1985 BTB 36 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM UDDANNELSESLØN NR B 36 1985-86, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har

herunder stillet spørgsmål til undervisningsministeren, som denne

har besvaret skriftligt.

Udvalget har endvidere modtaget mundtlig henvendelse fra Dansk

Journalistforbund.

Herefter indstiller et mindretal (det konservative folkepartis,

venstres, centrum-demokraternes og kristeligt folkepartis medlemmer

af udvalget) forslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling.

Mindretallet er enig med forslagsstillerne i, at en reform af

uddannelsesstøtten er hårdt tiltrængt, ikke mindst fordi den

nuværende ordning er bygget op efter nogle efter mindretallets

opfattelse uretfærdige principper. Samtidig deler mindretallet

forslagsstillernes ønske om at komme de gældsramte studerende til

hjælp.

Imidlertid finder mindretallet ikke, at det foreliggende

beslutningsforslag løser de eksisterende problemer på en

tilfredsstillende måde. Derimod bakker mindretallet op om

undervisningsministerens netop fremsatte lovforslag, hvis

hovedelementer er en nedsættelse af forældreafhængighedsgrænsen fra

de nuværende 22 år til 20 år samt en internationalisering af

uddannelsesstøtten.

Dette forslag betragter mindretallet imidlertid kun som 1. etape af

en større uddannelsesstøttereform, hvor mindretallet forventer at

se næste etape til efteråret. Mindretallet har gennem de seneste

folketingsdebatter om uddannelsesstøtte tilkendegivet sine ønsker

for en sådan reforms hovedlinjer.

Samtidig har såvel undervisnings- som finansministeren bebudet en

række initiativer til gavn for de studiegældsplagede

færdiguddannede. Mindretallet vil følge disse initiativer med stor

interesse, samtidig med at man finder det naturligt, at hele

gældsproblematikken inddrages i næste etape af

uddannelsesstøttereformen.

På denne baggrund ønsker mindretallet ikke at støtte det

foreliggende beslutningsforslag.

Et andet mindretal (socialdemokratiets medlemmer af udvalget)

indstiller forslaget til vedtagelse uændret, specielt fordi det er

det eneste foreliggende forslag om en hurtig og effektiv

gældssanering for de mange studiegældsramte, som er ved at lide

rentedøden.

Forslagets overgangsregler giver dem mulighed for at ombytte deres

bankkredit med humankredit. Derved stoppes yderligere

rentetilskrivning. Der vil kun skulle svares gældsafdrag

(lønafkortning) med halvdelen af det beløb, hvormed indkomsten

overstiger de maksimale dagpenge på ca. 107.000 kr. årligt, og ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst ses der bort fra (ydes

fradrag for) det lønafkortede beløb (gældsafdraget). Det betyder i

realiteten, at studiegælden halveres. Dertil kommer så, at der

sættes en overgrænse på 10 år for den tid, hvori der skal afdrages

på studiegælden. Statsfinansielt muliggøres dette ved, at

uddannelseslønnen er skattepligtig.

De ekstra penge, som det offentlige herigennem får ind, opvejer det

tab af skattepenge, som det offentlige lider, når de lønafkortede

beløb holdes uden for den skattepligtige indkomst. Der er således

ingen statsfinansiel undskyldning for at lade de mange

studiegældsramte i stikken. At der er mange, illustreres bl.a. af,

at Hypotekbanken i dag har måttet indfri statens

kautionsforpligtelser over for banker og sparekasser ved at

overtage ca. 30.000 studielån.

Disse 30.000 mennesker, der ikke kunne klare deres forpligtelser over

for banker og sparekasser, ser nu deres gæld vokse kraftigt med

Hypotekbankens voldsomme rentetilskrivning. Derfor er der brug for

en effektiv gældssanering nu.

Et tredje mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller ligeledes forslaget til vedtagelse uændret.

Mindretallet bemærker, at socialistisk folkeparti i en årrække har

fremsat forslag til en reform af Statens Uddannelsesstøtte ud fra

ideelle betragtninger. Det er SFs opfattelse, at uddannelsesstøtten

på længere sigt udelukkende bør tildeles i form af stipendier. Det

er for SF vigtigt, at der hurtigt opnås forbedringer af

studiestøtten, som forbedrer de studerendes levevilkår, og som

modvirker de urimeligt store gældsbyrder, vi i dag oplever.

Socialdemokratiets beslutningsforslag er et skridt i denne retning.

SF kan støtte en total afskaffelse af banklånene. SF ønsker en

egentlig forældreuafhængig uddannelsesløn efter det 18. år.

