1985 BTB 3 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM DANMARKS RATIFIKATION AF RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS AFGØRELSE AF 7. MAJ 1985 OM FÆLLESSKABERNES ORDNING MED EGNE INDTÆGTER NR B 3 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 181

BILAG

Udvalgets spørgsmål til udenrigsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 1

Hvornår regner regeringen med, at man vil støde på et eventuelt

momsloft på 1,4 pct.?

Svar

Det er ikke muligt at give et skøn over, hvornår finansieringsrammen

baseret på et momsloft på 1,4 pct. udtømmes.

Det kan oplyses, at Kommissionen i sit treårige overslag for perioden

1986-1988, udarbejdet i forbindelse med det foreløbige forslag til

budget for 1986, skønner, at momssatsen i 1988 bliver 1,384.

Kommissionens skøn indebærer således, at momsloftet på 1,4 pct.

ikke vil være udtømt for budgetåret 1988. Kommissionen har ikke

udarbejdet skøn for senere budgetår.

Skøn af denne karakter er behæftet med meget stor usikkerhed.

På indtægtssiden drejer det sig navnlig om den økonomiske udvikling i

medlemslandene, som er bestemmende for forbruget og dermed også

momsberegningsgrundlaget. Hertil kommer virkningen på importen og

dermed toldprovenuet af ikke alene den økonomiske situation, men

også den handelspolitiske udvikling. Endelig er fremtidige

vedtagelser vedrørende indholdet af den fælles landbrugspolitik af

betydning for provenuet af landbrugsimportafgifter. Denne faktor

påvirkes tillige af dollarkursen.

På udgiftssiden er der stor usikkerhed forbundet med udgiftsforløbet

af fremtidige vedtagelser i EFs råd. Det drejer sig blandt andet

om konsekvenserne af de kommende års resultat af prisforhandlinger

med dertil knyttede foranstaltninger. Der er også tale om

udgiftsmæssige konsekvenser af vedtagelser i EFs råd af nye fælles

aktiviteter eller udbygning af de eksisterende fælles aktiviteter.

Som eksempel herpå kan nævnes forskning og teknologi.

Som et yderligere usikkerhedsmoment kan peges på, at der endnu ikke

foreligger et erfaringsmateriale til belysning af de

udgiftsmæssige konsekvenser for EFs budget af Spaniens og

Portugals medlemskab. De to lande indtræder i EF pr. 1. januar

1986, og den udgiftsmæssige konsekvens for de fælles politikker af

udvidelsen fra ti medlemslande til tolv medlemslande er endnu ikke

belyst.

Spørgsmål 2

I hvor mange år regner regeringen med, at Storbritannien skal have en

særordning?

Svar

Varigheden af den britiske særordning hænger sammen med varigheden af

de øvrige elementer i den enighed om EFs fremtidige finansiering,

som blev opnået på Det europæiske Råds møde i Fontainebleau den

25.-26. juni 1984. Det fremgår af statsministerens redegørelse for

resultatet af forhandlingerne på mødet i folketingets

markedsudvalg den 29. juni 1984.

Om varigheden af den britiske særordning udtalte statsministeren, at

dette spørgsmål var løst på den måde, at der forelå en

sammenkobling med de nye egne indtægter, således at når disse ikke

længere var tilstrækkelige til finansiering af Fællesskabet, skal

Kommissionen fremlægge en rapport, blandt andet omfattende det

britiske budgetproblem, og på dette grundlag skal Rådet tage de

nødvendige beslutninger.

Endvidere henvises til notat af 14. maj 1985, fremsendt til

markedsudvalget med skrivelse af samme dato, der netop indeholder

en redegørelse for varigheden af den britiske særordning.

Spørgsmål 3

Hvor meget skønner regeringen, at rabatten til Storbritannien vil

udgøre i hvert af de følgende fem år?

Svar

Som det fremgår af svar på spørgsmål 4, er der tre afgørende faktorer

for størrelsen af overførslen til Storbritannien. For det første

den britiske momsandel. For det andet Storbritanniens andel af

samlede fordelte udgifter på EFs budget. For det tredje summen af

samlede fordelte udgifter på EFs budget. Til hver af disse tre

faktorer er der tilknyttet betydelig usikkerhed.

