1985 BTB 10 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM REGULERING AF EFTERLØNS- OG DAGPENGESATSER NR B 10 1985-86, 1. SAMLING

Bilag

Udvalgets spørgsmål nr. 1 til arbejdsministeren og dennes besvarelse

heraf

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse om den realforringelse af dagpenge- og

efterlønssatser, som er sket siden oktober 1982.

Svar

Spørgsmålet kan belyses ved købekraftudviklingen for højeste

dagpengesats.

A) Dagpenge maksimum årligt

B) Til rådighed efter skat og betaling af medlemsbidrag

C) Forbrugerindeks

D) Indeks for købekraften

A B B C D kr. årligt kr. årligt indeks 1982 = 100 1982 99.065 66.100 100 100 100 1983 104.855 67.800 102,6 106,9 96 1984 104.855 67.600 102,3 113,7 90 1985 104.855 67.500 102,1 119,0 1) 85,8

Anm.: Ved skatteberegningen er forudsat, at den skattepligtige

indkomst er lig med 90 pct. af bruttoindkomsten, her A-dagpengene,

og der er anvendt gennemsnitlige skatteprocenter for landet.

Note: 1) Skøn.

Det fremgår, at dagpengemaksimums købekraft fra 1982 til 1985 er

faldet med ca. 14 pct.

Dette er imidlertid ikke den typiske situation for

dagpengemodtagerne, idet omkring halvdelen er på individuelle

dagpengesatser. I disse tilfælde kan den enkelte under visse

betingelser få beregnet ny dagpengesats. Dagpengene er for denne

gruppe således ikke fastfrosset. Endvidere har efterlønsmodtagere,

der er tilgået ordningen inden 1. januar 1983, fået en regulering

på ca. 8 pct., i alt fire gange 2 pct., og første gang pr. 1. april

1983.

Dernæst betyder den forbedrede beskæftigelsessituation - et resultat

af regeringens politik - at færre modtager arbejdsløshedsdagpenge.

Udvalget har behandlet forslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Et af disse spørgsmål og svar er medtaget som bilag til

betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (det konservative folkepartis,

venstres, det radikale venstres, centrum-demokraternes og

kristeligt folkepartis medlemmer af udvalget) forslaget til

forkastelse.

Et mindretal inden for flertallet (det radikale venstres medlem af

udvalget) henviser i øvrigt til det af det radikale venstre

fremsatte forslag til folketingsbeslutning om regulering af

dagpenge- og efterlønssatser (B 62).

Et mindretal (socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller

forslaget til vedtagelse uændret. Ministerens svar på spørgsmål nr.

1 dokumenterer klart, at den sociale genopretning, forslaget er

udtryk for, er veldokumenteret, og at forslagets gennemførelse end

ikke vil rette fuldt op på det efterslæb, arbejdsløse og

efterlønsmodtagere er blevet ramt af ved det radikale venstres og

regeringens ensidige politik over for samfundets hårdest ramte

gruppe.

På baggrund af regeringens og det radikale venstres mislykkede forsøg

på at rette op på dansk økonomi ved ensidigt at forringe

levevilkårene for de dårligst stillede arbejdsløse,

efterlønsmodtagerne, de syge osv. har socialdemokratiet fremsat

dette forslag for at forbedre disse menneskers dårlige fohold.

Socialdemokratiet har i øvrigt anvist, hvor pengene skal tages for at

finansiere denne merudgift, således at det samlede underskud på

statens finanser ikke bliver større end det af regeringen

foreslåede på finanslovforslaget for 1986. På den baggrund finder

mindretallet det beklageligt, at der ikke har kunnet findes et

flertal for forslaget.

Et andet mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget)

indstiller forslaget til vedtagelse uændret. Ifølge de svar,

arbejdsmarkedsudvalget har modtaget fra arbejdsministeren, er

reallønnen for dagpenge- og efterlønsmodtagere faldet med ca. 14

pct. Mindretallet så gerne en fuldstændig genopretning af dette

reallønsfald nu og samtidig hermed en genindførelse af de

reguleringer, der har været sat i stå siden 1982. Mindretallet har

altid fundet disse besparelser asociale.

I stedet for beslutningsforslag herom har socialistisk folkeparti

stillet ændringsforslag til finansloven. Da det på nuværende

tidspunkt ser ud til, at afstemningen herom kommer efter afstemning

om dette forslag, indstiller mindretallet derfor forslaget til

vedtagelse.

Et tredje mindretal (venstresocialisternes medlem af udvalget) kan

tilslutte sig forslaget om en 5 pct.s regulering af efterløns- og

dagpengesatser med efterfølgende regulering pr. 1. oktober 1985,

men skal dog ikke undlade at påpege, at de 5 pct. er en helt

utilstrækkelig regulering. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har

regnet ud, at de arbejdsløse og efterlønsmodtagerne er blevet

franarret 80 kr. om dagen, og at højeste dagpenge pr. 1. oktober

1985 skulle have været 415 kr. om dagen, hvis de ikke havde været

låst fast. I et svar til udvalget belyser arbejdsministeren

endvidere realforringelsen af dagpenge- og efterlønssatser ved

købekraftsudviklingen for højeste dagpengesats, og den viser, at

dagpengemaksimums købekraft fra 1982 til 1985 er faldet med ca. 14

pct.

Flemming Jensen (KF) fmd. Henning Andersen (KF) Bo Kristensen

(KF) Jette Thomsen (KF) Jens Peter Jensen (V) Tørnæs (V)

Bente Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KrF) Jytte Andersen (S)

Sonja Mikkelsen (S) Bakholt (S) Søren B. Jørgensen (S) nfmd.

Kaj Poulsen (S) Lilli Gyldenkilde (SF) Ole Henriksen (SF)

Elisabeth Bruun Olesen (VS) Lone Dybkjær (RV)

Partierne FP og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTB 10

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om regulering af efterløns- og dagpengesatser

Nr B 10 1985-86, 1. samling

Afgivet af arbejdsmarkedsudvalget

Afgivet: 19851210