1985 BTB 42 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM CHRISTIANIAS FREMTID NR B 42 1985-86, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder. I

forbindelse hermed har socialministeren, miljøministeren og

forsvarsministeren dels skriftligt, dels i samråd besvaret en række

spørgsmål.

Udvalget har desuden modtaget mundtlige og/ eller skriftlige

henvendelser fra

Christianias lovliggørelses udvalg og

Vor Frelsers Sogns Menighedsråd.

I et bilagshæfte vil de skriftlige henvendelser til udvalget,

udvalgets skriftlige spørgsmål til ministrene og disses svar herpå

m.m. blive optrykt.

Der er af et flertal stillet ændringsforslag.

Herefter indstiller et flertal (socialdemokratiets, socialistisk

folkepartis, det radikale venstres og venstresocialisternes

medlemmer af udvalget) beslutningsforslaget til vedtagelse med det

af flertallet stillede ændringsforslag.

Den 16. marts 1982 vedtog folketinget en dagsorden, der tog daværende

miljøminister Erik Holsts redegørelse af 9. marts 1982 om

Christiania til efterretning. Redegørelsen var baseret på en skitse

til Christianias fremtidige anvendelse udarbejdet af

konsulentfirmaet Møller og Grønborg.

Beslutningen indebar, at Christiania fortsat skal eksistere, og at

der skal ske en lovliggørelse af forholdene på området. Det fremgik

endvidere af debatten, at et flertal i folketinget fandt det

nødvendigt med offentlig økonomisk støtte i forbindelse med

Christianias fremtidige eksistens og lovliggørelse.

Flertallet er af den opfattelse, at der nu må udstikkes klare

retningslinjer for denne lovliggørelse og for regeringens

Christiania-koordinationsgruppes videre arbejde. Disse

retningslinjer må tage hensyn til Christianias egenart, således at

lovliggørelsen sker som en proces, der foregår gradvis og i et tæt

samarbejde med Christianias beboere. Københavns kommune har

indstillet, at planstyrelsen under miljøministeriet udarbejder et

landsplandirektiv (jfr. kommuneplanlovens § 29) for Christianias

fremtidige anvendelse. Flertallet er enig i denne fremgangsmåde. Et

landsplandirektiv fastlægger imidlertid kun de generelle

retningslinjer for den fremtidige anvendelse (som blandet bolig- og

erhvervsområde). Flertallet finder derfor, at landsplandirektivet

må følges op ved, at planstyrelsen udarbejder en bevarende

lokalplan for Christiania, der fastholder området som blandet

bolig- og erhvervsområde med mulighed for placering af de

servicefunktioner og de institutioner, som området har brug for.

Placering af andre institutioner eller funktioner må ske under den

forudsætning, at disse har et indhold og er af en type, der er

forenelige med områdets særpræg.

Udgangspunktet for den bevarende lokalplan er, at de nuværende

boliger og erhverv i videst muligt omfang fastholdes (for så vidt

dette er hygiejnisk, arbejdsmiljømæssigt og brandmæssigt

forsvarligt). Fredningsforholdene skal respekteres, således at

voldanlæg, voldgrave og beplantning bringes i orden i videst muligt

omfang. Byggeri af permanent karakter må ikke foregå inden for

fredningslinjen uden særlig accept af og medvirken fra

fredningsstyrelsen. Det vil ikke være nødvendigt at fjerne boliger

eller hindre etablering af nye, men selve voldanlægget skal

friholdes for nye huse og skure. Eksisterende skure og skurvogne

(og eventuelle nye) må samles omkring fælles forsynings- og

afløbsanlæg.

På længere sigt må det tilstræbes, at de mest interimistiske boliger

erstattes af bedre og mere permanente boliger, således at de

hygiejniske problemer løses. Bliver det nødvendigt at fjerne

eksisterende boliger, må beboerne sikres genhusning på Christiania.

Dette skal også ske, hvis nogle beboere må rykke ud på grund af

istandsættelse.

Flertallet er endvidere af den opfattelse, at det vedtægtsmæssigt må

sikres, at der ikke foretages salg af boliger til beløb, som rækker

ud over de midler, der dokumenteres at være investeret i

forbedringer af boligen. Forbedringerne afskrives over højst 10 år.

Den af forsvarets bygningstjeneste udarbejdede bygningsregistrering

(december 1983) har påvist en række graverende sikkerhedsproblemer

(tagskader, svampeskader, skader ved skorstene og ildsteder m.v.).

Udbedring af disse forhold bør påbegyndes omgående, idet det under

alle omstændigheder vil være hensigtsmæssigt at strække

bygningsistandsættelserne over en længere årrække.

