1985 BTB 18 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPFORDRING TIL AT TRÆKKE AKTSTYKKE NR. 1 VEDRØRENDE DISPOSITIONER MED HENSYN TIL STATENS AKTIER I KRYOLITSELSKABET ØRESUND A/S TILBAGE FRA FINANSUDVALGET NR B 18 1985-86, 1. SAMLING

Bilag

FINANSMINISTERIET

København, den 24. juni 1985

Folketingets finansudvalg

folketinget

Vedlagt fremsendes i 40 eksemplarer besvarelse af finansudvalets

spørgsmål i skrivelse af 13. juni 1985 (Bil. nr. 23.159).

Palle Simonsen

BUDGETDEPARTEMENTET

Den 24. juni 1985

Besvarelse af spørgsmål

fra finansudvalget i skrivelse af 13. juni 1985

(Bilag nr. 23.159)

Spørgsmål 1

Hvor stort et beløb forventer regeringen at staten som minimum får

ved salg af aktierne i Kryolitselskabet?

Svar

Statens aktieandel i Kryolitselskabet agtes solgt ved en

tenderemission, hvor kursen bestemmes af efterspørgselsforholdene

på salgstidspunktet. Et konsortium bestående af større

pengeinstitutter, forsikringsselskaber, pensionskasser og fonde

garanterer afsætningen af aktierne til en minimumskurs, der vil

blive fastsat umiddelbart forud for salget af aktierne.

Spørgsmål 2

Hvilket udbytte fik staten i 1984 af aktierne i Kryolitselskabet?

Svar

Statens udbytte af aktierne i Kryolitselskabet udgjorde i 1984 16,1

mill. kr.

Spørgsmål 3

Hvilket udbytte forventes i 1985 af de aktier i Kryolitselskabet, som

staten agter at sælge?

Svar

Staten forventer et udbytte af aktierne i Kryolitselskabet i 1985 af

samme størrelsesorden som i 1984.

Spørgsmål 4

Hvor meget sparer staten i rente, hvis det for aktierne hjemtagne

beløb anvendes til nedbringelse af statsgælden?

Svar

Den effektive bruttorente af statens løbende obligationssalg udgør

for tiden omkring 11 pct. p.a. Da renten af statsobligationerne er

skattepligtig indkomst for investorerne, forbedres statsfinanserne

med et beløb svarende til den effektive rente efter skat af

aktiesalgsprovenuet.

Spørgsmål 5

Vil finansministeren bekræfte, at staten kun har økonomisk fordel af

salget af aktierne i Kryolitselskabet, hvis den, jfr. spørgsmål 4,

sparede renteudgift er større end statens udbytte af aktierne ved

fortsat besiddelse? (Der tænkes anlagt en vurdering af

renteudgifter henholdsvis aktieudbytter for en periode på 10 år).

Svar

Såfremt staten beholdt aktieandelen i Kryolitselskabet, ville de

årlige indtægter herfra bestå af udbytte af statens aktieandel,

indkomstskat af udbyttebetalingerne til de private aktionærer samt

formueskat af de private aktionærer. Efter et salg af statens

aktieandel består de årlige bidrag til statsbudgettet af sparede

renteudgifter efter skat af aktiesalgsprovenuet, indkomstskat af

udbyttebetalingerne på hele den udvidede aktiekapital samt

formueskat af en væsentlig større formueværdi.

Det økonomiske resultat for staten af henholdsvis at beholde og at

afhænde aktierne i Kryolitselskabet afhænger således af en række

faktorer, for hvilke der ikke foreligger sikre skøn. Det gælder

den fremtidige renteudvikling og udbyttebetaling, salgskursen for

aktierne og investorernes sammensætning efter indkomst-,

beskatnings- og formueforhold. Ved en samlet vurdering af de

alternative betalingsstrømme og usikkerheden på skønnene antages

det imidlertid, at en afhændelse af aktieandelen vil være en

økonomisk fordel for staten.

Selv om det var muligt at foretage en mere præcis vurdering af de

statsfinansielle konsekvenser af

aktiebesiddelsen/aktieafhændelsen, ville en offentliggørelse af

statens forventede aktiesalgsprovenu kunne påvirke kursen

uhensigtsmæssigt ved det forestående aktiesalg.