Den britiske andel af det fælles beregningsgrundlag for

merværdiafgift har igennem flere år været af størrelsesordenen

20-21 pct. Denne andel vil i de kommende år blive påvirket af

vækstraten i den britiske økonomi sammenlignet med EFs gennemsnit.

Hertil kommer som en yderligere usikkerhedsfaktor

omregningsforholdet mellem pund sterling og ECU. Falder sterling

over for ECUen, vil dette alt andet lige føre til en faldende

britisk momsandel og vice versa. Der er næppe væsentlige

økonomiske holdepunkter for at antage en stigende britisk

momsandel. Det mest realistiske skøn peger på en britisk momsandel

af samme størrelsesorden som for de foregående år, muligvis med en

meget svagt faldende tendens.

Den britiske andel af de samlede fordelte udgifter på EFs budget har

været svagt stigende igennem de senere år. I 1980 var den britiske

udbetalingsandel 10,40 pct. Det senest foreliggende tal vedrører

1984, hvor den britiske udbetalingsandel kan opgøres til 13,87

pct. De usikkerhedsfaktorer, der vedrører den britiske

udbetalingsandel, knytter sig navnlig til strukturen i EFs budget,

samt i hvilket omfang udbetalinger i medfør af de forskellige

aktiviteter tilflyder Storbritannien. Det har været

karakteristisk, at Storbritannien har fået tilført betydelige

midler i medfør af EFs regionalfond og socialfond, medens den

britiske andel af landbrugsudgifterne har været væsentligt mindre,

om end der har kunnet konstateres en ikke ubetydelig stigning i

forhold til 1970erne. Udviklingen i den britiske selvforsyning på

landbrugsområdet vil være en af de afgørende faktorer for

udviklingen i den britiske udbetalingsandel i de kommende år. Det

mest realistiske skøn går ud på en stort set uændret britisk

udbetalingsandel.

Den tredje usikkerhedsfaktor knytter sig til summen af fordelte

udgifter. På dette punkt vil det være afgørende, i hvilket omfang

medlemslandene beslutter sig for at holde igen på

udgiftsstigningen til EFs budget. Viser der sig kvalificeret

flertal herfor i de kommende år, er der næppe grund til at vente

en mærkbar stigning.

Det forhold, at EF pr. 1. januar 1986 udvides med Spanien og

Portugal, vil ikke umiddelbart få væsentlige konsekvenser for

størrelsen af overførslen til Storbritannien. Udgangshypotesen er,

at disse to lande stilles neutralt over for EFs budget i den

forstand, at de modtager udbetalinger i medfør af EFs aktiviteter,

stort set svarende til deres indbetalinger til EFs budget. Derved

skulle udvidelsen ligeledes blive neutral over for de øvrige

medlemslandes nettostilling over for EFs budget.

Derimod får udvidelsen af EF konsekvenser for medlemslandenes,

herunder Danmarks, finansieringsandel af overførslen til

Storbritannien. De to landes samlede andel af det fælles

beregningsgrundlag for merværdiafgift kan anslås til 9,24, hvilket

fører til et niveauskift i nedadgående retning for den danske

momsandel. Til illustration heraf kan nævnes, at den danske

momsandel for 1985 (EF-10) udgjorde ca. 2,01 pct. og for 1986

(EF-12) skønnes til ca. 1,92 pct.

Spørgsmål 4

Udvalget udbeder sig et eksempel til belysning af, hvordan man regner

beløbet til Storbritannien ud, for eksempel for 1986.

Svar

Korrektionen for 1985, der kommer til udbetaling på EFs budget for

1986, beregnes på følgende måde

Først beregnes forskellen mellem

- Storbritanniens andel af det fælles beregningsgrundlag for

merværdiafgift. Kommissionen har i sit seneste skøn anslået denne

andel til 22,8287 pct.

- Storbritanniens andel af de samlede fordelte udgifter. Kommissionen

har i sit seneste skøn anslået denne andel til 13,4820 pct.

Den herved fremkomne procentsats beløber sig til 9,3467 pct.

Dernæst beregnes, hvilket beløb der fremkommer ved at anvende denne

procentsats på summen af samlede fordelte udgifter på EFs budget.

Denne sum er af Kommissionen anslået til 26.977 mill. ECU. 9,3467

pct. heraf udgør 2.521 mill. ECU.