Satserne i det foreliggende beslutningsforslag opfatter SF som for

små. SF forestiller sig, at der i de første 5 år efter en reform af

studiestøtten gives en uddannelsesløn på 26.000 kr. årligt,

hvorefter beløbet over en 5-årig periode hæves til 40.000 kr.

årligt.

SF kan støtte ideen om forskudsløn, således at en uddannelsessøgende

kan få udbetalt op til 60.000 kr. (inklusive uddannelseslønnen) pr.

år i studietiden, mod at lønnen efter endt studietid afkortes

tilsvarende.

SF er af den opfattelse, at afkortningen kun må vare i 10 år, og at

den kun må udgøre halvdelen af det beløb, hvormed indkomsten

overstiger 105.000 kr. (svarende til den maksimale dagpengesats).

Hvis den uddannede kun får dagpenge, sker der således ingen

afkortning.

Med disse bemærkninger kan mindretallet støtte forslaget.

Et fjerde mindretal (det radikale venstres medlem af udvalget)

indstiller forslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling.

Det radikale venstre finder, at en afgørende svaghed i

beslutningsforslaget er tankerne om en tilbagebetalingspligtig

»forskudsløn« (indekseret lånefinansieret uddannelsesstøtte).

Hidtidige overvejelser (bl.a. i forbindelse med skitser til en

reform af uddannelsesstøtten, udarbejdet af den tidligere

socialdemokratiske undervisningsminister Ritt Bjerregaard) peger

entydigt på, at en sådan konstruktion ikke vil kunne fungere i

praksis. Forslaget indebærer, at færdiguddannede, som opnår

beskæftigelse, i en periode på op til 10 år skal give afkald på en

meget betydelig del af den indkomst, som ligger ud over

dagpengemaksimum. Typisk vil der være tale om, at skat plus

tilbagebetaling samlet vil beslaglægge mere end 80 pct. af

indkomsten over dagpengeniveau, og indkomststigninger vil blive

»beskattet« med en marginalskatteprocent på mellem 80 og 90 pct.

Dette er en meget voldsom belastning for nyuddannede, som normalt

samtidig vil have meget betydelige personlige etableringsudgifter,

og det indebærer desuden en meget ringe tilskyndelse til at finde

beskæftigelse.

Forslaget har desuden den svaghed, at tilbagebetalingsbyrden helt

overvejende bæres af uddannelsessøgende inden for de videregående

uddannelser. For disse er der adgang til uddannelsesløn de første

to studieår og derefter alene tilbagebetalingspligtig forskudsløn.

Langvarigt uddannede vil således også fremover kunne pådrage sig en

meget betydelig gældsbyrde, og denne vil oven i købet blive

indeksreguleret. Forslaget løser således efter det radikale

venstres mening ikke uddannelsesstøtteproblemerne inden for de

videregående uddannelser.

Det radikale venstre er enig med forslagsstillerne i, at det i

forbindelse med en meget påkrævet reform og forbedring af Statens

Uddannelsesstøtte samtidig er nødvendigt at løse problemerne for

den store gruppe færdiguddannede, som allerede i dag tynges af

gældsbyrder, som de pågældende har lille eller ingen udsigt til at

frigøre sig fra. På det radikale venstres foranledning blev den

eksisterende gældsssaneringsordning forbedret i foråret 1985,

således at rentetilskuddet nu er lovbestemt svarende til

renteniveauet for statsgaranterede lån. Dette bremser væksten i

gældsbyrden, men løser ikke problemet. Det er derfor efter det

radikale venstres opfattelse nødvendigt, at der snarest gennemføres

en egentlig gældssanering for studiegæld svarende til de ordninger,

som i de seneste år er gennemført for andre gældstyngede

erhvervsgrupper.

Eva Møller (KF) fmd. Karen Højte Jensen (KF) Kirkegaard (KF)

Per Stig Møller (KF) Povl Brøndsted (V) Helge Sander (V) Bente

Juncker (CD) nfmd. Steffensen (KrF) Jytte Andersen (S) J. K.

Hansen (S) Lykketoft (S) Nørgaard-Sørensen (S) Erling Olsen

(S) Søgaard (S) Stillinger (SF) Hanne Thanning Jacobsen (SF)

Ole Vig Jensen (RV)

Partierne VS, FP og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTB 36

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om uddannelsesløn

Nr B 36 1985-86, 1. samling

Afgivet af uddannelsesudvalget

Afgivet: 19860430