MINISTERIET FOR GRØNLAND

23. august 1985

Folketingets finansudvalg,

Christiansborg,

1218 København K

Vedlagt fremsendes i 40 eksemplarer svar på de i finansudvalgets

skrivelse af 14. august 1985 (Bilag nr. 9.09) rejste spørgsmål i

forbindelse med behandlingen af aktstykke nr. 324

»Kryolitselskabet, udstedelse af fondsaktier til staten«.

Besvarelsen af spørgsmål 1, hvori er indeholdt besvarelse af pkt. 12,

er udarbejdet af finansministeriet, som endvidere har erklæret sig

enig i besvarelsen af spørgsmål 5, hvorfor der ikke vil fremkomme

særskilte kommentarer fra finansministeren.

Tom Høyem

/ Gunnar Martens

Besvarelse af spørgsmål fra finansudvalget i skrivelse

af 14. august 1985 (Bilag nr. 9.09)

Spørgsmål 1

Hvad er den langsigtede økonomiske filosofi ved at afhænde statens

aktier i forhold til at beholde det løbende afkast?

Spørgsmål 12

Kan det oplyses, hvor stort et merprovenu det offentlige vil få ved

beskatning af private aktionærer som følge af salget af statens

aktiepost?

Svar

For at belyse det økonomiske resultat for det offentlige af

henholdsvis at beholde og at afhænde aktierne i Kryolitselskabet

må der opstilles forudsætninger for udviklingen i en række

faktorer, for hvilke der ikke foreligger sikre skøn. Det gælder

således salgskursen for aktierne, aktieinvestorernes sammensætning

efter indkomst-, beskatnings- og formueforhold, det fremtidige

aktieudbytte samt renteudgiftsbesparelsen for det offentlige ved

anvendelsen af aktiesalgsprovenuet til nedbringelse af statsgælden

eller den løbende låntagning.

I omstående tabel 1 er foretaget et skøn over konsekvenserne for det

offentlige i år 1 og år 10 af henholdsvis at beholde og at afhænde

aktierne. I beregningerne over fortsat aktiebesiddelse indgår

statens udbytteindtægter og udbytteskat fra de private aktionærer.

I beregningerne over aktieafhændelse indgår det offentliges

sparede renteudgifter efter skat og udbytteskat fra de private

aktionærer.

Beregningerne er endvidere foretaget for to situationer: I den ene

forudsættes, at alle aktier udenfor staten ejes af personligt

skattepligtige. I den anden forudsættes, at de ejes af

realrenteafgiftspligtige. For sidstnævne investorgruppe er

aktieafkast afgiftsfrit. Der er derimod ikke taget hensyn til

formueskat eller aktieavanceskat, jfr. nedenfor. For så vidt angår

selskabsskatten til det offentlige vil denne ikke blive påvirket

af, at staten sælger sin aktiepost.

Beregningsforudsætningerne er som følger

- Salgskursen for statens aktieandel på 97,5 mill. kr. udgør 600,

hvilket private kryolitaktier har været omsat til i 1985.

- Selskabets udbyttebetaling på 26,2 mill. kr. for regnskabsåret 1984

vokser med 6 pct. p.a. svarende til den gennemsnitlige årlige

vækst i perioden 1970-84.

- Aktiesalgsprovenuet placeres (eller anvendes til nedbringelse af

statsgælden) til en effektiv rente på 10,5 pct. svarende til den

aktuelle gennemsnitlige effektive obligationsrente.

- Aktieudbytte og obligationsafkast beskattes marginalt med 50 pct.

som kapitalafkast.

- Dobbeltbeskatningen af aktieudbytte ophæves fra 1990 ifølge

skattereformaftalen.

Tabel. Økonomiske konsekvenser af besiddelse/afhændelse af statens

kryolitaktier

--------------------------------------------------------------------- År 1 År 10 ------------------------------------------- Mill. kr. Personlig. Realrente Personligt Realrente skattepl. afgiftspl. skattepl. afgiftspl. --------------------------------------------------------------------- Besiddelse Statens aktieudbytte 16,1 16,1 27,2 27,2 Udbytteskat 3,8 - - - ------------------------------------------- I alt 19,9 16,1 27,2 27,2 ------------------------------------------- Afhændelse Statens renteudgifter efter skat 30,7 30,7 30,7 30,7 Udbytteskat 9,8 - - - ------------------------------------------- I alt 40,5 30,7 30,7 30,7 -------------------------------------------

Det fremgår af tabellen, at afhændelse under de nævnte

beregningsforudsætninger vil være en væsentlig fordel for det

offentlige i en årrække efter afhændelse af aktierne, og at

fordelen vil være voksende med andelen af personligt

skattepligtige investorer. I år 10 efter afhændelsen, hvor

beregningsresultatet er uafhængigt af investorsammensætningen som

følge af ophævelsen af dobbeltbeskatningen, er der med de gjorte

beregningsforudsætninger næsten balance mellem fortsat besiddelse

og afhændelse.