Tilbagebetalingen til Storbritannien udgør i henhold til enigheden

mellem medlemslandene på Det europæiske Råds møde i Fontainebleau

66 pct. af dette beløb, dvs. 1.664 mill. ECU.

Spørgsmål 5

Vil regeringen arbejde for, at rabatordningen for Storbritannien

ændres, så den bliver gjort tidsbegrænset?

Svar

Spørgsmålet om varigheden af den britiske særordning blev i

princippet løst gennem den enighed om EFs fremtidige finansiering,

som blev udarbejdet af medlemslandene på Det europæiske Råds møde

i Fontainebleau den 25.-26. juni 1984. Der er redegjort herfor ved

besvarelse af spørgsmål 1 ovenfor.

Den tekniske udmøntning af denne principielle enighed blev afsluttet

på et rådsmøde i perioden 17.-21. marts 1985. Der blev redegjort

for forhandlingsresultatet heraf i Folketingets markedsudvalg den

22. marts 1985.

Til opfølgning af et spørgsmål rejst i Folketingets markedsudvalg den

26. april 1985 vedrørende varigheden af den britiske særordning

blev der med skrivelse af 14. maj 1985 tilsendt medlemmerne og

disses stedfortrædere et notat til underretning. Heri redegøres

for karakteren af den britiske særordning.

Det følger heraf, at forhandlingerne mellem medlemslandene om

rådsafgørelsen vedrørende egne indtægter, som indeholder

særordningen til Storbritannien, er afsluttet. Rådsafgørelsen er

herefter, som forudset i traktatens artikel 201, forelagt

medlemslandene til vedtagelse i overensstemmelse med disses

forfatningsmæssige bestemmelser.

Spørgsmål 6

Er det rigtigt, at Portugal skal indbetale beløb til nedbringelse af

Storbritanniens indbetalinger?

I bekræftende fald: Finder regeringen det rimeligt, når man tager

hensyn til Portugals sociale og økonomiske situation?

Svar

Spørgsmålene om Spaniens og Portugals stilling over for finansiering

af den britiske særordning er behandlet under forhandlingerne om

EFs udvidelse med de to lande. Der er opnået enighed om, at de to

nye medlemslande fuldt ud indgår i finansieringen af

tilbagebetalingen til Storbritannien. Regeringen har under disse

forhandlinger overladt det til de to nye medlemslande selv at tage

stilling til spørgsmålet om deres deltagelse i finansieringen af

tilbagebetalingen til Storbritannien. Som nævnt ovenfor har begge

lande accepteret fuldt ud at deltage i denne finansiering.

Spørgsmål 7

Udvalget udbeder sig kommentar til vedhæftede artikel fra Berlingske

Tidende den 11. oktober 1985. Specielt med henblik på

budgetkommissær Henning Christophersens udtalelser om, at

momsloftet nås i 1987.

Svar

Som økonomiministeren meddelte på mødet den 25. oktober 1985 i

Folketingets markedsudvalg, får det ikke betydning for EFs

finansieringsramme (det såkaldte momsloft), at der gennemføres en

efterregulering af overførslen til Storbritannien for budgetåret

1986 som følge af endelige regnskabstal for indbetaling af

momsbidrag for Storbritannien i foregående år.

Med hensyn til regeringens syn på spørgsmålet om, hvornår den

nuværende finansieringsramme kan forventes udtømt, henvises til

svar på spørgsmål 1, fremsendt til udvalget med skrivelse af 18.

oktober 1985.

Spørgsmål 8

Finder regeringen, at ovennævnte beslutningsforslag er i

overensstemmelse med et flertal i Folketinget, hvor der under 1.

behandling var flertal for en forhøjelse af momsloftet til 1,4

pct., men ikke til 1,6 pct.?

Svar

Det fremgår af rådsafgørelsen af 7. maj 1985, at momsloftet forudses

forhøjet til 1,4 pct. pr. 1. januar 1986 (artikel 3, stykke 2).

Ved sin stillingtagen til forslag til folketingsbeslutning om

Danmarks ratifikation af den nævnte afgørelse tager Folketinget

derfor alene stilling til en forøgelse af momsloftet fra 1,0 pct.

til 1,4 pct. Der er således fuld overensstemmelse mellem de

udtalelser, der er fremkommet i Folketingets markedsudvalg forud

for afslutning af forhandlingerne om EFs finansieringsreform, og

den enighed, medlemslandene med dansk tilslutning nåede frem til.

