1985 BTB 136 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN HANDLINGSPLAN FOR ET ASBESTFRIT DANMARK NR B 136 1985-86, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet forslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Udvalget har modtaget en skriftlig henvendelse fra Dansk

Arbejdsgiverforening.

Herefter indstiller udvalget forslaget til vedtagelse med det af

udvalget stillede ændringsforslag.

Et mindretal (venstresocialisternes medlem af udvalget) ønsker at

udtale følgende

Mindretallet er tilfreds med, at folketinget i asbestspørgsmålet er

nået så langt, at det pålægges regeringen at udarbejde en

handlingsplan for et asbestfrit Danmark til fremlæggelse i oktober

1986. Det er også godt, at denne handlingsplan skal begrunde,

hvorfor de i det oprindelige forslag nævnte slutdatoer for

dispensationer eventuelt ikke vil kunne overholdes, ligesom det

skal begrundes, hvorfor grænseværdien eventuelt ikke vil kunne

nedsættes til 0,1 fiber pr. kubikcentimeter.

Mindretallet er imidlertid ikke enig i, at der ikke for tiden skulle

findes tilfredsstillende asbestfri erstatninger for større

tagplader, og at tilladelsen til fortsat produktion for disse

derfor opretholdes 1 år længere end øvrige asbestcementprodukter.

Mindretallet mener, at dette er eftergivenhed over for Dansk

Eternitfabrik A/S.

Mindretallet er heller ikke enig i bemærkningerne om, at nedtagning

af ubeskadigede asbestholdige byggematerialer kun undtagelsesvis

kan anses for en god løsning. Mindretallet mener, at asbestholdige

plader skal nedtages under iagttagelse af alle foranstaltninger

med hensyn til rengøring osv. Men det er vigtigt, at dette arbejde

ikke sker i panik og på må og få. Derfor skal der i de enkelte

kommuner m.v. udarbejdes handlingsplaner, hvorefter pladerne tages

ned i prioriteret rækkefølge, selvfølgelig startende med de

plader, der er beskadiget, og de, der er mest udsatte for at blive

beskadiget. Det er også vigtigt at få de plader ned, som skjuler

installationer, f.eks. ventilation eller elektriske anlæg.

Forsegling af materialet med f.eks. plastfolie kan bruges som en

nødløsning, da fibrene kan bindes på den måde. Men brandrisikoen

vil stige. Der vil endvidere opstå problemer med lyddæmpning. De

lofts- og vægplader, der er intakte, kommer i anden række. Men

fjernes skal de.

Alt i alt ser mindretallet denne sag som et bevis på, at det nytter

med en offentlig debat, og at der skal et stort og voldsomt pres

til udefra for at få folketinget til at ændre holdning, når der er

kapitalinteresser på spil.

ÆNDRINGSFORSLAG

Til teksten

Af udvalget, tiltrådt af arbejdsministeren

Beslutningsforslagets tekst affattes således

»Folketinget pålægger regeringen at udarbejde en handlingsplan for et

asbestfrit Danmark til fremlæggelse i oktober måned 1986.

Handlingsplanen skal have følgende indhold

1. Friktionsbelægninger, pakninger og kommutatorer

Den nuværende undtagelse fra det generelle forbud mod asbest er uden

tidsbegrænsning for friktionsbelægninger og pakninger, mens

anvendelse af asbest i kommutatorer er tilladt til januar 1990.

Der må nu fastsættes skærpede tidsfrister for fremstilling og

anvendelse af asbest på disse områder.

2. Tagbeklædning, facadebeklædning og støjskærme

Der skal gennemføres et forbud mod fremstilling af asbestholdige

tagbeklædninger, facadebeklædninger og støjskærme pr. 1. januar

1987, dog således, at fremstilling af større tagbeklædningsplader

(B 5- og B 9-plader) med tilbehør tillades indtil 1. januar 1988.

3. Lejeforinger

Det må afprøves, om der på international basis er mulighed for at

etablere et forsknings- og udviklingsprogram, der kan fremkomme

med erstatningsmateriale for specielle lejeforinger anvendt i

skibe.

4. Kortlægning af asbestforekomster

Det pålægges regeringen at igangsætte en kortlægning, der kan

klarlægge de steder, hvor der er installeret eller anvendt asbest.

Resultatet af kortlægningen skal foreligge ved udgangen af 1986.