Fordelen ved afhændelse vil være større, såfremt aktiesalgskursen er

højere end den forudsatte kurs på 600. Statens

renteudgiftsbesparelse i forbindelse med afhændelse er desuden

undervurderet, idet modstykket til nedbringelsen af statsgælden er

forudsat at være en nedgang i personligt skattepligtiges

obligationsbeholdninger. Hvis en del af de afhændede aktier købes

af realrenteafgiftspligtige investorer - hvilket er sandsynligt -

må disse beholdninger af obligationer blive lavere end ellers.

Renteudgiftsbesparelsen efter skat vil derfor være større. Dette

skyldes, at den effektive realrenteafgiftssats skønnes at være

lavere end den forudsatte personlige marginalskattesats på 50 pct.

for kapitalafkast. Endelig må det antages, at

formueskatteprovenuet, der ikke indgår i beregningerne, vil være

større ved afhændelse end ved besiddelse af aktierne, idet den

unoterede skattekurs er væsentligt lavere end den forudsatte

salgskurs.

Det har ikke været muligt at skønne over eventuelle ændringer i

provenuet af beskatningen af aktieavancer som følge af afhændelsen

af statens aktieandel. For realrenteafgiftspligtige investorer er

disse avancer afgiftsfrie, medens skattefritagelse hos personligt

skattepligtige investorer forudsætter tre års besiddelse.

Udgangspunktet for regeringens beslutning om at afhænde

kryolitaktierne er dels det forestående ophør af den egentlige

kryolitvirksomhed, dels at regeringen ikke ønsker direkte

statsligt engagement i industriproduktion, der i den danske

økonomi normalt finder sted som privat virksomhed. Dette har over

en lang årrække vist sig at være til gavn for den danske økonomi,

når virksomhederne er i effektiv konkurrence og tilvejebringer

kapital på markedsvilkår. Hertil kommer - som beregningerne

ovenfor viser - at en afhændelse af kryolitaktierne under de

gjorte forudsætninger er en økonomisk fordelagtig disposition.

Spørgsmål 2

Hvilke banker og sparekasser har deltaget i salgskonsortiet?

Svar

Følgende banker og sparekasser deltager i salgskonsortiet

Privatbanken, Andelsbanken, Bikuben, Den danske Bank,

Grønlandsbanken, Handelsbanken, Provinsbanken og Sparekassen SDS.

Spørgsmål 3

Hvem indgår i garantikonsortiet?

Svar

Garantikonsortiet er ikke dannet på nuværende tidspunkt, men følgende

er blevet indbudt til at deltage som garanter for salget

Privatbanken, Andelsbanken, Bikuben, Den danske Bank,

Grønlandsbanken, Handelsbanken, Provinsbanken, Sparekassen SDS,

Den almindelige Brandforsikring, Andelspensionsforeningen,

Arbejdsmarkedets Tillægspension, Baltica-Skandinavia

Livsforsikring, Forsikringsaktieselskabet Codan, Dansk

Erhvervsinvestering, Dansk Ingeniørforenings Pensionskasse,

Hafnia-Haand i Haand, Kgl. Brand, Kommunernes Pensionskasse,

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Magistrenes Pensionskasse,

Pensionsforsikringsanstalten, Pensionskassernes

Administrationskontor, Statsanstalten for Livsforsikring og Tryg

Forsikring.

Det vides ikke, om alle ovennævnte selskaber vil deltage i

garantikonsortiet, men der er konstateret en meget stor

forhåndsinteresse.

Spørgsmål 4

Hvorledes har man fundet frem til de omkostninger (størrelse og art),

der er forbundet med salget?

Svar

Omkostningsbudgettet ser efter den seneste vurdering ud som følger

Salgsprovision 1.460.000 kr. Garantiprovision 2.680.000 kr. Emissionsprovision 2.925.000 kr. Børsstempel 2.925.000 kr. Diverse afgifter 400.000 kr. Revision 2.500.000 kr. Div. salgsomkostninger 2.110.000 kr.