Spørgsmål 9

Har den danske regering accepteret, at udgiftsloftet fra 1988 kan

sættes op til 1,6 pct.?

Svar

Regeringen har ikke taget stilling til en eventuel senere forhøjelse

af momsloftet fra 1,4 pct. til 1,6 pct. Det fremgår af

betragtningerne i rådsafgørelsen af 7. maj 1985, at medlemslandene

forudser mulighed for en senere forhøjelse af momsloftet til 1,6

pct. pr. 1. januar 1988, men det fremgår ligeledes, at der endnu

ikke er truffet beslutning herom, og at en sådan beslutning skal

træffes med enstemmighed og efterfølgende underkastes de nationale

procedurer.

Der foreligger ikke på indeværende tidspunkt forslag om en forhøjelse

af momsloftet fra 1,4 pct. til 1,6 pct. Når eller hvis et sådant

forslag fremkommer, vil regeringen i henhold til de gældende

procedurer forelægge sagen for Folketingets markedsudvalg,

forinden forhandlinger herom finder sted i EFs råd.

Spørgsmål 10

Udvalget udbeder sig en oversigt over udviklingen i Danmarks bidrag

til EF i årene 1982-1984 samt oplysninger om de budgetterede

udgifter i 1985 og 1986.

Svar

I det årlige forslag til finanslov, den årlige finansredegørelse samt

den årlige budgetredegørelse findes omfattende beskrivelser af

Danmarks finansielle mellemværende med EF.

Tilsvarende tal fremgår af EF-Kommissionens årlige, foreløbige

budgetforslag, det endeligt vedtagne budget for hvert budgetår,

EFs årlige forvaltningsregnskab samt EFs Revisionsrets årlige

beretning.

De i spørgsmålet udbedte oplysninger er indeholdt i vedlagte bilag.

Spørgsmål 11

Finder regeringen det acceptabelt, at udgifterne i EF stiger voldsomt

samtidig med, at regeringen søger at holde andre offentlige

udgifter nede?

Svar

I forbindelse med EFs finansieringsreform var der enighed om at

introducere begrebet budgetdisciplin. En af årsagerne hertil var

at søge en passende balance mellem hensynet til tilbageholdenhed

på de nationale budgetter og nødvendigheden af bevillinger til

opbygning af det internationale samarbejde, som EF udgør. Det

kompromis, der blev opnået mellem medlemslandene, er indeholdt i

Rådets konklusioner vedrørende budgetdisciplin, fremsendt til

Folketingets markedsudvalg med skrivelse af 21. december 1984. Der

er endvidere redegjort for begrebet budgetdisciplin i notat af 10.

september 1985 vedrørende EFs budgetforslag for 1986, fremsendt

til udvalget med skrivelse af 10. september 1985.

Spørgsmål 12

Agter regeringen at arbejde aktivt for de synspunkter, som

EF-kommissær Henning Christophersen har fremført om hurtigst

muligt at få nedbragt »fortidens byrder«?

Svar

Regeringen har ved flere tidligere lejligheder redegjort for sit syn

på det i spørgsmål 12 nævnte emne. Der kan henvises til notat af

10. september 1985 vedrørende EFs budgetforslag for 1986,

fremsendt med skrivelse af 10. september 1985. På grundlag af

notatet redegjorde udenrigsministeren på mødet i Folketingets

markedsudvalg den 13. september 1985 for regeringens

forhandlingsoplæg vedrørende EFs budget for 1986, herunder det i

spørgsmålet nævnte emne. Det fremgår af notat af 20. september

1985, fremsendt til udvalget med skrivelse af samme dato,

hvorledes det i spørgsmålet nævnte emne blev løst på rådsmøde

(udenrigsministre) den 17. september 1985. Sagen var genstand for

samråd i Folketingets markedsudvalg den 4. oktober 1985 med

udenrigsministeren og finansministeren (samrådsspørgsmål P og

samrådsspørgsmål Q). Regeringen har ikke tilføjelser eller

bemærkninger til de synspunkter om det i spørgsmålet nævnte

problem, som regeringen i ovennævnte materiale og i forbindelse

med ovennævnte møder har fremført over for Folketingets

markedsudvalg.

