betydelig udvikling i retning af, at optagelseskapaciteten udvides

ved beskæftigelsesfagene og reduceres ved arbejdsløshedsfagene.

Denne omstilling af uddannelsessystemet er i overensstemmelse med

den redegørelse om forskning, uddannelse og teknologi, som jeg

afgav til folketinget i maj 1985.

Hvad specielt angår lære- og praktikpladssituationen kan jeg oplyse,

at den meget gunstige udvikling fra 1984, hvor der tilvejebragtes

næsten 5.000 flere pladser end året før, fortsætter i 1985. Alt

tyder på, at der i 1985 vil blive tilvejebragt yderligere mindst

2.000 flere pladser end i 1984. Også antallet af søgende går i

den rigtige retning. Selv om tallet svinger meget kraftigt i løbet

af året, er niveauet omkring 2.000 færre end i 1984.

Samtidig med indsatsen på udannelsesområdet er den registrerede

ledighed blandt unge kraftigt faldende.

I 1985 ligger ledighedsniveauet således ca. 10.000 lavere end i 1982,

og alene i 1985 er ledigheden faldet med ca. 7.000 i takt med de

forbedrede beskæftigelsesmuligheder. Antal unge i beskæftigelse er

fra 1982 til 1985 steget med godt 20.000 beskæftigede. De unges

ledighedsfald og beskæftigelsesstigning er større end de

tilsvarende opgørelser for voksne. De unge er altså i stand til at

øge deres andel af beskæftigelsen i forbindelse med de forbedrede

konjunkturer.

Denne udvikling vil fortsætte også ud over ungdomsåret.

3.4. Teknologi

Et vigtigt udtryk for regeringens opfattelse af teknologiens

betydning er gennemførelsen af det storstilede teknologiske

udviklingsprogram, hvor uddannelsesaspektet har en central plads.

Programmet skal på samme tid imødekomme erhvervslivets krav om

fornyelse og omstilling samt bane vejen for unges muligheder for

spændende beskæftigelsesmæssige udfordringer. Efterspørgslen efter

arbejdskraft vil ændre karakter. Der vil blive behov for flere

teknikere. Et udvalgsarbejde herom er netop startet med det formål

bl.a. at stimulere de unges interesse for tekniker- og

ingeniøruddannelserne.

Ikke mindst informationsteknologien vil få øget betydning. Jeg lægger

derfor stor vægt på at fremme unges kendskab hertil gennem

indførelse af datalære i såvel folkeskolen som i

ungdomsuddannelserne. Undersøgelser viser en kraftig vækst i

skolernes indkøb af edb-udstyr til undervisningsformål.

3.5. Miljø

Selv om der måske ikke kan peges på konkrete initiativer, der har

direkte relation til ungdomsåret, er det dog tydeligt, at

regeringen prioriterer miljøspørgsmål meget højt, bl.a. gennem

undervisning i miljøspørgsmål.

Den direkte sammenhæng mellem miljø og ungdom skal selvfølgelig ses i

den kendsgerning, at det er vores pligt at efterlade et miljø, som

nutidens unge kan trives i i fremtiden.

3.6. De sociale forhold

Mange unge har i dag store sociale problemer, der skal løses, og

regeringen prioriteter løsningen af disse problemer højt.

Mindst lige så væsentligt er det imidlertid at forebygge fremkomsten

af disse alvorlige sociale problemer, og det gøres bedst ved at

tilvejebringe de nødvendige uddannelses- og beskæftigelsesmæssige

muligheder for de unge, og som jeg tidligere har nævnt, er vi godt

i gang på det område.

3.7. Unge i fritidssamfundet

Ved revision af teaterloven og i arbejdet med breddeidrætten vil man

være opmærksom på unges særlige behov. Herudover kan jeg henvise

til min pjece. Jeg vil tilføje, at jeg er enig med Dansk Ungdoms

Fællesråd i, at vi må gøre noget særligt for de unge, der ikke

benytter sig af de eksisterende fritidstilbud. Blot må vi ikke

pådutte de unge nogen form for organisationstvang. Den er der

allerede for meget af i samfundet.

3.8. Ungdommens politiske manifestationer

Jeg imødeser med spænding og forventning den kommende kommunale

valgkamp, og jeg er ikke i tvivl om, at ungdommen vil markere sig

stærkere end nogensinde før.

3.10. Udveksling og rejser

Som bekendt blev der med virkning fra 1. januar 1985 oprettet et

informationscenter for studie- og udvekslingsrejser for unge.

Formålet er at oplyse om muligheder for studie- og

udvekslingsrejser i udlandet for unge, dvs. rejser med

uddannelsesaspekter i bred forstand. Centret får et årligt tilskud

på 150.000 kr. fra undervisningsministeriet.

3.11. Udvikling

Som jeg tidligere har sagt, finder jeg, at hele dette mægtige

problemområde i forvejen behandles af så mange forskellige

internationale organisationer, at jeg ikke finder det

hensigtsmæssigt at tage særlige initiativer i anledning af

ungdomsåret.

3.12. Ungdomsindsamlinger i ungdomsåret

Jeg vil blot minde om, at jeg gav tilladelse til, at gymnasieelever

kunne deltage i Operation Dagsværk i marts måned uden at blive

noteret for en fraværsdag.

3.13. Fredsaktiviteter

Jfr. mine bemærkninger under pkt. 3.11.

Det er klart, at yderligere en række initiativer for unge ikke så

nemt kan indpasses i de foranstående punkter 3.1. til 3.13., der

altså ikke er udtømmende.

Lad mig blot supplere med enkelte yderligere punkter

- Gymnasiets indhold og struktur skal justeres, således at elevernes

motivation og deres uddannelses kvalitet øges. Der skal skabes

mulighed for utraditionelle fagkombinationer, der bl.a. omfatter

nye fag som teknologi og erhvervsøkonomi.

- Højere handelseksamen skal revideres med øget vægt på fremmedsprog,

ny teknologi og afsætningslære. Målet er en gradvis friere adgang

til såvel højere handelseksamen som højere teknisk eksamen.

- Forbedring af Statens Uddannelsesstøtte, hvor jeg først og fremmest

lægger vægt på at kunne nedsætte aldersgrænsen for

forældreindkomstafhængige stipendier.

Afslutningsvis kan jeg love, at jeg til enhver tid er åben over for

nye muligheder, der ydeligere kan forbedre ungdommens forhold -

også når ungdomsåret er udløbet.

For god ordens skyld gør jeg opmærksom på, at jeg sender kopi af

dette brev til folketingets udvalg vedrørende ungdomspolitik.

Venlig hilsen

Bertel Haarder

DUF

Dansk Ungdoms Fællesråd

30. januar 1986

Til folketingets ungdomspolitiske udvalg.

Skriftlig udtalelse i forbindelse med Dansk Ungdoms Fællesråds

foretræde for folketingets ungdomspolitiske udvalg torsdag den 30.

januar kl. 15.00.

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) har, siden folketinget besluttede at

nedsætte et særligt ungdomspolitisk udvalg, søgt en tæt kontakt

til udvalget for at sikre en dialog mellem politikere og

ungdomsorganisationer. Det har for DUF medført en forøget mulighed

for at få skabt en politisk debat om de ungdomspolitiske

initiativer, som DUF har ønsket at fremme - dels gennem vor

deltagelse i regeringens ungdomsudvalgsarbejde - dels gennem det

ungdomspolitiske handlingsprogram, som ved en tidligere lejlighed

er blevet præsenteret for folketingets ungdomspolitiske udvalg.

