1985 BTB 127 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DANMARKS RATIFIKATION AF EUROPÆISK FÆLLES AKT NR B 127 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 886
Statutory Text (3 Articles)
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder.
Bilag i forbindelse med behandlingen af Europæisk Fælles Akt vil
blive optrykt i et særligt bilagshæfte, der udsendes senere.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
socialistisk folkepartis og venstresocialisternes medlemmer)
beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Flertallet henviser til, at den såkaldte EF-pakke (Europæisk Fælles
Akt) var genstand for en vejledende folkeafstemning den 27.
februar 1986. Her var 56,2 pct. af de afgivne stemmer for Danmarks
tiltrædelse af EF-pakken og 43,8 pct. imod.
Forslaget til lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De
europæiske Fællesskaber har til formål at indpasse dem af
Europæisk Fælles Akts bestemmelser, der vedrører det egentlige
EF-samarbejde, i lov nr. 447 af 11. oktober 1972 om Danmarks
tiltræden af De europæiske Fællesskaber.
Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af
Europæisk Fælles Akt har til formål at meddele samtykke i
grundlovens forstand til ratifikation af akten i sin helhed.
Under henvisning til folkeafstemningens resultat finder flertallet,
at der hurtigst muligt skal igangsættes overvejelser om, hvorledes
Danmark kan anvende de foreslåede ændringer bedst muligt, samtidig
med at særlige danske synspunkter og interesser sikres.
Et særligt spørgsmål rejser sig i den forbindelse for den del af de
foreslåede ændringer, som vedrører fuldendelse af det indre
marked. Ændringen af Romtraktaten indeholder en ny artikel 100 A,
ifølge hvilken der kan vedtages ensartede tekniske forskrifter med
kvalificeret flertal i modsætning til de hidtidige
enstemmighedskrav i henhold til artikel 100. Samtidig åbnes der
adgang til, at et medlemsland kan anvende nationale bestemmelser
begrundet i vigtige behov, som er omfattet af traktatens artikel
36 (sundhed m.v.), eller som vedrører beskyttelse af
arbejdsmiljøet eller miljøbeskyttelse.
For at undersøge, hvilke proceduremæssige ændringer de foreslåede
traktatændringer vedrørende det indre marked måtte give anledning
til, er der den 21. marts 1986 nedsat et underudvalg under
folketingets markedsudvalg. Efter det oplyste tilsigter
medlemslandene at ratificere Europæisk Fælles Akt inden udgangen
af 1986. En indstilling fra underudvalget inden udgangen af
oktober 1986 vil således gøre det muligt for folketinget,
eventuelt i samarbejde med regeringen, at gennemføre de nødvendige
proceduremæssige ændringer.
Et mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget)
indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste)
behandling. Mindretallet kan stemme for det stillede
ændringsforslag og anfører i øvrigt følgende
SF stemmer nej til ratificering af EF-pakken. Det gjorde SF allerede
klart ved starten af debatten om folkeafstemningen, og resultatet
af folkeafstemningen har kun bekræftet vor vilje til at stemme
efter vor overbevisning.
SF afviser EF-pakkens elementer, fordi de efter SFs overbevisning er
en glidebane henimod unionen.
På en række områder forlader EF princippet om, at alle lande skal
være enige, for i stedet at gå over til flertalsafgørelser.
Derved forringes Danmarks muligheder for at sige nej til
harmoniseringsforslag.
Formålet er at åbne det indre marked, så varer, kapital og
tjenesteydelser kan passere frit ud fra en tankegang om, at når en
vare er godkendt i et medlemsland, er den også automatisk godkendt
i de øvrige lande.
Derved vil Danmark ikke fremover have samme mulighed for at
prioritere arbejdsmiljø, miljø og forbrugerbeskyttelse over
konkurrencehensyn. I stedet vil Danmark opleve et voldsomt pres
for forringede vilkår.
SF er imod at give EF-Parlamentet øget magt, fordi det uvægerlig vil
medføre øgede krav fra EF-Parlamentet om yderligere magt, og fordi
det betyder afgivelse af dansk selvbestemmelsesret.
SF er imod, at det udenrigspolitiske samarbejde traktatfæstes, fordi
dette svækker dansk udenrigspolitisk selvstændighed. Derudover
bliver andre lande i Europa udelukket og det nordiske samarbejde
kørt ud på et sidespor.
SF støtter tanken om i stedet at gå i den modsatte retning på dette
område ved at udvide kredsen af lande i et politisk samarbejde til
også at omfatte Norge og neutrale lande.
SF afviser sammenbindingen af det politiske og det økonomiske
samarbejde, som ligger i Europæisk Fælles Akt, og advarer imod at
traktatfæste EF-topmøderne. EF-topmøderne er i forvejen et
alvorligt demokratisk tilbageskridt, og en traktatfæstelse vil
blot øge tendensen til at give disse møder en mere og mere
fremskudt position i EFs beslutningssystem.
