1985 BTB 63 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM AT FRIHOLDE PENSIONISTER OG KONTANTHJÆLPSMODTAGERE FOR VIRKNINGERNE AF DE ØKONOMISKE INDGREB PÅ ENERGIOMRÅDET NR B 63 1985-86, 1. SAMLING

Bilag 1

Udvalgets spørgsmål nr. 6 og nr. 9 til henholdsvis socialministeren

og ministeren for skatter og afgifter samt ministrenes svar herpå

Spørgsmål 6

Der ønskes en oversigt over udviklingen i kontanthjælpens realværdi

siden 1978 sammenholdt med realværdiudviklingen for

dagpengemodtagere, efterlønsmodtagere og pensionister i samme

periode.

Svar

Da efterlønsordningen først blev indført i 1979 tages der for

sammenlignelighedens skyld udgangspunkt i 1979 i stedet for 1978.

I nedenstående tabel er udviklingen i realværdi opgjort i indeksform

for efterløn (simpelt gennemsnit af de tre maksimumssatser),

sygedagpenge (maksimumsbeløbet) og pension (fuldt grundbeløb +

pensionstillæg for en enlig folkepensionist).

Ved realværdiberegningen er benyttet forbrugerindekset til

deflatering.

--------------------------------------------------------------------- Indeks 1979=100 Udvikling i realværdi for: Efterløn Pension Sygedagpenge --------------------------------------------------------------------- 1979 100 100 100 1980 95,7 97,8 95,8 1981 91,2 96,0 91,1 1982 96,7 97,2 93,6 1983 96,7 98,5 92,4 1984 91,0 99,2 87,0 1985* 86,9 100,4 83,0

*) Skøn for så vidt angår forbrugerprisindekset i 4. kvartal 1985.

En tilsvarende opgørelse af realværdien kan ikke gennemføres på

meningsfuld vis for forbigående kontanthjælp, idet kun en del af

kontanthjælpen udmåles med en fast takst.

Boligudgifter og andre rimelige faste udgifter betales med de

faktiske beløb inden for visse maksimumsgrænser.

De afgørende begrænsninger fastsættes efter et individuelt skøn. Der

er derfor ikke nogen entydig sammenhæng mellem reguleringen af

underholdsbeløbet og det faktisk udbetalte beløb.

For så vidt angår hjælp efter bistandslovens § 37, stk. 4, og § 43,

er der en noget mere entydig sammenhæng mellem underholdsbeløbet og

det beløb, der udbetales.

Man kan ikke sammenligne udviklingen før og efter 1983, da der her

blev indført en væsentlig forbedring, der ikke kan sættes i

indeksform. Forbedringen indebærer, at boligudgifter, der ligger ud

over 25 pct. af underholdsbeløbet, bliver betalt, hvis hjælpen ikke

derved overstiger de maksimumsgrænser, der gælder ved en beregning

af forbigående hjælp.

Udviklingen i realværdien for underholdsbeløbet efter bistandslovens

Bilag 2

Henvendelse af 6. december 1985 til folketinget fra

Folkepensionistforeningernes og Invalideorganisationernes

Kontaktudvalg og socialministerens kommentarer hertil

ÅBENT BREV TIL FOLKETINGET

Vedr.: Kriseindgrebet

Folkepensionistforeningernes og Invalideorganisationernes

Kontaktudvalg anmoder herved folketinget om, i forbindelse med de

af regeringen fremsatte lovforslag til justering af den økonomiske

politik, at sikre landets pensionister kompensation for

forhøjelserne af energiafgifterne.

Det burde være overflødigt at argumentere for, at en så svagt stillet

gruppe som landets pensionister ikke bør pålægges nye byrder. Vi

tror umiddelbart, at folketingets medlemmer er enige heri.

Rent teknisk kan en kompensation sikres gennem en forhøjelse af

pensionerne eller gennem en forbedring af varmesikringsordningen

eller en kombination af disse.

Såfremt man skulle ønske at anvende varmesikringsordningen, skal vi

samtidig anbefale, at det nu pålægges regeringen at gennemføre en

egentlig lovgivning på området til afløsning af den nuværende

ordning med ydelser via de personlige tillæg kombineret med en

vejledning herom fra socialministeriet. Dette system har for så

vidt været en værdifuld hjælp hidtil for mange pensionister, men

lider af den svaghed, at den konkrete udmåling af hjælp hviler på

et kommunalt skøn, med den konsekvens, at pensionister behandles

vidt forskelligt fra kommune til kommune.

