1985 BR 4 BERETNING OVER KLAGE I FORBINDELSE MED DEN VEJLEDENDE FOLKEAFSTEMNING OM DANMARKS TILTRÆDELSE AF EF-PAKKEN (EUROPÆISK FÆLLES AKT) NR 70004 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 774
Statutory Text (3 Articles)
Af indenrigsministeren er med skrivelse af 11. marts 1986 til
folketinget fremsendt en klage fra hr. Ivan Jensen, Asperup, over
at han, der er kørestolspatient, ikke ved den den 27. februar 1986
afholdte vejledende folkeafstemning om Danmarks tiltrædelse af
EF-pakken har fundet at have mulighed for at foretage hemmelig
stemmeafgivning, hvorfor han den 21. februar 1986 indsendte sit
valgkort til indenrigsministeriet.
Klagen er sammen med den mellem klageren og indenrigsministeriet
stedfundne brevveksling tilstillet udvalget til valgs prøvelse af
folketingets formand, jfr. Folketingstidende 1985-86,
forhandlingerne sp. 7826.
Udvalget har i et møde drøftet den modtagne klage og kan tilslutte
sig indenrigsministeriets bemærkninger i skrivelse af 24. februar
1986 til klageren, hvorefter vælgere, der på grund af manglende
førlighed eller lignende årsag ikke kan bevæge sig ind i
stemmelokalet eller de her anbragte stemmerum og derfor afgiver
stemme i hjemmet eller umiddelbart uden for stemmelokalet, efter de
gældende bestemmelser sikres fuldt ud, at stemmeafgivningen finder
sted uset af andre.
Udvalget har herefter ikke fundet anledning til at gøre indstilling
angående den modtagne klage.
P. u. v.
Annelise Gotfredsen
formand
Ingen
Nr BR 4
Beretning over klage i forbindelse med den vejledende folkeafstemning om Danmarks tiltrædelse af EF-pakken (Europæisk Fælles Akt)
Nr 70004 1985-86, 1. samling Blad nr 774
Afgivet af udvalget til valgs prøvelse
Afgivet: 19860411