1985 BTB 23 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM NATURBESKYTTELSE OG NATURGENOPRETNING NR B 23 1985-86, 1. SAMLING

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i en række møder. I

forbindelse hermed har miljøministeren skriftligt besvaret en

række spørgsmål.

Ministeren har givet udvalget en samlet redegørelse om naturbevaring

og friluftsliv (jfr. alm. del - bilag 442), hvori det bl.a.

fastslås, at ministeriet som led i realiseringen af en samlet

naturpolitik i perioden 1987-92 vil tage en række initiativer

- opprioritering af naturovervågning i samarbejde med en række

myndigheder og organisationer,

- forelæggelse for folketinget af en handlingsplan for marginale

jorder inden udgangen af februar 1987,

- forslag til en styrket miljøbeskyttelse af vådområder,

- forbedrede retningslinjer for drift af statsejede arealer med

hensyn til effektiv vedproduktion, fredning og friluftsliv,

- vurdering af behovet for naturreservater på baggrund af en rapport,

der udkommer i maj 1986,

- øget oplysning om naturforståelse igennem et samlet forslag til

informationsaktiviteter,

- forsøg med »lokale udvalg« for naturområder,

- vurdering af behovet for udvidelse af lov om erhvervelse af fast

ejendom til fritidsformål til at omfatte støtte til

naturforvaltning, naturforståelse og friluftsliv,

- forbedring af muligheden for at holde hytteferie,

- samarbejde med natur- og friluftsorganisationer om naturovervågning

og -oplysning samt naturbevaring og -genopretning,

- strukturudvalg vedrørende en centralstyrelse til varetagelse af

skov-, frilufts- og naturopgaver.

Målsætningen for en samlet naturpolitik er at forstærke

miljøinteresserne i den fremtidige udvikling på en måde, der

tilgodeser kommende generationer og ikke at lave reservater, der

er utilgængelige for mennesker. For at denne målsætning kan

opfyldes, er det nødvendigt, at udnyttelsen af naturen sker

således, at adgangen til og beskyttelsen af naturen afvejes

løbende over for hinanden. Målsætningen vil være en fremadrettet

naturindsats i stedet for den traditionelt reparerende og

bevarende. Derfor skal der fastlægges rammer, der kan sikre

udviklingen i det åbne land.

Ministeren har gjort udvalget opmærksom på, at ressortfordelingen

mellem ministerierne ifølge grundloven henhører under

statsministeren.

Ministeren har oplyst, at redegørelsen er udformet under hensyn til

beslutningsforslagets intentioner, og således at de 4

hovedelementer heri vil være retningsgivende for det videre

arbejde i ministeriet med naturbeskyttelse og -genopretning.

Ministeren har i forbindelse hermed endvidere givet tilsagn om en

særlig gennemgang af administrationen af naturfredningslovens §

43, således at den kan indgå i den redegørelse til miljø- og

planlægningsudvalget, som ministeren har givet tilsagn om.

På denne baggrund indstiller et mindretal (det konservative

folkepartis, venstres, det radikale venstres og kristeligt

folkepartis medlemmer af udvalget) beslutningsforslaget til

vedtagelse med de under nr. 1 og 5 stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til

vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (de frie demokraters medlem af udvalget) vil

redegøre for sin stilling ved 2. (sidste) behandling.

ÆNDRINGSFORSLAG

Til teksten

Af et mindretal (RV), tiltrådt af et flertal (S, KF, V, SF og KrF)

1) I indledningen ændres »folketingsårene 1985-86 og 1986-87« til

»folketingsåret 1986-87«.

