Legislator Case Law & Legislation
19851EA00037 DK

1985 BRB 37 BERETNING OVER I. FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPRETTELSE AF PATIENTKLAGENÆVN NR B 37 + B 39 1985-86, 1. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Beretning over beslutningsforslag 1985 37 Valid

Udvalget har behandlet beslutningsforslagene i en række møder sammen

med forslag til lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. (L 66)

og har herunder stillet spørgsmål til indenrigsministeren og

justitsministeren, som disse har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget mundtlig og/eller skriftlig

henvendelse vedrørende beslutningsforslagene og lovforslaget fra

Amtsrådsforeningen i Danmark,

Dansk Sygeplejeråd,

Den Almindelige Danske Lægeforening,

Forbrugerrådet,

Gigtforeningen, Århus,

Patientsammenslutningen Danmark,

Sammenslutningen af fejlbehandlede Patienter,

Statens Seruminstitut, Kontaktudvalget, og

Sygehus for Folket, Vestsjællands amt.

Et flertal (det konservative folkepartis, venstres, det radikale

venstres, kristeligt folkepartis og de frie demokraters medlemmer

af udvalget) er enig med forslagsstillerne om behovet for et

patientklagesystem. Det bør indeholde et element af lokal

klageformidling og skal ikke mindst varetage oplysning og

orientering over for borgerne.

Flertallet er indstillet på, at denne sag bør klares sammen med en ny

struktur for sundhedsstyrelsen i begyndelsen af det kommende

folketingsår.

Som begrundelse for at afgive beretning anfører et mindretal

(socialdemokratiets og socialistisk folkepartis medlemmer af

udvalget) følgende

Oprettelse af patientklagenævn er blevet foreslået dels i B 37, der

er fremsat af en række socialdemokrater, og dels i B 39, der er

fremsat af en række medlemmer af socialistisk folkeparti. Endvidere

er oprettelse af patientklagenævn indgået i regeringens lovforslag

L 66.

Regeringen har ikke ønsket at få fremmet sit lovforslag L 66 til 2.

og 3. behandling i folketingssalen.

Forslagsstillerne bag de 2 beslutningsforslag om oprettelse af

patientklagenævn har set i øjnene, at der ikke kunne skabes flertal

for hverken B 37 eller B 39, og har derfor foretrukket at afgive en

beretning over beslutningsforslagene.

Socialdemokratiet og socialistisk folkeparti er utilfredse med, at

det ikke lykkedes at få ændret den nuværende ordning med

klageadgang til sundhedsstyrelsen, hvor selvdømmet (at kun læger

behandler klager over læger) eksisterer. Det er en uholdbar

situation, at forbrugerne ikke er med i bedømmelsen af klagesager.

På en lang række andre områder eksisterer der

lægmandsrepræsentation. Det bør også være gældende ved behandling

af patientklager. Adskillige henvendelser har bekræftet, at der er

behov for at ændre de nuværende forhold. Det er også magtpåliggende

for mindretallet at præcisere, at der er behov for ensartede regler

for den lokale patientklagebehandling, herunder om oplysning til

patienter om klageret.

Mindretallet har ikke opgivet at få løst disse presserende problemer

og vil vende tilbage til sagen i næste folketingsår.

P. u. v.

Henning Rasmussen,

formand

Beretning over beslutningsforslag 1985 37 Valid

Nr BRB 37

Beretning over I. Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af patientklagenævn

Nr B 37 + B 39 1985-86, 1. samling

Afgivet af kommunaludvaget

Afgivet: 19860530

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →