1985 BTB 62 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM REGULERING AF DAGPENGE- OG EFTERLØNSSATSER NR B 62 1985-86, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet forslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til arbejdsministeren til skriftlig besvarelse.

Mundtlige og/ eller skriftlige henvendelser er modtaget fra

Byggefagenes Samvirke,

Dansk Metalarbejderforbund, Lyngby afd.,

Fællesorganisationen, Lyngby-Taarbæk afd.,

Postarbejdernes Fagforening og

SiD, Lyngby afdeling.

Herefter indstiller et flertal (det konservative folkepartis,

venstres, det radikale venstres, centrum-demokraternes og

kristeligt folkepartis medlemmer af udvalget) forslaget til

vedtagelse uændret.

Et mindretal (socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller

forslaget til vedtagelse med de af et mindretal stillede

ændringsforslag.

Mindretallet har ønsket, at dets eget forslag til

folketingsbeslutning om regulering af efterløns- og dagpengesatser

(B 10) kommer til 2. (sidste) behandling samtidig med nærværende

forslag.

Mindretallet finder, at det radikale venstre uddeler billige almisser

i form af en helt utilstrækkelig regulering af dagpenge- og

efterlønssatser som kompensation for de tidligere overgreb mod de

økonomisk dårligst stillede grupper på dagpenge og efterløn.

Mindretallet har stillet ændringsforslag om, at satserne skal stige

med 5 pct. i stedet for de foreslåede 2 pct., hvilket må siges at

være den mindste rimelige stigning.

I øvrigt henvises til mindretallets førnævnte forslag til

folketingsbeslutning om samme sag.

Et andet mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget)

har noteret, at ifølge de svar, arbejdsmarkedsudvalget har modtaget

fra arbejdsministeren, er reallønnen for dagpenge- og

efterlønsmodtagere faldet med ca. 14 pct. Mindretallet så gerne en

fuldstændig genopretning af dette reallønsfald nu og samtidig

hermed en genindførelse af de reguleringer, der har været sat i stå

siden 1982. Mindretallet har altid fundet disse besparelser

asociale.

I stedet for beslutningsforslag herom har SF stillet ændringsforslag

til finanslovforslaget for 1986. Da det på nuværende tidspunkt ser

ud til, at afstemningen herom kommer efter afstemningen om dette

forslag, skal mindretallet indstille det til vedtagelse med de af

et mindretal stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (venstresocialisternes medlem af udvalget)

indstiller forslaget til vedtagelse med de af et mindretal stillede

ændringsforslag. Mindretallet skal imidlertid ikke undlade at gøre

opmærksom på, at det finder, at en 2 pct.s regulering er intet

mindre end en grov hån og provokation over for de arbejdsløse, syge

og efterlønsmodtagerne. De 2 pct. svarer i kroner og øre til en

forhøjelse på små 7 kr. om dagen, dvs. ca. 40 kr. om ugen i en

situation, hvor dagpenges købekraft ifølge ministerens egne

oplysninger er faldet med ca. 14 pct. fra 1982 til 1985. De 2 pct.

skal endvidere sammenholdes med, at der ikke bliver tale om

yderligere forhøjelse af dagpengene i 1986. Dette fremgår klart af

et svar fra ministeren til udvalget. Regeringen agter således

fortsat at bruge nogle af de svageste grupper i samfundet, de

arbejdsløse, syge og efterlønsmodtagerne, til budgetforbedringer.

Regeringens asociale politik på dagpengeområdet har da også givet

regeringen store besparelser: i 1985 ca. 3.100 mill. kr. i

mindreudgifter til arbejdsløshedsdagpenge og efterløn. Samtidig har

regeringen fået store ekstraindtægter som følge af forhøjelser af

medlemsbidraget til arbejdsløshedsforsikringer: i 1985 ca. 2.020

mill. kr. Det vil sige, at privatiseringen af betalingen af

udgifterne til dagpenge stormer frem, og at A-kassemedlemmerne

betaler stadig mere og får stadig mindre for pengene. Mindretallet

er medforslagsstiller til ændringsforslag om forhøjelse på 5 pct. i

stedet for 2 pct. med den begrundelse, at 5 pct. er mere end 2 pct.

Men tilslutningen til de 5 pct. betyder ikke, at mindretallet

mener, at 5 pct. er det rigtige niveau for en forhøjelse. Efter

mindretallets mening burde en forhøjelse ligge på et niveau, der

sikrede, at dagpengene blev reguleret med det beløb, som er tabt på

grund af fastfrysningen siden 1982. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

har regnet tabet ud til at være 80 kr. om dagen pr. 1. oktober

1985. Men 2 pct. er selvfølgelig mere end 0 pct., og mindretallet

støtter derfor forslaget, hvor latterlig lille det end er, og hvor

utilfreds mindretallet end måtte være med det.

Det radikale venstres forslag betyder endvidere, at

efterlønsmodtagere, der er gået på efterløn før 1. januar 1983,

ikke får en 2 pct.s regulering. Denne gruppe fik i sin tid en

velstandsregulering med begrundelsen, at disse mennesker var gået

ind i efterlønsordningen under nogle bestemte forudsætninger, som

blev brudt ved fastfrysningen af dagpengene i 1982. Mindretallet

synes, at det er totalt uacceptabelt, at disse efterlønsmodtagere

overhovedet ikke skal reguleres i 1986, og det er derfor også

medforslagsstiller til et ændringsforslag om, at denne gruppe også

skal have efterlønnen reguleret.

ÆNDRINGSFORSLAG

Af et mindretal (S, SF og VS)

Til teksten

1) I nr. 1 ændres »2 pct.« til: »5 pct.«.

2) I nr. 2 ændres »2 pct.« til: »5 pct.«, og ordene: », der er

overgået til efterløn efter 1. januar 1983,» udgår.

BEMÆRKNINGER

Til nr. 1 og 2

Forslagsstillerne finder, at reguleringen pr. 1. april 1986 mindst

bør være på 5 pct., og at alle efterlønsmodtagere skal have

reguleringen.

Flemming Jensen (KF) fmd. Henning Andersen (KF) Bo Kristensen

(KF) Jette Thomsen (KF) Jens Peter Jensen (V) Tørnæs (V)

Bente Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KrF) Jytte Andersen (S)

Sonja Mikkelsen (S) Bakholt (S) Søren B. Jørgensen (S) nfmd.

Kaj Poulsen (S) Lilli Gyldenkilde (SF) Ole Henriksen (SF)

Elisabeth Bruun Olesen (VS) Lone Dybkjær (RV)

Partierne FP og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTB 62

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om regulering af dagpenge- og efterlønssatser

Nr B 62 1985-86, 1. samling

Afgivet af arbejdsmarkedsudvalget

Afgivet: 19851210