Salgsprovisionen og emissionsprovisionen er beregnet som henholdsvis

1/4 og 1/2 pct. af afregningskursværdien, her forsigtigt anslået

til 600, medens garantiprovisionen udgør 1/2 pct. af

minimumsværdien, som er anslået til kurs 550. For så vidt angår

provisionsprocenterne er de fastsat med udgangspunkt i

eksisterende kutymer ved emission af aktier. Herunder er det taget

i betragtning, at der er tale om en handel af betydelig størrelse.

Revision omfatter revision af halvårsregnskab til prospekt samt

revision af prospektmateriale.

Børsstempel andrager 1/2 pct. af kursværdien, og diverse afgifter

består af kapitaltilførselsafgift i forbindelse med

aktieudvidelsen, d.v.s. 1 pct. af 30 mill. kr., og af

registreringsafgift på 4 promille af aktieudvidelsen.

Diverse salgsomkostninger omfatter udgifter i forbindelse med

salgsprospekt, salgsbrochure, annoncering, salgsblanketter,

introduktionsmøder og trykning af aktier og eventuelt

interimsbeviser.

Salgsomkostningerne er skønsmæssigt anslået af ministeriet på

baggrund af oplysninger fra selskabet og selskabets

bankforbindelse.

Spørgsmål 5

Hvorledes vil man »markedsføre« aktierne?

Svar

Markedsføringen varetages af salgskonsortiet på selskabets

henholdsvis statens vegne. Der fremstilles et omfattende

salgsprospekt, som meget detaljeret redegør for Kryolitselskabet

og dets datterselskaber, herunder ikke mindst for økonomien og

fremtidsudsigterne. Endvidere udarbejdes en salgsbrochure, ligesom

der i begrænset omfang annonceres. På grund af salgets særlige

karakter forventes en betydelig presseomtale uden omkostning for

selskabet eller staten. Prospekter og brochurer leveres til

pengeinstitutterne, som varetager det videre salgsarbejde over for

kunderne. Endelig vil der cirka en uge før første salgsdag blive

afholdt et introduktionsmøde for garanterne og alle interesserede

køberkredse i øvrigt.

Spørgsmål 6

Med hvilken begrundelse foreslås beløbet 50 mill. kr. af

nettoprovenuet til anvendelse til særlige grønlandske formål?

Spørgsmål 7

Er dette spørgsmål, jfr. spørgsmål 6, og anvendelsen heraf forhandlet

med Grønlands Hjemmestyre? I benægtende fald: hvorfor ikke? - I

bekræftende fald: hvad er hjemmestyrets indstilling?

Svar

For anvendelse af et beløb på 50 mill. kr. af nettoprovenuet til

særlige grønlandske formål taler alene rimelighedshensyn.

Kryolitproduktionen har en lang historie i grønlandsk sammenhæng,

og det forekommer derfor nærliggende, at Grønland tilgodeses med

en mindre andel af nettoprovenuet for at markere afslutningen på

kryolitvirksomheden i Grønland.

Statens aktieudbytte fra Kryolitselskabet Øresund er indtil 1985

indgået i beregningen af nettobevillingsrammen for ministeriet for

Grønlands virksomhed, men regeringen har ved beregningen af

ministeriets bevillingsrammer for de kommende år kompenseret dette

beløb.

Salget af statens aktiepost i Kryolitselskabet Øresund har løbende

været drøftet mellem repræsentanter fra regeringen og Grønlands

landsstyre. Herunder har landsstyret stillet forslag om, at en

langt større andel af nettoprovenuet ved aktiesalget kom Grønland

tilgode.

Landsstyret har i forskellige sammenhænge peget på, at der bør gøres

mere for det grønlandske boligbyggeri og sundhedsvæsen, hvilket

der hermed skulle være skabt mulighed for. Koordination af arktisk

forskning og forbedring af den arktiske forsknings

arbejdsbetingelser i Danmark er højt prioriteret af regeringen, og

en øget indsats på dette område skønnes nødvendig, såfremt Danmark

skal få det fulde udbytte af sin viden om og indsats i Arktis.

Spørgsmål 8

Er bestyrelsen for Kryolitselskabet bekendt med aktstykkets indhold

og fremsendelse til finansudvalget?

Svar

Forhandlingerne om omdannelse af selskabet og vilkårene herfor er

forhandlet direkte mellem regeringen og de private aktionærer.

Aktstykkets indhold og fremsendelse til finansudvalget har ikke

været behandlet i bestyrelsen. Ændringerne vil skulle godkendes af

selskabets bestyrelse og generalforsamling, inden omdannelsen

iværksættes.

