1985 BTB 127 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DANMARKS RATIFIKATION AF EUROPÆISK FÆLLES AKT NR B 127 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 886

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder.

Bilag i forbindelse med behandlingen af Europæisk Fælles Akt vil

blive optrykt i et særligt bilagshæfte, der udsendes senere.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

socialistisk folkepartis og venstresocialisternes medlemmer)

beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Flertallet henviser til, at den såkaldte EF-pakke (Europæisk Fælles

Akt) var genstand for en vejledende folkeafstemning den 27.

februar 1986. Her var 56,2 pct. af de afgivne stemmer for Danmarks

tiltrædelse af EF-pakken og 43,8 pct. imod.

Forslaget til lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De

europæiske Fællesskaber har til formål at indpasse dem af

Europæisk Fælles Akts bestemmelser, der vedrører det egentlige

EF-samarbejde, i lov nr. 447 af 11. oktober 1972 om Danmarks

tiltræden af De europæiske Fællesskaber.

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af

Europæisk Fælles Akt har til formål at meddele samtykke i

grundlovens forstand til ratifikation af akten i sin helhed.

Under henvisning til folkeafstemningens resultat finder flertallet,

at der hurtigst muligt skal igangsættes overvejelser om, hvorledes

Danmark kan anvende de foreslåede ændringer bedst muligt, samtidig

med at særlige danske synspunkter og interesser sikres.

Et særligt spørgsmål rejser sig i den forbindelse for den del af de

foreslåede ændringer, som vedrører fuldendelse af det indre

marked. Ændringen af Romtraktaten indeholder en ny artikel 100 A,

ifølge hvilken der kan vedtages ensartede tekniske forskrifter med

kvalificeret flertal i modsætning til de hidtidige

enstemmighedskrav i henhold til artikel 100. Samtidig åbnes der

adgang til, at et medlemsland kan anvende nationale bestemmelser

begrundet i vigtige behov, som er omfattet af traktatens artikel

36 (sundhed m.v.), eller som vedrører beskyttelse af

arbejdsmiljøet eller miljøbeskyttelse.

For at undersøge, hvilke proceduremæssige ændringer de foreslåede

traktatændringer vedrørende det indre marked måtte give anledning

til, er der den 21. marts 1986 nedsat et underudvalg under

folketingets markedsudvalg. Efter det oplyste tilsigter

medlemslandene at ratificere Europæisk Fælles Akt inden udgangen

af 1986. En indstilling fra underudvalget inden udgangen af

oktober 1986 vil således gøre det muligt for folketinget,

eventuelt i samarbejde med regeringen, at gennemføre de nødvendige

proceduremæssige ændringer.

Et mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste)

behandling. Mindretallet kan stemme for det stillede

ændringsforslag og anfører i øvrigt følgende

SF stemmer nej til ratificering af EF-pakken. Det gjorde SF allerede

klart ved starten af debatten om folkeafstemningen, og resultatet

af folkeafstemningen har kun bekræftet vor vilje til at stemme

efter vor overbevisning.

SF afviser EF-pakkens elementer, fordi de efter SFs overbevisning er

en glidebane henimod unionen.

På en række områder forlader EF princippet om, at alle lande skal

være enige, for i stedet at gå over til flertalsafgørelser.

Derved forringes Danmarks muligheder for at sige nej til

harmoniseringsforslag.

Formålet er at åbne det indre marked, så varer, kapital og

tjenesteydelser kan passere frit ud fra en tankegang om, at når en

vare er godkendt i et medlemsland, er den også automatisk godkendt

i de øvrige lande.

Derved vil Danmark ikke fremover have samme mulighed for at

prioritere arbejdsmiljø, miljø og forbrugerbeskyttelse over

konkurrencehensyn. I stedet vil Danmark opleve et voldsomt pres

for forringede vilkår.

SF er imod at give EF-Parlamentet øget magt, fordi det uvægerlig vil

medføre øgede krav fra EF-Parlamentet om yderligere magt, og fordi

det betyder afgivelse af dansk selvbestemmelsesret.

SF er imod, at det udenrigspolitiske samarbejde traktatfæstes, fordi

dette svækker dansk udenrigspolitisk selvstændighed. Derudover

bliver andre lande i Europa udelukket og det nordiske samarbejde

kørt ud på et sidespor.

SF støtter tanken om i stedet at gå i den modsatte retning på dette

område ved at udvide kredsen af lande i et politisk samarbejde til

også at omfatte Norge og neutrale lande.

SF afviser sammenbindingen af det politiske og det økonomiske

samarbejde, som ligger i Europæisk Fælles Akt, og advarer imod at

traktatfæste EF-topmøderne. EF-topmøderne er i forvejen et

alvorligt demokratisk tilbageskridt, og en traktatfæstelse vil

blot øge tendensen til at give disse møder en mere og mere

fremskudt position i EFs beslutningssystem.

