1985 BTB 27 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM VIDEREFØRELSE AF FINSENLABORATORIETS HIDTIDIGE FORSKNINGSAKTIVITETER NR B 27 1985-86, 1. SAMLING

Bilag

Udvalgets spørgsmål til indenrigsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 1

Af rigshospitalets skrivelse af 25. september 1985 til

indenrigsministeriet fremgår det, at »antallet af medarbejdere på

laboratoriet forventes på lidt længere sigt at blive 15 forskere,

17-18 laboranter og 2-3 sekretærer og 4 andre medarbejdere.«

Det betyder vel, at man fra rigshospitalets side, som man udtrykker

det, på lidt længere sigt ønsker at få ført de medarbejdere eller

i hvert fald det medarbejderantal tilbage, som man havde, før

afskedigelserne blev påbegyndt. Hvordan kan det stemme med

ministerens udtalelse om, at det er vigtigt, at forskningen kommer

ud på de enkelte afdelinger?

Svar

Fra rigshospitalets skrivelse af 25. september 1985 til

indenrigsministeriet om samordning af den basale onkologiske

forskning i hovedstadsområdet, har udvalget citeret følgende

»Antallet af medarbejdere på laboratoriet forventes på lidt

længere sigt at blive 15 forskere, 17-18 laboranter og 2-3

sekretærer og 4 andre medarbejdere.«

Finsenlaboratoriets tidligere forskning har været genstand for en

vurdering, hvoraf fremgik, at kun en mindre del kunne rubriceres

som cancerforskning.

Som det vil være udvalget bekendt, omlægges forskningsindsatsen på

Finsenlaboratoriet, således at den bliver mere direkte

cancerorienteret.

Denne ændring betyder også, som jeg har redegjort for over for

kommunaludvalget tidligere, jfr. indenrigsministeriets skrivelse

af 23. maj 1985 til kommunaludvalget, at der til

Finsenlaboratoriet er tilknyttet en række faste medarbejdere (14).

Desuden ansættes et antal fondslønnede medarbejdere (ca. 25) i

kortere eller længere tid til specialopgaver, som netop ønskes

løst af hensyn til patientbehandling. Der er tale om en

omprioritering, der har til formål at styrke den cancerrelaterede

forskning, samtidig med at man hele tiden er i stand til i højere

grad at justere forskningsindsatsen, sådan at den bliver til så

stor gavn for patientbehandlingen som muligt.

Finsenlaboratoriet er et eksperimentelt cancerforskningslaboratorium.

Når staten driver et sådant laboratorium under rigshospitalet, har

det sammenhæng med, at der er behov for en gensidig påvirkning med

hensyn til den forskning, der foregår på de kliniske afdelinger.

Finsenlaboratoriet har således ved samarbejde med de kliniske

afdelinger adgang til et omfattende patientmateriale, der er

præget af, at også de kliniske afdelinger deltager i flere

internationale cancerbehandlingsgrupper.

Tilsvarende er det forudsat i Finsenlaboratoriets

funktionsbeskrivelse, at laboratoriet skal stille

laboratoriefaciliteter og eksperimentel ekspertise til rådighed

for de kliniske afdelinger.

Der er således i høj grad tale om, at forskningen kommer ud på de

enkelte afdelinger, og flere læger ansat på de kliniske afdelinger

indgår i Finsenlaboratoriets forskningsprojekter, endda i nogle

tilfælde som projektledere.

Spørgsmål 2

Under 1. behandling af beslutningsforslaget oplyste ministeren, at

den ansvarlige overlæge på Finsenlaboratoriet har givet en plan

for den fremtidige cancerforskning. Udvalget ønsker tilsendt denne

plan.

Samtidig ønskes det påvist, at denne plan ikke indebærer nedskæringer

af den hidtidige cancerforskning.

Svar

Den nyudnævnte overlæge har på rigshospitalets direktions anmodning

udarbejdet en plan for forskningsaktiviteten på

Finsenlaboratoriet. Planen vedlægges i kopi i henhold til

udvalgets anmodning.

I øvrigt henvises til besvarelsen af spørgsmål 1.

Underbilag til spørgsmål 2

RIGSHOSPITALET

FINSENINSTITUTET

Finsenlaboratoriet

10. september 1985

Planer for forskningsaktiviteten på Finsenlaboratoriet

I en skrivelse af 6. september 1985 har rigshospitalets direktion

anmodet om en plan for forskningen på Finsenlaboratoriet, som skal

tage udgangspunkt i den normerings- og budgetmæssige situation,

der foreligger efter gennemførelse af besparelserne i 1985.

Nærværende plan har karakter af en ajourføring af de planer for

Finsenlaboratoriets fremtidige forskning, som var indeholdt i en

redegørelse for laboratoriets virksomhed af 7. december 1983, idet

der ud over de nævnte besparelser også er taget hensyn til den

videnskabelige udvikling, der er sket siden 1983. Planen er i

lighed med 1983-redegørelsen baseret på følgende forudsætninger

Redegørelsens forudsætninger.

1. Forskningsområde. Der tages udgangspunkt i »Funktionsbeskrivelse

for Finsenlaboratoriet af 11. september 1981«, hvor det anføres,

at Finsenlaboratoriet

- til støtte for patientbehandlingen skal udføre onkologiske

undersøgelser, som falder uden for centrallaboratoriets og klinisk

fysiologisk afdelings arbejdsområder,

- skal udføre teoretisk og dyreeksperimentel forskning inden for

cancerområdet og søge at overføre resultaterne til klinikken,

- skal bidrage til den radiobiologiske viden om svulsters opståen,

deres behandling og følgerne af behandling med ioniserende

stråling.

Finsenlaboratoriet har således helt overvejende til opgave at udføre

onkologiske undersøgelser og forskning, og laboratoriet er det

eneste statsdrevne forskningslaboratorium i Danmark, der som

hovedopgave har cancerforskning. Det synes derfor rimeligt, at

alle forskningsmedarbejdere ved laboratoriet har cancerforskning

eller direkte cancerrelateret strålebiologisk forskning som

hovedforskningsområde.

2. Definition af cancerforskning. Cancerforskning defineres i denne

redegørelse som forskning, der direkte har til hovedformål at løse

cancerproblemer. Metodeudvikling, der indgår som et integreret led

i cancerforskningsprojekter, indgår i denne definition.

Definitionen kan imidlertid ikke dække ethvert forskningsprojekt,

der som biformål kan tænkes direkte eller indirekte at bidrage til

cancerforskningen. Det skal bemærkes, at denne definition er i

overensstemmelse med redegørelsen »Cancerforskning i Danmark«,

udgivet af statens naturvidenskabelige forskningsråd, oktober

1981.

3. Samarbejde med de klinisk onkologiske afdelinger. Der lægges

specielt vægt på, at Finsenlaboratoriet ved samarbejde med

rigshospitalet/Finseninstitutets kliniske afdelinger har adgang

til omfattende og meget velundersøgte patientmaterialer, der er

præget af, at rigshospitalet/Finseninstitutet deltager i flere

internationale cancerbehandlingsgrupper (herunder »Cancer and

Leukemia Group B« og »European Organization for Research and

Treatment of Cancer«), har internationalt anerkendte afdelinger

for behandling af lymfomer, leukæmier, lungecancer og mamma cancer

og er center for eller deltager i landsomfattende

cancerbehandlingsgrupper (DMG (melanomer), DBCG (mamma cancer),

DATEKA (testiscancer), LYGRA (Hodgkins sygdom)).

4. Koordination med andre afdelingers/institutioners forskning. Der

tages hensyn til relationen til forskningen ved

Fibigerinstituttet, Cancerregisteret, og til den betydelige

kliniske såvel som eksperimentelle cancerforskning, der foregår på

de øvrige afdelinger ved rigshospitalet/Finseninstitutet, idet det

tilsigtes, at forskningen ikke overlapper disse afdelingers

arbejdsområder, men supplerer dem, så der tilsammen opnås en bred

dækning af cancerforskningsområdet, gerne på en sådan måde, at

forskningen de forskellige steder både metodologisk og teoretisk

støtter hinanden. Ligeledes tilstræbes en nær koordination med

andre københavnske forskergrupper inden for cancerområdet og

strålebiologien.