Der har været forventninger til resultatet af folketingsudvalgets

arbejde, og DUF imødeser i spænding den beretning, som udvalget nu

skal afslutte sit arbejde med.

I forbindelse med afslutningen af udvalgets arbejde ønsker DUF med

denne henvendelse at fremme nogle meget konkrete ønsker, som det

er vort håb at udvalget vil inddrage i sine endelige overvejelser.

Med regeringens ungdomsudvalg, ungdomsårskampagnen og det særlige

udvalg vedrørende ungdomspolitik blev der tilvejebragt en mulighed

for at fremme mere tværgående og helhedsorienterede

ungdomspolitiske initiativer. Det har for DUF været væsentligt, at

ungdomspolitikken ikke blev isoleret til et enkelt ministerium

eller en sektor. Blandt de vigtige emner kan peges på sammenhængen

mellem uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold, indsatsen mod

ungdomsarbejdsløsheden, den socialt forebyggende og opsøgende

indsats, unges økonomiske forhold, kultur- og fritidsaktiviteter

for unge, unges medindflydelse og forsøgs- og

udviklingsinitiativer på ungdomsområdet. Samtidig finder DUF det

væsentligt, at der fortsat gøres en stor indsats for at løse de

store sociale og økonomiske problemer for en lang række unge.

Der er således al mulig grund til at fortsætte det ungdomspolitiske

arbejde, og Dansk Ungdoms Fællesråd mener derfor, at det

ungdomspolitiske udvalg i sin beretning bør pege på nødvendigheden

af, at der nedsættes et særligt kontaktudvalg mellem rgeringen og

Dansk Ungdoms Fællesråd, som kan behandle løbende ungdomspolitiske

spørgsmål samt forestå et udviklingsarbejde vedrørende

helhedsorienterede ungdomspolitiske initiativer.

Som et andet væsentligt initiativ ønsker DUF, at der som foreslået i

DUFs ungdomspolitiske handlingsprogram afsættes midler til et

3-årigt udviklingsprogram, hvor der især skal lægges vægt på

lokale ungdomspolitiske initiativer i offentlig såvel som i privat

regie, som sigter mod at realisere en helhedsorienteret indsats

over for ungdomsgruppen. Der skal lægges vægt på fremtidsrettede

initiativer inden for den socialt foebyggende virksomhed, unges

forhold til ny teknologi samt foranstaltninger inden for

uddannelsessystem og arbejdsmarked. Der skal desuden lægges vægt

på at yde støtte til aktiviteter, hvor unge bliver inddraget i

beslutningsprocesserne og derigennem stimuleres til et

samfundsengagement.

Jens Skipper Rasmussen

Formand for Dansk Ungdoms Fællesråd

Samråd for Ungdomsudveksling (SAFU)

v/ formand Olaf Gerlach Hansen

København, 21. maj 1985

Ungdomspolitisk udvalg - Folketingets sekretariat

Ved SAFUs foretræde for ungdomspolitisk udvalg den 8. maj blev der af

et udvalgsmedlem spurgt, om SAFU havde givet de skitserede

problemområder en prioritering, hvilket vi på daværende tidspunkt

måtte svare benægtende til. Efter nærmere overvejelser har vi

imidlertid udarbejdet en prioritering, som hermed fremsendes med

nogle enkelte kommentarer.

Vi foreslår 2 sideordnede prioriteringer. Den ene vedrører »mindre«

problemer, som relativt let gennem formelle og/ eller

administrative ændringer vil kunne løses uden direkte økonomiske

konsekvenser. Den anden vedrører de noget »større« sager, som

koster noget og kræver nærmere overvejelser og diskussioner.

»Administrative« problemer

1) Opholdstilladelser for udlændinge til Danmark (jfr.

»Udveksling-Uddannelse«, pkt. 2.3.1.)

2) Formelle procedureproblemer (vedrørende opholdstilladelser etc.) i

forbindelse med danskeres udveksling til udlandet (jfr.

»Udveksling-Uddannelse«, pkt. 2.3.2.)

3) Skattelovgivning og ungdomsudveksling (jfr.

»Udveksling-Uddannelse«, pkt. 2.1.)

4) Formel godskrivning af udvekslingsophold (jfr.

»Udveksling-Uddannelse«, pkt. 2.2.)

5) Statens Uddannelsesstøtte i forbindelse med studie- og

udvekslingsrejser.

6) »Venteliste'problem ved optagelse på EFG for unge, der har været

på udveksling.

»Økonomiske« problemer

1) Information om ungdomsudveksling (jfr. »Udveksling-Uddannelse«,

pkt. 2.5. og bilag A)

2) Oplysningsarbejde om internationale forhold i Danmark (jfr.

»Udveksling-Uddannelse«, pkt. 3.2. og bilag B)

3) Tilskudsordninger vedrørende deltagelse i udvekslingsophold (jfr.

»Udveksling-Uddannelse«, pkt. 3.1. og bilag C)

4) Arbejdsløshedslovgivning og ungdomsudveksling (jfr.

»Udveksling-Uddannelse«, pkt. 2.4.)

Endelig foreslår vi, at udvalget vurderer mulighederne for en samlet

løsning for den internationale ungdomsudveksling. Her tænkes både

på udvekslingernes økonomi og på det problem, at

ungdomsudvekslingen ikke har nogen klart identificerbar modpart i

statsadministrationen (jfr. »Udveksling-Uddannelse«, pkt. 4).

Med venlig hilsen

Samrådet for Ungdomsudveksling

Olaf Gerlach Hansen

Bilag A

Vedrørende: Information om ungdomsudveksling

Baggrund

Informationsarbejdet om ungdomsudveksling er i det forløbne år blevet

styrket igennem oprettelsen af »Informationscenter for studie- og

udvekslingsrejser m.v. for unge« (ICU). Dette centers

arbejdsområde og økonomi kan dog kun dårligt opfylde det behov,

som de ikke-statslige ungdomsudvekslingsorganisationer har på

dette område.

Der er behov for en koordineret indsats, som over for offentligheden

markedsfører de tilbud, ungdomsudvekslingsorganisationerne giver.

SAFU er allerede gået i gang med at undersøge mulighederne for at

koordinere informationsarbejdet, de involverede organisationer

allerede foretager.

Indhold

Det konkrete indhold af et fælles informationsarbejde kan bl.a. være

følgende

- En årlig fælles udvekslings-avis, der bredt orienterer om de

muligheder, de forskellige organisationer kan tilbyde. Denne avis

skal komme meget bredt ud (jfr. DIS' »Den frie rejse«).

- Fælles kampagner på skoler etc. under mottoet »Ud af skolen - ud at

rejse«. Disse arrangementer planlægges i fællesskab og giver unge

en mulighed for at orientere sig om de muligheder, et

udlandsophold formidlet gennem SAFUs organisationer giver.

- Oplysningscentral/ informationscenter, hvor alle oplysninger om

ikke-offentlig ungdomsudveksling samles. Denne central kunne også

være udfarende og være med i planlægningen af den fælles avis og

kampagner.

Et sådant arbejde vil kunne sikres, såfremt ICU udvides med en 1/2

tids-medarbejder (evt. fuldtids), hvis særlige arbejsområde bliver

informationsarbejdet i forhold til de frivillige

ungdomsudvekslingsorganisationer.