SF vil i markedsudvalgets underudvalg gøre sit yderste for at skabe

sådanne procedurer i den danske beslutningsproces, at de værste

følger af EF-pakkevedtagelsen kan undgås. Samtidig vil SF gennem

forslag i tinget gøre sit yderste for at satse på øget nordisk

samarbejde og større åbenhed og samarbejde med andre lande for

også på den måde at gå aktivt ind i en proces, der kan modvirke

udviklingen henimod unionen.

Et andet mindretal (venstresocialisternes medlem af udvalget)

indstiller forslaget til vedtagelse med det af mindretallet

stillede ændringsforslag. Dog finder mindretallet, at

ratificeringen under alle omstændigheder bør afvente, at det på

forsvarlig vis er sikret, at den parlamentariske kontrol og

markedsudvalgets stilling ikke svækkes som følge af de nye regler

i Europæisk Fælles Akt.

ÆNDRINGSFORSLAG

Af

et mindretal (VS), tiltrådt af et mindretal (SF)

Til teksten

Teksten affattes således

»Folketinget meddeler sit samtykke til, at regeringen på Danmarks

vegne ratificerer Europæisk Fælles Akt, som for Danmarks

vedkommende er undertegnet af udenrigsministeren i Haag den 28.

februar 1986. Folketingets samtykke er betinget af, at der ikke

gennemføres ændringer i EF-Ministerrådets forretningsorden, og af,

at der skabes sikre garantier for Luxembourgforligets vetoret.«

BEMÆRKNINGER

Vælgerne godkendte ved folkeafstemningen den 27. februar 1986

EF-pakken (Europæisk Fælles Akt). Efter forslagsstillernes

opfattelse bør denne afgørelse respekteres, hvor meget

forslagsstillerne end selv er imod EF-pakken.

Derimod er det klart, at folkeafstemningsresultatet ikke giver noget

som helst grundlag for at gå videre med unionsplanerne end

EF-pakken. Tværtimod kan det temmelig snævre flertal, som end ikke

udgør et flertal iblandt den samlede vælgerbefolkning (kun 42 pct.

af samtlige vælgere), kun fortolkes som en tilkendegivelse af, at

der ikke er støtte til en videregående unionsudvikling i den

danske befolkning.

Derfor bør Danmark ikke tilslutte sig mere end lige nøjagtig

EF-pakken. Det betyder også, at de vigtigste forudsætninger, som

pakken hviler på, må respekteres og sikres.

For det første var det, før folkeafstemningen blev udskrevet, fra

regeringens side meddelt folketingets markedsudvalg, at

Luxembourgforligets vetoret ville bestå uantastet også på de nye

områder, hvor der indføres flertalsafstemninger. Imidlertid er det

senere fra regeringens side i et notat erkendt, at Danmark

risikerer at blive overstemt, ikke at kunne samle en blokerende

minoritet i Rådet.

Dette kan bringe Danmark i den situation, at vetoretten ikke kan

håndhæves, da den jo ikke er sikret i traktaterne. Den kan

imidlertid sikres igennem f.eks en aftale mellem Frankrig,

Storbritannien, Irland, Grækenland og Danmark om altid at rykke

det land til undsætning, som ønsker at etablere en blokerende

minoritet (dvs. mindst 23 stemmer, hvoraf Danmark har tre, de

øvrige henholdsvis ti, ti, tre og fem stemmer).

Luxembourgforligets vetoret kan selvfølgelig også sikres gennem en

samlet ny skriftlig aftale, hvor også de lande, som ikke

anerkender vetoretten, og de lande, som hævder, at der foreligger

en forståelse om, at vetoretten ikke skal bruges på de nye områder

med flertalsafstemninger, nu tilslutter sig vetoretten.

For det andet er det klart, at vælgerne må have krav på, at der kun

gennemføres de institutionelle ændringer, som vælgerne

udtrykkeligt tog stilling til i form af det materiale, som

regeringen udsendte til afhentning på posthuse, biblioteker m.v.

I dette materiale var ikke indeholdt forslag om ændringer i Rådets

forretningsorden, ændringer, som ikke mindst det hollandske

formandskab stærkt ønsker, og som sammen med de nye regler i

EF-pakken vil gøre det yderligere vanskeligt for Danmark at

blokere sagerne, ikke mindst på de områder, hvor der efter de nye

regler i artikel 100 A indføres flertalsafstemninger.

Kent Kirk (KF) Collet (KF) Arne Lund (KF) Grove (KF) Bjørn

Elmquist (V) Svend Heiselberg (V) fmd. Tørnæs (V) Bollmann

(CD) Hjortnæs (S) Arne Jensen (S) Risgaard Knudsen (S) Ivar

Nørgaard (S) nfmd. Bjørn Westh (S) Gade (SF) Leif Hermann

(SF) Albrechtsen (VS) Niels Helveg Petersen (RV)

Partierne KrF, FP og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTB 127

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af Europæisk Fælles Akt

Nr B 127 1985-86, 1. samling Blad nr 886

Afgivet af markedsudvalget

Afgivet: 19860507