Spørgsmål 9

Hvor meget har staten fået af aktieselskabet i skat i hele perioden

(1939-1985)?

Spørgsmål 10

Hvor meget har staten fået i udbytte i alt (1939-1985)?

Spørgsmål 11

Hvad har statens nettoudgifter til Grønland været i perioden

1939-1985?

Svar

Der henvises til vedlagte oversigt, idet det dog kun har været muligt

delvis at fremskaffe oplysninger fra tidsrummet under 2.

verdenskrig.

Oversigt over skat og statens aktieudbytte fra Kryolitselskabet

Øresund A/S samt statens nettoudgifter vedrørende Grønland i årene

1939-84

--------------------------------------------------------------------- Skat fra Kryo- Aktieudbytte Nettoudgifter År litselskabet fra Kryolits. vedr. Grønland ----------------------------------------------------------------- - mill. kr. - --------------------------------------------------------------------- 1939...... - 3,5 0 1940...... 2,8 1,6 - 1941...... 1,6 1,5 - 1942...... 0,9 1,5 - 1943...... 0,7 1,3 - 1944...... 0,6 1,1 - 1945...... 20,2 2,6 2 1946...... 4,6 3,1 23 1947...... 4,7 6,1 10 1948...... 6,6 4,6 20 1949...... 8,3 4,7 36 1950...... 10,7 4,3 46 1951...... 18,7 4,8 59 1952...... 21,5 4,8 49 1953...... 14,5 4,8 59 1954...... 16,9 4,5 78 1955...... 9,9 4,5 61 1956...... 12,9 4,5 73 1957...... 13,1 4,1 85 1958...... 11,1 4,5 102 1959...... 6,9 5,1 131 1960...... 7,7 4,5 138 1961...... 6,3 4,8 170 1962...... 6,1 4,8 191 1963...... 7,5 4,7 209 1964...... 9,1 4,7 249 1965...... 8,2 5,2 355 1966...... 6,7 5,2 387 1967...... 7,6 5,7 462 1968...... 9,6 5,9 534 1969...... 11,1 6,4 588 1970...... 13,2 7,1 644 1971...... 12,9 7,1 707 1972...... 10,1 7,1 809 1973...... 11,7 7,1 779 1974...... 16,9 8,6 966 1975...... 15,8 7,1 1.131 1976...... 15,1 7,6 1.237 1977...... 16,1 7,6 1.193 1978...... 18,7 7,6 1.324 1979...... 24,1 11,4 1.676 1980...... 22,1 10,7 1.956 1981...... 18,5 11,4 2.058 1982...... 12,2 12,8 2.338 1983...... 26,6 15,5 2.371 1984...... 20,9 16,1 2.563

Det har kun været muligt delvis at fremskaffe oplysninger for

tidsrummet under 2. verdenskrig.

MINISTERIET FOR GRØNLAND

27. august 1985

Finansudvalget,

Christiansborg,

1218 København K

Under henvisning til finansudvalgets skrivelse af 26. august 1985,

bilag nr. 9.10, fremsendes vedlagt en besvarelse i 40 eksemplarer

af de i skrivelsen stillede spørgsmål.

Tom Høyem

/ Gunnar Martens

BILAG TIL BREV NR. 24.363

27. august 1985

Besvarelse af spørgsmål fra finansudvalget i skrivelse

af 26. august 1985 (Bilag nr. 9.10)

Spørgsmål 13

Hvad skal den del af provenuet fra salget af kryolitaktierne, som

ifølge ministerens udsagn skal tilgå Grønland, bruges til?

Spørgsmål 14

Er det ministerens planer at finansiere et dansk polarinstitut med

midler fra salget af kryolitaktierne?

Svar

Som nævnt i aktstykket tænkes provenuet anvendt til formål inden for

sundhedsvæsenet, boligbyggeri og arktisk forskning.

25 mill. kr. ønskes anvendt til investeringer inden for

sundhedsvæsenet, først og fremmest til en tiltrængt forbedring af

sygehuset i Frederikshåb ved tilbygning af en sengefløj og

ombygning af det eksisterende sygehus. Denne opgave projekteres i

1986 (ca. 2 mill. kr.) og der skaffes plads i ministeriets

anlægsplan til gennemførelsen i 1987 ved at anvende 23 mill. kr.

af kryolitaktieindtægterne i 1986 til fremrykning af allerede

projekterede arbejder i forbindelse med den igangværende fornyelse

af centralsygehuset i Godthåb.