Økonomi

Vi regner med, at en udvidelse af ICU, som det er skitseret ovenfor,

vil kræve økonomisk tilskud i en størrelsesorden af 2-300.000 kr.,

idet der dels skal sættes penge af til løn, dels til en fællesavis

og andre aktiviteter.

Bilag B

Vedrørende: Oplysningsarbejde i Danmark om internationale forhold

Baggrund

Deltagere på udvekslingsrejser udfører i mange tilfælde et

værdifuldt oplysningsarbejde om internationale forhold efter

hjemkomsten. Initiativerne og det meget store

»oplysningspotentiale«, der ligger i de unge, udnyttes dog kun i

ringe omfang fuldt ud, dels p.g.a. manglende »professionel« viden

om formidling, internationale forhold m.v. og dels p.g.a.

mangelfuld økonomisk støtte gennem de eksisterende ordninger til

de unge.

Indhold

SAFU har på denne baggrund taget initiativ til et forsøgsprojekt, der

har til formål at udvikle oplysningsarbejdet om internationale

forhold, bl.a. ved at lade de unge indgå i mere strukturerede

kursusforløb vedrørende formidling, internationale forhold m.v.

Forsøgsarbejdet skal finde sted i Århus og Vejle amt og begrænser

sig til i første omgang at omfatte udvekslingen med den 3. verden.

Forsøgsarbejdet vil være nødvendigt for at konkretisere de mere

præcise behov og betingelser for på længere sigt at støtte

oplysningsarbejdet om internationale forhold i Danmark.

Forsøgsarbejdets resultater bør indgå i det forberedende arbejde

til den ny folkeoplysningslov.

Økonomi

Projektet søges finansieret gennem en ansøgning til den af

undervisningsministeriet administrerede bevilling til

udviklingsarbejde inden for folkeoplysning og voksenundervisning

(jfr. folketingsbeslutningen om et 10-punktsprogram for

voksenundervisning og folkeoplysning).

På kort sigt vil en anbefaling af forsøgsprojektet derfor være meget

ønskværdig. I øvrigt henvises også specielt til

»Udveksling-Uddannelse«, s. 29-30.

Bilag C

Vedrørende: Tilskudsordninger vedrørende deltagelse i

udvekslingsophold

Baggrund

En af de største begrænsninger ved den internationale

ungdomsudveksling i dag er, at den generelt er baseret på 100 pct.

egenfinansiering (jfr. »Udveksling-Uddannelse«, pkt. 1.3.). Dette

er et stort problem i den eksisterende ungdomsudveksling og et

endnu større problem for udviklingen af nye udvekslingsprogrammer

inden for utraditionelle områder.

Indhold

Økonomiske støtteordninger for international ungdomsudveksling kan

tænkes udformet på mange forskellige måder. Det vil under alle

omstændigheder være vanskeligt at gøre op, hvor stort et beløb det

vil være rimeligt at kanalisere gennem en støtte. Det er et

politisk spørgsmål.

Økonomi

Et udgangspunkt kunne være den eksisterende statsstøtte, der gives

til højskoleophold, idet højskoleophold omkostningsmæssigt pr. uge

er sammenlignelige med de fleste typer udveksling. En statsstøtte

givet i samme beløbsstørrelse og efter samme kriterier (dog med

lavere nedre aldersgrænse) ville i 1985-tal have beløbet sig til

Helårsudveksling (48 uger)

600 deltagere * 6.000 kr./ deltager = 3,60 mill. kr. 3 måneders udveksling (12 uger): 300 deltagere * 3.000 kr./ deltager = 0,90 mill. kr. 1 måneds udveksling (4 uger): 650 deltagere * 1.000 kr./ deltager = 0,65 mill. kr. --------------------------------------------------------------------- I alt for 1550 deltagere 5,15 mill. kr.

Deltagerantallet er korrigerede tal fra statistikken i

»Udveksling-Uddannelse«. Støtten til helårsudvekslinger

forudsætter en gennemsnitlig socialindkomst hos deltagernes

forældre på mellem 156.522 kr. og 168.131 kr. Støtten til de

øvrige udvekslinger forudsætter en gennemsnitlig socialindkomst

for deltagerne på mellem 92.724 kr. og 107.208 kr.

Det skal understreges, at ovenstående er baseret på en række højst

diskutable forudsætninger, ligesom det ikke er overvejet, om

bestemte typer udveksling specielt skal støttes.

Opmærksomheden skal i denne sammenhæng endvidere henledes på de

diskussioner og initiativer vedrørende ungdomsudveksling, der i

øjeblikket finder sted i Nordisk Råd og EF.

Arbejderbevægelsens

Ungdomsbeskæftigelsesudvalg

Torveporten 25, 2500 Valby

Baggrundsnotat om realisering af regeringens ungdomsprogram 1984/85

ABUBU har medio marts 1985 undersøgt realiseringsgraden af de i

»Ungdomsprogrammet for 1984/ 85« indeholdte uddannelsespladser. I

1984 skulle totalt etableres 12.000 ekstraordinære uddannelses- og

lære/praktikpladser.

ABUBU har kunnet konstatere at der er realiseret ca. 3.000 af disse

pladser!

Undervisningsministeren har i et svar til Søren Nørgaard-Sørensen af

1. marts 1985 givet sit bud på, hvor mange og hvilke

uddannelsespladser der er realiseret. Heri anføres realisering af

5.000 »ungdomsprogram-pladser« samt andre 5.000 lære- og

praktikpladser.

Efterfølgende er opstillet (1) Ungdomsprogrammets anførte antal

pladser; (2) ABUBUs opgørelse over realiserede pladser samt (3)

Undervisningsministerens opgørelse over realiserede pladser.

Forudsætninger

Ved vurdering af udviklingen skal Ungdomsprogrammets forudsætninger

tages i betragtning. Merkapaciteten skal således ses i forhold til

den vedtagne finanslov for 1984. Og da ungdomspakken i februar

1984 blev fremlagt, var der allerede i finansloven beregnet en

forøgelse på 2.000 pladser! Ungdomsprogrammets 84-udvidelse på

12.000 pladser skal således lægges oven i de 2.000. Og hertil

kommer, at der i Ungdomsprogrammet endvidere forudsættes oprettet

3.000 flere lære- og praktikpladser i 1984 i.f.t. 1983 som en

ordinær udvidelse. Ungdomsprogrammets 6.000 ekstra lære- og

praktikpladser skal således lægges oven i de 3.000, der er

forudsat etableret ekstra ad ordinær vej.

Haarders vurdering

I sit svar til Søren Nørgaard-Sørensen opregnes 10.000 ekstra

uddannelses-, lære- og praktikpladser - og programmet skønnes

således opfyldt. Imidlertid holder denne sammentælling ikke.

Selv om vi tager udgangspunkt i Haarders vurdering af realiserede

pladser, som ifølge ABUBUs undersøgelser er 2.000 pladser for højt

vurderet (se senere), så er der ikke engang 5.000 realiserede

pladser! Det skyldes først og fremmst Haarders manipulation med de

ekstra lære- og praktikpladser.

Haarders regnestykke ser i al sin enkelhed således ud

Oprettede uddannelsespladser 5.000 Oprettede lære- og praktikpladser 5.000 --------- I alt 10.000 ---------

Ser vi på de 5.000 lære- og praktikpladser, så er de mere end

luftige. For det første er der på baggrund af

Arbejdsdirektoratets og Danmarks Statistiks seneste opgørelse tale

om 3.500 flere pladser i 1984 set i forhold til 1983. Heraf er de

3.000 imidlertid forudsat oprettet ordinært i ungdomsprogrammet.