5. Forskergrupper og forskningsledere. Forskningen ved

Finsenlaboratoriet søges organiseret således, at der inden for de

enkelte forskningsområder kan dannes forskergrupper, der både

kvalitativt og kvantitativt er stærke nok til, at deres forskning

bliver internationalt kompetitiv og herved retfærdiggør

ressourceanvendelsen. Det vil blive tilstræbt, at ethvert projekt

har en højt kvalificeret forskningsleder.

6. Forskningsmiljø. Det tilstræbes, at de enkelte forskergrupper på

Finsenlaboratoriet metodologisk og teoretisk står hinanden så nær,

at der dannes et forskningsmiljø, der er tilstrækkelig homogent

til, at de enkelte forskningsmedarbejdere både har den fornødne

baggrund og den fornødne interesse for at kunne følge de andre

medarbejderes forskning, og at der kan foregå et frugtbart

samarbejde mellem de forskellige grupper.

7. Fleksibilitet. Med udgangspunkt i laboratoriets

funktionsbeskrivelse tilstræbes det, at man i valg af

forskningsområder og metoder viser fleksibilitet, således at

forskningen til stadighed er rettet imod at løse problemer, der er

aktuelle, væsentlige og gennemførlige.

8. Sammensætning af forskerstaben. Med udgangspunkt i

funktionsbeskrivelsen tilstræbes det, at medarbejderstaben har den

»tværfaglige sammensætning«, der er nødvendig for projekternes

gennemførelse.

9. Videnskabelige assistenter. Laboratoriets videnskabelige

assistenter er fastansatte, og der tages et vidtgående hensyn til

deres forskningsinteresser og baggrund, idet det erkendes, at en

optimal forskningsindsats helt er afhængig af den enkelte forskers

interesse for projektet.

10. Fondsansatte medarbejdere. Finsenlaboratoriets forskningsområde

og administrative placering giver specielt gunstige betingelser

for at opnå fondsstøtte til kvalificerede forskningsmedarbejdere i

et bredt spektrum af kilder, hvilket man vil søge udnyttet mest

muligt.

Den i april 1985 besluttede reduktion af Finsenlaboratoriet blev

gennemført på en sådan måde, at de prioriterede forskningsområder

og de derfor nødvendige servicefunktioner kun i meget begrænset

omfang blev direkte berørt. Den gradvise overførsel af fastansat

personale fra ikke-prioriterede til prioriterede områder, der var

forudsat i 1983-redegørelsen, blev imidlertid sat i stå. Dette

forhold vil vi søge at modvirke ved at opnå øgede

fondstildelinger. Det må dog forudses, at konkurrencen om

fondsmidler fremover vil blive endnu større end nu på grund af

tilsvarende spareforanstaltninger på andre

forskningsinstitutioner. En realisering af forskningsplanerne

kræver derfor, at arbejdsforholdene på Finsenlaboratoriet bliver

så attraktive, at forskertalenter, der er i stand til at opnå

fondstildelinger til dem selv og deres medarbejdere, vælger at

henlægge deres forskning til Finsenlaboratoriet. Dette kan ske ved

at tilbyde optimale praktiske arbejdsforhold

(laboratoriefaciliteter og -apparatur, effektive

servicefunktioner, teknisk medhjælp, laboratoriematerialer). Endnu

mere betydningsfuldt finder jeg imidlertid at det er at skabe et

frugtbart forskningsmiljø, og at det mest effektive middel hertil

er snarest at realisere planerne om et cancerforskningscenter med

Finsenlaboratoriet, Fibigerinstituttet og Cancerregistret som

grundstammen, således som det i oktober 1984 blev foreslået af et

flertal af en arbejdsgruppe nedsat af statens lægevidenskabelige

forskningsråd. Jeg skal i denne forbindelse også stærkt anbefale,

at man accepterer Kræftens Bekæmpelses tilbud om at lade dens

rådgivende kommite af internationalt førende cancerforskere

løbende vurdere kvantiteten og kvaliteten af forskningen, også på

Finsenlaboratoriet.

Den fremtidige forskning.

Man vil søge at centrere Finsenlaboratoriets forskning om relativt få

prioritetsområder af central onkologisk betydning, således at der

til hvert område knyttes en højt kvalificeret forskningsleder og

en gruppe yngre forskere. Ved et prioritetsområde forstås et

forskningsfelt, der bevidst bemandes som en ledet projektgruppe,

til hvilken der kan allokeres ekstra dele af laboratoriets

bevillinger. Dette kan fremmes ved det tidligere nævnte forslag om

at supplere laboratoriets fastansatte stab med fondslønnede

medarbejdere, herunder, i det omfang det viser sig muligt,

forskningsprofessorer, der kan fungere som projektledere. Under

hensyntagen til de ovenfor anførte forudsætninger og til de

begrænsninger, der ligger i laboratoriets økonomi og i

mulighederne for at knytte kvalificerede forskere, herunder

specielt forskningsledere, til laboratoriet planlægges følgende

prioritetsområder

Prioritetsområder.

I. Proteinnedbrydende enzymer og vævsødelæggelse ved cancer.

Et karakteristisk træk ved de fleste cancersygdomme er, at

cancercellerne ukontrolleret vokser ind i det omgivende normale

væv, ødelægger det og derved spredes i organismen. Dette er en af

årsagerne til, at cancersygdommene ubehandlet næsten altid har et

dødeligt forløb.

Et fællestræk for vævsnedbrydning ved cancer og i den normale

organisme er, at cellerne udskiller enzymer, der nedbryder den

matrix af bla. proteiner, som omgiver cellerne. Bedst undersøgt er

i denne sammenhæng et enzymsystem, der resulterer i dannelse af

enzymet plasmin, der kan nedbryde de fleste typer af proteiner. Et

inaktivt forstadium til plasmin (plasminogen) findes i relativt

store mængder uden for cellerne næsten overalt i organismen.

Plasmin kan dannes lokalt ved, at cellerne udskiller enzymer, der

aktiverer plasminogen (plasminogen aktivatorer). Enzymsystemet har

karakter af en såkaldt kaskadereaktion, der bl.a. indebærer en

kraftig forstærkningseffekt og kan reguleres af faktorer, der

hæmmer eller forstærker de enkelte trin i reaktionen. Det er netop

i disse regulationer at processerne, at de afgørende forskelle

mellem vævsnedbrydning under normalt forhold og vævsnedbrydning

som følge af cancer synes at ligge.

Formålet med undersøgelserne er at bidrage til en yderligere

forståelse af den ekstracellulære proteolyses herunder specielt

den plasmin-medierede proteolyses - betydning for vævsødelæggelse

ved cancer. Dette vil ske ved biokemiske undersøgelser af de

reaktioner, der fører til plasminogen aktivering (herunder

faktorer, der hæmmer og fremmer de involverede biokemiske

reaktioner eller den cellulære udskillelse af plasminogen

aktivatorer), ved immunocytokemiske undersøgelser af

lokalisationen af plasminogen aktivatorer og andre faktorer, der

medvirker ved dannelsen af plasmin, og ved forsøg på i

dyreeksperimenter at foretage selektiv hæmning af plasminogen

aktiveringen under forhold, hvorunder der sker vævsdestruktion.

Undersøgelserne har desuden til formål at søge at anvende den

viden, der allerede er indvundet - og forventes indvundet under

projektets forløb - om ekstracellulær proteolyse og cancer til

diagnostiske og terapeutiske kliniske formål, herunder at

undersøge, om immunocytokemisk påvisning af plasminogen

aktivatorer vil kunne bidrage til den histologiske diagnostik af

maligne neoplasmer og præmaligne tilstande, om en anvendelse af

radioaktive monoklonale antistoffer mod plasminogen aktivatorer og

radioimaging kan bidrage til tidlig diagnostik af metastaser, og

om serologisk påvisning af plasminogen aktivatorer med

immunokemiske metoder indebærer muligheder for serologisk cancer

diagnostik. I den grad eksperimentelle resultater gør det

rimeligt, vil vi desuden undersøge, om hæmning af plasminogen

aktivatorer (med monoklonale antistoffer eller naturlige

inhibitorer) vil kunne bidrage til den kliniske cancerterapi.

