1985 BTB 10 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM REGULERING AF EFTERLØNS- OG DAGPENGESATSER NR B 10 1985-86, 1. SAMLING
Statutory Text (4 Articles)
Bilag
Udvalgets spørgsmål nr. 1 til arbejdsministeren og dennes besvarelse
heraf
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse om den realforringelse af dagpenge- og
efterlønssatser, som er sket siden oktober 1982.
Svar
Spørgsmålet kan belyses ved købekraftudviklingen for højeste
dagpengesats.
A) Dagpenge maksimum årligt
B) Til rådighed efter skat og betaling af medlemsbidrag
C) Forbrugerindeks
D) Indeks for købekraften
A B B C D kr. årligt kr. årligt indeks 1982 = 100 1982 99.065 66.100 100 100 100 1983 104.855 67.800 102,6 106,9 96 1984 104.855 67.600 102,3 113,7 90 1985 104.855 67.500 102,1 119,0 1) 85,8
Anm.: Ved skatteberegningen er forudsat, at den skattepligtige
indkomst er lig med 90 pct. af bruttoindkomsten, her A-dagpengene,
og der er anvendt gennemsnitlige skatteprocenter for landet.
Note: 1) Skøn.
Det fremgår, at dagpengemaksimums købekraft fra 1982 til 1985 er
faldet med ca. 14 pct.
Dette er imidlertid ikke den typiske situation for
dagpengemodtagerne, idet omkring halvdelen er på individuelle
dagpengesatser. I disse tilfælde kan den enkelte under visse
betingelser få beregnet ny dagpengesats. Dagpengene er for denne
gruppe således ikke fastfrosset. Endvidere har efterlønsmodtagere,
der er tilgået ordningen inden 1. januar 1983, fået en regulering
på ca. 8 pct., i alt fire gange 2 pct., og første gang pr. 1. april
1983.
Dernæst betyder den forbedrede beskæftigelsessituation - et resultat
af regeringens politik - at færre modtager arbejdsløshedsdagpenge.
Udvalget har behandlet forslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret
skriftligt. Et af disse spørgsmål og svar er medtaget som bilag til
betænkningen.
Herefter indstiller et flertal (det konservative folkepartis,
venstres, det radikale venstres, centrum-demokraternes og
kristeligt folkepartis medlemmer af udvalget) forslaget til
forkastelse.
Et mindretal inden for flertallet (det radikale venstres medlem af
udvalget) henviser i øvrigt til det af det radikale venstre
fremsatte forslag til folketingsbeslutning om regulering af
dagpenge- og efterlønssatser (B 62).
Et mindretal (socialdemokratiets medlemmer af udvalget) indstiller
forslaget til vedtagelse uændret. Ministerens svar på spørgsmål nr.
1 dokumenterer klart, at den sociale genopretning, forslaget er
udtryk for, er veldokumenteret, og at forslagets gennemførelse end
ikke vil rette fuldt op på det efterslæb, arbejdsløse og
efterlønsmodtagere er blevet ramt af ved det radikale venstres og
regeringens ensidige politik over for samfundets hårdest ramte
gruppe.
På baggrund af regeringens og det radikale venstres mislykkede forsøg
på at rette op på dansk økonomi ved ensidigt at forringe
levevilkårene for de dårligst stillede arbejdsløse,
efterlønsmodtagerne, de syge osv. har socialdemokratiet fremsat
dette forslag for at forbedre disse menneskers dårlige fohold.
Socialdemokratiet har i øvrigt anvist, hvor pengene skal tages for at
finansiere denne merudgift, således at det samlede underskud på
statens finanser ikke bliver større end det af regeringen
foreslåede på finanslovforslaget for 1986. På den baggrund finder
mindretallet det beklageligt, at der ikke har kunnet findes et
flertal for forslaget.
Et andet mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget)
indstiller forslaget til vedtagelse uændret. Ifølge de svar,
arbejdsmarkedsudvalget har modtaget fra arbejdsministeren, er
reallønnen for dagpenge- og efterlønsmodtagere faldet med ca. 14
pct. Mindretallet så gerne en fuldstændig genopretning af dette
reallønsfald nu og samtidig hermed en genindførelse af de
reguleringer, der har været sat i stå siden 1982. Mindretallet har
altid fundet disse besparelser asociale.
I stedet for beslutningsforslag herom har socialistisk folkeparti
stillet ændringsforslag til finansloven. Da det på nuværende
tidspunkt ser ud til, at afstemningen herom kommer efter afstemning
om dette forslag, indstiller mindretallet derfor forslaget til
vedtagelse.
Et tredje mindretal (venstresocialisternes medlem af udvalget) kan
tilslutte sig forslaget om en 5 pct.s regulering af efterløns- og
dagpengesatser med efterfølgende regulering pr. 1. oktober 1985,
men skal dog ikke undlade at påpege, at de 5 pct. er en helt
utilstrækkelig regulering. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har
regnet ud, at de arbejdsløse og efterlønsmodtagerne er blevet
franarret 80 kr. om dagen, og at højeste dagpenge pr. 1. oktober
1985 skulle have været 415 kr. om dagen, hvis de ikke havde været
låst fast. I et svar til udvalget belyser arbejdsministeren
endvidere realforringelsen af dagpenge- og efterlønssatser ved
købekraftsudviklingen for højeste dagpengesats, og den viser, at
dagpengemaksimums købekraft fra 1982 til 1985 er faldet med ca. 14
pct.
Flemming Jensen (KF) fmd. Henning Andersen (KF) Bo Kristensen
(KF) Jette Thomsen (KF) Jens Peter Jensen (V) Tørnæs (V)
Bente Juncker (CD) Kofod-Svendsen (KrF) Jytte Andersen (S)
Sonja Mikkelsen (S) Bakholt (S) Søren B. Jørgensen (S) nfmd.
Kaj Poulsen (S) Lilli Gyldenkilde (SF) Ole Henriksen (SF)
Elisabeth Bruun Olesen (VS) Lone Dybkjær (RV)
Partierne FP og FD havde ikke medlemmer i udvalget.
Ingen
Nr BTB 10
Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om regulering af efterløns- og dagpengesatser
Nr B 10 1985-86, 1. samling
Afgivet af arbejdsmarkedsudvalget
Afgivet: 19851210