Der vil i forbindelse med istandsættelserne være mulighed for at

etablere et ganske stort antal arbejdspladser for såvel

Christianias egne beboere som for arbejdsløse i bydelen. Etablering

af sådanne arbejdspladser må prioriteres ud fra princippet om hjælp

til selvhjælp. Arbejdet og beboernes medvirken må endvidere

planlægges således, at der skabes egentlige uddannelsespladser i

videst muligt omfang. Uddannelse må i denne forbindelse defineres

bredere end sædvanligt, idet det er hensigtsmæssigt, at der oplæres

håndværkere med større indsigt i bygningshistorie og traditionelt

håndværk, end det er normalt ved byfornyelse.

Flertallet finder, at området bør være åbent for hele bydelens

befolkning, der således kan trække på de rekreative værdier,

Christiania byder på.

En oprydning og kultivering af voldanlægget samt, hvor det er muligt,

etablering af direkte adgang til volden, vil formentlig i sig selv

være tilstrækkeligt til at genskabe de rekreative værdier i

området.

Specifikke ønsker fra beboere på Christianshavn om institutioner og

andre aktiviteter i området må behandles særskilt i et samarbejde

med Christianias beboere.

Det er i denne sammenhæng naturligt at pege på muligheden for at

inddrage de dele af Trekantsgrunden, der ikke er udnyttet, og

Arsenaløen til sportsaktiviteter. Områderne kan forbindes med en

gangbro, og de allerede eksisterende sportsfaciliteter på

Arsenaløen kan på denne måde blive til gavn for hele bydelen.

Menighedsrådet ved Vor Frelsers Kirke har givet udtryk for et ønske

om, at der etableres et menighedshus med tilknyttede

sundhedsfunktioner i udkanten af Christiania. Flertallet ser

positivt på denne ide (der vil kunne styrke kontakten mellem

Christianias og Christianhavns beboere) under forudsætning af, at

der kan findes en passende lokalisering i samarbejde med

Christiania.

De nordlige bastioner (Frederiks og Carls bastioner) er så tyndt

befolkede, at der her eksisterer mulighed for i højere grad at

udnytte området rekreativt (f.eks. som »skovtursområde«).

Naturligvis må dette ske under hensyntagen til bastionernes

fredningsmæssige og kulturhistoriske værdier.

Det er flertallets opfattelse, at Christianias sociale netværk skal

styrkes og, hvor det er nødvendigt, genoplives gennem princippet om

hjælp til selvhjælp.

Flertallet har allerede peget på støtten til bygningsistandsættelser

og etablering af lokale arbejds- og uddannelsespladser i

forbindelse hermed. Hertil kommer det store antal arbejdspladser,

Christianias egne beboere har lagt i etableringen af lokale

produktioner, servicefunktioner, institutioner, kulturelle

aktiviteter m.v. Disse er ofte etableret ud fra et ønske om et

lavøkonomi- og et lavenergisamfund, ligesom det i forbindelse med

institutionerne er lykkedes at udviske skellet mellem »klient« og

»behandler«. Dette er erfaringer, som også det omkringliggende

samfund kan høste nytte af.

Det er flertallets opfattelse, at disse forhold skal støttes ved, at

der ud over støtten til bygningsistandsættelse ydes et særligt

statsligt bloktilskud til Christiania. Bloktilskuddet administreres

af den særlige styringsgruppe (se herom senere) i samarbejde med

Christiania. Bloktilskuddet anvendes primært til sociale formål

(opsøgende socialt arbejde i forhold til grønlændere,

stofmisbrugere, børnehuse m.v.). Det vil i denne forbindelse være

hensigtsmæssigt at bygge videre på institutionen Herfra og Videre,

men således at midlerne også kan kanaliseres ad andre veje.

Bloktilskuddets størrelse fastsættes som et fast beløb, f.eks. 2.500

kr. pr. fastboende pr. år. Bloktilskuddet tages op til fornyet

vurdering efter 2 års forløb (vurdering af midlernes anvendelse,

størrelse m.v.).

Det er flertallets opfattelse, at der hurtigst muligt må etableres

lovlige forhold i forbindelse med værtshusdriften. Dette kan efter

flertallets mening ske ved, at der etableres en prøvebevilling (på

f.eks. 2 år), som senere kan overgå til at være en permanent

bevilling. Flertallet er af den opfattelse, at der skal stræbes mod

en fælles bevilling til værtshusrådet fremfor mod individuelle

bevillinger.

En af årsagerne til, at Christianias værtshusråd ikke fik bevilling,

da rådets ansøgning blev behandlet i Landsbevillingsnævnet i

efteråret 1985, var de uafklarede ejerforhold.

Det er flertallets opfattelse, at ejerforholdene må afklares

hurtigst muligt ved, at der indgås en brugsretskontrakt mellem

forsvarsministeriet og Christiania.

Kontrakten må indeholde bestemmelser om betaling af de løbende

afgifter for vand, el, gas og kloaktilslutning. Endvidere bør

kontrakten på længere sigt indeholde bestemmelser om egentlig

husleje. Størrelsen af huslejen må fastsættes på et niveau, der

svarer til områdets lavøkonomistatus, således at ingen derved

presses til at forlade området. Lejeloven pålægger i forvejen

ejeren at varetage den udvendige vedligeholdelse. Dette indebærer,

at alene de omkostninger, der er forbundet med boligernes

indretning til beboelse og erhverv (forbedringerne) lægges til

grund for lejefastsættelsen.

Flertallet har endvidere noteret sig, at der gennem de seneste år er

etableret et meget dårligt forhold mellem politiet (især

uropatruljen) og Christianias beboere. Flertallet finder, at dette

bedst kan ændres ved, at der etableres en ordning, hvor kontakten

til politiet enten varetages af en fast person (som i den tidlige

fase af Christianias eksistens) eller gennem etablering af en lille

nærpolitistation. Flertallet finder, at dette både vil gavne

forholdene på Christiania og gavne Christianshavns beboere.

Med henblik på at følge den videre udvikling på Christiania er

flertallet indstillet på gennem aftale med de i folketinget

repræsenterede partier at søge etableret et Christianiaudvalg

bestående af en repræsentant for hvert af disse partier.

Flertallet foreslår, at der til varetagelse af det daglige arbejde

med planlægning af bygningsistandsættelser, udbedring og udbygning

af kloakeringen, pleje af voldterrænet, det sociale arbejde m.v.

nedsættes en styringsgruppe med den nødvendige bistand. Gruppen

skal bestå af tre personer, der alle har grundigt kendskab til

forholdene på Christiania, og som vurderes at være velegnede til at

føre den dialog og varetage det samarbejde med Christiania, der er

forudsætningen for lovliggørelsens succes. Gruppens sammensætning

bør være: en person med social sagkundskab, en person med

bygningsmæssig og planmæssig sagkundskab og en person fra Kirkens

Korshær. Herudover skal gruppen kunne trække på sagkundskaben i

ministerier m.v., ligesom der i særlige tilfælde åbnes mulighed for

at trække på sagkundskab udefra. Gruppen skal have reference til

regeringens særlige koordinationsgruppe vedrørende Christiania og

til det permanente Christianiaudvalg.

Et mindretal (det konservative folkepartis, venstres,

centrum-demokraternes og kristeligt folkepartis medlemmer af

udvalget) udtaler, at der bør tilvejebringes det bredest mulige

grundlag, hvorpå folketinget kan tage stilling til Christianias

fremtid. Af hensyn hertil er der nedsat en særlig

koordinationgruppe vedrørende Christiania bestående af

repræsentanter for 7 ministerier og Københavns kommune.

Der er givet gruppen et meget bredt kommissorium med henblik på at

fremsætte forslag til lovliggørelse af forholdene i området.

Koordinationsgruppen har foreløbig udarbejdet »Delredegørelse

vedrørende værtshusforholdene i Christiania«.

Det øvrige arbejde med færdiggørelse af den samlede handlingsplan

pågår og forventes afsluttet omkring 1. oktober 1986.

Mindretallet er af den opfattelse, at koordinationsgruppen skal have

lejlighed til at afslutte sit arbejde, før der tages endelig

stilling til en handlingsplan for Christiania.

På den baggrund indstiller mindretallet forslaget til forkastelse.

Et andet mindretal (fremskridtspartiets medlem af udvalget)

indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Mindretallet udtaler, at folketinget hurtigst muligt bør følge

højesterets dom fra februar 1978, som indeholder et krav om rømning

af området. Det er utopi at tale om lovliggørelse af Christiania.

Det er krænkende for retsbevidstheden, at heller ikke en borgerlig

regering har evnet at tage fat på problemerne, der hersker i

fristadens lovløse samfund. Fremskridtspartiet er af den

opfattelse, at man skal undgå at trække tiden unødigt ud og ønsker

en omgående rømning af Christiania.

ÆNDRINGSFORSLAG

Af

et flertal (S, SF, RV og VS)

I indledningen ændres »inden den 1. januar 1986« til: »inden den 1.

januar 1987«.

Karen Thurøe Hansen (KF) nfmd. Connie Hedegaard (KF) Agnete

Lausten (KF) Birthe Rønn Hornbech (V) Sønderby (V) Birgith

Mogensen (CD) Inger Stilling Pedersen (KrF) Pia Kjærsgaard (FP)

Camre (S) Erik Holst (S) Torben Lund (S) Joanna Rønn (S)

Løvig Simonsen (S) Tastesen (S) Ebba Strange (SF) Anne Grete

Holmsgård (VS) Lone Dybkjær (RV) fmd.

Partiet FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTB 42

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om Christianias fremtid

Nr B 42 1985-86, 1. samling

Afgivet af det særlige udvalg om Christianias fremtid

Afgivet: 19860506