Der vil efter tilsvarende retningslinier som anvendt ved

undersøgelserne af plasminogen aktivatorer blive igangsat

undersøgelser af andre proteolytiske enzymer, der antages at

deltage i vævsdestruktion, herunder af collagennedbrydende

enzymer.

II. Eksperimentelle undersøgelser af resistensudvikling mod cancer

kemoterapeutika.

To tredjedele af alle patienter som får stillet diagnosen cancer, har

allerede på diagnosetidspunktet generaliseret sygdom og kan derfor

ikke helbredes med lokalbehandling som kirurgi eller stråleterapi.

Udviklingen af den medikamentelle behandling af cancer er derfor

prioriteret højt i onkologien. Behandlingsresultaterne ved

cytostatisk kemoterapi er imidlertid endnu meget varierende fra

sygdom til sygdom. Ved nogle cancersygdomme har kemoterapien

betydet et gennembrud behandlingsmæssigt, og helbredelse kan nu

opnås, ofte i meget høj procent. For den anden gruppe

cancersygdomme medfører kemoterapien en betydelig grad af lindring

under sygdomsforløbet, men den helbredende effekt er ringe. For

den resterende del af cancertilfældene er resultaterne af

cytostatisk behandling endnu ret beskedne.

En hovedårsag til den variable respons på cancer kemoterapi er

udvikling af resistens under behandlingen. Eksperimentelle

undersøgelser bl.a. med anvendelse af transplantable, murine

tumorer har vist optræden af krydsresistens mellem nogle af de

mest anvendte cancer kemoterapeutika tilhørende de to grupper

antracyclinerne (eks. daunomycin og adriamycin) og

vinca-alkaloiderne (eks. vincristin og vinblastin). Det er fundet,

at såvel resistens som krydsresistens i tumorcellerne er

relaterede til en markant nedsat intracellulær akkumulation af de

respektive cytostatika. Denne ændring i optagelsesmønsteret kan

primært tilskrives en aktiv uddrivning af de pågældende

cytostatika fra de resistente tumorceller.

De hidtidige undersøgelser har ført til antagelsen af en aktiv

transportmekanisme i cellemembranen, som er forstærket i væsentlig

grad i de resistente celler. Ud fra denne antagelse er der

mulighed for omgåelse af resistensmekanismen, hvis

transportprocessen kan »lammes« eller »udkonkurreres«.

Igangværende forsøg har vist, at dette kan gøres med en række

farmaka, der i dag anvendes i klinikken, samt med visse ugiftige

antracycliner, som øger optagelsen af de pågældende cytostatika i

de resistente tumorceller. I nogle tilfælde er det tillige

lykkedes at overvinde resistensen in vivo på eksperimentelle

tumorer ved at kombinere cytostatikabehandlingen med ovennævnte

midler, og disse betegnes nu som »kemosensitizers«. Disse

resultater er lovende for udvikling af nye antineoplastiske

behandlingsregimer, som tilsigter imødegåelse af

resistensudviklingen fra behandlingens start.

De planlagte undersøgelser tilsigter dyberegående undersøgelser af

den beskrevne transportmekanisme, som er hovedansvarlig for

resistensudviklingen over for antracycliner og vinca-alkaloider.

Parellelt hermed vil der blive foretaget eksperimentelle

undersøgelser af potentielle »kemosensitizers« med henblik på at

selektere de mest specifikke og mindst giftige midler. Disse

eksperimentelle undersøgelser planlægges fulgt op af tilsvarende

kliniske undersøgelser.

Et kendskab til ovennævnte transportmekanismes specificitet vil

herudover kunne være vejledende for, hvorvidt nye analoger inden

for de nævnte cytostatikagrupper kan forventes at besidde

krydsresistens til de kendte midler og dermed bidrage til en mere

rationel udvælgelse af nye kemoterapeutika. Kendskab til

resistensmekanismerne indebærer desuden mulighed for udvikling af

sensitivitetstest baseret på undersøgelser af de respektive cancer

kemoterapeutikas optagelse i tumorceller.

Undersøgelserne planlægges udført i nært samarbejde med medicinsk

afdeling, Finseninstitutet og det dertil knyttede

forskningslaboratorium.

III. Cytogenetiske undersøgelser af maligne neoplasmer.

Det har gennem de senere år vist sig, at der ved en række

cancersygdomme optræder kromosomforandringer, der er specifikke

for den enkelte sygdom. Disse kromosomforandringer kan afsløres

ved mikroskopisk undersøgelse af cancerceller i delingsfasen, og

resultaterne kan give en lang række oplysninger. For det første er

der i nogle tilfælde fundet en sammenhæng mellem

opståelsesmekanismen for cancer ved udsættelse for bestemte

kemiske stoffer og specifikke kromosomforandringer. Herudover kan

kromosomforandringer give indblik i cellernes arveforhold, de kan

formentlig være direkte impliceret i den mekanisme, som bevirker

at en celle omdannes fra godartet til ondartet, f.eks. ved at

aktivere et onkogen (cancergen), og endelig kan man ved hjælp af

forskellige kromosomforandringer ved samme sygdom opdele

patienterne i undergrupper. En sådan opdeling har for en række

tumorer vist sig at have afgørende betydning for prognosen for den

enkelte cancerpatient og giver dermed mulighed for at vælge en

optimal behandling.

Der har indtil nu på de hæmatologiske afdelinger været udfoldet stor

forskningsaktivitet inden for dette område, men undersøgelserne

har været spredt ud på flere laboratorier. På Finsenlaboratoriet

vil vi i nært samarbejde med Finseninstitutets medicinske

afdeling

1. foretage cytogenetiske undersøgelser af patienter med akut leukæmi

med det formål som led i internationalt samarbejde at relatere

fundene til responsen på nyudviklede kemoterapiregimer,

2. foretage cytogenetiske undersøgelser af patienter med maligne

lymfomer og kronisk lymfatisk leukæmi. Disse undersøgelser kan få

betydning for en afklaring af disse relativt hyppige sygdommes

biologi, for en vurdering af prognose og for valg af behandling,

3. foretage cytogenetiske undersøgelser af patienter, der efter at

være blevet behandlet med kemoterapi eller bestråling for en anden

cancersygdom har udviklet leukæmi eller er under mistanke herfor.

Disse undersøgelser kan være afgørende for en tidlig diagnose og

dermed for en tidlig indsættelse af behandling. De kan også på

afgørende måde bidrage til at afgøre, hvilke behandlingsformer der

fremkalder leukæmi, og hvilke der ikke gør det, således at man

fremover kan undgå at anvende de leukæmifremkaldende behandlinger,

4. dyreeksperimentelt at undersøge den kromosombeskadigende virkning

af cancer kemoterapeutika med henblik på at bidrage til forståelse

af mekanismen bag denne virkning og derved til udvikling af

metoder til at modvirke den samt til at udvikle et testsystem, som

kan forudsige, om nye cancerkemoterapeutika vil være

kræftfremkaldende,

5. dyreeksperimentelt at undersøge den mulige sammenhæng mellem

optræden af resistens imod cancerkemoterapeutika og bestemte

kromosomforandringer.

IV. Flowcytometriske undersøgelser

Ved flowcytometri måles lysimpulser fra enkeltvis suspenderede

partikler, når de med stor hastighed passerer en lysstråle, typisk

en laserstråle. Herved muliggøres en hurtig analyse af en bestemt

cellulær egenskab, for eksempel cellens DNA-indhold eller dens

indhold af et bestemt antigen og den kvantitative fordeling af den

pågældende egenskab i en cellepopulation. Endvidere muliggør

flowcytometrien en sortering af celler eller cellebestanddele

efter sådanne egenskaber eller kombinationer deraf.