Det vil sige, der er 500 pladser - i modsætning til de 5.000,

Haarder opfører. Oven i dette har Haarder i sin opgørelse over

uddannelsespladser allerede medregnet de oprettede lære- og

praktikpladser i form af kombinationsaftaler (300-900) og HMX, som

influerer på lærlingestatistikken (1.200) - tilsammen ca. 2.000

lære- og praktikpladser, som allerede er talt med eön gang!

Trækkes disse fra i ungdomsprogrammet, kommer vi frem til en

realiseringsgrad på 3.000 pladser - og det er endda fortsat på

grundlag af Haarders egen optælling.

Haarders regnestykke ser - efter at »skolelæreren« har rettet det -

således ud

Oprettede uddannelsespladser 3.000 Oprettede lære- og praktikpladser 500 ------- I alt 3.500 -------

- som jo skal ses i relation til Ungdomsprogrammets 12.000 pladser,

hvoraf 6.000 skulle være ekstra lære- og praktikpladser!

Hertil kommer så, om Haarders vurdering af realiserede pladser i

forhold til Ungdomsprogrammet er realistisk. Nu er der tale om en

foreløbig opgørelse, og ABUBU har også haft vanskeligheder med at

få de nødvendige oplysninger. Men vi er mere end overbeviste om,

at vor vurdering på 3.000 pladser er langt mere reel end Haarders

bud på 5.000 (og det er vel at bemærke, inden lære- og

praktikpladserne modregnes).

Vi kan således dokumentere, at antallet af kombiaftaler for 1984 er

119, hvilket fremgår af Arbejdsdirektoratets lære- og

praktikopgørelse pr. 31. december 1984. Hvor Haarder har sine

300-900 pladser fra, er os en gåde.

HMX-pladser udviser den største afvigelse på opgørelsen. ABUBU har

baseret det anslåede antal ekstra pladser på 100 på baggrund af

Arbejdsdirektoratets lære- og praktikpladsopgørelse pr. 31.

december 1984, idet HMXere indgår under lærlingeaftaler under HK.

Den meget lille stigning, der her kan konstateres, er efter ABUBUs

vurdering udtryk for max. en stigning på 100 HMXere.

For så vidt angår uddannelsesydelsen så er 100 et meget optimistisk

skøn. Pr. 30. september 1984 var således kun indgået 71

uddannelsesaftaler med uddannelsesydelse, og på dette tidspunkt

var alle relevante uddannelser påbegyndt.

Dette er blot nogle få bemærkninger - yderligere oplysninger kan

indhentes hos Svend-Aage Laxager, ABUBU, Torveporten 25, 2500

Valby, telefon: 01 - 16 56 00.

LANDSFORENINGEN DANSKE KLUBFOLK

Store Kongensgade 79, 3. sal - 1264 København K

16. september 1985

Til regeringens/ folketingets Ungdomspolitiske Udvalg

Vedlagt fremsendes 60 eksemplarer af Landsforeningens oplæg, i

forbindelse med vores foretræde for udvalget onsdag den 18.

september.

Materialet vil blive uddybet mundtligt.

Med venlig hilsen

p.f.v.

Urban Braeuner

Ungdomsklubberne nu og i fremtiden

»Og jo mere det enkelte individ styrkes, jo mere selvfølelse, den

enkelte får, jo bedre er han eller hun til at samarbejde, og jo

mere får han eller hun at give fællesskabet«.

Dette er sagt af Per Møller i en samtale med Aarhuus Stiftstidende

søndag den 11. august 1985, og danner en udmærket baggrund for

ungdomsklubbernes opgaver.

2 klubtyper

I øjeblikket findes de under 2 lovgivningsregis, nemlig efter Kap. II

i fritidsloven og § 69 i bistandsloven. Altså to forskellige

typer, som ud fra en overfladisk betragtning tilsyneladende er

ens. Eller har de forskellige opgaver og opfylder forskellige

behov i ungdommen?

Alle er enige om, at fritiden vil spille en øget rolle i fremtiden,

og derfor er de fritidsvaner, der grundlægges i ungdommen,

afgørende for et godt voksenliv.

Forskelle i ungdommen

I billedet af de unges fritid tegner der sig en stigende tendens til,

at en stor gruppe har en passiv og dermed fattig fritid.

Dokumentation herfor har det tidligere ungdomsudvalg bl.a.

leveret, hvor op imod en 40-45 pct. af de 13-19 årige står uden

for nogen form for organiseret fritid - såvel kommunalt som

foreningsorganiseret. Det er ligeledes en gammelkendt sandhed, at

de unge med skolesucces er de mest fritidsaktive - altså nærmest

er overbebyrdede - og omvendt de andre med skolenederlag de mest

fritidspassive. På trods af mange valgmuligheder har de ikke evnen

eller selvtilliden til at gå løs på verden. De isolerer sig fra

fællesskabet i grupper, der kapper næsten alle tråde til

samfundslivet. De mest afvigende er jo nok så kendte gennem

massemediernes reportager.

Fritidslovens klubbers målgruppe

Alle unge har behov for et samlingssted til afslapning og fornøjelse.

Et sted som er et nødvendigt supplement til de mere målrettede

fritidsaktiviteter, og denne funktion varetages udmærket inden for

fritidslovens regi. Kort sagt er disse klubbers naturlige

målgruppe de unge, der kan og vil selv, og behovet er en almen

fritidsmæssig indsats.

Bistandslovens klubbers målgruppe

For den anden gruppe af unge kan der gives nok så mange tilbud. De

modtager dem ikke, og er med deres aktiviteter kilde til megen uro

med kedsommelighedshærværk og bandelignende virksomhed. De

modtager dem ikke alene af den grund, at de ikke tør udfordre

skæbnen med mulighed for endnu et nederlag. Her er behovet en

egentlig social indsats. Og den varetages bedst af sociale

klubber, dels som integreret del af det øvrige sociale system,

dels fordi de udgør en fleksibel institutionstype, hvor

ressourcerne kun sættes ind, præcis hvor behovet måtte være i den

enkelte kommune. Og målet er gennem alsidige aktiviteter at få dem

til at kunne selv, at føle deres eget værd, at give dem succes,

således at de af egen kraft kan vælge, og ikke indskrænke deres

valg til for snævre aktiviteter.

Nogle vil givetvis sige - hvorfor dele ungdommen op på den måde. De

bør alle være sammen. Svaret er enkelt nok: det gør de selv!!! De

svagere skydes ud, fordi de ikke har færdigheder eller

adfærdmåder, der kan gøre sig gældende hos de mere velfungerende

unge.

Indsatsen skal være mere dybtgående og længerevarende over for disse

unge, på samme måde som man har erkendt det i de specielle 10-11

klasser.

Forskellige behov

Disse to klubtyper er altså udtryk for forskellige behov, og hvilken

der vælges skal være ud fra lokalsamfundets behov. En ensidig

satsning på den ene eller den anden type, vil overlade store

grupper af unge til sig selv med en svag tilknytning til

samfundslivet.

De 18-25 årige

Konklusion

Et særligt problem findes i gruppen af de 18-25-årige som endnu ikke

er parate til at fungere i og styre deres fritidsliv uden klubben

som bagmand. Ligeledes ved vi, at ungdomstiden i almindelighed

forlænges på grund af den udvidede uddannelsestid. Mulighed for et

klubliv efter det 18. år bør derfor eksistere.