Folkepensionistforeningernes og Invalideorganisationernes

Kontaktudvalg skal udtrykke håbet om, at folketinget vil vise sig

imødekommende i denne sag. Vi tilsiger samtidig vor beredvillighed

til at være behjælpelig med den tekniske udformning af

kompensationsordninger, såfremt dette skulle ønskes.

Samtidig skal vi udtrykke håbet om, at reguleringen af efterlønnen

snarest bliver genoptaget.

Venlig hilsen

Svend Jensen

/ Ingo Wagner

Kommentar til henvendelse af 6. december 1985 fra

Folkepensionistforeningernes og Invalideorganisationernes

kontaktudvalg

Det nævnes i kommentaren, at landets pensionister ikke bør pålægges

nye byrder.

Dette er heller ikke tilfældet, idet pensionisterne tværtimod som i

de seneste år fortsat vil få en gunstig udvikling i pensionerne,

hvis regeringens politik videreføres.

Pensionisternes energiforbrug er blevet ca. 5 pct. billigere fra

marts til oktober 1985. Energiudgifterne vil betyde en

prisforhøjelse på ca. 5 pct. på energivarerne. Dermed inddrages

netop det prisfald, der allerede er konstateret siden marts måned.

Hertil kommer, at energivarerne ikke indgår i reguleringspristallet,

og at faldet i priserne derfor ikke påvirker pensionerne. Det

betyder, at pensionerne ikke vil stige mindre, selv om

energipriserne er faldet.

Den realindkomststigning på 3 pct., pensionisterne har haft i

firkløverregeringens tid, vil derfor fortsætte.

Der er således ingen indtægtsnedgang at kompensere for.

§ 37, stk. 4, og § 43 er i nedenstående oversigt derfor opsplittet,

således at udviklingen fra 1983 opgøres særskilt.

--------------------------------------------------------------------- Tidligere Nugældende regler regler 1979 100 - 80 97,8 - 81 96,0 - 82 97,2 - 83 100 84 97,7 85 96,0 ---------------------------------------------------------------------

Ved anvendelsen af 9-månedersreglen (§ 37, stk. 4), der blev indført

den 1. januar 1983, benyttes udmålingen efter reglen i § 43.

Spørgsmål 9

Hvad vil prisstigningerne være for en typisk pensionisthusstand samt

en almindelig husstand, såfremt ovennævnte forslag vedtages?

Prisstigningerne ønskes belyst i lejlighed henholdsvis parcelhus, og

hvor opvarmning sker ved

a) fjernvarme

b) centralvarme med oliefyr

c) centralvarme med gas

d) centralvarme med kul/ koks

e) el-opvarmning

f) naturgasopvarmning samt det almindelige el-forbrug og

varmtvandsforbrug

Svar

Det er ikke muligt at angive prisstigningerne af de foreslåede

energiafgiftsforhøjelser for en typisk pensionisthusstand. Udgiften

til energi er afhængig af boligens størrelse, isoleringstilstand

m.v. Endvidere er der relativt store forskelle i forbrugerudgiften

til den samme energiform afhængig af boligens geografiske

placering.

I nedenstående tabel er derfor alene angivet

forbrugerprisstigningerne ved forskellige opvarmningsformer ved et

varmeforbrug svarende til 3.000 liter fyringsolie i et parcelhus på

130 m2.

Årlige forbrugsafgifter (incl. afgift og moms)

A) Nuværende

B) Ved de samlede afg.forhøjelser

C) Stigning i pct. af nuværende forbrugerudg. ,

a) fjernvarme A B C

1) oliebaseret 12.000 kr. 12.995 kr. 8,3

2) kulbaseret 9.700 kr. 10.786 kr. 11,2

3) kraftvarme (kulbaseret) 6.930 kr. 7.391 kr. 6,7

b) centralvarme med oliefyr 10.770 kr. 11.685 kr. 8,5

c) centralvarme med gas.

Der foreligger ingen

prisoplysninger

d) centralvarme med kul/ koks.

Der foreligger ingen

prisoplysninger

e) el-varme 11.780 kr. 12.528 kr. 6,3

f) naturgas. Der er ingen

afgift på naturgas.

Vedrørende el-forbruget til belysning samt køleskabe og lign. kan

årsforbruget skønnes til ca. 3.000 kWh. Forhøjelsen af afgiften vil

betyde en merudgift på ca. 130 kr., svarende til en stigning i

forbrugerudgiften til elektricitet på 5,3 pct. Udgifterne til

opvarmning af brugsvand er medregnet i ovenstående udgifter til

opvarmning.