På Finsenlaboratoriet har man gennem en årrække opbygget en

betydelig metodologisk ekspertise inden for dette område. Man

planlægger at fortsætte denne metodeudvikling, idet man især vil

sigte på at øge mulighederne for at kunne analysere og sortere

celler efter en række kriterier (multiparameterundersøgelser) og

at anvende monoklonale antistoffer til detektion af bestemte

membranproteiner, herunder hormonreceptorer. Med henblik på

effektivisering af den cytogenetiske analyse vil man videreudvikle

metoder til at sammenholde kromosomanalyser foretaget på

mitoseceller med flowcytometriske målinger af interfasecellers

DNA-index. Med henblik på effektivisering af produktionen af

monoklonale antistoffer vil cellesortering ved flowcytometri finde

anvendelse til kloning af hybridomceller. Det er ligeledes planen

at optimere metoder til sortering af celler til funktionelle

assays vedrørende immunrespons, hormonreceptorer, nukleinsyre

katabolisme med videre. Man vil endvidere udvikle metoder til at

forøge følsomheden for påvisning af antigener ved brug af antistof

konjugerede latexkugler.

I samarbejde med kliniske forskere har man blandt andet anvendt

flowcytometrien til undersøgelser af DNA-indhold eller antigener i

tumorcellepopulationer med det formål at relatere disse parametre

til forløb og behandlingsrespons. Man vil fortsætte dette arbejde,

der for tiden især er centreret om patienter med kronisk lymfatisk

leukæmi (en landsomfattende undersøgelse), akut børneleukæmi,

kutane lymfomer, ovariecancer, trophoblast hyperplasi, maligne

melanomer, epidermale tumorer og mamma cancer (DBCG).

Med fokus på nogle af disse cancersygdomme planlægger man endvidere

en flowcytometrisk multiparameteranalyse, der i tilknytning til

DNA-analysen inkluderer monoklonale antistoffer som

proliferations-, differentiations- og tumormarkører.

V. Fænotypisk karakterisering af maligne neoplasmer med monoklonale

antistoffer

Den udvikling, der siden 1975 er sket inden for den monoklonale

antistofteknik, muliggør en systematisk kortlægning af, hvilke

celler i organismen der indeholder bestemte proteiner. For

cancercellers vedkommende kan disse proteiner være karakteristiske

for det væv, hvorfra cancercellerne er opstået, eller de kan være

karakteristiske (men ikke nødvendigvis specifikke) for den

pågældende type af cancerceller. Dette er en del af den molekylære

baggrund for de morfologiske kriterier, der ligger til grund for

den histopatologiske diagnose af cancer. En objektivisering af

disse forhold indebærer åbenbare diagnostiske fordele, men åbner

også en række andre muligheder af umiddelbar interesse for

cancerbehandling og cancerforskningen.

Anvendelse af monoklonale antistoffer i cancerforskningen vil omfatte

følgende delundersøgelser: fremstilling af monoklonale antistof

oprensning og karakterisering af antigener; immunocytokemiske

undersøgelser, der kan bidrage til den histopatologiske inddeling

og underinddeling af de enkelte cancerformer, tidlig diagnose af

metastaser, påvisning af cancerceller i blodet samt til diagnose

af præmaligne tilstande; detektion af tumorer og metastaser ved

indgift af radioaktivt antistof og anvendelse af

»radioimmuneimaging«; anvendelse af immunofluorescens

flowcytometri til karakterisering af tumorcellepopulationer og

ændringer heri under behandling samt til identifikation af

cirkulerende tumorceller i blod; samt serologisk-diagnostiske

undersøgelser for proteiner, peptider eller kulhydrater, der

udskilles af cancerceller. Desuden vil anvendelse af monoklonale

antistoffer have terapeutiske perspektiver, og der er grund til en

vis optimisme med hensyn til terapeutisk anvendelse af monoklonale

antistoffer, der er rettede imod proteiner, peptider eller måske i

særlig høj grad for kulhydratholdige antigener. Forudsætningen for

disse anvendelser er i alle tilfælde dokumentation for nødvendig

specificitet af antistoffet.

Som modelsystem vil man anvende udvikling af monoklonale antistoffer

mod B-celle lymfomers immunoglobulin-idiotype, som er en specifik

markør for en monoklonal, malign proliferation. Derfor kan disse

antistoffer forventes at være velegnede både til brug ved

diagnostik, monitorering og terapi. Man vil senere inddrage andre

maligne neoplasmer, herunder i samarbejde med medicinsk afdeling

og centrallaboratoriet, andre former for leukæmi og i samarbejde

med den plastikkirurgiske og den dermatologiske afdeling

henholdsvis maligne melanomer og kutane lymfomer, ligesom der

agtes indledt et samarbejde med beslægtede projekter på

Fibigerinstituttet.

Parallelt med disse undersøgelser vil der til stadighed blive

foretaget et udviklingsarbejde med henblik på fortsatte

metodologiske forbedringer. Eksempelvis vil det med henblik på

terapeutisk anvendelse være en fordel at anvende humane

monoklonale antistoffer, og man vil søge at forbedre teknikkerne

til udvikling af sådanne med anvendelse af fusion af humane

lymfocytter med murine myelomceller, fusion af humane lymfocytter

med forskellige humane parentalcellelinier og transformation af

humane lymfocytter med Epstein-Barr virus. Specielt vil

fremstilling af humane monoklonale antistoffer ud fra lymfocytter

fra cancerpatienter give mulighed for en ny og eksperimentelt

værdifuld indfaldsvinkel til helt basale tumorimmunologiske

problemstillinger. Der vil også blive gennemført basalt

udviklingsarbejde vedrørende in vitro immunisering af humane

B-lymfocytter.

Igangsættelse af projektet forudsætter oprettelse af en ny

forskergruppe samt snævert samarbejde med andre forskergrupper

inden for biokemi, immunologi, patologi og nuklearmedicin.

Endelig foreslås det, at Finsenlaboratoriet stiller

laboratoriefaciliteter og eksperimentel ekspertise til rådighed

for rigshospitalets kliniske afdelinger i det omfang, der er

mulighed derfor, også til projekter, der ikke direkte indgår i

Finsenlaboratoriets eget forskningsprogram.

Der er i planerne specielt taget hensyn til, at alle de foreslåede

prioritetsområder vil kunne repræsentere værdifulde bidrag til et

eventuelt fremtidigt statsligt cancerforskningscenter med

deltagelse af blandt andre Fibigerinstituttet og Cancerregistret,

således som det i oktober 1984 er foreslået af en arbejdsgruppe

for koordination af cancerforskningen i hovedstadsområdet.

Det skal endelig bemærkes, at det er planen, at der til stadighed

skal ske en justering af, hvilke områder der er prioritetsområder,

afhængig af den videnskabelige udvikling, af mulighederne for at

knytte højt kvalificerede forskere til laboratoriet og af, hvilke

forskningsområder der tages op på andre dele af

cancerforskningscenteret.

Med venlig hilsen

Keld Danø

Spørgsmål 3

Udvalget ønsker tilsendt rigshospitalets skrivelse af 25. september

1985 til indenrigsministeriet, hvilken blev omtalt under

førstebehandlingen.

Svar

Skrivelsen vedlægges i kopi.

Underbilag til spørgsmål 3

RIGSHOSPITALET

DIREKTIONEN

Indenrigsministeriet

25. september 1985

I skrivelse af 16. september 1985 har indenrigsministeriet anmodet

rigshospitalet om en udtalelse i anledning af

undervisningsministeriets skrivelse af 9. september 1985 om

samordning af den basale onkologiske forskning i

hovedstadsområdet. Rigshospitalet har i skrivelse af 20. september

1985 meddelt, at man ikke vil kunne udtale sig om

Fibigerlaboratoriet og Cancerregistret, der drives af

Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse.

Som omtalt i rigshospitalets skrivelse af 20. september 1985 har der

den 24. september 1985 været afholdt møde i en intern

arbejdsgruppe, der er ved at vurdere det fremtidige behov for

laboratoriefunktioner på rigshospitalet efter indflytningen af

Finseninstitutet til Blegdamsvejområdet.