Det regelsæt, som lovgiverne kan sætte for kommunernes

ungdomsarbejde, skal efter vores opfattelse også indeholde flg.

elementer.

- at kommunerne sikres selvbestemmelse vedrørende det regi, de måtte

ønske at placere deres ungdomsklubber i, jfr. den økonomiske

ligestilling af de to klubtyper. Afhængig af behov i socialt

(bistandsloven) eller kulturelt (fritidsloven) regi.

- At aldersgrænser for begge klubtyper udvides til at omfatte de

18-25-årige.

LDK - Landsforeningen af Danske Klubfolk er en faglig organisation

for ansatte i fritids- og ungdomsklubber, såvel i fritidslovs- som

bistandslovsregi.

Som svar på en forespørgsel i folketinget den 29. januar 1985 stillet

af socialdemokratiet gav statsministeren, arbejdsministeren og

undervisningsministeren en redegørelse for regeringens politik på

en række områder, der havde særlig betydning for de unge. Som

afslutning på forespørgselsdebatten vedtoges følgende forslag om

motiveret dagsorden: »Med det sigte at give de unge reelle

muligheder for medindflydelse i samfundet, uddannelse og arbejde

beslutter folketinget at nedsætte et særligt udvalg på 17

medlemmer og stedfortrædere for bl.a. at behandle rapporterne fra

regeringens ungdomsudvalg.«

Udvalget blev valgt den 7. februar 1985 og på ny den 2. oktober 1985

og har afholdt en række møder i folketingsåret 1984-85 -

henholdsvis i indeværende folketingsår. Der er herunder blevet

stillet spørgsmål til skriftlig besvarelse til samtlige ministre,

ligesom der har været afholdt samråd med statsministeren og med

undervisningsministeren, der af regeringen er udpeget som

ansvarlig minister for ungdomsåret.

De stillede spørgsmål har især haft til formål at belyse de enkelte

ministeriers særlige initiativer i anledning af ungdomsåret.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlige og/ eller skriftlige

henvendelser fra

Arbejderbevægelsens Ungdomsbeskæftigelsesudvalg,

Arbejderbevægelsens Sønderjydske Landsforening,

Danmarks socialdemokratiske Ungdom, DSU,

Dansk Festival Forum,

Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF,

Fødevarehandelens Fællesråd,

Konservativ Ungdoms Landsorganisation,

Koordinationsgruppen af Arbejdsløsheds- og Ungdomsgrupper i Danmark,

Arbejdsløshedshuset,

Koordinations- og initiativgruppen vedr. beskæftigelsesfremmende

foranstaltninger i Århus amt, beskæftigelsessekretariatet,

Landsforeningen danske Klubfolk, LdK,

Lejernes LO - Kollegiesektionen,

Plejeforældrenes Landsforbund, PLF,

Samrådet for Ungdomsudveksling, SAFU,

Ungdomsårssekretariatet og

Venstres Ungdom.

Nogle af disse henvendelser er medtaget som bilag til beretningen.

Undervisningsministeren har ved flere lejligheder redegjort for

regeringens initiativer over for de unge i 1985 - senest i

følgende notat af 5. december 1985

»Regeringens initiativer omfatter 2 felter, hvoraf det sidste vejer

absolut tungest

1. Initiativer specielt i anledning af ungdomsåret.

2. Regeringens ungdomspolitik samt den generelle genopretningspolitik

med betydning også for de unge.

Hvad angår det første, har jeg som regeringens ansvarlige for

ungdomsåret bedt Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) om at koordinere

årets aktiviteter, og DUF har til dette formål oprettet et særligt

ungdomsårssekretariat. DUF har fået 1,5 mill. kr. til støtte af

forskellige aktiviteter, suppleret med et yderligere tilskud på

250.000 kr. af de »almene« tipsmidler.

Der er herved lagt vægt på, at ungdomsåret er ungdommens år og ikke

regeringens, ligesom inddragelsen af DUF bedst sikrer, at

aktiviteterne gennemføres i overensstemmelse med et af

ungdomsårets temaer, nemlig »deltagelse«.

Ud over de initiativer, der tages specielt i anledning af

ungdomsåret, lægger regeringen vægt på en generel økonomisk

politik, hvis positive virkninger også kommer ungdommen til gode,

samt en ungdomspolitik, der på konkrete områder bidrager til at

fremme unges muligheder.

Inden for uddannelsesområdet arbejdes der med at øge elevindflydelse

og -ansvar i folkeskolen, ungdomsskolen og ungdomsuddannelserne.

Jeg agter at udsende en pjece med titlen: »At bestemme selv - med

ansvar for konsekvenserne«, der peger på nye ansvarsområder

vedrørende undervisningens rammer. Gældende regler giver

betydelige muligheder, som måske ikke altid erkendes - og hvor det

ikke er tilstrækkeligt, må man være åben over for ændringer. Det

overvejes for folkeskolens vedkommende at lovfæste elevrådene og

udvide elevindflydelsen gennem en formel høringsret for elevråd.

Som led i frikommuneprojektet påtænkes forsøg med

»skolebestyrelser« eller »skoleråd«. Også på erhvervsskolernes

område vil der ske en styrkelse af elevindflydelsen.

Hvad angår unges uddannelsesmuligheder, har regeringen fremlagt

32-punktsprogrammet »Flere unge i gang« (1983) og

»Ungdomsprogrammet« (1984-85), der har medført betydelige

udvidelser af uddannelseskapaciteten. Der lægges afgørende vægt

på, at de unge bør søge uddannelse inden for fagområder, der fører

frem til beskæftigelse. Inden for erhvervsuddannelserne og de

videregående uddannelser er der således i de senere år sket en

betydelig udvikling i retning af, at optagelseskapaciteten udvides

ved beskæftigelsesfagene og reduceres ved arbejdsløshedsfagene.

Denne omstilling af uddannelsessystemet er i overensstemmelse med

den redegørelse, som blev afgivet til folketinget i maj 1985.

Vedrørende Statens Uddannelsesstøtte agter jeg snarest at fremlægge

reformforslag, der indebærer en forbedring af støtten, bl.a.

gennem en nedsættelse af aldersgrænsen for forældreuafhængighed.

I regeringens teknologiske udviklingsprogram har uddannelsesaspektet

en central plads. Programmet skal på samme tid imødekomme

erhvervslivets krav om fornyelse og omstilling samt bane vejen for

unges muligheder for spændende beskæftigelsesmæssige udfordringer.

Efterspørgslen efter arbejdskraft vil ændre karakter. Der vil

blive behov for flere teknikere. Et udvalg med Steffen Møller som

formand arbejder under højtryk med det formål bl.a., at stimulere

de unges interesse for tekniker- og ingeniøruddannelserne.

Ikke mindst informationsteknologien vil få øget betydning. Der lægges

stor vægt på at fremme unges kendskab hertil gennem indførelse af

datalære i såvel folkeskolen som ungdomsuddannelserne.

Undersøgelser viser en kraftig vækst i skolernes indkøb af

edb-udstyr til undervisningsformål.

Hvad specielt angår lære- og praktikpladssituationen kan det oplyses,

at den meget gunstige udvikling fra 1984, hvor der tilvejebragtes

næsten 5.000 flere pladser end året før, fortsætter i 1985. Alt

tyder på, at der i 1985 vil blive tilvejebragt yderligere 4-5.000

pladser end i 1984. Antallet af søgende ligger i 1985 på et

niveau, der er 2.700 lavere end i 1984.