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S)

2) I nr. 2 tilføjes efter 1. pkt. som nye punktummer

»Administrationen af naturfredningslovens § 43 gennemgås, og på

grundlag heraf ændres bestemmelsen til at udgøre en egentlig

forbudsbestemmelse. Samtidig udvides reglen til at omfatte

småbiotoper, der er livsvigtige for dyre- og planteliv.«

3) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer

»01. Der indføres naturpligt på de arealer, der varigt ønskes

genskabt i en naturtilstand. Naturpligt pålægges også som

beskyttelseszoner langs vandløb, søer, skove og andre biotoper,

der ønskes beskyttet.«

4) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer

»02. For de jorder, der udgår af intensiv landbrugsdrift,

fastlægges, at den fremtidige anvendelse skal ske efter en samlet

planlægning, hvor hensynet til genopretning af en rig og alsidig

natur indgår med størst vægt. Også for de arealer, der fremover

bruges til anden landbrugsdrift.«

Af et mindretal (RV), tiltrådt af et flertal (S, KF, V, SF og KrF)

»5) Efter nr. 4 indsættes som nyt afsnit

»Folketinget opfordrer desuden regeringen til inden udgangen af

februar 1987 at give folketingets miljø- og planlægningsudvalg en

redegørelse om arbejdet med ovenstående 4 områder.«»

BEMÆRKNINGER

Til nr. 2 og 3

Ændringsforslagene, der hænger nøje sammen, tilsigter varigt at kunne

fastholde og udvide småbiotoperne som naturområder, der kan skabe

en beskyttelseszone mellem den intensivt dyrkede landbrugsjord og

bl.a. vandløb og skove. Den aktuelle forvaltning af områder

omfattet af naturfredningslovens § 43 har jævnligt været genstand

for en indgående kritik fra miljøorganisationernes side. Hertil

kommer, at det forhold, at de helt små biotoper som f.eks.

vandhuller, hvis arealer er ca. 500 m2, er holdt uden for

bestemmelsen. Dette forekommer så meget desto mere uheldigt, da

sådanne områder typisk er levested for fredede paddearter. Det er

forslagsstillernes tanke, at vandhuller med arealer under 100 m2

holdes uden for regulering.

Til nr. 4

Som angivet i ministerens redegørelse til folketinget om marginale

jorder og miljøinteresser af 29. november 1985 skønnes, at mellem

200.000 og 400.000 ha landbrugsjord af ringe bonitet vil udgå.

Beslutningsforslaget regner selv med, at et samlet areal på op til

500.000 ha vil udgå af landbrugsproduktionen over en 20-årig

periode. For at fastholde, at disse arealer ikke igen indgår i en

økologisk ubalanceret anvendelse, er en planlægning absolut

påkrævet. (Der henvises i øvrigt til beslutningsforslagets

bemærkninger under forslagets nr. 2).

Folketingets vedtagelse den 23. januar 1986 af den af Dagmar Mørk

Jensen (RV) stillede dagsorden indebærer, at der umiddelbart er

tilvejebragt en vis sikkerhed for, at jord, der ikke er i omdrift,

ikke kan inddrages. Dermed er der skabt en mulighed for rimelige

tidsrammer for en planlægning, med dagsordenens krav om

fremlæggelse af en samlet strategi for arbejdet med

marginaljordsområdet. Det må således påregnes, at det herefter er

omkring 11/2-2 år, der kan medgå til registrering og planlægning.

Planlægningen skal bl.a. omfatte jorder, der kan betegnes som

marginal-agre, hvorved forstås landbrugsjord, der udgår af

almindelig drift som følge af konjunkturudviklingen, bortfald af

tilskud og restitutioner m.v.

Ahlmann-Ohlsen (KF) Fischer (KF) Lis Aaltonen (KF) Helge Adam

Møller (KF) Bente Nielsen (V) Sønderby (V) Maisted (FD)

Steffensen (KrF) fmd. Hans Hækkerup (S) Camre (S) Erik Holst

(S) Tove Lindbo Larsen (S) Henning Nielsen (S) Løvig Simonsen

(S) Margrete Auken (SF) nfmd. Leif Hermann (SF) Lone Dybkjær

(RV)

Partierne CD, VS og FP havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTB 23

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om naturbeskyttelse og naturgenopretning

Nr B 23 1985-86, 1. samling

Afgivet af miljø- og planlægningsudvalget

Afgivet: 19860523