På baggrund af drøftelserne i den nævnte arbejdsgruppe og med

henvisning til tidligere udtalelser kan rigshospitalets direktion

udtale følgende

1) De forskningsaktiviteter, som forventes i forbindelse med

Finsenlaboratoriet, og som bør indgå i et center for basal

onkologisk forskning, vil forudsætte et bruttoetageareal på ca.

1.000 m2, hvortil kommer andele i fællesarealer, herunder

dyrestaldsfaciliteter. Der henvises til vedlagte notat af 10.

september 1985 fra Finsenlaboratoriet, der tidligere er fremsendt

til indenrigsministeriet.

Antallet af medarbejdere på laboratoriet forventes på lidt længere

sigt at blive 15 forskere, 17-18 laboranter, 2-3 sekretærer og 4

andre medarbejdere. Forskningsaktiviteterne forventes finansieret

af rigshospitalet selv og fondsmidler.

2) Rigshospitalet vil i forbindelse med indflytningen af

Finseninstitutet få behov for yderligere forskningslaboratorier,

idet de nuværende forskningslaboratorier i mellembygningen skal

anvendes til bl.a. klinisk kemiske laboratoriefunktioner. Som

nævnt er en arbejdsgruppe i gang med en nærmere undersøgelse af

dette behov. Bemærkningerne nedenfor er det foreløbige resultat af

arbejdsgruppens undersøgelser.

Det forudsættes, at rigshospitalet fortsat vil have rådighed over

hele Michelsenbygningen (Juliane Mariesvej 36), også efter

udflytningen af Lennart Olssons forskningsprojekt, at Lars-Inge

Larssons forskningsprojekt får rådighed over de arealer i

Teilumbygningen, som rummede det tidligere tumorbiologiske

laboratorium (nu indpasset i Finsenlaboratoriet), at Klaus

Bendtzens forskningsprojekt fortsat har rådighed over et areal på

Tagensvej, men at dette udvides.

Herudover vil rigshospitalet skønsmæssigt have behov for ca. 900 m2

brutto til fælles forskningslaboratorier (i dag placeret i

mellembygningen) og til et forskningsprojekt vedrørende

reproduktionsbiologi (Anne Grete Byskov), der for et par år siden

blev flyttet ud fra Finseninstitutet.

Dette behov vil opstå senest i 1989, når de sidste afdelinger flyttes

fra Finseninstitutet.

Rigshospitalet kan anbefale, at det undersøges, hvorvidt der inden

for det samlede Rockefellerkompleks vil kunne anvises det nævnte

areal. Alternativt skal man pege på en løsning i forbindelse med

flytning af apoteksfunktioner fra apoteket på Blegdamsvej til

bygningen Nordre Frihavnsgade 70, der i dag bl.a. rummer

Finseninstitutets apotek. Det vurderes, at en del af apoteket på

Blegdamsvej vil kunne rumme laboratoriefunktioner, dersom der kan

skaffes plads i Nordre Frihavnsgade.

3) For en ordens skyld bemærkes, at rigshospitalet pr. 1. november

1986 opretter en sexologisk klinik, der indtil videre vil blive

placeret inden for psykiatrisk afdeling O's arealer. Det er

imidlertid ønskeligt på lidt længere sigt at finde en anden

placering af klinikken, f.eks. i en af »villaerne« i

Rockefellerkomplekset. Klinikkens arealbehov er opgjort til ca.

300 m2 på lidt længere sigt.

Det bemærkes, at udviklingen vedrørende AIDS kan medføre et

forstærket ønske om at flytte klinikken til særskilte lokaler.

P.d.v.

Erik Vraa

/ Børge Nielsen

Spørgsmål 4

Vil ministeren forespørge overlæge Danø, hvorvidt de i hans skrivelse

af 25. april 1985 indeholdte synspunkter om bemandingen af

Finsenlaboratoriet, jfr. bilag 2, fortsat er dækkende for hans

opfattelse?

Svar

Overlæge Keld Danø har udtalt følgende

»Den nævnte skrivelse fra formanden for rigshospitalets lægeråd og

mig selv er en besvarelse af en forespørgsel om en vurdering af

konsekvenserne af to mulige måder for gennemførelse af de dengang

stillede sparekrav til Finsenlaboratoriet. Skrivelsen er fortsat

dækkende for min vurdering af disse konsekvenser, idet dog de

forbehold, der var knyttet til, at den permanente overlægestilling

dengang ikke var besat, naturligvis nu er faldet bort. Det er

således fortsat min opfattelse, at man i den givne situation

valgte den rigtigste af de to løsninger.

Også de i skrivelsen indeholdte synspunkter om Finsenlaboratoriets

bemanding har jeg stadig. Med hensyn til en samlet og mere

dækkende vurdering af mine synspunkter om bemandingen skal jeg

imidlertid tillade mig at henvise dels til min redegørelse til

Finseninstitutets lægeråd af 7. december 1983, dels min

redegørelse til rigshospitalets direktion af 10. september 1985.

Disse redegørelser er efter det over for mig oplyste udvalget

bekendt. Det er min vurdering, at det er af afgørende betydning

for, at Finsenlaboratoriets forskning fremover kan være af

tilstrækkelig høj kvalitet, at den i redegørelserne indeholdte

omstruktureringsplan gennemføres, og at den tages som udgangspunkt

for alle personalemæssige dispositioner ved laboratoriet.«

For så vidt angår overlæge Keld Danøs redegørelse af 7. december 1983

henvises til min skrivelse af 24. maj 1985. For så vidt angår

redegørelsen af 10. september 1985 henvises til min besvarelse af

spørgsmål nr. 2.

Spørgsmål 5

Vil ministeren tilstille udvalget kopi af

a) Professor ved Lunds Universitet, Hans Rorsmans brev af 8. november

1985 til ministeren og

b) Professor ved School of Medicine, University College London,

Patrick A. Rileys brev af 5. november 1985 til ministeren om

forskning ved Finsenlaboratoriet?

Svar

Kopi af brevene vedlægges.

Underbilag til spørgsmål 5

LUNDS UNIVERSITET

Hans Rorsman, M.D.

11. august 1985

Minister Britta Schall Holberg

Indenrigsministeriet

Undertecknad har under en laengre tid från skilda håll erfarit att

det funnits planer foer staengning av avdelningen foer

cancerforskning vid Finsen Laboratoriet. Det foerefaller nu som om

utsikterna foer bibehållande av laboratoriet har ytterligare

foersaemrats.

Med anledning av den information jag erfarit vill jag gaerna från

andra sidan Oeresund saenda ett meddelande om vår stora

uppskattning av det arbete som bedrivits vid laboratoriet. Min

egen forskningsgrupp aer sedan 15 år engagerad i melanomforskning

och har ett av Riksfoereningens mot cancer stoerre anslag i

Sverige. Vid frekventa kontakter med Finsen Laboratoriet och med

kolleger i skilda delar av vaerlden har jeg kunnat registrera det

fina arbetet som bedrivits daer och också den internationella

uppskattningen av detta arbete. Laboratoriets resurs har bidragit

till att staerka Skandinaviens staellning på ett definitivt saett

inom detta område.

Som cheflaekare vid Lunds lasarett aer jag vael medveten om de

prioriteringssvårigheter politiker och ledningsansvariga arbetar

med, men vi goer också staendigt den erfarenheten att vi i våra

beslut aer beroende av expertomdoemen, och jag har daerfoer varit

angelaegen om att meddela Er vår stora uppskattning av institutets

forskningsaktiviteter.