Spørgsmål 11

Socialministeren bedes foranledige tabellen i svaret på spørgsmål 6,

side 1, suppleret med en kolonne, der viser udviklingen i

underholdshjælp fra 1979 (jfr. § 37, stk. 2, i bistandsloven).

Svar

I nedenstående tabel er vist realværdiudviklingen i indeksform for

underholdsbeløbet til enlige, jfr. bistandslovens § 37, stk. 2, fra

1979 til 1985.

Socialministeriet skal dog understrege, at dette beløb ikke kan

opfattes som et udtryk for udviklingen i realindtægten for

kontanthjælpsmodtagere.

Underholdsbeløbet, jfr. § 37, stk. 2, udgør kun en del af den samlede

kontanthjælp.

De afgørende begrænsninger fastsættes efter et individuelt skøn. Der

er derfor ikke nogen entydig sammenhæng mellem reguleringen af

underholdsbeløbet og det faktisk udbetalte beløb.

Ud over underholdsbeløbet ydes der hjælp til bolig og andre rimelige

faste udgifter svarende til de faktiske udgifter, og der ydes

eventuelt børnetillæg.

Den samlede udmålte hjælp kan ikke overstige hidtidigt leveniveau,

ligesom hjælpen kun, hvis der er tale om særlig store

forsørgerbyrder eller særlig store boligudgifter, kan overstige

dagpengeloftet (dagpengenes højeste beløb efter skat).

Udviklingen i realindtægten for kontanthjælpsmodtagere afhænger

således af en lang række faktorer, der ikke kan indekseres samlet.

Et fald i underholdsbeløbet får f.eks. ingen betydning for en

kontanthjælpsmodtager, der under alle omstændigheder får den

samlede hjælp begrænset af et maksimumsloft.

1979: 100

1980: 96,8

1981: 94,7

1982: 95,7

1983: 85,5

1984: 83,6

1985: 82,1

Spørgsmål 12

Socialministeren bedes nærmere redegøre for oplysningen i 3. afsnit,

punkt 1, i kommentaren til henvendelsen fra

Folkepensionistforeningens og Invalideorganisationens

kontaktudvalg. Da der må være tale om en gennemsnitsberegning,

bedes beregningsforudsætningerne oplyst.

Svar

Oplysningen om, at pensionisternes energiforbrug er blevet ca. 5 pct.

billigere, er baseret på udviklingen i forbrugerprisindeksens

energiposter.

En sammenvejet indeks for alle de energiposter, der indgår i

forbrugerprisindekset, er i perioden marts til oktober 1985 faldet

fra 154,9 til 147,8, hvilket svarer til et fald på 4,6 pct.

Målt i forhold til oktoberindeksen udgør faldet 4,8 pct.

Udvalget har behandlet forslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til socialministeren, energiministeren,

indenrigsministeren, ministeren for offentlige arbejder og

ministeren for skatter og afgifter, som ministrene har besvaret

skriftligt. To af disse spørgsmål og besvarelser er medtaget som

bilag til betænkningen.

Udvalget har modtaget en skriftlig henvendelse fra

Folkepensionistforeningernes og Invalideorganisationernes

Kontaktudvalg. Henvendelsen er medtaget som bilag til betænkningen

sammen med socialministerens kommentarer til den.

Herefter indstiller et flertal (det konservative folkepartis,

venstres, det radikale venstres, centrum-demokraternes og

kristeligt folkepartis medlemmer af udvalget) forslaget til

forkastelse ved 2. (sidste) behandling.

Flertallet ønsker at påpege, at baggrunden for den foreslåede

lovgivning om forøgelse af energiafgifterne er konstaterede samt

forventede yderligere fald i energipriserne. Der er således ikke

stigende energipriser at kompensere for, idet formålet med de øgede

afgifter er at opveje nævnte prisfald.

Der henvises i denne forbindelse til oplysningerne i

socialministerens kommentarer til henvendelsen fra

Folkepensionistforeningernes og Invalideorganisationernes

Kontaktudvalg.

Et mindretal (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller forslaget til vedtagelse uændret

og udtaler følgende

Under 1. behandling af det radikale venstres beslutningsforslag om

regulering af dagpenge- og efterlønssatser (B 62), som indebærer en

fremrykning af en 2 pct.s regulering af dagpenge- og

efterlønssatsen fra 1. oktober til 1. april, koblede den fungerende

arbejdsminister forslaget sammen med afgiftspakken og viste stor

forståelse for denne regulering.