Beskæftigelsessituationen for lære- og praktikpladssøgende fremgår af

nedenstående tabel fra arbejdsdirektoratet

--------------------------------------------------------------------- Beskæftigelsessituation ultimo september 1985 Efg-praktikpladssøgende Lærepladssøgende Antal Pct. Antal Pct. --------------------------------------------------------------------- I arbejde 1.495 21 586 18 Under uddannelse 706 10 277 9 Ledig 4.456 63 2.195 69 Andet 464 6 125 4 --------------------------------------------------------------------- I alt oplyst 7.121 100 3.183 100 --------------------------------------------------------------------- Uoplyst 1.357 851 --------------------------------------------------------------------- I alt 8.478 4.034 ---------------------------------------------------------------------

»I arbejde« omfatter i denne forbindelse arbejde af mindst 15 timers

varighed ugentlig, mens uddannelse omfatter uddannelser af mindst

6 måneders varighed. Kategorien »andet« omfatter bl.a.

beskæftigelsesarbejder, specialarbejderkurser m.v.

Samtidig med indsatsen på uddannelsesområdet er den registrerede

ledighed blandt unge kraftigt faldende. Ifølge Danmarks Statistik

kunne arbejdsløsheden for unge under 25 år i september måned

1983-85 opgøres til følgende

1983: 74.100

1984: 66.700

1985: 56.100

Altså et fald på knap 25 pct. i løbet af 2 år. Antal unge i

beskæftigelse er fra 1982 til 1985 steget med godt 20.000

beskæftigede. De unges ledighedsfald og beskæftigelsesstigning er

større end de tilsvarende opgørelser for voksne. De unge er altså

i stand til at øge deres andel i beskæftigelsen i forbindelse med

de forbedrede konjunkturer.

Unges ledighedsgrad fremgår af nedenstående oversigt over antal

16-24-årige berørt af ledighed fordelt efter ledighedsgrad i

perioden 1. oktober 1984 til 30. september 1985

Ledighedsgrad i årsperioden antal 16-24-årige pct. 0,001-0,200 88.200 46 0,201-0,400 43.300 22 0,401-0,600 30.500 16 0,601-0,800 17.900 9 0,801-1,000 13.500 7 --------------------------------------------------------------------- Antal personer i alt 193.400 100 Gennemsnitlig ledighedsgrad 0,310 Gennemsnitligt antal ledige 60.000

Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik 19. november 1985.

Regeringen har i 1985 fået folketingets tilslutning til en omlægning

af den såkaldte lov 488-indsats mod ungdomsarbejdsløsheden.

De bedste af de ekstraordinære og midlertidige aktiviteter

videreføres som mere permanente tilbud, hvor kommuner og

amtskommuner får større mulighed for at tilrettelægge indsatsen i

forlængelse af deres hidtidige meget omfattende og betydningsfulde

medvirken. (Amts)kommunerne skulle i 1984 bruge 962 mill. kr.,

brugte 1.106 mill. kr. (+ 15 pct.) og viste dermed en

ansvarsbevidsthed, der støtter regeringens ønske om at fjerne

pligtbeløbet.

Det er dog besluttet, at pligtbeløbet også gælder i 1986. Pengene kan

i hovedsagen bruges til

- produktionsskoler (undervisningsministeriet),

- beskæftigelsesprojekter for unge til erstatning for

jobskabelsesordningen (arbejdsministeriet),

- løntilskud ved ansættelse af unge i private virksomheder

(arbejdsministeriet).

Staten yder tilskud til disse aktiviteter.

Også på vejledningsområdet tager regeringen initiativer. I

forlængelse af loven om ungdomsvejledning og visse

uddannelsesforanstaltninger agter jeg at styrke og eventuelt

udbygge det lokale samarbejde mellem de eksisterende

vejledningsordninger. Parallelt hermed vil arbejdsministeren

sikre, at det regionale samarbejde mellem de forskellige

vejledningsinstanser kommer til at foregå mere gnidningsfrit end

tidligere.

Endelig vil der blive igangsat en undersøgelse af den

vejledningsindsats, vi tilbyder de unge i dag. Det skal vurderes,

om vejledningen kan bidrage til at øge tilgangen til

beskæftigelsesfag samt rokke ved det kønsbestemte uddannelsesvalg.

Hvad angår ungdomsråd i kommunerne, har regeringen flere gange

fremhævet vigtigheden af, at der lokalt tages initiativer - ikke

mindst af de unge selv - til øget ungdomsindflydelse. På frivillig

basis har 34 kommuner allerede oprettet en form for ungdomsråd -

flere af dem i anledning af ungdomsåret. Yderligere 46 kommuner

påtænker at oprette et ungdomsråd eller har spørgsmålet under

overvejelse.

Ungdomsrådenes succes afhænger i meget høj grad af, om de unge selv

viser engagement og aktivt går ind i arbejdet.

Med virkning fra 1. januar 1985 er der oprettet et informationscenter

for studie- og udvekslingsrejser for unge. Formålet er at oplyse

om muligheder for sådanne rejser med uddannelsesaspekter i bred

forstand. Centret får et årligt tilskud på 150.000 kr. fra

undervisningsministeriet.'

Et mindretal (det konservative folkepartis, venstres,

centrum-demokraternes og kristeligt folkepartis medlemmer af

udvalget) ønsker i tilknytning til ministerens ovenstående notat

til udvalget i særlig grad at fremhæve bestræbelserne for at

styrke unges indflydelses- og deltagelsesmuligheder i

samfundslivet, på uddannelsesinstitutionerne og på arbejdsmarkedet

samt generelt i det politiske liv og i den demokratiske

beslutningsproces. Det er denne opgave, som fra mindretallets side

har været viet særlig opmærksomhed i ungdomsåret og dermed også i

ungdomsudvalget.

Derfor ønsker mindretallet og de partier, det repræsenterer, at

fremhæve det ønskelige i, at elevrådene snarest muligt lovfæstes,

samt at der gives en vejledning om en generel høringsret. I den

forbindelse kan undervisningsministerens pjece om øget elevansvar

tjene som et ideökatalog over mulige områder, hvor man lokalt kan

forsøge at give eleverne større medansvar og større

medindflydelse.

Men derudover er mindretallet af den opfattelse, at det er vigtigt,

at der ikke fra folketingets side via lovgivningen lægges for

stramme rammer for, hvad der skal være muligt, og hvad der ikke

skal være muligt, idet en decentralisering på dette område må være

at foretrække, fordi man herved kan tage størst muligt individuelt

hensyn til forholdene på den enkelte skole i den enkelte kommune.

Mindretallet finder det afgørende, at mødet med demokratiet for

eleverne fremtræder som et positivt og inspirerende møde. Man må

derfor være varsom med at give eleverne et ansvar, som ikke er

reelt, eller som de i realiteten ikke vil være i stand til at

administrere, og som derfor risikerer mere at afskrække fra end

befordre til et fremtidigt engagement i samfundslivet. Det betyder

bl.a., at elevernes indflydelse på undervisningen og dennes

tilrettelæggelse skal holdes inden for rammer, hvor denne kan

siges at være reel.