Med vaenlig haelsning

Hans Rorsman

Cheflaekare vid Lunds lasarett

SCHOOL OF MEDICINE

UNIVERSITY COLLEGE LONDON

5th November, 1985

An open letter to Britta Schall Holberg, Home Affairs Minister and

Niels Hammer-Jespersen, Director, Rigshospitalet, Copenhagen

It is with astonishment and dismay that I hear of plans to close the

melanoma project at the Finsen Laboratory. You are doubtless aware

of the increasing importance of melanoma research with the rising

incidence in northern European countries of this malignancy which

affects a young population. Malignant melanoma is one of the most

aggressive cancers and is difficult to treat. Research is urgently

needed in this field and the melanoma project at the Finsen

Laboratory is among the leaders in the world in this field. I have

the privilege of visiting the Unit and of collaborating with them,

and I can assure you that their work is of the highest standard of

scientific rigour, and their international reputation in the

melanoma field is well deserved. Dr. Ingolf Nielsen is a prominent

and respected member of the European pigment cell community and of

the International Pigment Cell Society, and news of the closure of

the melanoma project will be greeted with deep dismay. It would be

calamitous to close the Unit and bring to an end work of great

promise in such an important area of cancer research. I appeal to

you, urgently, to reconsider your plans and instead of closing the

melanoma project at the Finsen Laboratory, permit this valuable

and important cancer research to continue to flourish in Denmark.

Yours sincerly

Patrick A. Riley

Patrick A. Riley, M.B., B.S., Ph.D., FRC Path., F.I. Biol.

Professor of Celle Pathology in the University of London

Spørgsmål 6

Vil ministeren oplyse, hvor i Finseninstitutets lægeråds udtalelse,

som ministeren citerede fra ved 1. behandling, ministeren finder

støtte til andet end omstruktureringsplanen f.eks. til

normeringskonsekvenserne?

Svar

Allerede i 1981 havde det daværende lægeråd ved Finseninstitutet

påpeget nødvendigheden af en prioritering og omstrukturering af

laboratoriets virksomhed fra en mere strålebiologisk orienteret

forskning til en mere cancerrelateret forskning.

Lægerådet på Finseninstitutet blev ved skrivelse af 6. april 1983 fra

direktionen anmodet om

1) at foretage en vurdering af relevansen af de konkrete,

igangværende forskningsprojekter på Finsenlaboratoriet set i

relation til de onkologiske, kliniske funktioner på

Finseninstitutet samt

2) eventuelt at stille forslag til omstrukturering af ikke-relevante

forskningsprojekter, alternativt afvikling af disse projekter.

Lægerådet valgte at imødekomme anmodningen ved at bede den

konstituerede overlæge om en redegørelse.

Da man senere ønskede en prioritering af forskningen, blev denne

baseret på den omstruktureringsplan, som lægerådet udtalte sig

positivt om, og hvorefter ikke-cancerrelevant forskning

nedprioriteredes.

Omnormeringen af Finseninstitutet er således forgået på en sådan

måde, at Finsenlaboratoriet herefter helt og holdent vil

beskæftige sig med relevant cancerforskning.

Spørgsmål 7

Kan ministeren bekræfte, at statens lægevidenskabelige forskningsråd

end ikke har udtalt sig om omstruktureringsplanen?

Svar

Omstruktureringsplanen har været forelagt en arbejdsgruppe, der var

nedsat af statens lægevidenskabelige forskningsråd vedrørende den

onkologiske forskning i hovedstadsområdet, idet rigshospitalets

direktion den 19. januar 1984 anmodede arbejdsgruppen om

bemærkninger dels til spørgsmålet om varig besættelse af

overlægestillingen, dels til hovedindholdet i

omstruktureringsplanen. Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter

for statens lægevidenskabelige forskningsråd, Landsforeningen til

Kræftens Bekæmpelse, Københavns universitet, rigshospitalets og

Finseninstitutets lægeråd og statens naturvidenskabelige

forskningsråd.

Der henvises i øvrigt til vedlagte skrivelse af 2. februar 1984 fra

statens lægevidenskabelige forskningsråd.

Underbilag til spørgsmål 7

STATENS LÆGEVIDENSKABELIGE FORSKNINGSRÅD

2. februar 1984

Rigshospitalet, direktionen

att.: kontorchef Erik Vraa

Arbejdsgruppen vedrørende den basale cancerforskning under SLF har på

sit møde den 26. januar 1984 med ultrakort varsel drøftet de

fremsendte aktstykker vedrørende Finsenlaboratoriets ledelse og

forskning.

Der var enighed om at anbefale, at den pågældende chefstilling

(overlægestillingen) bliver opslået ved internationalt opslag til

varig besættelse umiddelbart efter, at der ved

folketingsbeslutning er bragt endelig klarhed over

Finseninstitutets fremtidige beliggenhed.

Såfremt Blegdamsvejløsningen bliver vedtaget, vil problemerne omkring

laboratoriets indpasning i planerne for et basalt

cancerforskningscenter i Rockefellerkomplekset trænge sig på, og

arbejdsgruppen vil også af denne grund være stærkt interesseret i,

at overlægestilingen bliver besat så hurtigt, som det er både

teknisk muligt og videnskabeligt forsvarligt. Man skal i den

forbindelse anbefale, at RH's lægeråd, der må formodes at skulle

sammensætte bedømmelsesudvalget, forbereder sagen, allerede før

folketingets beslutninger foreligger, således at stillingsopslaget

ligger klart og præliminære overvejelser og undersøgelser er

foretaget med henblik på nedsættelse af bedømmelsesudvalget, hvis

endelige sammensætning naturligvis må afvente ansøgningsfristens

udløb.

Med hensyn til hovedindholdet i den fremsendte redegørelse består

dette jo i en evaluering foretaget af den konstituerede overlæge,

der overbevisende har redegjort også for egne planer og

prioriteringer, der dog forudsætter, at han udnævnes varigt.

Arbejdsgruppen ser det ikke som sin opgave at knytte bemærkninger

dertil.

P.F.V.

Morten Simonsen

/ Bente Møller

Spørgsmål 8

Vil ministeren oplyse, hvorledes de i dag 8 forskere (1 chef, 2

fastansatte og 5 fondslønnede) på Finsenlaboratoriet fordeler sig

på de i forskningsplanen for Finsenlaboratoriet af 10. september

1985 omtalte prioritetsområder I-V?

Svar

Forskningen på prioritetsområderne varetages i dag dels af de nævnte

fastansatte forskere, dels af fondsaflønnede og dels af ansatte på

de kliniske afdelinger.

Fordelingen er således: Prioritetsområde I: Proteinnedbrydende

enzymer og vævsødelæggelse ved cancer

Chefen og 5 fondsaflønnede.

Prioritetsområde II: Eksperimentelle undersøgelser og

resistensudvikling mod cancer kemoterapeutika

Chefen samt 1 1. reservelæge og 1 videnskabelig assistent ansat på

Finseninstitutet.

Prioritetsområde III: Cytogenetiske undersøgelser af maligne

neoplasmer

1 overlæge og 1 1. reservelæge ansat på

rigshospitalet/Finseninstitutet.

Prioritetsområde IV: Flowcytometriske undersøgelser

2 fastansatte forskere.

Prioritetsområde V: Fænotypisk karakterisering af maligne neoplasmer

med monoklonale antistoffer

Som det fremgår af redegørelsen af 10. september 1985 er forskningen

endnu ikke igangsat.

Spørgsmål 9

Vil ministeren oplyse, hvorledes de yderligere 7 forskere ifølge

rigshospitalets skrivelse af 25. september 1985 til

indenrigsministeriet skal fordeles på prioritetsområder I-V?

Svar

I rigshospitalets skrivelse af 25. september 1985 er der regnet med,

at de ønskede yderligere 7 forskere skal fordeles således

Prioritetsområder Ønsket tilførsel I - II 1 III 1 IV 1 V 4

Spørgsmål 10

Finder ministeren det rimeligt, at der - som det fremgår af referat

fra rigshospitalets lægerådsmøde den 6. september 1985, jfr. bilag

7 - i proceduren for besættelse af en overlægestilling tages

hensyn til, hvad der kan føre til et flertal mod regeringen?

Svar

Efter betænkningsafgivningen efter folketingsbehandlingen er det over

for rigshospitalet tilkendegivet, at proceduren for besættelsen af

stillingen måtte tilrettelægges så smidigt, at de tidsmæssige

forudsætninger, som blev tilkendegivet af et flertal den 29. maj

1985, kunne overholdes.