Dagpengemodtagere og efterlønsmodtagere har været hårdt ramt af denne

regering - jfr. svaret på udvalgets spørgsmål nr. 6, som er

medtaget som bilag - og 2 pct. er kun en ringe kompensation, men at

pensionister og kontanthjælpsmodtagere slet ingen kompensation skal

have, må være uforståeligt for de fleste.

Netop for pensionister har det haft betydning for deres økonomiske

levevilkår, at energiforbruget var blevet 5 pct. billigere fra

marts til oktober 1985.

Dette prisfald inddrages nu.

Altså blev glæden hos pensionisterne over den om end lille bedring i

halvåret fra marts til oktober ikke langvarig.

Mindretallet finder det uacceptabelt, at denne gruppe, som i forvejen

ikke har for meget at gøre godt med, skal skal være med til at

betale for vort samfunds øgede forbrug, et øget forbrug, som i

hvert fald ikke skyldes pensionisterne.

Mindretallet beklager, at det ikke har været muligt at få flertal for

forslaget.

Svaret på spørgsmål nr. 9, der er medtaget som bilag, godtgør, at der

er merudgifter, og udvalgsarbejdet har afsløret en voldsom

tilbagegang i underholdshjælpen for kontanthjælpsmodtagere.

Danske pensionister har i de seneste år under den borgerlige regering

skullet høre, hvordan realværdien af pensionen har været stadig

stigende.

Alle andre end pensionisterne har fået standset dyrtidsreguleringen.

Det var et flertal i folketinget uden om regeringspartierne, der

modsatte sig regeringens forsøg på at suspendere

dyrtidsreguleringen af pensionerne.

Regeringspartierne har således ikke noget at være stolt over, når det

gælder pensionisterne.

Energiafgifterne vil betyde en stigning for de fleste pensionister på

knap 10 pct. eller ca. 100 kr. pr. måned. Det er mange penge for en

pensionist - især hvis man kun har sin folke- eller førtidspension

at leve af.

Det forekommer mindretallet åbenbart indlysende, at man bør give

økonomisk kompensation til landets pensionister, og det er helt

uforståeligt, at man totalt afviser at drøfte denne kompensation -

ikke engang som et personligt tillæg, der kun omfatter de

pensionister, der er uden anden indtægt end pensionen.

Ca. 250.000 familier lever af kontanthjælp efter bistandsloven.

Den forbigående kontanthjælp udmåles som et underholdsbeløb plus alle

rimelige faste udgifter. Underholdsbeløbet er for en enlig pr. 1.

oktober 1985 2.277 kr. eller 53 kr. mindre pr. måned, end det var

pr. 1. oktober 1982.

Før den borgerlige regering fik forringet bistandsloven, blev

underholdsbeløbet udmålt som 90 pct. af folkepensionens grundbeløb.

Hvis der ikke var sket denne forringelse, ville en enlig i

underholdshjælp have fået 2.781 kr. pr. måned. Da priserne på tøj,

mad og andre personlige fornødenheder er steget - og ikke faldet -

er det temmelig åbenbart, at der er sket en ulykkelig forringelse

for de mennesker, der er tvunget til at leve af kontanthjælp.

Underholdsbeløbet for ægtepar har gennemløbet en tilsvarende

forringelse.

Er en familie på varig bistandshjælp, udmåles et fast beløb til

underhold og faste udgifter. Hvis boligudgiften er mere end 25 pct.

af beløbet, dvs. 837 kr. for en enlig og 1.260 kr. til et ægtepar

om måneden, betales den overskydende del - inden for et bestemt

maksimum - ekstra.

Reglen betyder, at de familier, der har boligudgifter under de 25

pct. af underholdshjælpen, selv skal betale hele merudgiften ved de

nye energiafgifter. Det er aldeles urimeligt. Det vil ikke koste

mange penge at hjælpe disse mennesker. Det er uforståeligt, at et

flertal afviser en økonomisk kompensation.

Agnete Laustsen (KF) fmd. Karen Højte Jensen (KF) Lizzie

Lichtenberg (KF) Merete Aarup (KF) Thor Pedersen (V) Hanne

Severinsen (V) Birgith Mogensen (CD) Arne Bjerregaard (KrF)

Hanne Andersen (S) Mette Groes (S) Henning Rasmussen (S)

Joanna Rønn (S) Erik B. Smith (S) nfmd. Taanquist (S)

Agerschou (SF) Birthe Hansen (SF) Aase Olesen (RV)

Partierne VS, FP og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTB 63

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at friholde pensionister og kontanthjælpsmodtagere for virkningerne af de økonomiske indgreb på energiområdet

Nr B 63 1985-86, 1. samling

Afgivet af socialudvalget

Afgivet: 19851208