Det resterende beløb anvendes til boligbyggeri og arktisk forskning,

og indenfor boligbyggeriet formentlig i form af ydelse af 60 pct.

statstilskud til en større mængde kommunalt boligbyggeri, end der

er mulighed for indenfor de nuværende bevillingsrammer.

Arktisk forskning må anses at få en meget central betydning fremover.

Der vil derfor være brug for en institution, der kan koordinere og

indsamle viden om arktiske forhold til brug for inden- og

udenlandsk forskning. Instituttet forudses endvidere at samarbejde

med tilsvarende institutter i udlandet. En arbejdsgruppe

vedrørende arktisk forskning er i færd med at afslutte sit arbejde

og arbejdsgruppens redegørelse forventes afleveret i nær fremtid.

Ovennævnte formål vil efter drøftelse med hjemmestyret blive

specificeret på ændringsforslag til finanslov for 1986.

Spørgsmål 15

Hvor stor en andel af midlerne fra salget af kryolitaktierne har

Grønlands landsråd fremsat ønske om at anvende til grønlandske

formål?

Spørgsmål 16

Hvilke grønlandske formål ønsker Grønlands landsråd tilgodeset med

midlerne fra salget af kryolitaktierne?

Svar

Grønlands landsstyre har under drøftelser med henholdsvis

statsministeren og ministeren for Grønland fremsat ønske om, at

halvdelen af nettoprovenuet ved salget af kryolitaktierne anvendes

til grønlandske formål. Landsstyret har i den forbindelse peget

på, at midlerne passende kunne anvendes til finansiering af den

for Grønland udarbejdede energiplan. Energiplanen omfatter en

delvis omlægning af energiforsyningen fra olie til vandkraft og

kul og vil koste ca. 2 mia kr. at gennemføre. Da der ikke er afsat

midler hertil på statens investeringsplan, må den fremtidige

energiforsyning hovedsageligt påregnes finansieret ved

lånoptagning.

MINISTERIET FOR GRØNLAND

10. oktober 1985

Finansudvalget,

Christiansborg,

1240 København K

I forbindelse med folketingets behandling af beslutningsforslag nr. B

18 har finansudvalget stillet følgende spørgsmål

Hvornår har sagen været behandlet i Kryolitselskabet Øresund A/S'

bestyrelse, og hvilken holdning havde bestyrelsen til spørgsmålet?

Svar

Bestyrelsen har ved flere lejligheder været orienteret om sagen, og

bortset fra et enkelt af de af staten udpegede medlemmer har der

fra de øvrige bestyrelsesmedlemmer været accept af den foreslåede

fremgangsmåde, hvilket er kommet til udtryk ved, at bestyrelsen -

dog med en enkelt undtagelse - har accepteret indkaldelse til en

ekstraordinær generalforsamling for der at godkende statens

præferencer, og at selskabet går på børsen.

Tom Høyem

/ Gunnar Martens

Udvalget har i forbindelse med behandlingen af forslaget til

folketingsbeslutning og det tilgrundliggende aktstykke (nr. 324 i

folketingsåret 1984-85 og nr. 1 i 1985-86) stillet spørgsmål til

ministeren for Grønland og finansministeren. Ministrenes

besvarelser af de stillede spørgsmål optrykkes som bilag til

nærværende betænkning.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

socialdemokratiets og socialistisk folkepartis medlemmer af

udvalget) forslaget til forkastelse.

Et mindretal (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis

medlemmer af udvalget) indstiller forslaget til vedtagelse

uændret.

Collet (KF) Henning Andersen (KF) Annelise Gotfredsen (KF) Bo

Kristensen (KF) Svend Erik Hovmand (V) fmd. Povl Brøndsted (V) Nør Christensen (CD) Kofod-Svendsen (KrF) Baadsgaard (S)

Camre (S) nfmd. Helle Degn (S) Erenbjerg (S)

Nørgaard-Sørensen (S) Erling Olsen (S) Ingerlise Koefoed (SF)

Jes Lunde (SF) Bilgrav-Nielsen (RV)

Partierne FP, VS og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTB 18

Betænkning over forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 1 vedrørende dispositioner med hensyn til statens aktier i Kryolitselskabet Øresund A/S tilbage fra finansudvalget

Nr B 18 1985-86, 1. samling

Afgivet af finansudvalget

Afgivet: 19851010