Mindretallet finder, at den største opgave for ungdomsåret ud over at

fortsætte de aktiviteter til gavn for ungdommen, som finder sted,

hvad enten det er ungdomsår eller ej, har været at styrke de unges

deltagelse. Dette gælder naturligvis ikke kun for eleverne i

folkeskolen, men også for unge alle andre steder. I den

forbindelse er det vigtigt at understrege de unges eget ansvar.

Således viser erfaringerne fra f.eks. afstemninger på gymnasier,

handelsskoler m.v. samt ikke mindst valgdeltagelsen ved valgene

til de videregående uddannelsers styrende organer med beklagelig

tydelighed, at lovgivning der sikrer større indflydelse til de

unge, ikke er ensbetydende med, at flertallet af de unge gør brug

af disse muligheder for at udøve medbestemmelsesret.

Mindretallet ønsker på denne baggrund at opfordre de unge og deres

organisationer til at fortsætte ungdomsårets bestræbelser på at få

flere medinddraget i den demokratiske beslutningsproces. Ikke

mindst må der fra alle sider gøres en stor indsats for også at få

de unge piger inddraget, idet det er en kendsgerning, at især

pigerne er passive tilskuere til det demokratiske politiske liv -

noget, der naturligvis præger billedet også videre op til de

demokratiske organer og det organiserede politiske foreningsliv.

Mindretallet ønsker at bidrage til at fortsætte bestræbelserne for at

medinddrage de unge bl.a. gennem et udvidet samarbejde med de

unges organistioner, herunder især de politiske

ungdomsorganisationer.

Skal de unge få lyst og vilje til at engagere sig i samfundslivet,

kræver det også, at der gives dem et ansvar, og især fordrer det,

at samfundet og myndighederne behandler unge som selvstændige

individer fra deres fyldte 18. år. I den forbindelse stiller

mindretallet store forhåbninger til den uddannelsesstøttereform,

som ministeren har bebudet, og især ønsker mindretallet at

fremhæve nødvendigheden af og det principielt ønskelige i, at

grænsen for forældreafhængighed nedsættes ganske betydeligt. I

første omgang fra 22 til 20 år. Dette vil være en væsentlig

forbedring af de unge uddannelsessøgendes økonomiske vilkår, men

er også udtryk for respekt for unge mennesker og en erkendelse af,

at de er selvstændige individer. Målet må efter mindretallets

opfattelse naturligvis være en nedsættelse af

forældreafhængigheden til 18 år, så snart der gives økonomiske

muligheder herfor.

Et andet mindretal (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis

medlemmer af udvalget) finder ikke, at udvalgsarbejdet har opfyldt

sin målsætning. Ifølge kommissoriet for udvalget, som det blev

vedtaget af folketinget den 29. januar 1985, skulle

udvalgsarbejdet finde sted med henblik på »at give de unge reelle

muligheder for medindflydelse i samfundet, uddannelse og arbejde .

. .«

Det må konstateres at denne målsætning langtfra er opfyldt. Det er

mindretallets opfattelse, at dette bl.a. skyldes regeringens

manglende initiativer på området og ikke mindst det forhold, at

man med den ene hånd har oprettet nye uddannelsespladser m.v. i et

vist begrænset omfang og med den anden hånd har forringet

uddannelsesmulighederne gennem de stadige nedskæringer på tekniske

skolers, specialarbejderskolers og andre uddannelsesinstitutioners

driftstilskud.

Regeringens egen hvidbog om ungdomsarbejdsløshed fra 1985 illustrerer

det aktuelle problem i ungdomsarbejdsløsheden. Medens flere unge

kommer i beskæftigelse direkte fra skolesystemet, ender ifølge

regeringens egne oplysninger mange uden for systemet, altså helt

uden for de mange tilbud og initiativer, som den tidligere

socialdemokratiske regering gennemførte i perioden 1979-1982.

40.000 unge er ifølge hvidbogen uden for arbejdsmarkedet.

Sandheden er, at regeringen simpelt hen ikke aner, hvad disse

40.000 unge laver eller for den sags skyld har noget bud på,

hvordan kontakten til denne ungdomsgruppe etableres.

En regering, der i et ungdomsår opgiver 40.000 unge, er efter

mindretallets mening ikke en ungdomsvenlig regering.

Hertil kommer de mange nedskæringer på

ungdomsarbejdsløshedsbekæmpelsen. Regeringen har gennem en række

nålestik nedskåret den aktive del af de initiativer, den tidligere

regering iværksatte, såsom jobskabelse, offentlige

praktikpladsaftaler, ungdomsgarantiforsøgene m.v.

Man har i stedet lænet sig tilbage og ventet på, at det almindelige

opsving i erhvervslivet som følge af udefra kommende

konjunkturforbedringer skulle hjælpe de unge i gang.

I et vist omfang er denne passive politik lykkedes, men samtidig er

nogle ungdomsårgange tabt og venter nu på en række nye initiativer

for at få kontakt med arbejdsmarkedet.

Midt i ungdomsåret slagtede regeringen jobskabelsen, der netop da var

begyndt at slå igennem i fuldt omfang. Denne af socialdemokratiet

og socialistisk folkeparti inspirerede lovgivning måtte ikke vise

sin positive virkning. Ud fra spinkle og ikke-underbyggede

argumenter om konkurrenceforvridning, der blev tilbagevist under

udvalgsarbejdet med regeringens erstatningslovgivning, slagtede

man jobskabelsen. Forunderligt var det i denne sammenhæng, at det

radikale venstre, der tidligere havde bidraget til, at

jobskabelsen blev en realitet, nu uden videre hoppede på

regeringens ideologiske vogn og gik med til slagtningen uden

forudgående rettergang. End ikke folketinget fik lov til at

diskutere jobskabelsen på baggrund af de tilgængelige statistiske

oplysninger, før øksen faldt.

Erstatningslovgivningen indeholdt flere forringelser af den statslige

og kommunale indsats imod ungdomsarbejdsløsheden. Man lagde op til

en opsplitning af de unge i to grupper, en med tilknytning til

arbejdsmarkedet og en uden denne tilknytning. Man søgte at fjerne

den kommunale forpligtelse til at afsætte midler til at bekæmpe

ungdomsarbejdsløsheden, men måtte opgive dette for året 1986. Til

gengæld ved ingen, hvad der skal ske i 1987. Man lagde loft over

statens indsats på området og skar i virkeligheden ned på

indsatsen midt i et ungdomsår.

Ungdommen blev således offer for regeringens udbredte sparepolitik.

Lovgivningen dikteredes ikke af hensynet til de ledige, men af

ønsket om at forbedre statsfinanserne.

På flere områder er indsatsen således forringet. Regeringen ønsker

åbenbart at klare ungdomsarbejdsløsheden ved at afvente faldet i

antallet af unge og tilgangen til arbejdsmarkedet. Det er en meget

passiv og negativ politik, der bestemt ikke klæder den nuværende

regering og dens støtteparti, det radikale venstre.

Heller ikke på andre områder end de ovenfor nævnte er det lykkedes

for ungdomsudvalget at få indflydelse eller at få sat aktiviteter

i gang på centralt plan. Mindretallet beklager dette, men hilser

med tilfredshed, at der er sket betydelig mere på decentralt plan,

hvilket mindretallet er enig i har været hovedhensigten.

Initiativerne bør opstå blandt de unge og deör, hvor de færdes.