Spørgsmål 11: ad spørgsmål 1

Udvalget ønsker spørgsmålet besvaret.

Svar

Den i spørgsmål 1 citerede passus fra rigshospitalets skrivelse af

25. september 1985 til indenrigsministeriet betyder ikke, at man

ønsker at få de medarbejdere tilbage, som man havde tidligere.

Det forhold, at man på lidt længere sigt forventer, at antallet af

medarbejdere på laboratoriet bliver som anført i citatet, er ikke

i strid med ønsket om at prioritere forskningen på de enkelte

afdelinger højt. Jeg henviser her til den udførlige besvarelse af

spørgsmål 1.

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har

herunder stillet spørgsmål til indenrigsministeren, som denne har

besvaret skriftligt. Udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå

er optrykt som bilag til betænkningen.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag.

Et flertal (socialdemokratiets, socialistisk folkepartis, det

radikale venstres og venstresocialisternes medlemmer af udvalget)

beklager indenrigsministerens behandling af beslutningsforslaget

og finder den tid, der er gået med at besvare de stillede

spørgsmål, kritisabel.

Ministeren var ikke ubekendt med, at forslaget havde en hastende

karakter. Det havde derfor været naturligt, at ministeren havde

prioriteret besvarelserne af de stillede spørgsmål højt. Det er

under alle omstændigheder uacceptabelt, at det tager mere end 2

uger at besvare spørgsmål, hvori man alene ønsker at få fremsendt

kopi af skrivelser, der beror i ministeriet.

Et mindretal (det konservative folkepartis, venstres, kristeligt

folkepartis og de frie demokraters medlemmer af udvalget)

indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste)

behandling.

Mindretallet har herved lagt vægt på, at formålet med den foretagne

prioritering af Finsenlaboratoriets forskningsindsats har været at

sikre, at denne bliver til størst mulig gavn for behandlingen af

kræftpatienter. Dette understøttes bl.a. af, at Finsenlaboratoriet

skal stille laboratoriefaciliteter og eksperimentel ekspertise til

rådighed for de kliniske afdelinger, ligesom flere læger ansat på

de kliniske afdelinger indgår i Finsenlaboratoriets

forskningsprojekter.

Mindretallet har endvidere lagt vægt på, at laboratoriets

forskningsprogram gennem besættelse af chefstillingen på

Finsenlaboratoriet er fastlagt. Dette sammenholdt med de valgte

prioritetsområder giver mulighed for at tiltrække fondsaflønnet

personale samt sikrer en fleksibel stabsopbygning, således at der

til stadighed kan ske en justering af, hvilke områder der bør

satses på afhængigt af den videnskabelige udvikling.

Mindretallet har endelig lagt vægt på, at den foretagne prioritering

af forskningen er baseret på overlæge Keld Danøs redegørelse af 7.

december 1983, hvoraf det bl.a. fremgik, at kun en mindre del af

den hidtidige forskning kunne rubriceres som cancerforskning.

Redegørelsen blev tiltrådt af såvel det daværende lægeråd på

Finseninstitutet som af rigshospitalets direktion.

Mindretallet finder, at man til stadighed bør vurdere kvaliteten af

forskningen, således at man sikrer, at denne foregår på den mest

kvalificerede måde. Dette betyder selvfølgelig samtidig, at

mindretallet accepterer, at en sådan vurdering kan give anledning

til, at man justerer de områder, der skal sættes ressourcer ind

på, men ikke en videreførelse af de hidtidige

forskningsaktiviteter, som der lægges op til i forslaget.

Mindretallet kan derfor heller ikke tiltræde beslutningsforslaget med

det af et mindretal stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (socialdemokratiets medlemmer af udvalget)

indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med det stillede

ændringsforslag. Forslaget udtrykker socialdemokratiets hidtidige

holdning, som kom til udtryk i beslutningsforslag nr. B 138, der

blev behandlet i folketinget i maj måned 1985, men der var

desværre ikke flertal for forslaget på det tidspunkt.

Hvis socialistisk folkeparti og det radikale venstre havde tilsluttet

sig dette forslag, var truslen mod cancerforskningen på

Finsenlaboratoriet blevet fjernet. I konsekvens af

socialdemokratiets hidtidige holdning til de uacceptable

besparelser på cancerforskningen på Finsenlaboratoriet har

socialdemokratiet stillet ændringsforslag til finansloven om at

fjerne nedskæringerne.

Socialdemokratiet mener fortsat ikke, at det er hensigtsmæssigt at

foretage besparelser på cancerforskningen, ligesom vi fortsat

mener, at grundlaget for besparelserne er utilstrækkeligt.

På baggrund af sygdommens omfang og alvor mener socialdemokratiet

ikke, at det er forsvarligt at skære ned på cancerforskningen.

Besparelserne vil få negativ virkning, og mange aktiviteter vil gå i

stå. De negative virkninger vil først og fremmest ramme

patienterne, undervisningsopgaver, udviklingsarbejdet og det

forebyggende arbejde.

Med beklagelse konstaterer mindretallet, at de faglige protester, der

er kommet fra ind- og udland, ikke har gjort indtryk på et

flertal.

Socialdemokratiet ønsker ikke forringet cancerforskning og forringet

patientbehandling, men ønsker at sikre vigtig og anerkendt

forskning til gavn for alvorligt syge mennesker.

Et tredje mindretal (socialistisk folkepartis og

venstresocialisternes medlemmer af udvalget) indstiller

beslutningsforslaget til vedtagelse med det stillede

ændringsforslag og ønsker i øvrigt at fremsætte følgende

bemærkninger

Beslutningsforslaget har til formål at bevare en forskning, som

mindretallet finder af central betydning i såvel den danske som

den internationale cancerforskning. Det gælder ikke mindst de i

bemærkningerne til beslutningsforslaget nævnte hovedområder,

nemlig biomedicinsk teknik, cellekinetik og immunelektroforetiske

metoder.

Nationalt har det hidtidige arbejde aftvunget dyb respekt, senest med

teknikumingeniør Jørgen Boysens modtagelse af

Ingeniørsammenslutningens pris på 15.000 kr. for udviklingen af et

måleudstyr, der får stor betydning for behandlingen af psoriasis,

sukkersyge og hudkræft. Arbejdet indgår i den disputats, som i

januar 1986 giver Jørgen Boysen den medicinske doktorgrad. Men

også andre forskere ved Finsenlaboratoriet har modtaget

doktorgrader for deres arbejder, ligesom laboratoriets

medarbejdere har været udefra kommende forskere behjælpelige i

disses arbejde.

Der er således i kraft af det hidtidige arbejde sket en ganske

betydelig forskning ved Finsenlaboratoriet, ligesom der i årenes

løb er opsamlet en væsentlig ekspertise. Med omprioriteringen af

arbejdet vil denne ekspertise gå tabt ikke blot for

Finsenlaboratoriet, men i stort omfang også for dansk

cancerforskning, idet de pågældende medarbejdere i forbindelse med

afskedigelserne spredes på mange andre områder, der stort set

intet har at gøre med cancerforskning.

Efter mindretallets opfattelse er der således tale om et alvorligt

ressourcespild, fordi mange års erfaringer og viden går til spilde

for cancerforskningen. Netop i en tid, hvor der må ses kritisk på

ressourcemisbrug, forekommer det uansvarligt at lade vor

væsentligste ressource, viden, i den grad gå til spilde. Selv nok

så store økonomiske investeringer vil ikke senere kunne rette

dette tab op, idet der forud må gå en årrække, hvor et nyt

forskerhold må opbygge den samme viden og ekspertise.

Internationalt har det vakt pinlig opmærksomhed, at den hidtidige

forskning skal ophøre. Det gælder eksempelvis den henvendelse, som

ministeren for længst har modtaget fra professor Nicholas A.

Wright fra University of London, Royal Postgraduate Medical

School, og fra formanden for den norske Kræftens Bekæmpelse,

professor Olav H. Iversen, men også de henvendelser, som senest er

fremkommet fra professor Hans Rorsman fra Lunds Universitet og fra

professor ved School of Medicine, University College London,

Patrick A. Riley.