SF vil i markedsudvalgets underudvalg gøre sit yderste for at skabe
sådanne procedurer i den danske beslutningsproces, at de værste
følger af EF-pakkevedtagelsen kan undgås. Samtidig vil SF gennem
forslag i tinget gøre sit yderste for at satse på øget nordisk
samarbejde og større åbenhed og samarbejde med andre lande for
også på den måde at gå aktivt ind i en proces, der kan modvirke
udviklingen henimod unionen.
Et andet mindretal (venstresocialisternes medlem af udvalget)
indstiller forslaget til vedtagelse med det af mindretallet
stillede ændringsforslag. Dog finder mindretallet, at
ratificeringen under alle omstændigheder bør afvente, at det på
forsvarlig vis er sikret, at den parlamentariske kontrol og
markedsudvalgets stilling ikke svækkes som følge af de nye regler
i Europæisk Fælles Akt.
ÆNDRINGSFORSLAG
Af
et mindretal (VS), tiltrådt af et mindretal (SF)
Til teksten
Teksten affattes således
»Folketinget meddeler sit samtykke til, at regeringen på Danmarks
vegne ratificerer Europæisk Fælles Akt, som for Danmarks
vedkommende er undertegnet af udenrigsministeren i Haag den 28.
februar 1986. Folketingets samtykke er betinget af, at der ikke
gennemføres ændringer i EF-Ministerrådets forretningsorden, og af,
at der skabes sikre garantier for Luxembourgforligets vetoret.«
BEMÆRKNINGER
Vælgerne godkendte ved folkeafstemningen den 27. februar 1986
EF-pakken (Europæisk Fælles Akt). Efter forslagsstillernes
opfattelse bør denne afgørelse respekteres, hvor meget
forslagsstillerne end selv er imod EF-pakken.
Derimod er det klart, at folkeafstemningsresultatet ikke giver noget
som helst grundlag for at gå videre med unionsplanerne end
EF-pakken. Tværtimod kan det temmelig snævre flertal, som end ikke
udgør et flertal iblandt den samlede vælgerbefolkning (kun 42 pct.
af samtlige vælgere), kun fortolkes som en tilkendegivelse af, at
der ikke er støtte til en videregående unionsudvikling i den
danske befolkning.
Derfor bør Danmark ikke tilslutte sig mere end lige nøjagtig
EF-pakken. Det betyder også, at de vigtigste forudsætninger, som
pakken hviler på, må respekteres og sikres.
For det første var det, før folkeafstemningen blev udskrevet, fra
regeringens side meddelt folketingets markedsudvalg, at
Luxembourgforligets vetoret ville bestå uantastet også på de nye
områder, hvor der indføres flertalsafstemninger. Imidlertid er det
senere fra regeringens side i et notat erkendt, at Danmark
risikerer at blive overstemt, ikke at kunne samle en blokerende
minoritet i Rådet.
Dette kan bringe Danmark i den situation, at vetoretten ikke kan
håndhæves, da den jo ikke er sikret i traktaterne. Den kan
imidlertid sikres igennem f.eks en aftale mellem Frankrig,
Storbritannien, Irland, Grækenland og Danmark om altid at rykke
det land til undsætning, som ønsker at etablere en blokerende
minoritet (dvs. mindst 23 stemmer, hvoraf Danmark har tre, de
øvrige henholdsvis ti, ti, tre og fem stemmer).
Luxembourgforligets vetoret kan selvfølgelig også sikres gennem en
samlet ny skriftlig aftale, hvor også de lande, som ikke
anerkender vetoretten, og de lande, som hævder, at der foreligger
en forståelse om, at vetoretten ikke skal bruges på de nye områder
med flertalsafstemninger, nu tilslutter sig vetoretten.
For det andet er det klart, at vælgerne må have krav på, at der kun
gennemføres de institutionelle ændringer, som vælgerne
udtrykkeligt tog stilling til i form af det materiale, som
regeringen udsendte til afhentning på posthuse, biblioteker m.v.
I dette materiale var ikke indeholdt forslag om ændringer i Rådets
forretningsorden, ændringer, som ikke mindst det hollandske
formandskab stærkt ønsker, og som sammen med de nye regler i
EF-pakken vil gøre det yderligere vanskeligt for Danmark at
blokere sagerne, ikke mindst på de områder, hvor der efter de nye
regler i artikel 100 A indføres flertalsafstemninger.
Kent Kirk (KF) Collet (KF) Arne Lund (KF) Grove (KF) Bjørn
Elmquist (V) Svend Heiselberg (V) fmd. Tørnæs (V) Bollmann
(CD) Hjortnæs (S) Arne Jensen (S) Risgaard Knudsen (S) Ivar
Nørgaard (S) nfmd. Bjørn Westh (S) Gade (SF) Leif Hermann
(SF) Albrechtsen (VS) Niels Helveg Petersen (RV)
Partierne KrF, FP og FD havde ikke medlemmer i udvalget.
Ingen
Nr BTB 127
Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af Europæisk Fælles Akt
Nr B 127 1985-86, 1. samling Blad nr 886
Afgivet af markedsudvalget
Afgivet: 19860507