Som et eksempel på, at arbejdet i udvalget har været trevent, kan

refereres til de henvendelser, Samrådet for Ungdomsudveksling

(SAFU) har rettet til udvalget, og som endnu ikke er behandlet

(der henvises til henvendelsen af 21. maj 1985, som er medtaget

som bilag til beretningen). Mindretallet har nu rejst denne sag

igen.

Mindretallet kan tilslutte sig, at det bør overvejes, om det

tidligere kontaktudvalg vedrørende ungdommen bør genetableres.

Udvalget afventer svar på spørgsmål herom.

Mindretallet beklager, at det kun i et meget ringe omfang har været

muligt at få regeringens ungdomsudvalgs forslag op til

realitetsforhandling i det ungdomspolitiske udvalg. Mindretallet

kan konstatere, at trods modviljen er flere af ungdomsudvalgets

forslag kommet til bearbejdning i folketingets andre udvalg. Dette

gælder bl.a. elevdemokrati, Statens Uddannelsesstøtte, der er til

behandling i folketingets uddannelsesudvalg, samt forslag til

lovændring vedrørende arbejdsgiverfinansieret

befordringsgodtgørelse for EFG-elever og lærlinge. Der er også

taget initiativ til løsning af de unges boligproblemer med

fremsættelse af beslutningsforslag, der behandles i boligudvalget.

Et flertal inden for mindretallet (socialdemokratiets medlemmer af

udvalget) har ud over de i fællesbidraget omtalte forhold søgt at

fremsætte forslag, der indebærer en fortsat intensivering af

arbejdet for at give de unge uddannelse og arbejde.

Der er tidligere fremsat forslag om landsdækkende ungdomsgaranti, og

socialdemokratiet fobereder et omfattende forslag om

ungdomsbeskæftigelse. Hovedlinjen i disse tanker er, at

socialdemokratiet simpelt hen ikke vil acceptere en fortsat høj

ungdomsarbejdsløshed. Socialdemokratiet vil også fortsat arbejde

for princippet bag jobskabelsesloven om, at passive midler til

understøttelse gøres aktive gennem tilvejebringelse af

samfundsgavnlige projekter, der kan beskæftige de unge.

Socialdemokratiet vil også sikre fortsat høj aktivitet på det

kommunale område med indsats imod ungdomsarbejdsløsheden.

Regeringen udsulter kommunerne økonomisk med det resultat, at de

får sværere og sværere ved at gøre en aktiv indsats imod

ungdomsarbejdsløsheden. Det er en forkert udvikling.

Sammenfattende er socialdemokratiet skuffet over resultaterne af den

indsats, der er sket i ungdomsåret 1985. Socialdemokratiet

indbyder til et fortsat arbejde og samarbejde for at tilvejebringe

de fornødne pladser til de unge. Det kan ske ved den samordning af

ungdomsuddannelserne og den sikring af praktikpladser, som partiet

tidligere har foreslået. Desuden må driftsindskrænkninger på

uddannelsesinstitutionerne ophøre.

Mindretallet beklager, at det kun i et særdeles behersket omfang har

været muligt overhovedet at formå det ungdomspolitiske udvalg til

at interessere sig for de mange velgennemarbejdede forslag og

ideer, der er blevet fremført under udvalgsarbejdet i regeringens

ungdomsudvalg og i dette udvalgs fire fyldige rapporter.

Ungdommen er vort fælles ansvar og fælles fremtid. Kun en aktiv

igangsættende politik kan sikre alle unge uddannelse og

beskæftigelse. Socialdemokratiet vil være med til at tilrettelægge

en sådan politik, hvor det offentlige i et tæt samarbejde med det

private erhvervsliv sikrer alle unge en fremtid på

arbejdsmarkedet.

Afslutningsvis skal det understreges, at socialdemokratiet inden for

det seneste år har fremsat flere forslag for folketinget til

forbedring af ungdommens vilkår. Det gælder således forslag til

folketingsbeslutning om uddannelsesløn (B 128), fremsat den 16.

april 1985 (jfr. Folketingstidende 1984-85, forhandlingerne sp.

9868 og tillæg A sp. 4277), forslag til folketingsbeslutning om

reelt elevdemokrati i folkeskolen (B 133), fremsat den 30. april

1985 (jfr. Folketingstidende 1984-85, forhandlingerne sp. 10.638

og tillæg A sp. 4729), forslag til lov om ændring af lov om

Arbejdsgivernes Elevrefusion m.fl. love. (Arbejdsgiverfinansieret

befordringsgodtgørelse for EFG-elever og lærlinge) (L 63), fremsat

den 6. november 1985 (jfr. forhandlingerne sp. 2539) og endelig

forslag til folketingsbeslutning om en forbedring af de unges

boligsituation (B 49), fremsat den 22. november 1985 (jfr.

forhandlingerne sp. 3149).

Et mindretal inden for mindretallet (socialistisk folkepartis

medlemmer af udvalget) skal herudover henlede opmærksomheden på

det af mindretallet fremsatte beslutningsforslag om

ungdomsrådgivning (B 41), som efter mindretallets opfattelse vil

give ungdommen reelle muligheder for på længere sigt at få ændret

på deres egen situation.

Mindretallet vil senere fremsætte forslag om oprettelse af en

ungdomsfond byggende på de principper, som DUF har redegjort for

over for udvalget.

Mindretallet afventer besvarelse på spørgsmål om det tidligere

eksisterende ungdoms-kontaktudvalg til regeringen, før

mindretallet tager stilling til, om det ønsker at fremsætte

forslag om oprettelse af et kontaktudvalg mellem DUF og

regeringen.

Et tredje mindretal (det radikale venstres medlem af udvalget) kan

tilslutte sig den redegørelse, som er afgivet af

undervisningsministeren i notatet til udvalget af 5. december

1985, idet mindretallet i øvrigt finder det uheldigt, at der med

de afgivne mindretalsudtalelser lægges op til en politisering af

udvalgets beretning.

Mindretallet ønsker derfor ikke at tilslutte sig eller tage stilling

til nogen af de fremsatte mindretalsudtalelser. Mindretallet

ønsker dog at fremhæve, at det af undervisningsministeren afgivne

notat redegør for initiativer og aktiviteter, som det radikale

venstre aktivt har medvirket til at fremme, og som det også efter

ungdomsårets afslutning fortsat vil støtte.

Mindretallet værdsætter de mange aktiviteter og det store engagement,

som mange steder har præget ungdomsarbejdet i 1985, og ser frem

til, at mange af de initiativer, som ungdommen har taget i

anledning af ungdomsåret, vil føre til konkrete resultater i det

videre politiske arbejde.

Det radikale venstre vil føle sig forpligtet heraf og vil fremme

arbejdet - ikke mindst i folketingets stående udvalg, hvor der

mest hensigtsmæssigt skabes praktiske politiske resultater.

Udvalget betragter herefter den del af udvalgsarbejdet, der vedrører

dagsordenen af 29. januar 1985, som værende afsluttet.

Eftersom der til udvalget den 29. november 1985 er henvist et forslag

til folketingsbeslutning om oprettelse af en opsøgende

ungdomsrådgivningsvirkomhed (af Carsten Andersen (SF) m.fl.) (B

41), fortsætter udvalget sit arbejde med dette forslag.

P. u. v.

Tørnæs,

formand

Ingen

Nr BR 5

Beretning over udvalgets arbejde

Nr 70005 1985-86, 1. samling Blad nr 586

Afgivet af det særlige udvalg vedr. ungdomspolitik

Afgivet: 19860305