Det er især vigtigt at notere sig professor Iversens understregning

af, at hvert enkelt lands cancerforskning indgår i en større

international sammenhæng, hvor intet land alene kan løfte byrden,

men hvor man må samarbejde og samordne, så der omvendt heller ikke

udføres dobbeltarbejde. Det er således også en svækkelse af den

internationale cancerforskning, at den hidtidige forskning

ophører, idet denne forskning nemlig ikke finder sted andre steder

end i Danmark.

De omstændigheder, hvorunder proceduren omkring besættelsen af

overlægestillingen har fundet sted, har vakt en tilsvarende pinlig

opmærksomhed og har bl.a. givet anledning til uheldig omtale af

dansk cancerforskning som følge af den skandaløse behandling af

den internationalt anerkendte finske cancerforsker dr. Letho ikke

blot i den finske avis Hufvudstadsbladet, men også i

internationale forskerkredse.

Det er således mindretallets opfattelse, at såvel form som indhold i

omstruktureringen af Finsenlaboratoriet har været medvirkende til

et væsentligt internationalt prestigetab for dansk

cancerforskning.

Mindretallet ønsker ikke at anfægte relevansen af den kommende

forskning, der primært skal omfatte proteinnedbrydende enzymer og

vævsødelæggelse ved cancer, eksperimentelle undersøgelser af

resistensudvikling mod cancer kemoterapeutika, cytogenetiske

undersøgelser af maligne neoplasmer, flowcytometriske

undersøgelser, fænotypisk karakterisering af maligne neoplasmer

mod monoklonale antistoffer; men det forekommer uargumenteret, at

disse hovedområder skal erstatte de hidtidige områder.

Der er således ikke tale om, som det ellers har været fremført, at de

gennemførte afskedigelser skyldes ønsket om besparelser, idet det

jo fra rigshospitalets side ved skrivelse af 25. september 1985

til indenrigsministeriet er fremhævet, at »antallet af

medarbejdere forventes på lidt længere sigt at blive 15 forskere«.

Der er heller ikke tale om som fremført af indenrigsministeren ved

flere lejligheder, bl.a. under 1. behandling af

beslutningsforslaget, at cancerforskningen flyttes ud på de

enkelte afdelinger, idet nævnte skrivelse af 25. september 1985

netop peger i modsat retning.

I denne forbindelse er det uden mening, at et flertal i udvalget og i

folketinget til hver en tid vil bedyre sin gode vilje over for

cancerforskningen, idet det tab, der vil ske og for en dels

vedkommende allerede er sket ved den gennemførte omstrukturering,

er uopretteligt. Mindretallet kan ikke tillægge disse smukke ord

nogen betydning, når handlingerne peger i den modsatte retning

cancerforskningen svækkes, og Danmark indleder en enegang i den

internationale cancerforskning ved at se bort fra den

internationale arbejdsdeling på dette område.

Mindretallet ønsker især at fremhæve, at med omstruktureringen,

hvorunder der indgår en langt større andel af privat- og

fondsfinansierede midler i cancerforskningen, unddrager det

offentlige sig i stigende grad sine forpligtelser over for

forskningen. En nedbringelse af den offentlige del og en forøgelse

af den fondsfinansierede del har som uundgåelig konsekvens, at der

netto overføres midler fra f.eks. Kræftens Bekæmpelse til

statskassen. Noget sådant vækker ikke just tillid i de private

fonde, og når dertil kommer, at det tilsyneladende også bliver

Kræftens Bekæmpelse, som skal yde det væsentligste bidrag til

forskning i sygdommen AIDS, må man alvorligt rejse spørgsmålet om,

hvor grænserne for Kræftens Bekæmpelses ydeevne egentlig går.

Forskningsprojekter, som i overvejende grad er afhængige af

fondsfinansiering, vil under normale omstændigheder være mere

sårbare end projekter, som bygger på offentlig finansiering, men

dertil kommer, at forskning i disse meget alvorlige sygdomme må og

skal være en selvfølgelig offentlig forpligtelse, og at privates

eller fondes bidrag hertil aldrig kan og skal være andet end et

supplement. Ministerens inddragelse af fondsfinansierede

medarbejdere direkte i rigshospitalets normeringsplan forekommer i

denne forbindelse som et klart vidnesbyrd om, at regeringen

tværtimod styrer bevidst imod at begrænse de offentlige

forpligtelser i f.eks. cancerforskningen.

Det er således mindretallets opfattelse, at denne sag uanset udfaldet

af afstemningen om beslutningsforslaget må føre til, at der

snarest muligt tages politisk stilling til, hvorledes

cancerforskningen i Danmark skal foregå, hvorledes den skal

finansieres, samt hvordan den skal indgå i det helt nødvendige

internationale samarbejde. Alene at opnå en samordning på

nationalt plan vil i den forbindelse være et væsentligt

fremskridt.

Mindretallet skal sluttelig beklage, at det ikke har været muligt at

opnå flertal for det fremsatte beslutningsforslag. Dette skyldes

efter mindretallets opfattelse ikke alene, at det radikale venstre

har valgt at indstille forslaget til forkastelse, men også at det

radikale venstre i sommerens løb har kørt et dobbeltløb, hvor

partiet udadtil har udtalt sig kritisk over for udviklingen på

Finsenlaboratoriet, men indadtil har sikret betingelserne for, at

det i nærværende betænkningsbidrag skitserede begivenhedsforløb

har kunnet finde sted, sluttende med at det radikale venstre

gennem indstillingen af beslutningsforslaget til forkastelse

afsiger den endelige dødsdom over en betydningsfuld forskning, som

det vil tage mange år at genopbygge den dag, hvor det politisk

erkendes, at den var værd at bevare.

Et fjerde mindretal (det radikale venstres medlem af udvalget) har

noteret sig, at rigshospitalets lægeråd ønskede, at

overlægestillingen på Finsenlaboratoriet blev permanent besat,

inden denne sag afsluttedes, og at lægerådet finder princippet om

sidst ind først ud ved afskedigelserne uheldigt.

Det er baggrunden for, at det radikale venstre hsar insisteret på, at

en fastansat overlæge skulle være ansvarlig for planlægningen på

Finsen.

Mindretallet har også bemærket, at det ekstraordinære lægerådsmøde

den 6. september 1985 ikke var tilfreds med sagens behandling, men

at mindretallet i lægerådet afstod fra at afgive særudtalelse.

På den baggrund ønsker mindretallet at udtale, at selv om man

indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste)

behandling, er der al mulig grund til fortsat at følge

cancerforskningens vilkår i Danmark meget opmærksomt.

ÆNDRINGSFORSLAG

Af et mindretal (S, SF og VS)

Til teksten

Ordene »ved genplacering af de afskedigede medarbejdere« udgår.

BEMÆRKNINGER

Ændringsforslaget skal ses som en konsekvens af den faktiske

udvikling, der er sket på Finsenlaboratoriet, idet flere af de

afskedigede medarbejdere har fået ny ansættelse.

Beslutningsforslaget vil imidlertid ikke med dette ændringsforslag

blive ændret på det helt centrale punkt, nemlig at de hidtidige

forskningsaktiviteter skal fortsætte.

Karen Højte Jensen (KF) nfmd. Flemming Jensen (KF) Lizzie

Lichtenberg (KF) Lis Aaltonen (KF) Svend Heiselberg (V) Thor

Pedersen (V) Maisted (FD) Steffensen (KrF) Hanne Andersen (S) Dorte Bennedsen (S) Tove Lindbo Larsen (S) Lerke (S)

Henning Rasmussen (S) fmd. Taanquist (S) Agerschou (SF)

Lenger (VS) Ole Vig Jensen (RV)

Partierne CD og FP havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTB 27

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om videreførelse af Finsenlaboratoriets hidtidige forskningsaktiviteter

Nr B 27 1985-86, 1. samling

Afgivet af kommunaludvalget

Afgivet: 19851128