Spørgsmål 13

Udvalget udbeder sig oplysning om, hvorvidt ovennævnte svar skal

forstås således, at en vedtagelse af beslutningsforslag B 3 vil

bevirke, at en eventuel senere forhøjelse af momsloftet til 1,6

pct. ikke kræver nogen ratifikationsprocedure i lighed med

herværende.

Svar

En eventuel senere forhøjelse af momsloftet fra 1,4 pct. til 1,6 pct.

vil kræve såvel enstemmig tilslutning fra medlemslandene som

efterfølgende ratifikationsprocedure i lighed med den procedure,

der anvendes for forhøjelsen fra 1,0 pct. til 1,4 pct.

Underbilag til spørgsmål 10

Danmarks bidrag til EFs budget fra 1982-1986 opgjort i mill. kr.

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har

herunder stillet spørgsmål til udenrigsministeren, som denne har

besvaret skriftligt.

Udenrigsministerens besvarelser findes optrykt som bilag til

betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

socialistisk folkepartis og venstresocialisternes medlemmer)

forslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (socialdemokratiets og det radikale

venstres medlemmer af udvalget) indstiller forslaget til

vedtagelse, først og fremmest fordi det er et led i optagelsen af

Spanien og Portugal som medlemmer af De europæiske Fællesskaber.

Mindretallet finder ikke, at løsningen af det såkaldte britiske

budgetproblem er ideel, men har, da spørgsmålet har været kædet

sammen med Spaniens og Portugals optagelse, måttet tage til

efterretning, at regeringen har oplyst, at løsningen var nødvendig

og den eneste mulige.

Et mindretal (socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget)

modsætter sig, at momsloftet hæves til 1,4 pct.

De stærkt stigende udgifter først og fremmest til landbrugspolitikken

burde i stedet for længst være standset.

Mindretallet er desuden ikke tilhænger af, at EF-samarbejdet udvides

med nye områder, ligesom man er imod den særlige indbetaling til

nedbringelse af det britiske momsbidrag i 1985 på 247 mill. kr.

EFs udgifter var i realiteten i 1985 oppe på 1,220 pct., og

Kommissionens budgetforslag når i 1986 op på 1,356 pct. Allerede i

1986 vil EF altså nå temmelig tæt på loftet. Der er derfor god

grund til at advare imod yderligere ønsker fra EF om

interguvernementale aftaler om flere penge i de kommende år.

Mindretallet noterer sig, at en eventuel vedtagelse af et momsloft på

1,6 pct. vil kræve en ratifikationsprocedure i lighed med den, der

anvendes nu.

Da Spanien og Portugal i deres første medlemsår i EF vil være

nettobidragsydere til EF, kan deres medlemskab af EF ikke i sig

selv begrunde denne ratifikation.

Ratifikationsdokumentet er et lærestykke i, hvordan en EF-stormagt

(England) tilkæmper sig en økonomisk fordel, og hvordan den næste

(Vesttyskland) så også kræver sin del.

Det, folketinget nu ratificerer, er, at EF fremover skal have 3

momssatser, en lav for England, en højere for Vesttyskland og

endelig den højeste for de øvrige EF-lande, herunder Danmark, men

også lande som Spanien og Portugal.

Mindretallet kan overhovedet ikke acceptere denne konstruktion og

indstiller forslaget til forkastelse.

Et andet mindretal (venstresocialisternes medlem af udvalget)

indstiller forslaget til forkastelse.

Kent Kirk (KF) Collet (KF) Arne Lund (KF) Rønholt (KF) Bjørn

Elmquist (V) Svend Heiselberg (V) fmd. Tørnæs (V) Brusvang

(CD) Hjortnæs (S) Arne Jensen (S) Risgaard Knudsen (S) Ivar

Nørgaard (S) nfmd. Bjørn Westh (S) Gade (SF) Lilli

Gyldenkilde (SF) Albrechtsen (VS) Niels Helveg Petersen (RV)

Partierne KrF, FP og FD havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTB 3

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af Rådet for De europæiske Fællesskabers afgørelse af 7. maj 1985 om Fællesskabernes ordning med egne indtægter

Nr B 3 1985-86, 1. samling Blad nr 181

Afgivet af markedsudvalget

Afgivet: 19851108