5. Fjernelse af farlige asbestforekomster

Det pålægges regeringen at sikre, at de enkelte private og offentlige

virksomheder får tilstrækkeligt grundlag for at gennemføre en

effektiv fjernelse af farlige asbestforekomster.

6. Grænseværdi

Nedsættelse af den arbejdsmiljømæssige grænseværdi er ønskelig.«

Bemærkninger

Ad 1

De nærmere frister skal fastsættes i samarbejde med bl.a.

justitsministeriet og kræver nøjere tekniske vurderinger. Såfremt

imidlertid handlingsplanen sætter andre tidsfrister end dem, som

var angivet i nærværende beslutningsforslag ved fremsættelsen

(folketinget 1985-86, blad nr. 765), skal dette begrundes i

planen.

Ad 2

Da der ikke for nærværende findes tilfredsstillende asbestfri

erstatninger for større tagplader (de såkaldte B 5- og B 9-plader,

som primært anvendes til industri- og landbrugsbygninger),

opretholdes tilladelsen til at fremstille disse plader med

tilbehør 1 år længere end øvrige asbestcementprodukter.

Ad 3

Der tages som en begyndelse kontakt til de internationale

klassifikationsselskaber med henhlik på undersøgelse af

mulighederne for godkendelse af erstatningsmateriale for asbest i

lejeforinger. Klassifikationsselskabernes accept af ideen er

afgørende, idet selskaberne bl.a. afgør, om skibene kan forsikres,

og heri indgår bl.a. spørgsmålet om lejeforingernes styrke.

Ad 4

Kortlægningen skal udføres på en sådan måde, at der kan gives

tilstrækkelig vejledning til reparatører m.fl. for at sikre disse

et sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt arbejdsmiljø.

Statens byggeforskningsinstituts anvisning nr. 153 om

asbestholdige materialer er et egnet redskab hertil.

Arbejdstilsynet må pålægge offentlige og private virksomheder at

oplyse sikkerhedsudvalgene om, hvor og til hvilke formål der er

anvendt eller påtænkes anvendt asbest.

Ad 5

Ansvaret for fjernelsen af farlige asbestforekomster påhviler den

enkelte arbejdsgiver i overensstemmelse med arbejdsmiljølovens

almindelige regler. Denne forpligtelse gælder for private og

offentlige virksomheder på lige fod. Den under 4 nævnte

kortlægning må af den enkelte arbejdsgiver følges op af en

drøftelse med sikkerhedsorganisationen, om der i virksomheden er

behov for en fjernelse af asbestforekomster. Arbejdstilsynet må i

fornødent omfang bidrage til, at denne proces gennemføres, både

ved generel information og vejledning og med påbudsafgivelse.

Ved prioriteringen af indsatsen skal det indgå i overvejelserne, at

nedtagning af ubeskadigede asbestholdige byggematerialer kun

undtagelsesvis kan anses for en god løsning p.g.a. risikoen for,

at materialet i forbindelse med nedtagningen brækker eller

smuldrer og forårsager en kraftig spredning af asbestfibre i

bygninger og derved forurener indeklimaet, jfr. byggestyrelsens

vejledning om asbestholdige materialer til loft- og

vægbeklædninger. Ved fjernelse af farlige asbestforekomster skal

arbejdstilsynets retningslinjer følges, og arbejdsministeren skal

undersøge muligheden for, at dette præciseres i alle offentlige

myndigheders udbudsmateriale ved reparations- og

nedrivningsarbejder.

Ad 6

Såfremt grænseværdien ikke kan nedsættes til 0,1 fiber pr.

kubikcentimeter, skal det i handlingsplanen begrundes, hvorfor

dette ikke kan lade sig gøre.

Houe (KF) Henning Andersen (KF) Bo Kristensen (KF) fmd. Jette

Thomsen (KF) Jens Peter Jensen (V) Tørnæs (V) Bollmann (CD)

Kofod-Svendsen (KrF) Jytte Andersen (S) Ole Vagn Christensen

(S) Bakholt (S) Søren B. Jørgensen (S) nfmd. Kaj Poulsen (S) Lilli Gyldenkilde (SF) Ole Henriksen (SF) Elisabeth Bruun

Olesen (VS) Estrup (RV)

Partierne FP og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTB 136

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om en handlingsplan for et asbestfrit Danmark

Nr B 136 1985-86, 1. samling

Afgivet af arbejdsmarkedsudvalget

Afgivet: 19860526